Etablering af en tværfaglig åben, anonym ungevejledning på Gentofte Hovedbibliotek et modelprojekt

Transkript

1 Etablering af en tværfaglig åben, anonym ungevejledning på Gentofte Hovedbibliotek et modelprojekt Kontakt vedr. notat og projektet: Udviklingskonsulent ved Gentofte Centralbibliotek Amalie Ørum Hansen E: ahan@gentofte.dk

2 Indhold 1. Formål med notatet Kort om projektet Et særligt rum på Gentofte Hovedbibliotek Mål med indsatsen i Rummet Projektets status og videre liv (2013-) De gode pointer... 7 Involvering - fra start... 7 De unge med fra start... 7 Skabe benspænd med eksterne og interne samtalepartnere... 7 Tænk drift som en del af udviklingsprocessen... 8 Ejerskab... 8 Overskridelse af deadlines... 8 Dynamisk fokus i evaluering Afrundende kommentarer... 9

3 1. Formål med notatet Formålet med dette notat er at give et kort overblik over projektet Etablering af en ungevejledning, således det kan inspirere og danne model for andre biblioteker og kommuner til at skabe lignende initiativer. Notatet giver et indblik i de arbejdsmetoder, der har understøttet projektet og dermed med fordel kunne genanvendes af andre. Den korte gennemgang af projektet kan læses i fuld version i Center for Ungdomsforsknings notat vedr. Etablering af en ungevejledning. Det efterfølgende er overvejende uddrag herfra. 2. Kort om projektet I Gentofte Kommune blev man blevet opmærksom på (2010), at unge med mistrivsel mangler et sted, hvor de har mulighed for at tale med voksne og andre unge om de problemer, der fylder i deres liv, og hvor de samtidig på deres egne præmisser kan få støtte til at løse problemerne i et rum, der ikke umiddelbart forbindes med den kommunale forvaltning. Det kan fx dreje sig om ensomhed, mobning eller andre problemer med social integration. Temaerne handler om mistrivsel i forhold til krop og ydre, som bl.a. kommer til udtryk ved selvskadende adfærd eller tegn på spiseforstyrrelser. Men der kan også være tale om en lang række andre problemer og udfordringer, fx i forbindelse med studiefrafald, der ikke nødvendigvis er så ødelæggende, at de unge fuldstændig mister fodfæstet, men som på den anden side kan virke unødigt belastende. Det er kommunens opfattelse, at sådanne unge kan være tilbøjelige til at holde deres mistrivsel tæt inde på livet, og at de derfor ikke nødvendigvis får den hjælp eller det puf, der skal til for at komme videre, hvorved de risikerer at havne i en situation, hvor problemerne uforvarende vokser dem over hovedet. At der er tale om generelle tendenser blandt danske unge understøttes af den nyeste forskning i unges trivsel, som viser, at der er en gruppe unge, som ikke nødvendigvis er behandlingskrævende, men som har mistrivsel, hvis omfang og intensitet vækker bekymring. Sådanne unge har langt fra altid en diagnose, men de er ramt et sted, hvor det gør rigtigt ondt, og de har svært ved at få smerten til at forsvinde. Det kan i hvert enkelt tilfælde være svært at afgøre, om deres mistrivsel på sigt vil kunne blive direkte behandlingskrævende, hvis ikke der sættes ind overfor den. Men eftersom de i vid udstrækning har svært ved at håndtere udfordringerne selv, anslår forskningen, at de har behov for, at der i højere grad skabes rum for, at de kan dele deres mistrivsel med andre, og evt. få mere håndgribelig hjælp til at håndtere de problemer eller udfordringer, der fylder i deres liv. Ungdomstiden består af en række skift og overgange, fx mellem skole, ungdomsuddannelse, videre uddannelse og arbejdsmarked, hvor unge løbende må integrere sig blandt nye jævnaldrende og voksne i nye sammenhænge med nye spilleregler. Det er en af grundene til, at vi ofte forbinder ungdomstiden med stor åbenhed og mange muligheder, men det skaber ligeledes en betydelig sårbarhed og udsathed, der er ganske særlig for ungdommen. Forskning viser således, at en række mistrivselsrelaterede problemstillinger er knyttet til sådanne skift og overgange, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt at have blik for de sammenhænge, der måtte være mellem fx uddannelsesskift og mistrivsel. For en uddybende beskrivelse se afsnittet Perspektivering: refleksioner over unge og trivsel i Center for Ungdomsforsknings notat vedr. projektet.

4 3. Et særligt rum på Gentofte Hovedbibliotek På denne baggrund besluttede Gentofte Hovedbibliotek at tage initiativ til at etablere en tværfaglig indsats i biblioteksrummet, der kombinerer et mødested for unge, ungevejledning og kulturelle aktiviteter for unge. Indsatsen henvender sig særligt til unge mellem år, der efter endt grundskole eller ungdomsuddannelse kan opleve, at de udover den vejledning, de møder i relation til deres uddannelse, har behov for at få mulighed for, med nærværende og lyttende personer, at drøfte og få hjælp til at handle på de problemer og den mistrivsel, de evt. måtte have i deres ungdomsliv. På Gentofte Hovedbibliotek har man som produkt af denne satsning, og støttet af udviklingspuljen ved Center for Bibliotek og Medier, sammen med en gruppe lokale unge indrettet et helt nyt lokale, kaldet Rummet, der både rummer et mødested for unge og giver mulighed for at tilbyde anonym ungevejledning. Mødestedet er etableret i et samarbejde mellem biblioteket og Ventilen Danmark, der har stået for at rekruttere og uddanne frivillige til at bemande mødestedet i dets åbningstider. Der blev i projektperioden tilbudt professionel åben og anonym vejledning i Rummet. Denne blev udført af medarbejdere fra UU-Nord, Gentofte Ungdomsskole og Gentofte Jobcenter. Der var ugentligt tre timers vejledning af denne type i projektperioden. Fra Gentofte Hovedbibliotek har man desuden udpeget en daglig koordinator af Rummet, som sammen med en udviklingskonsulent og en ungekulturkonsulent, har været nogle af de primære aktører i at initiere projektet og drive det i projektperioden. Ved overgangen til drift ultimo 2012 og fremover er det den udpegede daglige koordinator, Mette Keinicke, der står for at varetage de fortsatte samarbejde og aktiviteter, der knytter sig til mødestedet, kulturarrangementer og Rummets samarbejdspartnere. 4. Mål med indsatsen i Rummet Projektet har som formål at hjælpe unge med ungdomsproblemer og fremme deres trivsel ved: At tilbyde et trygt mødested, der både giver den unge et frirum sammen med andre unge, der også oplever at have mistrivsel inde på livet, og et rum for kunne drøfte deres ungdomsliv og trivselsproblematikker knyttet hertil med andre unge og med frivillige unge samt i det omfang, det er relevant, med fagpersoner At tilbyde relevant og nærværende vejledning i trygge rammer, som giver den unge redskaber til at handle hensigtsmæssigt i eget liv At kunne være bindeled mellem den unge og andre instanser, herunder familie, skole, fritidstilbud og professionelle At bruge kulturelle aktiviteter til at understøtte indsatsen fagligt og socialt, fx skabe opmærksomhed omkring indsatsen ved at italesætte centrale udfordringer i unges liv gennem arrangementer om eksempelvis seksualitet, cutting og spiseforstyrrelser. Men også ved at lade unge indgå i og evt. stå for disse aktiviteter Fra et biblioteksperspektiv har det desuden været ønsket at spille en større rolle i det lokale ungeliv, undersøge hvorvidt biblioteksrummet egner sig til den type af vejledningsaktiviteter og endelig, at biblioteket spiller en tydelig rolle som facilitator for samarbejder på tværs af opgaveområder og faggrænser i kommunen. Da vi i forbindelse med afklaring af ansvar, underretning og beføjelser for den tværfaglige gruppe af vejledere (Jobcenter, UU-Nord og Ungdomsskolen) har udarbejdet et juridisk dokument er dette medfølgende bilag, som kan lette andres arbejde og evt. inspirere.

5 5. Projektets status og videre liv (2013-) Efter et lille års tid med en tværfaglig åben, anonym vejledning i Rummet på Hovedbiblioteket, er søgningen meget lille til denne del. Som en konsekvens af dette er samarbejdet mellem UU-Nord, Gentofte Jobcenter, Ungdomsskolen og Hovedbiblioteket gentænkt, således ressourcerne bruges mere målrettet og med større effekt. Derfor nedlægges den åbne vejledning med virkning fra den 3. december De konkrete elementer i det fremtidige samarbejde gennemgås nedenfor. Ventilens mødested for ensomme unge kører nu efter planen og er godt søgt af unge brugere. Workshops i Rummet Der er gode erfaringer med at afholde workshops og arrangementer for mindre grupper i Rummet. Temaerne har eksempelvis været eksamensangst, kvote 2-ansøgninger og selvskade. Disse workshops har mødt god respons blandt de unge, særligt når det er de unges eget initiativ og valg af tema til arrangementerne. Workshops med relevante temaer gennemføres fremover, og alle parter opfordres til at komme med relevante emner. Under arrangementerne vil der være relevante vejledere til stede, som kan besvare spørgsmål, og det vil desuden være muligt at modtage individuel vejledning i et afgrænset tidsrum i den efterfølgende uge. Biblioteket som neutral ramme Biblioteket kan bruges til større arrangementer, eksempelvis uddannelsesdage og jobmesser, hvor de frivillige unge, som er tilknyttet kulturprojekter på biblioteket, kan være med til at skabe en anden type ramme om de arrangementer, som eksempelvis UU-Nord afholder. Selve biblioteksrummet kan godkendes til op til 500 mennesker, plus Øregårdssalens 140 mennesker. Også spisning kan lade sig gøre, og en konkret idé er at invitere teenagere og forældre til at bytte familier og diskutere relevante temaer over middagen med nogle, som de ikke kender i forvejen eksempelvis brug af rusmidler. Tværfagligt samarbejde seminarer, konferencer og workshops Det afholdte seminar den 20. juni 2012 i regi af Ungevejledningen (se notat fra CEFU) gjorde det tydeligt, at der er et uopdyrket potentiale i at skabe et forum for tværfagligt samarbejde mellem de instanser, som til daglig arbejder med unge og som i mange tilfælde ikke kender hinanden i forvejen. Biblioteket har rammerne, som også i denne sammenhæng er neutrale. Både stedet og medarbejderne formår at skabe gode rammer for seminardage og workshops for kommunale aktører. Programlægningen skal ske i et samarbejde mellem parterne, så det bliver relevant og vedkommende. Kulturaktiviteter som primus motor Når ungevejlederne deler studenterbrød ud til koncerter i Øregårdsparken, når Ventilen laver skattejagt under GentofteNatten, eller når der holdes fernisering i relation til Ventilens aktiviteter, er det eksempler på, at kulturaktiviteter kan bruges som en ramme for at udbrede kendskabet til tilbuddene. Disse koblinger kan og vil blive videreudviklet. Book en vejleder Der skal være mulighed for, at Pusterummet, Ventilen og bibliotekets medarbejdere, som har kontakt med unge, kan booke en relevant vejleder til individuelle møder, når behovet opstår. Det kan eksempelvis være i forbindelse med arrangementer, hvor den unge finder det

6 grænseoverskridende at henvende sig på dagen, men foretrækker et individuelt møde. Denne mulighed skal udbredes, så alle biblioteksansatte, som har direkte kontakt til unge, kender til muligheden. Kompetenceudvikling af Pusterummets frivillige I forbindelse med etableringen af det nye tilbud Pusterummet (2013-), som drives af voksne frivillige under Ventilen DK, stiller UU-Nord og Jobcenteret sig til rådighed for sparring og kompetenceudvikling, ligesom de eksisterende kurser for vejledere muligvis kan udbydes til de frivillige. Dette sker også for at sikre, at de frivillige henviser unge til de rette vejledere. Pusterummet er udviklet i samarbejdet mellem Ventilen DK og Gentofte Hovedbibliotek på baggrund af de gode erfaringer med sociale kulturaktiviteter og succesen med Ventilens mødested. Således henvender Pusterummet sig bredere til de unge og med er større kulturaktivitetsfokus end det klassiske mødested, der primært har fokus på ensomme unge (som også fortsætter).

7 6. De gode pointer Involvering - fra start En af de væsentligste årsager til projektets endelige realisering og succes er det gennemgribende involveringsarbejde, som fandt sted fra start af. Selv om projektet er præliminært defineret i form af en ansøgning til udviklingspuljen, har det være en nødvendigt at arbejde mere iterativt med projektindholdet. Sæt ressourcer af og afhold med andre ord udviklingsmøder, hvor alle mulige samarbejdspartnere er inviterede og aktivt er med til at definere projektet. Dette resulterer i en lang udviklingsfase for projektet, men også i at de mange forskellige partnere har et stort ejerskab for projektet og kan genkende deres egne interesser i projektudførelsen. Dette skal finde sted både på lederniveau og på fagligt niveau. Det har været en vigtig faktor for projektets gennemførelse, at det har haft tydelig opbakning fra Gentofte Kommunes kulturdirektør, Lone Gladbo. Da projektet er grundlæggende tværfaglig struktureret, har det været afgørende, at projektet er blevet kontinuerligt formidlet på direktørniveau, som dermed har resulteret i øget opbakning og indsigt til projektet. Det er en udfordring at flytte ressourcer fra eks. Social og Sundhed til Kultur og Bibliotek, og her har arbejdet på direktørniveau været essentielt. Den aktive formidling på dette niveau giver lederne en tryghed til at involvere sig i projektet, og dette forplanter sig til andre parter. Samtidig har det været vigtigt at medarbejdere og ledere sammen fra de respektive opgaveområder netop har været med til at sætte ord på og definere projektindholdet, således at det projekt, der præsenteres på direktørniveau, allerede er forankret på medarbejderniveau og autentisk spejler de respektive udfordringer og tilgange fagområderne har. De unge med fra start Når man laver et projekt med en problemorienteret tilgang for unge, er det om muligt endnu mere vigtigt end ellers at involvere målgruppen i projektet fra start. I virkeligheden skal tankegangen om at se de unge som en målgruppe vi laver noget til helt opgives og i stedet skal de unge, der vil involveres, involveres på lige så vigtigt et niveau som de resterende samarbejdspartnere. Det skal tænkes både som vi laver et projekt MED AF FOR OM dem. Det kræver af projektpartnerne, at de prioriterer dette, ikke mindst fordi de unge har en meget travl hverdag og oftest kun kan mødes uden for gængs kommunal arbejdstid. Det kræver også af en projektgruppe, at alle er indstillede på at afgive magt og råderum og tænke de unge som en reel ligestillet samarbejdspartner. Skabe benspænd med eksterne og interne samtalepartnere Vi har under projektets udvikling og realisering haft meget stort udbytte af at arbejde med kreative benspænd. Vi har til udviklingsmøder haft glæde af at Stanfor Reserach Institutes NABC-model til at udvikle projektet med. Denne indeholder i sig selv et mindset, der udfordrer de fordomme og vaner, der i høj grad er med til at begrænse projektindholdet (en udfordring af eksempelvis en vejleders forståelse af ungeliv, kommunale ressourcer, trivsel osv.). Som projektleder er der desuden blevet arbejdet bevidst med til tider meget styrede mødeprocesser mellem samarbejdspartnerne, hvor der er blevet arbejdet med åbne spørgsmål, brainstormprocesser osv. der har åbnet for refleksion. Dette har medført, at udviklingsfasen for projektet er blevet strakt længere end forventeligt, hvilket på den ene side kan opleves usikkert/risikabel, på den anden side har vi erfaret, at vi har fået skudt nogle af de betydningsfulde beslutninger for projektets udformning, der ofte ligger tidligt i forløbet til et punkt, hvor projektpartnerne kendte hinanden og projektindholdet bedre og dermed kunne træffe beslutninger på et bedre fundament.

8 Tænk drift som en del af udviklingsprocessen Udviklingsprojekter, som dette, der falder i hak både i forhold til brugerbehov og i særdeleshed i forhold til de kommunale indsatsområder (se notat fra CEFU) har ikke været svært at få en overordnet opbakning til på idéplan. Projektet ramte perfekt ind i en ny ungestrategi i Gentofte Kommune med et særligt fokus på udvikling af nye tværfaglige samarbejder. Udfordringen er at sørge for at finde en model i løbet af udviklingsarbejdet, som også kan holde, idet projektet går i drift. Der har således været indlagt en række statusmøder, der har haft fokus på hvorvidt den oprindelige ressourcefordeling er blevet anvendt bedst muligt (for de kommunale vejledere, Jobcentret, UU-Nord og Ungdomsskolen). Det er en vigtig opgave for projektleder/gruppe at afholde disse møder og sørge for at have fokus både på den spændende opgaveudvikling men lige delt med et fokus på den videre drift og engagement for samarbejdspartnerne. Ejerskab For hver gang, der er blevet bragt nye samarbejdspartnere, fagpersoner eller organisationer ind i projektet, har det været nødvendigt at gentænkte projektindholdet (se pkt. 1). Det betyder også, at projektgruppen skal være klar til at gå forrest i forhold til at tage imod nyt input, indhold og perspektiver. Erfaringen fra projektet er, at en idé ikke er bedre end det følte ejerskab. Dét, der bliver realiseret og støttet er de ideer, der har været ejerskab for. Det betyder, at nok kan en projektgruppe have udarbejdet en grundig projektbeskrivelse og gjort et lige så grundigt forarbejde, men hvis ikke det har involveret samarbejdspartnerne så er ejerskabet svagt, og derfor skal der dræbes en del darlings undervejs. Overskridelse af deadlines I et to-årigt udviklingsprojekt med mange partnere (unge, biblioteket, UU-Nord, Jobcentret, Ungdomsskolen og Ventilen DK) er der mange processer for hvert opgaveområde, som ikke nødvendigvis er gennemskuelige eller timet i forhold til projektets liv. Således er der stor risiko i et tværfagligt projekt at overskride deadlines. Det har været særlig vigtigt at have en fælles arbejdsplan med en konkret beskrivelse af projektets opgaver (en fælles udarbejdet milepælsplan) den har både skabt overblik over opgavesammenhænge og har ligeledes fungeret til at skabe over, hvorfor projektet til tider har overskredet planlagt deadlines. Dette er et nyttigt overblik over en 2-årig periode. Trods det faktum at projektet havde en meget aktivt arbejdende kulturdirektør med sig tog det alligevel et halvt år længere end først antaget at nå til den endelige godkendelse af projektet på direktørniveau. Den kommunale virkelighed for et tværfagligt projekt er at der er mange og utrolig forskelligt rettede interesser i spil. Disse skal forhandles og formidles, og til dette skulle projektet retrospektivt have afsat endnu mere tid. Her kan det være vigtigt at turde fortsætte udviklingen af projektet med de parter der kan (i vores tilfælde biblioteket, Ventilen DK og de unge i kommunen), således eventuelle udsættelser ikke bremser fremdrift og engagement fra andre involverede. Dynamisk fokus i evaluering Det ligger helt naturligt i projektets forløb og i de forskellige parters krav om dokumentation, at man evaluerer med et statisk fokus. Altså et fokus, der sammenligner øjebliksbilleder: Hvor kom vi fra og hvor er vi nået hen? Men det er oplagt (særligt i komplekse projekter med høj risiko og mange samarbejdspartnere) at se bredere på evaluering, således udbyttet ikke alene er dokumentation og kontrol, men også bliver med fokus på at videreudvikle og skabe læring. Derfor kan man med fordel lægge et dynamisk perspektiv over evalueringen ved at spørge til forskelle og bevægelige fænomener, fokusere på forandringerne og de kompetencer eller begivenheder, der har medvirket til at skabe disse. Et eksempel fra projektet kunne være, at hvis man ser statisk på succeskriterierne, så kan vi til slut i udviklingsforløbet konstatere, at vi kom i mål med

9 succeskriteriet: Senest ved udgangen af andet kvartal 2012 er der etableret en tværfaglig bemandet åben og anonym ungevejledning på Gentofte Hovedbibliotek. Dette er naturligvis brugbart til kontrol og dokumentation, og ligeledes i sammenhæng med en projektgruppe, der i en afslutningsfase gør status over projektets succeser. Men det fortæller ikke noget om, hvorfor vi lykkedes med dette. Hvis man følger op med det dynamiske perspektiv og spørge: Hvad skete der, hvad gjorde os i stand til at komme derhen, hvilke begivenheder eller kompetencer skabte denne bevægelse? så tegner der sig et andet billede. Nemlig, at projektet var trængt i forhold til den konkrete opbakning i form af ressourcetildeling fra partnerne UU-Nord, Jobcentret og Ungdomsskolen tæt op til denne deadline. Derfor valgte projektgruppen at se sig om efter andre samarbejdspartnere inden for frivilligorganisationer. At involvere frivilligorganisationer var først planlagt til efter etableringen af det kommunale samarbejde. Men dette blev således iværksat før planen for at projektet kunne drives videre og nå målene. Det betød, at Ventilen DK blev samarbejdspartner. Da dette skete, virkede det som katalysator for de kommunale parter, som således fik dedikeret ressourcer til bemanding. Dette er viden, der ikke ville være blevet italesat uden et dynamisk perspektiv. Og det er ligeledes det mere dynamiske perspektiv der ligger til grund for dette notats pointer. Det anbefales således af hensyn til fremdrift for et lignende projekt at man parallel med de kommunale partnere sikrer en frivilligorganisation som partner. 7. Afrundende kommentarer Afslutningsvis giver det mening at knytte en kort kommentar til den unikke position biblioteket har i forhold til at facilitere tværfaglige kommunale samarbejder. Biblioteket har ikke en fagfaglighed inden for rådgivning og vejledning af unge omkring problematikker og har derfor heller ikke ejerskab i forhold til særlige forforståelser eller paradigmer, som gør sig gældende for de forskellige opgaveområder i kommunen (SSP, PPR, Jobcentret, UU- Nord, Ungdomsskolen osv.). Dette er en unik position at lede et projekt ud, når det modsatte gør sig gældende for samarbejdspartnerne. Biblioteket står derfor som en forholdsvis neutral partner, som kan understøtte projektpartnerne i at mødes i konstruktive kompromisser. Derfor var også biblioteksrummet rent fysisk en forholdsvis neutral ramme at placere en tværfaglig indsats i. Biblioteket har modsat vejlednings- og rådgivningsindsatserne ikke en problemorienteret tilgang til de unge dette er et fordelagtigt udgangspunkt for en åben dialog. Biblioteket er ifølge de unges egne beskrivelser et fristed (for forældre, facebook, præstation, skole osv, se notat fra CEFU). Det er et sted, man kan opholde sig uden at skulle forklare hvorfor. I kraft af bibliotekets mange eksisterende ungearrangementer (lavet med-for-af-om unge) har de allerede erfaring med, at de bliver hørt, respekteret og får et passende råderum til at realisere deres egne ideer i. Dette er en unik position at føre dialog og samarbejde ud fra med de unge. Gode erfaringer til lignende projekter Notatet er en opsamling af de vigtigste erfaringer og pointer fra det to-årige projekt, som andre kunne drage nytte af i tilfælde af et lignende projekt. Yderligere spørgsmål omkring projektet er desuden altid velkomne. Kontakt projektleder og udviklingskonsulent, Amalie Ørum Hansen, ahan@gentofte.dk, Koordinator af Rummet, Mette Keinicke, meke@gentofte.dk og Ungekulturkonsulent, Annemette Krabbe, akra@gentofte.dk