tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 1, 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 1, 2012"

Transkript

1 RELATIONEL PRAKSIS tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 1, 2012 S YS T E M I S K S O C I A L KO N S T R U K T I O N I S T I S K A N E R K E N D E N D E S T Y R K E B A S E R E T N A R R AT I V T 1

2 RELATIONEL PRAKSIS tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 1, 2012 ISSN: Forlaget Mindspace REDAKTION Charlotte Dalsgaard, cand.techn.soc., konsulent, Harbohus Maja Loua Haslebo, cand.psych., konsulent, Haslebo & Partnere Carsten Hornstrup, MSc, konsulent, MacMann Berg Marianne Kølle, cand.mag., Forlaget Mindspace Grafisk design, sats og tilrettelæggelse: Louises design/louise Glargaard Perlmutter Relationel praksis udgives 4 gange årligt som gratis e-tidsskrift af: Forlaget Mindspace Ryesgade 77, kld. th. DK-2100 København Ø T: E: W: Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af dette tidsskrift er ikke tilladt uden forlagets samtykke.

3 INDHOLD >> LEDER ARTIKLER Balanced kollegial Scorecard sparring i nye sammenhænge i Af et Charlotte systemisk Dalsgaard, konstruktionstisk Jette Husth og Dorthe perspektiv Laulund Af Pernille Bech Hansen frugtbare uenigheder i netværksledelse Organisatorisk Af Tine Bjørka kompetenceudvikling på Firkløverskolen Af Carsten Hornstrup, Nis Christensen, Annette Nielsen & Stine Grotkjær med hjertet i hænderne Lederteamudvikling Af Mille Duvander Det gode skolelederliv et systemisk selvevalueringsforløb Af Bo Meldgaard & Maren Møller Vestergård intet er skjult! Af Kaj Voetmann At arbejde med en anerkendende tilgang i stærkt politiske miljøer Af Thomas Kirkeskov OM bidragyderne OM bidragyderne

4 Leder Relationel Praksis nr. 1 charlotte dalsgaard Hvordan vælger vi at se på stjernerne? Når jeg ser tv-avisen i disse uger, bliver jeg fanget af en fornemmelse af, at vi alle er på vej ned i rendestenen. Der tales om krise. Ja faktisk om tre kriser en økonomisk krise, en klimakrise og en ressourcekrise. Der gives interview og bringes reportager, der alle forstærker mit billede af livet i rendestenen. I lørdags var det derfor opløftende midt i al krisesnakken i radioen at høre dette citat af den irske forfatter Oscar Wilde: We all live in the gutter but some of us choose to look at the stars. Artiklerne i dette nummer af Relationel Praksis giver os nogle bud på, hvordan vi vælger at se på stjernerne, uanset om vi oplever, at vi lever livet i eller uden for rendestenen. Charlotte Dalsgaard, Jette Husth og Dorthe Laulund giver i Kollegial sparring i nye sammenhænge et billede af, hvordan 600 hjemmehjælpere i Hjørring Kommune i disse år arbejder med at gøre kollegial sparring til en del af deres dagligdag. Her fortælles om, hvordan kollegial sparring giver mening, hvad der egentlig skal til for at lære det, og hvordan man får det til at fungere i en branche, der ikke har tradition for sparring. Endelig gives eksempler på, hvordan sparring både kan være voldsforebyggende, samarbejds- og kvalitetsudviklende. Tine Bjørka inspirerer os i Frugtbare uenigheder i netværksledelse til at værdsætte de konflikter og forskelle, som giver mulighed for øget kreativitet, nytænkning og som måske endda kan forstærke relationer. Hun fortæller om, hvordan en gruppe dagtilbudsledere i Mariagerfjord Kommune er lykkedes med at udvikle tillidsfuldt, forpligtende 4 RELATIONEL PRAKSIS

5 og udfordrende netværksledelse ved at arbejde med tillid, tryghed og uenighed. Artiklen beskriver nogle af deres metoder og resultater i kombination med en teoretisk forståelsesramme. Mille Duvander trækker i sit essay Med hjertet i hænderne på fakta, oplevelser, erindringer og refleksioner, når hun beskriver den påpasselighed og ydmyghed, vi bør udvise i de øjeblikke, vi alle uanset profession arbejder med hjertet i hænderne. Her får de undersøgende og nysgerrige spørgsmål og deres inkluderende karakter ekstra betydning. Relationer forstærkes, når vi spørger til det, som den anden brænder for. Når man fortæller sin historie, skabes tillid. Kaj Voetmanm giver sit konkrete bud og sætter fokus på de historier, vi fortæller som basis for anerkendende og uærbødig læring. I artiklen Intet er skjult om anerkendende og uærbødig læring fortælles historier om skolelederen Henning og Landsbyens skole, der skulle lukke som inspiration til, hvordan vi kan anerkende det, der ikke virker længere, hvordan vi kan samtale om fortid, nutid og fremtid, samt hvordan vi kan profitere af de ukendte, uhørte, ufortalte og ufortællelige historier. Fra redaktionens side vil jeg gerne sige tak til bidragyderne. Jeg håber, at dette nummer vil inspirere dig til at udforske din organisations relationelle praksis og evne til at have blik for stjernerne. Jeg glæder mig til at høre fra de af jer, der får lyst til selv at bidrage til kommende numre af Relationel Praksis. Mange hilsner Charlotte Dalsgaard Ansvarshavende redaktør af dette nummer LEDER 5

6 Kollegial sparring i nye sammenhænge Abstract Collegial sparring in new contexts This article describes how 600 home carers in Hjørring Municipality work on integrating collegial sparring as part of their daily work. The article clarifies how collegial sparring makes sense, what it takes to learn it and how to make it work in a field that has no tradition for sparring. Finally, the article shows how collegial sparring can prevent violence, enhance working relationships and improve quality. charlotte dalsgaard, jette husth og dorthe laulund Skiftet fra snak til sparring udvikler den enkeltes faglighed, skaber fælles referencer for gruppens faglighed og virker trivselsskabende. 600 sparrer med kolleger Menneskearbejdere har en professionel opgave, som kræver både empati, engagement og distance. Kollegial sparring er en måde at få faglig professionel distance til faglige udfordringer, vanskeligheder og dilemmaer på og finde nye handlemuligheder. Tryghed og sikkerhed i hjemmeplejen Kollegial faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi værner om ordentlighed, faglighed og anerkendelse. Gennem dialog har vi en professionel og situationsbestemt tilgang til hinanden og borgerne. Medarbejderne færdes trygt og sikkert i borgerens hjem. (MED-udvalgets mål med indsatsen). 6 RELATIONEL PRAKSIS

7 Ældreplejen i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes ældreområde er inddelt i 4 distrikter. I hvert distrikt er der 4 ældrecentre med plejeboliger. Hvert distrikt har også hjemmeplejegrupper. Distrikterne er geografisk inddelt: Nord, Syd, Øst og Vest. Ældreområdet servicerer ca borgere. I 2010 iværksatte Hjørring Kommune projektet Spar på volden, hvor kollegial sparring indføres i alle hjemmeplejegrupper. Det er et projekt, hvor alle medarbejdere, der arbejder i Hjemmeplejen, SSH, SSA, sygeplejersker og ledelse, deltager. Det drejer sig om ca. 600 medarbejdere i alt. Projektet støttes af Forebyggelsesfonden og gennemføres i samarbejde med konsulenter fra Harbohus. I foråret 2011 påbegyndte 600 hjemmehjælpere i Hjørring Kommune deres arbejde med at gøre kollegial sparring til en del af deres dagligdag. Med en indsats over 3 år er ønsket at skabe tryghed og sikkerhed i hjemmeplejen ved at indarbejde kollegial sparring i alle kommunens hjemmeplejegrupper. I denne artikel vil vi dele de erfaringer, vi har draget det første år, og de forhåbninger, vi følger for at gøre kollegial sparring til en naturlig integreret del af hjemmeplejens kultur og arbejdsform. Først lidt mere om kollegial sparring. Kollegial sparring Kollegial sparring træner den enkelte medarbejder i at modtage faglig hjælp på en professionel måde (Forebyggelsesfonden 2011). I situationer, hvor en medarbejder fx har vanskeligheder med en borger og føler sig fastlåst, oplever, at hun ikke slår til og ikke er fagligt dygtig nok, kan kollegial sparring ændre situationen, så medarbejderen genfinder sin faglige dygtighed og finder nye handlemuligheder. Vi ser Kollegial Sparring som en metode til at kvalitetssikre ydelsen, opkvalificere den enkelte medarbejder, løfte gruppens faglige niveau og samarbejde samt professionalisere det kollegiale samtalerum. Kollegial sparring har på samme måde som kollegial supervision (Palm 2000) og coaching (Stelter 2002) en fast struktur, en klar ramme og klare spilleregler. Det karakteristiske ved kollegial sparring i forhold til kollegial supervision og coaching er, at sparringen har samme professionalitet, samme samtalemodel og samme nærværende faglige fokuseren, men tager en langt kortere og mere mangfoldig form. Hvordan Kollegial sparring konkret viser sig i dagligdagen, vil vi se nærmere på i det efterfølgende. Opgør med Tarzan Sådan har jeg da aldrig oplevet det, Han er da helt ok, når jeg er derude og Kunne du ikke sætte dig lidt mere igennem var typisk feedback, når hjemmehjælpere var i knibe og prøvede at tage en snak med deres kolleger. Mange tænkte, at det var en naturlig del af at være hjemmehjælper, at borgerne engang imellem kunne råbe, true, sparke ud eller tage hårdt fat i en. Tænkningen var, at man måtte tage sig sammen, passe sit arbejde og fokusere på sin køreliste. Trivselsundersøgelsen i 2009 viste, at 26% af hjemmehjælperne oplevede psykisk vold fra borgerne, og 20% oplevede fysisk vold. Distriktslederne så volden som borgernes udtryksform og mente, at manglende struktur for og redskaber til feedback og sparring var årsagerne til volden. De ville have antallet af voldsepisoder ned, og kollegial sparring var svaret. I dag er der gjort op med det omtalte Tarzan-syndrom, og mange oplever, hvor stor forskel kollegial sparring gør. Kollegial sparring KOLLEGIAL SPARRING I NYE SAMMENHÆNGE 7

8 At finde sin egen vej Mange fortæller i dag, at kollegerne er mere lyttende, meget mere spørgende og anerkendende, når man har en borger, man gerne vil finde en vej til et bedre samarbejde med. I de situationer har man ikke brug for andres gode råd om, at man bare kan gøre dit eller gøre dat. Ej heller historier om, hvordan kolleger håndterede en tilspidset situation ude hos en anden borger. Man har langt mere brug for at bliver klar på, hvad det egentlig er, der gør en urolig, usikker eller ubekvem og finde sin egen måde at håndtere det på. Når hjemmehjælperen i en sparring har oplevet den lettelse, det giver at få skabt mening og fundet sin vej ud af konkrete dilemmaer, giver kollegial sparring for alvor mening både for hjælperne, for gruppen og for hjemmeplejen som helhed. Det er her, vi kan se, at kollegial sparring virkelig gør en forskel. At erkende sine handlingers betydning Forleden var der teammøde i en gruppe. Snakken gik, og der blev udvekslet oplevelser siden sidst. Både de private, men især de arbejdsmæssige. I al snakken fortalte hjemmehjælperen Lone om en episode ude hos hr. Madsen 1. Familien Madsen havde gruppen talt en del om den seneste tid, fordi hr. Madsen for ikke så længe siden var kommet hjem fra hospitalet efter en hjerneblødning med al den forvirring og krise, det medfører for både ham selv og de pårørende. Lone snakkede om, at hr. Madsen ikke ville op af sengen i dag, men at hun med friskhed og bestemthed havde fået ham op dog med nogen bøvl, stritten imod og grove udtryk. Lige der på teammødet greb afdelingslederen episoden og spurgte Lone, om hun kunne tænke sig en sparring. Hun takkede ja, og en kollega meldte sig som sparringspartner. I sparringen fik Lone sat ord på, hvad der egentlig gav hende den fornemmelse af uro efter oplevelsen ude hos hr. Madsen. På mange måder syntes hun jo, at det var godt nok, at han kom op, men det var mere måden, hun fik grebet det an på, der gav denne fornemmelse af, 1 Såvel borgers som medarbejders navne er selvfølgelig anonymiseret. at hun havde lavet et lille overgreb på hr. Madsen. Og da hun satte skarpt på episoden og satte den i relation til andre lignende situationer, hun var lykkedes med, blev hun helt forbløffet over, at hun slet ikke havde tænkt på at spørge ham, hvorfor han ikke ville op, eller hvad han så egentlig ville i stedet. Da hun i afslutningen af sparringen samlede op på denne 10 minutters sparring, stod hun tilbage med en stor lettelse og en erkendelse af sine egne handlingers betydning for sin relation til borgeren og dennes reaktioner. Fra snak til sparring Denne situation er et godt eksempel på det skift, vi ønsker at fremme med vores indsats. Et skift fra faglig snak til faglig sparring. I den faglige snak får medarbejderne luft for deres oplevelser og udvekslet gode råd. Hjemmehjælperne fortæller at det er rart at få luftet ud, men at det ikke rigtig giver en lettelse, som når man har fundet mening med episoden og en vej frem. Gregory Bateson (1972): Læring I omfatter indlæring af simple måder at reagere på. Fx betingede reflekser, operant indlæring og indlæring af mere komplicerede opgaver, men kun på en måde, så en given opgave løses på en given, indlært måde. Læring II omfatter den indlærte evne til at erkende, hvilken sammenhæng (kontekst) man befinder sig i og reagerer relevant på netop den sammenhæng og anderledes i en anden sammenhæng. I den faglige sparring får de skabt læring på et helt andet niveau. Vi oplever, at den faglige snak give læring af første grad i den Batesonske forståelsesramme, og at den kollegiale faglige sparring giver mulighed for andengradslæring. Her får medarbejderen i langt højere grad mulighed for at stille spørgsmål til sine handlingsnormer i stedet for blot at korrigere handlingerne. Det er netop denne andengradsrefleksion i den kollegiale sparring, der sætter fornyet lys på borgerens reaktioner og problemer og egne handlings normer 8 RELATIONEL PRAKSIS

9 og handlemuligheder. Når vi i fx ser på vold fra en borgere og ser volden som en udtryksform, bliver det vigtigt i den kollegiale sparring, at se bag om volden. Hvad er det i situationen, som borgeren reagerer på? Hvad er det for et behov, volden er udtryk for? Hvordan kan hjemmehjælperen imødekomme dette behov, og hvordan kan hun agere forskelligt i de mange forskellige situationer, hun arbejder med borgere, der truer eller slår? Systematisk sparring giver således mulighed for læring II og bliver et redskab til at udvikle arbejdsgange og -metoder til at håndtere vold eller trusler (NFA-rapport, 2007). I Hjørring oplever vi, at skiftet fra snak til sparring udvikler den enkeltes faglighed, skaber fælles referencer for gruppens faglighed og virker både trivselsskabende og voldsforebyggende. Mange former Kollegial sparring ser vi som en kortere og mere mangfoldig form dannet af og moduleret ud fra supervisionens (Palm 2000) og coachingens (Stelter 2002) samtalemodeller og teknikker. Den korte og mangfoldige form bliver særlig betydningsfuld i en organisation, hvor medarbejderne er udekørende og hovedsagelig har alenearbejde. Der skal sparringen både kunne tages i mødet mellem to kolleger og på det ugentlige gruppemøde. Den kollegiale sparring tager i Hjørring Kommunes mange hjemmeplejegrupper forskellige former fx 2&2-sparring, gruppesparring, det sparrende møde og P-pladssparring 2. Alle følger den samme sparringsmodel nemlig de tre faser: aftale timeout afslutning, de samme etiske regler og de samme spørgsmålstyper. Der er en fokusperson og en sparringspartner, ligesom der ved gruppesparring og det sparrende møde er en reflekterende gruppe. Fokuspersonen har en sag, en vanskelighed eller en vellykket situation, vedkommende gerne vil blive klogere på. Sparringspartneren, der leder sparringen, er nysgerrig lyttende og spørgende. Den reflekterende gruppe bidrager med mangfoldige perspektiver på situationen, dens rammer, relationer og henholdsvis borgerens og medarbejderens retning og rygsække. 2 Hvor sparringen foregår netop der, hvor hjemmehjælperne møder hinanden, nemlig på P-pladsen. Vi vil i det efterfølgende samle op på vores erfaringer med, hvordan man får det til at fungere i en branche, der ikke har tradition for sparring (eller supervision og coaching), og hvad der egentlig skal til for at lære det. Kollegial sparring ind i ny branche At sparring ikke tidligere er slået igennem som et naturligt redskab i den danske hjemmepleje, skal blandt andet ses i de barrierer, der har ligget i hjemmeplejens traditionelle organisering med minutiøse kørelister. I Hjørring Kommune har vi i forbindelse med en afbureaukratisering afskaffet kørelisternes minuttyranni og skabt mere handlefrihed i plejen og mere medansvar til medarbejderne for derved at finde et frirum, der gør udviklingen af strukturer og redskaber til kollegial sparring muligt. Disse strukturer og redskaber er her i foråret 2012 ved at finde deres form. En af indsatsens største knuder er netop denne struktur, der fastlægger tid og rum for kollegial sparring. Spørgsmål, der har rejst sig, har været: 1. Hvornår kan man have kollegial sparring, når medarbejderne kører direkte ud til borgerne og har deres egne køreruter? 2. Hvordan kan man have kollegial sparring i en branche, der i den grad er præget af alenearbejde? Flere former for sparring KOLLEGIAL SPARRING I NYE SAMMENHÆNGE 9

10 Ledelsen er altid med 3. Hvordan kan man afsætte tid til kollegial sparring på gruppemøder, der allerede er fyldt til renden med presserende sager, der skal informeres om og koordineres på kort tid? Efter mange drøftelser og et års eksperimenter har de fleste hjemmeplejegrupper fundet en form, der kan give tid og rum til fast kollegial sparring én gang om ugen. Hvis den kollegiale sparring skal have den kvalitet og det faglige udviklingsniveau, vi ønsker, så kræver det, at sparringen er en ugentlig fast tilbagevendende begivenhed, og at der således både er rytme, rutine og regelmæssighed i gruppens sparring. Det har selvsagt krævet omprioriteringer, stærk styring og vedholdenhed især fra ledelsen. Allestedsnærværende ledelse Det gør selvsagt en stor forskel, når også afdelingslederen går målrettet ind i arbejdet med at få sparringen ind i hjemmehjælpergruppernes hverdag. Vi ser en konkret og direkte virkning af afdelingsledernes arbejde i graden af medarbejdernes sparringssucces. Afdelingslederne har ud over at udvikle strukturer for, hvornår den kollegiale sparring helt konkret kan foregå, i høj grad også arbejdet med at forankre de fastlagte strukturer og sikre, at de overholdes at der er kollegial sparring, hver gang det er fastlagt, og at gribe sparringsmulighederne i situationen. Alle sparrer også øverste ledelse Det gamle mundheld om, at det er god ledelse at gå foran med et godt eksempel, har haft overraskende stor betydning for især de medarbejdere, der følte sig fremmedgjorte eller fandt kollegial sparring meningsløst. Der gjorde det indtryk at høre historier om, hvordan distriktsledelsen bruger kollegial sparring på deres ledermøder. Det blev tydeligt, at kollegial sparring er et redskab, der er kommet for at blive, og at det bruges på alle niveauer i hierarkiet. På denne måde er den praktiske faglige sparring i alle grupperinger omdrejningspunktet for indsatsen. Konkret er der afsat tid i arbejdsplanerne til, at grupperne kan anvende de sparringsredskaber, de lærer, og udvikle deres fælles forståelse og praksis ligesom alle grupper deltager i et træningsforløb, hvor de lærer at sparre. Klar, koordineret og synlig ledelse og en ledelse, der er parat til at tage egen medicin, er en helt afgørende årsag til, at vi er godt på vej. Det, at forvaltnings- og distriktsledelsen har valgt at være nærværende ved alle aktiviteter med et målrettet, koordineret og klart budskab om, at kollegial sparring er fremtidens arbejdsredskab i både den faglige udvikling og i sikringen af et godt arbejdsmiljø, gør udviklingsarbejdet farbart for indsatsens mange aktører. Både afdelingsledere, medarbejderrepræsentanter, interne og eksterne konsulenter får det koordinerede fokus, de har brug for for at kunne bevæge organisationen. Hele gruppen er sammen af sted på seminar 10 RELATIONEL PRAKSIS

11 Træning i egen gruppe Alle medarbejdere og ledere i hjemmeplejen deltager på 5 halvdags-udviklingsseminarer. Det er alle hjemmehjælpergrupper, der i samlet flok sammen med deres leder er på udviklingsseminar, da det giver mere langtidsholdbare resultater, når alle i hele organisationen er med, og udviklingsaktiviteterne foregår i de naturlige grupperinger (subsystemer), der eksisterer i organisationen (Dalsgaard 2002, 2004, 2011 samt Bering og Jørgensen 2005). På seminarerne etableres en fælles forståelsesramme, og hver plejegruppe træner kollegial sparring på konkrete oplevede hverdagssituationer. Der tages afsæt i de rammer og vilkår, som arbejdet foregår under såvel i situationer med vold, trusler, vanskelige eller forandrede tilstande som i vellykkede situationer. Træningen gør op med rigtig/forkert-mentaliteten, introducerer vold som udtryksform, indeholder sparringsteknikker og redskaber samt metoder til at sikre let overførbarhed fra sparring til praksis. at give kolleger indblik i egne overvejelser, reaktioner og handlemåder, som de måske ikke tidligere har været indviet i. Det at tale om vanskeligheder, at erkende behov for læring og også det at tale om vellykkede situationer, oplever mange som en blottelse af egen faglighed, normer og kompetencer. Der er derfor gjort op med ironi, behovet for at give gode råd, og der er udviklet anerkendende kommunikation og etiske regler. Det, at træningen sker i egen gruppe, er det, hjemmehjælperne fremhæver som særligt værdifuldt ved indsatsen. De har her mulighed for i fællesskab at skabe mening, at udvikle deres sparringskompetencer og udvikle et fagligt rum, der giver dem mulighed for i større grad at sætte fokus på deres faglighed, stille spørgsmål til anvendt praksis og udfordre den vante tankegang samt udvikle det tillidsrum, der er en forudsætning for kollegial sparring. Video på YouTube Tillid og tryghed er en forudsætning At gøre gruppen parat til at kunne rumme og holde kollegernes usikkerhed, forskellige faglige forståelser og mangfoldige personlige ståsteder er i sig selv en udviklingsopgave. Under den kollegial sparring, sparrer kolleger hinanden ud fra eget erfaringsmæssige og faglige ståsted. Forudsætningen for kollegial sparring er derfor gensidig åbenhed, engagement, vilje til at dele erfaringer og turde indrømme behov for at lære. Mange hjemmehjælpere har igennem det første år beskrevet, at de har skullet bevæge sig ud af det, man måske kan kalde komfortzonen, når de begiver sig ind i en kollegial sparring. Det kræver tryghed og tillid Vise frem for at forklare Det har taget tid for mange af hjemmehjælperne at se meningen med sparringen. Mange mødte introduktionen til kollegial sparring med jamen det gør vi da allerede, det er noget kunstigt at sidde på den måde med fokusperson og sparringspartner og vi snakker bare, når vi sparrer det går meget bedre. Mange kunne simpelthen ikke se meningen med galskaben, selvom der i trivselsundersøgelsen havde været et massivt ønske om feedback. Det blev tydeligt, at vi stod over for en større kulturudvikling og måtte finde en vej til at skabe mening for hjemmehjælperne, og dermed basis for en ny samtaletype. KOLLEGIAL SPARRING I NYE SAMMENHÆNGE 11

12 Lommeguide Et vigtigt middel i vores læringsstrategi er princippet om at vise kollegial sparring frem for at forklare det. Da vi introducerede live sparring 3 (video optaget af en rigtig sparringssituation), der handlede om en situation, der for mange var genkendelig, og hvor beskueren kunne se sparringsforløbet, dets faser, teknikker og dets effekt, skete der for alvor et ryk i forståelse af, hvad det er, vi har med at gøre, hvad man kan bruge det til, og hvordan man egentlig gør. Praksisnær træning Denne form for praksisnærhed i træningen er specielt vigtigt i forhold til hjemmehjælperne, der er kortuddannede. Netop en kort skolegang giver mindre forudsætninger for at udvikle den abstraktionsevne, der skal til for at kunne se praktiske anvendelsesmuligheder af et generelt, teoretisk undervisningsindhold (Clematide 2005). Det er derfor (især for kortuddannede) et pædagogisk must at relatere træningen til konkrete udviklings- og læringsmuligheder i deltagernes daglige arbejde. På denne måde kan de nemlig se, at træningen kan bruges til noget en sammenhæng, 3 Vi oplevede, at nogle medarbejdere forvekslede sparringen med rollespil. Derfor understreges, at når vi sparrer, spiller vi aldrig skuespil, men taler om det, vi ser, oplever, tænker og føler i forhold til konkrete situationer. der er påvist i mange undersøgelser (Clematide 2005). Med andre ord er det ad denne praksisnære vej, effekten kan øges: Et samspil mellem praksisnær læring på seminarerne og læring i hverdagen. Enkelt redskab sætter fokus på det, der virker Hjemmehjælperne har i den forbindelse stor glæde af en lommeguide, der på den ene side viser sparringsmodellens tre faser og på den anden side viser de 6 grundlæggende spørgsmål, som hjælperne bruger i den kollegiale sparring. Dette enkle redskab gør, at hjemmehjælperne altid har deres sparringsredskaber ved hånden og lettere kan holde sig på sporet. Sparringsredskaberne, de konkrete kollegiale sparringer og de overordnede forandringsprocesser bygger på anerkendende systemisk teori og metode. Erfaringsmæssigt har den anerkendende systemiske tilgang stor gennemslagskraft netop blandt SOSU-personale, og den skaber robuste forandringer (Jørgensen & Bering 2006). Det vil sige, at medarbejderne i sparringen leder efter det, der virker i hjemmeplejens hverdag. De ser efter det, der gør, at medarbejderne oplever, at de ude hos borgeren kan se, håndtere og være hjælpsomme, når de befinder sig i vanskelige situationer. Konkret lader sparringspartneren sig guide af følgende 6 spørgsmål: 1. Aftale: Hvad vil du gerne tale om? 2. Ressourcer: Hvad har virket? 3. Sammenhænge: Hvad gjorde, at det virkede? 4. Fremtid: Hvad ønsker du? 5. Handling: Hvad vil du gøre? 6. Afslutning: Hvad fik du med dig i dag? Forbinder vanskeligt og virkningsfuldt Vores erfaring er, at kunsten især ligger i at møde fokuspersonen der, hvor hun er, og give tid til at udfolde, hvad det egentligt er, hun ønsker sparring på. Grundigt afklaringsarbejde i etablering af sparringens aftale er ofte det, der lægger grunden 12 RELATIONEL PRAKSIS

13 for en værdifuld sparring (helt på linje med effekten af stærke kontrakter i coaching se fx Stelter 2002). Vi oplever ofte, at fokuspersonen får kontakt til sine kompetencer og virkningsfulde handlestrategier, når vanskelige situationer sættes i forbindelse med lignende situationer, der er lykkedes for fokuspersonen. Denne kobling hjælpes på vej af ressource- og sammenhængsspørgsmålene. Sparringens løsningsfokus understøttes af fremtids- og handlingsspørgsmålene, og endelig sikres en god afslutning med det afsluttende spørgsmål: Hvad tager du med dig i dag. Dette markerer ligeledes afslutningen på sparringen. Denne afsluttende del er et stort kulturelt skifte, når man bevæger sig fra snak til sparring. Det er fortsat en udfordring for flere at skulle holde sine gode råd, geniale ideer og undrende kommentarer tilbage, når sparringen er afsluttet. En udfordring, der skrumper med øvelse. Sparringsagenter over alt i organisationen Netop øvelse øvelse øvelse er blevet vores mantra, og da udviklingsprocesser har en større succesrate, når de understøttes og ledes af agenter repræsentanter for alle stemmer i organisationen (Whitney & Trosten-Bloom 2003), er der udpeget 82 sparringsagenter heraf 24 ledere og 58 medarbejdere. Sparringsagenterne står i spidsen for, at der øves og dermed sparres i hverdagen. Deres opgaver er bl.a. at give inspiration, motivation og vejledning af kolleger, så de som en naturlig del af dagligdagen har en anerkendende tilgang til arbejdet, samt at give hjælp til forandring og forankring af den anerkendende kollegiale faglige sparring. Sparringsagenterne trænes særskilt og udstyres således med særlige kompetencer, som gør dem i stand til at løfte denne vigtige opgave. Sparringsagenterne er udvalgte nøglepersoner og ledere. De er at finde i alle hjem me plejegrupper. Sparringsagenterne fungerer som tovholdere i hjemmeplejegrupperne, er hjælpetrænere på seminarerne og sørger for at holde fast i de rammer, gruppen har lagt for den kollegiale sparring. Sparringsagenterne er således hoveddrivkraften for, at anerkendende kollegial faglig sparring bliver en almindelig daglig rutine i hjemmeplejegrupperne. På sparringsagenttræningen arbejdes desuden med fidusudveksling på tværs af hele kommunen. Det oplever vi giver en stor synergieffekt i og med at samtlige hjemmeplejegrupper i kommunen udvikler strukturer og redskaber til kollegial sparring parallelt. På den måde kvalificeres indsatsen, og der udvikles og afprøves helt enkelte og brugbare strukturer og rutiner i mangfoldige sammenhænge. Veje til kollegial sparring Vi kan ikke fremhæve en enkeltstående begivenhed, et enkelt redskab eller indsats, der har skabt bevægelse. Vi oplever, at det har været en stor kompleksitet af udviklingstiltag, der for alvor skaber bevægelse. Vi ser effekt af tiltag på såvel det individuelle niveau, på gruppeniveau, på ledelsesniveau og på organisatorisk niveau. De hovedveje, vi ser, kan kort sammenfattes til: 1. Sikr koordineret allestedsnærværende ledelse 2. Skab tryghed i alle grupper 3. Træn alle grupper praksisnært 4. Gør enkle sparringsredskaber lettilgængelige 5. Arbejd med det, der virker 6. Spar i hverdagen 7. Lad sparringsagenter motivere Sparringsagenter forbereder sig KOLLEGIAL SPARRING I NYE SAMMENHÆNGE 13

14 Kilder Bateson, Gregory. (2000). Steps to an Ecology of Mind (originally published 1972).The University of Chicago Press edition side Bering, Ida og Jørgensen, Elin (2005). Fra små glæder til store forandringer. Evaluering af Projekt et sundt arbejdsliv. Kubix. Clematide, Bruno (2005). Praksisnærhed forudsætning for motivationog kompetenceudvikling. Udarbejdet for Undervisningsministeriet Kubix Juni. Dalsgaard, Charlotte m.fl. (red.) (2002). Værdsat værdsættende samtale i teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag. Dalsgaard, Charlotte m.fl. (2004). Både og værdsættende samtale 2. BAR SOSU. Dalsgaard, Charlotte (2011). Langtidsholdbar organisationsudvikling. Relationel Praksis nr. 1. Forebyggelsesfondens forebyggelsespakke (2011). Kollegial sparring: Styrk arbejdet med borgerne og de pårørende. Faktaark 1: Kollegial sparring med reflekterende team metodebeskrivelse. Forebyggelsesfonden. Palm, Jane. (2000). Kollegial supervision for medarbejdere et nyt læringsrum i organisationen. I:Uddannelse & Udvikling. Sparringsnyt. Hjørring Kommune Starheim, Liv (2005). Saml brikkerne forebyg trusler og vold. Til dig som arbejder alene i borgernes hjem. Branchearbejdsmiljørådet Social og sundhed. Stelter, R. (red.). (2002). Coaching læring og udvikling. København: Dansk Psykologisk Forlag. Se mere på: Når plejer ikke virker... Kollegial sparring erstatter velmente - men oftest effektløse - råd og erfaringsdeling blandt kollegaer med selvindsigt, øget faglighed og bedre samarbejde. Aktuelle muligheder for at høre mere om kollegial sparring: 13/ workshop om kollegial sparring i praksis - få ledige pladser! Lederkursus: Kom godt i gang med kollegial sparring - start 7. maj 2012 Skræddersyet temadag. Ring og hør nærmere

Skiftet fra snak til sparring udvikler den enkeltes faglighed, skaber fælles referencer for gruppens faglighed og virker trivselsskabende.

Skiftet fra snak til sparring udvikler den enkeltes faglighed, skaber fælles referencer for gruppens faglighed og virker trivselsskabende. Kollegial sparring i nye sammenhænge Abstract Collegial sparring in new contexts This article describes how 600 home carers in Hjørring Municipality work on integrating collegial sparring as part of their

Læs mere

tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 1, 2012

tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 1, 2012 RELATIONEL PRAKSIS tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 1, 2012 S YS T E M I S K S O C I A L KO N S T R U K T I O N I S T I S K A N E R K E N D E N D E S T Y R K E B A S E R

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Nye tanker nye muligheder

Nye tanker nye muligheder Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Nye tanker nye muligheder

Nye tanker nye muligheder Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adress Hornum børnehave Elmevej/ Kirkevej Hornum Normeret

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere