DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 sk Ot. Sjibodz : siz

4 i, r : a i A ^ / /# <J t v DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II

5 Anders Lebeck mm\\ Arbejdsvilkaar og Midler. Med et Kort. m vy</ Hejmdals Bogtrykkeri Aabenraa

6

7 Anders Lebeck roejosmari Arbejdsvilkaar og Midler. Med et Kort Hejmdals Bogtrykkeri Aabenraa

8

9 Efterstaaende har været trykt i»hejmdal«4. og 5. September 1925 og samtidig: i flere store Provinsblade, deriblandt»sorø Amtstidende«og»Fyns Tidende«. )e mange i vort Folk, som gerne vil være med i et nationalt Arbejde under de nye Forhold, er ikke lige klare over Arbejdsvilkaar og Midler. Blandt de Erfaringer, vi vandt under Fremmedherredømmet, ikke mindst i dets sidste Halvdel, var denne, at vel kan en lille Flok naa et godt Stykke frem med forholdsvis beskedne Midler, dog kun naar den ser sig for og sætter Kræfterne ind paa de rigtige Steder. Denne Lære, vundet ved dyrekøbt Erfaring, bør vi ikke overse nu, men meget mere lægge os den paa Sinde. Hvad der gælder for alt andet reelt Arbejde, gælder ogsaa for national Virk-

10 somhed, at Forudsætning for et heldigt Udfald er Kendskab til de Vanskeligheder, som er at overvinde. Uden et saadant Kendskab kan Kræfterne ikke sættes ind paa de rigtige Steder. K u n med Kendskab til Arbejdsmarken kan der skønnes over, hvordan den bedst skal dyrkes. Her skal da indledes med en Skildring af vor nationale Arbejdsmark, saadan som den er efter Genforeningen. Et af de sikreste om end ingenlunde det eneste Middel til at bestemme det nationale Sindelags Styrke er Stemmetallene. De her benyttede Tal hidrører fra Folketingsvalget i April 1924 og det tyske Rigsdagsvalg i December For at have en ensartet Maalestok, er der alle Vegne benyttet Procentberegning med Sognene som Enheder. Opstillingen er den samme, som den et Par Medarbejdere ved Statistisk Departement har anvendt i»grænsevagten«: alle paa de forskelige Partier i et Sogn afgivne Stemmer sammentælles, hvorefter de paa de nationale Kandidater afgivne Stemmer stilles i Forhold til de øvrige.

11 Nordfor Grænsen. Alle heraf pct. Sogn Stem- tyske tyske mer Stemmer Stemmer Haderslev Amt. 1. Haderslev Christiansfeld Stepping Frør up Hjerndrup G Tyrstrup Aller $ Fjelstrup Bjerning Moltrup Aastrup Vonsbæk Øsby Halk Grarup Starup Vilstrup Hoptrup Gml. Haderslev ' Hammelev Vedsted Skrydstrup Nustrup Jæger up Vojens G. Maugstrup Sommersted Oksenvad Jels Skodborg Skrave O o 32. Hjerting Lintrup Hygum ,5 35. Fole ,5 36. Rødding Oster Lindet

12 6 38. Gram ? 39. Toftlund Tirslund ,5 41. Bevtoft ,3 42. Branderup Agei'skov ,3 Aabenraa Amt. 1. Aabenraa Bedsted Hellevad Egvad Løgum Løjt Bise Hjord kær Bjolderup Uge Ensted Kliplev Felsted Varnæs Adsbøl Graasten Kværs 27^ Binkenæs Holbøl Bov Sønderborg 2. Augustenborg 3. Nordborg 4. Ullerup 5. Sottrup 6. Dybbøl 7. Nybøl 8. Broager 9. Ulkebøl 10. Kajnæs 11. Lysabild Sønderborg Amt ') , ,

13 7 12. Tandslet Hørup Asserballe Notmark Ketting Egen ( Svenstrup Hagenbjerg Oksbøl Holm Pøl Tønder Amt. 1 Tønder Højer Løgumkloster Arrild Højrup Spandet Roager Hvidding Rejsby Brøns ,3 11. Vodder Skærbæk Rømø Ballum Randerup 66 0 (! 16. Mjolden Døstrup Brede N Løgum Løgumkl. Lds Abild Visby Tøndei Lds Udbjerg Møgeltønder ,4 26. Højer Lds Daler Emmerlev Hjerpsted Skast Hostrup

14 32. Burkal Tinglev Bylderup Bavsted Højst Sydfor Grænsen. Alle heraf pct. Sogn Stem- danske danske mer Stemmer Stemroer Flensborg Bykreds. Flensborg 31, Flensborg Landkreds. 1. Hanved Valsbøl N. Haksted Store Vi Vanderup Jørl ,3 7 Egebæk Siversted Oversø St. Solt Lille Solt Adelby Hyrup ,6 14. Bylskov Husby Grumtofte Lyksborg Sørup Sterup Stenbjerg Kværn (.< 22. Eskriis Tøstrup Gelting Kappel Lds ,5 26. Munkbrarup

15 9 Sydtønder Kreds. 1. Aventoft ,5 2 Nykirke ,6 3 Rødenæs Medelby Ladelund c. (3. Sdr. Løgum Humptrup Brarup Karl um Klægsbøl Læk ,3 12. Enge Stedesand Klangsbøl Horsbøl Emmelsbøl Nibøl ,6 18. Dedsbøl Dagebøl ,5 20. Ny Galmsbøl Lindholm Risum Faartoft Vesterhavsøerne. Amrum Før Sild Der er nordfor Grænsen 35 Sogne med 10 pct. tyske Stemmer og derover, 25 Sogne med 20 pct. tyske Stemmer og derover, 10 Sogne med 30, 3 med over 40 og 2 med over 50 pct. tyske Stemmer. Der var altsaa ved sidste P'olketingsvalg nordfor Grænsen to Sogne med tysk Flertal, men ogsaa kun to. Sydfor Græn-

16 lösen var der ved Decembervalget udover Flensborg 4 Sogne med 10 til 17 pct. danske Stemmer, alle grupperede omkring Flensborg By. Som Helhed maa om de anførte Tal siges, at de er for lave Blandt andet kan nævnes en saadan Ting, som at en Del Vælgere med stærk Klassefølelse baade nord- og syd for Grænsen stemmer paa socialdemokratiske Kandidater til Trods for deres nationale Sympatier Paa andre Vælgere virker andre Partier dragende af andre Grunde, i en nordslesvigsk Købstad stemte ved sidste Folketingsvalg nogle velhavende Tyskere paa det konservative Folkeparti, fordi de her mente at finde den bedste Beskyttelse mod den socialdemokratiske Formueskat! Et nationalt Mindretal er af meget forskellige Grunde udsat for at miste Stemmer til konkurrerende Partier At Tallene for de dansktalende Sogne sydfor Grænsen er for lave, er ganske afgjort. En opmærksom Læser, der samtidig med at undersøge Tallene har benyttet Kortet, vil hurtigt opdage, hvor ulige de tyske Stemmer i Nordslesvig er fordelt. Tættest er de paa et Omraade, der mod

17 Syd 11 følger Grænsen fra Graasten til Højer og mod Nord naar paa Højde med Løjt og Nørre Løgum Sogne. Dette Omraade omfatter 30 af Nordslesvigs 120 Sogne, heriblandt Købstæderne Aabenraa og Tønder, og er Sæde for en rodfæstet Hjemmetyskhed, selvfølende, socialt stærk Det laveste Procenttal indenfor dette Omraade for noget Sogn var ved sidste Folketingsvalg 9 pct., det højeste 53 pct. Taget som Helhed fiavde Omraadet 28 pct. tyske Stemmer. Disse Tal giver Udtryk for en ikke ringe Styrke, og den, der kender Forholdene indenfor disse Sogne nøjere, ved, at Tallene ingenlunde er for høje i Forhold til den hiemmetyske Indflydelse. For de øvrige nordslesvigske Sogne er B'lledet lysere. Vel er der ikke faa Proc nt tyske Stemmer i Købstæderne Haderslev og Sønderborg samt i nogle Sogne og Flækker Men dels havde Tyskerne i de 90 Sogne taget som Helhed kun 8 pct. af Stemmerne, dels er Købsta-d^rne og Flækkerne omgivne af en næsten helt dansk Landbefolkning. Man vil herefter kunne sige, at vel byder Sønderjylland som Helhed endnu store nationale Opgaver, men at disse Opgaver

18 l z saa uden al Sammenligning er større indenfor de 30 Sogne, der udgør Grænseomraadet, end i de øvrige 90 sønderjydske Sogne. Og derfor er det berettiget at give Grænseomraadet en noget mere indgaaende Omtale. Det er forhen nævnt, at ved sidste folketingsvalg gav Grænseomraadet som Helhed 28 pct. tyske Stemmer. Men hvilken Tale fører Fortidens Stemmetal? Ja, ved Folkeafstemningen i 1920 gav det samme Omraade 40 pct. tyske Stemmer, 6 Sogne og Købstæder havde tysk Flertal, og i fire andre Sogne var det tyske Procenttal 49. Og ved Rigsdagsvalget i 1912 havde Omraadet i-om Helhed 03 pct. tyske Stemmer, og 18 Sogne, heri medregnet Købstæderne Aabenraa og Tønder, havde tysk Flertal Selv om vi kan ledsage disse sidste Tal med forskellige Forklaringer om Embedsmænd, Funktionærer, afhængige og lignende, giver de alligevel Stof til alvorlig Eftertanke. Tyskhedens Styrke svarer ikke til Tallene i 1912, men den er større end Stemmetallene fra 1924 giver Udtryk for. Her skal nu nævnes et Forhold, der er af den allerstørste Betydning for

19 13 Vurderingen af Betingelserne for vort nationale Arbejde nordfor Grænsen. DeterdevoldsommeSvingninger i Stemmetallene havde Tyskerne (53 pct. af Stemmerne indenfor Grænseomraadet, i 1924 kun 28 pct., regnet efter Stemmetallene er altsaa over en Tredjedel af Befolkningen gaaet fra den tyske Side over til os! Selv med Tysklands Opløsning i Afstemningstiden og de følgende Aars vanskelige Kaar som Baggrund er det en voldsom Omgruppering. Det tyder paa en vis Usikkerhed i betydelige Befolkningsdeles Forhold til det nationale. At denne Betragtning er rigtig, stadfæstes ved en Undersøgelse afbevægelsen i Stemmetallene i Grænseomraadet forud for I 1871 havde Tyskerne 38 pct. af Stemmerne indenfor Omraadet (10 pct mere end i 1924), men allerede 1893, godt 20 Aar senere, havde Tyskerne 59 pct af Stemmerne, rigelig en Femtedel havde i Mellemtiden forladt os og var >Taaet over til Modparten! Det er, om man saa maa sige, den mere mobile Del af Befolkningen, der skifter Plads I de næsten 20 Aar, der ligger mellem 1893 og

20 , og som rummer den egentlige Tvangsperiode, steg det tyske Stemmetal indenfor Grænseomraadet kun med yderligere 4 pct., en saare beskeden Vinding i saa langt et Tidsrum. Fuldt Indblik i disse Sammenhænge faas kun ved at følge Bevægelsen i hvert enkelt Sogn. Me n Hovedsummen er denne, at fra 1871 til 1912gaar25 pct. afgrænseomraadets Befolkning, beregnet efter Stemmetallpne, fra dansk over til tysk Side, fra 1912 til 1924 foretager 35 pct. af Befolkningen den modsatte Bevægelse! Mindst var Bevægelsen i nogle Sogne og Købstæder med gammel rodfæstet Tyskhed, stærkest i en Gruppe af Sogne, hvortil Burkal hører i Barkai Sogn gik fra 1871 til pct fra dansk over til tysk Side, fra 1912 til 1924 foretog 50 pct. den modsatte Bevægelse! Saa megen Usikkerhed kan der være i de nationale Standpunkter. * * * Saadan er vor nationale Arbejdsmark. Lad os nu se paa de Midler, vi har til Løsning af de Opgaver, den stiller

21 15 os. Og der skal da begyndes med den Del, der ligger sydfor Grænsen, og som af gode Grunde optager mange danskes Tanker. At holde sig til Virkeligheden om disse Ting og samtidig tilfredsstille de videstgaaende Forhaabninger, er ikke muligt. Derimod kan der med Sandhed tales om et sundt og værdifuldt dansk Arbejde, der er i Gang og yderligere kan udbygges og fortjener haade Sympati og Støtte. Mest er der iværksat i Flensborg By, der jo er den mellemslesvigske Danskheds Hovedsæde. Her, hvor der tidligere ingen dansk Børneundervisning blev givet, gaar nu omkring (>00 Børn i dansk Skole, den lille Halvdel i den af Flensborg By oprettede kommunale danske Skole, den store Halvdel i den danske Privatskole, der er bygget og drives for danske Statsmidler med Tilslutning af alle danske Partier. En betydelig dansk kirkelig Virksomhed udfoldes. Da Myndighederne har været taabelige nok til at nægte de danske Flensborgere den gamle danske Kirke, har de danske dernede sørget for ders egen hyggelige Forsamlingssal. Et dansk Bibliotek af stor Værdi har Hjemsted i Flensborg,

22 16 dansk Sprogundervisning gives randt om i Byens Distrikter, et betydeligt Ungdomsarbejde udføres. Siden 1920 har Sønderjydsk Skoleforening i nøje Forstaaelse med Dansk Skoleforening i Flensborg ydet 868 unge Hjælp til Ophold paa Højskoler, Efterskoler og andre danske Skoler. Ogsaa udenfor Flensborg arbejdes der, her skal blot nævnes saadanne Virkesteder som Harreslev og Valsbøl. Flere Vandrelærere arbejder ude i Landsbyerne. Og hvad der saaledes er begyndt, vil paa flere Maader kunne udbygges. Sønderiydsk Skoleforening har efter Drøftelser med Folk dernede fra flere Planer under Overvejelse, blot den kan faa de hortil nødvendige Midler. Ikke mindst om det dansktalene Mellemslesvig gælder, at er der end gjort gode Begyndelser, kan endnu adskilligt tilføjes. Endnu er 'kke alle Muligheder udtømt for at skaffe dansktalende Hjem, der ønsker det, underholdende Bladlæsning og ganske letlæselige Bøger. Heller ikkeerdergjort saa meget for dansktalende Børn, som det er muligt. Men det kan ikke siges for stærkt, at hvor

23 17 Forudsætningerne er saa smaa, maa der vises den allerstørste Omhu med Udvalget af egnede Bøger, underholdende Blade og Børnebøger. Vil nogen støtte denne højst vigtige Side af det kulturelle Arbejde sydfor Grænsen, er det at tilraade at søge Forbindelse med Sprogforeningen, der under sin lange Virketid har erhvervet sig megen Erfaring paa dette Omraade og som selvsagt handler i Forstaaelse med de vedkommende Kredse sydfor Grænsen. Det Arbejde, der her er nævnt, begyndte i 1920 under strid Modvind fra Myndighedernes Side, meningsløse Haardheder har vakt Bitterhed og Harme i det danske Folk. Men alt som Aarene er gaaet, er ogsaa dette blevet noget ændret til det bedre. Dette siges ^abent i de danske Virksomheders aarlige Beretninger. Nogle Tyskere er bleven saa kloge, at de vil søge at vinde frem ved mildere Metoder. Men stadig savnes den Mindretalsordning, der skal øve samme Ret og Skel mod det danske Mindretal sydfor Grænsen, som er ydet det tyske Mindretal nordfor Grænsen At Myndighederne i Berlin nu har søgt Forhandling med de danske Flensborgere,

24 18 viser imidlertid, at Strømmen ogsaa i den Henseende gaar i den rigtige Retning Og derved vilde Kaarene, selv om de vedblivende kan være vanskelige nok for et saa lille Mindretal, yderligere lempes for det gode Arbejde, der er i Gang og vil kunne udbygges. Vi vender os sluttelig til Røgtningen af vore nationale Opgaver nordfor Grænsen og da navnlig i det sydlige Grænseomraade. Har Tyskheden end her et stærkt Fodfæste, saa har til Gengæld den dansksindede Refolkning og den mere neutrale, mod os velsindede Befolkning det Rygstød, som ligger i Tilhørsforholdet til det danske Stats- og Folkesamfund. I Aarene efter Genforeningen er der gjort meget til Genrejsning af Sønderjylland, ogsaa i Grænseomraadet, hvortil hører nogle af det tyske Styre helt forsømte Sogne. Enkelte Steder var Skolebygningerne saa gamle og slet vedligeholdte, at de ikke egnede sig til Boliger. Under det danske Styre er der sket store Forandringer til det bedre. Men endnu er der langt igen, inden Grænseomraadets Befolkning helt har levet sig ind i det danske Fællesskab. Og det er jo om de Opgaver, som

25 19 særlig vender ud til denne Side, der her tales. Et enkelt Forhold maa i dennenne Forbindelse fremhæves: nemlig at saa store Dele af Befolkningen først gik fra dansk til tysk Side og senere foretog den modgaaende Bevægelse. Dette kan ikke bero paa noget andet, end at i betydelige Dele af Befolkningen er Følelsen af Sammenhæng med det danske Folk ikke tilstrækkelig rodfast. Vi befinder os paa et Sted, hvor dansk Folkeliv pulserer svagere i Folkesindet, hvor mange fra ældre Tid har haft Blik og Sympatier vendt mod Syd. Har vi faaet fat paa denne Sammenhæng, saa er med det samme givet, hvad vi har at gøre Vor Opgave maa være at tilføre alle modtagelige Sind al den Næring, vor rige folkelige Kultur raader over (i dette Forhold er vi endnu Tyskerne overlegne, selv om ogsaa en Del af dem er ved at komme under Vejr med, hvilken Styrke der ligger i det frie, folkelige Arbejde), for derved at knytte dem inderligere til os. Hvad der her skal gøres, er et Pionerarbejde for dansk folkelig og social Kultur, for dansk Dygtighed i Gaard og Hjem. Og her er

26 20 det af saa afgørende Betydning, li v e m der gør dette Arbejde Hernede er jo Forholdet det, at enhver Mand og Kvinnordfra saa at sige betragtes som Repræsentant for det danske Folk og for Danmark, fylder de uden store Fagter deres Plads med Dygtighed og Forstaaelse, enten den er i Skole eller Kirke, paa en Gaard eller i en Forretning, ja saa har vi vundet en folkelig Sejr og knyttet en større eller mindre Kreds nøjere til os. Sker det omvendte, har vi lidt et Nederlag. Det vilde være let at nævne Eksempler paa saadanne Sejre, men desværre ogsaa adskillige Nederlag. Det kniber adskillige Steder med at faa d e rigtige Folk til de vanskeligste Poster, de vil ikke forlade deres lune Reder, hvor de har det rart, for at paa ud til et Pionerarbejde, der ofte kan være trælsomt nok, især til at begynde med Dette er menneskeligt forstaaeligt, nationalt er det en Svaghed. Vi er en Kreds af Nordslesvigere, der ofte taler om dette Forhold, og mener, at vi her staar overfor en folkelig Svaghed, der er egnet til at forklare adskillige af vore nationale Tab: Der er ikke Mangel for Kraftord, naar Stemningerne

27 - 21 bærer med, men naar Arbejdet i Marken skal gøres, holder beklageligt ofte de mest egnede sig tilbage. Netop til Hidførelse af den indre Genforening betyder det gode Eksempel saa overordentlig meget. Man vil forstaa, at til Grænsearbejde, saadan som det her opfattes, kan Stat og Kommune vel bidrage deres, men de kan ikke gøre det alene. Der er ved Siden af Brug for et frit folkeligt Arbejde paa Linje med det, vi blev skolede i under Fremmedherredømm?t, og som tog Form i saadanne Sammenslutninger som Sprogforeningen og Skoleforeningen. Blandt andet har Sprogforeningen efter Genforeningen haft en stor Mission ved Ordningen af Folkebogsamlingerne og ved at sørge for Børnelæsning netop for de vanskeligste Strøg, Skoleforeningen søger stadig at jævne de unge Vejen til den danske Højskole, som har været en Hovedkilde til folkelig Næring helt fra den nationale Vækkelses Dage. Begge Foreninger har støttet Bejsningen af Forsamlingshuse. Men ingen af disse Foreninger kan naa længere frem, end de har Midler til, det gælder deres Virksomhed baade nord-

28 22 og sydfor Grænsen. I Tilslutningen til saadanne Foreninger skulde det jo netop vise sig, i hvilken Grad Viljen til at fremme den indre Genforening ved et frit folkeligt Arbejde føles som en dansk Folkeopgave. Det nationale Problem, vi bar liggende ved vor Sydgrænse, er ingenlunde let, sværere end mange har faaet Tid til at tænke sig under al den Medgang, vi i de senere Aar har haft. Alt som Tyskland atter rejser sig økonomisk og folkeligt, og alt som den i Grænseomraadet stærke Tyskhed faar sig organiseret, vil vi faa at føle, hvormeget der endnu er at gøre. Et stort Lyspunkt er det, at ogsaa den tysksindede Grænsebefolknings Modersmaal ganske overvejende er dansk. Spørgsmaalet er ikke større, end at det kan løses, naar vi gør vore Ting, som vi kan og bør. Men uden denne Forudsætning gaar det heller ikke. Der vil alligevel løbe megel Vand i Stranden, inden de indre Baand mellem os og betydelige Dele af Grænsebefolkningen er tvundne saa stærke, at vi med Tryghed kan gaa ud fra, at den med hele sit Hjerte vil være hos os i de Modgangstider, som et Folk

29 23 under Livets skiftende Kaar altid maa regne med.

30

31

32 X m\ 1 -Jcznbrrzp W * Skoddcry L Pole \ l Osier- JeZs M ' // va S6e.ppi\ Pvvdding } Spandet Oram. Gastrup /aagergf Repby Brons Uodder Toftlund I Lrrml Bevtoft Vedsteo S hær-bæk Prr-ild r/a /Mjcitden Dostrup L rap Brøde. \der-izjø\ flyerskou Egvad Rzse, Lud*}.?f/jcrrx kær) Boler' der Klanæiol) Hors). Nyfarfce ISrTtrnels \ /NyboL Dedsbot i Gl(X7Tisb<jl S?- Logum Brartzp bol Uaxjebolf ffz szzm {sand; Mt[ Ladetzmd. Kariuni MedeZiy. ffy<zrup Læk Nor re. Mubsted. Osttrby Si- Vi /Bov /Mira/e \Hy//e rup.

33 PrvceTiten apmi.nctreitalsstetmner'ne ved folketingsvalget: i-f y 192J} og "Rigsdags uatyet V. 0 b~ ^rxtcerié. ^ b~ - 10 to 20 Z0-S0 SO - HctZJc-. 0mraade6 crzdenfbj- demie zme Z8 fo t. st. t Gennemsnit. itjtiuimvwm cl Tideyr~oe rzse. Sp rxjy<jrxj-rise.

34

35

36

37

38