Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Titel 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilsynsberetning 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Titel 1"

Transkript

1 Tilsynsberetning 2014 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Titel 1

2

3 Forord Tilsynsberetningen sammenfatter Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens aktiviteter i 2014 i relation til det faglige og det økonomiske tilsyn på tværs af de enkelte uddannelses- og institutionsområder. Styrelsens indtryk fra gennemførte tilsyn og fra dialog med repræsentanter for de enkelte uddannelsessektorer er, at skolerne og institutionerne generelt arbejder målrettet med at udvikle kvaliteten i uddannelserne, og at der er en øget opmærksomhed mod at styrke det lokale kvalitetsarbejde blandt andet ved løbende brug af evalueringer og data. Det er ligeledes styrelsens indtryk, at skolerne og institutionerne generelt er opmærksomme på regeloverholdelse og arbejder for en effektiv drift af institutionerne. På området for arbejdsmarkedsuddannelser har styrelsen konstateret en positiv udvikling med langt færre og mindre alvorlige enkeltsager end tidligere. Det økonomiske tilsyn har vist, at institutioner og skoler overordnet set anvender tilskuddet inden for tilskuddets formål, og at tilskuddet forvaltes effektivt i overensstemmelse med reglerne herfor. Enkelte institutioner har været udfordrede, blandt andet i forhold til at sikre institutionens fortsatte drift. Styrelsen har iværksat en tæt opfølgning af disse institutioner. På øvrige tilsynsområder har det vist sig nødvendigt at foretage særskilt opfølgning over for en række institutioner, hvis vedtægter ikke på alle punkter har været i overensstemmelse med reglerne herfor. Ligeledes er der sket opfølgning over for en række udbydere af gymnasiale uddannelser i relation til det fleksible klasseloft på 28 elever. Styrelsen vil på begge områder vejlede nærmere om reglerne i Tilsynet har i 2014 blandt andet fokuseret på videreudviklingen af det statslige kvalitetstilsyn på folkeskole- og erhvervsuddannelsesområderne som opfølgning på folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen og erhvervsuddannelsesreformen Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Styrelsen arbejder i dialog med de enkelte sektorer med at udvikle nye indikatorer for de politisk fastsatte mål og med at skabe bedre dataunderstøttelse til brug for skolernes og institutionernes lokale arbejde med kvalitetsudvikling og resultatforbedring og til brug for kvalitetstilsynet. Herudover arbejder styrelsen med udvikling af det økonomiske tilsyn med det primære sigte at give tilsynet en mere proaktiv karakter, så det kan blive muligt at reagere tidligere på eventuelle udfordringer. Styrelsen har fokus på at styrke dialogen og samarbejdet med de enkelte skoler og uddannelsessektorer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynet. Dialogen er med til at kvalificere tilsynet ved at skabe gennemsigtighed om tilsynets formål og metoder samt danne en fælles forståelse af udfordringer, der kan være. Det er af stor betydning for, at tilsynet også fremadrettet kan understøtte skolernes og institutionernes kvalitetsarbejde og kapacitetsopbygning. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, marts 2015 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 3

4

5 Indhold Forord 3 1. Indledning (Dialogbaseret kvalitetstilsyn) 6 2. Det faglige kvalitetstilsyn m.v Folkeskolen Frie grundskoler Frie kostskoler Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Produktionsskolerne Almen voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedsuddannelser Danskprøver for voksne udlændinge Statsborgerskabsprøven Det økonomiske tilsyn Det risikobaserede tilsyn Tematisk tilsyn Enkeltsagstilsyn Øvrige områder Vedtægter Resultatkontrakter A-kassernes administration af VEU-godtgørelse Specialpædagogisk støtte (SPS) 39 Bilag 1: Vejledning af skoler og institutioner 40 Bilag 2: Styrelsens tilsynsområder 41 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 5

6 1. Indledning (Dialogbaseret kvalitetstilsyn) Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bidrager gennem tilsyn med uddannelser, skoler og institutioner til at opfylde Undervisningsministeriets mål om fagligt stærke uddannelser til alle. Tilsynet har fokus på skolernes og institutionernes resultater og opgavevaretagelse med henblik på at understøtte effektiv institutionsdrift og høj kvalitet. Tilsynet dækker knapt selvejende uddannelsesinstitutioner, som årligt modtager mere end 30 mia. kroner i tilskud. Styrelsen fører endvidere tilsyn med udviklingen på landets godt folkeskoler i tæt samarbejde med kommunerne, som har ansvaret for folkeskolen og kvaliteten i undervisningen. Tilsynet tager udgangspunkt i, at kvalitetssikring og regeloverholdelse er et lokalt ansvar, der skal løftes af de enkelte skolers og institutioners ledelser og bestyrelser. Det lokale ansvar understøttes gennem det decentrale tilsyn, der udføres af blandt andet institutionernes revisorer, de tilsynsførende på de frie skoler og censorkorpset. Styrelsens tilsynsaktiviteter beskrives i en årlig tilsynsplan og afrapporteres i en tilsynsberetning overfor de respektive uddannelsessektorer og øvrige interessenter. Nærværende beretning beskriver de gennemførte tilsynsaktiviteter i 2014 og er en opfølgning på de planlagte tilsynsaktiviteter, som fremgår af styrelsens tilsynsplan for Styrelsen lancerede i marts 2014 tilsynsstrategien Dialogbaseret kvalitetstilsyn. Strategien fastlægger den overordnede ramme for styrelsens tilsynsvirksomhed og har fokus på kvalitet i uddannelserne samt skolernes og institutionernes faglige og økonomiske resultater. Tilsynet skal i videst muligt omfang være baseret på fælles kendte og på forhånd fastlagte datakilder og indikatorer. Dialog anvendes i tilsynet som styringsredskab med det formål at fremme kvalitetsarbejdet og effektiv institutionsdrift lokalt. Endvidere skal dialogen skabe gennemsigtighed og klarhed om tilsynets formål og metoder samt give styrelsen indsigt i den lokale kontekst. Styrelsen lancerede desuden i 2014 en strategi for det økonomiske tilsyn. Strategien bidrager til at understøtte en effektiv, velfungerende og udviklingsorienteret institutionsdrift. Strategien formidler formål, metoder og rammer for det økonomiske tilsyn samt identificerer fire strategiske indsatsområder. Styrelsens tilsynsaktiviteter gennemføres inden for tre tilsynsspor: Risikobaseret tilsyn I det risikobaserede tilsyn følger styrelsen de enkelte uddannelses- og institutionsområders resultater med udgangspunkt i screeninger på udvalgte indikatorer. På baggrund af screeningerne foretager styrelsen en samlet risikovurdering af de enkelte skoler og institutioner. Skoler og institutioner, som viser tegn på vedvarende dårlige resultater, bliver udvalgt til tilsyn og nærmere dialog. Tematisk tilsyn Det tematiske tilsyn retter sig mod særskilte områder inden for eller på tværs af de enkelte uddannelses- og institutionsområder, hvor styrelsen vurderer, at der kan være risiko for, at skoler og institutioner er fagligt eller økonomisk udfordrede, eller hvor der kan være risiko for manglende regeloverholdelse. Enkeltsagstilsyn Enkeltsagstilsynet føres på baggrund af enkelte skolers og institutioners udfordringer relateret til fx økonomiske vanskeligheder, manglende effekti- 6 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

7 vitet i forvaltningen eller manglende overholdelse af regler. Omfanget af enkeltsagstilsynet varierer over tid og mellem uddannelsesområderne både i forhold til antallet af sager og omfanget af de enkelte sager. I gennemførelsen af det dialogbaserede kvalitetstilsyn lægger styrelsen vægt på, at kvalitetsindikatorer og konkrete tilsynsplaner er klare, offentligt tilgængelige og kendte på forhånd af de respektive uddannelsessektorer og øvrige centrale interessenter. Styrelsen har derfor i 2014 gennemført en række initiativer med henblik på at understøtte kommunikationen i det dialogbaserede kvalitetstilsyn. Styrelsen har oprettet et Tilsynsforum, som består af faste repræsentanter fra de relevante interesseorganisationer, og fungerer som et centralt dialogforum for tilsynet. Tilsynsforum giver mulighed for at udveksle information om tilsyn og informere om aktuelle tilsynsaktiviteter inden for de forskellige uddannelses- og institutionsområder. Det er hensigten, at der bliver afholdt to årlige møder i Tilsynsforum. Der har i 2014 været afholdt to møder, hvor blandt andet strategierne for det dialogbaserede tilsyn og det økonomiske tilsyn samt styrelsens tilsynsplan for har været drøftet. Derudover har to erhvervsskoler præsenteret status og erfaringer med kvalitetsudviklingsarbejdet på deres institutioner. Styrelsen er i gang med at forberede etableringen af en digital platform, som skal bidrage til at styrke styrelsens eksterne kommunikation om tilsynet. På den digitale platform vil styrelsen informere om konkrete tilsynsaktiviteter samt give skolerne og institutionerne adgang til blandt andet vejledninger og aktuelle oplysninger, der kan styrke og understøtte det lokale kvalitetsarbejde samt danne rammen om vidensdeling og formidling af god praksis. Som eksempel herpå kan nævnes, at styrelsen i 2014 har udarbejdet en digital hjemmesidevejledning om kravene til institutionernes hjemmesideoplysninger. Tilsynet med institutionerne baserer sig i vid udstrækning på det arbejde, som udføres af decentrale tilsynsførende, herunder institutionernes revisorer. Styrelsen har etableret et revisornetværk, som er et dialogforum med repræsentanter for de statsautoriserede og de registrerede revisorer samt Rigsrevisionen. Netværket har til formål at drøfte principielle og generelle spørgsmål af relevans for revisorernes arbejde i bred forstand. Der afholdes møder efter behov. Det seneste møde var i efteråret Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 7

8 2. Det faglige kvalitetstilsyn m.v. 2.1 Folkeskolen Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kvaliteten i undervisningen i folkeskolen, og styrelsen varetager det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen. Styrelsens tilsyn med folkeskolerne har i 2014 bestået i 1) udvikling og opstart af det statslige kvalitetstilsyn som led i implementeringen af folkeskolereformen, 2) opfølgning på og afslutning af det risikobaserede tilsyn, som blev indledt i 2013, og 3) udarbejdelse af model for tilsynet med undervisningstid og minimumstimetal. Som led i implementeringen af folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013 har styrelsen udviklet det statslige kvalitetstilsyn med inddragelse af KL, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen. Folkeskolereformen opstiller tre overordnede mål med dertil hørende resultatmål, som skoler og kommuner skal arbejde hen mod for at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed. Mål 1: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mål 2: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Styrelsen tilrettelægger kvalitetstilsynet med udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet og skal bidrage til at understøtte opfyldelsen af de tre mål gennem dialog med kommuner og skoler. Tilsynet, som også skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde, tager udgangspunkt i nationalt fastsatte måltal, som knytter sig til de tre mål. På baggrund af indikatorer skal kvalitetstilsynet understøtte skolernes og kommunernes opfølgning på målene samt mål og retning for det lokale kvalitetsudviklingsarbejde. Kommunernes og skolernes egne vurderinger og refleksioner over opnåede resultater er således en væsentlig del af tilsynet. I kvalitetstilsynet bliver skolerne indledningsvist screenet for tegn på vedvarende dårlige resultater med udgangspunkt i en række offentligt kendte indikatorer, der blandt andet tager udgangspunkt i de tre ovenstående mål i folkeskolereformen. Styrelsen screener for resultater over en toårig periode, og over en treårig periode hvad angår resultaterne af de nationale test. Herefter gennemfører styrelsen en nærmere undersøgelse af de udvalgte skoler med henblik på at vurdere, om de enkelte kommuner og skoler har et målrettet kvalitetsarbejde, der har fokus på egne resultater og forbedring heraf. I undersøgelsen inddrages blandt andet kommunernes kvalitetsrapporter. Kommuner, der har skoler udtaget i screeningen, vil i første omgang, med kopi til skolerne, blive orienteret om resultaterne af screeningen. De pågældende kommuner og skoler arbejder gennem det efterfølgende år selv med at forbedre kvaliteten på skolerne. Hvis det vurderes relevant, går styrelsen herefter i en nærmere dialog med kommunen og skolen om udviklingen det forgangne år, herunder hvilke konkrete tiltag til forbedringer kommunen har igangsat eller planlægger at igangsætte. Det vil ske på baggrund af en screening af resultaterne over en treårig periode. I dialogen mellem styrelsen og den enkelte kommune er der mulighed for at inddrage rådgivning fra ministeriets læringskonsulenter. Risikobaseret tilsyn Styrelsen indledte i december 2014 et risikobaseret tilsyn med folkeskolerne. Alle folkeskoler vil blive screenet primo 2015 med udgangspunkt i følgende fire 8 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

9 indikatorer: Resultater i de nationale test (dansk og matematik) Resultater fra 9.-klasseprøver i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi Elevernes overgang til ungdomsuddannelse Socioøkonomisk reference for 9.-klasseprøverne (viser hvordan en enkelt skoles elever har klaret afgangsprøverne sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold). På baggrund af screeningen vil styrelsen i første kvartal 2015 tage kontakt til kommuner, der har skoler med de største udfordringer, og processen vil herefter forløbe som beskrevet ovenfor. I det tilsyn, som indledes ultimo 2015, vil, foruden de ovennævnte indikatorer, indgå en indikator for elevtrivsel. Afslutning af tilsynet 2013 Styrelsen indledte i 2013 det årlige risikobaserede kvalitetstilsyn med folkeskolen. Alle folkeskoler med 9. klasses afgangselever, svarende til cirka folkeskoler, blev screenet for at identificere skoler med tegn på vedvarende dårlige resultater med udgangspunkt i de to indikatorer 1) resultater ved 9. klasses afgangsprøver i perioden og 2) elevernes overgang til ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse i perioden Heraf blev seks skoler fordelt på fire kommuner udvalgt i tilsynet, idet de havde lave faglige resultater i screeningsperioden. De pågældende kommuner fik herefter et år til at iværksætte initiativer og tiltag til at forbedre kvaliteten på de udvalgte skoler. I begyndelsen af 2014 fulgte styrelsen op over for kommunerne og kunne konstatere, at der var igangsat relevante initiativer, som adresserede skolernes udfordringer. Styrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for at indlede yderligere dialog, men gjorde de pågældende kommuner opmærksomme på resultaterne med henblik på videreførelse af det igangværende lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Styrelsen vil følge de seks skolers resultater i forbindelse med det risikobaserede tilsyn over de kommende år. Tematisk tilsyn Undervisningstid og minimumstimetal Det er et af de centrale politiske mål for folkeskolereformen, at eleverne skal have en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Eleverne skal blandt andet have flere undervisningstimer i fagene dansk og matematik, ny tid til understøttende undervisning og tilbud om lektiehjælp samt faglig fordybelse. Den længere skoledag skal blandt andet være med til at løfte det faglige Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 9

10 niveau og trivslen i folkeskolen, så alle elever bliver så dygtige, de kan. Med folkeskolereformen er der fastsat regler i folkeskoleloven om elevernes samlede undervisningstid i et skoleår og minimumstimetal for de fagopdelte undervisningstimer. Loven fastsætter minimumstimetal for det samlede antal årlige undervisningstimer på hvert enkelt klassetrin fra og minimumstimetal for det samlede antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk, matematik og historie på de klassetrin, der følger af fagrækken. Loven stiller derudover krav om, at undervisningstidens samlede varighed i et skoleår udgør mindst timer i børnehaveklassen og på klassetrin, mindst timer på klassetrin, og timer på klassetrin. I 10. klasse udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840 timer ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb. Styrelsen for It og Læring (STIL) under Undervisningsministeriet har i 2. halvår af 2014 indsamlet data om skolernes planlagte undervisning for skoleåret 2014/15. Dataindsamlingen er ved udgangen af 2014 endnu ikke færdig, og de endelige tal foreligger derfor først i Tilsynet med skolernes planlagte timer gennemføres derfor først i For at understøtte kommuner og skoler i at opfylde reformens krav om en længere skoledag og minimumstimetal i fagene har styrelsen i 2014 som led i ministeriets generelle vejledningsindsats foretaget en rundringning til 16 tilfældigt udvalgte kommuner blandt de kommuner, der ved skolernes første indberetning af ikke-validerede data til STIL ikke overholdt de fastsatte krav i reformen. Styrelsen har gjort de pågældende kommuner opmærksomme på skoler, hvis timeplanlægning tilsyneladende ikke levede op til gældende regler, og bedt kommunerne om at kontrollere de indberettede tal fra skolerne samt sikre, at timeplanlægningen på skolerne overholder lovgivningen, så eleverne får de timer, de har krav på. Styrelsen følger i 2015 op på, om de pågældende kommuner efterfølgende har bragt timeplanlægningen i overensstemmelse med gældende regler. 2.2 Frie grundskoler Forældre til børn på frie grundskoler har ansvaret for at sikre, at der bliver ført tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder undervisningens kvalitet. Det lokale tilsyn bliver gennemført enten af en certificeret og forældrevalgt tilsynsførende eller ved selvevaluering. Styrelsen varetager det statslige tilsyn med, om skolerne giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen ( stå-mål-med-kravet ), forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene ( frihed og folkestyre-kravet ). Styrelsen fører endvidere tilsyn med, om skolerne overholder reglerne for tilskud, herunder omfanget af skolernes undervisning, tilrettelæggelse og kvalitet samt skolernes opfyldelse af krav om åbenhed, oplysninger på hjemmesider m.m. Tilsynet med de frie grundskoler har i 2014 bestået i 1) risikobaseret kvalitetstilsyn, 2) tematisk tilsyn med frie skoler uden 9.-klasseprøver og frie skolers anvendelse af tilskud til specialundervisning samt 3) enkeltsagstilsyn. Styrelsen har på et møde med de frie grundskolers skoleforeninger orienteret om og drøftet styrelsens tilsynsplan for for de frie grundskoler. Risikobaseret tilsyn Styrelsen indledte i maj 2014 et risikobaseret tilsyn med de frie grundskoler. Skoleforeningerne blev skriftligt orienteret, inden styrelsen kontaktede de skoler, der var udvalgt til tilsyn. I det risikobaserede kvalitetstilsyn er samtlige frie grundskoler blevet screenet med udgangspunkt i følgende tre indikatorer: Resultater fra 9.-klasseprøver Elevernes overgang til ungdomsuddannelse Socioøkonomisk reference for 9.-klasseprøverne (viser, hvordan en enkelt skoles elever har klaret afgangsprøverne sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold). På baggrund af screeningerne blev fem frie grundskoler udvalgt til tilsyn. Fire af skolerne var udtaget, idet de tre år i træk havde mindst to fag med et karaktergennemsnit, der lå inden for de laveste fem pct. målt op mod resultaterne for folkeskoler uden specialskoler og specialklasser. Den femte skole blev udvalgt på baggrund af en overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse på under 60 pct. tre år i træk. Styrelsen bad skolerne fremsende redegørelser og gennemgik skolernes hjemmesider med henblik på at vurdere, om disse opfylder gældende krav og regler om indholdet på hjemmesider. De fem skoler er på baggrund heraf blevet bedt om yderligere oplysninger, og styrelsen vil primo 2015 gennemføre tilsynsbesøg på to af de fem skoler med særligt fokus på skolernes opfyldelse af friskolelovens stå-målmed-krav. 10 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

11 Tematisk tilsyn Frie grundskoler uden 9.-klasseprøver Tilsynet har haft fokus på undervisningen på skoler, der tilbyder undervisning på 9. klassetrin, men som ikke afholder folkeskolens 9.-klasseprøver. Styrelsen har undersøgt, om skolerne opfylder stå-mål-medkravet og frihed og folkestyre-kravet. Styrelsen har ved stikprøve udvalgt fem frie grundskoler til tilsyn blandt de 22 skoler, som har undervisning på 9. klassetrin, men som ikke afholder folkeskolens 9.-klasseprøver. De pågældende skoler har fremsendt redegørelser for, hvordan skolen sikrer, at undervisningen opfylder stå-mål-med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. Endvidere har styrelsen gennemgået de fem skolers hjemmesider med særligt fokus på slutmål, delmål og undervisningsplaner samt resultater af og opfølgning på skolernes seneste evalueringer af den samlede undervisning. Efter gennemgangen af skolernes redegørelser er tilsynet med den ene af de fem skoler afsluttet. De øvrige fire skoler er blevet bedt om at fremsende supplerende redegørelser, for hvilke mål og planer skolerne vil fastlægge, idet styrelsen vurderer, at skolernes nuværende mål og planer ikke står mål med Fælles Mål for folkeskolen. Yderligere skal skolerne redegøre for deres lovpligtige evaluering af skolens samlede undervisning og opfølgningen herpå. Skolernes anvendelse af tilskud til specialundervisning Tilsynet har i 2014 haft fokus på skolernes anvendelse af tilskud til specialundervisning. Styrelsen har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem det antal lektioner, der søges tilskud til, og den støtte, som skolen efterfølgende iværksætter, herunder om alle elever modtager mindst 12 lektioners støtte om ugen, hvilket er en betingelse for at opnå tilskud til specialundervisning. Styrelsen har udvalgt 12 skoler til tilsyn på baggrund af kriterierne absolut mange elever, der modtager tilskud til specialundervisning (fire skoler), relativt mange elever, der modtager tilskud til specialundervisning (fire skoler) eller har søgt et meget højt antal timer til specialundervisningselever (fire skoler). Styrelsen har indhentet oplysninger fra de 12 skoler om antallet af timer, eleverne bliver tilbudt specialundervisning. Tilsynet er endnu ikke afsluttet. Enkeltsagstilsyn Styrelsen har i 2014 behandlet 14 enkeltsager, hvoraf to blev indledt i af sagerne var almindelige tilsyn og vedrørte, hvorvidt skolerne gav en undervisning, der stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 11

12 De fleste af sagerne blev indledt på baggrund af forældrehenvendelser om den generelle kvalitet af undervisningen, herunder undervisningen i det praktisk-musiske fagområde samt organiseringen og afholdelsen af specialundervisning. Styrelsen har i en af sagerne gennemført anmeldte tilsynsbesøg og i tre af sagerne uanmeldte tilsynsbesøg. Syv af sagerne er afsluttet, idet styrelsen har vurderet, at skolerne giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. De øvrige sager er fortsat under behandling, enten fordi tilsynet blev etableret sent på året, eller fordi tilsynet kræver yderligere redegørelser og vurderinger. En af de 13 sager blev indledt på baggrund af omtale i medierne og vedrørte en skole, der som led i skolens undervisningsplaner havde arrangeret ture til Mekka for skolens drenge på 7. og 8. klassetrin. Det var ikke muligt for skolens piger at deltage på turene, idet der gælder særlige visumregler for piger/kvinder, der ønsker at rejse til Saudi Arabien, hvorefter piger/ kvinder skal være ledsaget af forældre, ægtefælle eller onkel. På baggrund af skolens redegørelser traf styrelsen afgørelse om, at skolen i den konkrete sag ikke havde levet op til kravet i friskoleloven om, at elevernes kendskab til og respekt for ligestilling mellem kønnene bliver udviklet og styrket gennem undervisningen ( frihed og folkestyre-kravet ). I afgørelsen lagde styrelsen vægt på, at skolens drenge og piger var blevet stillet forskelligt med hensyn til undervisningen, idet det kun havde været muligt for drengene at deltage i turene til Mekka, og at turene samtidig indgik i skolens undervisning. Skolen havde dækket en del af udgifterne til turene via statstilskud til undervisning, som dermed blev anvendt forskelligt i forhold til drenge og piger på skolen. Styrelsen krævede derfor en del af skolens statstilskud til undervisning tilbagebetalt, og skolen fik endvidere et påbud om ikke fremadrettet at gennemføre ture til Mekka som en del af undervisningen, hvis kun drengene havde mulighed for at deltage. Styrelsen besluttede på baggrund af sagen at gennemføre et uanmeldt tilsynsbesøg på skolen med fokus på, om undervisningen lever op til stå-mål-med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. Sagen forventes afsluttet primo I en anden sag blev et skærpet tilsyn etableret i 2014 på baggrund af et almindeligt tilsyn, hvor styrelsen vurderede, at der var behov for at gennemføre en yderligere undersøgelse af, om skolens undervisning levede op til stå-mål-med-kravet. Sagen blev indledt på baggrund af en henvendelse fra skolens beliggenhedskommune, der havde modtaget en forældrehenvendelse om manglende struktur og skiftende lærere. Som led i det skærpede tilsyn gennemførte styrelsen fem anmeldte og to uanmeldte tilsynsbesøg. Styrelsen blev flere gange nægtet adgang til at observere undervisningen, ligesom skolen ikke kunne udlevere undervisningsplaner eller årsplaner og ikke i fornødent omfang redegøre for, hvilke slutmål og delmål den havde fastlagt. Styrelsen fandt på denne baggrund, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen gav en undervisning, der stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Som følge heraf traf styrelsen afgørelse om, at den pågældende frie grundskole ikke længere er omfattet af loven om frie grundskoler og dermed ikke kan modtage statsligt tilskud. Evaluering af det skolenære tilsyn Styrelsen har i 2014 igangsat en evaluering af det skolenære tilsyn med certificerede tilsynsførende og skolernes mulighed for at anvende selvevaluering som tilsynsmodel samt betydningen af afskaffelsen af ministeriets særskilte tilsyn med de frie grundskoler, som ikke tilbyder folkeskolens 9. klasseprøve eller ikke tilbyder prøve i faget historie. Evalueringen følger af lovbemærkningerne til ændring af friskoleloven L 144 (2008/09) gældende fra 1. august Evalueringen bliver gennemført af en ekstern konsulentvirksomhed og afsluttes primo Styrelsen vil drøfte resultatet af evalueringen med skoleforeningerne og vurdere, om det giver anledning til at justere det skolenære tilsyn. Inspirationsbesøg på skoler Kvalitetstilsynet har også fokus på skoler med en positiv udvikling i resultaterne. Formålet hermed er blandt andet at indsamle viden om tiltag og initiativer, som kan styrke skolernes kvalitet og resultater, og dermed bidrage til at kvalificere styrelsens dialog med skolerne. 12 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

13 Styrelsen har i 2014 i samarbejde med en skoleforening besøgt to frie grundskoler. Formålet med besøgene var at øge styrelsens kendskab til sektoren. Skolerne var udvalgt som eksempler på forskellige typer af frie grundskoler, der arbejder kvalificeret med undervisningens kvalitet, herunder undervisningsdifferentiering. Styrelsen blev blandt andet præsenteret for specialundervisning, elevfremlæggelse ved hjælp af portfolio og nyindretning af fleksible undervisningslokaler. 2.3 Frie kostskoler De frie kostskoler omfatter efterskoler og frie fagskoler. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn med, om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen ( stå-mål-med-kravet ). Styrelsen fører endvidere tilsyn med, om skolerne overholder reglerne for tilskud, herunder omfanget af skolernes undervisning, tilrettelæggelse og kvalitet samt skolernes opfyldelse af krav om åbenhed, oplysninger på hjemmesider m.m. Tilsynet i 2014 har bestået i 1) risikobaseret tilsyn, 2) tematisk tilsyn med frie kostskoler uden 9.-klasseprøver og skolernes opsyn med elever samt 3) enkeltsagstilsyn. Styrelsen har på et møde med Efterskoleforeningen og Frie Fagskoler orienteret om og drøftet styrelsens tilsynsplan for de frie kostskoler. Risikobaseret tilsyn I det risikobaserede kvalitetstilsyn blev alle efterskoler, undtaget efterskoler med samlet særligt tilbud, screenet med udgangspunkt i følgende tre indikatorer: Resultater fra 9.-klasseprøver Elevernes overgang til ungdomsuddannelse Socioøkonomisk reference for 9.-klasseprøverne (viser hvordan en enkelt skoles elever har klaret afgangsprøverne sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold). På baggrund af screeningerne blev ni efterskoler udvalgt til tilsyn, idet de tre år i træk havde en signifikant negativ socioøkonomisk reference under -0,5. Hertil kom, at to af skolerne tre år i træk havde mindst to fag med et karaktergennemsnit, der lå inden for de laveste fem pct. målt op mod resultaterne for alle efterskoler, undtaget efterskoler med samlet særligt tilbud. Styrelsen bad de ni skoler om redegørelser for resultaterne og har kun haft bemærkninger til en enkelt skole. Denne skole var også udvalgt i det risikobaserede tilsyn i 2012, og styrelsen har på baggrund af skolens fortsatte lave resultater valgt at følge op med et tilsynsbesøg, som bliver gennemført i første kvartal Styrelsen har ligeledes gennemgået de ni skolers hjemmesider med henblik på at vurdere, om de lever op til kravet om offentliggørelse af indholdsplan med slutmål for fagene, ugeskemaer samt krav om offentliggørelse af resultatet af evaluering af skolens samlede undervisning og opfølgningsplan. Fire af skolerne er på baggrund af gennemgangen blevet bedt om at offentliggøre manglende oplysninger, som overvejende har vedrørt offentliggørelse af resultater for evaluering af den samlede undervisning og opfølgningsplan. Tematisk tilsyn Frie kostskoler uden 9.-klasseprøver Det tematiske tilsyn har haft fokus på undervisningen på frie kostskoler, der tilbyder undervisning på 9. klassetrin, men som ikke afholder folkeskolens 9.-klasseprøver. Styrelsen har undersøgt, om skolerne tilbyder en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Styrelsen har ved stikprøve udvalgt fem efterskoler blandt de 15 skoler, som ikke afholder folkeskolens 9.-klasseprøver. Hver af skolerne er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de sikrer, at undervisningen lever op til stå-mål-med-kravet. På baggrund af redegørelserne er tilsynet med den ene af de fem skoler afsluttet, mens de øvrige fire skoler er blevet bedt om supplerende redegørelser for blandt andet forhold omkring fritagelse af enkeltelever i enkelte fag og skolernes status som prøvefrie. Styrelsen har i forbindelse med gennemgangen af redegørelserne gennemgået skolernes hjemmesider med særligt fokus på indholdsplaner samt resultater af skolernes seneste evalueringer af den samlede undervisning og skolernes planer for opfølgning på evalueringen. Gennemgangen har vist, at kun en enkelt skoles hjemmeside ikke levede op til kravene, idet den ikke havde offentliggjort resultatet af samt opfølgning på evalueringen af skolens samlede undervisning og dele af sin indholdsplan. Styrelsen har bedt den pågældende skole offentliggøre de manglende oplysninger på hjemmesiden. Skolernes opsyn med elever De frie kostskoler har pligt til at føre et betryggende opsyn med eleverne. Styrelsen har i forbindelse med enkeltsagstilsyn med tre efterskoler bedt om redegørelser for organiseringen af opsynet med eleverne. Redegørelserne Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 13

14 har ikke givet styrelsen anledning til at stille yderligere spørgsmål til de tre skoler. Styrelsen har desuden ved stikprøve udvalgt fem efterskoler samt en fri fagskole og bedt om en beskrivelse af skolernes opsyn med eleverne. Beskrivelserne vil indgå som bidrag til styrelsens udarbejdelse i 2015 af vejledning til skolerne om opsyn med eleverne. Enkeltsagstilsyn Styrelsen har i 2014 behandlet 14 enkeltsager, hvoraf fem blev indledt i Sagerne vedrørte kvaliteten af undervisningen, oplysninger om prøveafholdelse, skolernes tilsyn med eleverne samt procedurer i forbindelse med hjemsendelse af elever, når der er blevet overtrådt regler på skolen. De fleste af sagerne blev indledt på baggrund af forældrehenvendelser. Styrelsen gennemførte i fire sager anmeldte tilsynsbesøg. Fem af sagerne er afsluttet, idet styrelsen vurderede, at skolerne opfyldte kravene i efterskoleloven og tilskudsbekendtgørelsen. De øvrige sager er fortsat under behandling, enten fordi tilsynet blev etableret sent på året, eller fordi tilsynet kræver yderligere redegørelser og oplysninger. En af sagerne vedrørte skolens opfyldelse af undervisningspligten og stå-mål-med-kravet. Sagen blev indledt på baggrund af en forældrehenvendelse om undervisningens kvalitet og skolens tilsyn med eleverne. Konkret var det tvivl om, hvorvidt der blev undervist i samtlige fag og fagområder i 9. klasse for undervisningspligtige elever. Dette havde blandt andet sammenhæng med, at undervisningen var tilrettelagt projektorienteret med brug af it-didaktik og i vid udstrækning inddelt på særlige tematiske linjer. Eleverne i 9. og 10. klasse indgik på de samme hold, og det var derved usikkert, om eleverne i 9. klasse modtog undervisning, der svarer til kravene for undervisningspligtige elever. Når eleverne fx fulgte tematiske linjer med film/tv, mediekunst, eller verdensborger, var der tvivl om, hvorvidt alle 9. klasse elever modtog tilstrækkelig undervisning i alle fagområder. Ligeledes var der tvivl om, i hvilket omfang undervisningen var prøveforberedende og generelt stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Styrelsen har derfor i flere omgange bedt skolens bestyrelse redegøre for, hvordan den sikrer sig, at eleverne i 9. klasse får opfyldt undervisningspligten og modtager tilstrækkelig undervisning i de fag og fagområder, der tilbydes i folkeskolen, og modtager en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (også for de obligatoriske fag i 10. klasse). Det har vedrørt omfanget af undervisningen, indholdet i undervisningen, opfyldelse af kravene om fem hele undervisningsdage og 21 timers undervisning. På baggrund af redegørelser fra skolen, møder med skolens bestyrelsesformand og to anmeldte tilsynsbesøg med møde med skolens ledelse har styrelsen indledt et nærmere tilsyn med skolens undervisning med fokus på undervisningen i fag og fagområder med observation af skolens undervisning. Tilsynet forventes afsluttet i 2. kvartal Gymnasiale uddannelser I tilsynet med de gymnasiale uddannelser har styrelsen i ) fulgt op på og afsluttet det risikobaserede tilsyn med stx, som blev indledt i 2013, 2) indledt et risikobaseret tilsyn med 2-årigt hf og 3) gennemført tematisk tilsyn med det fleksible klasseloft. Derudover er der gennemført inspirationsbesøg på fire gymnasieskoler. Risikobaseret tilsyn I det risikobaserede tilsyn med de gymnasiale uddannelser gennemfører styrelsen indikatorbaserede screeninger med udgangspunkt i følgende fire indikatorer: Eksamensresultat (gennemsnit) Overgang til videregående uddannelse 27 måneder efter afsluttet 3. g eller 2. hf Frafald et år efter påbegyndt 1. g eller 1. hf Løfteevne (socioøkonomisk referencekarakter). Stx Styrelsen indledte i august 2013 et risikobaseret tilsyn med stx. Der blev forud herfor holdt et møde med rektor-, leder-, og bestyrelsesforeningerne, som blev orienteret om planen for tilsynet. På baggrund af screeninger med udgangspunkt i de fire indikatorer blev 20 skoler, som udbyder stx, udvalgt til tilsyn. Fælles for de 20 skoler var, at de tre år i træk på en eller flere af de tre førstnævnte indikatorer lå blandt de 10 pct. af skolerne med de dårligste resultater og/eller havde en løfteevne på -0,3 eller derunder. For at indhente information om skolernes fokus på forbedring af resultater og styrkelse af kvaliteten gennemgik styrelsen de 20 skolers hjemmesider, bestyrelsesreferater, resultatlønskontrakter, årsrapporter m.v. På baggrund af gennemgangen blev seks skoler indkaldt til møde i styrelsen med henblik på at uddybe indsatser rettet mod at forbedre skolernes resultater, idet hverken hjemmesider, bestyrelsesreferater, resultatlønskontrakter eller årsrapporter 14 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

15 i tilstrækkelig grad beskrev indsatser rettet mod det eller de resultater, som skolen via screeningen var udvalgt på baggrund af. På møderne præsenterede tre af de seks skoler målrettede indsatser og blev efterfølgende bedt om at udarbejde en opfølgningsplan rettet mod at forbedre skolens resultater. Styrelsen har gennemgået opfølgningsplanerne og vurderet, at disse indeholder tilfredsstillende beskrivelser af indsatser og mål samt evalueringer af indsatser. Tilsynet er på den baggrund afsluttet med de tre skoler. Styrelsen gennemførte tilsynsbesøg på de tre øvrige skoler og bad i forlængelse heraf to af skolerne udarbejde en opfølgningsplan rettet mod forbedring af skolens resultater, og den tredje skole blev bedt om at udarbejde en evalueringsplan. To af skolerne blev endvidere opfordret til at søge vejledning hos ministeriets læringskonsulenter, hvoraf den ene skole indledte et samarbejde. Tilsynet med den ene af skolerne, som styrelsen besøgte, er afsluttet, mens styrelsen fortsat er i dialog med de to øvrige skoler om opfølgningsplaner og forankring af de iværksatte indsatser i lærer- og elevgrupper. 2-årigt hf I august 2014 indledte styrelsen et risikobaseret tilsyn med 2-årigt hf og holdt i den forbindelse et møde med rektor-, leder-, og bestyrelsesforenin- gerne, som blev orienteret om styrelsens erfaringer med det afsluttede stx-tilsyn samt om planen for tilsynet med 2-årigt hf. På baggrund af screeninger med udgangspunkt i de ovennævnte fire indikatorer blev 22 skoler, som udbyder 2-årigt hf, udvalgt til tilsyn. Fælles for skolerne var, at de på en eller flere af de tre førstnævnte indikatorer gennemsnitligt for de seneste tre år samt for det seneste år var placeret blandt de 10 pct. af skolerne med dårligste resultater og/eller havde en løfteevne på -0,3 eller derunder. Udover de 22 skoler kontaktede styrelsen yderligere to skoler, som havde en bekymrende udvikling i resultaterne på en enkelt indikator. De to skoler blev bedt om at have særligt fokus på resultaterne, og styrelsen vil i de kommende års screeninger følge skolernes resultater. Styrelsen gennemgik efterfølgende de 22 skolers hjemmesider, bestyrelsesreferater, resultatlønskontrakter, årsrapporter m.v. for at indhente information om den enkelte skoles fokus på forbedring af resultater og styrkelse af kvaliteten. Fire af de 22 skoler var også udvalgt i det risikobaserede tilsyn med stx i 2013 og blev på den baggrund bedt om at fremsende en opfølgningsplan rettet mod forbedring af resultater for 2-årigt hf. For syv Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 15

16 skoler vurderede styrelsen, at skolerne havde fokus på forbedring af kvaliteten på 2-årigt hf, og de syv skoler blev skriftligt orienteret om, at de var udvalgt i tilsynet, men at styrelsen ikke ville foretage sig yderligere. Seks af skolerne blev dog bedt om at opdatere deres hjemmeside. Styrelsen vil i marts 2015 følge op på, om skolernes hjemmesider er opdaterede. De resterende 11 skoler blev bedt om uddybende redegørelser, idet hverken hjemmesider, bestyrelsesreferater, resultatlønskontrakter eller årsrapporter i tilstrækkelig grad beskrev indsatserne rettet mod forbedring af resultaterne. Styrelsen vurderede, at otte af de 11 skolers redegørelser var tilfredsstillende, idet skolerne gennemførte analyser og evalueringer med fokus på resultaterne samt havde iværksat indsatser med mål om resultatforbedringer. Redegørelserne fra de sidste tre skoler blev vurderet utilstrækkelige, og skolerne blev derfor indkaldt til møder med henblik på at drøfte deres indsatser i forhold til at forbedre resultater. Styrelsen har efterfølgende bedt to af de tre skoler om en opfølgningsplan med særligt fokus på, hvordan skolernes ledelser sikrer en forankring af indsatserne i såvel lærer- som elevgrupper, placeringen af ansvaret for de enkelte indsatser, samt hvordan der løbende følges op på effekten af indsatserne. I forhold til den sidste skole vil styrelsen gennemføre et tilsynsbesøg som opfølgning. Inspirationsbesøg Kvalitetstilsynet har også fokus på skoler med en positiv udvikling i resultaterne. Formålet hermed er blandt andet at indsamle viden om tiltag og initiativer, som kan styrke skolernes kvalitet samt resultater og dermed bidrage til at kvalificere styrelsens dialog med skolerne. Tematisk tilsyn Det fleksible klasseloft Fra og med 1. august 2012 er det en betingelse for at opnå tilskud til gymnasial fuldtidsuddannelse, at den enkelte institution sikrer, at der på hvert klassetrin på de enkelte gymnasiale fuldtidsuddannelser maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0. Styrelsen fører tilsyn med institutionernes overholdelse af klasseloftet og anvendelse af fravigelsesmuligheder. Tilsynet er baseret på de enkelte institutioners indberetninger medio september af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale uddannelser. I 2014 indberettede en række institutioner materialet for sent og/eller uden de påkrævede oplysninger om fx bestyrelsens godkendelse, ligesom styrelsens validering viste fejl i knap 10 pct. af institutionernes beregning af klassekvotienten. Tilsynet for skoleåret 2014/2015 blev påbegyndt i oktober 2014 og forventes for de udvalgte institutioner afsluttet i februar Resultatet af tilsynet Institutionernes indberetninger viser en gennemsnitlig klassekvotient på 26,9 for alle institutioner, dvs. under 28,0 elever, jf. tabel 1. Tabel 1. Gennemsnitlige klassekvotienter for skoleåret 2014/2015 Uddannelse Almene gymnasier og VUC Erhvervsskoler Private gymnasier I alt STX 27,5 27,2 22,5 26,8 HF 27,4 28,3 21,7 27,3 Styrelsen besøgte i november 2014 fire stx-skoler, som blev valgt på baggrund af en positiv udvikling i deres resultater. Skolerne præsenterede under besøgene positive erfaringer med forskellige konkrete indsatser. Det gjaldt fx gennemførelse af årlige elevtilfredshedsundersøgelser med efterfølgende systematisk opfølgning fra ledelsens side samt tidlig screening af alle elever i starten af 1. g i fagene matematik, dansk/læsehastighed og almen sprogforståelse. Dette var med til at danne grundlag for den efterfølgende tilrettelæggelse af undervisningen. Studenter- 20,1-24,6 23,1 kursus HHX 16,5 27,4-27,1 HTX 26,0-26,0 I alt 27,3 26,9 22,8 26,9 16 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

17 Tabel 2 viser resultatet fordelt på de enkelte institutioner sammenlignet med resultatet for skoleåret 2013/2014. Tabel 2. Overholdelse af klasseloftet i skoleåret 2014/2015 sammenlignet med skoleåret 2013/ Forskel Antal institutioner i alt Antal institutioner, som har overholdt klasseloftet Antal institutioner, som har overskredet klasseloftet - heraf med begrundelse (fravigelse) heraf med begrundelse, men ikke for alle - heraf uden begrundelse Ud af de 223 institutioner med gymnasiale fuldtidsuddannelser i skoleåret 2004/2015 har 126 institutioner (56,5 pct.) umiddelbart overholdt det fleksible klasseloft ved at have gennemsnitlige klassekvotienter på under eller op til 28,0 på hver enkelt af de gymnasiale fuldtidsuddannelser, de udbyder. Indberetningerne fra 97 institutioner (43,5 pct.) viser, at der på en eller flere uddannelser var en gennemsnitlig klassekvotient på mere end 28,0 på opgørelsestidspunktet (den 20. undervisningsdag på 1. semester). For 17 af de 97 institutioner fremgår det af den indberettede opgørelse, at institutionen på en eller flere uddannelser har en gennemsnitlig klassekvotient på over 28,0, og enten slet ikke, eller i utilstrækkeligt omfang, havde anvendt de bekendtgørelsesfastsatte muligheder for fravigelse af klasseloftet. For 13 af disse 17 institutioner iværksatte Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en umiddelbar partshøring om tilskudsafskæring for den manglende overholdelse af klasseloftet. De øvrige fire institutioner blev sammen med 12 andre institutioner med en gennemsnitlig klassekvotient på over 28,0 udvalgt til et nærmere tilsyn med anvendelsen af de bekendtgørelsesfastsatte muligheder for fravigelse af klasseloftet. Udvælgelsen skete på baggrund af kriterier om anvendelse af et stort antal fravigelser samt anvendelsen af bestemte fravigelsesmuligheder. Der er i denne del af tilsynet fokus på de udvalgte institutioners opfyldelse af betingelserne for fravigelse af klasseloftet, hvilket indebærer, at styrelsen indkalder den enkelte institutions redegørelse for fravigelse af klasseloftet med tilhørende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Efter en nærmere gennemgang af det modtagne materiale er der i december 2014 blevet iværksat partshøring om tilskudsafskæring for alle disse 16 institutioner. Samlet set er der sket partshøring om tilskudsafskæring for i alt cirka 6,5 mio. kr. Der er blandt andet observeret følgende forhold: Der anvendes fravigelsesmulighed begrundet i elevers transporttid, selv om institutioner ikke er berettiget til at anvende denne fravigelsesmulighed. Der anvendes fravigelsesmulighed begrundet i regionsråds afgørelser af klager over retlige spørgsmål i forbindelse med et fordelingsudvalgs afgørelse, selv om der alene er tale om en drøftelse i fordelingsudvalgets regi. Der sker således en forveksling mellem henstillinger fra fordelingsudvalg, der ikke kan begrunde en fravigelse, samt afgørelser fra regionsråd. Der anvendes fravigelsesmuligheder begrundet i forhold under uddannelsesforløbet, selv om forhold er indtruffet før uddannelsesforløbets start og derfor kan indgå i planlægning af klassedannelsen. Dokumentationskrav for anvendelse af fravigelsesmuligheder overholdes ikke. På baggrund af de indkomne svar på partshøringerne forventes der truffet afgørelse om samtlige tilsynsforhold primo Styrelsen agter i 2015 at gennemføre et tilsyn med overholdelse af klasseloftet på 2. og 3. årgang af gymnasiale uddannelser, ligesom styrelsen vil kontakte institutionerne med henblik på en tydeliggørelse af regelgrundlaget for indberetning samt krav til administration og dokumentation ved anvendelse af fravigelsesmuligheder. 2.5 Erhvervsuddannelser I tilsynet med erhvervsuddannelserne har styrelsen i 2014 haft fokus på 1) udvikling af det statslige kvalitetstilsyn, 2) opfølgning på og afslutning af det risikobaserede tilsyn, som blev indledt i 2013, og 3) enkeltsagstilsyn. Styrelsen har som led i implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, der træder i kraft fra skoleåret 2015/2016, igangsat et arbejde med at udvikle en ny model for det statslige kvalitetstilsyn med erhvervsskolerne. Kvalitetstilsynet skal understøtte alle erhvervsskolers arbejde med at bidrage til at opfylde reformens fire klare mål og dertilhørende resultatmål. Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 17

18 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. I det fremtidige kvalitetstilsyn bliver skolerne screenet med udgangspunkt i en række indikatorer for reformens klare mål. På baggrund af screeningerne og en samlet risikovurdering af de enkelte skoler udvælges skoler, som viser tegn på vedvarende dårlige resultater. Styrelsen vil herefter indlede en dialog med de udvalgte skoler om deres resultater og initiativer til forbedring heraf. I dialogen er der mulighed for at inddrage ministeriets læringskonsulenter, som kan støtte op om den enkelte skoles kvalitetsarbejde. Data fra de nye indikatorer baseret på resultatmålene vil blive tilgængelige løbende i perioden , og screeningsmodellen vil blive indfaset fra skoleåret 2015/2016, hvor reformen træder i kraft. Kvalitetstilsynet vil også have fokus på skoler med en positiv udvikling i resultaterne. Formålet hermed er blandt andet at indsamle viden om tiltag og initiativer, som kan styrke skolernes kvalitet og resultater. Opbygning af viden skal bidrage til at kvalificere styrelsens dialog med skolerne. Udvikling af kvalitetstilsynet vil ske med inddragelse af blandt andre Danske Erhvervsskoler, Danske Landbrugsskoler og Danske SOSU-skoler. Risikobaseret tilsyn Styrelsen indledte i 2013 et risikobaseret tilsyn med erhvervsskolerne. Tilsynet var led i udviklingen af en ny model for det statslige kvalitetstilsyn. Alle erhvervsskoler blev screenet med udgangspunkt i indikatorerne fuldførelse på grundforløb og overgang til hovedforløb. Heraf blev fire skoler udvalgt til tilsyn på baggrund af faktorerne lave værdier på de to førnævnte indikatorer, skolestørrelse, udbudsgodkendelser og geografisk beliggenhed. Styrelsen vurderede på baggrund af redegørelser fra de fire skoler for deres resultater, at der ikke var behov for at videreføre dialogen med den ene af skolerne, idet relevante initiativer var sat i gang. De øvrige tre skoler blev indkaldt til møde. I forhold til den ene af skolerne valgte styrelsen at vente med at foretage sig yderligere før 2014, idet skolens ledelse var nytiltrådt. Styrelsen gennemførte tilsynsbesøg på de to øvrige skoler, da der var behov for at få et mere fyldestgørende indblik i, hvordan kvalitetsarbejdet fungerede i praksis, og hvorvidt initiativer iværksat fra øverste niveau fik virkning i den samlede organisation. Under besøgene holdt styrelsen møder med ledelse, lærere, elever, praktikpladsansvarlige og elevvejledere. Styrelsens vurdering på baggrund af besøgene var, at de pågældende to skoler havde iværksat væsentlige initiativer i forhold til at imødegå skolernes konkrete udfordringer. Det var dog også styrelsens vurdering, at skolerne havde en række udfordringer i forhold til at implementere initiativerne. I 2014 bad styrelsen som opfølgning på møder og tilsynsbesøg i 2013 de tre skoler om redegørelser med status på igangsatte initiativer. På baggrund heraf og efterfølgende drøftelser med skolerne vurderede styrelsen, at de pågældende skoler arbejdede målrettet med at implementere initiativerne i forhold til at forbedre resultaterne. Styrelsen afsluttede derfor tilsynene. Styrelsen har i forlængelse af tilsynet gennemført mundtlige evalueringer med skolerne om deres oplevelse af tilsynsprocessen og forslag til forbedringer. Erfaringerne herfra vil blive inddraget i den videre udvikling af modellen for det fremtidige statslige kvalitetstilsyn. 18 Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

19 Enkeltsagstilsyn Styrelsen har i 2014 behandlet og afsluttet to enkeltsager. Begge sager blev indledt som følge af en anden enkeltsag, der blev afsluttet i Den første sag vedrørte afholdelse af to særligt tilrettelagte grundforløb for flygtninge og indvandrere. Forløbene var tilrettelagt i to dele, hvor første del var et forløb på 16 uger afholdt af en privat aktør, og anden del var et forløb på 24 uger afholdt af skolen. Styrelsen vurderede, at undervisningen på første del ikke var grundforløbsundervisning i overensstemmelse med reglerne, idet der ikke var tilstrækkelig undervisning i de fælles og specifikke faglige kompetencemål. Styrelsen vurderede endvidere, at skolen ikke havde hjemmel til at indgå samarbejdsaftalen med den private aktør om afholdelse af uddannelsens første del. Sagen blev afgjort ved, at styrelsen krævede taxametertilskuddet for første del tilbagebetalt. Den anden sag vedrørte sammenblanding af grundforløbsundervisning fra to forskellige uddannelser. Styrelsen gennemførte et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg for at observere undervisning og tale med elever. Sagen blev afsluttet ved, at skolen besluttede at stoppe med optag af elever på den ene af de to uddannelser fra det kommende optag, og at det pågældende grundforløb på skolen fremover kun skal rette sig mod én uddannelse. 2.6 Produktionsskolerne Styrelsen har i 2014 haft fokus på at udvikle det dialogbaserede kvalitetstilsyn med produktionsskolerne. Der er blevet udarbejdet en model herfor, som dels består af et risikobaseret tilsyn med udgangspunkt i indikatorer, dels af tematisk tilsyn. Tilsynet forventes gennemført med en toårig kadence, således at der gennemføres screeninger til brug for det risikobaserede tilsyn i ulige år og tematiske tilsyn i lige år. Det første risikobaserede kvalitetstilsyn bliver sat i gang i Det risikobaserede kvalitetstilsyn fokuserer på produktionsskolernes resultater i forhold til udslusning af eleverne til henholdsvis beskæftigelse eller uddannelse. Produktionsskoler, der viser tegn på vedvarende dårlige resultater i forhold til udslusning af elever, vil blive udvalgt til tilsyn med efterfølgende dialog med styrelsen. Det tematiske tilsyn vil omfatte et fast tilrettelagt tilsyn med skolernes indsatser vedrørende styrkelse af deltagenes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kvalitetstilsynet har også fokus på skoler med en positiv udvikling i resultaterne. Formålet hermed er blandt andet at indsamle viden om tiltag og initiativer, som kan styrke skolernes kvalitet og resultater, og dermed bidrage til at kvalificere styrelsens dialog med skolerne. Modellen for tilsynet er udarbejdet i dialog med Produktionsskoleforeningen. Enkeltsagstilsyn Styrelsen har i 2014 truffet afgørelse i én enkeltsag. Sagen vedrørte en produktionsskole, der havde indgået en franchiseaftale med et privat firma om etablering og drift af en butik. Produktionsskolens indgåelse af franchiseaftalen var i strid med produktionsskolelovens 5, som fastslår, at en produktionsskole i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig, og dens midler alene må komme dens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode. I den konkrete sag vurderede styrelsen, at skolens uafhængighed blev begrænset som følge af den indgåede franchiseaftale, idet der i aftalen var opstillet for stramme retningslinjer for, hvordan skolen skulle håndtere forhold såsom drift og markedsføring af Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 19

20 butikken samt ansættelse og uddannelse af personale tilknyttet butikken. Herudover blev skolens økonomiske uafhængighed væsentligt begrænset som følge af franchiseaftalen. Med indgåelsen af franchiseaftalen kom produktionsskolens midler således heller ikke alene skolens undervisnings- og produktionsskolevirksomhed til gode. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen pålagde på den baggrund skolen straks at tage konkrete og virksomme skridt til at ophæve franchiseaftalen. 2.7 Almen voksen- og efteruddannelse De almene voksen- og efteruddannelser, som udbydes af voksenuddannelsescentrene (VUC), sprogcentrene og en række andre udbydere, omfatter forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag, ordblindeundervisning for voksne (OBU) og danskuddannelse for voksne udlændinge (DAU). Almen voksen- og efteruddannelse er uddannelse på grundskoleniveau og gymnasialt niveau. Uddannelserne er et tilbud til voksne med henblik på at styrke deres muligheder for videre uddannelse og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet. Styrelsen fører tilsyn med uddannelserne og med voksenuddannelsescentrenes lokale tilsyn med egne driftsoverenskomstparters afholdelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. I forhold til danskuddannelse for voksne udlændinge følger styrelsen kommunernes tilsyn gennem tilsynsrapporter, som kommunerne skal udarbejde til styrelsen hvert tredje år. Styrelsen har i 2014 haft fokus på at afdække mulighederne for at etablere bedre dataunderstøttelse og kvalitetsindikatorer på de forskellige uddannelsesområder samt tematisk tilsyn. Tematisk tilsyn Anvendelse af FVU-visitationstest Styrelsen udsendte i juli 2013 en orientering til alle voksenuddannelsescentre med en præcisering af FVU-bekendtgørelsens regler om, at tilskud til den vejledende læsetest for voksne og vejledende matematiktest for voksne kun kan ydes i forbindelse med visitering til FVU. Styrelsen har ultimo 2014 og primo 2015 fulgt op på orienteringen ved på baggrund af data for udbetaling af tilskud til de enkelte voksenuddannelsescentre at undersøge aktiviteten i brug af FVU-test. Styrelsen har efterfølgende bedt et antal voksenuddannelsescentre redegøre nærmere for, på hvilket grundlag der er søgt om tilskud til FVU-test. Styrelsen afventer redegørelserne primo Kommunernes pædagogiske tilsyn med danskuddannelse for voksne udlændinge Efter danskuddannelsesloven påhviler det kommunerne at føre det direkte tilsyn med danskuddannelserne og tilse, at regler og kvalitetskrav i henhold til danskuddannelsesloven efterleves. Styrelsen gennemførte i 2014 i samarbejde med KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning en undersøgelse af kommunernes pædagogiske tilsyn. Undersøgelsen viste blandt andet, at kommunerne lever op til kravene om tilsyn, men at tilsynet gennemføres med varierende grad af grundighed, og at tilsynet har svagt fokus på undervisningens kvalitet, resultater og virkninger. I forlængelse af undersøgelsen fremkom KORA med en række anbefalinger til kvalitetsudvikling af tilsynet, herunder at styrelsen præciserer vejledningen om kravene til tilsynet og tilsynsrapporten. I september 2014 udsendte styrelsen på baggrund heraf et informationsbrev til alle kommuner om kravene til tilsynsrapporten, der skulle afleveres december 2014, herunder hvilke temaer, den skulle indeholde, og at kommunen skulle foretage en vurdering af undervisningens kvalitet, resultater og virkninger. Styrelsen har modtaget tilsynsrapporter fra de 52 tilsynsansvarlige kommuner om udviklingen på danskuddannelsesområdet og om det førte tilsyn. Gennemgangen af rapporterne viser, at kommunerne generelt har fulgt vejledningen i informationsbrevet fra september 2014 og redegjort for de ti temaer, som det pædagogiske tilsyn skal omfatte. Det er dog styrelsens vurdering, at kommunerne i rapporterne ikke i tilstrækkeligt omfang har foretaget en vurdering af især undervisningens kvalitet, resultater og virkninger. Styrelsen vil i 2015 yderligere styrke vejledningsindsatsen i forhold til kommunernes tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge. Styrelsen har endvidere i 2014 bedt KORA om at udarbejde en analyse af mulighederne for at fastlægge kvalitetsindikatorer for danskuddannelserne til voksne udlændinge og undersøge eksisterende datas kvalitet. Denne rapport forventes offentliggjort i 1. kvartal Tilsynsberetning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Tilsynsberetning. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tilsynsberetning. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Tilsynsberetning 2015 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 12-4-2016 Forord Denne tilsynsberetning er en samlet afrapportering af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsynsvirksomhed i 2015. I det

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Dialogbaseret kvalitetstilsyn. Titel 1

Dialogbaseret kvalitetstilsyn. Titel 1 Dialogbaseret kvalitetstilsyn Titel 1 Indhold 1 Indledning 4 2 Dialogbaseret kvalitetstilsyn 5 3 Gennemsigtighed og kommunikation 6 Tilsynsforum 6 Revisornetværket 6 Databank/Datavarehus 6 Digital platform

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om utilsigtet brug af AMU (beretning nr. 3/2012) 18. januar 2016 RN

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orientering om det

Læs mere

Tilsynsplan 2014-2015. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Tilsynsplan 2014-2015. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Tilsynsplan 2014-2015 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Indhold 1. Indledning... 1 2. Det faglige kvalitetstilsyn m.v.... 3 2.1 Folkeskolen... 3 2.2 Frie grundskoler... 5 2.3 Frie kostskoler... 7 2.4 Gymnasiale

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsberetning for tilsynet med undervisningens kvalitet på de frie grundskoler 2011

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsberetning for tilsynet med undervisningens kvalitet på de frie grundskoler 2011 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsberetning for

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilsynsplan 2015-2016. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tilsynsplan 2015-2016. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Tilsynsplan 2015-2016 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledning... 3 2. Det faglige kvalitetstilsyn m.v.... 5 2.1 Folkeskolen... 5 2.2 Frie grundskoler... 8 2.3 Efterskoler og frie fagskoler...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Tilsynsberetning. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tilsynsberetning. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Tilsynsberetning 2016 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 26-4-2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet redegør i denne beretning for styrelsens tilsynsvirksomhed i 2016. Styrelsen kan på

Læs mere

SKOLELEDERKONFERENCE SVENDBORG Marts 2015

SKOLELEDERKONFERENCE SVENDBORG Marts 2015 SKOLELEDERKONFERENCE SVENDBORG Marts 2015 Disposition Skolernes hverdag, foreningens ditto Stemmer forventninger, udfordringernes karakter m.v. overenst id til tanker, efterbehandling og evaluering Politiske

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Tilsynsplan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tilsynsplan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Tilsynsplan 2016-2017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 12-4-2016 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet denne plan for det samlede tilsynsarbejde i 2016 med virkning ind i året

Læs mere

Tilsynsplan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tilsynsplan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Tilsynsplan 2017-2018 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 26-4-2017 Forord Tilsynsplanen giver et samlet billede af det tilsynsarbejde, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har planlagt for 2017

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 187 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 187 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 187 Offentligt 2 Et almindeligt tilsyn iværksættes ofte på baggrund af en konkret tvivl om undervisningens indhold og kvalitet på en bestemt skole.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

TILSYNSPLAN Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

TILSYNSPLAN Styrelsen for Undervisning og Kvalitet TILSYNSPLAN 2018 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 1 FORORD... 5 INDLEDNING... 7 I. Tilsynets genstand og kategorisering... 7 II. To overordnede tilsynsstrategier... 7 III. Tre tilsynsspor... 8 IV.

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Tilsynsplan for 2013 for tilsynet med undervisningens indhold og kvalitet på de frie grundskoler

Tilsynsplan for 2013 for tilsynet med undervisningens indhold og kvalitet på de frie grundskoler Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for 2013 for tilsynet med undervisningens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hjemmesidevejledning

Hjemmesidevejledning v Hjemmesidevejledning Ministeriets krav til informationer på frie grundskolers hjemmesider Friskoler og private grundskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om friskoler og private grundskoler...

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser

Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Læs mere

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Effekt- og evalueringsudvalget Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Forslag til klare mål for gymnasierne Citat: Regeringen foreslår, at der fastlægges klare

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere