Valgte Prioriteter. Break Break 1. Information fra Vækstforum. Break Break 2. Valg af indsatsområde og kategori

Transkript

1 Valgte Prioriteter Projekt start dato: Projekt slut dato: Bevilling A: Bornholm: Regionalfonden: Prioritet 1 - Innovation og viden Vedhæftede filer Danmark som højhastighedssamfund.pdf El_og_hybridbiler_samspil_med_elsystemet.pdf EPRI Report to NIST pdf Regional konkurrenceevne og beskæftigelse i Danmark.pdf Break Break 1. Information fra Vækstforum Information fra Vækstforum til ansøger kan ses i selve ansøgningen. Break Break 2. Valg af indsatsområde og kategori Vælg indsatsområde Vælg kategori Break Break 3. Stamoplysninger om ansøger Projektets navn Vælg CVR el. CPR 1.3_Anvendelse af ny teknologi Digitalisering og infrastruktur EFIV (Etablering af Fiberoptisk Infrastruktur i byerne på Ve CVR CVR/CPR AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 1

2 EAN Bornholms Fibernet ApS Adresse Bykærvej 6 Postnr By Hasle Telefon Telefax olekofod@vestbornholmsvarmeforsyning.dk Hjemmeside Oplysning af medfører tilmelding til Erhvervs- og Byggestyrelsens nyhedsbrev om regional udvikling, der bl.a. indeholder nødvendige oplysninger til en korrekt gennemførelse af projektet. Ud over nyhedsbrevet vil adressen blive benyttet til at udsende øvrig information, som styrelsen vurderer er relevant. Projektansvarlig/kontaktperson fornavn Projektansvalig/kontaktperson efternavn Ole Kofod Projektansvarlig/kontaktperson Telefon Projektansvarlig/kontaktperson Regnskabsansvarlig olekofod@vestbornholmsvarmeforyning.dk Hans Bech Regnskabsansvarlig Telefon Regnskabsansvarlig Tegningsberettigede Ansøgers juridiske status hans@gudhjem.dk Ole Kofod og Hans Bech ApS Hvis andet, skriv Projektets adresse (skal kun udfyldes hvis det adskiller sig fra ansøgers adresse) Adresse Bykærvej 6 Postnr By Hasle Ansøgers pengeinstitut Danske Bank Adresse Store Torv 15 Postnr By Rønne Kontonummer AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 2

3 Break Break 4. Partnere i projektet Angiv antallet af partnere i projektet 1 Part 1 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (max. 10 linjer) Østkraft Holding A/S deltager som netværkspartner pga. selskabets interesse i fibernet. Østkraft planlægger at anvende det etablerede net i forbindelse med netstyring og som led i smartgrid demonstrationsprojekter. Østkraft har desuden egen erfaring i etablering af fibernet. Vælg CVR el. CPR Østkraft Holding A/S CVR CVR/CPR Adresse Skansevej 2 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Rønne Bornholm Maja Felicia Bendtsen Kontaktperson telefon Kontaktperson mfb@oestkraft.dk Part 2 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Vælg CVR el. CPR CVR/CPR Adresse Postnr. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 3

4 By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson Part 3 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Vælg CVR el. CPR CVR/CPR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson Part 4 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Vælg CVR el. CPR CVR/CPR Adresse AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 4

5 Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 5

6 Part 5 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 6

16 Part 15 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson Break Break 5. Samtlige øvrige netværksdeltagere Netværksdeltager 1 Østkraft Holding A/S CVR-nr Netværksdeltager 2 CVR-nr. Netværksdeltager 3 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 16

17 CVR-nr. Netværksdeltager 4 CVR-nr. Netværksdeltager 5 CVR-nr. Samlet antal netværksdeltagere (inkl. partnere og tilsagnsmodtagere) Samlet antal netværksdeltagere 2 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 17

18 Break Break 6. Økonomioplysninger om tilsagnsmodtagere (seneste regnskabsår) Tilsagnsmodtager 1 på tilsagnsmodtager 1 Bornholms Fibernet ApS Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) Statusbalance Egenkapital Antal ansatte 38 Tilsagnsmodtager 2 på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - Tilsagnsmodtager 3 på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 18

19 Break Break 7. Projektbeskrivelse Resuméet skal kort beskrive projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Resuméet skal kunne læses uafhængigt af resten af ansøgningen. I forbindelse med resuméet gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Kort resumé af projektet (max tegn) Projektets formål er at etablere fibernet i byerne Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker. Det etableres til ca forbrugere fordelt på de 4 byer. Fibernettet skal anvendes til fjernaflæsning af forbrugsmålere til vand, varme og elektricitet, samt styring og overvågning af elnettet. Det skal også anvendes i forbindelse med slutbrugernes mulige deltagelse i EcoGrid.EU projektet, som gennemføres af Østkraft Holding A/S. Endelig giver fibernettet mulighed for, at beboere i byerne kan få bredbåndshastigheder, der er større end deres nuværende muligheder. Projektet startes medio november 2010 og forventes afsluttet oktober. Kort beskrivelse af projektets erhvervspolitiske rationale Etableringen af fibernet i byerne Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker er meget vigtig i forhold til mulighederne for at gøre Bornholm til et test- og demonstrationssted for grønne energiteknologier. Pga. de unikke kommunikationsmuligheder, som et fibernet giver, vil f.eks. Østkraft kunne bruge fibernettet til styring og overvågning af elnettet i forbindelse med projekter relateret til fremtidens elnet. Fibernettet vil også kunne bruges i forbindelse med projekter, som gennemføres af BGTI, der ønsker at tilbyde test på komercielle vilkår til virksomheder, som udvikler grønne teknologier. Idet fibernettet vil være et ekstra aktiv for BGTI, der derved kan tilbyde flere typer af test, og BGTI ønsker at skabe og fastholde arbejdspladser ved at tilbyde test af grønne teknologier, så vil et fibernet bidrage positivt til beskæftigelsen på Bornholm. Fibernettet vil ligeledes have en positiv indflydelse på vækst og beskæftigelse, fordi et fibernet vil give mulighed for en højere hastighed på bredbåndsforbindelsen hos beboerne i området. De får således forbedrede muligheder for at have distancearbejde, hvilket igen betyder, at de ikke behøver at flytte fra lokalområdet. Nogle vil stadig være nødt til at pendle, men pga. de forbedrede kommunikationsmuligheder kan en større del af arbejdet løses fra hjemmet. Også de lokale virksomheder vil have glæde af et fibernet. F.eks. vil virksomheder, som beskæftiger sig med IKT have bedre muligheder for at løse opgaver for firmaer, der ikke er bosiddende på Bornholm. I området er der også større industrivirksomheder, der nu vil have mulighed for at deltage i videokonferencer og derved vil kunne spare f.eks. på rejseomkostninger. I øvrigt er etableringen af et fibernet i tråd med erhvervsudviklingsstrategien "Det unikke Bornholm", der har fokus på netop IKT og de muligheder, det giver for vækst i bornholmske virksomheder. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 19

20 Det har vist sig meget vanskeligt at etablere fibernet på kommercielle vilkår i yderområder, hvilket også gælder for dette projekt. Bornholms Fibernet ApS har derfor behov for støtte til etableringen, for at projektet kan gennemføres. Etableringen af et fibernet og de affødte effekter heraf vil i øvrigt kunne bruges til at træffe velbegrundede beslutninger om etablering af fibernet i andre yderområder, herunder om der skal ydes offentlig støtte, fordi de samfundsøkonomiske fordele er så store, at det vil være uhensigtsmæssigt ikke at etablere fibernettet. En redegørelse for projektidéen, projektets formål og beskrivelse af projektets hovedaktiviteter. I forbindelse med beskrivelsen af projektets formål og hovedaktiviteter gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Projektets formål og hovedaktiviteter Projektets formål er at etablere en fiberoptisk kommunikationsinfrastruktur i de vestbornholmske byer Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker. Der etableres fiberforbindelse til ca forbrugere i de 4 byer. Fibernettet skal efterfølgende bruges til bl.a. fjernaflæste forbrugsmålere til el, vand og varme. Det skal også benyttes i forbindelse med styring og overvågning af elnettet, som i fremtiden i stigende grad vil blive belastet. Elnettet er etableret med en overkapacitet i forhold til det nuværende elforbrug. Elforbruget vil imidlertid ændres i fremtiden, idet f.eks. opladning af elbiler kan give en forhøjelse af aftenspidsen, der er tidsrummet fra kl. 17 til kl. 20, hvor der bruges allermest strøm i husholdningerne. Aftenspidsen er også den tid på døgnet, hvor der bruges allermest strøm og den bruges som dimensioneringsparameter, når elnet skal planlægges og renoveres. Bliver det øgede elforbrug for stort, vil det betyde, at det lokale elnet skal forstærkes tidligere end det ellers havde været nødvendigt [El- og hybridbiler, samspil med elnettet, juni 2010 Energistyrelsen]. Beregninger viser, at 5 % af beboerne i beboelseområder kan oplade deres elbil samtidig, hvis opladningen falder oven i aftenspidsen. Flyttes opladningen til om natten, kan op til 35 % af beboerne oplade bilen samtidig uden af det lokale elnet behøver at blive forstærket. Med en ideel udnyttelse af elnettet ville samtlige beboere i et område kunne oplade deres elbil, uden at elnettet behøver at blive forstærket. Beregningerne viser således, at der er et stort behov for at kunne styre og overvåge det lokale elnet, for at f.eks. elbiler skal kunne indpasses uden at elnettet skal forstærkes. I praksis er det nødvendigt hurtigt og stabilt at kunne overføre informationer mellem elbilen der oplades, og styresystemer, som sikrer at elnettet ikke overbelastes samt opretholder balancen mellem elproduktion og forbrug. Hvis elnettet overbelastes, eller der ikke er balance mellem produktion og forbrug, kan det i værste fald betyde en afbrydelse af strømforsyningen, ikke kun for den enkelte forbruger, men for hele området. Østkraft, der er netværksdeltager i projektet, arbejder på, at Bornholm skal bruges som demonstrationsområde for projekter, der vedrører fremtidens elnet. Bl.a. er Østkraft medansøger på et FP7 projekt hos EU. Projektet, der kaldes EcoGrid.EU og har et budget på 24 mio. euro, AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 20

21 skal demonstrere, at der kan indpasses store mængder af strøm fra vedvarende energikilder i det nuværende elsystem uden at elnettet skal forstærkes eller der skal bygges ekstra produktionskapacitet. Indpasningen af mere strøm fra vedvarende kilder skal ske ved øget markedsdeltagelse for slutbrugere af strøm. Slutbrugerene skal have mere fleksible elpriser og derved belønnes for at flytte forbrug til perioder med en stor elproduktion (lav pris), mens de straffes med en høj pris for at bruge strøm, når produktionen er lille i forhold til forbrug. For at forbrugerene skal have de bedste muligheder for at deltage i elmarkedet, og energiselskaberne skal kunne styre og drive elnet og -produktion optimalt, er der brug for gode, hurtige og stabile kommunikationsforbindelser. Fra en vurdering af forskellige kommunikationsteknologiers stabilitet og hurtighed er kommunikation via fiber den eneste teknologi, som på sigt kan tilbyde den stabilitet, hurtighed samt flowstørrelse, der vil være en forudsætning for fuld deltagelse i fremtidens elnet, også kaldet smartgrid. Dette underbygges af flere rapporter, blandt andet en rapport fra EPRI til NIST [Report to NIST on the Smart Grid Interoperability Standards Roadmap, august 2009, EPRI]. Foruden hurtig og stabil kommunikation til forbrugende enheder kan der også blive behov for at kunne kommunikere med elproducerende enheder, som f.eks. solceller, der kan være med til at sikre balancen i elnettet i kritiske situationer. Det etablerede fibernet kan foruden anvendelsen i forbindelse med elnettet også bruges til at sikre hurtig kommunikation med stor båndbredde for indbyggere og virksomheder. Analyser viser, at netop adgangen til IKT, og især muligheden for at overføre store mængder af information på kort tid, er vigtig for sikringen af vækst og arbejdspladser i Danmark [Regional konkurrencevne og beskæftigelse i Danmark , nov. 2006, Erhvervs og Byggestyrelsen]. Samtidig viser analyser også, at behovet for højhastighedsbredbånd vil være stigende og at der vil efterspørges bredbånd med hastigheder op til 1 GBit/sek i 2020 [Danmark som højhastighedssamfund, januar 2010, Højhastighedskomiteen]. Følgende aktiviteter vil indgå i etableringen af fibernettet: AP1 Projektledelse strækker sig over hele projektet, fra projektstart d. 15. november 2010 til afslutning d. 26. oktober. Aktiviteten omfatter løbende rapportering til Erhvervs- og Byggestyrelsen, og skal desuden sikre fremdriften i de andre aktivitetspakker. AP2 Projektering af fibernetværk. Aktiviteten omfatter indhentning af tilbud på fiberindkøb, hardwareindkøb, samt blæsning og splidsning af fiber. Der skal desuden indgås aftaler med samtlige brugere i området om tidspunkt for installering. Endelig skal det udførte installationsarbejde efterfølgende dokumenteres i en database. Arbejdet vil blive påbegyndt ved projektstart medio nov og afsluttes ultimo august. AP3 Etablering af fibernetværk i Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker. Selve etableringen af fibernetværket forventes påbegyndt medio marts 2011 og afsluttet ultimo august. Første fase vil omfatte blæsning af fiber i de nedgravede tomrør. Fibrene skal herefter splidses i centralen, på sektorplan og hos de individuelle brugere. Samtidig med splidsning hos de individuelle brugere vil der også blive installeret hardware, foruden at kvaliteten af den enkelte fiberforbindelse til centralen blive kontrolleret. Endelig skal der også opsættes hardware på fibercentralen, som er placeret hos Vestbornholms Varmeforsyning på Bykærvej i Hasle. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 21

22 Ansøgers og centrale parters administrative og økonomiske forudsætninger for at gennemføre projektet Ansøgeren Bornholms Fibernet ApS er ejet ligeligt af firmaerne OK af 2008 ApS og Hans Bech Svaneke ApS. OK af 2008 ApS ejer desuden OK Entreprise af 2008 ApS, hvis aktiviteter omfatter bl.a. etablering af fjernvarme. Selskabets ejer Ole Hansen Kofod driver desuden Vestbornholms Varmeforsyning, der leverer varme til Hasle og efter endt etablering af distributionssystem også skal levere fjernvarme til Sorthat, Muleby og Nyker. Hans Bech Svaneke ApS er gennem datterselskaber ejer af entreprenørfirmaet Jens Møller Gudhjem A/S, der har en bred erfaring med bygge- og anlægsvirksomhed, bl.a. etablering af fiber. Endelig er Østkraft Holding A/S en central netværksdeltager i projektet, idet Østkraft har planer om at benytte det etablerede fibernet i forbindelse med styring og overvågning af elnettet og ved deltagelse i smartgrid projekter. Østkraft har desuden et ønske om at udbygge det fibernet, som Østkraft har etableret i forbindelse med netdrift. Østkraft ønsker også at være aktionær i Bornholms Fibernet ApS. Pga. begrænsninger i elforsyningsloven om kommunale elselskabers ret til at etablere fibernet til slutbrugere er det imidlertid ikke tilladt, at Østkraft er medejer af Bornholms Fibernet ApS. Skulle loven på et senere tidspunkt blive ændret vil Østkraft undersøge mulighederne for at opnå medejerskab af Bornholms Fibernet ApS. Ud fra nedenstående redegørelse erklærer ansøger hermed, at projektet opfylder additionalitetskravet Additionalitet Ja, det opfylder additionalitetskravet Projektets additionalitet og nyhedsværdi Etableringen af et fibernet i Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker vil gøre byerne til naturlige testområder for demonstrationsprojekter vedr. smartgrid. Elselskabet Østkraft Holding A/S deltager allerede i flere sådanne projekter, bl.a. EDISON projektet og det kommende EcoGridEU, hvor der vil være et behov for direkte kommunikation med slutbrugere af elektricitet. Foruden de nævnte projekter indgår Østkraft også i en forskningsplatform kaldet PowerLabDK, der ledes af Center for Elteknologi (CET) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). PowerLabDK skal bruges i forbindelse med udviklingen af smartgrid i Danmark og indeholder en høj grad af test og demonstration. Test skal kunne gennemføres både på laboratorieniveau og i fuldskala demonstration, det første sker på CET DTU, Ingeniørhøjskolen i København og Risø DTU, der er DTUs systemlaboratorium. Fuldskalademonstration sker på Bornholm, og her vil byerne Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker være meget interessante, fordi et fibernetværk giver nogle muligheder for direkte kommunikation med knudepunkter i elnettet. Der er brug for at kunne modtage straksværdier fra transformerstationer i forbindelse med en overvågning, ligesom der er brug for at korrigerende handlinger kan kommunikeres umiddelbart til de fjernstyrede stationer for at undgå evt. udfald. Det er imidlertid relevant også at have en overvågning af de enkelte slutbrugeres forbrug, da det giver de nødvendige informationer i forhold til at bestemme behovet for korrigerende handlinger, og det er vigtigt at disse værdier også er straksværdier. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 22

23 Udover deltagelsen i PowerLabDK pågår der på Bornholm også et arbejde for at få gjort Bornholm til et demonstrationsområde af nye grønne teknologier indenfor områderne el, vand og varme. En arbejdsgruppe bestående af ansatte fra Business Center Bornholm, Væksthus Region Hovedstaden, Bornholms Regionskommune og Østkraft Holding A/S arbejder på en ansøgning til Green Labs DK puljen for at få støtte til en organisation kaldet Bright Green Test Island (BGTI). BGTI skal varetage service for virksomheder og institutioner, som ønsker at gennemføre test og demonstration på Bornholm, og skal desuden gennemføre de ønskede undersøgelser. Bornholm har nogle unikke muligheder for at tilbyde og gennemføre test af grønne teknolgier fordi - Danmark, og dermed Bornholm, har et af verdens bedste infrastruktursystemer - Danmark har nogle af verdens førende teknologikompetencer indenfor vand, spildevand, energi, miljø og teknik - Bornholm er et helt og fuldt samfund - Bornholm er infrastrukturelt klart afgrænset fra resten af landet - Bornholm har få, kendte og målbare ind- og udgange - Bornholms størrelse er idéel for skalering. Der er få andre steder i verden, som i lige så høj grad er egnet til tests og måling af teknologiimplikationer på samfundsniveau som Bornholm, og der er derfor et kommercielt potentiale i øens mål- og skalérbarhed. Desuden har Danmark, og Bornholm, allerede gennemlevet et langt teknologisk udviklingsforløb, som har skabt en høj levestandard baseret på en høj grad af industrialisering kombineret med vedvarende teknologier og bevidsthed om ressourceforbrug og udledninger. På dette punkt er Danmark banebrydende i forhold til store dele af resten af verden, hvilket gør, at Bornholm kan demonstrere, hvad resten af verden bør gøre på længere sigt. Endelig har Bornholms RegionsKommune og Bornholms Vækstforum sat som mål at Bornholm skal være et bæredygtigt samfund. Dette er formuleret i BRK s erhvervsudviklingsstrategi og i Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Vækstforum Bornholm, der begge ligger i direkte forlængelse af Regeringens erhvervsklimastrategi. For både PowerLabDK og BGTI vil adgang til et fibernet give mulighed for at tilbyde test og demonstration af teknolgier, der har behov for den hurtige og stabile kommunikation, som fibernettet tilbyder. Muligheden for at gennemføre demonstrationer for samfund, hvor der er etableret fibernet hos alle slutbrugere, vil således være et yderligere aktiv i porteføljen. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 23

24 Foruden den merværdi, som et fibernet ville give til styring og overvågning af elnettet, samt værdien af at have det til rådighed i forbindelse med gennemførelse af demonstrationsprojekter, så vil fibernettet også kunne give værdi for de lokale beboere i Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker. Pga. fibernettets evne til at transportere store datamængder med høj hastighed, bliver der nye muligheder for aktiviteter, hvor der er behov for netop store hastigheder og datamængder. Det kunne være i form af distancearbejde, sådan at borgerne i stigende grad fik mulighed for at være bosat på Bornholm, men arbejde i andre områder af Danmark. Der ville stadig være behov for at pendle, men omfanget kunne reduceres, fordi muligheden for kommunikation med arbejdspladsen blev ændret så en større del af opgaverne kunne løses fra hjemmet. Mulighederne for fjernuddannelse af borgere og medarbejdere vil også blive større, og lokale erhvervsdrivende vil kunne anvende f.eks. videokonferencer til at reducere rejseomkostninger. Endelig vil lokale læger og sundhedspersonale have større muligheder for at anvende telemedicin i behandlingen. I forlængelse af etableringen af fibernet i byerne kunne der gennemføres et projekt, som undersøgte, hvilke ændringer adgangen til hurtigt bredbånd betyder for et lokalområde. Projektet kunne f.eks. undersøge om der var flere borgere, som etablerede sig med distancearbejde om der var flere borgere, som fik adgang til uddannelse hvordan forbruget af kommunikationsteknolgier blev ændret om ændringerne betød noget for beskæftigelse og vækst i området Resultaterne kunne sammenlignes med tilsvarende analyser i lokalområder uden fibernet og derved give anledning til kvalificerede vurderinger af værdien af fibernet for et område. Sådanne vurderinger er interessante, idet det ikke alle steder kan betale sig at etablere fibernet på kommercielle vilkår. Er samfundsgevinsterne ved et fibernet imidlertid tilstrækkelig store, så kan det være relevant at støtte etableringen de steder, hvor det ikke etableres på kommercielle vilkår. Etablering af fibernet i udkantsområder har som nævnt vist sig umulige at etablere på kommercielle vilkår, idet omkostningerne til etablering overstiger de mulige indtægter fra den efterfølgende drift. Derfor søges der i dette projekt om støtte til etablering af fibernet i Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker. Uden tilskud vil Bornholms Fibernet ApS ikke være i stand til at gennemføre projektet. Projektets informations- og pr-foranstaltninger Projektets status og fremdrift vil løbende kunne følges på Bornholms Fibernet ApS hjemmeside, der vil blive oprettet i forbindelse med projektet. Der vil desuden holdes orienteringsmøder for borgerene i området, hvor de informeres om fordelene ved etableringen af et fibernet. På orienteringsmøderne vil der også blive orienteret om etableringens tidsplan og fremskridt. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 24

25 Projektets evaluering Projektet evalueres naturligvis overfor Erhvervs- og Byggestyrelsen ved de obligatoriske 4 rapporter. Desuden vil projektet blive evalueret på møder i Bornholms Vækstforum. Fordi etableringen af et fibernet vil kunne anvendes dels i forbindelse med demonstration af smartgrid-teknologier, og derved styrke Bornholms muligheder for at kunne blive et testsamfund for grønne teknologier, og fordi etableringen af fibernettet vil give forbedrede kommunikationsmuligheder i lokalsamfundet, og derved mulighed for bl.a. distancearbejde, må det forventes, at der bliver stor opmærksomhed om projektet. Og at Bormholms Vækstforum vil være interesseret i at deltage i evalueringen af projektet. Særligt i forhold til udbudsregler Idet Bornholms Fibernet ApS er en privat virksomhed, og etableringen af fibernet ikke er at betragte som forsyningsvirksomhed er det ikke nødvendigt at gennemføre udbud på anlægsopgaverne i projektet. Der vil dog blive indhentet 3 skriftlige tilbud på hver af de fire anlægsområder Blæsning af fiber Splidsning af fiber, samt montage af hardware hos slutbruger Indkøb af hardware Indkøb af fiber AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 25

26 Break Break 8. Projektets hovedaktiviteter, milepæle og tidsplan Hovedaktiviteter: november februar 2011 I perioden fra november 2010 til februar 2011 vil der blive udarbejdet materiale og indhentet tilbud fra tre entreprenører på de fire anlægsarbejder: Blæsning af fiber i Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker Splidsning af fiber i Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker, samt montering af hardware hos slutbruger Indkøb af hardware samt konfigurering af hardware. Herunder installation af hardware på central Indkøb af fiber Hovedaktiviteter: marts august 2011 Aktiviteterne i perioden omfatter bl.a. aftaler om besøg hos slutbrugere, idet det skal aftales, hvornår installationsteamet skal besøge husstanden for at blæse fiber ind samtidig med montering af hardware. Desuden påbegyndes arbejdet med blæsning og splidsning af fiber, ligesom hardware konfigureres og opstilles på centralen. Det forventes at al hardware på centralen bliver opstillet i perioden, mens ca. 35 % af arbejdet med blæsning og splidsning bliver gennemført. Endelig påbegyndes også arbejdet med dokumentation af det udførte arbejde Hovedaktiviteter: september februar Aktiviteterne i perioden omfatter blæsning og splidsning af fiber, samt arbejde med dokumentation. Hovedaktiviteter: marts - august Arbejdet med blæsning og splidsning af fiber samt montering af hardware afsluttes. Ligeledes afsluttes arbejdet med dokumentation ved færdiggørelsen af en database. Hovedaktiviteter: september - oktober Projektet evalueres og afrapporteres. Milepæle: november februar 2011 Færdiggørelse af materiale i forbindelse med indhentning af tilbud pr. 31. december 2010 samt indhenting af tilbud 4. februar 2011 Milepæle: marts august 2011 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 26

27 Aftale med alle slutbrugere om installationstidspunkt. Påbegyndelse af etableringsarbejdet. Milepæle: september februar Ingen milepæle i perioden. Milepæle: marts - august Afslutning af installationsarbejde og færdiggørelse af dokumentation. Milepæle: september - oktober Afsluttende projektrapport til Erhvervs og Byggestyrelsen. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 27

28 Break Break 9. Effektvurdering Effektvurdering 1 - Hvilke effekter forventes som direkte følge af projektet? Effektmålene i effektvurdering 1 skal alene udfyldes for det indsatsområde og den kategori, som er valgt under punkt 2 i hovedmenuen. Indsatsområdet innovation, videndeling og videnopbygning Følgende tre spørgsmål skal kun besvares af projekter registreret under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning Antal / Kr. Hvor mange samarbejder internt i virk./inst./org. forventes projektet at generere? Hvor mange samarbejder mellem virk./inst./org. forventes projektet at generere? Hvor mange virk./inst./org. forventes at udvikle/implementere nye produkter og/eller processer? Følgende spørgsmål skal kun besvares af projekter registreret under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning og kategorien regional innovationskapacitet Antal / Kr. Hvor mange virk./inst./org. forventes at styrke deres innovationskompetencer? 0 Indsatsområdet etablering og udvikling af nye virksomheder Følgende tre spørgsmål skal kun besvares af projekter registreret under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder Hvor mange nye iværksættere forventer projektet at skabe? 0 Hvor mange samarbejder internt i virk./inst./org. forventes projektet at generere? Hvor mange samarbejder mellem virk./inst./org. forventes projektet at generere? 0 0 Følgende spørgsmål skal kun besvares af projekter registreret under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder og kategorien rådgivning Antal / Kr. Hvor mange iværksættere /potentielle iværksættere forventes at gennemgå et rådgivningsforløb? 0 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 28

29 Følgende to spørgsmål besvares kun af projekter registreret under indsatsområdet etablering og udvikling af nye virksomheder og kategorien finansiering til iværksættere Antal / Kr. Hvor meget kapital forventes at blive stillet til rådighed for iværksættere (kr.)? 0 Hvor mange SMVere forventes at få bedre adgang til kapital? 0 Følgende to spørgsmål besvares kun af projekter registreret under indsatsområdet etablering og udvikling af nye virksomheder og kategorien iværksætterkultur Antal / Kr. Hvor mange kulturforløb om iværksætteri forventes der gennemført i projektet? Hvor mange potentielle iværks. forventes at få øget risikovillighed/lyst til at blive iværksætter? 0 0 Indsatsområdet anvendelse af ny teknologi Følgende tre spørgsmål besvares kun af projekter under indsatsområdet Anvendelse af ny teknogi Antal / Kr. Hvor mange virk./inst./org. forventes at øge deres ikt-anvendelse? 5 Hvor mange samarbejder internt i virk./inst./org. forventes projektet at generere? Hvor mange samarbejder mellem virk./inst./org. forventes projektet at generere? Følgende spørgsmål skal kun besvares af projekter registreret under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi og kategorien digitalisering og infrastruktur Antal / Kr. Hvor mange virk./inst./org. forventes at udvikle/implementere nye produkter og/eller processer? 10 Følgende spørgsmål skal kun besvares af projekter registreret under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi og kategorien adgang til viden Antal / Kr. Hvor mange af de deltagende virk./inst./org. forventes at forbedre adgangen til viden? 4 Effektvurdering 2 - Projektets konsekvenser for miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Hvordan påvirker projektet naturen/miljøet? Miljø Positiv miljøeffekt AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 29

30 Hvis positiv eller negativ effekt skal projektet forholde sig til nedenstående miljøindikatorer Antal ture ind i beskyttede områder (antal ture) 0 Areal der udspredes gylle på i forbindelse med biogasanlæg der har opnået programstøtte (hektar) 0 Mængde af sparet CO2, hvis udledt fra traditionel forbrænding (tons) 0 Mængde energi udvundet fra fornyelige ressourcer/sparet på ikkefornyelige ressourcer (megawatt) 0 Indiker hvis projektet har anden effekt Anden effekt Hvis anden effekt beskriv hvorledes Projektet har betydning for udviklingen af fremtidens elnet, der skal gøre det muligt at indpasse mere vedvarende energi i fremtidens elsystem Hvordan påvirker projektet ligestillingen mellem mænd og kvinder? Ligestilling Ingen ligestillingseffekt Hvis positiv eller negativ effekt, anmodes om en kortfattet beskrivelse heraf Hvordan påvirker projektet beskæftigelsen? Beskæftigelseseffekt Positiv effekt Hvis positiv eller negativ effekt, anmodes om en kortfattet beskrivelse heraf Projektet giver øget mulighed for at etablere sig med distancearbejde/hjemmearbejdsplads. Det giver mulighed for at arbejde f.eks. i København, uden at det er nødvendigt at flytte fra Bornholm (Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker) Hvordan påvirker projektet udviklingen i de geografiske yderområder? Geografiske yderområder/udsatte byområder Positiv udviklingseffekt Hvis positiv eller negativ effekt, anmodes om en kortfattet beskrivelse heraf Pga. forbedrede muligheder for distancearbejde er der mindre risiko for fraflytning fra området Effektvurdering 3 - Andre effekter Eventuelle andre effekter fx regionernes egne effektmål som kan vedhæftes i et separat skema AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 30

31 Break Break 10. Udgifts- og finansieringsposter Regionalfondsprojektets udgiftsbudget Løn til projektansatte november februar 2011 marts august 2011 september februar 500. Ansatte med særlige kvalifikationer , , , , Andre ansatte 0, , , , Nyansatte med særlige kvalifikationer 530. Andre nyansatte 540. Andet Total , , , , Ansatte med særlige kvalifikationer Projektleder, bl.a. ansvarlig overfor Erhvervs & Byggestyrelsen, Bornholms Vækstforum m.m. Der er afsat 200 timer til projektledelse, 30 timer i første periode, 40 i hver af de næste og 50 timer i sidste periode, der også omfatter en slutrapport til Erhvervs & Byggestyrelsen. Projektlederen skal også f.eks. udarbejde tilbudsmateriale. Der er afsat 325 timer til den "tekniske" projektledelse fordelt på 232 timer i første periode, hvor der skal udarbejdes tilbudsmateriale, og ca. 30 timer i hver af perioderne 2-4, hvor bl.a. entreprenørernes opgaver skal koordineres. I den sidste periode er der ikke afsat timer, da al installationsarbejde skal være afsluttet inden den sidste periode. Projektlederen har en månedsløn på kr Andre ansatte En projektansat skal sørge for dokumentation af de udførte installationer. Til dette er der afsat 500 timer. Samme person skal lave aftaler med de 1000 slutbrugere, som skal have installeret fibernet i deres bolig. Den projektansatte har en månedsløn på kr. Der er ikke afsat timer i den første periode, da arbejdet med installationer endnu ikke er påbegyndt. I anden periode bruges der 340 timer på at lave aftaler med slutbrugerne og 100 timer på dokumentation. I 3. og 4. periode bruges 200 timer i hver periode på dokumentation. Der bruges ingen timer i den sidste periode. Løn til projektansatte Overført marts - august september - oktober 500. Ansatte med særlige kvalifikationer , , , , Andre ansatte , ,21 0, , Nyansatte med særlige kvalifikationer 530. Andre nyansatte 540. Andet Total , , , , Ansatte med særlige kvalifikationer Projektleder, bl.a. ansvarlig overfor Erhvervs & Byggestyrelsen, Bornholms Vækstforum m.m. Der er afsat 200 timer til projektledelse, 30 timer i første periode, 40 i hver af de næste og 50 timer i sidste periode, der også omfatter en slutrapport til Erhvervs & Byggestyrelsen. Projektlederen skal også f.eks. udarbejde tilbudsmateriale. Der er afsat 325 timer til den "tekniske" projektledelse fordelt på 232 timer i første periode, hvor der skal udarbejdes tilbudsmateriale, og ca. 30 timer i hver af perioderne 2-4, hvor bl.a. entreprenørernes opgaver skal koordineres. I den sidste periode er der ikke afsat timer, da al installationsarbejde skal være afsluttet inden den sidste periode. Projektlederen har en månedsløn på kr Andre ansatte En projektansat skal sørge for dokumentation af de udførte installationer. Til dette er der afsat 500 timer. Samme person skal lave aftaler med de 1000 slutbrugere, som skal have installeret AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 31

32 fibernet i deres bolig. Den projektansatte har en månedsløn på kr. Der er ikke afsat timer i den første periode, da arbejdet med installationer endnu ikke er påbegyndt. I anden periode bruges der 340 timer på at lave aftaler med slutbrugerne og 100 timer på dokumentation. I 3. og 4. periode bruges 200 timer i hver periode på dokumentation. Der bruges ingen timer i den sidste periode. Andre udgifter november februar 2011 marts august 2011 september februar 550. Indirekte omkostninger , , , , Husleje 570. Annoncering, erfaringsudveksling , Evaluering , Rejser, kost og logi , Afskrivninger 610. Materialer og forbrugsartikler (ikkeafskrivelige) 620. Leje og leasing 630. Ikke refundérbar moms 640. Bankudgifter og andre finansielle udgifter 650. Forsikringer 0, ,87 0, , Andet Total , , , , Indirekte omkostninger Der er beregnet 20 % af lønomkostninger til udgifter som vand, varme, el, kontorhold m.m. Omkostningerne er fordelt i forhold til længden af perioderne Annoncering, erfaringsudveksling I den første periode skal der bruges penge til annoncering af informationsmøder, for hvilke der også er udgifter til afholdelse. Endelig skal der evt. laves erfaringsudveksling med f.eks. SEAS- NVE, der har etableret fibernet i forbindelse med nedgravning af elkabler Evaluering Der skal bruges nogle midler til at opbygge en hjemmeside for Bornholms Fibernet ApS. Hjemmesiden skal bruges både til at informere om projektets fremdrift for den almindelige offentlighed, men kan desuden bruges af de berørte borgere til f.eks. at administrere aftale for installationstidspunkt m.m Rejser, kost og logi I forbindelse med erfaringsudveksling med f.eks. SEAS-NVE vil der være nogle omkostninger til rejse. Erfaringsudvekslingen vil ske i første periode af projektet Forsikringer Allrisk forsikring, præmien 0,25 % af budgetterede omkostningner for udstyr, her hardware og fiber. Forsikringen indgås efter indkøb af udstyr, der sker i starten af 2. periode. Andre udgifter Overført marts - august september - oktober 550. Indirekte omkostninger , , , , Husleje 570. Annoncering, erfaringsudveksling , Evaluering , Rejser, kost og logi , Afskrivninger AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 32

33 610. Materialer og forbrugsartikler (ikkeafskrivelige) 620. Leje og leasing 630. Ikke refundérbar moms 640. Bankudgifter og andre finansielle udgifter 650. Forsikringer ,87 0,00 0, , Andet Total , , , , Indirekte omkostninger Der er beregnet 20 % af lønomkostninger til udgifter som vand, varme, el, kontorhold m.m. Omkostningerne er fordelt i forhold til længden af perioderne Annoncering, erfaringsudveksling I den første periode skal der bruges penge til annoncering af informationsmøder, for hvilke der også er udgifter til afholdelse. Endelig skal der evt. laves erfaringsudveksling med f.eks. SEAS- NVE, der har etableret fibernet i forbindelse med nedgravning af elkabler Evaluering Der skal bruges nogle midler til at opbygge en hjemmeside for Bornholms Fibernet ApS. Hjemmesiden skal bruges både til at informere om projektets fremdrift for den almindelige offentlighed, men kan desuden bruges af de berørte borgere til f.eks. at administrere aftale for installationstidspunkt m.m Rejser, kost og logi I forbindelse med erfaringsudveksling med f.eks. SEAS-NVE vil der være nogle omkostninger til rejse. Erfaringsudvekslingen vil ske i første periode af projektet Forsikringer Allrisk forsikring, præmien 0,25 % af budgetterede omkostningner for udstyr, her hardware og fiber. Forsikringen indgås efter indkøb af udstyr, der sker i starten af 2. periode. 10 % udgifter (støtteberettigede udgifter under Socialfonden) november februar 2011 marts august 2011 september februar 670. Internt undervisningspersonale 675. Eksternt undervisningspersonale 680. Uddannelse af personale 690. Andet Total 10 % udgifter (støtteberettigede udgifter under Socialfonden) Overført marts - august september - oktober 670. Internt undervisningspersonale 675. Eksternt undervisningspersonale 680. Uddannelse af personale 690. Andet Total AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 33

34 Konsulent- og tjenesteydelser november februar 2011 marts august 2011 september februar 700. Ekstern konsulentbistand 710. Køb af eksterne tjenesteydelser 0, , , , Andet Total 0, , , , Køb af eksterne tjenesteydelser Arbejdet omfatter konfigurering af hardware, samt blæsning og splidsning af fiber og installation af hardware. Der er også afsat midler til ekstern assistance i forbindelse med dokumentation, idet Elcenteret, der har medvirket ved etableringen af tomrørsnet i Hasle skal hjælpe med dokumentation af det udførte arbejde. Al konfigurering af hardware sker i anden periode, mens arbejdet med blæsning, splidsning samt installation af hardware hos slutbruger fordeler sig nogenlunde ligeligt over 2., 3. og 4. periode. Beregningsforudsætninger: Der er mulighed for at blæse ~690 km fiber til en pris af ~8,4 kr/meter. Konfigurering af hardware har en pris af ~ kr. Med 2 timer/slutbruger er der afsat 2000 timer til splidsning. Konsulent- og tjenesteydelser Overført marts - august september - oktober 700. Ekstern konsulentbistand 710. Køb af eksterne tjenesteydelser , ,80 0, , Andet Total , ,80 0, , Køb af eksterne tjenesteydelser Arbejdet omfatter konfigurering af hardware, samt blæsning og splidsning af fiber og installation af hardware. Der er også afsat midler til ekstern assistance i forbindelse med dokumentation, idet Elcenteret, der har medvirket ved etableringen af tomrørsnet i Hasle skal hjælpe med dokumentation af det udførte arbejde. Al konfigurering af hardware sker i anden periode, mens arbejdet med blæsning, splidsning samt installation af hardware hos slutbruger fordeler sig nogenlunde ligeligt over 2., 3. og 4. periode. Beregningsforudsætninger: Der er mulighed for at blæse ~690 km fiber til en pris af ~8,4 kr/meter. Konfigurering af hardware har en pris af ~ kr. Med 2 timer/slutbruger er der afsat 2000 timer til splidsning. Udstyr, jord og bygninger november februar 2011 marts august 2011 september februar 730. Køb af inventar og udstyr 0, ,00 0, , Grundkøb 10 % 750. Køb, opførelse og indretning af bygning 790. Byggemodning 810. Andet Total 0, ,00 0, , Køb af inventar og udstyr Al fiber og hardware indkøbes i begyndelsen af 2. periode. Beregningsforudsætninger: ~690 km fiber af ~2,1 kr/meter. Hardware på central og hos slutbruger ~5.000 kr./slutbruger. Overvågningssystem ~ kr. Udstyr, jord og bygninger Overført marts - august september - oktober AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 34

35 730. Køb af inventar og udstyr ,00 0,00 0, , Grundkøb 10 % 750. Køb, opførelse og indretning af bygning 790. Byggemodning 810. Andet Total ,00 0,00 0, , Køb af inventar og udstyr Al fiber og hardware indkøbes i begyndelsen af 2. periode. Beregningsforudsætninger: ~690 km fiber af ~2,1 kr/meter. Hardware på central og hos slutbruger ~5.000 kr./slutbruger. Overvågningssystem ~ kr. Salg af prototype/ scrapværdi november februar 2011 marts august 2011 september februar 800. Salg af prototype/ scrapværdi 0,00 Salg af prototype/ scrapværdi Overført marts - august september - oktober 800. Salg af prototype/ scrapværdi 0,00 Udstyr, jord og bygninger i alt november februar 2011 marts august 2011 september februar 819. Udstyr, jord og bygninger i alt 0, ,00 0, , ,00 Udstyr, jord og bygninger i alt Overført marts - august september - oktober 819. Udstyr, jord og bygninger i alt ,00 0,00 0, , ,00 Immaterielle aktiver november februar 2011 marts august 2011 september februar 820. Patenter, knowhow og produktionslicenser 0,00 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 35

36 Immaterielle aktiver Overført marts - august september - oktober 820. Patenter, knowhow og produktionslicenser 0,00 Revisionsudgifter november februar 2011 marts august 2011 september februar 830. Revisionsudgifter 8.591, , , , Revisionsudgifter Omkostningerne til revision er fordelt på de forskellige perioder, så udgifter til forhåndsgodkendelse f.eks. ligger 1. periode og revision af projektregnsakb ligger i sidste periode ,75 Revisionsudgifter Overført marts - august september - oktober 830. Revisionsudgifter , , , , Revisionsudgifter Omkostningerne til revision er fordelt på de forskellige perioder, så udgifter til forhåndsgodkendelse f.eks. ligger 1. periode og revision af projektregnsakb ligger i sidste periode ,74 Naturalier november februar 2011 marts august 2011 september februar 840. Løn/ underhold til ejer af enkeltmandsvirksomhed 841. Jord 10 % 850. Fast ejendom 860. Udstyr eller materialer 870. Deltagerunderhold Total Naturalier Overført marts - august september - oktober 840. Løn/ underhold til ejer af enkeltmandsvirksomhed 841. Jord 10 % 850. Fast ejendom 860. Udstyr eller materialer AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 36

37 870. Deltagerunderhold Total Indtægter og kontante tilskud november februar 2011 marts august 2011 september februar 881. Indtægter fra projektet 956. Kontante statslige tilskud fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 950. Kontante statslige tilskud 951. Kontante regionale tilskud 952. Kontante kommunale tilskud 953. Kontante private tilskud 954. Kontante tilskud fra offentligt lignende , , , ,73 Total , , , , Kontante private tilskud Projektet egenfinansieres med 70 % fra Bornholms Fibernet ApS. Egenfinansieringen er fordelt på projektperioderne. Indtægter og kontante tilskud Overført marts - august september - oktober 881. Indtægter fra projektet 956. Kontante statslige tilskud fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 950. Kontante statslige tilskud 951. Kontante regionale tilskud 952. Kontante kommunale tilskud 953. Kontante private tilskud 954. Kontante tilskud fra offentligt lignende , , , ,61 Total , , , , Kontante private tilskud Projektet egenfinansieres med 70 % fra Bornholms Fibernet ApS. Egenfinansieringen er fordelt på projektperioderne. Overførte deltagerudgifter (naturalieudgift) november februar 2011 marts august 2011 september februar 870. Overførte deltagerudgifter AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 37

38 Total Overførte deltagerudgifter (naturalieudgift) Overført marts - august september - oktober 870. Overførte deltagerudgifter Total Finansiering af deltagerudgifter november februar 2011 marts august 2011 september februar 910. Statslig deltagerfinansiering 911. Regional deltagerfinansiering 912. Kommunal deltagerfinansiering 913. Privat deltagerfinansiering 914. Deltagerfinansiering fra offentligt lignende Total Finansiering af deltagerudgifter Overført marts - august september - oktober 910. Statslig deltagerfinansiering 911. Regional deltagerfinansiering 912. Kommunal deltagerfinansiering 913. Privat deltagerfinansiering 914. Deltagerfinansiering fra offentligt lignende Total Overført jord (10 %) - naturalieudgift november februar 2011 marts august 2011 september februar 841. Overført Jord 10 % 848. Interim justeringskonto Total Overført jord (10 %) - naturalieudgift Overført marts - august september - oktober AnsøgerID: Version: 1- Dato: 19. August :11 38

Vis mere