Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring"

Transkript

1 Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser

2 Håndbog i Kvalitetsforbedring - et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Olof Palmes Allé Aarhus N Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 2

3 Indhold 1. HÅNDBOG I KLINISK KVALITETSFORBEDRING: INTRODUKTION 5 2. INDHOLD OG BRUG AF HÅNDBOGEN 7 3. DATABASER OM KVALITET LANDSDÆKKENDE KLINISKE KVALITETSDATABASER ANDRE NATIONALE MONITORERINGSPROGRAMMER PRÆSENTATION OG TOLKNING SUPPLERENDE INDIKATORER FORBEDRINGSMODELLEN TIL KVALITETSFORBEDRING SÆT MÅL FOR KVALITETEN Eksempler på målsætninger ETABLÉR MÅLING AF KVALITETEN Eksempler på målinger VÆLG ÆNDRING TIL FORBEDRING AF KVALITET Sundhedsfagligt personale som kilde til ændringer Patienter og pårørende som kilde til ændringer Litteratur som kilde til ændringer Sikker behandling Patientcentreret behandling Rettidig behandling AFPRØV ÆNDRING TIL FORBEDRING AF KVALITET Eksempler på afprøvninger VÆRKTØJER TIL FORBEDRINGSARBEJDE FORBEDRINGSTEAM Eksempler på team BRAINSTORM, GRUPPERING OG PRIORITERING Eksempel på gruppering FORLØBSBESKRIVELSE OG FORLØBSDIAGRAM Eksempler på forløbsdiagram og forløbsbeskrivelse med risikoscore ÅRSAGSVIRKNINGSDIAGRAM Eksempler på årsagsvirkningsdiagrammer INTERVIEWS Eksempel på interview 90 Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 3

4 5.6 SIMPEL OPTÆLLING Eksempler på optælling SØJLEDIAGRAM Eksempel på søjlediagram HISTOGRAM Eksempler på histogrammer PARETODIAGRAM Eksempler på Paretodiagrammer SERIEDIAGRAM Eksempler på seriediagram KONTROLDIAGRAM Valg af kontroldiagram Tolkning af kontroldiagram Forbedring med kontroldiagram PDSA-HJÆLPESKEMA SAMMENSAT PROCESINDIKATOR: PAKKEINDIKATOR PRAKTISK DATABEHANDLING INTRODUKTION TIL REGNEARK DATABEHANDLING I REGNEARK EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF REGNEARK IMPLEMENTERING LITTERATUR 164 Forbedringsmodellen 164 PDSA: Værktøjer og interview 164 Audit 164 Kliniske indikatorer 164 Kliniske retningslinjer 165 Statistisk processtyring med serie- og kontroldiagram 165 Lean, Six Sigma, Kliniske Mikrosystemer 165 Kvalitetsudvikling generelt 165 Implementering 166 Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 4

5 1. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring: Introduktion Ambitionen med denne håndbog er, at understøtte klinikeres og ledelsers arbejde med at forbedre kvaliteten af kliniske ydelser. Håndbogen beskriver brug af værktøjer til forbedring, når data fra de kliniske kvalitetsdatabaser og andre datakilder, peger på problemer med behandlingskvaliteten, og når der identificeres eksempler på særlig god kvalitet der ønskes fastholdt. Sundhedsvæsenets udfordring: At handle på data Forbedring af de kliniske ydelser er et vedvarende fokusområde i klinikken og blandt beslutningstagerne i sundhedsvæsenet. Igennem de seneste årtier er der taget mange faglige initiativer med henblik på at frembringe viden og systematisere data. De kliniske kvalitetsdatabaser har her en central plads. Politiske beslutninger har ført til øget regulering af området for at understøtte udviklingen mod datadreven forbedring af klinisk praksis til gavn for patienterne. Udfordringen for klinikere og ledelser med henblik på at få fulgt op og omsat data til forbedring er betydelig, men er kommet for blive. Håndbogen er udarbejdet for at hjælpe klinikere og ledelser i dette arbejde. Parter med interesse i at støtte databaseret kvalitetsforbedring Omdrejningspunktet for denne håndbog er opfølgning på data, der samles nationalt, herunder i de kliniske kvalitetsdatabaser. Værktøjerne til forbedring af kvalitet, der præsenteres i håndbogen er imidlertid også anvendelige til opfølgning på data fra andre kilder. Databaseret kvalitetsudvikling er et fælles anliggende og værktøjerne er generiske. Derfor står følgende bag håndbogen: Danske Regioner ved Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Kræftens Bekæmpelse Dansk Selskab for Patientsikkerhed Parterne bag håndbogen vil med denne håndbog styrke, at databaseret kvalitetsudvikling indarbejdes i den daglige praksis i sundhedsvæsenet. Hensigten er ikke, at give en udtømmende beskrivelse af kvalitetsudviklingsteorier og -principper, men at levere en værktøjskasse, der kan anvendes i det daglige forbedringsarbejde. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 5

6 En dynamisk og åben håndbog Håndbogen åbner mulighed for, at den løbende kan opdateres med nye kapitler og andet indhold, som brugerne finder relevant. Brugerne af håndbogen kan løbende byde ind med forslag til indholdet i bogen. Du kan sende en , med dine kommentarer og forslag til Redaktionsgruppen vil løbende forholde sig til indkomne forslag og sikre, at håndbogen vedvarende forbedres. Du kan finde webversionen af Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring på adressen: Anvendte ord og begreber Håndbogens brug af ord og begreber følger Sundhedsstyrelsen og Den Danske Kvalitetsmodels: Begrebsliste. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 6

7 2. Indhold og brug af håndbogen Der findes en række erfaringsbaserede metoder til kvalitetsforbedring af kliniske ydelser, fx procesforbedring med Forbedringsmodellen (Plan-Do-Study-Act). I denne håndbog beskrives, hvordan Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer kan bruges til kvalitetsforbedring. Fokus er på forbedring af patientbehandling baseret på indikatordata fra de kliniske kvalitetsdatabaser. For klinikere og klinisk-administrative ledere Ambitionen med denne håndbog er at lette ledelsers og klinikeres overblik over eksisterende nationale data, og at understøtte arbejdet med kvalitetsforbedring, når data peger på et forbedringspotentiale for behandlingen. Håndbogen kan anvendes ved forbedring af patientforløb, både når behandlingen foregår i primærsektor og/eller i sekundærsektor. Håndbogen giver: Oversigt over data om kvalitet, herunder Kliniske kvalitetsdatabaser Råd til fortolkning af data om kvalitet Anvendelsesorienteret trin-for-trin opskrift på, hvordan der kan arbejdes med forbedring af de kliniske ydelser med udgangspunkt i brug af Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer. Intentionen er, at hjælpe klinikere og ledelser til at tage Forbedringsmodellen og de tilhørende værktøjer i anvendelse, uden at de først skal bruge tid på at sætte sig ind i den originale litteratur om forbedringsmetoder og -værktøjer. For at lette anvendeligheden er materialet i håndbogen udvalgt og tilskåret til få og enkle metoder med fokus på patientbehandling og patientsikkerhed. Hvis der er brug for bagvedliggende teorier, variationer eller detaljer om kvalitetsforbedring henvises til lærebøger og originallitteratur. Praktisk information om implementering, udbredelse og fastholdelse af opnåede kliniske forbedringer findes i Implementeringshåndbog på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. DDKM s sygehusstandarder om forbedring af klinisk kvalitet Håndbogen kan være en hjælp til at gennemføre tiltag for at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen med brug af Forbedringsmodellen. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 7

8 Den Dansk Kvalitetsmodel blev udrullet i 2009 på sygehusene. Den udgør - som et obligatorisk akkrediteringskoncept - den formelle ramme for arbejdet med at forbedre, sikre og synliggøre kvalitet og patientsikkerhed. I 2014 foreligger der akkrediteringsstandarder for sygehuse, det præhospitale omåde, almen praksis, praktiserende speciallæger, apoteker og kommuner. Se de nyeste versioner af akkrediteringsstandarder for de enkelte sektorer på Standard i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse, version 2 stiller krav om, at man bruger kliniske retningslinjer for hyppige, specialiserede og/eller komplicerede sygdomsområder, at sygehuset har mål for kvaliteten af sygdomsbehandlingen og indsamler kvantitative data, der belyser opfyldelsesgraden af målene. I denne kvalitetsovervågning (standard ) indgår rapporter fra databaserne, der indgår i Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Der er krav om, at de indsamlede data analyseres og vurderes, og såfremt målene ikke er nået, at sygehuset gennemfører tiltag for at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen. I forbindelse med ekstern survey vil resultater fra databaser, der opfylder en række krav, herunder har udgivet mindst tre årsrapporter, således indgå i vurderingen. Klinisk kvalitetsforbedring baseres på data om kvalitet Forbedring af den kliniske kvalitet forudsætter at kvalitetsniveau og -variation kendes og at eventuelle ændringer kan dokumenteres og følges over tid. Kvalitetsdata - dvs. målinger og tællinger, præsenteret som indikatorer, der afspejler kvaliteten - er således helt afgørende og udgangspunkt for at: Prioritere områder der trænger mest til forbedring Dokumentere om en ændring i praksis medfører forbedring Monitorere om en forbedring fastholdes. Der findes så mange kilder med data om den sundhedsfaglige kvalitet, at mange klinikere og ledelser oplever, at det er vanskeligt at få overblik over data. Tilegnelse af overblik søges i denne håndbog understøttet med en oversigt over tilgængelige data om kvaliteten af de kliniske ydelser og opnåede patientresultater, herunder hvor der findes data og hvordan de præsenteres og fortolkes. Procesforbedring skal gøre afstanden mindre mellem det vi ved, der kan ydes (ideelle processer), og det der rent faktisk ydes (nuværende processer). Det gælder i høj grad også de sundhedsfaglige kerneydelser. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 8

9 I den internationale litteratur findes evidens for, at følgende metoder og kombinationer af metoder kan forbedre kvaliteten af ydelser og patientresultater: Kliniske retningslinjer med lokal undervisning og påmindelser Kliniske databaser med audit og feedback af indikatorværdier Forbedringsmodellen til forbedring af processer og arbejdsgange Anvendelse af kliniske retningslinjer og databaser er udbredt i sundhedsfaglige kredse. Denne håndbog i klinisk kvalitetsforbedring fokuserer derfor på brug af indikatordata og Forbedringsmodellen, som en måde til at komme fra data til handling. Håndbogen rummer en række eksempler fra praksis. Eksemplerne kan dels bruges som inspiration eller som mere konkret vejledning til eget kvalitetsforbedringsarbejde. Håndbogens opbygning og anvendelse Håndbogen er bygget op med tre overordnede temaer omhandlende: Databaser med data om behandlingskvaliteten af sygdomme med fokus på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Forbedringsmodellen Værktøjer til forbedringsarbejde Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 9

10 3. Databaser om kvalitet Med henblik på at lette klinikere og ledelsers overblik finder du i dette kapitel oversigt over offentligt tilgængelige nationale kliniske kvalitetsdatabaser og andre monitoreringsprogrammer, samt hjælp til tolkning af databasernes rapporter. Måling og offentliggørelse af data om kvaliteten i sundhedsvæsenet bliver stadigt mere udbredt. Mange klinikere og kliniske ledelser oplever sig bombarderet med data og dataregistreringer. Målingerne er iværksat med udgangspunkt i klinikernes ønske om at sikre patienterne høj kvalitet i behandlingen, men koblingen til det kliniske arbejde og forbedringen heraf er ikke altid synlig. Der er samlet set stor viden om kvaliteten af sundhedsydelserne, og denne viden bliver konstant øget som følge af de rutinemæssigt løbende informationer til ledelser, faglige miljøer og befolkningen. Set i et internationalt perspektiv er der i Danmark gjort et stort arbejde for at sikre relevante, valide data til brug for monitorering af den faglige kvalitet. På nationalt niveau har især de kliniske kvalitetsdatabaser en central plads. De kliniske kvalitetsdatabaser dækker hyppige medicinske og kirurgiske sygdomme, herunder de fleste kræftsygdomme. Også i forhold til at frembringe viden om patienternes perspektiv og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet markerer Danmark sig positivt internationalt. Den Dansk Kvalitetsmodel udgør den formelle ramme for arbejdet med at forbedre, sikre og synliggøre kvalitet og patientsikkerhed. Data viser, at der fortsat er væsentlige variationer i processer og resultater, som primært kan tilskrives forskelle i kvaliteten. Der er således behov for vedvarende at forbedre kvaliteten af såvel den kliniske indsats, de organisatoriske forhold og patienternes oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet. Det kan konstateres, at der ikke altid handles på data, som derved ikke fører til relevante forbedringer af praksis. Dokumentation fører ikke i sig selv til højnelse af kvaliteten, men er et afgørende grundlag for at højnelse kan finde sted. På landsplan indsamles løbende kvalitets- og patientsikkerhedsdata. For hver database eller monitoreringsprogram udgives årligt en rapport med resultater, som offentliggøres på internettet. I tabel 1 se en oversigt over, hvor resultaterne offentliggøres: Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 10

11 Tabel 1: Oversigt over hvor data fra nationale databaser og andre nationale monitoreringsprogrammer offentliggøres Database Årsrapport offentliggøres Kliniske kvalitetsdatabaser* & Dansk Patient Sikkerhedsdatabase Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Landsdækkende undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser (LUP-Psykiatri) cfk/projektsite/lup- psykiatri/rapporter-og-bilag/ *Herunder databaser fra DMCG. De kliniske kvalitetsdatabaser og DMCG erne er alle tilknyttet Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) På regionalt- og hospitalsplan samles desuden mange data vedrørende de dokumentationskrav, der stilles i bl.a. Den Danske Kvalitetsmodel: Kontaktpersonsordning, servicemål, behandlingsplaner, allergi/ intolerans, informeret samtykke, henvisning, tvang, smertebehandling, ernæring, lægemiddelhåndtering, rehabilitering, sundhedsmæssig risiko mv. På afdelings- og klinikplan foregår dertil ofte andre dataindsamlinger, typisk ved særlige fokusområder, i forbindelse med projekter med kvalitetsovervågning og -forbedring, eller som led i brandslukning. Måling i sig selv skaber ikke forbedring. Brug af databasernes data og indikatorer til deres hovedformål - at forbedre kvaliteten - indebærer, at data og indikatorer anvendes aktivt, fx i forbindelse med kliniske audits og forbedringsprojekter med anvendelse af Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 11

12 3.1 Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Mange klinikere og kliniske ledelser oplever, at de er ved at drukne i data og rapporter. Et modtræk mod datadruknedøden er at skaffe overblik over den delmængde af databaser og indikatorer, der er relevante for pågældende afdeling eller sygehus. Data er et afgørende element i kvalitetsudvikling uden kendskab til kvalitetsniveau og variation er det ikke muligt at vurdere om kvaliteten forbedres. Det handler derfor om at skaffe overblik over databaser og indikatorer, som afspejler behandlingskvaliteten af de sygdomme, afdelingen er ansvarlige eller medansvarlig for. Identifikation af relevante data og indikatorer er forudsætningen for løbende at overvåge den samlede behandlingskvalitet og for at foretage nødvendig prioritering blandt områder med ikke-tilfredsstillende kvalitet. Organisering af de kliniske kvalitetsdatabaser Der findes ca. 60 godkendte kliniske kvalitetsdatabaser inklusive Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) og databaser i det nu afsluttede nationale indikatorprojekt (NIP). Alle databaserne er tilknyttet Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Hver af kvalitetsdatabaserne administreres af en klinisk faglig styregruppe med udgangspunkt i de lægevidenskabelige selskaber og faglige fora med særlig ekspertise og indsigt i det kliniske område, som databasen dækker. Styregruppen fastlægger og definerer det faglige indhold i databasen, herunder indikatorer og standarder. Databaserne tilknyttet RKKP får støtte til drift, analyse og afrapportering ved et eller flere af de fem kompetencecentre i RKKP-organisationen. På under Om RKKP findes Den interne organisation med en uddybende beskrivelse af RKKP-organisationen og de enkelte kompetencecentre. Hver database har en kontaktperson, som man kan kontakte, hvis man har spørgsmål vedrørende den enkelte database. På kan man under Kontakt finde en oversigt over kontaktperson for de enkelte databaser. Hver kvalitetsdatabase har 5-10 indikatorer. På under De kliniske kvalitetsdatabaser (findes i menuen til venstre på forsiden) ses en oversigt over alle de kliniske kvalitetsdatabaser. Ved at klikke på en database linkes man til den pågældende databases hjemmeside, hvor der findes en beskrivelse af databasen og en oversigt over databasens indikatorer. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 12

13 Indikatorer skal være entydigt defineret En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Der skal derfor være en klar sammenhæng mellem måling (indikator) og det mål (standard), der evalueres i forhold til. Indikatorer med tilknyttede standarder anvendes, når den faglige styregruppe for databasen definerer, at en given klinisk ydelse skal have et givent kvalitetsniveau og/eller skal forbedres. Indikatorer konstrueres, så de afspejler ydeevne og variation i den proces, der skal forbedres og overvåges. Indikatorer skal objektivt og præcist måle kvaliteten af de kliniske ydelser, og de data, der anvendes skal være tidsaktuelle. Der findes flere typer af indikatorer: Resultatindikatorer, procesindikatorer og strukturindikatorer. Det er ofte hensigtsmæssigt at anvende flere typer af indikatorer, der afspejler forskellige aspekter af de kliniske ydelser, der skal forbedres. En indikator der afspejler et givet emne (fx bivirkninger) kan have forskellige formater: Patienter med bivirkning (antal), bivirkninger pr. patient (ratio), andel patienter med bivirkning (procent) og bivirkningens sværhedsgrad (måling på skala, fx VAS score for smerter, p-kreatinin for nyretoksiditet af medicin). Det format, der vælges i den givne situation, skal være ét, der er meningsfuldt uden at stille unødigt store krav til dataindsamlingen. De valgte indikatorer tildeles et informativt navn og skal være entydigt defineret såvel vedrørende det, der måles (fx bivirkninger) som de, der måles på (fx patientgruppe der inkluderes). Valget af indikatorer (herunder deres type og format) med tilhørende definitioner er bestemmende for hvilke data, der skal indsamles. På RKKP s hjemmeside findes en skabelon der viser hvad en indikator- og dataspecifikation bør indeholde: Skabelon til dokumentation af Kliniske kvalitetsdatabaser. Basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser Basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser, der kræves opfyldt for at databasen kan godkendes af Statens Serum Institut, bestemmer blandt andet: - at databasen skal indeholde 5-10 indikatorer, der afspejler kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser - at de dataindberettende afdelinger som minimum skal modtage kvartalsrapporter til brug for det interne kvalitetsarbejde Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 13

14 - at databasen skal offentliggøre en årsrapport, hvori de enkelte afdelinger er genkendelige; indikatorer i årsrapporter skal være epidemiologisk og statistisk fortolket (herunder risikojusteret, når det er relevant) - at årsrapporten skal indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres - at dataindberetning til databasen er obligatorisk Afrapportering fra de kliniske kvalitetsdatabaser Resultater i form af observerede indikatorværdier mv. fra de kliniske kvalitetsdatabaser afrapporteres i to forskellige formater: som årsrapporter og via løbende afrapporteringer. Årsrapport En årsrapport er en statusrapport med oversigter over hyppighed af patienter med den givne sygdom, og indikatorværdier opgjort på landsplan, pr. region og afdelingsspecifikt baseret på det seneste års data, som er analyseret statistisk-epidemiologisk og vurderet fagligt. Årsrapporterne indeholder desuden opgørelser vedrørende dækningsgrad (er alle relevante patienter registreret) og datakomplethed (er alle relevante data for hver patient registreret). I årsrapporten har man mulighed for at sammenligne egen afdelings indikatorværdier med andre lignende afdelinger, ligesom man kan læse råd og anbefalinger fra databasens faglige styregruppe om tiltag til forbedringer for afdelinger, der ikke lever op til den faglige standard. For at lette overskueligheden og anvendeligheden af årsrapporterne, er opbygningen af disse standardiseret i en skabelon for årsrapporter, som kan findes på RKKP s hjemmeside. Årsrapporterne offentliggøres på og RKKP s hjemmeside. Løbende afrapportering Langt de fleste Kliniske kvalitetsdatabaser tilknyttet RKKP leverer afdelingsspecifikke indikatorværdier månedsvist eller kvartalsvist via de regionale ledelsesinformationssystemer. Hermed kan hver dataindberettende afdeling aflæse sin udviklingstendens: Er afdelingens kvalitet stabil, forringet eller forbedret? Den løbende afrapportering er primært beregnet til intern kvalitetsstyring. Ved at data stilles til rådighed har afdelingerne endvidere mulighed for at undersøge om data stemmer overens med virkeligheden. På den måde er afdelingerne med til at sikre, at de data, der anvendes til beregning af indikatorværdierne er korrekte. Vær opmærksom på, at den løbende afrapportering er tilgængelig på lukkede intranet, som kræver anvendelse af password for autoriserede brugere. Adgang til patientidentificerbare oplysninger forudsætter godkendelse af den lokale ledelse. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 14

15 Tolkning af indikatorværdier For mange indikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser er der fastlagt en tærskelværdi (grænseværdi, referenceværdi) en såkaldt standard, der definerer niveauet for god kvalitet. Ofte ligger de observerede indikatorværdier på et ikke-tilfredsstillende niveau (standarden er ikke opfyldt), og/eller der er store, ikke-acceptable variationer indenfor en afdeling eller mellem afdelingerne. Det peger på kvalitets- og sikkerhedsproblemer for patienterne, truer akkrediteringsstatussen akkrediteret, pirrer den faglige stolthed og udfordrer de politiske krav og forventninger om, at det danske sundhedsvæsen er i verdensklasse, og at der ydes samme behandlingskvalitet til alle patienter med samme tilstand. Der er i disse tilfælde behov for forbedringer af de kliniske ydelser. På en given afdeling/sygehus kan antallet af indikatorværdier, der ikke opfylder det ønskede kvalitetsniveau, være så stort, at der ikke er kapacitet til at løse alle problemer på en gang. Det kan derfor være nødvendigt at prioritere. Prioritering med henblik på forbedringstiltag Udvælgelse af de kvalitetsbrister, der skal prioriteres til her-og-nu forbedringsarbejde ved hjælp af de eksisterende resurser, bør ske med afsæt i organisationens/afdelingens overordnede målsætning. På den baggrund udvælges områder, hvor kvaliteten er dårligst. Det kan dreje sig om områder, hvor der er mange svigt, hvor svigtene er mest alvorlige, eller hvor den dårlige kvalitet har store økonomiske konsekvenser. Under hensyn til disse generelle kriterier, vil kvalitetsbrist påvist ved indikatormåling i de kliniske kvalitetsdatabaser ofte have højeste prioritet i forbedringsarbejdet. Det skyldes, at indikatorerne i disse databaser er udarbejdet af de faglige/videnskabelige selskaber, er fagligt velbegrundede, vedrører sundhedsfaglige kerneydelser og belyser væsentlige kvalitetsaspekter af det givne sygdomsområde. Høj prioritet på sygehuse fremgår også af de sygdomsspecifikke DDKM akkrediteringstandarder. De stiller krav om, at der som minimum foreligger kliniske retningslinjer for de sygdomsgrupper der monitoreres via databaserne i RKKP og at tærskelværdier i RKKP indgår i målsætningen for den kliniske kvalitet af disse sygdomsgrupper. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 15

16 Trin i prioriteringsarbejdet Følgende trin skal gennemgås i forbindelse med prioritering: 1. Skaf overblik: Identificér de databaser og de indikatorer, der dækker de sygdomme som det givne hospital/afdeling/klinik har behandlingsansvar for 2. Gennemgå de pågældende indikatorrapporter med henblik på at vurdere om indikatorværdierne afviger betydende fra internt eller eksternt fastsatte mål (fx nationale standarder, blandt de ti bedste, etc.). Vær herunder opmærksom på: a. Er datakvaliteten tilstrækkelig til, at indikatorværdien er troværdig? (hvis svaret er nej, består forbedringsarbejdet i første fase i at forbedre datakvaliteten) b. Er afvigelsen statistisk signifikant? Vær opmærksom på fortolkningsproblemer, hvis antal patienter er lille c. Er resultatindikatorer risikojusteret for forskelle i patientsammensætning mv.? d. Er variationen over tid acceptabel? Herunder vurderes om indikatorværdierne - præsenteret i et seriediagram eller kontroldiagram - afspejler en stabil eller en ustabil proces i. Hvis processen er stabil, er forudsætningen for meningsfuld sammenligning med fastsatte mål til stede ii. Hvis processen er ustabil, er forudsætningen for meningsfuld sammenligning med fastsatte mål ikke til stede. 3. Prioritering blandt indikatorer hvor observeret værdi afviger betydende fra ønsket værdi, sker efter de principper der generelt er gældende for vurderingen af gevinsterne i kvalitetsarbejde. Høj prioritet for forbedringsindsats har indikatorer, der afspejler processer: som involverer mange patienter (high volume) hvor kvalitetsbrist medfører alvorlige konsekvenser (high risk) som er dyre (high cost). Prioritering bør foretages i tæt dialog med den lokale ledelse og en af ledelsen udpeget kyndig person eller mindre gruppe af personer med stor sundhedsfaglig og generel statistisk indsigt. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 16

17 3.2 Andre nationale monitoreringsprogrammer Ud over monitorering af den kliniske kvalitet, indsamles data om patientsikkerhed og den patientoplevede kvalitet. Heri findes tilgængelige data, der kan pege på behov for forbedringer. Dansk Patient Sikkerhedsdatabase (DPSD) I DPSD er der siden 2004 samlet oplysninger om utilsigtede hændelser rapporteret af sundhedsfagligt personale. Databasen har i de første år udelukkende dækket hospitalssektoren, men fra 2010 blev også praksissektoren, apotekssektoren, det præhospitale område og den kommunale sundhedssektor inddraget. Fra efteråret 2011 er rapporter fra patienter og pårørende inkluderet. Hændelsesrapporterne består af en kombination af faktuelle oplysninger og en beskrivelse af hændelsen, medvirkende årsager samt mulige forebyggelsestiltag. Hændelserne kategoriseres lokalt og/eller regionalt efter type og alvor før indsendelse til DPSD. Der findes ingen diagnoseregistrering i DPSD, hvorfor oplysninger vedrørende specifikke sygdomme (fx kræftbehandling) må identificeres via tekstsøgninger. Antallet af rapporter i DPSD afspejler ikke det sande antal af utilsigtede hændelser og er påvirkeligt af en lang række faktorer, fx periodevise fokusområder. Derfor indeholder DPSD ikke indikatorer. Informationerne i databasen kan dog - sammenholdt med øvrige oplysninger om patientsikkerhed - bruges til identifikation af forbedrings- og indsatsområder. Aggregerede tal fra DPSD offentliggøres i en årsrapport, mens der regionalt og lokalt er adgang til egne data. De Landsdækkende Undersøgelsen af Patientoplevelser (LUP) LUP er nationale spørgeskemaundersøgelser for henholdsvis somatiske og psykiatriske sygehuskontakter. De gennemføres én gang årligt for at frembringe viden om patienters oplevelser på danske sygehuse. Spørgeskemaerne udsendes eller udleveres til stikprøver af indlagte og ambulant behandlede patienter. Stikprøverne udtrækkes fra Landspatientregisteret. Undersøgelsen omfatter alle specialer med enkelte undtagelser. Resultaterne afrapporteres på lands-, regions-, sygehus- og afdelingsniveau primært som figurer og tabeller, idet der dels udarbejdes sammenligninger mellem årene, dels anføres en placering i forhold til landsgennemsnittet. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 17

18 3.3 Præsentation og tolkning Kliniske kvalitetsdatabaser præsenterer de observerede indikatorværdier for givne afdelinger i tabeller og grafer. Indikatorværdierne sættes oftest i relation til andre (fx landsgennemsnit, national standard og rangstilling). Tolkning af indikatorværdier fra egen afdeling forudsætter, at data præsenteres i tidsserier. På denne side finder du typiske eksempler på hvordan indikatorværdier præsenteres i rapporter. Data om kvalitet bruges til at vurdere om den patientoplevede, sundhedsfaglige og/eller organisatoriske kvalitet har det ønskede niveau og om en eventuel indsats forbedrer kvaliteten. Vurderingen af kvaliteten indebærer at identificere egen afdelings indikatorværdi og sammenholde den med egne tidligere præstationer, andres præstation (rangstilling, landsgennemsnit) og/eller med internt eller eksternt fastlagte målsætninger (tærskelværdier, grænseværdier, kvalitetsmål, standarder). Vurdering af en indikatorrapport skal give iagttageren svar på enkle spørgsmål som: - Hvordan præsterer vi nu i forhold til tidligere perioder i egen afdeling: Er kvaliteten blevet bedre, dårligere eller er den uændret? - Hvordan præsterer vi i forhold til andre lignende afdelinger og i forhold til fastsatte målsætninger fx lokale og nationale standarder? Vurdering af indikatorrapporterne skal bidrage til at identificere de indikatorer, der statistisk og sikkert afviger fra givne målsætninger med henblik på prioritering af forbedringstiltag. Godkendte landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser skal i henhold til de givne basiskrav levere to typer rapporter: Løbende afrapportering (oftest måneds- eller kvartalsvist) give feedback til de dataindberettende afdelinger med angivelse af de observerede indikatorværdier i de givne perioder. Årsrapport der publicerer afdelingsidentificerbare indikatorværdier der gør det muligt at placere egen afdeling i forhold til alle andre afdelinger. Løbende rapportering: Sammenlign med egne tidligere præstationer RKKP-styregruppen har besluttet, at løbende afrapportering skal ske til de regionale ledelsesinformationssystemer, hvor såvel de kliniske afdelinger som ledelsen har adgang. Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring, version 2.0 maj 2015 Side 18

Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring

Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser Håndbog i klinisk kvalitetsforbedring

Læs mere

Håndbog I Kvalitetsforbedring

Håndbog I Kvalitetsforbedring Afdeling for kvalitet Kræftens Bekæmpelse Håndbog I Kvalitetsforbedring Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med forbedring af kræftafdelinger Håndbog i Kvalitetsforbedring - et redskab til

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus Kvalitet på tværs Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus Kvalitet på tværs Kvalitetsudvikling En kulturændring på tværs af faggrupper Forløbsprogrammer Kvalitetsudvikling på tværs af sektorer,

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3 B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Høringsrapport Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version Marts 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse 1. Generelt om høringsmaterialet og

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM Hanne Østerby, afdelingsleder Agenda Formål: Vise at data til DDKM er mere end EPJ-data Agenda: 1. Status på udvikling af standarder 2. Data

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse Vejledning til surveyors og akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent Søren From Knudsen

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

PDSA-cirklen som implementeringsredskab Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mål med mening. Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Rigshospitalet

Mål med mening. Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Rigshospitalet Mål med mening Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT Rigshospitalet 2015-11-05 Jacob Anhøj (Rigshospitalet) Mål med mening 2015-11-05 1 / 28 Program Om at se på

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ- og sår-ambulatoriet Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?

Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 31. marts 2015 Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål... 3 1.1 Kvalitetsmål for udredning... 3 Udredningsret... 4 Ret

Læs mere

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter DSKS: Workshop den 11. januar 2013 Værktøjer til inddragelse af patienter Evalueringskonsulent cand.scient.soc. Line Holm Jensen Specialkonsulent cand.scient.soc. Brian Rimdal Programmet for i dag 9.30

Læs mere

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Afrapportering af LUP Somatik 2013 Dato: 1. maj 2014 Brevid: 2290302 Afrapportering af LUP Somatik 2013 Den Landsdækkende Undersøgelse (LUP) 2013 blev offentliggjort den 28. april 2014. Svarprocenten på landsplan er 59 %. Undersøgelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Infektionsmedicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere