Styrkelse af kompetenceudviklingen i Sønderjylland

Transkript

1 Erfaringsopsamling EU Socialfondsprojekt Styrkelse af kompetenceudviklingen i Sønderjylland Uddannelses- og socialforvaltningen (USF), Sønderjylland Amt Projektansvarlig: Christian L. Hansen, USF Projektleder: Claus Schmidt, USF Side 1/71

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektets baggrund og sammenhæng med andre initiativer Forord Samlet projektøkonomi Oprindeligt budget Samlet resultat for projektøkonomi pr. 31. december Medfinansierende parter på delprojekter Samlet konklusion Perspektivering Gennemgang af 7 delprojekter Delprojekt 1: Samarbejdsmodeller / Fleksibel videreuddannelse Baggrund Formål Indhold Resultater Implementering og yderligere information Delprojekt 2: Afklaring af kompetencer Baggrund Formål Indhold Resultater Implementering og yderligere oplysninger Delprojekt 3: Projektdatabase Baggrund Formål Indhold Resultater Implementering og yderligere information Delprojekt 4: Temamøder og netværk Baggrund Formål Indhold Resultater Implementering og yderligere information Delprojekt 5: Brobygning til videregående uddannelser Baggrund Formål Indhold Resultater Implementering og yderligere information Delprojekt 6: Eksponering af succeshistorier Baggrund Formål INDHOLD...39 Side 2/71

3 5.6.4 RESULTATER Implementering og yderligere information Delprojekt 7: Jobportal Baggrund Formål Indhold Resultater Implementering og yderligere information Andre aktiviteter Kompetencemessen 10. november Formidling af erfaringer og resultater fra projektet Journaloversigt...50 Bilag 1 Interview af arbejds- og styregruppedeltagere fra delprojekt 1, Fleksibel videreuddannelse...51 Bilag 2 Interview fra delprojekt 2, Afklaring af kompetencer virksomheder...62 Bilag 3 Interview af arbejds- og styregruppe fra delprojekt 2, Afklaring af kompetencer...64 Side 3/71

4 1. Projektets baggrund og sammenhæng med andre initiativer Alle partier i det nyvalgte Sønderjyllands Amtsråd gav den 3. december 2001 hinanden håndslag på, at prioritere uddannelsespolitiske initiativer højt for at sætte ind over for de problemområder, der blev påpeget i Sønderjyllands kompetenceregnskab Kompetenceregnskabet fra 2001 viste, at landsdelen havde et betydeligt behov for efterog videreuddannelse af arbejdsstyrken på alle niveauer. Kompetenceregnskabet fra 2001 viste også, at Sønderjylland allerede klarer sig godt på de grundlæggende og faglige niveauer. Der er mange gode erfaringer med efter- og videreuddannelse, som skal fastholdes og udbygges. De skal udvides til også at omfatte de videregående uddannelser på Erhvervsakademierne, på CVU erne og på universiteterne. Kompetenceregnskabet blev udarbejdet af Ugebrevet Mandag Morgen med reference til et kompetenceråd, der ved offentliggørelsen af regnskabet i november 2001 havde følgende sammensætning: Axel Carlsen, direktør, ECCO Sko A/S, formand Margit Weise, direktør, Aabenraa Sygehus Henrik Raunkjær, direktør, FOCON Ilse Friis, rektor, Deutsches Gymnasium für Nordschleswig Henrik Dahl, direktør, Advice Analyse A/S Ulla Adolf, direktør, BST Varde Bent Thestrup, direktør, Call Center Europe A/S Bo Lybæk, adm. direktør, Hydro Aluminium A/S Tønder John Christensen, direktør, EHJ-Transport og Logistik Finn Buus Nielsen, adm. direktør, Mærsk Container Industri A/S I forlængelse af Kompetenceregnskabet søgte og fik amtets uddannelses- og socialforvaltning (USF) i løbet af 2002, midler til et 3-årigt EU Socialfondsprojekt med navnet: Styrkelse af kompetenceudviklingen i Sønderjylland. Det samlede projekt bestod af 7 delprojekter: 1. Samarbejdsmodeller/Fleksibel videreuddannelse 2. Afdække kompetencebehov/model for afklaring af kompetencer 3. Projektdatabase 4. Gå-hjem møder og netværk 5. Brobygning 6. Eksponering af succeshistorier/markedsføring 7. Jobportal Side 4/71

5 Formålet var bl.a. at skabe en hidtil ukendt høj grad af samarbejde mellem virksomheder det være sig offentlige såvel som private og uddannelsesinstitutioner. Tilsammen skal disse skabe nye muligheder for uddannelser som det centrale, men selve samarbejdet skal også give en positiv effekt i sig selv. De 7 delprojekter skulle sikre at der i projektet kunne favnes vidt og derved opnås en samlet effekt på de sønderjyske kompetencer. EU Socialfond bevilger penge i efteråret 2002 til brug i Midler til 2004 og 2005 reserveres og frigives hvis projektet kan præcisere indhold og aktiviteter i løbet af Sønderjyllands Amt ansætter herefter en projektleder på fuld tid, der tiltræder 1. marts Kompetenceregnskabet bidrog til ændringer af strukturen omkring arbejdet med den regionale erhvervs- og uddannelsespolitik i Sønderjylland. Det skete med beslutning om at oprette UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) på amtsrådsmødet den 3. marts 2003 og med beslutningen om en ny struktur for uddannelseskommissionen og dens undergrupper på amtsrådsmødet den 7. april Som følge heraf blev Kompetencerådet nedlagt den 10. juni Projektet Styrkelse af kompetenceudvikling i Sønderjylland blev fra sommeren 2003 til efteråret 2005 gennemført med reference til uddannelseskommissionen, der bestod af amtets undervisnings- og kulturudvalg samt repræsentanter fra kommuneforeningen og RAR samt uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Sønderjylland. I projektet blev der til stadighed søgt størst muligt samarbejde med de aktiviteter, der blev iværksat i regi af URS. URS fortsætter i 2006 og 2007 bl.a. med visions- og kompetenceklyngeprojektet, der har sekretariat på Sønderjyllands Erhvervscenter i Aabenraa. Side 5/71

6 2. Forord Et udviklingsprojekt er pr. definition en dynamisk og uforudsigelig proces. Det uforudsigelige er udviklingsprojekternes velsignelse og forbandelse. Velsignelse fordi det kan være en fantastisk og lærerig oplevelse for de involverede parter, forbandelse fordi alt det der stod beskrevet i projektansøgningen, ikke længere holder stik 1 Projekt Styrkelse af kompetenceudviklingen i Sønderjylland har i ordets bedste forstand været et udviklingsprojekt. Delprojekt 1 Fleksibel videreuddannelse og delprojekt 5 Brobygning var som de eneste 2 af de 7 delprojekter beskrevet med et detaljeret indhold fra projektstart i efteråret De andre 5 delprojekter har først fået reelt indhold undervejs i samspil med mulige projektpartnere og interessenter i Sønderjylland 2. Fra starten af var projektet tænkt finansieret med 50 % fra EU Socialfond og 50 % fordelt på hhv. medfinansiering fra Sønderjyllands Amt (50 %), Det regionale netværk Syd (45 %) samt andre midler (5 %), der skulle søges ved det regionale arbejdsmarkedsråd samt hos amtets økonomiudvalg. Det samlede budget var på 5,2 mio. kr. fordelt på 3 år. Ret hurtigt efter projektstart i foråret 2003, står det klart, at et projekt med 7 delprojekter ikke kan styres af 2 forskellige interessenter; Sønderjyllands Amt og Det Regionale Netværk Syd. Udover at det ville være vanskeligt at administrere 2 medfinansierende parter i alle delprojekter, både ressource og projektledelsesmæssigt, viser det sig samtidig svært for Det regionale netværk Syd at levere de tilstrækkelige timer ind i projektet. I august 2003 neddrosles Det regionale Netværk Syds rolle til kun at være leverandør på temamøder og nyhedsbreve. Dermed fik de en langt mindre økonomisk rolle i projektet og skulle samtidig være hovedkontakten til virksomhederne i Sønderjylland. Projektet er herefter økonomisk og administrativt hovedsageligt et rent Sønderjyllands Amt s projekt. At projektet har udviklet sig undervejs afspejles i de 3 årlige statusrapporter til EU's Socialfond. Både i december 2003 og december 2004 ansøges EU om at godkende væsentlige ændringer i det samlede budget og indholdet af enkelte delprojekter. 1 2 citat fra side 122, Håndbog i EU projekter, Akademisk Forlag, 2003 virksomheder, uddannelsesinstitutioner, erhvervscentre og Sønderjyllands Amt Side 6/71

7 3. Samlet projektøkonomi Projektets samlede økonomi er opgjort pr. 31. december 2005 og statusrapport indsendt til EU Socialfond medio januar Enkelte udgifter (se estimat herunder i tabel 3.2) betales først i januar 2006 og rapporteres til EU Socialfond med en statusrapport pr. 30. april Oprindeligt budget Tal fra den reviderede ansøgning til EU Socialfond, november 2003 Finansiering I alt (2002) (2006) Amt (41.000) ( ) Kommune (navn) Privat Anden EU-støtte Socialfondsstøtte (40.000) ( ) Indtægter Finansiering i alt ( ) ( ) Samlet resultat for projektøkonomi pr. 31. december (estimat 2006) I alt EU Socialfond Medfinansiering (Sønderjyllands Amt mfl.) I alt Side 7/71

8 3.3 Medfinansierende parter på delprojekter Hovedparten af medfinansieringen er kommet fra Sønderjyllands Amt. I enkelte delprojekter har der været medfinansiering fra de uddannelsesinstitutioner som deltog i udviklingsarbejdet, se herunder. Delprojekt Medfinansiering fra 1. Fleksibel videreuddannelse EUC Syd Syddansk Universitet Sønderjyllands Amt 2. Afklaring af kompetencer EUC Syd Syddansk Universitet CVU Sønderjylland Sønderjyllands Amt 3. Projektdatabase Sønderjyllands Amt 4. Gå hjem møder og netværk Sønderjyllands Amt 5. Brobygning* Sønderjyllands Amt 6. Eksponering af Sønderjyllands Amt succeshistorier/markedsføring** 7. Jobportal Sønderjyllands Amt * Blev gennemført af Vejledningscenteret i Rødekro, hvor amtets bidrag var kørepenge til elever. ** De 23 sønderjyske kommuner deltog i betalingen af andre dele af den fælles markedsføring, herunder Side 8/71

9 4. Samlet konklusion En egentlig påvisning af en samlet effekt på de sønderjyske kompetencer vil f.eks. kunne måles ved at gennemføre et nyt Kompetenceregnskab som det, der blev gennemført i Det vil dog være svært i den målestok at skelne effekterne fra dette projekt og de masser af andre initiativer igangsat før, under og efter dette projekt af andre sønderjyske uddannelsesinstitutioner og aktører (erhvervscentre, virksomheder, fagforeninger, organisationer mm.) Hvert enkelt projekt kan måles direkte på de aktiviteter, der er sat i gang og den påvirkning og læring det har givet i deltagende uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Specielt bilag 2 og 3 giver et indtryk af hvordan delprojekt 1 og 2 har påvirket uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Det er projektlederens vurdering at det samlede projekt har gjort en forskel ved at - igangsætte nye og relevante aktiviteter i overensstemmelse med hvert enkelt delprojekts formål - at sammentænke ressourcer fra de enkelte delprojekter - at bringe 3 sønderjyske uddannelsesinstitutioner sammen i projekter - at søge og styrke samarbejdet mellem andre aktører på markedet for kompetenceudvikling i Sønderjylland (erhvervscentre, virksomheder, fagforeninger, organisationer mm) - kunne tilpasse sig omgivelserne mht. projektindhold i forhold til eksisterende projekter og derved arbejde i samme retning. 4.1 Perspektivering I Sønderjylland kan man ikke som de største byer få adgang til alle typer videregående uddannelse inden for egen bygrænse. Sønderjyderne må bevæge sig. Uddannelsesinstitutionerne må bevæge sig. Virksomhederne må bevæge sig. Ikke ved at ændre bopæl eller ved at flytte uddannelsesinstitutioner og virksomheder, men ved fleksibel tilrettelæggelse af konkrete efter- og videreuddannelsesforløb og ved anvendelse af IT mv. Det er til gavn for alle parter. Med udgangen af 2006 nedlægges Sønderjyllands Amt. Den uddannelsespolitiske indsats stopper ikke af den grund. Under UdviklingsRåd Sønderjylland, URS, er der etableret en arbejdsgruppe, som bl.a. skal tage sig af samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Gruppen vil fra 2006 blive betjent af Udviklingsrådets sekretariat, der har til huse hos Sønderjyllands Erhvervscenter. Amtet afløses af Region Syddanmark, der bl.a. får en række erhvervs- og uddannelses politiske opgaver. De første fælles uddannelsesinitiativer er i støbeskeen. Hold derfor øje med Region Syddanmarks hjemmeside, der snart vil komme til at rumme meget mere om uddannelse og om efter- og videreuddannelse i hele den nye region. Side 9/71

10 5. Gennemgang af 7 delprojekter I det følgende gennemgås de 7 delprojekter, med fokus på aktiviteter der er gennemført. Der er endvidere lagt vægt på at formidle navne fra arbejdsgrupper og virksomheder, der har været involveret, for derved at inspirere til at tage kontakt til personerne fra de enkelte delprojekter, der bærer erfaringerne. På delprojekt 1 og 5 eksisterer der en separat evalueringsrapport, som kan fås i uddannelses- og socialforvaltningen hos Sønderjyllands Amt. På delprojekt 1 og 2 er der gennemført interview af de personer der deltog i arbejds- og styregruppe. Interviewene fremgår af bilag 1 og 2. I delprojekt 6 og 7 kan der påvises en fremgang i antallet af besøgende på portalen Delprojekt 1: Samarbejdsmodeller / Fleksibel videreuddannelse Baggrund I løbet af 2001 drøfter EUC Syd og Syddansk Universitet mulighederne for at lave et regionalt videnscenter. Undervejs kobles ideen sammen med den ide om fleksible tilgange til videregående uddannelser, som Business Academy Denmark Sydvest og Danfoss Academy præsenterer på en uddannelsespolitisk konference i september På konferencen giver daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) et tilsagn om at støtte ideen med kr. Projektet får navnet Samarbejdsmodeller og ansøgning sendes til Undervisningsministeriet fra EUC Syd i december Sønderjyllands Amt går samtidig ind med ressourcer fra dette EU Socialfondsprojekt. Projektdeltagere: Erhvervsakademi Syd Sønderborg/EUC Syd Syddansk Universitet Sønderborg, SDU Business Academy Denmark Southwest Danfoss Academy Sønderjyllands Amt Styregruppe Bent Bräuner Sørensen, Erhvervsakademi Syd Sønderborg/EUC Syd Ib Christensen, Syddansk Universitet Sønderborg, SDU Ambrosia Hansen, Syddansk Universitet Efteruddannelse, SDU-E Kirsten Moesgaard, ECCO Sko A/S, Business Academy Denmark Southwest Thommas Holt, Danfoss Academy Christian L. Hansen, Sønderjyllands Amt 3 Konferencen Studier på job job på studier om samarbejde mellem studier og erhvervsliv i Sønderjylland blev gennemført 9. november 2001 af Sønderjyllands Amt i Sydbanksalen, Åbenrå Side 10/71

11 Arbejdsgruppe Ambrosia Hansen, Syddansk Universitet Efteruddannelse Eric Behnke, Syddansk Universitet Arne Bjerre, Syddansk Universitet Kjeld Petersen, Syddansk Universitet Hans Lindholm, EUC Syd/Erhvervsakademi Syd Sønderborg Mogens Nielsen, EUC Syd/Erhvervsakademi Syd Sønderborg Claus Schmidt, Sønderjyllands Amt Formål Formålet med projekt Samarbejdsmodeller/fleksibel videreuddannelse var dels et udredningsarbejde omkring bl.a. graduate programmes profil (indhold, struktur og form), eksemplificeret gennem et par udvalgte uddannelser, og baggrunden for danske virksomheders valg af udenlandske samarbejdspartnere i forbindelse med etablering egne graduate programmes, eksemplificeret gennem udvalgte virksomheder dels et konkret udviklingsarbejde omkring en dansk model for fleksible graduate programmes, som er tilpasset virksomhedernes behov og ønsker, samtidig med at den opfylder gældende krav til KVU-, diploma-, bachelor- og masteruddannelser i Danmark Pilotprojektets overordnede mål er at fremlægge implementerbare modeller for såvel afklaringsfasen som udviklings- og gennemførelsesfasen af sådanne elementer, og på grundlag af hvilke der vil kunne udarbejdes et generelt anvendeligt koncept for formel kompetencegivende virksomhedsbaseret videreuddannelse. De fremlagte modeller skal specielt tilgodese og sikre o overensstemmelse med såvel uddannelsessystemets og uddannelseslovgivningens generelle krav (dvs. det formelle kompetenceniveau skal være klart defineret for det enkelte uddannelseselement) o strukturelle og metodemæssige krav i forbindelse med den virksomhedsbaserede efteruddannelse o bredere hensyn i forhold til regionale behovs- og udviklingstendenser, herunder fleksible anvendelsesmuligheder af formidlede kompetencer Side 11/71

12 Der kan således opregnes følgende delmål: o At fungere som pilotforsøg o At udvikle modeller for arbejdspladsbaseret kompetenceudvikling o At skabe kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder og for virksomheden o At fungere som modeldannelse/meritering o At fungere som forberedelse/indgang til det ordinære uddannelsessystem o At etablere netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner o At bidrage til metodeudvikling og udvikling af undervisningsformer o At videreudvikle læringsformer (projektarbejde og IT-baseret) Indhold Udredningsarbejdet vedrørende Graduate Programmes er udarbejdet af EUC Syd 4. Arbejdsgruppen fokuserede på den anden halvdel af formålet udviklingen af en dansk model for Graduate Programmes. I løbet af foråret 2003 udviklede arbejdsgruppen en pilotmodel, der bestod af 2 faser; - En samarbejdsmodel, der skulle sikre løbende kontakt mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner - En kompetenceudviklingsdel, der skulle afklare kompetencer og igangsætte nødvendig efteruddannelse individuelt for ansatte. Kompetenceudviklingsdelen skulle bl.a 5. - afklare kompetencebehov for enkeltpersoner - teste mulighed for at få merit for realkompetencer - give fuld merit på både produktionsteknolog- og produktionsingeniøruddannelserne på de fleksible uddannelseselementer der skulle udvikles. 4 Se note 5 5 Se alle krav i den separate evalueringsrapport Erfaringsopsamling på Fleksibel Videreuddannelse - - en regional model for kompetenceudvikling i Sønderjylland, oktober 2004., kan bestilles hos afdelingsleder Bent Bräuner Sørensen, EUC Syd eller institutbestyrer Ib Christensen, SDU Side 12/71

13 Figur 1 Model for fleksibel videreuddannelse Regional model for fleksibel videreuddannelse Samarbejdsmodel mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner Kompetenceudvikling Kompetenceløft Introkursus Kontaktfunktion Element A Kompetence afklaring Møde på virksomhed Tilbud om uddannelse Element B Eksamen Samarbejdsmodellens omdrejningspunkt var at etablere en form for mentorordning i virksomhederne, hvor potentielle studerende kunne få viden om deres muligheder for fleksibel videreuddannelse. Det centrale i fase 1 var Mødet på virksomheden hvor medarbejderens kompetencer belyses og muligheder for overførsel af merit vurderes. På mødet uddybes indholdet af den fleksible videreuddannelse. I fase 2 mødes ledere og ansatte, der ønsker at starte på den fleksible videreuddannelse, på et introkursus af en dags varighed. Her møder de lærere og andre studerende. Herefter læses de valgte elementer som selvstudium via internettet. Hvert element (af 1 ECTS størrelse) skal afsluttes inden for 2 måneder. Alle elementer afsluttes med en opgave. Parallelt med kompetenceudviklingsdelen kan man gå i dybden med de personer der har potentiale til at få merit for realkompetencer, og gennemføre nødvendige test eller dokumentation. Side 13/71

14 5.1.4 Resultater En redegørelse om markedet for Graduate Programmes med titlen, Kompetenceudvikling efteruddannelse af virksomhedsledere markedsundersøgelse er udarbejdet i 2004 og kan bestilles hos afdelingsleder Bent Bräuner Sørensen, EUC Syd, Sønderborg. En samlet model for fleksibel videreuddannelse er udviklet i perioden Den detaljerede model med indhold, de 11 udviklede elementer samt tilbagemeldingen fra de 12 personer der deltog i uddannelsen, kan fås i rapporten Erfaringsopsamling på Fleksibel videreuddannelse en regional model for kompetenceudvikling i Sønderjylland (se note 5 på side 12 herover) Modellen En samlet model blev udviklet og testet på målgruppen: medarbejdere og mellemledere i produktionsvirksomheder. 11 elementer af 1 ECTS størrelse blev udviklet til fleksibel videreuddannelse. De 11 elementer læses som e-læring med brug af e-læringssystemet Blackboard v/ SDU. Hvert enkelt af de 11 elementer giver både merit på produktionsteknolog- og produktionsingeniøruddannelsen hos hhv. Syddansk Universitet i Sønderborg og EUC Syd Sønderborg 21 ansatte fra sønderjyske produktionsvirksomheder har deltaget i kompetenceafklaring. 19 personer blev tilbudt introkursus og fleksibel videreuddannelse. 14 personer valgte at deltage i et af de 2 introkurser af en dags varighed, der blev gennemført. 12 personer valgte efterfølgende at gennemføre fleksibel videreuddannelse og læste et eller flere elementer. Som et led i evalueringen er der gennemført telefoninterview med alle 12 studerende i oktober 2004, læs samtlige interview i rapporten se note 5 side 12 herover. Langt de fleste af de 12 studerende var begejstret for den fleksible studieform, der tager hensyn til arbejds- og familieliv, og vil læse flere elementer, gerne aktuelle emner som Lean etc. De studerende havde samtidig ret høje forventninger til uddannelsen og blev derfor skuffede over den svingende kvalitet i selve uddannelsesdelen; primært manglende overholdelse af deadlines og manglende svar fra enkelte undervisere. Projektet blev ret hurtigt nogle steder døbt Ingeniør -projektet. Denne titel kombineret med upræcis information om mulighederne for overførsel af merit (også for realkompetencer) samt projektledelsens oversalg af modellen var alt sammen med til at give potentielle studerende falske forhåbninger om, at de på meget kort tid kunne læse til ingeniør. Side 14/71

15 Uddannelsessamarbejde: Pilotprojektet har udviklet det eksisterende samarbejde mellem de 2 deltagende uddannelsesinstitutioner, Syddansk Universitet Sønderborg og EUC Syd/Erhvervsakademi Syd Sønderborg. De 2 uddannelsesinstitutioner har bl.a. fået: - Erfaring i opsplitning af uddannelsesmoduler til enheder af 1 ECTS størrelse - Erfaring i omlægning af eksisterende uddannelser til e-læring på internettet og gennemføre e-læring i praksis - Erfaring i at lave elementer der giver merit både på prod. Ingeniør- og produktionsteknologuddannelsen - Erfaringer med at gennemføre individuelle kompetenceafklaringer For arbejdsgruppen er gennemført 2 uddannelsesarrangementer; - Inspirationsmøde 24. oktober 2003 i Sønderborg om Kompetenceafklaring ved Niels Henrik Helms, DELOD - Inspirationsmøde 12. januar 2004 i Sønderborg om e-læring ved Center for Fleksibel Voksenuddannelse ved Lene Sandholdt og Nicolaus Schmidt Information Projektet er blevet omtalt i amtets nyhedsavis Apropos i Der er gennemført informationsmøder på Danfoss og Hydro i efteråret Der er udarbejdet en brochure Fleksibel videreuddannelse der beskriver uddannelsen og de 11 elementer der udbydes hos EUC Syd og Syddansk Universitet fra Projektet blev præsenteret som en af 9 workshops på Kompetencemessen, 10. november 2005 i Rødekro. Side 15/71

16 Det projektet ikke nåede: - En påvisning og test af realkompetencer og efterfølgende meritgodkendelse i en mere bred national generisk form lykkedes ikke. - Den planlagte mentormodel, der skulle forankre viden om den fleksible videreuddannelse i virksomheden, blev nedprioriteret Implementering og yderligere information Fleksibel videreuddannelse udbydes i dag af EUC Syd og SDU i Sønderborg, med udgangspunkt i hhv. produktionsteknolog- og produktionsingeniørfag. Se bilag 1 for interview gennemført med styre- og arbejdsgruppe fra de 2 deltagende uddannelsesinstitutioner i dette delprojekt. Den særskilte evalueringsrapport Erfaringsopsamling på Fleksibel Videreuddannelse - - en regional model for kompetenceudvikling i Sønderjylland, oktober kan bestilles hos afdelingsleder Bent Bräuner Sørensen, EUC Syd, eller institutbestyrer Ib Christensen, SDU Der er desuden udarbejdet en mere detaljeret drejebog Fleksibel meritgivende videreuddannelse, pilotprojekt 2003 i forbindelse med projektet, der indeholder detaljerede beskrivelser af forløb, modeller, invitationer og breve til virksomheder, elementoversigter mm. Begge rapporter kan også bestilles hos uddannelses- og socialforvaltningen ved Sønderjyllands Amt på tlf: (arkiveret på jnr ) Projektet er afsluttet og godkendt i Undervisningsministeriet 10. januar Sønderjyllands Amts sagssystem: journalnr.: Side 16/71

17 5.2 Delprojekt 2: Afklaring af kompetencer Baggrund Den oprindelige tanke var at udvikle en model der kunne afdække kompetencer og dermed en løbende opfølgning på udviklingen i Kompetenceregnskabet 2001 for Sønderjylland. Der lå også et ønske om at modellen til afdækning af kompetencer skulle kunne bruges af virksomheder. Delprojektet har koncentreret sig om at udvikle en model, der kan bruges over for offentlige og private virksomheder. Det var målet at modellen, og dermed uddannelsesinstitutionerne, på kort tid og kvalificeret skulle kunne konvertere virksomhedernes strategiske udfordringer til konkret efter- og videreuddannelse. Ideen blev styrket af udviklingsarbejdet i forbindelse med delprojekt 1, Fleksibel videreuddannelse, hvor det kom frem, at det var vanskeligt at konvertere virksomhedernes behov til konkret efter- og videreuddannelse. Projektdeltagere: Erhvervsakademi Syd Sønderborg/EUC Syd Syddansk Universitet Sønderborg, SDU CVU Sønderjylland, Haderslev Styregruppe Bent Bräuner Sørensen, Erhvervsakademi Syd Sønderborg/EUC Syd Ib Christensen, Syddansk Universitet Sønderborg Leif Faurholt, CVU Sønderjylland, Haderslev Christian L. Hansen, Sønderjyllands Amt Arbejdsgruppe Kjeld Petersen, Syddansk Universitet Arne Bilberg, Syddansk Universitet Hans Lindholm, EUC Syd/Erhvervsakademi Syd Sønderborg Mogens Nielsen, EUC Syd/Erhvervsakademi Syd Sønderborg Trine Rønholt, CVU Sønderjylland, Haderslev Peter Rod, CVU Sønderjylland, Haderslev Claus Schmidt, Sønderjyllands Amt Side 17/71

18 5.2.2 Formål Den oprindelige projekt ide var, at delprojektet skulle afdække kompetencer og tydeliggøre og anerkende dem. I styregruppen blev tankerne videreudviklet med afsæt i delprojekt 1, Samarbejdsmodeller/fleksibel videreuddannelse, se ovenfor. I løbet af foråret 2004 videreudviklede styregruppen formålet til en model, hvor: uddannelsesinstitutionerne i kontakten med de ansatte i virksomhederne kan identificere og synliggøre potentiale i forhold til konkrete efter- og videreuddannelser hos de 3 deltagende videregående uddannelsesinstitutioner. Modellen skal kunne anvendes på en afgrænset enhed på virksomheden og kunne konvertere virksomhedens behov og udfordringer til kompetenceudvikling. Dette sker med udgangspunkt i en individuel kompetenceafklaring. Modellen skal efter projektperioden kunne bruges af offentlige og private virksomheder. Tiden fra kompetenceafklaring til gennemførelse af efter- og videreuddannelse skal reduceres ved bl.a. at udnytte og tilpasse eksisterende elementer (hyldevarer) på tværs af de 3 deltagende uddannelsesinstitutioner. Modellen skal afklare kompetencer på 3 niveauer ( KVU, MVU og LVU) i virksomheden fordelt på op til 10 kompetencer (OECD-standard). Der gennemføres afklaring af kompetencer med den udviklede model i 3 offentlige og 3 private virksomheder. Al igangsat efter- og videreuddannelse giver mulighed for individuel meritvurdering i forhold til en videregående uddannelse. Eventuel realkompetence og merit kan få studieforkortende virkning på de udvalgte uddannelser hos de deltagende uddannelsesinstitutioner. Målgruppe Offentlige og private virksomheder med fokus på små og mellemstore virksomheder, der står over for eller midt i forandringer, der kræver efter- og videreuddannelse af de ansatte. De ansatte skal motiveres til at tage efter- og videreuddannelse inden for ledelse og produktionstekniske fag. Side 18/71

19 5.2.3 Indhold Flere virksomheder skal motiveres til at sende deres ansatte på efter- og videreuddannelse. Fra delprojekt 1 Fleksibel videreuddannelse ved vi at hele 85 % af de ansatte efterspørger individuelle kompetenceløft og ikke hele uddannelser. Til dette skal der udvikles en model for afklaring af kompetencer som uddannelsesinstitutionerne kan bruge over for potentielle studerende/kursister i virksomhederne. Modellen skal kunne levere en samlet afklaring af kompetencer på en afgrænset enhed i virksomheden (afdeling, sektion, gruppe) med udgangspunkt i en individuel afklaring af den kontekst som personen indgår i hos virksomheden. Ved samtidig at skabe nye tilgange til eksisterende uddannelser og udbyde delelementer af disse er påstanden, at flere ansatte vil påbegynde efter- og videreuddannelse, idet deltagelse og gennemførelse bliver mere overskueligt. Samtidig med at der skabes nye tilgange til eksisterende efter- og videreuddannelse, skal det undersøges om den ansatte kan få merit for realkompetence eller fra tidligere studie og dermed opnå studieforkortende virkning. Modellen skal udnytte synergi og mulighed for kombination af enkeltelementer på tværs af de deltagende uddannelsesinstitutioner, for bl.a. at sikre en kortere proces fra identifikation af uddannelsesbehov, til de ansatte har gennemført den ønskede kompetenceudvikling. Kernen i modellen er at uddannelsesinstitutionerne skal fungere som uddannelseskonsulenter/sparringspartner, for virksomhedens topledelse, der aktivt kan tage del i kompetenceudviklingen i virksomheden og derigennem være katalysator for igangsættelse af kompetenceudvikling. Virksomhederne skal udfordres, motiveres og provokeres af fagligt kompetente uddannelseskonsulenter, der taler virksomhedens sprog. Der skal etableres et kontaktforløb hvor uddannelseskonsulenten igangsætter en afklaring af kompetencer i virksomheden, der både indeholder aktiv deltagelse af konsulenten i form af faglig sparring og afklaring af kompetencer, men også giver virksomheden tid til selvrefleksion. Kontaktforløbet resulterer i uddannelsesanbefalinger og evt. udvikling af skræddersyede uddannelsesforløb til virksomheden. Side 19/71

20 Hvad kan de 3 uddannelsesinstitutionerne afklare? Virksomhederne skal tilbydes et team af uddannelseskonsulenter fra de 3 deltagende uddannelsesinstitutioner som på følgende fire områder kan rådgive, igangsætte og gennemføre efter- og videreuddannelse: Proces Teknologi Forandringer Strategi Design og fornyelse af produkter og forretningsprocesser Analyse, udvikling, design og implementering af den teknologiske infrastruktur Ledelses- og organisationsudvikling Logistik, IT- og organisationsstrategi Uanset hvilket af de 4 fagområder fra forrige side der arbejdes med, tages der udgangspunkt i Styringssløjfen (PDCA-cirklen): PLAN: Prioritere og planlægge mål, resultater, indsatser og ressourcer DO: Styre den løbende opgavevaretagelse. Udføre 'produktionen' CHECK: Følge op på resultater og ressourceforbrug ACT: Iværksætte korrigerende handlinger og lære Figur 2 PDCA Cirklen Plan Do Act Check Samlet model Fra strategi til succes Det samlede forløb indeholder 1. Kontaktmøde mellem virksomhed og de 3 udd. institutioner 2. Strategidag 3. Afklaring af kompetencer (1 dag) 4. Møde med oplæg til kompetenceudvikling Side 20/71