Emne: Grønt regnskab for Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2010 Sag nr. 2 Emne: Grønt regnskab for Region Hovedstaden 1 bilag

2 Region Hovedstaden Grønt regnskab

3 Grønt regnskab Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab Forord...2 Læsevejledning...4 Basisoplysninger- Region Hovedstaden og dens virksomheder...5 Ledelsens redegørelse- visioner, målsætninger og indsatsområder...8 Oplysninger om miljøforhold...15 Energi, varme og CO 2 udledning...15 Brugsvand...27 Affald...31 Kemikalier...43 Spildevand...47 Bæredygtigt byggeri...51 Miljørigtige indkøb...55 Miljørigtig transport...57 Miljørigtig it...58 Bilag

4 Grønt regnskab Læsevejledning Grønt Regnskab 2008 og 2009 for Region Hovedstaden er en sammenfatning af energi og miljøindsatsen på regionens hospitaler og institutioner. Regionen vil med det grønne regnskab give alle interesserede en let tilgængelig information om virksomhedernes miljøforhold og inspirere regionens virksomheder til at sætte indsatsen for miljøet i system og opnå de fordele, der er forbundet med det. Regionens grønne regnskab indeholder en status over virksomhedens miljøpræstation med fokus på, hvordan virksomhederne påvirker miljøet, samt fremadrettede oplysninger om regionens miljøprofil, målsætninger samt hvilke indikatorer regionen vil måle miljøindsatsen på. Med dette grønne regnskab er det første gang, at Region Hovedstaden viser en samlet oversigt over regionens forbrug og miljøpåvirkning. Alle hospitalerne, psykiatrien, handicap, regionsgården og apoteket har indberettet forbrugsdata for el, varme, brugsvand og affald for 2008 og Hospitalerne har registreret energiforbruget gennem en lang årrække, mens ikke alle institutioner har registreret energiforbruget de foregående år. Affaldsproduktionen er endvidere ikke blevet registreret af alle virksomheder før Det er derfor kun muligt at vise udviklingen i energiforbruget for 2004 til 2009 for hospitalerne. Grønt regnskab 2008 og 2009 omfatter 3 kapitler. I kapitel 1 beskrives regionen som virksomhed og der er en kort kvalitativ beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens aktiviteter. I kapitel 2 præsenteres Region Hovedstadens holdninger, ambitioner og prioriteringer på miljøområdet. Det beskrives, hvorfor regionen anser de valgte op lysninger for at være væsentlige for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkning, dvs. de miljø og sundhedsmæssige årsager til at begrænse miljøpåvirkningen. Hvilke målsætninger, mål og indikatorer regionen har, hvordan medarbejderne inddrages i virksomhedens miljøarbejde generelt samt hvordan regionen stiller miljøkrav til sine leverandører. I kapitel 3 gøres der status på regionens væsentligste forbrug og miljøpåvirkninger, dvs. hvad der indgår af ressourcer i virksomhedernes aktiviteter og hvad der udledes til luft, brugsvand og affaldsproduktion. Det indeholder både en kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af status for energi, varme, brugsvand og affald, mens der i dette første grønne regnskab for regionen kun er en beskrivende kvalitativ status på regionens indsats på kemikalier, spildevand, miljørigtigt byggeri, miljø rigtige indkøb, transport og it. 4

5 Grønt regnskab Basisoplysninger Region Hovedstaden og dens virksomheder Region Hovedstaden er en meget stor og sammensat virksomhed med ca ansatte. Region Hovedstadens største opgave er hospitalsdrift. Men regionen driver også sociale institutioner og er dynamo i den regionale udvikling. Virksomheden Region Hovedstaden forbruger store mængder ressourcer og påvirker derfor miljøet og samfundet markant. Virksomheden har samtidig en lang række muligheder for at fremme bæredygtig udvikling til gavn for både miljøet, patienter, brugere, medarbejdere, borgere og samfundet. Region Hovedstaden Region Hovedstaden har i alt 1,7 millioner indbyggere Godt 30 pct. af landets befolkning bor i Region Hovedstaden Befolkningstætheden i Region Hovedstaden er ca. fem gange højere end landsgennemsnittet Region Hovedstaden består af 29 kommuner med Bornholms Regionskommune Regionen dækker i alt km² - eller ca. seks pct. af Danmarks samlede areal Region Hovedstaden har i alt 554 km kyststrækninger Region Hovedstaden dækker et område fra Gilleleje i nord til Dueodde i syd og fra Hundested i vest til Christians ø i øst Regionens samlede nettoudgiftsbudget for 2009 var på 30,4 mia. kr og den samlede nettoudgifter på sundhedsområdet udgjorde i alt 29,7 mia. kr., som fordeler sig med: 20,9 mia. kr. til hospitaler og psykiatri m.v., 6,6 mia. kr. til sygesikring, 1,2 mia. kr. til inversteringsgifter, 0,9 mia. kr. til administration. Psykiatri ansatte 12 hospitaler ansatte Handicap ansatte Apotek 454 ansatte Administration ca. 800 ansatte 5

6 Grønt regnskab Esbønderup Sygehus Helsingør Hospital Hillerød Hospital Hørsholm Hospital Psykiatrisk Center Nordsjælland Frederikssund Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Gentofte Hospital Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Amager Hospital Psykiatrisk Center Sct. Hans Retspsykiatrisk Center Glostrup Psykoterapeutisk Center Stolpegård Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Bispebjerg Psykiatrisk Center Rigshospitalet Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Amager Bornholms Hospital Psykiatrisk Center Bornholm Regionens sundhedsvæsen Hospitalerne i Region Hovedstaden omfatter 12 hospitaler med ca sengepladser og mere end fuldtidsansatte medarbejdere. Psykiatrien omfatter 14 centre med ca sengepladser, 9 sociale tilbud og omkring ansatte. Praksissektoren i regionen består af ca privatpraktiserende behandlere primært alment praktiserende læger og andre speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. De 29 kommuner i regionen indgår individuelle sundhedsaftaler med Region Hovedstaden bl.a. om indlæggelses- og udskrivningsforløb, om forebyggelse, genoptræning og hjælpemidler. Region Hovedstaden - Handicap driver 17 institutioner med en række specialiserede tilbud målrettet børn og voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, syns-, høre- og andre kommunikationshandicap, børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, børn og unge med kriminel adfærd. Hvordan påvirker regionens virksomheder miljøet? Region Hovedstadens omfattende aktiviteter på sundhedsområdet påvirker miljøet ved at anvende store mængder fossile brændstoffer, udlede klimapåvirkende gasser, anvende kemikalier og lægemidler, udlede spildevand og producere betydelige mængder affald - for blot at nævne nogle eksempler på, hvordan regionen påvirker miljøet i en negativ retning. Fysisk består virksomheden af en betydelig bygningsmasse, hvori der foregår mange meget forskelligartede aktiviteter inden for sundhedsområdet. Der foretages løbende en række ombygninger af hospitaler og institutioner og der planlægges nogle af de største hospitalsbyggerier i mange år. Virksomheden Region Hovedstaden har derfor som bygherre og som ansvarlig for driften gode muligheder for selv at påtage sig et ansvar og anvende mindre miljøbelastende kemikalier og gennemføre energibesparelser. Regionen indkøber store mængder produkter og en række serviceydelser som påvirker miljøet. Regionens underleverandører er inden for områder som for eksempel energi, ambulanceføring, rengøring, vaskeri, kantinedrift og affaldshåndtering. 6

7 Grønt regnskab Transport af regionens medarbejdere til og fra arbejde samt transport af patienter, prøver mv., som led i sygdomsbehandlingen, påvirker ligeledes miljøet ved emission af drivhusgasser og partikler til luften. Såvel byggerierne, indkøb og transport har indflydelse på miljøet både direkte og indirekte. Dels ved anvendelse af ressourcer fra andre verdensdele og dels ved at udlede stoffer, der påvirker det globale miljø. Regionen påvirker således ikke kun miljøet lokalt, men også indirekte miljøet og ressourceforbruget i andre regioner og verdensdele gennem sit valg af materialer og produkter. Region Hovedstaden har fokus på miljøpåvirkningerne i alle faser lige fra design af nye byggerier og valg af materialer til den daglige drift og indkøb af produkter og serviceydelser. Region Hovedstadens forbrug og udledninger i 2009 Emission til luft Drivhuseffekt tons CO 2 Ressorcer/Forbrug Indkøb af produkter og serviceydelser ca. 10 milliarder Energiforbrug MWh varmeforbrug 66 % elforbrug 34 % Brugsvandforbrug 1,2 mio m 3 Økonomi Regionens samlede nettoudgifter 30,4 mia. kr. Sundhedsområdet 29,7 mia. kr. Transport Patienter Medarbejdere CO 2 Bygningsmasse ca. 1,9 mio m 2 Affald Total tons Forbrænding tons Genbrug tons Klinisk Risikoaffald tons CO 2 Spildevand Kemikalier Lægemidler Miljøgodkendelser og tilladelser Hospitalerne har ikke egentlige miljøgodkendelser, men spildevandsområdet og de enkelte hospitalers udledninger til de kommunale spildevandssystemer er reguleret gennem kommunale spildevandstilladelser. 7

8 Grønt regnskab Ledelsens redegørelse visioner, målsætninger og indsatsområder Miljøpolitik Regionen har ikke vedtaget en overordnet miljøpolitik, men bæredygtighed og miljø indgår som elementer i forskellige politikker og planer vedtaget af regions rådet. Det er Kvalitet i byggeri, Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21), Generalplan-fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden for fremtidens byggerier, Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21), Regional Udviklingsplan, Indkøbspolitikken mv. Miljøindsatsen og bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden er en konstant opvejning mellem økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forbedringer. Regionen tilstræber at samtænke og sammenkoble disse tre dimensioner i sine beslutninger. Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21) ØKONOMI Udbudspolitik Regional Udviklingsplan MIL JØ Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Indkøbspolitik Kvalitet i byggeri Generalplan Arbejdsmiljøpolitik SAMFUND Vision Region Hovedstadens vision er, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil. (Regional Udviklingsplan) Regionen vil aktivt arbejde for, at regionens egne virksomheder udvikles i en bæredygtig retning, så regionen internt gør, hvad den kan for at opfylde denne vision. Region Hovedstadens virksomheder skal på sigt drives gennem bæredygtige principper ved løbende reduktioner og miljøpåvirkninger. Det skal ske ved totaløkonomiske vurderinger så der opnås mest miljø for pengene. Visionen skal virkeliggøres ved, at organisationen har særligt fokus på de væsentligste miljøpåvirkninger ved at forbedre relevante kompetencer samt ved at igangsætte initiativer til fremme af visionen, herunder etablering af et miljø- og energiledelsessystem. 8

9 Grønt regnskab Værdigrundlag Region Hovedstaden har fire grundlæggende værdier, der skal inspirere ledere og medarbejdere i det daglige arbejde. Disse værdier, der blev vedtaget af regionsrå- det i begyndelsen af 2009 med strategi for bæredygtig udvikling, vil også være grundlaget for det langsigtede arbejde hen imod bæredygtig udvikling. De grundlæggende værdier er: Professionalisme Robusthed Ordentlighed Fremsynethed Professionalismen sikres ved fortsat kompetenceudvikling af nøglepersoner med ansvar for og direkte relationer til Bæredygtighedsstrategien. Igennem et planlagt systematisk miljøarbejde, herunder en forbedret styring af ressourceforbrug og formindskelse af miljøpåvirkningen, sikres det, at kompetencerne fortsat udvikles. Robustheden sikres ved at etablere miljø- og energiledelsessystemer, som relevante nøglepersoner tager ansvaret for. Herved sikres, at systemerne er fast forankret i driften af regionens virksomheder og at resultater fastholdes, dokumenteres og videreudvikles. Ordentlighed sikres ved, at regionens prioriteringer bygger på forebyggende principper, herunder at bæredygtighedsarbejdet tilgodeser forebyggelse af såvel miljøpåvirkninger som påvirkningen af borgernes sundhedstilstand. Fremsynethed sikres ved, at regionen prioriterer en bæredygtig udvikling og at regionen påtager sig rollen som model for ansvarlig miljømæssigt adfærd, ikke alene med lokale initiativer, men også initiativer som har et globalt sigte. Strategi for bæredygtig udvikling Målsætninger Region Hovedstaden har vedtaget tre overordnede målsætninger for, hvordan virksomheden vil arbejde med miljøområdet og udvikle virksomheden i en bæredygtig retning. Det handler om at gøre det rigtigt fra starten, så man undgår miljøproblemer og dyre udgifter til løsning af problemerne efterfølgende. Regionen vil effektivisere miljøindsatsen Region Hovedstaden arbejder for, at hovedstadsregionen skal blive et endnu bedre sted at arbejde, bo og leve i. Regionen vil derfor indkøbe og bygge bæredygtigt, hvor det er muligt. Region Hovedstaden vil arbejde systematisk med at udarbejde procedurer og retningslinjer for at få miljøaspektet ind i beslutningerne så tidligt som muligt. Miljøledelse er en forudsætning for styringen og opfølgningen på de mål regionen sætter sig. Kun med kompetente og engagerede medarbejdere kan regionen opnå konstante forbedringer. Regionen vil spare på ressourcerne At spare på ressourcer som energi, brugsvand og produkter er ikke bare i de fleste tilfælde god økonomi, men også godt ud fra et miljøsynspunkt. Regionen anvender store mængder el og varme. Det påvirker klimaet. Det samme er tilfældet med transporten. Regionen har et omfattende ressourceforbrug af produkter og byggematerialer, der kan indeholde miljø og sundhedsfarlige stoffer. Udledninger fra transporten er endvidere sundhedsskadelige. Miljø og sundheds farlige stoffer kan spredes og påvirke mennesker og økosystemer. Regionen vil etablere en stærk miljøprofil For at nå langsigtede mål på miljøområdet kræver det både store og små forandringer. Region Hovedstaden er lydhøre for, hvad der sker i omverdenen, men også hvilke muligheder regionen har for at påvirke udviklingen på miljøområdet. Med ca medarbejdere, der hovedsageligt arbejder inden for sundhedsområdet, oparbejder regionen viden og erfaringer af stor værdi for samfundet. Regionen kan på forskellig vis bidrage til en positiv samfundsudvikling, eksempelvis gennem formidling af forskning mellem miljø og sundhed, gennem uddannelse af medarbejdere samt gennem vores regionale udvikling. 9

10 Grønt regnskab De overordnede målsætninger i Strategi for bæredygtig udvikling Effektivitet ved planlægning, drift, projektering og indkøb inden for de udvalgte parametre Region Hovedstaden vil håndtere miljøforholdene systematisk og fremadrettet i lokalt og globalt perspektiv Region Hovedstaden vil have fokus på organiseringen af miljøarbejdet Region Hovedstaden vil implementere et miljø- og energiledelsessystem som et centralt værktøj Spare på ressourcerne, begrænse miljøpåvirkningen og fremme bæredygtig udvikling inden for de udvalgte parametre Region Hovedstaden vil begrænse brugen af ressourcer, og optimere brugen heraf Region Hovedstaden vil løbende begrænse miljøpåvirkningerne Region Hovedstaden vil forberede og iværksætte aktiviteter hen imod bæredygtig udvikling Etablere en stærk miljøprofil for Region Hovedstaden Region Hovedstaden vil have fokus på miljøforbedringer gennem handlinger og handlingsplaner Region Hovedstaden vil være en kompetent og synlig aktør på miljøområdet Region Hovedstaden vil sprede viden om succeshistorier og opnåede resultater Regionens væsentligste miljø - på virkninger Regionens virksomheder har gennem en årrække arbejdet med miljø og energiforhold og der er gennemført screeninger af, hvilket forbrug og hvilke aktiviteter, der giver anledning til de største miljøpåvirkninger. Input /output Energi HOSPITAL Luft og klima Brugsvand Spildevand Materialer Kemikaler Affald 10

11 Grønt regnskab Fælles for de forbrug og miljøpåvirkninger, der er udpeget som væsentligst er, at de, trods meget forskellige byggerier og aktiviteter, går igen på alle regionens virksomheder, som drives i den fusionerede region. Region Hovedstaden har et stort ressourceforbrug og anvender store mængder energi, kemikalier og lægemidler. De væsentligste direkte påvirkninger af miljøet sker ved udledning til luften, primært som CO 2, samt til recipienter ved udledning af spildevand via renseanlæg. Regionens virksomheder producerer endvidere betydelige mængder affald, der ved bortskaffelsen påvirker miljøet. Regionens ressourceanvendelse Energi Regionen er storforbruger af energi. Der bliver bl.a. brugt meget energi på køling, opvarmning, ventilation, lys og udstyr. Der er både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at reducere energiforbruget og CO 2 udledningen fra hospitaler og institutioner. Selvom der løbende er gennemført energiforbedrende foranstaltninger, er der stadig et stort potentiale for yderligere forbedringer og energibesparelser. Internationale klimaaftaler, national regulering, ressourceknaphed og stigende energipriser er andre vigtige incitamenter til at arbejde for energibesparelser. Kemikalier Regionen påvirker miljø og sundhed med miljøbelastende stoffer. Anvendelse af store mængder kemikalier og lægemidler er en forudsætning for et moderne sundhedssystem. Regionen lægger stor vægt på at begrænse miljøpåvirkningen ved fortsat at kortlægge og substituere anvendelsen af de farligste stoffer og begrænse udledningen. Derfor er kemikalieområdet prioriteret som et meget væsentligt indsatsområde. En række af de produkter og byggematerialer, der anvendes i regionen indeholder stoffer, har en kendt potentiel effekt på miljø og sundhed. Hormonlignende stoffer, blødgørere og pthalater udgør for eksempel et stigende sundhedsproblem. Generelt udsættes befolkningen for et meget stort antal kemikalier. Kemikalier er med til at fremkalde sygdomme som kræft, allergi, barnløshed mv. Sygdomme som er ressourcekrævende at behandle. Kemikalieanvendelsen i sundhedssektoren påvirker således det interne arbejdsmiljø og det lokale ydre miljø. Men også det globale ydre miljø. Visse kemikalier, f.eks. CFC og HCFC-gasser, påvirker miljøet på globalt plan, da de er med til at nedbryde ozonlaget. Et andet kemikalie, der påvirker miljøet på globalt plan, er lattergas (N 2 O). Lattergas er med til at øge drivhuseffekten og set i forhold til CO 2, er lattergas knapt 300 gange så skadeligt, dvs. at for hvert kg lattergas der udledes, svare det til 300 kg CO 2. På bare et af regionens hospitaler blev der i brugt 3522 kg lattergas, hvilket svarer til 1049 ton CO 2. Mens andre kemikalier har en mere lokal påvirkning, det kan være LAS i vaskemidler, der, når det kommer ud i naturen med spildevandet, er med til at forskyde konkurrencen i økosystemet. Valget af kemiske produkter og materialer, hvordan de håndteres, opbevares og bortskaffes har derfor en betydning for virksomheders påvirkning af sundhed og miljø. Det gælder både når der skal bygges nyt og indkøbes produkter og serviceydelser. Brugsvand Brugsvand er en knap ressource i Region Hovedstaden og der bliver mindre af den. Årsagen er dels, at vandboringer lukker, da kvaliteten er for ringe på grund af forureninger af jorden, dels fordi der sker en intensiv vandindvinding og dermed sænkning af grundvandsspejlet. Mange af regionens virksomheder har gennem årene gjort en stor indsats for at spare på brugsvandet. Men der anvendes stadig store mængder brugsvand på regionens virksomheder - ca. 1,2 million m 3 om året. Regionen vurderer derfor fortsat området for væsentligt og vil i såvel planlægning og projektering, som i den daglige drift fortsætte arbejdet med at mindske brugsvandforbruget. Regionens udledninger Luft Regionen udleder betydelige drivhusgasser, SO 2, NOx og sundhedsskadelige partikler fra hospitaler og institutioner, som primært skyldes energiforbruget. Luftforureningen udledes fra regionens virksomheder i forbindelse med en række forskellige aktiviteter tilknyttet bygningsdrift, nybyggeri og renoveringer, indkøb af varer og service, transporten af personer og varer. Regionen ønsker at spille en væsentlig rolle i indsatsen for et bedre klima. Regionen vil begrænse luftforureningen ved at gøre det rigtigt fra starten dvs. ved at indtænke energirigtige løsninger i nybyggerier, reno- 11

12 Grønt regnskab vere den eksisterende bygningsmasse, optimere driften, indkøbe energirigtigt samt mindske energiforbruget ved transport tilknyttet virksomhederne. CO 2 og andre drivhusgasser er væsentlige, da de medfører en øget drivhuseffekt og dermed en stigning i temperaturen på jorden og medfølgende klimaændringer. Emissioner af SO 2 og NOx forværrer åndedrætssygdomme regionalt og giver syreregn, der lokalt ødelægger skove, søer og bygninger. NOx kan endvidere medvirke til næringsstofbelastning i søer og haver. Udledningen af flygtige organiske forbindelser (VOC) er også et problem, da det medvirker til fotokemisk ozondannelse, der forværrer åndedrætssygdomme og er ødelæggende for materialer og planter. Spildevand Regionens virksomheder udleder store mængder spildevand, der går via de kommunale renseanlæg til recipienterne dvs. Øresund og Kattegat. Spildevandet indeholder såvel kemikalier som medicinrester. Region Hovedstaden har sat fokus på spildevandsområdet og vil tage udfordringen op med at kortlægge, begrænse og rense de væsentligste steder. Udledning af kemikalier og lægemidler med spildevandet kan have en toksisk påvirkning af renseanlæg og recipienter. Speciallægemidler til behandling af kræft, HIV infektioner, psykofarmaka udgør en potentiel miljøbelastning af ferske og marine vandområder og en række af stofferne er persistente i vandmiljøet, dvs. at de ikke nedbrydes eller kun nedbrydes meget langsomt. Hospitalernes spildevand vil altid indeholde medicinrester og bakterier, da de udskilles fra patienterne via fæces og urin. Medicinrester, herunder antibiotika, påvirker miljøet i negativ retning og kan potentielt medvirke til at fremme antibiotikaresistens. Affald Regionens virksomheder producerer affald svarende til flere provinsbyer. For at mindske ressourcetabet og miljøpåvirkningen har regionens virksomheder arbejdet på en større genanvendelsesgrad og mindre affald til forbrænding. Endvidere har flere hospitaler haft fokus på medarbejderes sundhed ved håndteringen af affaldet. Men der er stadig store udfordringer på affaldsområdet og regionen har derfor valgt affald som et indsatsområde af hensyn til det ydre miljø, arbejdsmiljøet, sikkerheden og økonomien. De største fraktioner er dagrenovation, men der er også betydelige mængder kontoraffald, byggeaffald, kemikalieaffald samt klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald er klart den dyreste fraktion at bortskaffe. Derfor er det også økonomisk en god ide, at effektivisere sorteringen, da blot lidt klinisk risikoaffald blandet i dagrenovationen giver anledning til, at det hele takseres til den høje pris. Langt den største del af affaldet går til forbrænding, noget bliver genanvendt og endelig skal en del af det affald, der produceres på hospitalerne specialbehandles, hvilket er omkostningstungt. En stor del af det affald, der produceres i regionen, forbrændes på de store centrale forbrændingsanlæg. Det udleder CO 2 og regionens affaldsproduktion har derfor en indirekte negativ påvirkning på klimaet. Regionens muligheder for at gennemføre miljøforbedringer De konkrete handlemuligheder dækker et bredt felt lige fra optimering af driften, ændret adfærd, renovering og projektering af nye miljø - og energioptimale bygninger til at indkøbe miljømærket udstyr. Det forudsætter viden, organisering og ledelsesværktøjer samt en god kommunikation til medarbejdere, partnere og leverandører. Et eksempel på, hvordan regionen kan nå sine mål på energi- og klimaområdet er, at den sætter ind på alle de felter, der kan resultere i en mindre udledning af drivhusgasser. Både når man bygger nyt, indkøber produkter og serviceydelser, vælger it-løsninger og i den daglige drift er der fokus på de mest energirigtige og mindst CO 2 belastede løsninger. Man skal sørge for, at den tilstrækkelige viden er til stede og bliver spredt. Man skal arbejde systematisk med energiledelse, evaluere og rapportere for at følge den samlede udvikling for at kunne vurdere om indsatsen står mål med effekten eller man skal prioritere sin energiindsats anderledes. I nedenstående figur er det illustreret, at regionen har en række handlemuligheder, der hver især er nødvendige for at gennemføre regionens vision, målsætninger og mål og opnå de ønskede effekter på miljø og sundhed. 12

13 Grønt regnskab Etablering af miljø- og energiledelse og afrapportering Etablering af tværgående netværk blandt miljøansvarlige og miljømedarbejdere Kompetenceudvikling og opbygning af viden Kommunikation og formidling Miljøvurdering af alle relevante beslutninger Miljørigtigt udbud og indkøb Miljørigtig drift Bæredygtigt byggeri Energi Luft og klima Brugsvand Spildevand Kemikaler Affald Miljørigtig transport H A N D L E M U L I G H E D E R INDSATSOMRÅDER Energi og miljøledelse Region Hovedstaden vil gradvist indføre energi og miljøstyring på alle hospitaler og institutioner. For at opnå resultater vil alle handlemuligheder blive anvendt. Energi og miljøledelse indeholder fire elementer status på miljøbelastningen (det grønne regnskab), opfølgning, planlægning af nye mål (handlingsplan) og gennem førelsen. Det grønne regnskab vil fremover blive koblet til regionens økonomiske regnskab. Status Grønt Regnskab Gennemførelse Opfølgning Planlægning Handlingsplan 13

14 Grønt regnskab Organisering og inddragelse af medarbejdere På de fleste virksomheder varetages miljøopgaverne af arbejdsmiljømedarbejdere eller af de tekniske chefer. Glostrup Hospital har en miljøkoordinator ansat. På Regionsgården er der tre stabe, der arbejder med miljø og bæredygtighed. Koncern Regional Udvikling arbejder med bæredygtighed primært med fokus på regionen som areal bl.a. med den Regionale Udviklingsplan og Klimastrategi. Koncern Miljø arbejder med oprensning af forurenede grunde. Koncern Økonomi, Bygherreafdelingen arbejder med bæredygtighed, miljø, energi og Klimatrategi i forhold til regionen som virksomhed. Region Hovedstaden har fokus på den interne organisering af energi og miljøarbejdet med henblik på implementeringen af regionsrådets energi og miljømål. Virksomhedernes tekniske chefer og miljøansvarlige medarbejdere er allerede inddraget i arbejdet og vil fremover i stigende grad blive inddraget i arbejdet med at udvikle regionens virksomheder i en bæredygtig retning. 14

15 Grønt regnskab Oplysninger om miljøforhold Energi, varme og CO 2 udledning Region Hovedstadens hospitaler og institutioners betydelige energi- og varmeforbrug giver anledning til udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Grønt regnskab er den første status på regionens samlede energi- og varmeforbrug samt CO 2 udledning. Ved at omsætte varme og elforbrug til CO 2 udledninger synliggøres hverdagens CO 2 udledning for brugerne. Der sættes således øget fokus på klimaudfordringen. I grønt regnskab for opgøres udelukkende det årlige forbrug af el og varme samt udledningen af CO 2 fra bygningsdriften i de regionale bygninger. Andre af regionens aktiviteter, som f.eks. transport giver anledning til CO 2 udledning, men de er ikke opgjort for Status Hospitaler og institutioner har over en årrække gennemført energibesparelsesprojekter og løbende begrænse energiforbruget. Det er en udfordring, blot at opretholde disse besparelser. Men der sættes disse år konstant nye initiativer i gang, nye teknikker introduceres, energipriserne stiger og der sker løbende stramninger i takt med offentliggørelse af ny viden om klimaændringernes omfang og effekter. Såvel EU som Folketinget har sat mål for CO 2 reduktion. Region Hovedstaden har også selv opsat mål for reduktion af CO 2 og vil gøre, hvad den kan for at tænke energirigtige løsninger og inddrage totaløkonomiske beregninger, når der skal vælges løsninger til de energiforbrugende aktiviteter i regionen. Regionens handlemuligheder for reduktion af energiforbrug og CO 2 udledning Miljørigtigt udbud og indkøb Miljørigtig drift Bæredygtigt byggeri Energi Luft og klima Brugsvand Spildevand Kemikaler Affald Miljørigtig transport HANDLEMULIGHEDER INDSATSOMRÅDER 15

16 Grønt regnskab Region Hovedstadens målsætninger for luftforureningen er at reducere partikelforureningen og kvælstofudledningen til minimum EU s grænseværdier og herigennem nedbringe antallet af luftvejsrelaterede sygdomme. Tilsvarende er målet at mindske udledningen af CO 2 med mindst 20% i forhold til i dag inden 2015, så internationale klimaaftaler kan overholdes. Regionale Udviklingsplan Ved byggeprojekter skal det sikres, at der lægges vægt på bæredygtige og driftsøkonomiske og miljømæssige analyser i forbindelse med udarbejdelse af projekter. Et hospital er en miljø og energimæssig tung virksomhed. Det er vigtigt at energiforbruget minimeres ved, at der i projekteringsfasen foretages energibevidste beregninger og indkøb samt efterfølgende gives oplysninger om energirigtig adfærd til personalet. Der skal anvendes energi og miljøvenlig projektering af opgaverne Generalplan-fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden Delmålsætning Region Hovedstaden vil fortsætte arbejdet med at identificere og implementere energibesparelser ved hjælp af såvel traditionelle metoder som ved anvendelse af nye innovative måder at drive virksomheden på, således at et mindre CO 2 aftryk fra virksomheden Region Hovedstaden opnås. Region Hovedstaden vil arbejde for: At indføre et miljø- og energiledelsessystem for blandt andet at få et samlet overblik over besparelsespotentialet samt vedligeholde og udbygge hidtidige energibesparelser. At identificere energibesparelser inden for bygningsdriften, herunder f. eks. de tekniske installationer, såsom ved udskiftninger og bedre styring af ventilatorer, pumper, belysning samt optimeringer af varmeforbruget. At fremme bæredygtige energiløsninger allerede i planlægnings- og projekteringsfasen ved nybyggeri, renoveringer og ombygninger, for eksempel gennem at vælge vedvarende energikilder. At fremme brugen af energivenlige produkter og tjenesteydelser ved indkøb. Kravene til energivenlige indkøb vil blive præciseret i udbud og koordineres med de mange andre hensyn, som krævet i indkøbspolitikken. At anskaffe benzin- og dieselkøretøjer til regionens virksomheder og i stabs- og servicefunktionerne, som fremover lever op til de høje EU-miljønormer (jf. en beslutning i Budget 2009). At muligheden for anskaffelse af andre køretøjer baseret på bæredygtige drivmidler undersøges. Strategi for bæredygtig udvikling 16

17 Grønt regnskab Fælles mål for energiområdet at tilstræbe at få bedre overblik over og kendskab til de enkelte anvendelsesområders betydning for energiforbruget. Systematiske kortlægninger af energiforbruget vil være en måde at få overblik på. Herudfra vil hvert anvendelsesområde kunne opgøres mere præcist. Det tilstræbes at energiforbruget reduceres. Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Tværgående indsatser på energiområdet Indsats Formål Ansvarlig Indikator Virksomhederne vil tilstræbe at foretage systematiske kortlægninger af varme- og elektricitets forbruget fordelt på anvendelsesområder Bedre beslutningsgrundlag for varme- og elbesparelser Virksomhederne Opgørelse over energiforbrugets fordeling på anvendelsesområder Virksomhederne vil tilstræbe at foretage energimærkning af bygninger Bedre beslutningsgrundlag for varme- og elbesparelser Den centrale administration Energimærker for bygningerne Virksomhederne vil tilstræbe at identificere og gennemføre energi forbedrende foranstaltninger Reduktion af el- og varmeforbrug Virksomhederne Oversigt over de mest attraktive løsninger, driftsbesparelser og reduktion i CO 2 -udledninger Virksomhederne vil tilstræbe at benytte energisparekampagner for ensartede institutioner f.eks. gennem indgåelse af Kurveknækker aftaler Reduktion af elforbrug gennem holdnings- og adfærdsændring Den centrale administration Antal kampagne og kampagnematerialer, Nedbringe CO 2 -udslip og driftsomkostninger Tilbud om deltagelse i regelmæssige ERFA-møder på energi området for driftsansvarlige fra regions virk - som heder Vidensdeling og spredning af bedste praksis Den centrale administration Antal afholdte møder, Evalueringsresultat, mødedeltagere Handlingsplan for bæredygtig udvikling 17

18 Grønt regnskab Glostrup Hospital sparer på over 1 mio. kr. på varmen Bæredygtighed er blevet et kodeord på Glostrup Hospital og det giver resultater. Der er mange initiativer til at nedbringe energiforbruget, både ved indkøb af energibesparende udstyr og ved at ændre på bestående installationer. Vi har allerede sparet 1 mio. kr. ved at ombygge vores varmesystem fra damp til brugsvand. Og vi regner med en yderligere besparelse, når vi har fået konverteret hele varmesystemet, fortæller miljø- koordinator Jan Søderberg, Glostrup Hospital. Han er ikke i tvivl om, at vejen frem er at tænke langsigtet og visionært både når man vurderer eksisterende installationer og ved ombygninger. Derfor vælger ledelsen også at bruge besparelserne til at foretage flere energisparetiltag. Alt sammen noget der i sidste ende giver bedre miljø og bedre økonomi, siger Jan Søderberg. 18 Fakta Hospitalet bliver nu opvarmet primært af to varmtvandskedler samt en kraftvarmecentral bestående af 3 gasmotorer. Kraftvarmeanlægget producerer ca. tre gange mere elektricitet end hospitalet kan forbruge og forsyner Dong Energy s net, med den overskydende produktion. Kraftvarmeværket er yderst miljøvenligt og udnytter i dag ca. 90 % af energien fra naturgassen. Til sammenligning gav de gamle dampkedler et varmetab på ca. 80% - en årlig udgift på 1 mio. kr.

19 Grønt regnskab Status i tal Regionens energiforbrug (el og varme) er opgjort for hele regionen som virksomhed dvs. for alle hospitaler, psykiatrien, handicapinstitutioner, Apoteket samt Regionsgården. Opgørelsen omfatter ikke energiforbrug i forbindelse med udlicitering af vask, madordninger m.v. Regionens samlede energiforbrug var Mwh i 2008 og MWh i Opgørelsen af energiforbruget dækker varme og el. I tabel vises en oversigt over fordelingen af forbruget samt hvor meget CO 2, der udledes samlet fra regionen. Hospitaler er meget energiforbrugende, og de har derfor det største for brug og udleder mest CO 2. Tabel Samlede energiforbrug, elforbrug, varmeforbrug (brutto), CO 2 udledning for angivet i MWh og tons Enhed Apotek Hospitaler Handicap Psykiatri Regionsgården I alt (n=1) (n=12) (n=14) (n=12) (n=1) Samlet energiforbrug MWh Forbrug af varme -målt MWh Forbrug af varme MWh graddagekorrigeret Forbrug af el MWh CO 2 udledning tons (n=1) (n=12) (n=14) (n=13) (n=1) Samlet energiforbrug MWh Forbrug af varme -målt MWh Forbrug af varme MWh graddagekorrigeret Forbrug af el MWh CO 2 udledning tons Figur viser det samlede energiforbrug fordelt på varmeforbrug og elforbrug. Regionen bruger det meste energi på opvarmning og produktion af varmt brugsvand. Samlet Energiforbrug MWh MWh Målt varmeforbrug 63 % El-forbrug 37 % Målt varmeforbrug 66 % El-forbrug 34 % 19

20 Grønt regnskab Varme Regionen brugte i 2008 og 2009 hhv MWH og MWH til at varme regionens bygninger op samt at producere varmt vand. Varmeforbruget til opvarmning af bygninger er afhængig af udetemperaturen. For at kunne sammenligne data fra år til år, omregnes varmeforbruget derfor til, hvad forbruget ville være på et normalt år. Et normalår har 3012 graddage, mens der i er målt hhv graddage og graddage (ELO skyggedage). I figur og tabel ses regionens varmeforbrug fordelt på virksomheder. Det ses, at hospitalerne er klart de største forbrugere af varme. Figur viser det graddage korrigerede varmeforbrug fordelt på regionens virksomhedsgruppe (MWh) Samlet Graddagekorrigeret Varmeforbrug MWh fordelt på virksomheder MWh fordelt på virksomheder Hospitaler 85,6 % Hospitaler 85,7 % Administration 0,6 % Apotek 0,2 % Handicap 2,9 % Psykiatri 10,7 % Administration 0,5 % Apotek 0,5 % Handicap 2,7 % Psykiatri 10,6 % Regionen anvender forskellige typer fyringsmedier til opvarmning af bygningerne, hvilket kan ses på figur Der anvendes mest fjernvarme 68% i 2008 og 59,9% i 2009, men damp anvendes også på en række hospitaler og leverer 13 % i 2008 og 26 % i 2009 af regionens varme. Flere steder anvendes der stadig olie 5,1% i 2008 og 0,3% i 2009, som bl.a. giver anledning til forholdsvis høj CO 2 udledning pr. produceret kwh. Figur viser det samlede graddagekorrigerede varmeforbrug fordelt på fyringsmedier. 20

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Sammenfatning...4 3 Basisoplysninger...8

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Forbruget af el, varme og vand 7 - Totalforbrug hospitalerne 9

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................. 5 1 Miljøstyring i Københavns Amt......... 6 2 Københavns Amts energi-

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder

Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til visitering 1. Indledning Vejledningen bruges som tjekliste, når virksomheden og Carbon 20 medarbejder skal vurdere,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 Strategi og handlingsplan 2011 Region Hovedstaden Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 Bæredygtighed på regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2013. Grønt regnskab 2013. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2013. Grønt regnskab 2013. Region Hovedstaden. Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Grønt regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Region Hovedstaden Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe 2 GRØNT REGNSKAB 2013 Indholdsfortegnelse Forord...4 1 Indledning...5

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Flonidan A/S Miljørapport 2012

Flonidan A/S Miljørapport 2012 2012 Miljørapport Flonidan A/S Miljørapport 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 2 1. Ledelsens beretning 3 2. Beskrivelse af virksomheden 4 3. Redegørelse for medarbejderinddragelse 6 4.

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune PRÆSENTATION Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk Miljøsagsbehandler i Hvidovre bl.a. for Hvidovre Hospital Tovholder for hospitalsgruppen i Lynettefællesskabet og i KLs arbejdsgruppe om hospitalsspildevand

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

grønne regnskaber og miljøledelse

grønne regnskaber og miljøledelse Beretning til statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse April 2002 RB B201/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, metode og afgrænsning... 13 A. Indledning...

Læs mere