Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring"

Transkript

1 Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser

2 Håndbog i Kvalitetsforbedring - et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Olof Palmes Allé Aarhus N Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 2

3 Indhold 1. HÅNDBOG I KLINISK KVALITETSFORBEDRING: INTRODUKTION 5 2. INDHOLD OG BRUG AF HÅNDBOGEN 7 3. DATABASER OM KVALITET LANDSDÆKKENDE KLINISKE KVALITETSDATABASER ANDRE NATIONALE MONITORERINGSPROGRAMMER PRÆSENTATION OG TOLKNING SUPPLERENDE INDIKATORER FORBEDRINGSMODELLEN TIL KVALITETSFORBEDRING SÆT MÅL FOR KVALITETEN Eksempler på målsætninger ETABLÉR MÅLING AF KVALITETEN Eksempler på målinger VÆLG ÆNDRING TIL FORBEDRING AF KVALITET Sundhedsfagligt personale som kilde til ændringer Patienter og pårørende som kilde til ændringer Litteratur som kilde til ændringer Sikker behandling Patientcentreret behandling Rettidig behandling AFPRØV ÆNDRING TIL FORBEDRING AF KVALITET Eksempler på afprøvninger VÆRKTØJER TIL FORBEDRINGSARBEJDE FORBEDRINGSTEAM Eksempler på team BRAINSTORM, GRUPPERING OG PRIORITERING Eksempel på gruppering FORLØBSBESKRIVELSE OG FORLØBSDIAGRAM Eksempler på forløbsdiagram og forløbsbeskrivelse med risikoscore ÅRSAGSVIRKNINGSDIAGRAM Eksempler på årsagsvirkningsdiagrammer INTERVIEWS Eksempel på interview 90 Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 3

4 5.6 SIMPEL OPTÆLLING Eksempler på optælling SØJLEDIAGRAM Eksempel på søjlediagram HISTOGRAM Eksempler på histogrammer PARETODIAGRAM Eksempler på Paretodiagrammer SERIEDIAGRAM Eksempler på seriediagram KONTROLDIAGRAM Valg af kontroldiagram Tolkning af kontroldiagram Forbedring med kontroldiagram PDSA-HJÆLPESKEMA SAMMENSAT PROCESINDIKATOR: PAKKEINDIKATOR PRAKTISK DATABEHANDLING INTRODUKTION TIL REGNEARK DATABEHANDLING I REGNEARK EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF REGNEARK IMPLEMENTERING LITTERATUR 164 Forbedringsmodellen 164 PDSA: Værktøjer og interview 164 Audit 164 Kliniske indikatorer 164 Kliniske retningslinjer 165 Statistisk processtyring med serie- og kontroldiagram 165 Lean, Six Sigma, Kliniske Mikrosystemer 165 Kvalitetsudvikling generelt 165 Implementering 166 Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 4

5 1. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring: Introduktion Ambitionen med denne håndbog er, at understøtte klinikeres og ledelsers arbejde med at forbedre kvaliteten af kliniske ydelser. Håndbogen beskriver brug af værktøjer til forbedring, når data fra de kliniske kvalitetsdatabaser og andre datakilder, peger på problemer med behandlingskvaliteten, og når der identificeres eksempler på særlig god kvalitet der ønskes fastholdt. Sundhedsvæsenets udfordring: At handle på data Forbedring af de kliniske ydelser er et vedvarende fokusområde i klinikken og blandt beslutningstagerne i sundhedsvæsenet. Igennem de seneste årtier er der taget mange faglige initiativer med henblik på at frembringe viden og systematisere data. De kliniske kvalitetsdatabaser har her en central plads. Politiske beslutninger har ført til øget regulering af området for at understøtte udviklingen mod datadreven forbedring af klinisk praksis til gavn for patienterne. Udfordringen for klinikere og ledelser med henblik på at få fulgt op og omsat data til forbedring er betydelig, men er kommet for blive. Håndbogen er udarbejdet for at hjælpe klinikere og ledelser i dette arbejde. Parter med interesse i at støtte databaseret kvalitetsforbedring Omdrejningspunktet for denne håndbog er opfølgning på data, der samles nationalt, herunder i de kliniske kvalitetsdatabaser. Værktøjerne til forbedring af kvalitet, der præsenteres i håndbogen er imidlertid også anvendelige til opfølgning på data fra andre kilder. Databaseret kvalitetsudvikling er et fælles anliggende og værktøjerne er generiske. Derfor står følgende bag håndbogen: Danske Regioner ved Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Kræftens Bekæmpelse Dansk Selskab for Patientsikkerhed Parterne bag håndbogen vil med denne håndbog styrke, at databaseret kvalitetsudvikling indarbejdes i den daglige praksis i sundhedsvæsenet. Hensigten er ikke, at give en udtømmende beskrivelse af kvalitetsudviklingsteorier og -principper, men at levere en værktøjskasse, der kan anvendes i det daglige forbedringsarbejde. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 5

6 En dynamisk og åben håndbog Håndbogen åbner mulighed for, at den løbende kan opdateres med nye kapitler og andet indhold, som brugerne finder relevant. Brugerne af håndbogen kan løbende byde ind med forslag til indholdet i bogen. Du kan sende en , med dine kommentarer og forslag til Redaktionsgruppen vil løbende forholde sig til indkomne forslag og sikre, at håndbogen vedvarende forbedres. Du kan finde webversionen af Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring på adressen: Anvendte ord og begreber Håndbogens brug af ord og begreber følger Sundhedsstyrelsen og Den Danske Kvalitetsmodels: Begrebsliste. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 6

7 2. Indhold og brug af håndbogen Der findes en række erfaringsbaserede metoder til kvalitetsforbedring af kliniske ydelser, fx procesforbedring med Forbedringsmodellen (Plan-Do-Study-Act). I denne håndbog beskrives, hvordan Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer kan bruges til kvalitetsforbedring. Fokus er på forbedring af patientbehandling baseret på indikatordata fra de kliniske kvalitetsdatabaser. For klinikere og klinisk-administrative ledere Ambitionen med denne håndbog er at lette ledelsers og klinikeres overblik over eksisterende nationale data, og at understøtte arbejdet med kvalitetsforbedring, når data peger på et forbedringspotentiale for behandlingen. Håndbogen kan anvendes ved forbedring af patientforløb, både når behandlingen foregår i primærsektor og/eller i sekundærsektor. Håndbogen giver: Oversigt over data om kvalitet, herunder Kliniske kvalitetsdatabaser Råd til fortolkning af data om kvalitet Anvendelsesorienteret trin-for-trin opskrift på, hvordan der kan arbejdes med forbedring af de kliniske ydelser med udgangspunkt i brug af Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer. Intentionen er, at hjælpe klinikere og ledelser til at tage Forbedringsmodellen og de tilhørende værktøjer i anvendelse, uden at de først skal bruge tid på at sætte sig ind i den originale litteratur om forbedringsmetoder og -værktøjer. For at lette anvendeligheden er materialet i håndbogen udvalgt og tilskåret til få og enkle metoder med fokus på patientbehandling og patientsikkerhed. Hvis der er brug for bagvedliggende teorier, variationer eller detaljer om kvalitetsforbedring henvises til lærebøger og originallitteratur. Praktisk information om implementering, udbredelse og fastholdelse af opnåede kliniske forbedringer findes i Implementeringshåndbog på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. DDKM s sygehusstandarder om forbedring af klinisk kvalitet Håndbogen kan være en hjælp til at gennemføre tiltag for at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen med brug af Forbedringsmodellen. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 7

8 Den Dansk Kvalitetsmodel blev udrullet i 2009 på sygehusene. Den udgør - som et obligatorisk akkrediteringskoncept - den formelle ramme for arbejdet med at forbedre, sikre og synliggøre kvalitet og patientsikkerhed. I 2014 foreligger der akkrediteringsstandarder for sygehuse, det præhospitale omåde, almen praksis, praktiserende speciallæger, apoteker og kommuner. Se de nyeste versioner af akkrediteringsstandarder for de enkelte sektorer på Standard i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse, version 2 stiller krav om, at man bruger kliniske retningslinjer for hyppige, specialiserede og/eller komplicerede sygdomsområder, at sygehuset har mål for kvaliteten af sygdomsbehandlingen og indsamler kvantitative data, der belyser opfyldelsesgraden af målene. I denne kvalitetsovervågning (standard ) indgår rapporter fra databaserne, der indgår i Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Der er krav om, at de indsamlede data analyseres og vurderes, og såfremt målene ikke er nået, at sygehuset gennemfører tiltag for at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen. I forbindelse med ekstern survey vil resultater fra databaser, der opfylder en række krav, herunder har udgivet mindst tre årsrapporter, således indgå i vurderingen. Klinisk kvalitetsforbedring baseres på data om kvalitet Forbedring af den kliniske kvalitet forudsætter at kvalitetsniveau og -variation kendes og at eventuelle ændringer kan dokumenteres og følges over tid. Kvalitetsdata - dvs. målinger og tællinger, præsenteret som indikatorer, der afspejler kvaliteten - er således helt afgørende og udgangspunkt for at: Prioritere områder der trænger mest til forbedring Dokumentere om en ændring i praksis medfører forbedring Monitorere om en forbedring fastholdes. Der findes så mange kilder med data om den sundhedsfaglige kvalitet, at mange klinikere og ledelser oplever, at det er vanskeligt at få overblik over data. Tilegnelse af overblik søges i denne håndbog understøttet med en oversigt over tilgængelige data om kvaliteten af de kliniske ydelser og opnåede patientresultater, herunder hvor der findes data og hvordan de præsenteres og fortolkes. Procesforbedring skal gøre afstanden mindre mellem det vi ved, der kan ydes (ideelle processer), og det der rent faktisk ydes (nuværende processer). Det gælder i høj grad også de sundhedsfaglige kerneydelser. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 8

9 I den internationale litteratur findes evidens for, at følgende metoder og kombinationer af metoder kan forbedre kvaliteten af ydelser og patientresultater: Kliniske retningslinjer med lokal undervisning og påmindelser Kliniske databaser med audit og feedback af indikatorværdier Forbedringsmodellen til forbedring af processer og arbejdsgange Anvendelse af kliniske retningslinjer og databaser er udbredt i sundhedsfaglige kredse. Denne håndbog i klinisk kvalitetsforbedring fokuserer derfor på brug af indikatordata og Forbedringsmodellen, som en måde til at komme fra data til handling. Håndbogen rummer en række eksempler fra praksis. Eksemplerne kan dels bruges som inspiration eller som mere konkret vejledning til eget kvalitetsforbedringsarbejde. Håndbogens opbygning og anvendelse Håndbogen er bygget op med tre overordnede temaer omhandlende: Databaser med data om behandlingskvaliteten af sygdomme med fokus på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Forbedringsmodellen Værktøjer til forbedringsarbejde Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 9

10 3. Databaser om kvalitet Med henblik på at lette klinikere og ledelsers overblik finder du i dette kapitel oversigt over offentligt tilgængelige nationale kliniske kvalitetsdatabaser og andre monitoreringsprogrammer, samt hjælp til tolkning af databasernes rapporter. Måling og offentliggørelse af data om kvaliteten i sundhedsvæsenet bliver stadigt mere udbredt. Mange klinikere og kliniske ledelser oplever sig bombarderet med data og dataregistreringer. Målingerne er iværksat med udgangspunkt i klinikernes ønske om at sikre patienterne høj kvalitet i behandlingen, men koblingen til det kliniske arbejde og forbedringen heraf er ikke altid synlig. Der er samlet set stor viden om kvaliteten af sundhedsydelserne, og denne viden bliver konstant øget som følge af de rutinemæssigt løbende informationer til ledelser, faglige miljøer og befolkningen. Set i et internationalt perspektiv er der i Danmark gjort et stort arbejde for at sikre relevante, valide data til brug for monitorering af den faglige kvalitet. På nationalt niveau har især de kliniske kvalitetsdatabaser en central plads. De kliniske kvalitetsdatabaser dækker hyppige medicinske og kirurgiske sygdomme, herunder de fleste kræftsygdomme. Også i forhold til at frembringe viden om patienternes perspektiv og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet markerer Danmark sig positivt internationalt. Den Dansk Kvalitetsmodel udgør den formelle ramme for arbejdet med at forbedre, sikre og synliggøre kvalitet og patientsikkerhed. Data viser, at der fortsat er væsentlige variationer i processer og resultater, som primært kan tilskrives forskelle i kvaliteten. Der er således behov for vedvarende at forbedre kvaliteten af såvel den kliniske indsats, de organisatoriske forhold og patienternes oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet. Det kan konstateres, at der ikke altid handles på data, som derved ikke fører til relevante forbedringer af praksis. Dokumentation fører ikke i sig selv til højnelse af kvaliteten, men er et afgørende grundlag for at højnelse kan finde sted. På landsplan indsamles løbende kvalitets- og patientsikkerhedsdata. For hver database eller monitoreringsprogram udgives årligt en rapport med resultater, som offentliggøres på internettet. I tabel 1 se en oversigt over, hvor resultaterne offentliggøres: Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 10

11 Tabel 1: Oversigt over hvor data fra nationale databaser og andre nationale monitoreringsprogrammer offentliggøres Database Årsrapport offentliggøres Kliniske kvalitetsdatabaser* & Dansk Patient Sikkerhedsdatabase Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Landsdækkende undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser (LUP-Psykiatri) cfk/projektsite/lup- psykiatri/rapporter-og-bilag/ *Herunder databaser fra DMCG. De kliniske kvalitetsdatabaser og DMCG erne er alle tilknyttet Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) På regionalt- og hospitalsplan samles desuden mange data vedrørende de dokumentationskrav, der stilles i bl.a. Den Danske Kvalitetsmodel: Kontaktpersonsordning, servicemål, behandlingsplaner, allergi/ intolerans, informeret samtykke, henvisning, tvang, smertebehandling, ernæring, lægemiddelhåndtering, rehabilitering, sundhedsmæssig risiko mv. På afdelings- og klinikplan foregår dertil ofte andre dataindsamlinger, typisk ved særlige fokusområder, i forbindelse med projekter med kvalitetsovervågning og -forbedring, eller som led i brandslukning. Måling i sig selv skaber ikke forbedring. Brug af databasernes data og indikatorer til deres hovedformål - at forbedre kvaliteten - indebærer, at data og indikatorer anvendes aktivt, fx i forbindelse med kliniske audits og forbedringsprojekter med anvendelse af Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 11

12 3.1 Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Mange klinikere og kliniske ledelser oplever, at de er ved at drukne i data og rapporter. Et modtræk mod datadruknedøden er at skaffe overblik over den delmængde af databaser og indikatorer, der er relevante for pågældende afdeling eller sygehus. Data er et afgørende element i kvalitetsudvikling uden kendskab til kvalitetsniveau og variation er det ikke muligt at vurdere om kvaliteten forbedres. Det handler derfor om at skaffe overblik over databaser og indikatorer, som afspejler behandlingskvaliteten af de sygdomme, afdelingen er ansvarlige eller medansvarlig for. Identifikation af relevante data og indikatorer er forudsætningen for løbende at overvåge den samlede behandlingskvalitet og for at foretage nødvendig prioritering blandt områder med ikke-tilfredsstillende kvalitet. Organisering af de kliniske kvalitetsdatabaser Der findes ca. 60 godkendte kliniske kvalitetsdatabaser inklusive Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) og databaser i det nu afsluttede nationale indikatorprojekt (NIP). Alle databaserne er tilknyttet Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Hver af kvalitetsdatabaserne administreres af en klinisk faglig styregruppe med udgangspunkt i de lægevidenskabelige selskaber og faglige fora med særlig ekspertise og indsigt i det kliniske område, som databasen dækker. Styregruppen fastlægger og definerer det faglige indhold i databasen, herunder indikatorer og standarder. Databaserne tilknyttet RKKP får støtte til drift, analyse og afrapportering ved et eller flere af de fem kompetencecentre i RKKP-organisationen. På under Om RKKP findes Den interne organisation med en uddybende beskrivelse af RKKP-organisationen og de enkelte kompetencecentre. Hver database har en kontaktperson, som man kan kontakte, hvis man har spørgsmål vedrørende den enkelte database. På kan man under Kontakt finde en oversigt over kontaktperson for de enkelte databaser. Hver kvalitetsdatabase har 5-10 indikatorer. På under De kliniske kvalitetsdatabaser (findes i menuen til venstre på forsiden) ses en oversigt over alle de kliniske kvalitetsdatabaser. Ved at klikke på en database linkes man til den pågældende databases hjemmeside, hvor der findes en beskrivelse af databasen og en oversigt over databasens indikatorer. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 12

13 Indikatorer skal være entydigt defineret En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Der skal derfor være en klar sammenhæng mellem måling (indikator) og det mål (standard), der evalueres i forhold til. Indikatorer med tilknyttede standarder anvendes, når den faglige styregruppe for databasen definerer, at en given klinisk ydelse skal have et givent kvalitetsniveau og/eller skal forbedres. Indikatorer konstrueres, så de afspejler ydeevne og variation i den proces, der skal forbedres og overvåges. Indikatorer skal objektivt og præcist måle kvaliteten af de kliniske ydelser, og de data, der anvendes skal være tidsaktuelle. Der findes flere typer af indikatorer: Resultatindikatorer, procesindikatorer og strukturindikatorer. Det er ofte hensigtsmæssigt at anvende flere typer af indikatorer, der afspejler forskellige aspekter af de kliniske ydelser, der skal forbedres. En indikator der afspejler et givet emne (fx bivirkninger) kan have forskellige formater: Patienter med bivirkning (antal), bivirkninger pr. patient (ratio), andel patienter med bivirkning (procent) og bivirkningens sværhedsgrad (måling på skala, fx VAS score for smerter, p-kreatinin for nyretoksiditet af medicin). Det format, der vælges i den givne situation, skal være ét, der er meningsfuldt uden at stille unødigt store krav til dataindsamlingen. De valgte indikatorer tildeles et informativt navn og skal være entydigt defineret såvel vedrørende det, der måles (fx bivirkninger) som de, der måles på (fx patientgruppe der inkluderes). Valget af indikatorer (herunder deres type og format) med tilhørende definitioner er bestemmende for hvilke data, der skal indsamles. På RKKP s hjemmeside findes en skabelon der viser hvad en indikator- og dataspecifikation bør indeholde: Skabelon til dokumentation af Kliniske kvalitetsdatabaser. Basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser Basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser, der kræves opfyldt for at databasen kan godkendes af Statens Serum Institut, bestemmer blandt andet: - at databasen skal indeholde 5-10 indikatorer, der afspejler kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser - at de dataindberettende afdelinger som minimum skal modtage kvartalsrapporter til brug for det interne kvalitetsarbejde Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 13

14 - at databasen skal offentliggøre en årsrapport, hvori de enkelte afdelinger er genkendelige; indikatorer i årsrapporter skal være epidemiologisk og statistisk fortolket (herunder risikojusteret, når det er relevant) - at årsrapporten skal indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres - at dataindberetning til databasen er obligatorisk Afrapportering fra de kliniske kvalitetsdatabaser Resultater i form af observerede indikatorværdier mv. fra de kliniske kvalitetsdatabaser afrapporteres i to forskellige formater: som årsrapporter og via løbende afrapporteringer. Årsrapport En årsrapport er en statusrapport med oversigter over hyppighed af patienter med den givne sygdom, og indikatorværdier opgjort på landsplan, pr. region og afdelingsspecifikt baseret på det seneste års data, som er analyseret statistisk-epidemiologisk og vurderet fagligt. Årsrapporterne indeholder desuden opgørelser vedrørende dækningsgrad (er alle relevante patienter registreret) og datakomplethed (er alle relevante data for hver patient registreret). I årsrapporten har man mulighed for at sammenligne egen afdelings indikatorværdier med andre lignende afdelinger, ligesom man kan læse råd og anbefalinger fra databasens faglige styregruppe om tiltag til forbedringer for afdelinger, der ikke lever op til den faglige standard. For at lette overskueligheden og anvendeligheden af årsrapporterne, er opbygningen af disse standardiseret i en skabelon for årsrapporter, som kan findes på RKKP s hjemmeside. Årsrapporterne offentliggøres på og RKKP s hjemmeside. Løbende afrapportering Langt de fleste Kliniske kvalitetsdatabaser tilknyttet RKKP leverer afdelingsspecifikke indikatorværdier månedsvist eller kvartalsvist via de regionale ledelsesinformationssystemer. Hermed kan hver dataindberettende afdeling aflæse sin udviklingstendens: Er afdelingens kvalitet stabil, forringet eller forbedret? Den løbende afrapportering er primært beregnet til intern kvalitetsstyring. Ved at data stilles til rådighed har afdelingerne endvidere mulighed for at undersøge om data stemmer overens med virkeligheden. På den måde er afdelingerne med til at sikre, at de data, der anvendes til beregning af indikatorværdierne er korrekte. Vær opmærksom på, at den løbende afrapportering er tilgængelig på lukkede intranet, som kræver anvendelse af password for autoriserede brugere. Adgang til patientidentificerbare oplysninger forudsætter godkendelse af den lokale ledelse. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 14

15 Tolkning af indikatorværdier For mange indikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser er der fastlagt en tærskelværdi (grænseværdi, referenceværdi) en såkaldt standard, der definerer niveauet for god kvalitet. Ofte ligger de observerede indikatorværdier på et ikke-tilfredsstillende niveau (standarden er ikke opfyldt), og/eller der er store, ikke-acceptable variationer indenfor en afdeling eller mellem afdelingerne. Det peger på kvalitets- og sikkerhedsproblemer for patienterne, truer akkrediteringsstatussen akkrediteret, pirrer den faglige stolthed og udfordrer de politiske krav og forventninger om, at det danske sundhedsvæsen er i verdensklasse, og at der ydes samme behandlingskvalitet til alle patienter med samme tilstand. Der er i disse tilfælde behov for forbedringer af de kliniske ydelser. På en given afdeling/sygehus kan antallet af indikatorværdier, der ikke opfylder det ønskede kvalitetsniveau, være så stort, at der ikke er kapacitet til at løse alle problemer på en gang. Det kan derfor være nødvendigt at prioritere. Prioritering med henblik på forbedringstiltag Udvælgelse af de kvalitetsbrister, der skal prioriteres til her-og-nu forbedringsarbejde ved hjælp af de eksisterende resurser, bør ske med afsæt i organisationens/afdelingens overordnede målsætning. På den baggrund udvælges områder, hvor kvaliteten er dårligst. Det kan dreje sig om områder, hvor der er mange svigt, hvor svigtene er mest alvorlige, eller hvor den dårlige kvalitet har store økonomiske konsekvenser. Under hensyn til disse generelle kriterier, vil kvalitetsbrist påvist ved indikatormåling i de kliniske kvalitetsdatabaser ofte have højeste prioritet i forbedringsarbejdet. Det skyldes, at indikatorerne i disse databaser er udarbejdet af de faglige/videnskabelige selskaber, er fagligt velbegrundede, vedrører sundhedsfaglige kerneydelser og belyser væsentlige kvalitetsaspekter af det givne sygdomsområde. Høj prioritet på sygehuse fremgår også af de sygdomsspecifikke DDKM akkrediteringstandarder. De stiller krav om, at der som minimum foreligger kliniske retningslinjer for de sygdomsgrupper der monitoreres via databaserne i RKKP og at tærskelværdier i RKKP indgår i målsætningen for den kliniske kvalitet af disse sygdomsgrupper. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 15

16 Trin i prioriteringsarbejdet Følgende trin skal gennemgås i forbindelse med prioritering: 1. Skaf overblik: Identificér de databaser og de indikatorer, der dækker de sygdomme som det givne hospital/afdeling/klinik har behandlingsansvar for 2. Gennemgå de pågældende indikatorrapporter med henblik på at vurdere om indikatorværdierne afviger betydende fra internt eller eksternt fastsatte mål (fx nationale standarder, blandt de ti bedste, etc.). Vær herunder opmærksom på: a. Er datakvaliteten tilstrækkelig til, at indikatorværdien er troværdig? (hvis svaret er nej, består forbedringsarbejdet i første fase i at forbedre datakvaliteten) b. Er afvigelsen statistisk signifikant? Vær opmærksom på fortolkningsproblemer, hvis antal patienter er lille c. Er resultatindikatorer risikojusteret for forskelle i patientsammensætning mv.? d. Er variationen over tid acceptabel? Herunder vurderes om indikatorværdierne - præsenteret i et seriediagram eller kontroldiagram - afspejler en stabil eller en ustabil proces i. Hvis processen er stabil, er forudsætningen for meningsfuld sammenligning med fastsatte mål til stede ii. Hvis processen er ustabil, er forudsætningen for meningsfuld sammenligning med fastsatte mål ikke til stede. 3. Prioritering blandt indikatorer hvor observeret værdi afviger betydende fra ønsket værdi, sker efter de principper der generelt er gældende for vurderingen af gevinsterne i kvalitetsarbejde. Høj prioritet for forbedringsindsats har indikatorer, der afspejler processer: som involverer mange patienter (high volume) hvor kvalitetsbrist medfører alvorlige konsekvenser (high risk) som er dyre (high cost). Prioritering bør foretages i tæt dialog med den lokale ledelse og en af ledelsen udpeget kyndig person eller mindre gruppe af personer med stor sundhedsfaglig og generel statistisk indsigt. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 16

17 3.2 Andre nationale monitoreringsprogrammer Ud over monitorering af den kliniske kvalitet, indsamles data om patientsikkerhed og den patientoplevede kvalitet. Heri findes tilgængelige data, der kan pege på behov for forbedringer. Dansk Patient Sikkerhedsdatabase (DPSD) I DPSD er der siden 2004 samlet oplysninger om utilsigtede hændelser rapporteret af sundhedsfagligt personale. Databasen har i de første år udelukkende dækket hospitalssektoren, men fra 2010 blev også praksissektoren, apotekssektoren, det præhospitale område og den kommunale sundhedssektor inddraget. Fra efteråret 2011 er rapporter fra patienter og pårørende inkluderet. Hændelsesrapporterne består af en kombination af faktuelle oplysninger og en beskrivelse af hændelsen, medvirkende årsager samt mulige forebyggelsestiltag. Hændelserne kategoriseres lokalt og/eller regionalt efter type og alvor før indsendelse til DPSD. Der findes ingen diagnoseregistrering i DPSD, hvorfor oplysninger vedrørende specifikke sygdomme (fx kræftbehandling) må identificeres via tekstsøgninger. Antallet af rapporter i DPSD afspejler ikke det sande antal af utilsigtede hændelser og er påvirkeligt af en lang række faktorer, fx periodevise fokusområder. Derfor indeholder DPSD ikke indikatorer. Informationerne i databasen kan dog - sammenholdt med øvrige oplysninger om patientsikkerhed - bruges til identifikation af forbedrings- og indsatsområder. Aggregerede tal fra DPSD offentliggøres i en årsrapport, mens der regionalt og lokalt er adgang til egne data. De Landsdækkende Undersøgelsen af Patientoplevelser (LUP) LUP er nationale spørgeskemaundersøgelser for henholdsvis somatiske og psykiatriske sygehuskontakter. De gennemføres én gang årligt for at frembringe viden om patienters oplevelser på danske sygehuse. Spørgeskemaerne udsendes eller udleveres til stikprøver af indlagte og ambulant behandlede patienter. Stikprøverne udtrækkes fra Landspatientregisteret. Undersøgelsen omfatter alle specialer med enkelte undtagelser. Resultaterne afrapporteres på lands-, regions-, sygehus- og afdelingsniveau primært som figurer og tabeller, idet der dels udarbejdes sammenligninger mellem årene, dels anføres en placering i forhold til landsgennemsnittet. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 17

18 3.3 Præsentation og tolkning Kliniske kvalitetsdatabaser præsenterer de observerede indikatorværdier for givne afdelinger i tabeller og grafer. Indikatorværdierne sættes oftest i relation til andre (fx landsgennemsnit, national standard og rangstilling). Tolkning af indikatorværdier fra egen afdeling forudsætter, at data præsenteres i tidsserier. På denne side finder du typiske eksempler på hvordan indikatorværdier præsenteres i rapporter. Data om kvalitet bruges til at vurdere om den patientoplevede, sundhedsfaglige og/eller organisatoriske kvalitet har det ønskede niveau og om en eventuel indsats forbedrer kvaliteten. Vurderingen af kvaliteten indebærer at identificere egen afdelings indikatorværdi og sammenholde den med egne tidligere præstationer, andres præstation (rangstilling, landsgennemsnit) og/eller med internt eller eksternt fastlagte målsætninger (tærskelværdier, grænseværdier, kvalitetsmål, standarder). Vurdering af en indikatorrapport skal give iagttageren svar på enkle spørgsmål som: - Hvordan præsterer vi nu i forhold til tidligere perioder i egen afdeling: Er kvaliteten blevet bedre, dårligere eller er den uændret? - Hvordan præsterer vi i forhold til andre lignende afdelinger og i forhold til fastsatte målsætninger fx lokale og nationale standarder? Vurdering af indikatorrapporterne skal bidrage til at identificere de indikatorer, der statistisk og sikkert afviger fra givne målsætninger med henblik på prioritering af forbedringstiltag. Godkendte landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser skal i henhold til de givne basiskrav levere to typer rapporter: Løbende afrapportering (oftest måneds- eller kvartalsvist) give feedback til de dataindberettende afdelinger med angivelse af de observerede indikatorværdier i de givne perioder. Årsrapport der publicerer afdelingsidentificerbare indikatorværdier der gør det muligt at placere egen afdeling i forhold til alle andre afdelinger. Løbende rapportering: Sammenlign med egne tidligere præstationer RKKP-styregruppen har besluttet, at løbende afrapportering skal ske til de regionale ledelsesinformationssystemer, hvor såvel de kliniske afdelinger som ledelsen har adgang. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 18

Håndbog I Kvalitetsforbedring

Håndbog I Kvalitetsforbedring Afdeling for kvalitet Kræftens Bekæmpelse Håndbog I Kvalitetsforbedring Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med forbedring af kræftafdelinger Håndbog i Kvalitetsforbedring - et redskab til

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015 Nyhedsbrev Nye mål for databaserne Regionssundhedsdirektørerne har godkendt rapport, der fastslår nye udviklingsmål for databaserne og peger på de roller, som databaserne kan varetage i relation til et

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Indhold Om at se på data Kvalitetsudviklerens fornemmelse for variation

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Tilstede: Fraværende: Karen Roed Larsen (KRL) Lillan Wagner (LW) Torsten Frederickson (TF) Steen Jensen (SJ) Gitte Møller (GM)

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Flettet surveyrapport

Flettet surveyrapport Flettet surveyrapport Sektor: Sygehuse Standardsæt-version 1 Institution sgh:7099 Teres Hospitalet Aarhus Akkreditering gyldig fra: 14-11-2012 Dato Godkendt af Begrundelse Akkrediteringsstatus 26-06-2013

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Projektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent.

Projektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent. Sikre fødsler D. 30. august 2012 Om Sikre fødsler Sikre fødsler har som formål at opnå konsistent høj patientsikkerhed på alle landets fødeafdelinger, sådan at alle fødsler forløber sikkert. Projektets

Læs mere

Akkrediteringsstandarder for sygehuse

Akkrediteringsstandarder for sygehuse Akkrediteringsstandarder for sygehuse 2.version August 2012 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord Hermed foreligger 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse,

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Kvalitetsudvikling af kræftbehandling

Kvalitetsudvikling af kræftbehandling Patientcentreret praksis og datadrevet kvalitet Kvalitetsudvikling af kræftbehandling Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør Region Nordjylland Senior Fellow Institute for Healthcare Improvement Forestil

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Ansøgning. 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality

Ansøgning. 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality Skejby Sygehus Ansøgning 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality Tema: Implementering af strategi fra vision til handling Indsendt af: Sygehusledelsen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger PILOTTESTVERSION september 2013 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet speciallæge_omslag.indd 1 19/06/13

Læs mere

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene RKKP-handleplan; =aflevering; M=milepæl, =Fællessekretariatet; =kompetencecentrene. Konsolidering/drift nsvarlig 1. Årsrapportering 1.1 Fuldt opdateret tidsplan 1.2. lle rapporter inden for 6/9 måneder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

RAPPORTERING FRA KLINISKE KVALITETSDATABASER

RAPPORTERING FRA KLINISKE KVALITETSDATABASER RAPPORTERING FRA KLINISKE KVALITETSDATABASER 2004 Retningslinjer for rapportering af klinisk kvalitet Rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser Retningslinjer for rapportering af klinisk kvalitet Juli

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere