Emne: Grønt regnskab for Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2010 Sag nr. 2 Emne: Grønt regnskab for Region Hovedstaden 1 bilag

2 Region Hovedstaden Grønt regnskab

3 Grønt regnskab Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab Forord...2 Læsevejledning...4 Basisoplysninger- Region Hovedstaden og dens virksomheder...5 Ledelsens redegørelse- visioner, målsætninger og indsatsområder...8 Oplysninger om miljøforhold...15 Energi, varme og CO 2 udledning...15 Brugsvand...27 Affald...31 Kemikalier...43 Spildevand...47 Bæredygtigt byggeri...51 Miljørigtige indkøb...55 Miljørigtig transport...57 Miljørigtig it...58 Bilag

4 Grønt regnskab Læsevejledning Grønt Regnskab 2008 og 2009 for Region Hovedstaden er en sammenfatning af energi og miljøindsatsen på regionens hospitaler og institutioner. Regionen vil med det grønne regnskab give alle interesserede en let tilgængelig information om virksomhedernes miljøforhold og inspirere regionens virksomheder til at sætte indsatsen for miljøet i system og opnå de fordele, der er forbundet med det. Regionens grønne regnskab indeholder en status over virksomhedens miljøpræstation med fokus på, hvordan virksomhederne påvirker miljøet, samt fremadrettede oplysninger om regionens miljøprofil, målsætninger samt hvilke indikatorer regionen vil måle miljøindsatsen på. Med dette grønne regnskab er det første gang, at Region Hovedstaden viser en samlet oversigt over regionens forbrug og miljøpåvirkning. Alle hospitalerne, psykiatrien, handicap, regionsgården og apoteket har indberettet forbrugsdata for el, varme, brugsvand og affald for 2008 og Hospitalerne har registreret energiforbruget gennem en lang årrække, mens ikke alle institutioner har registreret energiforbruget de foregående år. Affaldsproduktionen er endvidere ikke blevet registreret af alle virksomheder før Det er derfor kun muligt at vise udviklingen i energiforbruget for 2004 til 2009 for hospitalerne. Grønt regnskab 2008 og 2009 omfatter 3 kapitler. I kapitel 1 beskrives regionen som virksomhed og der er en kort kvalitativ beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens aktiviteter. I kapitel 2 præsenteres Region Hovedstadens holdninger, ambitioner og prioriteringer på miljøområdet. Det beskrives, hvorfor regionen anser de valgte op lysninger for at være væsentlige for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkning, dvs. de miljø og sundhedsmæssige årsager til at begrænse miljøpåvirkningen. Hvilke målsætninger, mål og indikatorer regionen har, hvordan medarbejderne inddrages i virksomhedens miljøarbejde generelt samt hvordan regionen stiller miljøkrav til sine leverandører. I kapitel 3 gøres der status på regionens væsentligste forbrug og miljøpåvirkninger, dvs. hvad der indgår af ressourcer i virksomhedernes aktiviteter og hvad der udledes til luft, brugsvand og affaldsproduktion. Det indeholder både en kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af status for energi, varme, brugsvand og affald, mens der i dette første grønne regnskab for regionen kun er en beskrivende kvalitativ status på regionens indsats på kemikalier, spildevand, miljørigtigt byggeri, miljø rigtige indkøb, transport og it. 4

5 Grønt regnskab Basisoplysninger Region Hovedstaden og dens virksomheder Region Hovedstaden er en meget stor og sammensat virksomhed med ca ansatte. Region Hovedstadens største opgave er hospitalsdrift. Men regionen driver også sociale institutioner og er dynamo i den regionale udvikling. Virksomheden Region Hovedstaden forbruger store mængder ressourcer og påvirker derfor miljøet og samfundet markant. Virksomheden har samtidig en lang række muligheder for at fremme bæredygtig udvikling til gavn for både miljøet, patienter, brugere, medarbejdere, borgere og samfundet. Region Hovedstaden Region Hovedstaden har i alt 1,7 millioner indbyggere Godt 30 pct. af landets befolkning bor i Region Hovedstaden Befolkningstætheden i Region Hovedstaden er ca. fem gange højere end landsgennemsnittet Region Hovedstaden består af 29 kommuner med Bornholms Regionskommune Regionen dækker i alt km² - eller ca. seks pct. af Danmarks samlede areal Region Hovedstaden har i alt 554 km kyststrækninger Region Hovedstaden dækker et område fra Gilleleje i nord til Dueodde i syd og fra Hundested i vest til Christians ø i øst Regionens samlede nettoudgiftsbudget for 2009 var på 30,4 mia. kr og den samlede nettoudgifter på sundhedsområdet udgjorde i alt 29,7 mia. kr., som fordeler sig med: 20,9 mia. kr. til hospitaler og psykiatri m.v., 6,6 mia. kr. til sygesikring, 1,2 mia. kr. til inversteringsgifter, 0,9 mia. kr. til administration. Psykiatri ansatte 12 hospitaler ansatte Handicap ansatte Apotek 454 ansatte Administration ca. 800 ansatte 5

6 Grønt regnskab Esbønderup Sygehus Helsingør Hospital Hillerød Hospital Hørsholm Hospital Psykiatrisk Center Nordsjælland Frederikssund Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Gentofte Hospital Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Amager Hospital Psykiatrisk Center Sct. Hans Retspsykiatrisk Center Glostrup Psykoterapeutisk Center Stolpegård Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Bispebjerg Psykiatrisk Center Rigshospitalet Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Amager Bornholms Hospital Psykiatrisk Center Bornholm Regionens sundhedsvæsen Hospitalerne i Region Hovedstaden omfatter 12 hospitaler med ca sengepladser og mere end fuldtidsansatte medarbejdere. Psykiatrien omfatter 14 centre med ca sengepladser, 9 sociale tilbud og omkring ansatte. Praksissektoren i regionen består af ca privatpraktiserende behandlere primært alment praktiserende læger og andre speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. De 29 kommuner i regionen indgår individuelle sundhedsaftaler med Region Hovedstaden bl.a. om indlæggelses- og udskrivningsforløb, om forebyggelse, genoptræning og hjælpemidler. Region Hovedstaden - Handicap driver 17 institutioner med en række specialiserede tilbud målrettet børn og voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, syns-, høre- og andre kommunikationshandicap, børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, børn og unge med kriminel adfærd. Hvordan påvirker regionens virksomheder miljøet? Region Hovedstadens omfattende aktiviteter på sundhedsområdet påvirker miljøet ved at anvende store mængder fossile brændstoffer, udlede klimapåvirkende gasser, anvende kemikalier og lægemidler, udlede spildevand og producere betydelige mængder affald - for blot at nævne nogle eksempler på, hvordan regionen påvirker miljøet i en negativ retning. Fysisk består virksomheden af en betydelig bygningsmasse, hvori der foregår mange meget forskelligartede aktiviteter inden for sundhedsområdet. Der foretages løbende en række ombygninger af hospitaler og institutioner og der planlægges nogle af de største hospitalsbyggerier i mange år. Virksomheden Region Hovedstaden har derfor som bygherre og som ansvarlig for driften gode muligheder for selv at påtage sig et ansvar og anvende mindre miljøbelastende kemikalier og gennemføre energibesparelser. Regionen indkøber store mængder produkter og en række serviceydelser som påvirker miljøet. Regionens underleverandører er inden for områder som for eksempel energi, ambulanceføring, rengøring, vaskeri, kantinedrift og affaldshåndtering. 6

7 Grønt regnskab Transport af regionens medarbejdere til og fra arbejde samt transport af patienter, prøver mv., som led i sygdomsbehandlingen, påvirker ligeledes miljøet ved emission af drivhusgasser og partikler til luften. Såvel byggerierne, indkøb og transport har indflydelse på miljøet både direkte og indirekte. Dels ved anvendelse af ressourcer fra andre verdensdele og dels ved at udlede stoffer, der påvirker det globale miljø. Regionen påvirker således ikke kun miljøet lokalt, men også indirekte miljøet og ressourceforbruget i andre regioner og verdensdele gennem sit valg af materialer og produkter. Region Hovedstaden har fokus på miljøpåvirkningerne i alle faser lige fra design af nye byggerier og valg af materialer til den daglige drift og indkøb af produkter og serviceydelser. Region Hovedstadens forbrug og udledninger i 2009 Emission til luft Drivhuseffekt tons CO 2 Ressorcer/Forbrug Indkøb af produkter og serviceydelser ca. 10 milliarder Energiforbrug MWh varmeforbrug 66 % elforbrug 34 % Brugsvandforbrug 1,2 mio m 3 Økonomi Regionens samlede nettoudgifter 30,4 mia. kr. Sundhedsområdet 29,7 mia. kr. Transport Patienter Medarbejdere CO 2 Bygningsmasse ca. 1,9 mio m 2 Affald Total tons Forbrænding tons Genbrug tons Klinisk Risikoaffald tons CO 2 Spildevand Kemikalier Lægemidler Miljøgodkendelser og tilladelser Hospitalerne har ikke egentlige miljøgodkendelser, men spildevandsområdet og de enkelte hospitalers udledninger til de kommunale spildevandssystemer er reguleret gennem kommunale spildevandstilladelser. 7

8 Grønt regnskab Ledelsens redegørelse visioner, målsætninger og indsatsområder Miljøpolitik Regionen har ikke vedtaget en overordnet miljøpolitik, men bæredygtighed og miljø indgår som elementer i forskellige politikker og planer vedtaget af regions rådet. Det er Kvalitet i byggeri, Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21), Generalplan-fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden for fremtidens byggerier, Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21), Regional Udviklingsplan, Indkøbspolitikken mv. Miljøindsatsen og bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden er en konstant opvejning mellem økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forbedringer. Regionen tilstræber at samtænke og sammenkoble disse tre dimensioner i sine beslutninger. Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21) ØKONOMI Udbudspolitik Regional Udviklingsplan MIL JØ Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Indkøbspolitik Kvalitet i byggeri Generalplan Arbejdsmiljøpolitik SAMFUND Vision Region Hovedstadens vision er, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil. (Regional Udviklingsplan) Regionen vil aktivt arbejde for, at regionens egne virksomheder udvikles i en bæredygtig retning, så regionen internt gør, hvad den kan for at opfylde denne vision. Region Hovedstadens virksomheder skal på sigt drives gennem bæredygtige principper ved løbende reduktioner og miljøpåvirkninger. Det skal ske ved totaløkonomiske vurderinger så der opnås mest miljø for pengene. Visionen skal virkeliggøres ved, at organisationen har særligt fokus på de væsentligste miljøpåvirkninger ved at forbedre relevante kompetencer samt ved at igangsætte initiativer til fremme af visionen, herunder etablering af et miljø- og energiledelsessystem. 8

9 Grønt regnskab Værdigrundlag Region Hovedstaden har fire grundlæggende værdier, der skal inspirere ledere og medarbejdere i det daglige arbejde. Disse værdier, der blev vedtaget af regionsrå- det i begyndelsen af 2009 med strategi for bæredygtig udvikling, vil også være grundlaget for det langsigtede arbejde hen imod bæredygtig udvikling. De grundlæggende værdier er: Professionalisme Robusthed Ordentlighed Fremsynethed Professionalismen sikres ved fortsat kompetenceudvikling af nøglepersoner med ansvar for og direkte relationer til Bæredygtighedsstrategien. Igennem et planlagt systematisk miljøarbejde, herunder en forbedret styring af ressourceforbrug og formindskelse af miljøpåvirkningen, sikres det, at kompetencerne fortsat udvikles. Robustheden sikres ved at etablere miljø- og energiledelsessystemer, som relevante nøglepersoner tager ansvaret for. Herved sikres, at systemerne er fast forankret i driften af regionens virksomheder og at resultater fastholdes, dokumenteres og videreudvikles. Ordentlighed sikres ved, at regionens prioriteringer bygger på forebyggende principper, herunder at bæredygtighedsarbejdet tilgodeser forebyggelse af såvel miljøpåvirkninger som påvirkningen af borgernes sundhedstilstand. Fremsynethed sikres ved, at regionen prioriterer en bæredygtig udvikling og at regionen påtager sig rollen som model for ansvarlig miljømæssigt adfærd, ikke alene med lokale initiativer, men også initiativer som har et globalt sigte. Strategi for bæredygtig udvikling Målsætninger Region Hovedstaden har vedtaget tre overordnede målsætninger for, hvordan virksomheden vil arbejde med miljøområdet og udvikle virksomheden i en bæredygtig retning. Det handler om at gøre det rigtigt fra starten, så man undgår miljøproblemer og dyre udgifter til løsning af problemerne efterfølgende. Regionen vil effektivisere miljøindsatsen Region Hovedstaden arbejder for, at hovedstadsregionen skal blive et endnu bedre sted at arbejde, bo og leve i. Regionen vil derfor indkøbe og bygge bæredygtigt, hvor det er muligt. Region Hovedstaden vil arbejde systematisk med at udarbejde procedurer og retningslinjer for at få miljøaspektet ind i beslutningerne så tidligt som muligt. Miljøledelse er en forudsætning for styringen og opfølgningen på de mål regionen sætter sig. Kun med kompetente og engagerede medarbejdere kan regionen opnå konstante forbedringer. Regionen vil spare på ressourcerne At spare på ressourcer som energi, brugsvand og produkter er ikke bare i de fleste tilfælde god økonomi, men også godt ud fra et miljøsynspunkt. Regionen anvender store mængder el og varme. Det påvirker klimaet. Det samme er tilfældet med transporten. Regionen har et omfattende ressourceforbrug af produkter og byggematerialer, der kan indeholde miljø og sundhedsfarlige stoffer. Udledninger fra transporten er endvidere sundhedsskadelige. Miljø og sundheds farlige stoffer kan spredes og påvirke mennesker og økosystemer. Regionen vil etablere en stærk miljøprofil For at nå langsigtede mål på miljøområdet kræver det både store og små forandringer. Region Hovedstaden er lydhøre for, hvad der sker i omverdenen, men også hvilke muligheder regionen har for at påvirke udviklingen på miljøområdet. Med ca medarbejdere, der hovedsageligt arbejder inden for sundhedsområdet, oparbejder regionen viden og erfaringer af stor værdi for samfundet. Regionen kan på forskellig vis bidrage til en positiv samfundsudvikling, eksempelvis gennem formidling af forskning mellem miljø og sundhed, gennem uddannelse af medarbejdere samt gennem vores regionale udvikling. 9

10 Grønt regnskab De overordnede målsætninger i Strategi for bæredygtig udvikling Effektivitet ved planlægning, drift, projektering og indkøb inden for de udvalgte parametre Region Hovedstaden vil håndtere miljøforholdene systematisk og fremadrettet i lokalt og globalt perspektiv Region Hovedstaden vil have fokus på organiseringen af miljøarbejdet Region Hovedstaden vil implementere et miljø- og energiledelsessystem som et centralt værktøj Spare på ressourcerne, begrænse miljøpåvirkningen og fremme bæredygtig udvikling inden for de udvalgte parametre Region Hovedstaden vil begrænse brugen af ressourcer, og optimere brugen heraf Region Hovedstaden vil løbende begrænse miljøpåvirkningerne Region Hovedstaden vil forberede og iværksætte aktiviteter hen imod bæredygtig udvikling Etablere en stærk miljøprofil for Region Hovedstaden Region Hovedstaden vil have fokus på miljøforbedringer gennem handlinger og handlingsplaner Region Hovedstaden vil være en kompetent og synlig aktør på miljøområdet Region Hovedstaden vil sprede viden om succeshistorier og opnåede resultater Regionens væsentligste miljø - på virkninger Regionens virksomheder har gennem en årrække arbejdet med miljø og energiforhold og der er gennemført screeninger af, hvilket forbrug og hvilke aktiviteter, der giver anledning til de største miljøpåvirkninger. Input /output Energi HOSPITAL Luft og klima Brugsvand Spildevand Materialer Kemikaler Affald 10

11 Grønt regnskab Fælles for de forbrug og miljøpåvirkninger, der er udpeget som væsentligst er, at de, trods meget forskellige byggerier og aktiviteter, går igen på alle regionens virksomheder, som drives i den fusionerede region. Region Hovedstaden har et stort ressourceforbrug og anvender store mængder energi, kemikalier og lægemidler. De væsentligste direkte påvirkninger af miljøet sker ved udledning til luften, primært som CO 2, samt til recipienter ved udledning af spildevand via renseanlæg. Regionens virksomheder producerer endvidere betydelige mængder affald, der ved bortskaffelsen påvirker miljøet. Regionens ressourceanvendelse Energi Regionen er storforbruger af energi. Der bliver bl.a. brugt meget energi på køling, opvarmning, ventilation, lys og udstyr. Der er både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at reducere energiforbruget og CO 2 udledningen fra hospitaler og institutioner. Selvom der løbende er gennemført energiforbedrende foranstaltninger, er der stadig et stort potentiale for yderligere forbedringer og energibesparelser. Internationale klimaaftaler, national regulering, ressourceknaphed og stigende energipriser er andre vigtige incitamenter til at arbejde for energibesparelser. Kemikalier Regionen påvirker miljø og sundhed med miljøbelastende stoffer. Anvendelse af store mængder kemikalier og lægemidler er en forudsætning for et moderne sundhedssystem. Regionen lægger stor vægt på at begrænse miljøpåvirkningen ved fortsat at kortlægge og substituere anvendelsen af de farligste stoffer og begrænse udledningen. Derfor er kemikalieområdet prioriteret som et meget væsentligt indsatsområde. En række af de produkter og byggematerialer, der anvendes i regionen indeholder stoffer, har en kendt potentiel effekt på miljø og sundhed. Hormonlignende stoffer, blødgørere og pthalater udgør for eksempel et stigende sundhedsproblem. Generelt udsættes befolkningen for et meget stort antal kemikalier. Kemikalier er med til at fremkalde sygdomme som kræft, allergi, barnløshed mv. Sygdomme som er ressourcekrævende at behandle. Kemikalieanvendelsen i sundhedssektoren påvirker således det interne arbejdsmiljø og det lokale ydre miljø. Men også det globale ydre miljø. Visse kemikalier, f.eks. CFC og HCFC-gasser, påvirker miljøet på globalt plan, da de er med til at nedbryde ozonlaget. Et andet kemikalie, der påvirker miljøet på globalt plan, er lattergas (N 2 O). Lattergas er med til at øge drivhuseffekten og set i forhold til CO 2, er lattergas knapt 300 gange så skadeligt, dvs. at for hvert kg lattergas der udledes, svare det til 300 kg CO 2. På bare et af regionens hospitaler blev der i brugt 3522 kg lattergas, hvilket svarer til 1049 ton CO 2. Mens andre kemikalier har en mere lokal påvirkning, det kan være LAS i vaskemidler, der, når det kommer ud i naturen med spildevandet, er med til at forskyde konkurrencen i økosystemet. Valget af kemiske produkter og materialer, hvordan de håndteres, opbevares og bortskaffes har derfor en betydning for virksomheders påvirkning af sundhed og miljø. Det gælder både når der skal bygges nyt og indkøbes produkter og serviceydelser. Brugsvand Brugsvand er en knap ressource i Region Hovedstaden og der bliver mindre af den. Årsagen er dels, at vandboringer lukker, da kvaliteten er for ringe på grund af forureninger af jorden, dels fordi der sker en intensiv vandindvinding og dermed sænkning af grundvandsspejlet. Mange af regionens virksomheder har gennem årene gjort en stor indsats for at spare på brugsvandet. Men der anvendes stadig store mængder brugsvand på regionens virksomheder - ca. 1,2 million m 3 om året. Regionen vurderer derfor fortsat området for væsentligt og vil i såvel planlægning og projektering, som i den daglige drift fortsætte arbejdet med at mindske brugsvandforbruget. Regionens udledninger Luft Regionen udleder betydelige drivhusgasser, SO 2, NOx og sundhedsskadelige partikler fra hospitaler og institutioner, som primært skyldes energiforbruget. Luftforureningen udledes fra regionens virksomheder i forbindelse med en række forskellige aktiviteter tilknyttet bygningsdrift, nybyggeri og renoveringer, indkøb af varer og service, transporten af personer og varer. Regionen ønsker at spille en væsentlig rolle i indsatsen for et bedre klima. Regionen vil begrænse luftforureningen ved at gøre det rigtigt fra starten dvs. ved at indtænke energirigtige løsninger i nybyggerier, reno- 11

12 Grønt regnskab vere den eksisterende bygningsmasse, optimere driften, indkøbe energirigtigt samt mindske energiforbruget ved transport tilknyttet virksomhederne. CO 2 og andre drivhusgasser er væsentlige, da de medfører en øget drivhuseffekt og dermed en stigning i temperaturen på jorden og medfølgende klimaændringer. Emissioner af SO 2 og NOx forværrer åndedrætssygdomme regionalt og giver syreregn, der lokalt ødelægger skove, søer og bygninger. NOx kan endvidere medvirke til næringsstofbelastning i søer og haver. Udledningen af flygtige organiske forbindelser (VOC) er også et problem, da det medvirker til fotokemisk ozondannelse, der forværrer åndedrætssygdomme og er ødelæggende for materialer og planter. Spildevand Regionens virksomheder udleder store mængder spildevand, der går via de kommunale renseanlæg til recipienterne dvs. Øresund og Kattegat. Spildevandet indeholder såvel kemikalier som medicinrester. Region Hovedstaden har sat fokus på spildevandsområdet og vil tage udfordringen op med at kortlægge, begrænse og rense de væsentligste steder. Udledning af kemikalier og lægemidler med spildevandet kan have en toksisk påvirkning af renseanlæg og recipienter. Speciallægemidler til behandling af kræft, HIV infektioner, psykofarmaka udgør en potentiel miljøbelastning af ferske og marine vandområder og en række af stofferne er persistente i vandmiljøet, dvs. at de ikke nedbrydes eller kun nedbrydes meget langsomt. Hospitalernes spildevand vil altid indeholde medicinrester og bakterier, da de udskilles fra patienterne via fæces og urin. Medicinrester, herunder antibiotika, påvirker miljøet i negativ retning og kan potentielt medvirke til at fremme antibiotikaresistens. Affald Regionens virksomheder producerer affald svarende til flere provinsbyer. For at mindske ressourcetabet og miljøpåvirkningen har regionens virksomheder arbejdet på en større genanvendelsesgrad og mindre affald til forbrænding. Endvidere har flere hospitaler haft fokus på medarbejderes sundhed ved håndteringen af affaldet. Men der er stadig store udfordringer på affaldsområdet og regionen har derfor valgt affald som et indsatsområde af hensyn til det ydre miljø, arbejdsmiljøet, sikkerheden og økonomien. De største fraktioner er dagrenovation, men der er også betydelige mængder kontoraffald, byggeaffald, kemikalieaffald samt klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald er klart den dyreste fraktion at bortskaffe. Derfor er det også økonomisk en god ide, at effektivisere sorteringen, da blot lidt klinisk risikoaffald blandet i dagrenovationen giver anledning til, at det hele takseres til den høje pris. Langt den største del af affaldet går til forbrænding, noget bliver genanvendt og endelig skal en del af det affald, der produceres på hospitalerne specialbehandles, hvilket er omkostningstungt. En stor del af det affald, der produceres i regionen, forbrændes på de store centrale forbrændingsanlæg. Det udleder CO 2 og regionens affaldsproduktion har derfor en indirekte negativ påvirkning på klimaet. Regionens muligheder for at gennemføre miljøforbedringer De konkrete handlemuligheder dækker et bredt felt lige fra optimering af driften, ændret adfærd, renovering og projektering af nye miljø - og energioptimale bygninger til at indkøbe miljømærket udstyr. Det forudsætter viden, organisering og ledelsesværktøjer samt en god kommunikation til medarbejdere, partnere og leverandører. Et eksempel på, hvordan regionen kan nå sine mål på energi- og klimaområdet er, at den sætter ind på alle de felter, der kan resultere i en mindre udledning af drivhusgasser. Både når man bygger nyt, indkøber produkter og serviceydelser, vælger it-løsninger og i den daglige drift er der fokus på de mest energirigtige og mindst CO 2 belastede løsninger. Man skal sørge for, at den tilstrækkelige viden er til stede og bliver spredt. Man skal arbejde systematisk med energiledelse, evaluere og rapportere for at følge den samlede udvikling for at kunne vurdere om indsatsen står mål med effekten eller man skal prioritere sin energiindsats anderledes. I nedenstående figur er det illustreret, at regionen har en række handlemuligheder, der hver især er nødvendige for at gennemføre regionens vision, målsætninger og mål og opnå de ønskede effekter på miljø og sundhed. 12

13 Grønt regnskab Etablering af miljø- og energiledelse og afrapportering Etablering af tværgående netværk blandt miljøansvarlige og miljømedarbejdere Kompetenceudvikling og opbygning af viden Kommunikation og formidling Miljøvurdering af alle relevante beslutninger Miljørigtigt udbud og indkøb Miljørigtig drift Bæredygtigt byggeri Energi Luft og klima Brugsvand Spildevand Kemikaler Affald Miljørigtig transport H A N D L E M U L I G H E D E R INDSATSOMRÅDER Energi og miljøledelse Region Hovedstaden vil gradvist indføre energi og miljøstyring på alle hospitaler og institutioner. For at opnå resultater vil alle handlemuligheder blive anvendt. Energi og miljøledelse indeholder fire elementer status på miljøbelastningen (det grønne regnskab), opfølgning, planlægning af nye mål (handlingsplan) og gennem førelsen. Det grønne regnskab vil fremover blive koblet til regionens økonomiske regnskab. Status Grønt Regnskab Gennemførelse Opfølgning Planlægning Handlingsplan 13

14 Grønt regnskab Organisering og inddragelse af medarbejdere På de fleste virksomheder varetages miljøopgaverne af arbejdsmiljømedarbejdere eller af de tekniske chefer. Glostrup Hospital har en miljøkoordinator ansat. På Regionsgården er der tre stabe, der arbejder med miljø og bæredygtighed. Koncern Regional Udvikling arbejder med bæredygtighed primært med fokus på regionen som areal bl.a. med den Regionale Udviklingsplan og Klimastrategi. Koncern Miljø arbejder med oprensning af forurenede grunde. Koncern Økonomi, Bygherreafdelingen arbejder med bæredygtighed, miljø, energi og Klimatrategi i forhold til regionen som virksomhed. Region Hovedstaden har fokus på den interne organisering af energi og miljøarbejdet med henblik på implementeringen af regionsrådets energi og miljømål. Virksomhedernes tekniske chefer og miljøansvarlige medarbejdere er allerede inddraget i arbejdet og vil fremover i stigende grad blive inddraget i arbejdet med at udvikle regionens virksomheder i en bæredygtig retning. 14

15 Grønt regnskab Oplysninger om miljøforhold Energi, varme og CO 2 udledning Region Hovedstadens hospitaler og institutioners betydelige energi- og varmeforbrug giver anledning til udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Grønt regnskab er den første status på regionens samlede energi- og varmeforbrug samt CO 2 udledning. Ved at omsætte varme og elforbrug til CO 2 udledninger synliggøres hverdagens CO 2 udledning for brugerne. Der sættes således øget fokus på klimaudfordringen. I grønt regnskab for opgøres udelukkende det årlige forbrug af el og varme samt udledningen af CO 2 fra bygningsdriften i de regionale bygninger. Andre af regionens aktiviteter, som f.eks. transport giver anledning til CO 2 udledning, men de er ikke opgjort for Status Hospitaler og institutioner har over en årrække gennemført energibesparelsesprojekter og løbende begrænse energiforbruget. Det er en udfordring, blot at opretholde disse besparelser. Men der sættes disse år konstant nye initiativer i gang, nye teknikker introduceres, energipriserne stiger og der sker løbende stramninger i takt med offentliggørelse af ny viden om klimaændringernes omfang og effekter. Såvel EU som Folketinget har sat mål for CO 2 reduktion. Region Hovedstaden har også selv opsat mål for reduktion af CO 2 og vil gøre, hvad den kan for at tænke energirigtige løsninger og inddrage totaløkonomiske beregninger, når der skal vælges løsninger til de energiforbrugende aktiviteter i regionen. Regionens handlemuligheder for reduktion af energiforbrug og CO 2 udledning Miljørigtigt udbud og indkøb Miljørigtig drift Bæredygtigt byggeri Energi Luft og klima Brugsvand Spildevand Kemikaler Affald Miljørigtig transport HANDLEMULIGHEDER INDSATSOMRÅDER 15

16 Grønt regnskab Region Hovedstadens målsætninger for luftforureningen er at reducere partikelforureningen og kvælstofudledningen til minimum EU s grænseværdier og herigennem nedbringe antallet af luftvejsrelaterede sygdomme. Tilsvarende er målet at mindske udledningen af CO 2 med mindst 20% i forhold til i dag inden 2015, så internationale klimaaftaler kan overholdes. Regionale Udviklingsplan Ved byggeprojekter skal det sikres, at der lægges vægt på bæredygtige og driftsøkonomiske og miljømæssige analyser i forbindelse med udarbejdelse af projekter. Et hospital er en miljø og energimæssig tung virksomhed. Det er vigtigt at energiforbruget minimeres ved, at der i projekteringsfasen foretages energibevidste beregninger og indkøb samt efterfølgende gives oplysninger om energirigtig adfærd til personalet. Der skal anvendes energi og miljøvenlig projektering af opgaverne Generalplan-fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden Delmålsætning Region Hovedstaden vil fortsætte arbejdet med at identificere og implementere energibesparelser ved hjælp af såvel traditionelle metoder som ved anvendelse af nye innovative måder at drive virksomheden på, således at et mindre CO 2 aftryk fra virksomheden Region Hovedstaden opnås. Region Hovedstaden vil arbejde for: At indføre et miljø- og energiledelsessystem for blandt andet at få et samlet overblik over besparelsespotentialet samt vedligeholde og udbygge hidtidige energibesparelser. At identificere energibesparelser inden for bygningsdriften, herunder f. eks. de tekniske installationer, såsom ved udskiftninger og bedre styring af ventilatorer, pumper, belysning samt optimeringer af varmeforbruget. At fremme bæredygtige energiløsninger allerede i planlægnings- og projekteringsfasen ved nybyggeri, renoveringer og ombygninger, for eksempel gennem at vælge vedvarende energikilder. At fremme brugen af energivenlige produkter og tjenesteydelser ved indkøb. Kravene til energivenlige indkøb vil blive præciseret i udbud og koordineres med de mange andre hensyn, som krævet i indkøbspolitikken. At anskaffe benzin- og dieselkøretøjer til regionens virksomheder og i stabs- og servicefunktionerne, som fremover lever op til de høje EU-miljønormer (jf. en beslutning i Budget 2009). At muligheden for anskaffelse af andre køretøjer baseret på bæredygtige drivmidler undersøges. Strategi for bæredygtig udvikling 16

17 Grønt regnskab Fælles mål for energiområdet at tilstræbe at få bedre overblik over og kendskab til de enkelte anvendelsesområders betydning for energiforbruget. Systematiske kortlægninger af energiforbruget vil være en måde at få overblik på. Herudfra vil hvert anvendelsesområde kunne opgøres mere præcist. Det tilstræbes at energiforbruget reduceres. Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Tværgående indsatser på energiområdet Indsats Formål Ansvarlig Indikator Virksomhederne vil tilstræbe at foretage systematiske kortlægninger af varme- og elektricitets forbruget fordelt på anvendelsesområder Bedre beslutningsgrundlag for varme- og elbesparelser Virksomhederne Opgørelse over energiforbrugets fordeling på anvendelsesområder Virksomhederne vil tilstræbe at foretage energimærkning af bygninger Bedre beslutningsgrundlag for varme- og elbesparelser Den centrale administration Energimærker for bygningerne Virksomhederne vil tilstræbe at identificere og gennemføre energi forbedrende foranstaltninger Reduktion af el- og varmeforbrug Virksomhederne Oversigt over de mest attraktive løsninger, driftsbesparelser og reduktion i CO 2 -udledninger Virksomhederne vil tilstræbe at benytte energisparekampagner for ensartede institutioner f.eks. gennem indgåelse af Kurveknækker aftaler Reduktion af elforbrug gennem holdnings- og adfærdsændring Den centrale administration Antal kampagne og kampagnematerialer, Nedbringe CO 2 -udslip og driftsomkostninger Tilbud om deltagelse i regelmæssige ERFA-møder på energi området for driftsansvarlige fra regions virk - som heder Vidensdeling og spredning af bedste praksis Den centrale administration Antal afholdte møder, Evalueringsresultat, mødedeltagere Handlingsplan for bæredygtig udvikling 17

18 Grønt regnskab Glostrup Hospital sparer på over 1 mio. kr. på varmen Bæredygtighed er blevet et kodeord på Glostrup Hospital og det giver resultater. Der er mange initiativer til at nedbringe energiforbruget, både ved indkøb af energibesparende udstyr og ved at ændre på bestående installationer. Vi har allerede sparet 1 mio. kr. ved at ombygge vores varmesystem fra damp til brugsvand. Og vi regner med en yderligere besparelse, når vi har fået konverteret hele varmesystemet, fortæller miljø- koordinator Jan Søderberg, Glostrup Hospital. Han er ikke i tvivl om, at vejen frem er at tænke langsigtet og visionært både når man vurderer eksisterende installationer og ved ombygninger. Derfor vælger ledelsen også at bruge besparelserne til at foretage flere energisparetiltag. Alt sammen noget der i sidste ende giver bedre miljø og bedre økonomi, siger Jan Søderberg. 18 Fakta Hospitalet bliver nu opvarmet primært af to varmtvandskedler samt en kraftvarmecentral bestående af 3 gasmotorer. Kraftvarmeanlægget producerer ca. tre gange mere elektricitet end hospitalet kan forbruge og forsyner Dong Energy s net, med den overskydende produktion. Kraftvarmeværket er yderst miljøvenligt og udnytter i dag ca. 90 % af energien fra naturgassen. Til sammenligning gav de gamle dampkedler et varmetab på ca. 80% - en årlig udgift på 1 mio. kr.

19 Grønt regnskab Status i tal Regionens energiforbrug (el og varme) er opgjort for hele regionen som virksomhed dvs. for alle hospitaler, psykiatrien, handicapinstitutioner, Apoteket samt Regionsgården. Opgørelsen omfatter ikke energiforbrug i forbindelse med udlicitering af vask, madordninger m.v. Regionens samlede energiforbrug var Mwh i 2008 og MWh i Opgørelsen af energiforbruget dækker varme og el. I tabel vises en oversigt over fordelingen af forbruget samt hvor meget CO 2, der udledes samlet fra regionen. Hospitaler er meget energiforbrugende, og de har derfor det største for brug og udleder mest CO 2. Tabel Samlede energiforbrug, elforbrug, varmeforbrug (brutto), CO 2 udledning for angivet i MWh og tons Enhed Apotek Hospitaler Handicap Psykiatri Regionsgården I alt (n=1) (n=12) (n=14) (n=12) (n=1) Samlet energiforbrug MWh Forbrug af varme -målt MWh Forbrug af varme MWh graddagekorrigeret Forbrug af el MWh CO 2 udledning tons (n=1) (n=12) (n=14) (n=13) (n=1) Samlet energiforbrug MWh Forbrug af varme -målt MWh Forbrug af varme MWh graddagekorrigeret Forbrug af el MWh CO 2 udledning tons Figur viser det samlede energiforbrug fordelt på varmeforbrug og elforbrug. Regionen bruger det meste energi på opvarmning og produktion af varmt brugsvand. Samlet Energiforbrug MWh MWh Målt varmeforbrug 63 % El-forbrug 37 % Målt varmeforbrug 66 % El-forbrug 34 % 19

20 Grønt regnskab Varme Regionen brugte i 2008 og 2009 hhv MWH og MWH til at varme regionens bygninger op samt at producere varmt vand. Varmeforbruget til opvarmning af bygninger er afhængig af udetemperaturen. For at kunne sammenligne data fra år til år, omregnes varmeforbruget derfor til, hvad forbruget ville være på et normalt år. Et normalår har 3012 graddage, mens der i er målt hhv graddage og graddage (ELO skyggedage). I figur og tabel ses regionens varmeforbrug fordelt på virksomheder. Det ses, at hospitalerne er klart de største forbrugere af varme. Figur viser det graddage korrigerede varmeforbrug fordelt på regionens virksomhedsgruppe (MWh) Samlet Graddagekorrigeret Varmeforbrug MWh fordelt på virksomheder MWh fordelt på virksomheder Hospitaler 85,6 % Hospitaler 85,7 % Administration 0,6 % Apotek 0,2 % Handicap 2,9 % Psykiatri 10,7 % Administration 0,5 % Apotek 0,5 % Handicap 2,7 % Psykiatri 10,6 % Regionen anvender forskellige typer fyringsmedier til opvarmning af bygningerne, hvilket kan ses på figur Der anvendes mest fjernvarme 68% i 2008 og 59,9% i 2009, men damp anvendes også på en række hospitaler og leverer 13 % i 2008 og 26 % i 2009 af regionens varme. Flere steder anvendes der stadig olie 5,1% i 2008 og 0,3% i 2009, som bl.a. giver anledning til forholdsvis høj CO 2 udledning pr. produceret kwh. Figur viser det samlede graddagekorrigerede varmeforbrug fordelt på fyringsmedier. 20

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2008-09

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2008-09 Region Hovedstaden Grønt regnskab -09 Forord Region Hovedstaden arbejder for, at alle regionens borgere kan leve i et godt miljø og have et sundt liv. Derfor styrker regionen miljøindsatsen med et grønt

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010

Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010 Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010 1. Forord I Region Hovedstaden mener vi, at øget velfærd og bedre miljøbeskyttelse skal gå hånd i hånd. Vækst uden bæredygtighed er ikke muligt. Regionen vil derfor

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Sammenfatning...4 3 Basisoplysninger...8

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Afgrænsning af det grønne regnskab 4 Sammenfatning 5 Fakta om Region Midtjylland 7 Samfundsansvar og bæredygtighed 9 Eksempler på forbedringstiltag 1 Forudsætninger

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 3. maj 2011. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 3

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 3. maj 2011. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 3. maj 2011 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 3 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt: Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Kortlægning af hospitalsspildevand i Region Hovedstaden rensning og substitution, innovation og grøn vækst. 4. februar 2015

Kortlægning af hospitalsspildevand i Region Hovedstaden rensning og substitution, innovation og grøn vækst. 4. februar 2015 1 Kortlægning af hospitalsspildevand i Region Hovedstaden rensning og substitution, innovation og grøn vækst 4. februar 2015 Region Hovedstaden Anne Marie Jakobsen specialkonsulent 2 Grøn og sund vækst

Læs mere

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden!

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Om erfaringer med Cradle to Cradle på Glostrup Hospital Mie Rasmussen, Byggeteknisk chef, Glostrup Hospital Session om Cradle to Cradle

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Handlingsplan for bæredygtig udvikling

Handlingsplan for bæredygtig udvikling Handlingsplan 2009 Region Hovedstaden Koncern Miljø Handlingsplan for bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 handlingsplan for virksomheden Region Hovedstaden Koncern Miljø Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2012. Grønt regnskab 2012. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2012. Grønt regnskab 2012. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 Region Hovedstaden Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe Indholdsfortegnelse Forord...3 1 Indledning...5 2 Sammenfatning...6

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Sofie Dam Specialkonsulent, Ph.d. Klima og ressourcer Center for Regional udvikling Agenda Kort om Region Hovedstaden og vores hospitaler

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Forbruget af el, varme og vand 7 - Totalforbrug hospitalerne 9

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere