Situeret viden. Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori. Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7

Transkript

1 Situeret viden Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori Sociologiens videnskabsteori d. 21. december 2013 Eksamensnummer: 7 Antal tegn i brødtekst: Antal tegn i fodnoter: 1.010

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 3 Sandra Harding... 4 Donna Haraway... 6 Ligheder og forskelle... 8 Vurdering af de to epistemologier Konklusion Litteraturliste 1

3 Indledning Hvordan kan man videnskabsteoretisk kombinere et emancipatorisk, politisk projekt med sin videnskabelige praksis? Som intersektionel feminist med en fortid indenfor politisk aktivisme, der nu er ved at uddanne mig til sociolog, er dette et spørgsmål, jeg - og mange andre i lignende situationer gerne vil finde svar på. Indenfor traditionel videnskabsteori er svaret på ovenstående spørgsmål, at det er en umulighed i og med, at eksempelvis positivismens erkendelseslære handler om at producere værdifri og objektiv viden om verden, mens et politisk projekt som feminismen i høj grad er partisk og med tydeligt definerede værdier (Lykke 2008:125). Som et modsvar til dette opstod feministisk epistemologi i 60 erne og 70 erne i mødet mellem kvindebevægelsen og universitetsverdenen, og den har siden simultant bevæget sig i flere retninger, så man i dag derfor må tale om feministiske epistemologier i flertal. De forskellige retninger har opgøret med samfundets hegemoniske diskurser om blandt andet køn, klasse og race til fælles men bygger også hver især videre på eller lader sig inspirere af forskellige mere traditionelle videnskabsteoretiske retninger; retninger hvis enkeltelementer også gennem tiden er blevet udsat for kritisk granskning (Højgaard 2007:265; Lykke 2008:125f,138). Årsagen til den kritiske tilgang skal findes i den måde, hvorpå videnskaberne i feministisk optik har understøttet og legitimeret netop disse hegemoniske diskurser og dermed de medfølgende uligheder og diskrimination af marginaliserede grupper i samfundet. Et af kritikkens fokuspunkter har været de konventionelle kriterier for objektivitet, for hvordan kan man skabe reel objektiv viden, når den konventionelt opnåede viden kun er objektiv på overfladen og kun ud fra et privilegeret synspunkt? Af de mange retninger har jeg valgt i denne opgave at fokusere på to teoretikere: Sandra Harding og Donna Haraway, der gensidigt har inspireret og kritiseret hinanden og kan ses som repræsentanter for hver deres feministiske videnskabsteoriretning. 2

4 Dette leder til følgende problemformulering: Hvordan kan man opnå objektivitet indenfor henholdsvis Sandra Hardings standpunktsteori og Donna Haraways teori om situeret viden, og hvordan forholder de sig til hinanden? Hvilke stærke og svage sider har de to teorier, og hvilken betydning kan dette have for en konkret brug af de to epistemologier indenfor sociologisk vidensopnåelse? Læsevejledning De førstkommende to afsnit er en gennemgang af henholdsvis Sandra Hardings og Donna Haraways epistemologier, og hvert afsnit begynder med en kort præsentation af teoriens baggrund efterfulgt af en redegørelse for den enkelte teori, hvor jeg vil fokusere på kriterierne for objektivitet, herunder begreberne videnssubjekt, dvs. den der generer viden, og vidensobjekt, dvs. det genereres viden om 1, samt komme kort ind på deres kritik af positivismens objektivitetsideal. Derefter vil jeg i det følgende afsnit sammenligne objektivitetsmodellerne for henholdsvis positivismen, Hardings standpunktsteori og Haraways teori om situeret viden efterfulgt af en diskussion af udvalgte forskelle og ligheder mellem Harding og Haraway. Til sidst vil jeg vurdere de to teorier kritisk med henblik på at afdække styrker og svagheder, samt fremføre mine overvejelser omkring mulighederne for brugen af de to teorier i sociologiske undersøgelser. Begge teoretikere har et omfattende forfatterskab, og jeg vil gennem opgaven tage udgangspunkt i to tekster af hver. Alle fire tekster er centrale for deres forfatterskaber, men teoriernes omfang og kompleksitet taget i betragtning må jeg tage forbehold for, at jeg muligvis ikke kommer til at kunne dække de to teorier udtømmende. 1 Dette er meget korte og overfladiske definitioner af de to begreber, men jeg går i dybden med dem i de efterfølgende afsnit. 3

5 Sandra Harding Feministisk standpunktsteori er inspireret af marxistisk standpunktsteori, hvor feminister overtog idéen om den marginaliseredes privilegerede position i forhold til at opnå viden om samfundets magtstrukturer, dog flyttede de i overensstemmelse med deres politiske projekt fokus fra arbejderklassen til kvinder (Lykke 2008:133ff). Sandra Harding er en central figur i videreudviklingen af denne teori og kritiserer - som de øvrige udøvere af den - positivismens universelle, værdifrie og upartiske objektivitetsideal. For Harding er videnssubjektet altid socialt, historisk og kropsligt situeret som følge af vedkommendes køn, race og klassebaggrund mv., hvor samfundets magtstrukturer med marginalisering af visse grupper og privilegering af andre giver forskeren et specifikt udgangspunkt for sin vidensopnåelse. Dette standpunkt farver forskerens arbejde, og den opnåede viden er som følge deraf ligeledes situeret og partiel (Højgaard 2007: 265f; Harding 2004:136,133). Af den grund er positivismens forestilling om neutralitet og objektivitet ifølge Harding en vildfarelse i og med, at dens metode kun eliminerer de i forskeren og samfundet indlejrede værdier og overbevisninger fra forskningens slutresultat men ikke fra selve undersøgelsesfasen, hvilket uundgåeligt vil medføre bias (Harding 2004:130f; Lykke 2008:132f). Hun konkluderer derfor, at positivismen slet ikke er så objektiv, som den gerne vil fremstå, men derimod lider af svag objektivitet: The problem with the conventional conception of objectivity is not that it is too rigorous or too objectifying, as some have argued, but that it is not rigorous or objectifying enough (Harding 2004:130) I stedet ønsker Harding at bruge situeretheden som en ressource til at opnå det, hun benævner stærk objektivitet, hvor videnssubjektet underlægger sig selv og den videnskabelige proces i sin helhed en lige så kritisk undersøgelse som vidensobjektet, dvs. reflekterer over blandt andet sit eget standpunkt og metodiske valg samt samfundets fremherskende idéer (ibid.:136). Ifølge Harding er denne refleksivitet kun reelt mulig at udføre fra et marginaliseret perspektiv - eksempelvis kvinders i et patriarkalsk, kønnet samfund som vores da disses perspektiv genererer oplysende, kritiske spørgsmål til samfundets indretning, som ikke opstår hos de privilegerede 4

6 (ibid.: 136,130). Bestemte marginaliserede liv giver dog udelukkende mulighed for at opnå bestemte slags, dvs. partiel, viden, hvorfor det er vigtigt at tage udgangspunkt i multiple, marginaliserede liv, der ofte vil være i modstrid med hinanden og fyldt med indre modsætninger. De indre modsætninger opstår, skriver Harding, når en marginaliseret indtager det centrum i vidensproduktionen, som førhen har været reserveret den hvide, vestlige, mandlige forsker, og derved bliver the outsider within eksemplificeret ved den kvindelige, feministiske forsker. Indtagelsen af denne selvmodsigende position er med til at skabe feministisk viden, idet videnssubjektet via dette todelte blik opnår viden, der er mindre partiel og forvrænget end ved indtagelsen af andre positioner (ibid.:134,130). Feministisk vidensgenerering bliver derved også en kollektiv proces, som ikke kun kvinder kan eller bør deltage i men derimod deltagere i alle demokratiske frigørelsesbevægelser og vice versa i forhold til blandt andet antiracistisk vidensgenerering 2. Dette krav om en intersektionel feministisk tilgang begrunder Harding med, at en eksempelvis raceprivilegeret kvindegruppe ellers i ren egeninteresse nemt ville glemme racemarginaliserede kvinder og derved ikke tage historisk ansvar for den hvide, sociale position, hvorfra udtaler sig og bedriver feministisk forskning (ibid.:134f). Dette åbner desuden op for, at også mænd kan opnå objektiv feministisk viden i Hardingsk forstand, hvis de vel at mærke tager udgangspunkt i kvinders liv samt lytter, uddanner sig og kritisk analyserer de dominerende strukturer og overbevisninger inkl. ens egen delagtighed i videreførelsen af disse (Harding 2004:135; Harding 2007:292). Harding understreger, at disse mænd ikke blot skal annektere eller kopiere kvinders objektive viden, men generere deres egen ved at indtage et forræderisk standpunkt som eksempelvis mandlige feminister (Harding 2007:293,297). Vidensobjektet er hos Harding et socialt objekt i og med, at det altid allerede er socialt konstitueret. Dette betyder, at det ikke er uberørt af subjektets og samfundets tanker og værdier om det, og man kan således ikke undersøge eksempelvis naturen som en ekstern, entydig entitet men derimod kun naturen som vidensobjekt (Harding 2004:133). 2 Alle sådanne bevægelser og projekter bør ifølge Harding sætte sig ind i, hvordan køn, race, klasse og seksualitet konstruerer hinanden, da gruppen kvinder indeholder eksempelvis seksuelle og raciale minoriteter, gruppen fattige indeholder eksempelvis kvinder osv. (Harding 2004:134f). 5

7 Donna Haraway Baggrunden for Donna Haraways teori er hendes ønske om på den ene side at have gode værktøjer til dekonstruktion af traditionelle begreber indenfor videnskaben, noget som socialkonstruktivismen tilbyder, men på den anden side også at undgå relativismens kynisme, hvor én slags viden er lige så god eller dårlig som enhver anden, idet dette ikke efterlader rum til den forbedring af verden, der er central for Haraway (Lykke 2008:146; Haraway 1991:184ff). En forbedring af verden kræver nemlig, at man rent faktisk er i stand til at udtale sig om verden, som den er nu, hvilket står i modsætning til den radikale socialkonstruktivismes idé om, at der ikke eksisterer en egentlig, objektiv virkelighed. Haraway sætter sig ud over denne dikotomi ved hjælp af en narrativ figur, metaforen synet, som hun ønsker at generobre fra positivismen, hvor det har været brugt til at adskille videnssubjektet fra vedkommendes kropslige, sociale og historiske kontekst og dermed skabe en illusion om seeing everything from nowhere, hvilket Haraway kalder gudetricket (Haraway 1991:188f). I stedet argumenterer Haraway for skabelsen af reel objektivitet ved at anskue synet som partikulært og kropsliggjort; et syn, der altid skaber partiel og situeret viden. Haraway bygger her videre på standpunktsbegrebet fra den feministiske standpunktsteori, idet synet hos Haraway er forankret i en specifik menneskekrop eller teknologi, der indtager en bestemt fysisk og social position, hvilket giver mulighed for at se noget på nogle måder, mens andet og andre måder at se på forbliver skjulte (ibid.:189f). Videnssubjektet kan via kritisk selvrefleksion over sin siting, dvs. position, og sighting, dvs. sit syn, opnå en vis grad af objektivitet 3. Dette er, skriver Haraway, en brugbar men ikke uskyldig objektivitetsdoktrin, da kropsliggørelsen af videnssubjekt og viden medfører sårbarhed i forhold til at kunne blive udsat for kritik. Derfor må videnssubjektet erkende og stå til ansvar for sin position og den frembragte videns begrænsede situerethed og ikke søge almengyldighed ved hjælp af et gudetrick. Dette styrker objektiviteten: 3 Dette kommer af Haraways engelske ordspil på de to ord: si(gh)ting (Haraway 1991:201;Lykke 2008:218f) 6

8 The moral is simple: only partial perspective promises objective vision. [ ] Feminist knowledge is about limited location and situated knowledge, not about transcendence and splitting of subject and object. (Haraway 1991:190) I Haraways optik kan der således opnås objektivitet fra alle positioner, bortset fra gudetricket, jf. dets mangel på kropslig og social situering (ibid.:193). Det er dog ikke som videnssubjekt nok blot at se for at opnå objektivitet, da et syn kræver instruments of vision, dvs. en bevidst, kritisk politik for subjektets positionering. Dette kommer af, at videnssubjektet ikke umiddelbart er synligt 4 for sig selv, og Haraway anbefaler derfor den bevidste handling splitting frem for den mere ubevidste handling being, dvs. spaltning frem for væren, når man skal indtage et udgangspunkt for syn og vidensopnåelse. Spaltning handler om at konstruere heterogene, flerdimensionelle subjekter og derved syn, der ikke kan passes ned i præfabrikerede kategorier over eksempelvis temaet den marginaliserede. Det er ifølge Haraway kun et således partielt og selvmodsigende selv, der kan slutte sig til et andet subjekt i dennes position og derved se sammen med den anden fra dennes perspektiv (ibid.:192f). Haraway (1991:195) konkluderer: Feminism is about the sciences of the multiple subject with (at least) double vision. Feminism is about a critical vision consequent upon critical positioning in in-homogenous gendered social space. Ligesom videnssubjektet hos Haraway er konstrueret og konstruerende gælder dette også for vidensobjektet, som her er en aktiv entitet, der ikke passivt bliver opdaget eller approprieret af videnssubjektet ligesom indenfor andre grene af videnskaben men derimod er en ligeværdig deltager i det, Haraway kalder en samtale med videnssubjektet (ibid.:198f). Vidensobjektet bliver således uforudsigeligt og egenrådigt 5 og kan derved siges at være medskaber af sig selv og den opnåede viden, hvorfor Haraway benævner det en materiel-semiotisk aktør, dvs. en kropsligt og tegnmæssigt sammenknyttet, betydningsskabende aktør (ibid.:200; Højgaard 2007:268). 4 We are not immediately present to ourselves (Haraway 1991:192) 5 Haraway bruger her endnu en narrativ figur, tricksteren, til at formidle sin idé om, at vi ikke har kontrol over verden, men at verdenen selv har en foranderlig, snu og humoristisk finger med i spillet, nemlig tricksterens (Haraway 1991:199). 7

9 Haraways ovennævnte måder at se på 6 betyder, at synet er aktivt, og det er derfor både struktureret og strukturerende. Hun ser det at lære at forstå, hvordan andre - heriblandt også maskiner - ser verden, og hvordan dette syn fungerer fysisk, socialt og teknisk, som vejen til kropsliggjort feministisk objektivitet (ibid.:195,190). Ligheder og forskelle Jeg vil nu stille udvalgte dele af Sandra Hardings standpunktsteori og Donna Haraways teori om situeret viden op mod hinanden og se på overensstemmelser og uenigheder. Først vil jeg sammenligne skitser af objektivitetsmodellerne for henholdsvis positivismen, Harding og Haraway. I de tre modeller har jeg med symboler vist, hvordan de tre epistemologiske retninger placerer henholdsvis videnssubjektet S og vidensobjektet O i forhold til den kropslige, historiske og sociale verden (den grå cirkel), samt typen af forbindelse mellem de tre. Positivismens objektivitetsmodel: Positivismen placerer videnssubjektet udenfor den historiske, kropslige og sociale verden i et såkaldt værdifrit og neutralt tomrum, hvorfra det beskuer vidensobjektet. Det er dette, Haraway - og Harding med hende kritiserer og benævner gudetricket. Hverken Haraway eller Harding accepterer positivismens idé om det neutrale videnssubjekt og muligheden for opnåelse af transcendental og neutral viden. Viden er hos dem i stedet situeret specific ways of seeing (Haraway 1991:190). 8

10 Hardings objektivitetsmodel: Sandra Harding placerer videnssubjektet på samme plan som vidensobjektet i den kropslige, historiske og sociale verden, hvilket giver mulighed for (selv-)refleksivitet, jf. pilen der peger tilbage på videnssubjektet. Videnssubjektet er altså situeret og har, for at kunne opnå stærk objektivitet, taget udgangspunkt i marginaliseredes perspektiv i sin vidensgenerering. Haraways objektivitetsmodel: Donna Haraway placerer videnssubjektet samme sted som Harding, og via sin situerethed kan videnssubjektet opnå viden om vidensobjektet, der her er en aktiv medskaber. Haraways model adskiller sig yderligere fra Hardings, idet metaforen om synet, her illustreret med et menneskeligt øje, som en aktiv entitet har betydning for, hvordan subjektet erkender objektet, selve syns-akten samt sin egen position. Videnssubjektets situerethed fordrer hos både Haraway og Harding, at videnssubjektet gør sig sin situerethed bevidst, hvis det skal gøre sig forhåbninger om at opnå objektivitet. Men hvor årsagen til den fordring om refleksivitet hos Harding er, at videnssubjektet hos hende skal anses som en del af vidensobjektet og derfor granskes lige så grundigt som dette, er årsagen hos Haraway videnssubjektets status som konstrueret og konstruerende i en ligeledes konstrueret og konstruerende verden: for at videnssubjektet kan tage ansvar for sin position mv. bliver det nødt til gøre rede for den. Selvom der således er forskelle i deres ontologi, mener de begge, at der eksisterer en verden, der kan undersøges, men man kan kun opnå viden om, hvordan menneskene og evt. teknologien i et givent samfund ser og oplever den (Harding 2004:133; Haraway 2007:337). 9

11 Der er en bemærkelsesværdig forskel i deres epistemologiske tilgange. Her vil jeg slå ned på deres holdninger til eksistensen af privilegerede positioner, hvor Harding giver perspektivet fra den marginaliserede epistemologisk fortrinsret i forhold til at maksimere objektivitet. Haraway medgiver, at synet fra neden umiddelbart giver bedre mulighed for objektiv viden end synet fra oven, men nævner risikoen for romantisering af de marginaliserede som en entydig gruppe, idet de nødvendige færdigheder og viden er svære at lære og efterleve konsekvent (Haraway 1991:190f). Harding fastslår, at det marginaliserede perspektiv kun er begyndelsen, og at objektiviteten derefter afhænger af opnåelsen af en stærk refleksivitet. Haraway er dog bekymret for, at refleksiviteten hos de marginaliserede vil fejle, idet subjektet i en uheldig identifikation med sin position ikke er i stand til at se sig selv kritisk (ibid.:193). Heller ikke den marginaliseredes position er uskyldig, og dette kan lede til en mangel på situering af videnssubjektet, hvilket er det samme som at begå gudetricket. Derudover ser Haraway en fare i Hardings anbefaling til privilegerede om at bruge intersektionelle feministiske metoder for at kunne tage udgangspunkt i marginaliserede liv og derved producere objektiv viden, da videnssubjektet også skal tage ansvar for denne flytning af sit syn: vision is always a question of the power to see and perhaps of the violence implicit in our visualizing practices (Haraway 1991:192) De ontologiske og epistemologiske forskelle leder til, at Harding og Haraway definerer objektiv viden forskelligt. Harding ønsker at opnå viden, der er så lidt forvrænget og partiel som muligt gennem en kropsliggørelse og situering af både videnssubjekt, vidensobjekt og den videnskabelige proces socialt og historisk. Derimod søger Haraway at opnå en netop så partiel og situeret viden som muligt, og ser qua vidensobjektet som aktør viden som situeret konversation mellem videnssubjekt, syn og vidensobjekt. De er dog enige i videns partialitet og fordelen ved mangeartede, modsatte slags viden og positioner (Haraway 1991:197; Harding 2004:196). 10

12 Vurdering af de to epistemologier Jeg vil i det følgende foretage en vurdering af nogle af de stærke og svage sider ved Donna Haraways teori om situeret viden og Sandra Hardings standpunktsteori. Jeg vil begynde med at gå tilbage til diskussionen omkring privilegeringen af marginaliserede positioner. En del af uenigheden kommer af, at Harding i sit arbejde benytter sig af generelle sociale kategorier såsom kvinde, mens Haraway som en del af sit projekt ønsker at dekonstruere netop sådanne kategorier (Højgaard 2007:269,265). Jeg mener, at denne diskussion derved placerer sig som en del af en større feministisk debat, hvor disse faste kategorier på den ene side ses som effektive i en politisk kamp i og med, at de er kendt og anerkendt i det brede samfund. Her har Harding hjemme. På den anden side frygter dele af de emancipatoriske bevægelser at blive fastholdt i en marginaliseret position, fordi kategorierne er en del af det eksempelvis patriarkalske samfund, for hvordan kan man ændre et samfund, hvis dets diskurser ikke ændres grundlæggende? Her mener jeg, Haraway hører til. Haraway ville derfor muligvis fremføre, at Hardings politiske projekt aldrig vil kunne lykkes, fordi Hardings brug af samfundets hegemoniske, marginaliserende diskurser medfører, at de marginaliserede aldrig vil kunne træde ud af deres standpunkt og blive eksempelvis ligestillede med de dominerende. Harding ville til gengæld kunne anføre, at Haraways insisteren på ligestillingen af alle positioner bortset fra gudetricket vil kunne medføre, at de marginaliseredes stemmer forsvinder i mængden af privilegerede, da der er langt færre af dem, hvis de ikke modtager en form for særbehandling indenfor videnskaberne. Jeg mener, at valget mellem de to i sidste ende kommer an på ens eget politiske projekt og naturligvis hvilken ontologisk og epistemologisk position, man ønsker at benytte. I tilknytning til dette vil jeg kort komme ind på en mulig risiko ved Haraways noget tvetydige holdning til det marginaliserede udgangspunkt. Som nævnt i foregående afsnit taler hun imod Haraways privilegering af det marginaliserede perspektiv med argumentet om, at refleksiviteten 11

13 kan mislykkes, og at det marginaliserede videnssubjekt kan ende med at begå gudetricket. Haraway stiller alle positioner lige, men anbefaler samtidigt det marginaliserede udgangspunkt, hvis man vel at mærke ved, hvad man gør. Jeg har dog svært ved at se, hvad der adskiller Haraways situation fra Hardings, idet Harding også understreger nødvendigheden af viden og færdigheder, og jeg vil derfor anføre, at der må være lige stor risiko for at begå gudetricket hos Haraway som hos Harding. Harding giver generelt nogle mere konkrete, ret brugbare retningslinjer, som jeg mener, forholdsvis nemt vil kunne overføres til blandt andet kvantitative undersøgelser, for eksempel fordi det ofte er nødvendigt at arbejde med faste kategorier i allerede indsamlet materiale. Haraway vil derimod være oplagt at bruge i megen kvalitativ forskning pga. sit fokus på narrativer og aktive vidensobjekter 7, og jeg tænker, at hendes teori især vil kunne bruges indenfor videnskabssociologi, fordi jeg mener, at hendes teori har flere punkter til fælles med STS, eksempelvis Bruno Latours unboxing-metode (Haraway 1991:194f). Konklusion Donna Haraway og Sandra Harding har begge et politisk, emancipatorisk projekt, og de kritiserer i deres tekster den traditionelle videnskabs objektivitetskriterier blandt andet ved hjælp af begrebet gudetricket. Derudover kritiserer de og lader sig inspirere af hinanden. Objektiviteten kommer hos dem begge af en erkendelse af og kritisk forholden-sig-til både videnssubjektets og vidensobjektets historiske, sociale og kropslige situerethed og den opnåede videns situerethed og partialitet. Vidensopnåelse er hos dem begge en kollektiv proces, hvor indre og ydre modsætninger og pluraliteter er centrale. Hos Harding er det marginaliserede perspektiv, the outsider within, privilegeret i forhold til at opnå objektiv viden, men denne position kræver det, hun kalder stærk refleksivitet. Det er dog også muligt for ikke-marginaliserede at opnå en sådan viden, men de skal følge den intersektionelle feminismes metoder. Hos Haraway er alle positioner 7 Det aktive, drillende, medskabende vidensobjekt er en meget interessant vinkel, jeg godt kunne tænke mig at arbejde med en dag. 12

14 undtagen gudetricket ligestillede i forhold til at kunne opnå viden, men også hun kræver kritisk refleksivitet, der hos hende ikke kun gælder videnssubjektet, samfundet og vidensobjektet, men også den måde, man ser på. Mens vidensobjektet hos Harding er passivt, er det hos Haraway en materiel-semiotisk aktør, der aktivt deltager i vidensproduktionen. Harding og Haraway bedømmer den situerede og partielle viden forskelligt: For Haraway er partialiteten og situeretheden en styrke, der leder til reel objektivitet, mens netop partialiteten er problematisk i Hardings optik, hvor målet er så lidt forvrænget og partiel viden som muligt. Angående hvem af dem, der er bedst at bruge i det sociologiske arbejde, kommer det an på den konkrete undersøgelses ontologi, epistemologi samt metodologiske tilgang, men under alle omstændigheder ser jeg det som en fordel at medtage - om ikke andet - perspektiver fra den ene eller dem begge, hvis man ønsker et kritisk perspektiv på køn og evt. også race, klasse, seksualitet mv. i sit videnskabelige arbejde. 13

15 Litteraturliste Haraway, Donna 1991: Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective, in Simians, Cyborgs and Women. The Reinvention of Nature. London: Routledge: Haraway, Donna 2007: Monstrøse løfter: En regenerativ politisk vision for de upassende andre, i Dorte Marie Søndergaard (red.): Feministiske tænkere En tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag: Harding, Sandra 2004: Rethinking Standpoint Epistemology: What Is Strong Objectivity?, in Sandra Harding (ed.): The Feminist Standpoint Theory Reader: Intellectual and Political Controversies. London: Routledge: Harding, Sandra 2007: At genopfinde os selv som Andre. Flere nye historiske vidensaktører, i Dorte Marie Søndergaard (red.): Feministiske tænkere En tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag: Højgaard, Lis 2007: Introduktion: Feministisk videnskabsfilosofi, i Dorte Marie Søndergaard (red.): Feministiske tænkere En tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag: Lykke, Nina 2008: Kønsforskning en guide til feministisk teori, metodologi og skrift. København: Samfundslitteratur.