AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark"

Transkript

1 Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt mellem Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og KL i foråret De består af otte overordnede mål med en række indikatorer, som følges tæt fra år til år. I år udgives statusrapporten for tredje gang. De 8 nationale mål med deres 36 indikatorer er første skridt i omstillingen af sundhedsvæsenet til et større fokus på kvalitet og værdi for borgerne. I Region Syddanmark indgår de nationale mål og data også i det tværsektorielle arbejde, hvor der er nedsat en følgegruppe for økonomi, kvalitet og effekt. Indeværende afrapportering af de 8 nationale mål afgrænser sig til de indikatorer, der er vurderet som værende indikatorer med den mest tværsektorielle karakter. Det Administrative Kontaktforum har således valgt at fokusere på følgende indikatorer: Fokus 1: Akutte genindlæggelser inden for 30 dage, somatik Fokus 2: Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene, antal dage pr borgere Fokus 3: Ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge og sygehuse), pct. Fokus 4: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år), antal indlæggelser pr ældre Fokus 5: Daglige rygere i befolkningen (16+ år), pct. Nedstående er et uddrag fra statusopgørelsen Nationale mål for sundhedsvæsnet udgivet af Sundhedsministeren, Danske Regioner og KL 6. september Statusopgørelsen baserer sig på tal fra 2017.

2 Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september Hvordan skal de enkelte markeringer læses Udviklingen i de nationale mål følges via en trafiklysmarkering, der angiver, hvor den enkelte region eller kommune bevæger sig hen i forhold til de nationale mål. Farverne angiver, hvordan regioner og kommuner har udviklet sig det foregående år, og hvordan de er placeret i forhold til landsgennemsnittet. Det er hensigten, at både regionerne og kommunerne skal kunne følge indikatorerne og lære af bedste praksis. Opsummering for Region Syddanmark Fokus 1 Fokus 2 Fokus 3 Fokus 4 Indikator Akutte genindlæggelser inden for 30 dage, somatik Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene Ajourførte medicinoplysninger i Almen praksis Forebyggelige indlæggelser blandt ældre måleenhed Antal somatiske genindlæggelser som andel af samlet antal somatiske indlæggelser i pct. Antal dage pr borgere Ajourføring i pct. 65+ år, antal indlæggelser pr ældre 11,1 % Status ,3 dage 14,7 % i almen praksis 48,4 indlæggelser Udvikling fra for regionen Nievauet i forhold til landsgennem snittet Fokus 5 Daglige rygere i befolkningen (16+ år), andel af befolkning i pct. 18,7 % Afrapporteringen afsluttes med en opsummering af potentielle fokusområder med udgangspunkt i de udvalgte indikatorer.

3 Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september 2018 Fokus 1: Akutte genindlæggelser inden for 30 dage, somatik Overordnet mål for indikatoren, er at skabe: Bedre sammenhængende patientforløb Indikator mål: Antal somatiske genindlæggelser (akut indlæggelse senest 30 dage efter seneste udskrivning) som andel af samlet antal somatiske indlæggelser, pct. Indikator beskrivelse: En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Bemærk. Der er sket en ændring af definitionen for Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage. Den tidligere definition af genindlæggelser har været udfordret grundet bl.a. organisatoriske ændringer og ændret registrering som følge af etableringen af fælles akutmodtagelser (FAM). Dette har medført, at indikatoren dels har undervurderet niveauet af genindlæggelser og dels påvirket sammenligneligheden over tid og mellem regioner og kommuner. Der er dermed udarbejdet en ny definition, der er mere retvisende og øger sammenligneligheden på tværs. Indikatorerne er metodisk forskellige og derfor kan opgørelser efter de to metoder ikke sammenlignes. Se den nærmere beskrivelse af den nye definition på: Udvikling og regionalt niveau 3. Region Syddanmark ligger bedre end landsgennemsnittet Da definitionen for Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage er blevet ændret, vurderes det ikke meningsfuldt at aflæse udviklingstendensen fra 2016 til Kommunalt niveau Niveau i forhold til landsgennemsnittet Esbjerg, Kolding, Aabenraa og Fanø kommuner ligger dårligere end landsgennemsnittet. Sønderborg og Fredericia ligger på landsgennemsnittet. De resterende kommuner i Region Syddanmark ligger alle bedre end landsgennemsnittet. Vurdering/tiltag/status på området: Overordnet er vurderingen, at Region Syddanmark ikke har væsentlige udfordringer, hvad angår antallet af genindlæggelser. Der er dog forsat behov for en fokuseret indsats og Region Syddanmark arbejder sammen med kommunerne på en bred vifte af indsatser for at reducere akutte genindlæggelser. Der er således igangsat en række tværfaglige og tværsektorielle projekter mellem sygehusene og de enkelte kommuner, hvor der afprøves indsatser med henblik på at reducere antallet af genindlæggelser.

4 Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september 2018 Fokus 2: Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene Overordnet mål for indikatoren, er at skabe: Bedre sammenhængende patientforløb Indikator mål: Antal færdigbehandlingsdage på somatiske sygehuse pr borgere. Indikator beskrivelse: Antallet af dage beregnes som antal kalenderdage mellem to datoer (hvis dato for registrering af færdigbehandling er den samme som udskrivningsdato er antallet 0). Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Sygehusets administrative opgaver er desuden udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten. Udvikling og regionalt niveau 4 Region Syddanmark ligger bedre end landsgennemsnittet og har haft en uændret udvikling fra 2016 til Niveau i forhold til landsgennemsnittet og kommunal udvikling Udvikling og kommunalt niveau Esbjerg, Assens, Nyborg og Svendborg ligger dårligere end landsgennemsnittet, og har haft en negativ udvikling fra 2016 til 2017 De resterende kommuner ligger bedre end landsgennemsnittet. Billund, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Langeland, Middelfart, Sønderborg, Varde og Vejle kommuner har dog haft en negativ udvikling fra 2016 til Vurdering/tiltag/status på området: Overordnet er vurderingen, at Region Syddanmark ikke har væsentlige udfordringer, hvad angår antallet af færdigbehandlede sengedage. Dog indikerer niveauet af færdigbehandlede sengedage i Assens, Esbjerg, Nyborg og Svendborg kommuner, at der er et potentiale i at reducere antallet af færdigbehandlede sengedag til regionsgennemsnittet i disse kommuner.

5 Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september 2018 Fokus 3: Ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge og sygehusene) Overordnet mål for indikatoren, er at skabe: Bedre sammenhængende patientforløb Indikator mål: Antal ajourføringsmarkringer i FMK i almen praksis for borgere med kommunal medicinadministration som andel af det samlede antal FMKkonsultationer i almen praksis for borgere med kommunal medicinadministration, pct. Indikator beskrivelse: Indikatoren er et udtryk for på den praktiserende lægers brug af ajourføringsknappen i FMK i forhold til antallet af ændringer i en patients medicinering, forstået som en FMK-konsultation. En FMK-konsultation omfatter en eller flere af følgende handlinger af den praktiserende læge i FMK: Oprettelse af lægemiddelordination Pausering af lægemiddelordination Ophævelse af pausering af lægemiddelordination Opdatering af lægemiddelordination Seponering af lægemiddelordination Afseponering af lægemiddelordination Udvikling og niveau i Almen praksis 5 Region Syddanmark ligger dårligere end landsgennemsnittet og har haft en positiv udvikling. Vurdering/tiltag/status på området: Der ses en positiv udvikling i ajourføringen af Fælles Medicin Kort (FMK) hos praktiserende læger. Der er dog fortsat grundlag for at have fokus på problematikken, da Region Syddanmark ligger dårligere end landsgennemsnittet og har en generelt lav målopfyldelse. I regi af Sundhedsaftalen er der nedsat en tværsektoriel FMK-arbejdsgruppe, som arbejder med problemstillingen og med at følge op og understøtte almen praksis implementering og ajourføring af FMK. Derudover, pågår et bilateralt samarbejde mellem PLO-Syd og Regionen om oplysningsaktiviteter, der skal fremme de praktiserende lægers fokus på ajourføring. Grafen viser ajourføringen af Fælles Medicin Kort (FMK) samlet for alle regionens sygehuse, for henholdsvis andel rettidigt ajourførte for udskrevne patienter (blå linje) og andel rettidigt ajourførte for ambulante patienter (grøn linje). Udvikling på regionens sygehus Vurdering/tiltag/status på området: Der ses en positiv udvikling i ajourføringen af Fælles Medicin Kort (FMK) hos regionens sygehuse.

6 Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september 2018 Fokus 4: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Overordnet mål for indikatoren, er at skabe: Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Indikator mål: Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+ år) Indikator beskrivelse: Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. Udvikling og regionalt niveau 6 Region Syddanmark ligger bedre end landsgennemsnittet og har haft en positiv udvikling fra 2016 til Udvikling og kommunalt niveau Niveau i forhold til landsgennemsnittet og kommunal udvikling Alle syddanske kommuner ligger bedre end landsgennemsnittet. Assens, Hadeslev, Kerteminde, Langeland, Nyborg, Odense, Svendborg, Tønder og Ærø kommuner har dog haft en negativ udvikling. Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Sønderborg og Aabenraa kommuner har haft en uændret udvikling. Vurdering/tiltag/status på området: Region Syddanmark og kommunerne i regionen ligger på denne indikator i den absolutte top på landsplan og parterne skal således fokusere på at fortsætte de gode resultater.

7 Fokus 5: Daglige rygere i befolkningen, andel af alle borgere Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september 2018 Overordnet mål for indikatoren, er at skabe: Flere sunde leveår Indikator mål: Andelen af personer over 16 år, der ryger dagligt, pct. Indikator beskrivelse: Andelen af personer, der har svaret ja, hver dag til spørgsmålet Ryger du? i Den Nationale Sundhedsprofil. Den Nationale Sundhedsprofil er en stor landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed med besvarelser fra over personer. Undersøgelsen er indtil videre gennemført i 2010 og Undersøgelsen vil fremadrettet blive gennemført hver 4. år. Udvikling på regionalt niveau 7 Region Syddanmark ligger over landsgennemsnittet, men har haft en positiv udvikling. Der et gennemsnitligt fald i regionen på 0,5 %, til 18,7 % af daglige rygere i befolkningen. Udvikling på kommunalt niveau Niveau i forhold til landsgennemsnittet og kommunal udvikling Størstedelen af de syddanske kommuner ligger dårligere end landsgennemsnittet for andelen af daglige rygere. Vejle og Odense kommuner ligger bedre end landsgennemsnittet og har en positiv udvikling. Fanø ligger på landsgennemsnittet, med en positiv udvikling. Billund, Haderslev, Kerteminde, Sønderborg, Varde, Vejen og Ærø kommuner har haft en negativ udvikling. Vurdering/tiltag/status på området: Rygestop og forebyggelse af rygestart er fortsat et vigtigt indsatsområde i Region Syddanmark under ét, der således også er særligt udpeget i arbejdet med den kommende sundhedsaftale. Det skal også bemærkes, at der i mange syddanske kommuner er igangsat tiltag for at nedbringe antallet af daglige rygere. Derudover har Region Syddanmark i 2018 tiltrådt partnerskabet for Røgfri Fremtid og udarbejdet oplæg til partnerskab med ungdomsuddannelserne beliggende i Region Syddanmark. Oplægget inviterer ungdomsuddannelser og kommuner til et partnerskab om at skabe røgfrie miljøer og røgfri skoletid. En del ungdomsuddannelser er allerede godt i gang med at arbejde med røgfri skoletid. Men der er fortsat mange, hvor de unge enten kan ryge på matriklen eller må ryge uden for skolens område. Kommunerne er naturlige samarbejdspartnere, da de varetager rygestoptilbuddene lokalt og der er også allerede nu, mange kommuner der er blevet projektpartnere.

8 Udarbejdet af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt, september Opsummering Af ovenstående områder, træder to fokusområder for Region Syddanmark frem: Ajourføring af FMK hos almen læge Andelen af daglige rygere På disse to områder viser data, at der er særlige udfordringer i regionen. På de øvrige områder som genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og færdigbehandlede sengedage, der har været en stor del af den nationale dagsorden, klarer regionen og hovedparten af de syddanske kommuner sig bedre end landsgennemsnittet.

9 Sundhed & Omsorg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Syddanmark er på forkant i forhold til nationale mål for sundhedsvæsnet Et stærkt samarbejde på tværs af sektorer mellem region og kommuner sikrer kvalitet og sammenhæng i sundhedstilbud og - behandling for borgere i Syddanmark. Sundheds- og ældreministeriet har netop udgivet rapporten Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018, og her bidrager Syddanmark med rigtigt pæne tal. I forhold til landsgennemsnittet lægger regionen og de syddanske kommuner sig især i front, når det gælder antallet af færdigbehandlede patienter på sygehusene, der venter på at komme hjem, samarbejde på tværs af sektorer om mennesker med kronisk sygdom og forebyggelse af indlæggelser blandt ældre. Løsninger på tværs af sektorer Regioner og kommuner bliver tit skudt i skoene, at samarbejdet om indlæggelse og udskrivelse ikke fungerer, og at der ligger færdigbehandlede patienter på sygehusene og venter. Blandt andet fordi kommunerne ikke er parate til at tage over, eller sygehuset melder patienterne færdigbehandlede før tid. Sådan er det ikke i Region Syddanmark. Her er ventetiden i gennemsnit blot 2,3 dage mod et landsgennemsnit på 3,6 dage. Vi har i mange år arbejdet benhårdt på at nedbringe antallet af ventende på sygehusene, og når det er lykkedes i så høj grad, skyldes det først og fremmest en gensidig villighed til at finde frem til løsninger. Det har ført til, at vi i fællesskab har vi udviklet en samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb (SAM:BO), der er en elektronisk ensretning af kommunikationen om indlæggelser og udskrivelser. Samarbejdet om en patient starter allerede ved indlæggelsen på sygehuset, så kommunen har mulighed for den bedst mulige forberedelse inden udskrivelse, siger formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, Bo Libergren. Sundhedskoordinationsudvalget spiller en central rolle i forhold til at styrke det tværsektorielle sundhedssamarbejde, og næstformand i udvalget, Henning Ravn glæder sig over de gode resultater af samarbejdet, der også gør sig gældende på andre områder: - I Syddanmark har vi de seneste år haft fokus på at forbedre samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom med det resultat, at region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark i dag er Danmarks bedste til at forebygge akutte indlæggelse af patienter med KOL og diabetes type 2. Hvor antallet af akutte indlæggelser pr KOL-patient på landsplan er 547, er det i Syddanmark reduceret til 450. De tilsvarende tal for patienter med diabetes type 2 er 356 på landsplan og 291 i Syddanmark. Det er virkelig glædeligt at kunne konstatere, siger Dato 7. september 2018 Telefon

10 Sundhed & Omsorg næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, Henning Ravn. I Syddanmark er det også lykkedes kommuner, region og de praktiserende læger i fællesskab at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser per ældre til 48 mod et landsgennemsnit på 59. Reduktionen afspejler det stærke tværsektorielle samarbejde, hvor der de senere år er sat fokus på tidlig opsporing og forebyggelse. Det er blandt andet sket igennem de kommunale akutfunktioner, hvor samarbejdet mellem almen praksis, kommuner og sygehuse blandt andet har medført, at 18 ud af 22 kommuner har indgået en aftale om intravenøs behandling af patienter i de kommunale akutfunktioner. Se rapporten Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 her: aspx Læs mere om Sundhedskoordinationsudvalget her: Flere oplysninger Bo Libergren, formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, tlf , Henning Ravn, næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, tlf , Kurt Espersen, koncerndirektør, Region Syddanmark, tlf , Arne Nikolajsen, direktør, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune, tlf , - 2 -

11 Visioner for Sundhedsaftalen I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores fælles sundhedsaftale. Sundhedsaftalen skal træde i kraft den 1. september 2019 og bygger videre på det eksisterende samarbejde. Sundhedsstyrelsens vejledning beskriver rammen for udviklingen af sundhedsaftalen for Sundhedskoordinationsudvalget har et større politisk råderum i forhold til at prioritere og udvælge målgrupper og indsatser end tidligere. Derudover er det bestemt af vejledningen, at arbejdet med målsætninger, indsatser og målgrupper skal tage udgangspunkt i de otte nationale mål for sundhedsvæsnet. Region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark skal i de kommende år håndtere og finde løsninger på de udfordringer, som vil presse sundhedsvæsnet og sundhedsaftalesamarbejdet. Det handler særligt om følgende: Flere ældre borgere Flere borgere med en eller flere kroniske sygdomme Flere borgere bliver psykisk sårbare Med andre ord, vil flere borgere få brug for behandling, pleje og rehabilitering. Samtidig er det økonomiske råderum begrænset. Derfor skal vi tænke innovativt og i fællesskab anvende vores ressourcer klogt og til størst mulig gavn for borgerne. Det gør vi ved i fællesskab at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i nationale handlingsplaner og lokale samarbejdsaftaler. Det indebærer, at vi: Afprøver og udbreder integrerede samarbejdsmodeller Bruger teknologi til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere Styrker kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering Tilrettelægger nære sundhedstilbud, der tilgodeser lokale udfordringer og forhold Visioner og målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget vil med denne sundhedsaftale styrke samarbejdet mellem region, kommuner og praktiserende læger med det overordnede formål at skabe et sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever sammenhæng og sømløse overgange. Vi vil udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance, så vi i fællesskab kan håndtere de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for nu og i fremtiden. Vi peger i sundhedsaftalen på en række visionsområder, hvor vi vil gøre en særlig indsats i sundhedsaftaleperioden. Denne indsats bygger videre på det eksisterede samarbejdsgrundlag fra tidligere sundhedsaftaler. 1

12 Nedenfor præsenteres Sundhedskoordinationsudvalgets visioner og virkemidler for Sundhedsaftalen Målsætningerne er medtaget for at synliggøre, hvilken retning, de forventes af have i forhold til de godkendte visioner. Målsætningerne drøftes med de syddanske kommuner på rundemøderne og godkendes endeligt i Sundhedskoordinationsudvalget på mødet den 25.oktober Med visionen Sammen om forebyggelse mener vi Sundhedsprofilen viser, at der på en række områder er potentiale i forhold til at investere i forebyggelse og skabe flere sunde leveår for borgere i Syddanmark. I sundhedsaftalen er forebyggelse et fælles ansvar. Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om at opspore, henvise til og gennemføre forebyggelsestilbud, så borgerne undgår sygdom eller undgår at den forværres. I første omgang sætter vi fokus på to særlige udfordringer, som vi har udarbejdet delvisioner for. Med delvisionen Et røgfrit Syddanmark mener vi Sundhedsprofilen viser, at 19 % af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i Samtidig viser undersøgelsen, at flere unge begynder at ryge. Udviklingen har fået region og flere kommuner i Syddanmark til at gå med i partnerskabet Røgfri Fremtid. Vi vil i sundhedsaftalen sætte fokus på samarbejdet om forebyggelse af rygestart og styrke samarbejdet om rygestoptilbud. Med delvisionen Mental trivsel og sundhed blandt børn og unge mener vi Sundhedsprofilen viser, at særligt børn og unge i Syddanmark i stigende grad mistrives mentalt. Problemet 2

13 er ikke kun isoleret til Syddanmark. Der er endnu ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor børn og unge mistrives mentalt. Derfor vil vi sundhedsaftalen bestræbe os på at finde frem til årsagerne til den dårlige mentale trivsel blandt børn og unge og igangsætte indsatser, der skal bedre den. Med visionen Lighed i sundhed mener vi Udsatte borgere oplever oftere sygdom, er i højere grad udsat for sundhedsmæssige risikofaktorer og dør tidligere sammenlignet med befolkningen som helhed. Vi vil i sundhedsaftalen sætte fokus på at skabe lighed i sundhed for udsatte borgere inden for somatik, psykiatri og handicap. Vi vil anskue borgerens situation ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi i fællesskab er opmærksomme på de udfordringer eller barrierer udsatte borgere kan have i forhold til behandling og rehabilitering, fx misbrug, andre sundhedsproblemer, økonomi eller boligforhold. Vi vil sætte fokus på geografiske forskelle og anlægge en populationsbaseret tilgang for vores arbejde og differentiere tilbud om forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering, så flere, også socialt udsatte borgere, får mulighed for at gennemføre og opnå positive helbredsmæssige effekter. Med visionen Sammenhæng til arbejdsmarkedet mener vi Et arbejde skaber identitet og et fast holdepunkt i livet. Det er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger, når mennesker på grund af psykisk eller somatisk sygdom mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Sundhed kan være middel til at komme i beskæftigelse, ligesom et godt arbejde er sundhedsfremmende. Vi vil i sundhedsaftalen styrke sårbare borgeres mulighed for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil arbejde for, at samarbejdet sikrer, at erhvervsaktive borgere sikkert og hurtigt kan vende tilbage til deres arbejde. Virkemidler Sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge visioner og mål, den skal ligeledes afklare, hvordan vi vil arbejde sammen om at nå dem. Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt to virkemidler, som parterne er enige om at holde sig særligt for øje, når sundhedsaftalen skal omsættes til konkrete indsatser og resultater: Med virkemidlet Borger- og pårørendeinddragelse mener vi Sundhedsaftalen skal understøtte, at borgere og pårørende inddrages i planlægning, beslutninger og målsætninger for egen sundhed og behandling, og forløbet skal tilrettelægges sammen med borgeren. Borgeren skal som samarbejdspartner indgå sammen med vores faglige viden og erfaringer, for at det samlede resultat af borgerens forløb bliver det bedst mulige. Alle parter har noget at bidrage med og kan 3

14 have berettigede forventninger til hinanden. Vi vil i sundhedsaftalen fokusere på at tilrettelægge indsatser, som svarer til borgerens behov og ressourcer, og motivere borgerne til aktivt at involvere sig i og tage ansvar for egen sundhed. Når vi udvikler og implementere indsatser i sundhedsaftalen, vil vi gøre det i tæt samarbejde med borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle. Med virkemidlet Nye samarbejdsformer mener vi Sundhedsaftalen skal skabe sammenhæng og understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsnet. I Syddanmark arbejder vi videre med nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler, som muliggør, at borgere kan tilbringe mindre tid på sygehusene og mere tid i eget nærmiljø. Vi vil styrke vores samarbejde om elektronisk kommunikation og koordinering af patientforløb, som vi er lykkedes med eksempelvis i SAM:BO-aftalen. Uddybning af måltal for målsætninger Der er øget fokus på at måle og dokumentere effekterne af sundhedsaftalesamarbejdet. Målsætninger i Sundhedsaftalen udgøres både af proces- og effektmål. I de tilfælde, hvor det er muligt, er målsætningerne koblet til de otte nationale mål og sundhedsprofilen. På nogle områder er det ikke muligt og relevant at fastsætte effektmål for en målsætning, i de tilfælde vil der anvendes procesmål. Nedenfor uddybes argumenterne for måltal i de målsætninger, som kan kategoriseres som effektmål. Målsætninger for forebyggelse Et røgfrit Syddanmark Over de seneste årtier har det igennem rygestoptilbud og strukturelle tiltag været muligt at reducere antallet af daglige rygere med ca. 1,5 procentpoint pr. år. Sundhedsprofilen viser dog, at udviklingen er bremset, og at der i dag er lige så mange rygere som registreret i Værst ser det ud for gruppen af unge mellem år, hvor en stadig større andel begynder at ryge. Sundhedskoordinationsudvalget sætter sig som mål i sundhedsaftaleperioden, at reducere antallet af daglige rygere med 1,5 procentpoint pr. år, således at antallet af daglige rygere i Syddanmark i 2023 er 13 %. Vi vil gøre en særlig indsats for, at børn og unge ikke begynder at ryge. Vi vil reducere antallet af unge mellem år, der ryger med 1,5 procentpoint per år, så der i 2023 er 10 % daglige rygere i aldersgruppen. Mental sundhed og trivsel blandt børn og unge Andelen af børn og unge, som mistrives mentalt, er i perioden steget fra 16 % til 23 % for kvinder og fra 8 % til 11 % for mænd. Vi vil i sundhedsaftalen finde frem til årsagerne for mistrivslen og igangsætte målrettede indsatser, der i første omgang kan reducere antallet af børn og unge, der mistrives til 2010-niveau. Det betyder, at der i 2023 vil være maksimalt 8 % mænd og 16 % kvinder, som mistrives mentalt. Målsætninger for sammenhæng til arbejdsmarkedet Der er fokus på at sikre fastholdelse af borgere med somatisk og psykiatrisk sygdom til arbejdsmarkedet. 4

15 Data fra de otte nationale mål viser, at vi i Syddanmark per 1. juni 2017 ligger under landsgennemsnittet for både fastholdelse af borgere med somatisk og psykisk sygdom til arbejdsmarkedet. På landsplan fastholdes 50 % af psykisk syge på arbejdsmarkedsområdet, i Syddanmark er det tal 47 %. På landsplan fastholdes 81 % af somatisk syge på arbejdsmarkedsområdet, i Syddanmark er det tal 80 %. Vi vil i sundhedsaftalen arbejde for, at Region Syddanmark kommer over landsgennemsnittet. Det vil sige, at andelen af borgere med psykisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarked øges til 51 %, og at andelen af borgere med somatisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarked øges til 82 %. 5

16 UDKAST DEN 11. OKTOBER 2018 Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af sektorer, med det fælles mål at sikre høj og ensartet kvalitet, sammenhæng og patienttilfredshed. Aftalen dækker et bredt og komplekst opgavefelt og omfatter borgere i alle aldre både på det somatiske og psykiatriske område. Denne sundhedsaftale bygger videre på et stærkt og udviklingsorienteret tværsektorielt samarbejde, som har opnået mange gode resultater. Vi har eksempelvis: Reduceret liggetiden for de færdigbehandlede patienter på sygehusene Reduceret antallet af forebyggelige indlæggelser hos ældre medicinske patienter Forebygget akutte indlæggelser af patienter med KOL og diabetes type 2. Region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark skal i de kommende år håndtere og finde løsninger på de udfordringer, som fortsat vil presse sundhedsvæsnet og sundhedsaftalesamarbejdet. Det handler særligt om: Flere ældre borgere Flere borgere med en eller flere kronisk sygdomme Flere borgere med psykiske lidelser Udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er en del af løsningen på de udfordringer, vi står overfor. Borgerne i Syddanmark skal også i fremtidens sundhedsvæsen tilbydes indsatser af høj kvalitet og sikres let og lige adgang. Forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering skal i højere grad tilbydes tæt på borgernes hverdag og med særlig fokus på deres mestring af egen sygdom. Det betyder, at sundhedstilbud skal tilrettelægges ud fra individuelle behov, ressourcer og mål, hvilket nødvendiggør nye og innovative løsninger og samarbejdsformer. Udviklingen stiller krav om endnu stærkere samarbejde om borgerens forløb, herunder tydelig dialog og rådgivning samt den rette brug og deling af informationer. Vi vil med denne sundhedsaftale udbygge det effektfulde samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark. Vi ønsker at skabe et sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever sammenhæng, tryghed og sømløse overgange. Vi vil udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance, så vi i fællesskab kan håndtere de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for nu og i fremtiden. Vi vil gøre hinanden stærkere. Kun ved fælles hjælp, gennemsigtighed i vores samarbejde og med borgere og pårørende som medskabende og ligeværdige parter, kan vi lykkes med at forbedre borgernes sundhed. Det gør det muligt for os at prioritere ressourcer til de borgere, der behøver en særlig indsats og ekstra støtte, hvormed vi skaber lighed i sundhed. I Syddanmark baserer vi vores tværsektorielle samarbejde på værdier, der bygger på faglighed, ansvarlighed, respekt og gensidig læring. Det forventes af sundhedsprofessionelle i alle sektorer, at de til enhver tid tager ansvar for, at en borger oplever sammenhæng, tryghed og medbestemmelse i eget forløb. Vi skal på tværs af sektorer tage ved lære af såvel gode som uhensigtsmæssige forløb. Samtidig er vi optaget af at måle og 1

17 UDKAST DEN 11. OKTOBER 2018 dokumentere effekterne af vores indsatser, for derved at sikre, at vi investerer vores ressourcer i de rette indsatser. Udmøntning af politiske visioner og målsætninger Nærværende sundhedsaftale er bygget op omkring de politiske visioner, målsætninger og virkemidler, som vi er enige om. De tydeliggør den overordnede ramme for det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde, og hvad parterne har forpligtet sig på i aftaleperioden. Den administrative del af sundhedsaftalen er beskrevet i et tillæg. Her er det fastlagt hvilke indsatser og midler, der tages i brug for, at de politiske visioner og målsætninger kan indfries. Den administrative del er således en del af sundhedsaftalen, og har samme forpligtende karakter, men den er adskilt fra selve aftalen for at sikre fokus på de politiske visioner og målsætninger. Visioner og målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget har en overordnet vision om at styrke det tværsektorielle samarbejde og i fællesskab udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i de udfordringer, vi står overfor de kommende år. Den overordnede vision udfoldes i fire visionsområder med tilhørende målsætninger. 2

18 UDKAST DEN 11. OKTOBER 2018 VI SAMARBEJDER OM FOREBYGGELSE Forebyggelse er et fælles ansvar i Syddanmark. Vi vil i højere grad investere i forebyggelse og skabe flere sunde leveår for borgere i Syddanmark. Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om at opspore, henvise til og gennemføre forebyggelsestilbud, så borgerne undgår sygdom, eller undgår at sygdom forværres. Vi har et særligt fokus på rygning, overvægt samt mental sundhed blandt børn og unge. VI ARBEJDER FOR ET RØGFRIT SYDDANMARK Rygning er den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest, både målt i sygelighed og dødelighed. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 19 % af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i Samtidig viser undersøgelsen, at flere unge begynder at ryge. Vi vil bidrage til forebyggelse af røgdebut og styrke samarbejdet om rygestoptilbud. Vi har sat os som mål at reducere antallet af daglige rygere og antallet af unge, der ryger, med 1,5 procentpoint pr. år. Det betyder, at antallet af daglige rygere er faldet til 13 % og antallet af unge mellem år, der dagligt ryger, er faldet til 10 % i Syddanmark i Samtidig vil vi have fokus på, at unge ikke udvikler et afhængighedsforhold til andre tobaks- eller nikotinprodukter som e-cigaretter og snus. VI ARBEJDER FOR AT FÆRRE BØRN OG UNGE ER OVERVÆGTIGE. Tal fra den Nationale Børnedatabase viser, at overvægt og svær overvægt blandt børn og unge i Syddanmark er et stigende problem. Det er kendt, at størstedelen af de overvægtige børn og unge fastholder deres overvægt som voksne. Samtidig har overvægt hos børn både fysiske og psykiske konsekvenser, især fylder psykosociale problemer meget i barndommen. Det kalder på en tidlig indsats. Vi vil derfor bidrage til, at færre børn og unge udvikler overvægt og svær overvægt. I 2023 skal der i Syddanmark maksimalt være: 6-8 år 9-13 år år Overvægt Svær overvægt VI SKABER MENTAL TRIVSEL OG SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at andelen af unge (16-24 år), som mistrives mentalt, i perioden er steget fra 16 % til 23 % for kvinder og fra 8 % til 11 % for mænd. Der er endnu ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor unge mistrives mentalt. 3

19 UDKAST DEN 11. OKTOBER 2018 Vi vil belyse årsagerne til den dårlige mentale trivsel blandt unge og igangsætte målrettede indsatser, der i første omgang reducerer antallet af unge, der mistrives til 2010-niveau. Det betyder, at der i 2023 vil være maksimalt 16 % kvinder og 8 % mænd, som mistrives mentalt. Vi vil ligeledes have fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af mental mistrivsel hos børn. Vi SKABER MERE LIGHED I SUNDHED Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet, og vi skal derfor gøre mere for at forebygge og reducere ulighed i sundhed. Sundhedsadfærd er en vigtig faktor i forhold til ulighed i sundhed. Sociale forskelle i livsstilsfaktorer, eksempelvis rygning, kan forklare ca. 60 % af uligheden i dødelighed. Derfor skal vores vision om lighed i sundhed ses i sammenhæng med vores øvrige visioner og målsætninger. Vi vil skabe lighed i sundhed for udsatte borgere inden for somatik og psykiatri. Vi vil anskue borgerens situation ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi i fællesskab er opmærksomme på de udfordringer eller barrierer, udsatte borgere kan have i forhold til behandling og rehabilitering, fx misbrug, andre sundhedsproblemer, økonomi eller boligforhold. Vi vil forsøge at mindske geografiske forskelle og vil med afsæt i en populationsbaseret tilgang sikre øget generel sundhed hos borgerne i Syddanmark. Disse fælles mål nødvendiggør, at vi tilrettelægger vores tilbud om forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering, så flere, også socialt udsatte borgere, får mulighed for at forbedre deres sundhedstilstand. Vi arbejder for at middellevetiden for borgere med psykisk sygdom stiger og vil reducere overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser med 8 procentpoint i VI SIKRER SAMMENHÆNG TIL ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET Et arbejde skaber identitet og et fast holdepunkt i tilværelsen. Det er forbundet med store personlige og økonomiske omkostninger, når mennesker, på grund af psykisk eller somatisk sygdom, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Sundhed kan være et middel til at komme i beskæftigelse, ligesom et godt arbejde er sundhedsfremmende. Vi vil arbejde for, at andelen af borgere med psykisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 51 %, og at andelen af borgere med somatisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 82 % i Vi vil styrke sårbare borgeres mulighed for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil sikre, at erhvervsaktive borgere sikkert og hurtigt kan vende tilbage i beskæftigelse efter længere tids sygefravær. 4

20 UDKAST DEN 11. OKTOBER 2018 VI ARBEJDER FOR SØMLØSE OVERGANGE Vi vil bygge videre på vores eksisterende samarbejde om ældre medicinske patienter og mennesker med kronisk sygdom. Vi skal se fordomsfrit på opgaveløsningen og i fællesskab tilbyde ældre medicinske patienter og borgere med en eller flere kroniske sygdomme mere sammenhængende sundhedstilbud i deres nærmiljø. Samtidig skal vi styrke deres evne og muligheder for at tage aktiv del i deres eget forløb. Vi vil tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. Alle parter i sundhedsvæsenet skal levere sundhedsydelser, der er individuelt tilpasset borgeren, og som samtidig understøtter samarbejdspartnere i og udenfor egen sektor. Virkemidler Sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge visioner og målsætninger, den sætter ligeledes retningen for, hvordan vi arbejder sammen om at nå dem. Når vores fælles visioner og målsætninger skal omsættes til konkrete indsatser og initiativer, har vi fokus på følgende: Sæt borgeren først Værdiskabelse for borgere og pårørende er omdrejningspunktet for vores indsatser og initiativer i sundhedsaftalesamarbejdet. Borgere og pårørende skal være en medskabende og ligeværdig part i planlægning, beslutninger og målsætninger for egen sundhed og behandling. Alle parter har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. Når vi udvikler og implementerer indsatser i sundhedsaftalen, gør vi det i tæt samarbejde med borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle. Vi inddrager civilsamfundet og frivillige, hvor det giver værdi for vores samarbejde og borgeren. Tænk nyt nye samarbejdsformer Vi har i Syddanmark en styrkeposition i forhold til anvendelsen af sundhedsteknologi, digitale løsninger og telemedicin, som vi vil anvende til at udvikle løsninger på fremtidens udfordringer. Sundhedsaftalen skal styrke sammenhæng og fortsat understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsnet. Vi vil videreudvikle vores eksisterende samarbejde om elektronisk kommunikation og koordinering af patientforløb, med det formål at styrke trygheden for den enkelte borger. Vi vil udvikle nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler, som muliggør, at borgere kan tilbringe mindre tid på sygehusene og mere tid i eget nærmiljø og hverdagsliv. 5

21 UDKAST DEN 11. OKTOBER 2018 Organisering I Syddanmark har vi opbygget en solid og velfungerende tværsektoriel organisering, som videreføres i Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget har jf. Sundhedsloven ansvaret for sundhedsaftalen og det tværsektorielle sundhedssamarbejde i Syddanmark. Sundhedskoordinationsudvalget er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Syddanmark (kommunekontaktrådet) og almen praksis i regionen (PLO Syddanmark). Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med Praksisplanudvalget, med det formål at sikre, at indsatser i sundhedsaftalen og praksisplanen hænger sammen. Det Administrative Kontaktforum, som består af kommunale og regionale ledelsesrepræsentanter samt repræsentanter fra almen praksis, har ansvaret for at understøtte Sundhedskoordinationsudvalget og koordinere sundhedsaftalearbejdet mellem parterne. Følgegrupperne har ansvaret for at udvikle og følge igangsatte indsatser, som skal sikre målopfyldelse. Følgegrupperne kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper. Den lokale implementering af sundhedsaftalens indsatser er organiseret i samordningsfora omkring de fem sygehusenheder i Region Syddanmark. Herudover hjælper de lokale samordningsfora med at bygge bro mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger igennem løbende dialog og samarbejde. Opfølgning på politiske visioner og målsætninger Målsætningerne for sundhedsaftalen er koblet til de otte nationale mål for sundhedsvæsnet, sundhedsprofilen og andre nationale databaser. Sundhedskoordinationsudvalget vil én gang årligt blive præsenteret for en status for, hvor tæt udvalget er på at indfri de politiske visioner og målsætninger. Den årlige status muliggør, at der både politisk og administrativt kan justeres og prioriteres i forhold til de igangsatte indsatser. 6

22 UDKAST DEN 11. OKTOBER 2018 Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der midtvejs, og ved aftalens udløb, udarbejdes en samlet status til Sundhedsstyrelsen. Løbende politisk samarbejde Sundhedskoordinationsudvalget vil systematisk inddrage Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget i implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil styrke det politiske ejerskab for sundhedsaftalen ved årligt at afholde et møde med kommunale udvalgsformænd med ansvar for sundhedsaftaleområdet samt lokale repræsentanter fra PLO Syddanmark. Ligeledes vil Sundhedskoordinationsudvalget i aftaleperioden være vært for et midtvejsmøde, hvor der gøres status på indfrielsen af de politiske visioner og målsætninger. Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes arbejde for at øge vidensdelingen med Sundhedskoordinationsudvalgene på tværs af de fem regioner, med det formål at inspirere og blive inspireret til at udvikle det tværsektorielle samarbejde. Det skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsaftalen de senere år i stigende grad er blevet sammenkoblet med implementeringen af nationale initiativer, handlingsplaner, forløbsprogrammer og kvalitetsstandarder. Denne udvikling forventes at fortsætte i den kommende aftaleperiode. Vi bygger videre på vores gode erfaringer med systematisk at integrere nationale initiativer i vores sundhedsaftalesamarbejde ved at skabe gennemsigtighed og oversætte indholdet til den syddanske kontekst. Bilaterale samarbejder Der igangsættes løbende mange samarbejdsprojekter i Syddanmark med relevans for det tværsektorielle samarbejde. Der vil være behov for, at Sundhedskoordinationsudvalget har et særligt fokus på disse samarbejder igennem aftaleperioden. Dels for at sikre, at Sundhedskoordinationsudvalget er orienteret om, hvad der udvikles lokalt, men ligeledes for at understøtte, at erfaringer fra succesfulde projekter deles mellem parterne og understøtter visionerne i sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil på et årligt møde med udvalgsformændene drøfte, om der er projekter, det vil være relevant at arbejde for at udbrede. 7

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark 1 AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt

Læs mere

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt mellem

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens 204-205 samt i Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 om sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammen

Læs mere

Sundhedsaftalen Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsaftalen Region Syddanmark og de 22 kommuner Sundhedsaftalen 2019-2023 Region Syddanmark og de 22 kommuner Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme

Læs mere

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde. NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem

Læs mere

Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for

Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for 2019-2022 Baggrund Sundhedsaftalen er en aftale, der iht. Sundhedslovens 205 indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Aftalen

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den

Læs mere

Temadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018

Temadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018 Temadrøftelse - Sundhedsaftalen 2019-2022 Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018 Disposition Status på arbejdet med Sundhedsaftalen 2015-2018 Vejledning og bekendtgørelse for Sundhedsaftalen

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.1 Kommunal medfinansiering...2 Bilag 1: KL's aktiviteter i fobindelse med KMF2018...2 2.3 Høring af sundhedsaftalen 2019-2023...8 Bilag 1:

Læs mere

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger

Læs mere

Kommissorium for Følgegruppen for behandling og pleje

Kommissorium for Følgegruppen for behandling og pleje Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udkast til Sundhedsaftale version

Udkast til Sundhedsaftale version Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Indspil til Sundhedsaftalen

Indspil til Sundhedsaftalen Afdeling: Tværsektorielt samarbejde Journal nr.: 16/42286 Dato: 26. februar 2018 Indspil til Sundhedsaftalen 2019-22 1 Indledning Selv om den nuværende sundhedsaftale løber frem til sommeren 2019, er arbejdet

Læs mere

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019

Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019 Temadrøftelse af det sundhedsteknologiske og digitale samarbejde i Syddanmark, Det Administrative Kontaktforum, den 4. april 2019 Lovforslag nr. L 127 Digitaliseringspagt Sundhedsaftalen 2019-2023 Formænd

Læs mere

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark 1. Videreudvikling af SAM:BO Sundhedsaftalens parter vil blandt andet måles på om vi lykkes med implementeringen af SAM:BO på det psykiatriske område.

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget HØRINGSVERSION Sundhedsaftalen 2019-2023 - Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Forord Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Følgegruppen for uddannelse og arbejde Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Sundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Vores sundhedsaftale. 1. udkast

Vores sundhedsaftale. 1. udkast Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed

Læs mere

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget

Læs mere

Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA

Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA 2019-23 Det Administrative Kontaktforum besluttede d 4. april 2019, at der for hver målsætning i Sundhedsaftalen 2019-2023 indledningsvist

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt for at sikre fortsat

Læs mere

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget HØRINGSVERSION Sundhedsaftalen 2019-2023 - Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Forord Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen

Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 Indhold Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 3 5 8 Bærende principper for samarbejdet Organiseringen af det tværsektorielle samarbejde

Læs mere

UDKAST. Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen

UDKAST. Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen Administrativt tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 uddyber rammerne for det tværsektorielle samarbejde på administrativt niveau, og beskriver de

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Kommunal medfinansiering SKU d. 8. februar 2019 v. specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune Indhold Kort introduktion til medfinansiering Sundheds- og Ældreministeriets analyse: Aktivitetsudvikling

Læs mere

Den nye sundhedsaftale

Den nye sundhedsaftale Den nye sundhedsaftale 2015 2018 www.sundhedsaftalen.rm.dk Hvad er sundhedsaftalen? En politisk aftale ml region og kommuner (myndigheder) Udarbejdes for hver valgperiode Sundhedsloven 205 Fastsætter rammer

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Forslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder

Forslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder Forslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder Baggrund: Det Administrative Kontaktforum besluttede i mødet den 15. juni, at økonomi, kvalitet og effekt skulle vurdere,

Læs mere

Bilag 2 uddybning af tal

Bilag 2 uddybning af tal Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau. 1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops

Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/1536 Dato: maj 2018 Udarbejdet af: UJ/AKK Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling

Læs mere

Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance. Sundheds aftalen

Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance. Sundheds aftalen Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Sundheds aftalen 2019 2023 Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Maj 2019 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance 1.

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose

Læs mere

Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner

Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner Baggrund I Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Læs mere

HØRINGSVERSION. Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance. Sundheds aftalen

HØRINGSVERSION. Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance. Sundheds aftalen HØRINGSVERSION Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Sundheds aftalen 2019 2023 Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Januar 2019 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.

Læs mere

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere