Akkreditering og klinisk praksis. En STS analyse af forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akkreditering og klinisk praksis. En STS analyse af forandring"

Transkript

1 Akkreditering og klinisk praksis En STS analyse af forandring Anne Hatting Juni 2007 Ph.D afhandling, Institut for Samfund og Globalisering. Roskilde Universitetscenter

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSVÆSEN, ORGANISATIONSTEORI OG FORANDRINGER FORORD ABSTRACT IN ENGLISH KAPITEL 1 INTRODUKTION OG PROBLEMSTILLING Introduktion Problemfelt Kvalitet Akkreditering Hospitalet vidensintensive arbejdsprocesser Forandring og systematiserede metoder til kvalitetssikring og udvikling Udvikling af organisationsteoriens forståelse af praksis Indblik i praksis med et pragmatisk blik Problemstilling, arbejdsspørgsmål og hypoteser Afhandlingens struktur DEL I TEORI KAPITEL 2 FORANDRINGER I ORGANISATIONER Indledning Teorier om forandring i organisationer Tidlig, klassisk organisationsteori Begrænset rationalitet Organisationsteorien og teorier om forandring Forandring af arbejdsprocesser Forandringsprocesser styret ved planlægning Meningsfuldt arbejde og synlig indsats Faser. Tekniske metoder og personlige behov Sociale behov symboler Opsamling om planlægning, fasemodeller og rationalitet Fornuft og struktur eller symbol og proces? Både plan og emergens Organizing Enactment Organisatorisk sensemaking Avoided tests. Begrænsninger Sensemaking i organisationer? Forståelse af forandringer som emergerende forløb Forandring af arbejdsprocesser. Plan og emergens. Afrunding KAPITEL 3 FRA SENSEMAKING TIL FORHANDLET ORDEN Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 2 af 445

3 KAPITEL 4 ARBEJDSPROCESSER Arbejdsprocesser - Handlinger i kontekst Handlinger i kontekst. Det uopdelelige handlingsforløb Viden, den synlige og tavse viden Repræsentation og kontrol Opsamling Håndtering af objekter i praksis. Hvordan kan man udforske virkeligheden? Rhizomet et netværk Etnografiske studier af praksis. En STS/ANT tilgang Handlinger i praksis. Enactment Genstanden for forskningen Multiplicitet og mangefoldethed Flere sandheder Opsamling om handlinger i kontekst og håndtering af objekter i praksis samt udforskning af virkeligheden KAPITEL 5 PROFESSIONELLE JURISDIKTION OG KERNEYDELSER Oplæring i en profession. Kollektiv identitet Professioner. Institutionalisering af ekspertise Professionelles handlinger i STS/ANT tilgang Uddannelse Om fordele og ulemper ved den kollektive identitet i professioner Kerneydelser og kamp om jurisdiktion Jurisdiktion retten til at definere aktiviteter, og hvad der er rigtigt og forkert Professioner et interaktionistisk perspektiv Den lægefaglige profession Sygeplejeprofessionen Opsamling Den professionelle kerneydelse Den kliniske beslutningsproces Processerne i klinisk praksis. Handling Akademisk viden, jurisdiktion og brud på normerne Opsamling om den professionelle kerneydelse en multiplicitet? Afsluttende om professionelle KAPITEL 6 KLASSIFIKATIONS OG STANDARDSYSTEMER Indledning - et teoretisk grundlag for forståelse af akkrediteringssystemer Akkreditering - et TQM-system Fællesskab om tanker og idéer. Community of inquiry Kvalitetskultur og holdninger Et styrende informationssystem. Accounting Audit New Public Management og TQM Kvalitetssikring og audit. Systemernes dominans Styring af kvalitetsstyring Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 3 af 445

4 6.2.8 Afrunding Akkreditering - et standard- og klassifikationssystem Standarder i akkrediteringssystemerne Standarder og klassifikationer. Antagelser og definitioner Verden formes af standarder og klassifikationer Standarder Hvad er en standard? Valg, som kunne have været anderledes Hvordan fungerer standarder? Afrunding vedr. standarder Klassifikationer Forhandlet orden Klassifikationers afhængighed af materialitet Registreringskultur kontrolstrategi Repræsentation af virkeligheden Klassifikationer er afhængig af praksis Viden og orden via standard og klassifikationssystemer Opsamling om akkrediteringssystem som klassifikationssystem Akkrediteringssystemer - repræsentation af arbejdsprocesser Klassifikations eller akkrediteringssystemer som boundary objekter Boundary objekter i forhold til forandring Boundary objekter og multipliceret virkelighed Hvad betyder grænser? Akkrediteringssystemer som infrastruktur Infrastrukturen findes i relationen ICD systemets infrastrukturelle træk Nursing Interventions Classification, NIC Glemsel og etablering af sandheder Afrunding om skabelse af infrastruktur At bruge et akkrediteringssystem. En infrastruktur i funktion At skabe input til systemet At benytte registreringer Afrunding: Akkrediteringssystem - viden, orden og infrastruktur KAPITEL 7 FORANDRING I ORGANISATIONER. EMERGENS OG PLAN Mikroniveauet - arbejdsprocesserne i en organisation Plan og emergens Interaction. Sameksistens/ multiplicitet Situeret handling Infrastruktur og videns og ordenssystemer mødes Makroniveau. Kvalitetskontrol i en New Public Management-tid Forandring på flere niveauer. Emergens i et interaktionistisk og pragmatisk perspektiv Analyseform Give svar eller stille spørgsmål. Tænke multiplicitet Afrunding om udforskning af forandringer KAPITEL 8 FELTSTUDIER Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 4 af 446

5 8.1 I hvilken type felt søger forskeren efter forandringsprocesserne? Arbejdsprocessen vedr. skabelse af afhandlingen At udforske forandring i arbejdsprocesser Begrebsliggøre og ʹseʹ processer Iagttagelse af processer Hvad foretager den etnografiske organisationsforsker sig i feltet? ʺVi tager af sted, vi lytter, vi lærerʺ (Latour, 1996) At se handlinger, enacte studieobjekter og skrive historier Den formidlede adgang til praksis. Dokumenter og andet materiale At skabe dokumenter At inddrage dokumenter i observationsmaterialet Den formidlede adgang til praksis. Interview Faren ved ordene. Abstrakt og konkret Spørge til handlinger, for at få indblik i praksis.: Min metode Et samlet felt Om skriveform og reflexivitet DEL II EMPIRISK ANALYSE KAPITEL 9 AKKREDITERING MØDER PROFESSION Indledning Analyse af forandringer i praksis Akkreditering i et professionelt system - et møde mellem forskellige 'typer' af viden og orden Akkreditering i et professionelt system - et møde mellem forskellige 'typer' infrastruktur KAPITEL 10 VIDEN EN RÆKKE BERETNINGER Viden om patientsikkerhed og optimale organiseringsformer møder sundhedsfaglig viden Teoretisk indledning om viden i de to systemer Styrende spørgsmål Personalestyring. Beretning om kompetencer og viden Dokumentation for uddannelse Form og signalværdi Legetøjsrengøring og køleskabstemperatur møder kerneydelse Videnskabelighed, evidens Effekten af akkreditering Forskellige professionsinteresser Kerneydelsen Afrunding Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 5 af 446

6 10.5 Tavs viden og professionsparadigmer Aktivere patientens humoristiske sans Erfaring den tavse viden Tilstedeværende viden. Synlig eller tavs? At synliggøre det kendte Et fælles sprog Dokumentation af viden og videnskabelige principper Synlighed er et spørgsmål om trend Afrunding om viden KAPITEL 11 ORDEN EN RÆKKE BERETNINGER Forskellige former for orden i hverdagen. Et møde mellem den kliniske praksis og metoder til kvalitetssikring Orden i akkrediteringssystemet Orden i det professionelle system Styrende spørgsmål Fra lokal selvstændighed og mundtlighed til fællesskab og skriftlighed Kvalitetshåndbogen Ensrettethed og transparens Magten til af definere Døren. En beretning om boundary objekter og magten til at definere arbejdsprocesser Armbånd og ensrettede procedurer. En beretning om nye handlemuligheder Medarbejderudviklingssamtaler, MUS. En beretning om ny legitimitet til en opgave Ensartede procedurer og kompetencer. Om legitimitet til forandring og magt til at definere Epikriser til tiden. Magt til at definere løsning af en tværfaglig problemstilling Medicin Den multiple medicinhåndtering Sikkerhed Medicinskemaer Information Professionel praksis Afrunding Rutinemæssig kontrol Apparaturtjek og andre kontroller Datomærkning og underskrift Detaljer. No Shit Sherlock Vandkander Kanylespande Orden i lokalerne Laminerede opslag og skilteskov Information til patienterne. Autotekst i journalsystemet Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 6 af 446

7 Afrunding om detaljer Dokumenter og orden Fællesskab Synlighed. Blækket var ikke tørt endnu At få lært en tankegang Orden i kommunikation og dokumentation Afrunding Kliniske beslutninger. Jurisdiktion Om jurisdiktion og kliniske beslutninger Et ambulatoriebesøg en undersøgelsesguide En stuegang uden spørgeguide At stille en diagnose med støtte i procedurebeskrivelser Analyseskemaet for laboratorieundersøgelser Struktur og konkrete anvisninger. Dokumentation i kontekst Afrunding om professionel jurisdiktion og kliniske beslutninger Tankegang og ledelsesredskab Sproget Et boundary objekt? Formen er ikke ligegyldig Sprogets magt Multiplicitet Community of inquiry Opsummering om tankegang. Multiplicitet og sprog Afrunding om forskellige former for orden i praksis KAPITEL 12 INFRASTRUKTUR EN RÆKKE BERETNINGER Infrastrukturer mødes - et netværk udbygges Indledning om teoretisk baggrund Styrende spørgsmål i analysen: Dokumentering Etablering af fællesskaber Materialisering af standarderne Manualer Skilte og opslag Fra tekst til praksis. Konvergens? Afrunding Den eksterne kontrol Akkrediteringsforløbet. Arbejdsgang og metoder Forberedelser til survey besøg fra akkrediteringsorganisationen Survey besøg Eksamen Ironisk distance Det bliver målt, om vi har sat vores underskriftʺ Blækket på procedurebeskrivelserne var ikke tørt endnu Surveyorʹe / inspektorer på besøg Skønmaleri eller udfordringer Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 7 af 446

8 Afrunding vedr. den eksterne kontrol Audit. Formaliseret kontrol At gøre kvaliteten målelig og rapporteringsbar Styring eller professionel nysgerrighed? Dokumentering. Regler er kun begyndelsen Kan man nå det hele? Refleksioner bag en underskrift At auditere, særligt i patientjournaler Risiko og dokumentering Opsummering om audit Afrunding om infrastruktur Infrastrukturer, der er synliggjorte via afdækning af sammenbrud Et blik med fokus på accounting, institutionalisering af ekspertise Et blik på aktiverende relationer Et blik på praksis med fokus på kvalitetsholdninger KAPITEL 13 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Forandringer betragtet gennem en sfære af viden, orden og infrastruktur Viden et spørgsmål om magt til at definere, og om legitim viden Orden et spørgsmål om legitimitet og landkort/ sandheder Infrastruktur et spørgsmål om institutionalisering af ekspertise, relationer og accounting Analysemodellen viden, orden og infrastruktur Forandring af arbejdsprocesser. Hvad sker der i praksis, når akkrediteringsstandarder møder sundhedsprofessioner? Kontrol og fornyelse kan ikke forenes Forandringsprocesser kræver både planer og emergenstænkning Work arounds (og ignorance). Betyder det noget? Besvarelse af problemstilling og hypoteser Refleksioner over teori og metode Organisationsanalyse i et STS/ANT perspektiv Etnografisk feltanalyse og den tætte beretning Perspektiver Studier af forandringer inden for sundhedsvæsenet Kvalitetssystemer. Holdningspåvirkning Udvikling af forskningsmetoder med en STS tilgang DEL III BILAG ANVENDT LITTERATUR BILAG A H:S STANDARDER VEDR. KVALITETSSTYRING OG UDVIKLING BILAG B H:S STANDARDER FOR ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER 430 Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 8 af 446

9 BILAG C KISS AKKREDITERINGSPROGRAM BILAG D INTERVIEWGUIDE Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 9 af 446

10

11 Sundhedsvæsen, organisationsteori og forandringer forord SUNDHEDSVÆSEN, ORGANISATIONSTEORI OG FORANDRINGER FORORD Teori og praksis begge områder har altid haft en plads i mit arbejde, det sidste mere end det første. Men for en tid har der været byttet om, og jeg har haft mulighed for at gennemføre det forskningsprojekt, der afsluttes med denne afhandling. Sundhedsvæsenet er mit arbejdsfelt organisationsteori er mit udgangspunkt, og forandringer min forskningsmæssige interesse. Engang var det effektivitetsbegreber, der prægede debatten om forandringer i den offentlige sektor, og i 1999 tog jeg til USA for at studere effektivitet i sundhedsvæsenet dér. I Boston ved Harvard University mødte jeg en særlig form for effektivitetsarbejde, kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, ikke et ukendt begreb i Danmark på det tidspunkt, men heller ikke særligt udbredt. På hospitalerne i Boston, hvor jeg søgte viden om effektivitet og diagnoserelaterede grupper (DRG), fik jeg indblik i, hvad det vil sige at blive akkrediteret af ʹJoint Commissionʹ det var en pligt, uden akkreditering var det vanskeligt at drive hospital. Ved universitetets HMO (Health Maintenance Organisation) var man i gang med at opbygge en kvalitetsorganisation, med inddragelse af en række teknikker hentet fra industrien, med et udgangspunkt i at fokusere på den gode kvalitet og lære af den, og med ildsjæle til at forestå arbejdet. En af dem var lægen Donald Berwick og kvalitetsorganisationen har siden udviklet sig til det, der i dag er Institute for Healthcare Improvement, en stærk aktør når det gælder kvalitetsarbejde af enhver art i USA. Hjemme igen var det især kvalitetsarbejdet, jeg havde lært nyt om, og det har været en del af mit arbejdsgrundlag lige siden, først og fremmest i praksis i det danske sundhedsvæsen. Derfor var det nærliggende for mig at tage dette emne op, da jeg fik mulighed for at forske på fuld tid. Naturligt var det også at udfordre den organisationsteori, jeg havde undervist i, og som jeg ofte fandt var i modstrid med den praksis, jeg kendte. Min indledende søgefase bragte mig en del omkring i det teoretiske felt, jeg havde en idé om, hvad jeg ledte efter jeg søgte en tænkning, der tog de problemer op, som jeg kendte fra praksis og fandt det i teorierne om aktør netværk og STS. En ny verden blev åbnet at komme ind i den, skulle vise sig at være en stor udfordring. Heldigvis har jeg haft gode inspiratorer og vejledere undervejs. Først og fremmest min Ph.D vejleder, professor Birgit Jæger, som har introduceret mig til aktør netværks teori og dermed STS, og tålmodigt har fulgt mine idéer, hjulpet med at strukturere dem og inspireret til bestandigt flere udfordringer, ofte med det meget enkle spørgsmål ʺhvad mener du egentlig med det?ʺ. Tak for det, Birgit. Også tak til professor Peter Bogason, der opfordrede mig til at gå i gang, inspirerede mig med sin forskning i pragmatisme og introducerede mig til Yale Universityʹs School of Manage Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 11 af 445

12 Sundhedsvæsen, organisationsteori og forandringer forord ment, hvor jeg opholdt mig i foråret Her kunne jeg genoptage mine studier i det amerikanske sundhedsvæsen, nu primært med fokus på forandringer og akkrediteringsmetoder, dels hos min vært, professor i public policy Theodore Marmor, som er en af de førende eksperter i amerikansk sundhedsvæsen, dels på universitetshospitalet, hvor jeg opholdt mig i et stykke tid for at studere akkreditering i praksis. Under mit ophold i USA besøgte jeg også forfatterne til en af de bøger, der har været den introducerende og ledende litteratur i mit projekt, professorerne Geof Bowker og Leigh Star (nu Santa Clara University), som med stor imødekommenhed svarede på mine spørgsmål om forskningsmetoder og standardsystemer. Jeg tog også til akkrediteringsorganisationen Joint Commission i Chicago, hvor jeg igen fik nogle udbytterige samtaler, her om arbejdsmetoderne og målene for organisationens internationale afdeling. Tak til dem alle. Den organisationsteoretiske udfordring, jeg tog op, handlede dels om forandringer, dels om forskningsmetoder, hvor der er stigende interesse for studier af og i praksis. Det er her, jeg giver mit bidrag, idet jeg har valgt at følge arbejdet med at implementere akkrediteringssystemer på nogle danske hospitaler, og gøre det ud fra en STS tænkning. I det daværende Sønderjyllands Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor man gennemførte akkreditering, fik jeg min gang på flere af hospitalerne i et par år ikke hver dag, men en gang imellem. På fire hospitaler har jeg fulgt arbejdet i perioder, stillet mange spørgsmål og interviewet ledere og personale. Jeg har prøvet at indfange forandringerne med etnografiske feltstudier som den metodiske baggrund. De fleste fandt det interessant at få besøg af en, der ville ʺstudere dem som en stammeʺ, som de sagde udtrykket var ikke mit og de lod mig følge sig næsten overalt. De var interesserede, ikke bare i min metode: ʺFår du noget ud af det?ʺ, men også i en dialog om praksis: ʺKom her, du skal se noget?ʺ eller ʺHvad mener du om vores systemer?ʺ Jo jeg fik rigtig meget ud af det. Stor tak til alle mine tålmodige værter på afdelingerne i Sønderborg og Haderslev, på Hvidovre hospital og Rigshospitalet ingen nævnt, ingen glemt. Når vejlederen og personalet på hospitalerne har givet sit, og jeg stadig har undret mig eller fået nye idéer, er det sket ikke så sjældent, at min familie har måttet lægge ører til oplevelser, problemer og tanker. Jakob, Christian og Morten har været mine trofaste støtter, de har inspireret, diskuteret, lært noget om konstruktioner, lokale sandheder, STS og akkreditering, og løst tekniske problemer tak for medspil og modspil om mine mange idéer, for tålmodighed og hjælpsomhed i stort og småt gennem flere år. Institut for Samfund og Globalisering (og det tidligere Institut for Erhvervsøkonomi og Samfundsvidenskab) ved RUC, har været min base under hele forløbet. Her har mange gode kolleger fulgt mit projekt og været parat til en snak om, hvad jeg nu måtte have brug for. Tak til jer, der har inviteret til spændende møder og diskussioner, og har inspireret til mit arbejde på mange forskellige måder. Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 12 af 445

13 Abstract in english ABSTRACT IN ENGLISH There is a growing awareness of a gap between the worlds of theory and practice within the field of organizational thinking, particularly when it comes to organizational change. Scholars are looking for methods to study practice and practitioners are looking for theories reflecting the real world and the problems they experience. Why is there no overarching paradigm for change?, is a question often asked. Organisations in the public sector in Denmark, among which are the hospitals, have experienced an endless stream of changes through many years, mainly aimed at improving effeciency, effectivenes and quality. This dissertation addresses quality improvement and organizational change, generally considered to be inseparable. In spite of strong efforts to produce guidelines for change projects, strategies and plans are often said to fail. But is there such a thing as a failing project? I find that this way of thinking about ʹfailing to fullfill plansʹ reflects a modern approach to research, a conception of the world as real and thruth as something objective, i.e. a rationalistic mode of thinking about relations between subjects and objects, stimulus and response. With a pragmatistic, interactionistic approach the concept of change and success migth be different. This approach will allow thinking of change as emerging and more or less out of control. Thinking of the world as real in context only and truth as a local phenomenon opens up a different way of making theory and hence a different way of thinking about the relations between theory and practice. In the field of Science and Technology Studies researchers focus on practice, this is the very idea, no theory without practice and no practice without theory. This dissertation is based on field studies in danish hospitals, where accreditation systems for quality and patient safety have been implemented. Accreditation systems are Total Quality Management Systems and as such designed to be top down governed and demanding strong leadership. They are aimed at changing the culture in the organization, making everybody ʹthink of good qualityʹ in their work, which in traditional wisdom is assumed to be particularly difficult in a knowledge intensive organization as a hospital, where the medical professions are predominant. Introducing an STS thinking around an accreditation system means to consider it as a mediator of knowledge of good quality, a powerful constructor of order and a more or less visible boundary object and working infrastructure. When studying change in a STS perspective the keywords are organizing, multiplicity, and difference, and a mediated access to what is supposed to be reality. In this study the implementation of the accreditation systems has been studied as a meeting be Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 13 af 445

14 Abstract in english tween two spheres, the medical professions and the standards for good quality. The case story is constructed as a collection of stories about the three theoretically defined essential characteristics in standards and classification systems and hence also in accreditation systems ʹknowledgeʹ, ʹorderʹ, and ʹinfrastructureʹ, reflecting important actions in practice. It is taken to be just one of many possible approaches, meaning that the stories are true in the context, illustrating how medical professional work is changing. Focusing on each of the separate features of the accreditation system I present the following results about the meeting between the two spheres: Getting knowledge of crossdepartemental processes is a subject, which appears to be rather welcomed. Some but far from all physicians think that the knowledge about quality embedded in the accreditation system is useful in respect to improve the quality of the clinical practice in the hospital. Many nurses find that the concept of standards is familiar and consider the implementation an improvement offering new ways of sorting and combining things that have to be done in order to run the hospital in a safe way. New collections of documents are gathered in the offices or in the computer system. Managers and professionals dedicated to the quality work can use the accreditation system as a legitimizing tool to ask questions and discuss clinical practice and impose procedures and guidelines, aimed to be used by everyone. But introducing new procedures is not equivalent to these procedures actually being used in practice. What in many ways seems to be surface order might be chaos underneath, not implying that things donʹt work, that clinical practice is unsafe, since clinical work may be done in many ways. Looking for change in the infrastructure is a tricky task, if one assumes that infrastructure is not manifest but only to be found in relations, usually embedded in practice and only visible when it breaks down. In the context of this dissertation, to focus on infrastructure means to think of practice as asserted in texts for procedures and guidelines, of accountability expressed by documentation and audit. Interest is in form rather than substance. I have found that the majority of the medical professionals have a pragmatic approach to the changes in the infrastructural traits as far as new texts in computers, books and posters on the walls are concerned. Some find it useful, some think of it as superfluous and find that it has nothing to do with their own job and practice. In summary I have found that doing field studies within a STS approach, giving voice to practice has produced a multiple picture, some might say fragmented, but that is exactly the point. In a pragmatic thinking the truth is local, and the researcher and the objects of the research can enact or produce some stories, in this case stories about change. In context people know what works. My conclusion is a relational truth, which Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 14 af 445

15 Abstract in english anyway may mirror other practices and communities, and inspire to reflexitivity and activities in connection with diverse change processes. The most prominent conclusions from my research could be formulated in the following points: When wanting to change professional work processes one must focus on either control or development. Combined goals produces mixed messages and seem to produce confusion. One cannot combine it succesfully, one cannot unite two messages or two goals within one project. Change processes requires both rational thinking, manifested in plans and expectations of fulfilling these plans, and emergence thinking where chaos or lack of coherence between stimulus and response is accepted Workarounds seem to be an integral part of implementation of any system. It should be expected that practice will be disturbed and renewed in some way or another. But research into the success of a change stimulus will never result in more than a view into some reality, where something seems to have changed. One cannot conclude unambiguously about best practices, success or failure. What I can do is telling about the practice I have found in an interacting process with the field. The stories are not mine, but ours, enacted by the researcher and the medical professionals in the hospitals. They are true, but there might be other stories evenly true this is multiplicity thinking. I can ask questions, which is what interactionistic social science research should be about according to Anselm Strauss. This I believe is also the idea in STS. In this respect I am in line with L. Star and G. Bowker. from whom I have learned about standards and classification systems and hence about knowledge, order and infrastructure as possible essential features in accreditation projects. Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 15 af 445

16 Introduktion og problemstilling KAPITEL 1 INTRODUKTION OG PROBLEMSTILLING 1.1 Introduktion ʺEr der overhovedet sammenhæng mellem teori og praksis, når det gælder implementering af større organisationsændringer? Selvfølgelig er der det, men ikke desto mindre synes der at være større og større diskrepans mellem virkeligheden og teorien, jo længere man kommer i processenʺ skriver Eriksen (1997:45) i en beretning om reorganisering på Rigshospitalet, hvor afdelinger blev samlet i centre. ʺHvem har nogensinde set et ʹcommunity of practiceʹ?ʺ spørger P. Bogason (2006) 1 og foreslår, at organisationsforskerne retter blikket mod praksis skifter metateoretisk udgangspunkt ved at forlade det traditionelle og det konstruktivistiske til fordel for en pragmatisk forståelse der er brug for dialogen mellem forskerne og praktikerne, hvis teoriudviklingen fremover skal være meningsfuld. For en organisationsforsker er sundhedsvæsenet og ikke mindst hospitalerne et interessant og kompliceret felt. Det er på en gang både kendt og ukendt område for de fleste mennesker. Enhver der har været patient eller besøgende har en mening, og de forskellige professionelle faggrupper dækker et bredt spektrum af opfattelser af formålet med deres arbejde og de metoder, der anvendes til organisering. Jeg vil med denne afhandling give mit bidrag til udvikling af sprog og metoder, der kan bidrage til analyse og forståelse af praksis, især i forbindelse med forandringer. Som en introduktion til de problemstillinger, der tages op, følger her indledningsvis nogle udsagn og indblik af både teoretisk og empirisk praksis, hvoraf nogle er baseret på mine egne erfaringer: Først et indtryk fra hverdagen på en kirurgisk afdeling: ʺMorgenstatus 42 patienter i 34 senge! Det er ca. 25 % overbelægning. Problemet må løses på den efterfølgende stuegang, hvis hovedtema er at få overflyttet eller udskrevet så mange patienter som muligt, blot for at få belægningen ned på den normerede... Jeg må aflyse indlæggelser! Går bunken igennem. Hvordan vælger man ud? Patienterne har enten en livstruende sygdom, som skal opereres og har allerede ventet uger... eller de har langvarige smerter.. Vi ringer to patienter op. Den ene går det nemt med, den anden bliver rasende; han vil klage. Vi forstår ham og bekræfter ham kun. Men vi ved også, at når klagen når frem, er det én af os, der skal bruge tid på at besvare klagen; forklare uden at måtte bruge de ord, vi egentlig mest har lyst til at bruge om situationen. Vi er jo loyale og kommer med de sædvanlige forklaringer: overbelægning, akutte patienter, nedsat kapacitet. Det dræner. Hvor er min samvittighed? Min lægeetik?ʺ (Kosteljanetz, M., overlæge Kronik i Politiken) 1 Paper præsenteret på EGOS Second Organization Summer Workshop i 2006 vedr. temaet ʹReturn to practice: Understanding Organization As it Happensʹ. P. Bogason er professor i forvaltning. Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 16 af 445

17 Introduktion og problemstilling Derefter vil jeg citere en læges beskrivelse af, hvordan det går med implementering af forandringer: ʺSygehusene er blevet bombarderet med nye koncepter som Total Quality Management og trojkaledelse. Men det når sjældent længere end til sygehusets ledelse. Hvis man for eksempel spørger de ledende læger, hvordan de forskellige reformer har påvirket deres afdeling, er et klassisk svar: ʺforhåbentlig så lidt som muligtʺ. Sygehusene er en lukket kultur. Vi mener, det vi laver er helt unikt, ʺvi er jo ikke en fjernsynsfabrikʺ får man at vide, når man sætter spørgsmålstegn ved arbejdsgangene.ʺ Således karakteriseres lægers mentalitet af formanden for Foreningen af Yngre Læger (Interview i 'Mandag morgen' ). Fra lægernes egne ord, til to eksempler på det billede jeg har fået af hverdagen: Jeg arbejder med forandring og økonomistyring på et hospital. Jeg har diskuteret budgetter og andre administrative forhold med læger og sygeplejersker hele formiddagen det er tunge emner, det skal overstås, og vi når frem til acceptable løsninger. Mødet er sluttet, og på vejen ud begynder deltagerne på et nyt emne, de taler om patienter. Det er i øvrigt blevet tid til frokost og et besøg i kantinen. Her er der intense samtaler ved bordene, hvor læger og sygeplejersker sidder. Samtaleemnerne er ikke budgetter eller private gøremål, men diagnoser, undersøgelser, vellykkede operationer eller problemer, forskningsprojekter og fondsansøgninger om bevillinger. Selv efter at have færdedes på forskellige hospitaler i adskillige år, fascineres jeg stadig af dette konstante engagement i faget. I flg. organisationsforskeren H. Mintzberg er en dominerende hindring for forandringer på hospitaler indbygget i konstruktionen, i og med at aktørerne, med deres vidensintensive baggrund er dybt forankret i fagets traditioner og akademiske fundament: Mintzberg betragter et hospital som et professionelt bureaukrati, hvor de sundhedsprofessionelle medarbejdere har stor indflydelse og autonomi, idet de er fritaget fra krav om tæt koordinering med deres kolleger og fra det omverdenspres, der altid vil være på hospitalet. De professionelle har det bedste fra to verdener, forstået på den måde at de er knyttet til en organisation med de fordele, det kan have, samtidig med at de kan betjene deres klienter efter eget valg, kun begrænset af professionens etablerede standarder. Der er ofte knyttet innovationsproblemer til den professionelle bureukratiske struktur, især på grund af den herskende deduktive ræsonneringsform og den konvergerende tænkning, som præger arbejdet enhver situation opfattes ud fra et generelt koncept, skriver Mintzberg, og konkluderer at den mest sandsynlige vej til forandring går via uddannelse af nye professionelle aktører og pres fra de professionelle organisationer. Det er ikke muligt at forandre de eksisterende aktører. (Mintzberg 1983: ) Tilbage til mine oplevelser: I forbindelse med en sparerunde i et amt er der sat fokus på omkostninger til forplejning på hospitalerne. Forvaltningen har fremsat forslag om, at der skal være selvbetjening for patienterne, som kan hente mad ved en buffet på afdelingen. Hermed sparer man personaletid. Politikerne synes, det er en god idé, ikke kun p.gr.a. økonomien, men også fordi det giver valgfrihed, så patienterne selv kan udvælge, hvad de har lyst til at spise. Sygeplejerskerne på hospitalet er uenige, de fremhæ Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 17 af 445

18 Introduktion og problemstilling ver, at det er uhygiejnisk at lade patienter tage mad fra samme fade. Det er syge mennesker, der i nogle tilfælde er forvirrede eller demente og ikke kan administrere at hente mad fra en buffet. Der blev alligevel bygget om på afdelingerne og installeret buffetʹer. Indbyrdes talte tilhængerne af buffetkonceptet om den modstand, der altid er imod forandringer, her udtrykt af plejepersonalet. Resultatet i første omgang: Det viste sig, at mange patienter ikke kunne finde ud af at bruge buffeten, de måtte have hjælp af personalet. Nu var der imidlertid skåret i normeringerne, så man måtte ansætte ekstra ʹbuffetmedhjælpereʹ. Nogle patienter kunne godt finde hen til buffeten, men kom til at sætte det samme bestik i forskellige retter, eller ligefrem bruge fingrene eller sætte deres egen, allerede brugte gaffel ned i fadet. Det brød andre patienter sig ikke om de ville så slet ikke spise mad fra buffeten. En hygiejneundersøgelse blev gennemført. Resultatet i anden omgang: Det blev besluttet, at ingen patienter måtte tage mad fra buffeten, som i stedet blev brugt som en slags madvogn af personalet, der fordelte al mad på tallerkenerne og gav dem videre til patienterne. Sygeplejerskerne fik faktisk ret i deres skepsis over for ordningen. Modstand mod forandring er et gennemgående tema i litteraturen såvel som i praksis, hvorfra jeg har dette eksempel, hvor en læge beretter om sin erfaring som leder i forbindelse med et reorganiseringsprojekt: ʺDet er velkendt, at specielt læger ikke kan lide idéen om at være underlagt standardprogrammer for behandling. Den egentlige årsag til denne modstand synes at ligge i angsten for at miste frihed til at gøre det, som man selv finder bedstʺ (Eriksen, 1997:53) Begrebet ʹmodstand mod forandringerʹ finder man i litteratur om organisationsudvikling, ofte med en psykologisk baggrund, hvor der er fokus på det enkelte individ. Således er der hos en af de fremtrædende eksperter på feltet, C. Argyris, en forståelse af at modstand mod forandring er et generelt fænomen, der kan bearbejdes, hvis man anvender de rigtige metoder. Med følgende udsagn indleder Argyris en bog om, hvordan man kan facilitere organisatorisk læring: Kampånd, tilfredshed og loyalitet har været ledetrådene i opbygning af den humane del af organisationer. Samtidig findes der forsvarsmekanismer i de fleste organisationer, private såvel som offentlige, hvilket fører til, at ledetrådene bliver til selvforsvarsredskaber, som kan hæmme præstationerne... Det er gået op for os, at læring, kompetence og retfærdighed er et bedre fundament for realisering af organisatorisk excellence end kampånd, tilfredshed og loyalitet.ʺ Og der fortsættes: ʺDet er på tide at gribe ind over for de organisatoriske forsvarsrutiner mod forandringer.ʺ(argyris 1990:xi og xiv). Mine egne oplevelser med forandring og modstandsbegrebet rummer blandt erfaringer som denne: Der skal introduceres kvalitetsarbejde på hospitalet. Jeg underviser sygeplejersker og læger i kvalitetsbegreber og projektarbejde, og når til det faste punkt om modstand mod forandring. De kan ikke genkende sig selv og deres arbejde i Argyrisʹ og Mintzbergs teorier om det professionelle bureaukrati og anvendelse af forsvarsrutiner. Tværtimod fremhæver de deres interesse for faglig udvikling og forbedring af arbejds Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 18 af 445

19 Introduktion og problemstilling rutinerne på afdelingerne. De efterlyser teorier baseret på forskning på hospitaler, og mener at de ofte er blevet præsenteret for eksempler fra industrivirksomheder, med hvem de ikke mener hospitaler har ret meget tilfælles. Det er ikke første gang, jeg møder denne indvending fra personalet i sundhedvæsenet. Jeg har svært ved at forsvare teorierne, fordi jeg har mine egne erfaringer med forandringsprojekter i sundhedsvæsenet, hvor der også var langt fra teori til praksis. 2 Selve temaet om kvalitetsarbejde får en blandet modtagelse, idet nogen mener, at de altid har leveret høj kvalitet, og finder at det nye koncept er udtryk for en mistillid. Andre kan se en fordel i og med at kvalitetsbeskrivelser indebærer synliggørelse af ydelserne, hvormed de håber at kunne få forståelse for, at der arbejdes effektivt på hospitalet. Uanset holdningen er der en engageret stemning i forhold til at diskutere og argumentere for de professionelle tilgange til udvikling på faglige områder. 1.2 Problemfelt Kvalitet Formanden for Lægeforeningen i Danmark fortæller, hvorfor det er vigtigt, at der bliver skabt systemer, der kan sikre mod, at der bliver begået fejl i sundhedsvæsenet: ʺVi skal være opmærksom på, at fejl ikke kun skyldes menneskelige fejl, som man kan straffe sig ud af eller lave indskærpelser overfor. Man er nødt til at ændre den kontekst personalet arbejder i. Der er sikkert heller ingen, der forestiller sig, at sikkerheden på Barsebäck afhænger af, at en tekniker husker at undgå at ramme en bestemt knap. Nej, så er der sørget for, at den ikke kan trykkes på. Det er den tænkemåde, vi også skal arbejde med i sundhedsvæsenet.ʺ Formanden kommenterer her en undersøgelse af personalets holdninger til rapportering af fejl og utilsigtede hændelser. En læge, der er projektleder fra denne undersøgelse, mener at: ʺDet er meget engagerede mennesker, der arbejder på sygehusene, og det er klart, at de tager meget alvorligt på risikoen for at begå fejlʺ. Han støttes af en kollega, der leder et institut for medicinsk simulation, hvor personalet trænes i at håndtere vanskelige arbejdssituationer: ʺFejl skyldes kun sjældent dårlige læger eller manglende omhu, men derimod det tidspres som læger og sygeplejersker ofte arbejder underʺ3. I det danske sundhedsvæsen har kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af arbejdsprocesser og ydelserne fra hospitalerne været på dagsordenen siden slutningen af 1980 erne. Et af de centrale spørgsmål har hele tiden været, om man ved brug af nedskrevne standarder for strukturelle sammenhænge, arbejdsprocesser og behandlingsresultater ville opnå en forbedret kvalitet bredt set. Trækker man på erfaringer fra andre erhvervsområder, som for eksempel industriel produktion i den private sektor i den vestlige verden, er svaret bekræftende, og resultaterne herfra har givet inspiration til udvikling af kvalitetssikringsmetoder i blandt andet sundhedsvæsenet, først i USA, senere også i Europa. Metoderne og tankegangen i det hele taget har fået en blandet modtagelse, især i sundhedsprofessionelle kredse, og mange spørgsmål er blevet rejst og debatteret omkring relevans og nytte. I den del af diskussionen, hvor man trods 2 Se Hatting (1999), Hatting og Rieper (1991) 3 Berlingske Tidende med reference til Madsen, M.D. m. fl. (2002) Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 19 af 445

20 Introduktion og problemstilling skepsis har taget fat i problemstillingen og overvejet om arbejdet og ydelserne i sundhedsvæsenet kunne forbedres ved brug af metoderne, er der særligt to temaer, som går igen. Det ene vedrører tilgangen til skabelse og valg af standarder for god kvalitet, det andet fokuserer på metodevalg til generel implementering af disse i praksis. Forskellige modeller for kvalitetssikring og udvikling har i 1990ʹerne været afprøvet i det danske sundhedsvæsen, hvor man har hentet inspiration fra såvel det private erhvervslivs koncepter for en altomfattende kvalitetsmodel for en hel virksomhed 4 som fra sundhedsvæsen i andre lande, hvor der ses mange eksempler på mindre, lokale kvalitetssikrings og udviklingsprojekter koncentreret om faglige discipliner og ofte med et netværk af deltagere fra forskellige institutioner. Senest har man i Danmark arbejdet med internationalt baserede akkrediteringsmetoder for hele hospitaler, hvor der især fokuseres på organisatoriske forhold karakteriseret som struktur og processer. Det er metoder, der ligger inden for typen Total Quality Management (TQM), eller den særlige europæiske variant, European Foundation Quality Management (EFQM), der anvendes i konceptet, ʹKvalitetsprisen for den offentlige sektorʹ,hvor det er hele organisationer, som for eksempel postvæsenet eller et ministerium, der inddrages i et kvalitetssikrings og udviklingsprojekt styret af topledelsen, som sætter sig i spidsen for arbejdet med, for udvalgte arbejdsområder og ydelser, at definere kvalitetsstandarder og målemetoder. Det var i slutningen af 1990ʹerne man i sundhedsvæsenet gik nye veje med introduktion af akkreditering som et færdigudviklet og internationalt anvendt koncept for kvalitetssikring og udvikling, hvor en organisation kan lade sig akkreditere ved at implementere et system, der udbydes af en ekstern part, som leverer et sæt standarder og efterfølgende vurderer, om de overholdes. I 2008 forventes alle hospitaler i Danmark at have implementeret en dansk akkrediteringsmodel 5, som i høj grad er inspireret af de internationale metoder, der analyseres i denne afhandling. Arbejdet med kvalitetsudvikling i på hospitalerne i Danmark har som nævnt ofte været afgrænset i mindre, lokale bottom up projekter, koncentreret omkring en specifik sygdomsbehandling eller behandlingsmetode. ʹProjektʹ konceptet har i sig selv været en udfordring og givet anledning til udvikling af særligt undervisnings og vejledningsmateriale om især projektforløbsmodeller og styringsmetoder, rettet mod aktører i sundhedsvæsenet, men med rod i og inspiration fra management og teknisk orienteret faglitteratur om projektarbejde og organisationsforandringer. Skabelse af et fælles begrebsapparat på kvalitetsområdet har også været prioriteret højt, og der er med mellemrum publiceret officielle (fra Sundhedsstyrelsen, ministerier, amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab) vejledninger og opslagsværker, hvor metoder og begreber er beskrevet. I en lærebog om kvalitetsudvikling er der udarbejdet 4 Se Krøll (red.) (1995), Mainz (1996) 5 Der er i 2005 etableret et Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, hvorfra modellen udbredes. Anne Hatting Institut for Samfund og Globalisering RUC Side 20 af 445

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Information Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Kvalitet Døgnet Rundt Akkreditering20.indd 1 30/11/07 11:47:38 Akkreditering20.indd 2 30/11/07 11:47:38 Akkreditering et kvalitetsstempel

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Utilsigtede hændelser ved patientovergange sammenligning af information fra flere datakilder

Utilsigtede hændelser ved patientovergange sammenligning af information fra flere datakilder Utilsigtede hændelser ved patientovergange sammenligning af information fra flere datakilder Dansk Institut for Medicinsk Simulation - DIMS og Danmarks Tekniske Universitet, institut for Planlægning, Innovation

Læs mere

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student)

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Foci Muligheder Patienten Medarbejderne Organisatorisk struktur og ledelse Nye arbejdsgange

Læs mere

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt

Læs mere

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Vi behandler de indkomne ansøgninger hurtigst

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Sports journalism in the sporting landscape

Sports journalism in the sporting landscape Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere