FOA: Pædagogisk sektor. rsmøde Statusrapport

Transkript

1 FOA: Pædagogisk sektor rsmøde 2001 Statusrapport

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Mike Kollöffel Layout og indhold: Pædagogisk sektor Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Indhold Statusrapport Indledning... 4 Kapitel 1. Sektoren... 6 Sektorbestyrelsen... 6 Sektorårsmødet den 11. oktober De faglige udvalg... 7 Faggruppelandsmøde i pædagogisk sektor... 8 Landskonferencen "Kvalitet i dagplejen"... 9 Video om legestuen Idé- og inspirationskonference Antal medlemmer i FOA Kapitel 2. Undersøgelser og sektorpublikationer Pjece om arbejdsmiljø i dagplejen Stor brugertilfredshed med dagplejen Undersøgelse af særlige ordninger i dagplejen Håndbog om udarbejdelse af virksomhedsplaner Pjece til frit valg-børnepasser Debathæfte om tilsyn Rapport om tilsyn i dagplejen Pjece om personaleledelse Dagplejer - også efter de Pædagogisk Grunduddannelse, pgu-grund- bøger Ph.d.-afhandlinger om dagplejen Sektorens månedsberetning Sektorens arbejdsmappe Oversigt over indhold i arbejdsmappen januar Ny løn oversigt Pædagogmedhjælperes arbejdsvilkår Nævn sikrer ikke kvaliteten Kapitel 3. Uddannelse... 21

4 Dagplejere bruger Arbejdsmarkeds Uddannelse (AMU) Færre uddannelsessteder kan udbyde AMU Pædagogisk grunduddannelse-konference Kapitel 4. Overenskomster og aftaler m.v Profil af omsorgsmedhjælperne Dagplejepædagogernes tilhørsforhold Arbejdsnedlæggelser i København Organisering af ansatte i frit-valg ordninger Lønstatistik på faggrupper i pædagogisk sektor Fornyelse af pensionsforsikring i KP Kapitel 5. Arbejdsmiljø Evaluering af ergonomi i dagplejen Udbygningen af BST på børneområdet Skoler og institutioner gøres røgfri for børn Indsats i forhold til sikkerhedsarbejdet i dagplejen Kapitel 6. Samarbejdsrelationer Pædagogisk branche i Det Kommunale Kartel PMF, SL og Frie Børnehavers kongresser Børnerådets årsmøde BUPL s ledertræf Fra Ventelisteudvalget til Børnepolitisk Netværk Kapitel 7. Konferencer Konference om fleksible åbningstider Tid til pædagogisk overvejelse Tidlig indsats i forhold til misbrugere Lysets Land konference Børn i krisesituationer Overvågning af børn Konference om dagbehandlingens udfordringer Konference om indsats mod seksuelt misbrug af børn Studietur til Berlin Resultat af arkitektkonkurrence på daginstitutionsområdet

5 Tusindkunst Konference om kvalitet i dag- og døgntilbud Ledertræf Kapitel 8. Det pædagogiske område Kvalitet i dagtilbud Mere tilsyn med tvangsfjernede børn Præcisering af anciennitetsprincippet vedtaget Udlicitering og servicedeklarationer Taksterne for børnepasning stiger stadigvæk Dagplejestatistik Aldersfordeling på dagtilbud

6 Statusrapport 2001 Indledning Året har været præget af, at mange af de mål, vi havde sat os i sidste kongresperiode, var nået. Nye mål skulle formuleres, idet en ny fagpolitik vedtages på dette års sektorårsmøde. Det var imidlertid ikke svært at finde nye mål. Udviklingen i den offentlige sektor er præget af en øget bevidsthed om, at borgernes skattepenge, skal udnyttes bedst muligt. De politiske bevillinger følger dog sjældent udviklingen i børnetallet, og forældrenes krav om kvalitet i børnepasningen er stadigt stigende. Dertil kommer, at der tale om reelle besparelser på budgettet til børnepasningen i mange kommuner. Decentraliseringen stiller også stadigt større krav til ledernes kvalifikationer, fordi der til den øgede frihed indenfor en budgetramme, også hører nye opgaver. Ny Løn er en af de udfordringer lederne og tillidsrepræsentanterne møder. De skal nu selv få kabalen til at gå op, når der ansættes personale, forhandles løn, og når budgettet skal holdes. Derfor skal vi have klædt afdelingerne på, så de kan hjælpe tillidsrepræsentanter og ledere med at klare de nye opgaver. For at møde de udfordringer tiden byder på, er det væsentligt, at vi fortsat stræber efter en øget kvalitet i vores faglighed. De faglige udvalg er derfor meget bevidste om både kvalitetsudvikling og faglighed, når de planlægger dagsordener til faggruppelandsmødet. På den måde sikrer vi også, at alle fagligt valgte er medbestemmende, når fagpolitikken formes og udmøntes i aktiviteter. At kvalitetsudvikling ikke kun er et fint ord, men også en handling, viser vi ved at sørge for, at medlemmerne får de værktøjer de skal bruge, når kvaliteten i fagligheden skal øges. Som eksempel kan vi nævne, at vi på vores landskonference 2001, om kvalitet i dagplejen, præsenterede en rapport om tilsyn i dagplejen. Vi har bedt Socialforskningsinstituttet, som skrev rapporten, om at udvikle en værktøjskasse til vores medlemmer. Det har vi både 4

7 gjort for at sikre os, at det ikke kun var en rapport til hylden, men også en hjælp til det fremtidige lokale arbejde med at udvikle kvaliteten i tilsynet. Værktøjskassen bliver præsenteret for kommunerne og afdelingerne på en temadag i november måned. Statusrapport 2001 beskriver pædagogisk sektors aktiviteter, og de rapporter, bøger, pjecer og andet informationsmateriale, vi har udgivet siden forrige års sektorårsmøde. Rammerne for sektorens aktiviteter er bestemt af fagpolitikken, men også af nye idéer og af ny lovgivning på det pædagogiske område. Der vil være opgaver nok at tage fat på fremover. 5

8 Kapitel 1. Sektoren Sektorbestyrelsen Sektorbestyrelsen blev valgt på årsmødet i oktober Sektorens hovedbestyrelsesmedlemmer er understreget i nedenstående skema. Navn Faggruppe Formand Ruth Nielsen Dagplejer Næstformand Karen Halling-Illum Dagplejepædagog Bestyrelsesmedlem Jytte Mose Dagplejer Bestyrelsesmedlem Benedicte Helvad Pædagogisk konsulent Bestyrelsesmedlem Eva Fogh Dagplejer Bestyrelsesmedlem Dorte Thøgesen Dagplejepædagog Bestyrelsesmedlem Olaf Christensen LFS dagområdet Bestyrelsesmedlem Britt Petersen LFS døgnområdet Bestyrelsesmedlem Birger Huus Pedersen Legepladsansat Bestyrelsesmedlem Lena Nielsen Omsorgsmedhjælper Bestyrelsessuppleant Mette Gagner Pædagogisk konsulent Bestyrelsessuppleant Grethe Stolzenbach Dagplejer Bestyrelsessuppleant Kirsten B. Hansen Dagplejer Sektorårsmødet den 11. oktober 2000 Sektorårsmødet blev som noget nyt afholdt under kongressen. I den mundtlige beretning var den røde tråd sektorens arbejde for at styrke faggruppernes forskellige fagområder. Et af målene har været at synliggøre faggruppernes faglighed i profileringspjecer, og i undersøgelser af faggruppernes arbejdsvilkår. Sektoren har arbejdet med det jobfaglige aspekt i baggrundsgrupper, hvor blandt andet forebyggelse af ulykker og dagplejens 6

9 legestuer har været i fokus. Deltagerne på sektorårsmødet bakkede i den efterfølgende debat op omkring undersøgelsen af tilsynet. Flere fremhævede, at det var det rigtige tidspunkt, fordi man i mange kommuner ikke har forståelse for tilsynets betydning og skærer ned på dette område. Der var tilfredshed med materialerne fra pædagogisk sektor, som er en stor hjælp i hverdagen. Der var ønsker om flere informationsdage og ikke mindst om, at sektorårsmøder ikke placeres samtidig med forbundets årsmøder eller kongres. Sektorformand Ruth Nielsen og sektornæstformand Karen Halling-Illum blev genvalgt uden modkandidater. Sektorbestyrelsen blev valgt således, at der er repræsentation fra alle sektorens faggrupper i den nye bestyrelse. De faglige udvalg Faggrupperne valgte nye faglige udvalg samt årsmøderepræsentanter for to år på faggruppelandsmødet den 14. marts Faggruppernes årsmøderepræsentanter er understreget i nedenstående skema. Dagplejere Bente Malmberg Århus afdeling Elin Andersen LFS Birgit Krogaard Odense afdeling Suppleanter Karen Munk Andersen Viborg Afdeling Elsebeth Hansen Næstved afdeling Dagplejepædagoger Jørgen Nielsen Viborg afdeling Torben Levring Næstved afdeling Inger Marie Hansen Aalborg afdeling Suppleanter Kamma Ebsen Herning afdeling Lola Engel Møller Roskilde afdeling 7

10 Pæd. konsulenter Benedicte Helvad Frederikssund afdeling Mette Gagner Roskilde afdeling Poul Skaarup Århus afdeling Suppleanter Vibeke Ellekilde Lykke Thomsen LFS Tønder afdeling Omsorgsmedhjælpere Nancy Schmidt Kolding afdeling Lena Nielsen Slagelse afdeling Inger Marie Sørensen Silkeborg afdeling Suppleanter Kirsten Munkebo Odense afdeling Bente Hjorth Jensen Frederikssund afdeling Legepladsansatte Birger Huus Pedersen Århus afdeling Jan Christoffersen Århus afdeling Jette Olsen LFS Suppleanter Jens Haar LFS Christian Schwab Århus afdeling Bjarne Ejby LFS Dagområdet Olaf Christensen LFS Døgnområdet Britt Petersen LFS Faggruppelandsmøde i pædagogisk sektor På kongressen blev det vedtaget at ændre FOA's love, således at der fremover kun afholdes et årligt faggruppelandsmøde af 2 dages varighed. Pædagogisk sektors faggruppelandsmøde blev afholdt i dagene den 13. og 14. marts 2001 på Hotel Nyborg Strand med 140 deltagere. Samtlige faggrupper i sektoren var repræsenteret, og mødet var præget af stor aktivitet og faglige diskussioner såvel i plenum som i de enkelte faggrupper. 8

11 Sektoren havde inviteret Steen Rasmussen, som er KL's forhandlingsleder på det pædagogiske arbejdsområde, til i plenum at fortælle om arbejdsgivernes syn på de kommende overenskomstforhandlinger. Steen Rasmussen deltog endvidere i faggruppernes egne møder, hvor han var til rådighed for spørgsmål og diskussion af de specielle overenskomster. Alle faggrupperne drøftede fagpolitiske mål og handlinger. Bemærkninger og forslag herfra er indarbejdet i det fagpolitiske materiale, som har været drøftet i lokalsektorerne, inden den endelige godkendelse på sektorårsmødet i efteråret Der blev foretaget valg til faglige udvalg og valgt en sektorårsmøderepræsentant i alle faggrupper. De to LFS-faggrupper, dag - og døgnområdet, havde det kommende kommunalvalg på dagsorden og drøftede fagpolitiske tiltag, der kunne iværksættes. I dagplejernes faggruppe drøftede man endvidere seniorpolitik, gæstedagplejehuse og rengøring i legestuer. Dagplejepædagogernes faggruppe diskuterede bl.a. seniorpolitik, normeringsforhold, kvalitet i tilsynet, samt opfølgning på det ekstraordinære faggruppelandsmøde. Omsorgsmedhjælperne havde fremtiden på dagsordenen og pegede på, hvilke faglige indsatsområder de ønsker, at der skal være mere fokus på. De pædagogiske konsulenter havde bl.a. psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i dagtilbud til debat, mens de legepladsansatte drøftede de forskellige arbejdsvilkår, der er i København og Århus. Legepladsansatte, pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger drøftede og godkendte endvidere en modernisering af pensions- og gruppelivsforsikringen, som de tre faggrupper er omfattet af i Kommunernes Pensionsforsikring. Landskonferencen "Kvalitet i dagplejen" Allerede en måned efter udsendelse af programmet til landskonferencen Kvalitet i dagplejen samarbejde og fællesskab 2001, var der over

12 tilmeldinger til konferencen. For at imødekomme de mange, der ønskede at deltage, blev konferencen i år afholdt to gange. Der var i alt deltagere på de to konferencer, som blev afholdt på Hotel Nyborg Strand i maj Konferencen tilbydes til et bredt publikum med interesse for området, og det er glædeligt at kunne konstatere, at deltagerkredsen er meget bredt sammensat af dagplejere, dagplejepædagoger, forvaltningschefer, kommunalpolitikere, repræsentanter fra FOA-afdelinger, andre organisationer m.fl. Landskonferencens tema var tilsynet og legestuen, der begge danner rammer for samarbejde og fællesskab i dagplejen. Socialforskningsinstituttet (SFI) offentliggjorde en stor undersøgelse af tilsynet, hvor 2000 dagplejere og samtlige dagplejepædagoger var blevet spurgt om udbytte, forventninger og barrierer i forbindelse med tilsynsbesøg. På baggrund af undersøgelsen og den efterfølgende paneldebat blev der udsendt en pressemeddelelse om, at dagplejerne ønsker mere tilsyn, og er glade for tilsynet, men ikke tilfredse med omfanget. René Skau Björnsson, medlem af Folketingets socialudvalg, tilkendegav på sektorens opfordring, at han vil medvirke til, at der bliver afholdt en høring i Folketinget om kvaliteten i dagplejen, herunder uddannelsesforhold. Deltagerne var meget tilfredse med konferencerne, og mange giver i evalueringen udtryk for, at de har fået stort udbytte af de forskellige oplæg, der, ud fra et fælles overordnet tema, belyste forskellige synspunkter på og vurderinger af dagplejen. Video om legestuen Nærvær, samvær og højt til loftet hedder videoen om legestuen i dagplejen, som sektoren har fået fremstillet af firmaet Verdensbilleder i Århus. Videoen er en lyd- og billedmontage, der viser udviklingen indenfor offentlig børnepasning, med fokus på legestuen i dagplejen. Billedmontagen er optaget i to legestuer i Århus. 10

13 Videoen blev offentliggjort på landskonferencen i forbindelse med oplæg omhandlende kvalitet og trivsel i dagplejen og dagplejens netværk legestuen. Alle deltagere fik et eksemplar af videoen. Idé- og inspirationskonference På sektorårsmødet blev der udtrykt ønske om, at der blev iværksat en arbejdsmiljøindsats inden for dagplejen. Indsatsen skal medvirke til, at der i større omfang bliver etableret netværk blandt dagplejens sikkerhedsgrupper. Der blev afholdt en idé- og inspirationskonference for udvalgte aktive arbejdsmiljørepræsentanter, inden for dagplejen, i april Der er udarbejdet et koncept for afholdelse af regionale temadage om arbejdsmiljø samt forslag til handleplaner, herunder etablering af netværk. Idéen er, at de regionale temadage skal indeholde oplæg om væsentlige arbejdsmiljøforhold (lovgivning, sikkerhedsorganisation (SiO), arbejdspladsvurdering (APV), Bedriftssundhedstjenesten (BST), psykisk arbejdsmiljø og ergonomi) og lokale erfaringer, herunder eventuelle netværkserfaringer. Der skal endvidere udarbejdes et skriftligt baggrundsmateriale, som skal indeholde relevant lovgivning, APV-skemaer, netværksmodeller, handleplaner og andet materiale, som kan være med til at kvalificere det lokale arbejdsmiljøarbejde inden for dagplejens sikkerhedsgrupper. Antal medlemmer i FOA Ser vi på udviklingen i medlemstallet gennem de sidste 8 år, var der ved medlemsopgørelsen pr. 30. juni 1997 det største antal medlemmer. Siden da har tendensen været et jævnt fald i medlemstallet, og pr. 30. juni 2001 er der eller 4,4 pct. færre medlemmer, end da medlemstallet toppede. Sammensætningen af medlemmerne har samtidig ændret sig i perioden. Antallet af pensionister er steget med 3,4 pct. i løbet af det sidste år, mens antallet af efterlønsmodtagere er faldet. Samlet set er antallet af pensionister og efterlønsmodtagere steget med 0,7 pct.. Pr. 30. juni 2001 er der, samlet i hele forbundet, desuden medlem- 11

14 mer der modtager overgangsydelse, og i alt medlemmer der modtager enten pension, efterløn eller overgangsydelse. Dette svarer til en sjettedel af medlemmerne. Denne andel har stort set været uændret det sidste år. For pædagogisk sektor ser medlemsstatistikken således ud: 31/ / / /6-01 Dagplejepædagoger m.v Dagplejere Legepladsansatte LFS, dagområdet LFS, døgnområdet Omsorgsmedhjælpere Pædagogisk, diverse Pædagogiske konsulenter Total:

15 Kapitel 2. Undersøgelser og sektorpublikationer Pjece om arbejdsmiljø i dagplejen Pjecen Vi passer osse på os selv er udarbejdet af arbejdsmiljøafdelingen i FOA, for at få arbejdsmiljøet på dagsordenen i dagplejen, i de enkelte dagplejegrupper (legestuer) og i det enkelte dagplejehjem. Pjecen beskriver bredt de arbejdsmiljømæssige aspekter inden for dagplejeområdet, primært ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Der gives gode idéer til, hvordan der kan tages fat på problemstillingerne. Herunder også hvordan den enkelte dagplejepædagog/dagplejer og sikkerhedsrepræsentant kan forholde sig, og tage initiativ til at løse problemerne. Stor brugertilfredshed med dagplejen En ny undersøgelse fra Finansministeriet viser stor tilfredshed med børneområdet i almindelighed og dagplejen i særdeleshed. Finansministeriet har i oktober 2000 spurgt brugere og ikke-brugere om tilfredsheden med den offentlige service. Godt 60 pct. af de adspurgte er alt i alt tilfredse med servicen i den offentlige sektor. I undersøgelsen har man opdelt den offentlige service i 5 sektorområder bestående af børnepasning, grundskole, plejehjem, hjemmehjælp og sygehus. Befolkningen er i følge undersøgelsen mest tilfreds med børnepasningsområdet. Undersøgelsen viser, i tråd med andre undersøgelser, at brugerne er mere tilfredse end borgere uden erfaring med den pågældende ydelse, hvilket dokumenterer, at kendskab til ydelsen øger tilfredsheden. Inden for de forskellige sektorområder har man spurgt brugerne om deres tilfredshed med de forskellige ydelser, og her scorer dagplejen højest af samtlige! Godt halvdelen er meget tilfreds og 37 pct. er tilfredse med dagplejen. Der er ingen brugere, der er meget utilfredse. Især er man som bru- 13

16 ger meget tilfreds med barnets trivsel og udvikling, og den omsorg barnet møder i dagplejen. Det er dagplejernes indsats og dygtighed, der har størst betydning for forældrenes samlede tilfredshed med dagplejen. Mindre begejstret er forældrene for pladsanvisningen og fleksibiliteten i dagplejen, herunder muligheden for at vælge mellem forskellige dagplejere og afløsning ved sygdom. Undersøgelse af særlige ordninger i dagplejen Sektoren har i januar 2001 udsendt en undersøgelse af særlige ordninger i dagplejen. Der er mange forhold, som er ens for dagplejen i hele landet. Det tætte og nære miljø, den samme voksne, den lille børnegruppe og legestuen. Disse forhold er de samme i Holbæk og i Hirtshals. Men så hører mange af lighederne også op. Undersøgelsen bygger på svar fra 236 dagplejeledere i 224 kommuner. Det vil sige en svarprocent på 86 pct. i forhold til samtlige kommuner. Undersøgelsen viser, at omfanget af nye tiltag og særlige ordninger er begrænset i dagplejen. Hovedparten af de ordninger, der er spurgt ind til, er etableret i tre til syv pct. af kommunerne. Undersøgelsen viser også, at det kun er ganske få steder, dagplejen er tilknyttet en daginstitution. Det er kun ordninger som frit-valg af børnepasning og indskrivning af eget barn i dagplejen, der er etableret i større omfang, nemlig i lidt over 50 pct. af kommunerne. Håndbog om udarbejdelse af virksomhedsplaner Titlen på håndbogen Virksomhedsplan en brugsbog i dagplejen kan forstås på to måder. Den betyder dels, at formålet med bogen er at give nogle metoder til at udarbejde virksomhedsplaner, og dels at selve virksomhedsplanen er et værktøj, der kan støtte arbejdet i dagplejen. Forfatterne til bogen er John Andersen, cand.psyk. og Susanne Pade, cand.polit., der i gennem mange år har arbejdet med kvalitetsvurdering og virksomhedsplaner på 14

17 dagtilbudsområdet. Den gode virksomhedsplan i dagplejen er dagplejernes, dagplejepædagogernes, politikernes og forældrenes fælles tanker og visioner om, i hvilken retning der skal arbejdes, og hvordan det konkret vil give sig udslag i f.eks. aktiviteter, pædagogiske principper og samarbejdsrelationer. Virksomhedsplan en brugsbog i dagplejen giver en masse gode forslag og eksempler på, hvordan det kan gøres. Dokumentation af kvaliteten er mere aktuel end nogensinde på dagtilbudsområdet, hvor alle kommuner skal udarbejde serviceinformation, brugerinformation, virksomhedsplaner og ved udlicitering også udbudsmaterialer m.v. Bl.a. på grund af udlicitering og andre nye styringsformer på dagtilbudsområdet, er arbejdet med dokumentation i virksomhedsplaner af stor betydning, således at man ved omstruktureringer m.v. allerede har kvalificeret materiale, der beskriver målsætninger og kvalitet i ydelsen. Ved eksempelvis kontraktstyring eller udlicitering er det vigtigt, at det er pædagogiske målsætninger, der er grundlaget, og ikke blot let målbare økonomiske forhold. Pjece til frit valg-børnepasser Pjecen Er du ung i huset eller børnepasser er revideret i forhold til de seneste lovændringer og sat op i nyt format. Pjecen henvender sig til de unge, der enten ansættelses som ung i huset, eller som børnepasser med tilskud fra kommunen (frit valg-ordningen). Pjecen beskriver løn- og ansættelsesforhold, ferie, sygdom, kost og logi samt opsigelsesbetingelser. Debathæfte om tilsyn Pædagogisk sektor har sat fokus på tilsynet i dagplejen, som er rygraden i udviklingen i dagplejen. Derfor har sektoren fået udarbejdet en undersøgelse om tilsynet i dagplejen af Socialforskningsinstituttet (SFI). I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaer har der været nedsat en fokusgruppe bestående af dagplejere og dagplejepædagoger og deres faglige 15

18 udvalg i FOA. Hæftet Sammen kan vi udvikle os er bl.a. udarbejdet på baggrund af de mange og spændende debatter, der fandt sted i fokusgruppen. Hæftet er udsendt til afdelingerne, til brug på medlemsmøder om tilsyn i dagplejen og til debatforberedelse til landskonferencen. Rapport om tilsyn i dagplejen Socialforskningsinstituttets undersøgelse af tilsynet i dagplejen "To sider af samme sag" blev offentliggjort på landskonferencen i maj måned. Rapporten blev til på baggrund af ovennævnte spørgeskemaundersøgelse, som omfattede samtlige dagplejepædagoger og ca dagplejere. Med undersøgelsen er der skabt et godt grundlag for at skabe endnu bedre rammer for tilsynet. Rapporten peger samtidig på, at der specielt på uddannelsesområdet er behov for en styrket indsats, for at både dagplejere og dagplejepædagoger får mere uddannelse. Rapporten indeholder endvidere mange muligheder for at arbejde videre med specielle indsatsområder i dagplejen, og vil derfor blive brugt flittig i sektorens videre arbejde med kvalitet i dagplejen. Pjece om personaleledelse Sektoren har udgivet en pjece om personaleledelse på det pædagogiske område. Det er konsulentfirmaet OPUS, der har forestået udarbejdelsen af pjecen Grib mulighederne som personaleleder bl.a. på baggrund af et fokusgruppemøde med ledere fra dagplejen, daginstitutioner og legepladser. Formålet med pjecen er at give idéer til, hvordan rollen som personaleleder kan gribes an. I pjecen fokuseres der på muligheder, frem for begrænsninger i lederrollen. Det er håbet, at pjecen derved giver den enkelte leder energi og lyst til at tage de personalepolitiske udfordringer op, selvom hverdagen ofte opleves som presset. 16

19 Dagplejer - også efter de 50 Pjecen om seniorer i dagplejen "Dagplejer - også efter de 50 - visioner, ideer og metoder til at skabe en aktiv seniorpolitik er tænkt som inspiration og værktøj for tillidsvalgte, inden for pædagogisk sektor, samt valgte og ansatte i afdelingerne. I pjecen er der idéer og inspiration til arbejdet med at få etableret gode seniorordninger, hvordan senior samtalen struktureres, hvilke økonomiske konsekvenser og overvejelser der skal gøres, uddannelses- og udviklingsmuligheder for seniormedarbejdere samt arbejdsmiljøets betydning. Pædagogisk Grunduddannelse, pgu-grundbøger Intentionen og filosofien bag de nye grundbøger er, i højere grad end tidligere, at arbejde med tværfaglighed og den nødvendige viden. Bøgerne er skrevet ud fra, at hver forfatter konkret overvejer, hvad der er den nødvendige viden i forhold til et konkret emne. Når tilgangsvinklen er den nødvendige viden, kan fagene psykologi, sundhedslære, pædagogik og samfundsfag indgå i samme kapitel, da alle elementerne kan være del af håndteringen af den pågældende problemstilling. På denne måde vil man forsøge at komme uden om den traditionelle fagopdeling. Bøgerne er udsendt til afdelingerne til orientering. 2 Ph.d.-afhandlinger om dagplejen I årets løb er der skrevet hele to Ph.d.-afhandlinger, der omhandler dagplejerne. Den ene er udarbejdet af Betina Dybbroe, der i afhandlingen især beskæftiger sig med omsorgsfunktionen som en kundskab, man ikke har, men som kan læres. Betina Dybbroe har tidligere skrevet om dagplejen og interessen for dagplejeområdet har således udmøntet sig i en afhandling. 17

20 Den anden Ph.d.-afhandling er fra Lis Nielsens hånd, der også har skrevet den meget omdiskuterede Dagplejen i dag og i morgen. Sektoren er meget tilfreds med, at forskerverdenen for alvor har fået øjnene op for dagplejen. Sektorens månedsberetning Sektoren har fulgt op på ønsker fra medlemmerne om mere information, bl.a. om de specielle krav til overenskomsterne, pædagogisk stof og FOA s arbejde i det hele taget. Derfor er sektorens månedsberetning at finde på FOA s hjemmeside fra sektorerne, så medlemmer og andre interesserede kan hente den på internettet. Månedsberetningen har hidtil kun ligget på FOA s interne net. I månedsberetningen er der mindre indlæg om overenskomstkrav, ny lovgivning, pædagogiske problemstillinger og andre forhold af interesse for faggrupperne i pædagogisk sektor. Månedsberetningen er med til at styrke og synliggøre sektoren. Den er altid med til at skabe debat, når vi sender den ud til alle valgte og pædagogernes kontaktpersoner. Ligeledes er det godt, at den kommer på FOA's hjemmeside. Grethe Stolzenbach Bestyrelsessuppleant Sektorens arbejdsmappe Sektorens arbejdsmappe er blevet revideret og lagt på det interne FOA-net under: Sektorerne\Pædagogisk. Der er tyndet ud i mappen. Således er f.eks. overenskomster og bemærkninger ikke længere i arbejdsmappen, men udsendt i separate hæfter. Ar- 18

21 bejdsmappen indeholder fakta, som lovgivning, men også anbefalinger og sektorens strategier, hovedsageligt på dagplejeområdet. Ved hvert emne er det opgivet, hvornår den pågældende side er blevet revideret. På den måde kan læserne altid følge med i, hvor aktuel revideringen er. Mappen vil løbende blive revideret og uddybet. Mappen vil endvidere blive udsendt hver 4. år i en papirudgave, der vil have et lidt andet layout end den elektroniske udgave. Oversigt over indhold i arbejdsmappen januar 2001 Sektorbestyrelsen Faglige udvalg Serviceloven Vejledning om dagtilbud for børn og unge Vejledning om forældrebestyrelser Tavshedspligt Notatpligt Central gæstedagplejeordning Integration af dagpleje i daginst. Økologi i dagplejen Rygning Renovation Årsnorm Straffeattester Udlicitering Serviceinformation m.m. Procentfradrag for dagplejere Et godt arbejdsmiljø Sikkerhedsrepræsentantens opgaver Arbejdstilsynet Bedriftssundhedstjenesten (BST) Arbejdsskader Faste eller skiftende arbejdssteder Dagplejerkurser Kursusbudget er ikke til pgu-lønopfyld VUS og uddannelsesorlov Intro- og grundkurser inden et år Bloktilskud og OK-midler Statistik amts- og kommunefordelt Oversigt over rapporter og undersøgelse Ny løn oversigt Sektoren har sammenskrevet de ny lønaftaler, som indsendes af afdelingerne, og udarbejdet en oversigt over de forskellige funktioner og kvalifikatio- 19

22 ner, der er givet ny løn for. Opsamling af aftalerne foretages løbende og opdateres på det interne FOA-net to gange årligt. Pædagogmedhjælperes arbejdsvilkår Pædagogmedhjælperne er generelt tilfredse med deres arbejde. Det viser undersøgelsen af "Pædagogmedhjælpernes arbejdsvilkår", der er foretaget af Danmarks Pædagogiske Institut (DPI), og som Ole Robenhagen, DPI, og Jan Simon, PMF, fremlagde. Der har været en myte om, at pædagogmedhjælpere ofte skiftede institution eller job, men undersøgelsen viser, at pædagogmedhjælpere over 25 år faktisk er medhjælpere i mange år. Pædagogmedhjælperne er en broget skare lige fra den mandlige attenårige, der lige er gået ud af gymnasiet, til kvinder oppe i 60 erne med en fortid som hjemmegående. Undersøgelsen viser markante forskelle, blandt andet hvad angår kønsfordeling og forventninger til fremtiden. I forhold til pædagogmedhjælpernes arbejde viser undersøgelsen, at i vuggestuerne indgår pædagogmedhjælperne hyppigt i børnenes lege og i dialoger med børnene. I børnehaverne falder hyppigheden af pædagogmedhjælpernes deltagelse i aktiviteterne, hvilket angiveligt hænger sammen med, at børnene er bedre til at beskæftige sig selv. Musik og sanglege bliver mindre hyppige, mens f.eks. tegning og maling tager til. Nævn sikrer ikke kvaliteten John Halse, formand for Børns Vilkår, har i en pressemeddelelse givet udtryk for behovet for oprettelsen af pædagogiske nævn, der skal sikre kvaliteten i dagtilbud og behandle forældreklager. Sektoren har i den forbindelse gjort Socialministeriet og pressen opmærksom på, at der allerede eksisterer et pædagogisk konsulentkorps, der bl.a. varetager disse funktioner. Desværre er der ikke pædagogiske konsulenter i alle kommuner. Fordelen ved et pædagogisk konsulentkorps i forhold til et nævn er bl.a., at pædagogiske konsulenter har en løbende kontakt med dagtilbuddene og kan reagere hurtigt, og bedre kan følge op på klager. 20

23 Kapitel 3. Uddannelse Dagplejere bruger Arbejdsmarkeds Uddannelse (AMU) Resultatet af en undersøgelse af dagplejernes brug af AMU-kurser var en positiv overraskelse. Undersøgelsen, der var sat i værk af Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område, viste, at dagplejerne nu har et større forbrug af temakurser på AMU end pædagogmedhjælperne. I pædagogisk sektor har vi længe frygtet, at det var omvendt. Pædagogmedhjælperne udgør en målgruppe på ca , mens der er små dagplejere. De fine tal for dagplejere kan kun tilskrives afdelingernes og tillidsrepræsentanternes store arbejde med at få dagplejerne ind på AMU-kurserne. Der er nået et yderst tilfredsstillende niveau, og vi håber, at dagplejerne i årene fremover fortsat kan øge deres brug af AMU-kurserne. Det skal i denne forbindelse understreges, at pædagogmedhjælperne stadigvæk har langt det største samlede forbrug af AMU-kurser. Det skyldes, at pædagogmedhjælpernes grundkursus, i modsætning til dagplejernes, er en AMU-uddannelse. Pædagogmedhjælpernes grundkursus udgør hen ved 60 pct. af den samlede AMU-aktivitet på det pædagogiske område. Målet må være at få dette grundkursus til at udgøre en mindre andel af den samlede aktivitet. Modsat skulle der gerne ske en stigning i brugen af temakurser. Færre uddannelsessteder kan udbyde AMU I skrivende stund ser det ud til, at der fremover vil være færre uddannelsessteder, som er godkendt til at udbyde AMU-kurser inden for det pædagogiske område. 21

24 Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag dette krav, som tager afsæt i Voksen Efteruddannelsesreformen (VEU-reform), der blev gennemført sidste år. Hensigten med at indskrænke antallet af uddannelsessteder, er dels at styrke det pædagogiske og faglige niveau på AMU-kurserne. Dels forventes der en nemmere administration af kurserne. På nuværende tidspunkt ser det ud til at blive sådan, at kun de skoler, der også har pgu (pædagogisk grunduddannelse), vil kunne udbyde AMU-kurser inden for det pædagogiske område. En betingelse er dog, at pgu-skolerne kan løfte AMU-opgaven. I pædagogisk sektor finder vi det naturligvis ærgerligt, at skoler, der har lavet et godt stykke lokalt uddannelsesarbejde, nu får frataget deres ret til at lave kurser for sektorens medlemmer. Men vi mener, at løsningen med at give AMU-godkendelsen til pgu-skolerne er den mest hensigtsmæssige, når en indskrænkning af skoler er nødvendig. I øvrigt vil det fortsat være muligt at afholde AMU-kurser på de skoler, der tidligere var godkendt til selvstændigt at udbyde AMU-kurser. I forhold til tidligere er der blot den forskel, at skolerne skal udbyde kurserne i et formelt samarbejde med den skole, der nu har AMU-godkendelsen. Derfor håber vi, at de afdelinger, der har etableret gode relationer til uddannelsessteder, der nu mister AMU-godkendelsen, alligevel kan bevare samarbejdet. Pædagogisk grunduddannelse-konference I september 2000 deltog sektoren i pgu-konferencen, der blev afholdt i Odense. Konferencen omhandlede pgu ens placering og muligheder i forbindelse med reformerne på voksenuddannelsesområdet. En konsekvens af VEU-reformen og finanslovsforhandlingerne er, at deltagerbetalingen er fjernet på merit-pgu. Samtidigt er merit-pgu kommet ind i et nyt godtgørelsessystem. Det betyder, at mange af dem der har taget merit-pgu, får bedre økonomiske betingelser for efterfølgende at tage almen uddannelse, og bedre betingelser for efterfølgende at gå i gang med den 22

25 særligt tilrettelagte uddannelse til pædagog. I juni 2001 blev der igen afholdt pgu-konference. Konferencen var fremskudt i forhold til tidligere år, fordi der i forbindelse med den gennemgribende forandring af social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelserne er sket en justering af pgu. Det var vigtigt, at disse forandringer hurtigt blev vurderet af de faglige organisationer, således at man i løbet af efteråret kan forberede sig på de nye pgu-vilkår, der træder i kraft fra 1. januar Når pgu en påvirkes af forandringerne af uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent skyldes det, at alle tre uddannelser er underlagt "Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v. Folketinget har besluttet at forandre denne lov, så de tre uddannelser i form og opbygning kommer til at ligne erhvervsuddannelserne. I finansloven er der afsat penge, så den ordinære pgu kan forlænges med op til seks uger. Der er ikke med reformen sket store forandringer på pgu en, idet den i forvejen ligner erhvervsuddannelserne. Dog er der kommet nye fag, nemlig engelsk, IT og valgfag ind på uddannelsen. Fra 1. august til 31.december 2001 er der iværksat forsøg med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Disse forsøg skal herefter danne grundlag for den endelige udformning af uddannelserne, her i blandt pgu. For at sikre, at dagplejernes interesser er tilgodeset i den nye bekendtgørelse for pgu, har pædagogisk sektor udpeget en dagplejer til den arbejdsgruppe, som har udformet bekendtgørelsen. Arbejdsgruppen har været nedsat af ministeriet, og ifølge dagplejerrepræsentanten har der været stor åbenhed overfor de synspunkter, som hun udtrykte på vegne af FOA. 23

26 Kapitel 4. Overenskomster og aftaler m.v. Profil af omsorgsmedhjælperne I forbindelse med sektorens deltagelse i samarbejdet omkring omsorgsmedhjælperne i Det Kommunale Kartel (DKK) har samtlige forbund, der organiserer omsorgsmedhjælpere, indsendt oplysninger om faggruppen. Samlet er der omsorgsmedhjælpere, hvor hovedparten er kvinder. FOA har 909 omsorgsmedhjælpere som medlemmer, i SiD er der 1.100, i SL er der og i KAD er der omsorgsmedhjælpere der er medlemmer. De 909 FOA-medlemmer er excl. pensionister og efterlønsmodtagere m.fl. Størstedelen af FOA s omsorgsmedhjælpere er mellem 30 og 50 år, og ca. 60 pct. har arbejdet som omsorgsmedhjælper i under 5 år. 20 pct. har arbejdet mellem 5-10 år og 20 pct. har arbejdet mere end 10 år som omsorgsmedhjælper. Dagplejepædagogernes tilhørsforhold Sektoren afholdt 18. januar 2001 ekstraordinært faggruppelandsmøde for dagplejepædagoger. Pædagogisk sektor er af den opfattelse, at det bedste for dagplejens fortsatte udvikling og gennemslagskraft udadtil er, at begge personalegrupper inden for dagplejen er i samme fagforbund. På mødet blev faggruppen spurgt om deres forventninger til FOA, hvilke barrierer de oplever, og hvilke løsningsforslag de mener, der er. Formålet med mødet var dels at få en hurtig tilbagemelding på problemerne her og nu, men samtidig var mødet også en førstedrøftelse af forholdet mellem FOA og faggruppen. På faggruppelandsmødet i marts var det derfor muligt at fortsætte drøftelserne på basis af udsagnene og lokale drøftelser. Konklusionen på diskussi- 24

27 onen om tilhørsforholdet blev på faggruppelandsmødet, at der var enighed i faggruppen om, at der nu skal være arbejdsro og at man vil opfordre faggruppen til selv at yde en indsats. Der blev endvidere givet udtryk for tilfredshed med FOA's indsats for faggruppen. Arbejdsnedlæggelser i København Den 20. september 2000 nedlagde det pædagogiske personale i Københavns kommune arbejdet på grund af budgettet for Baggrunden for arbejdsnedlæggelserne var bl.a. et forslag om, at morgenåbningen på 71 fritidshjem skulle lukkes og kun bevares på 21. Besparelserne ville for børnene betyde ét fritidshjem om morgen, så i skole og derefter et andet fritidshjem. De bebudede besparelser ville gøre det sværere at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag, og vanskeligere at ansætte personale på fuld tid. Det blev forudset fra LFS, at man maksimalt ville kunne oprette stillinger på 28 timer om ugen, i stedet for de normale 37 timer om ugen. Det ville få som konsekvens, at det kun ville være studerende, ufaglærte og nyuddannede, som blev ansat på fritidsområdet. Ønsket om besparelserne kan tages som udtryk for, at fritidsområdet stadig ikke tages seriøst af politikerne, selvom om knap 80 pct. af alle danske børn benytter en eller anden form for offentligt fritidstilbud. I Børnepolitisk Netværk, hvor sektoren er repræsenteret sammen med bl.a. BUPL, PMF og FOLA (Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner), er der planer om, i forbindelse med kommunalvalget næste år, at sætte øget fokus på fritidsområdet. Forbundet erkendte, at konflikten var overenskomststridig og pålagde med-lemmerne at genoptage arbejdet. Den 13. oktober 2000 genoptog personalet arbejdet, efter at borgerrepræsentationen havde frafaldet de bebudede nedskæringer. 25

28 Organisering af ansatte i frit-valg ordninger I Nordjylland er der områder, hvor der fyres dagplejere, hvilket forbundet finder meget problematisk. I disse områder er frit-valg ordningen derfor blevet meget populær. I de kommuner, hvor problemet forefindes, kan det være en god idé at tage en lokal forhandling, hvor man gør kommunen opmærksom på deres forpligtelser overfor de allerede ansatte dagplejere, og endvidere henviser til kommunens personalepolitik. Forbundets holdning er, at vi organiserer ansatte i frit-valg ordninger. Jo flere der vælger at blive organiseret i FOA, des større bliver muligheden for at styrke dem som gruppe og måske på længere sigt, at få lavet en overenskomst til dem. Fra A-kassen oplyses det, at ansatte i frit-valg ordninger er berettigede til optagelse i A-kassen, og at de optjener ret til dagpenge efter et år, hvis de er fuldtidsbeskæftigede. A-kassen oplyser endvidere, at det er forældrene til børnene i ordningen, der skal registreres som arbejdsgivere, så der kan afregnes ATP for den lønmodtager, de har ansat. Lønstatistik på faggrupper i pædagogisk sektor På Det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside kan alle gå ind og se f.eks. lønudvikling, personalesammensætning, lønsumsopgørelse eller kønsfordeling. Man kan bestille rapporter om disse emner gratis. På hjemmesiden kommer man til rapportbestillingen via menuknappen LOPAKS, som systemet hedder. 26

29 Lønudvikling for sektorens faggrupper Stillingskategori Løn 1998 Løn 2001 Stigning i % Omsorgs- og pædagogmedhj ,1 Pædagogmedhj. - daginst. (alle) ,1 Dagplejere (alle) ,1 Dagplejere 3 fuldtidsbørn Dagplejere 4 deltidsbørn Dagplejere 4 fuldtidsbørn Dagplejere 3 f og 1 d-barn Hjemmedagplejere ,3 Øvrige dagplejere ,2 PGU-elever ,2 Pædagogiske konsulenter ,9 Legepladspersonale (alle) ,8 Legepladsledere ,1 Legepladspædagoger ,9 Legepladsmedarbejdere ,5 Dagplejeledere m.fl. (alle) ,0 Dagplejeledere ,0 Dagplejeassistenter ,8 Souschefer ,0 Stedfortrædere ,4 Pladsanvisere ,8 Pæd. personale daginst. (alle) ,2 Assistenter ,3 Ledere ,8 Souschefer/afd.ledere ,0 Stedfortrædere ,3 Pæd. personale døgninst. (alle) ,4 Assistenter ,5 Afdelingsledere ,1 Forstandere ,4 Stedfortræder/afd.ledere ,0 Der skal tages forbehold for lønudviklingsprocenten for dagplejere. Tillægsindberetningerne fra Kommunedata er blevet forbedret med en større procentsats end den reelle lønudvikling i perioden, hvilket har betydet en væsentlig påvirkning af den opgjorte lønudvikling for dagplejere. I lønudviklingen for dagplejere indgår endvidere ikrafttrædelse af løntrin 17 pr

30 Fornyelse af pensionsforsikring i KP Dagplejepædagoger, pædagogiske konsulenter og legepladspædagoger er omfattet af pensionsforsikring i Kommunernes Pensionsforsikring (KP), hvilket fremgår af de pågældende faggruppers overenskomster. Pr. 1. januar 2002 sker der en tiltrængt fornyelse og modernisering af indholdet i pensionsforsikringen i KP, dog er der allerede pr. 1. april 2001 sket en fornyelse af den obligatoriske gruppelivsaftale, idet der er aftalt en dækning ved kritisk sygdom på kr for medarbejdere under 60 år. Præmien for gruppelivsordningen er forhøjet med kr. 95,- fra kr. 55,- til kr. 150,-. Forhøjelsen er fordelt med kr. 50,- til dækning af forsikring for kritisk sygdom, og kr. 45,- er almindelig forhøjelse af præmien. Forhøjelse af præmien til gruppelivsdelen af forsikringen sker ved en omfordeling af den samlede præmie, idet gruppelivsforsikringen indgår som en del af pensionsforsikringen. Det enkelte medlem vil se forhøjelsen af gruppelivspræmien på lønsedlen, hvor denne del af præmien indgår under den del af indkomsten der trækkes skat af, således at når/hvis gruppelivssummen udbetales, er dette uden skattetræk. Medarbejdere, der er optaget i den hidtil aftalte pensionsordning, kan frit vælge om de ønsker at overgå til det nye pensionsprodukt, der træder i kraft pr. 1. januar Der vil blive udsendt informationsmateriale fra KP til samtlige medarbejdere, der er omfattet af forsikringen. Personale, der ansættes efter 1. januar 2002, omfattes automatisk af den nye ordning. Som led i moderniseringen af pensionsforsikringen bliver der i den nye ordning mulighed for, at den forsikrede får indflydelse på sammensætningen af pensionen, idet 1/3 af pensionsbidraget kan anvendes til valgfrie ydelser. En udførlig beskrivelse af pensionsordningen findes i pensionsregulativet under forsikrings- og gruppelivsbetingelser. Information herom kan findes på hvor KP's pensionsordninger er beskrevet. 28

31 Kapitel 5. Arbejdsmiljø Evaluering af ergonomi i dagplejen Branchearbejdsmiljørådet (BAR) har i forbindelse med deres kampagne om bedre ergonomi i dagplejen udarbejdet informationsmateriale, der består af en pjece og en plakat med titlerne Løft kun når det er nødvendigt, samt pjecen Spørgsmål til eftertanke og diskussion med vejledningen til Gørdet-selv-video. Evalueringen af kampagnen er meget positiv. Omkring 90 pct. har kendskab til materialet og langt hovedparten finder pjecerne gode, idet de kort og præcist giver anvisninger til, hvorledes dagplejerne kan arbejde med ergonomien. Temamøderne, hvor man har haft oplæg om ergonomi og præsenteret kampagnens budskaber, har været populære, og halvdelen af deltagerne har svaret, at kampagnen har bidraget til at forbedre arbejdsmiljøet i kommunen. Video-metoden, som man gennem kampagnen har forsøgt at udbrede, er endnu ikke igangsat særlig mange steder. Kun 15 pct. har planer om at benytte denne metode. Det betyder, at hele personalet i dagplejen har en opgave i at udnytte denne metode, der kræver lidt mere tid, men som giver et stort udbytte. Branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhedsområdet har gennem en årrække haft fokus på ergonomi i dagplejen. I forlængelse af dette er der overvejelser fremme om at rette blikket mod gåtransport af mindre børn. Udbygningen af BST på børneområdet Der er med Finansloven for 2001 vedtaget, at der skal ske en udbygning af Bedriftssundhedstjenesten (BST-ordningen), således at den også kommer til at omfatte dagtilbudsområdet. Udbygningen igangsættes den 1. oktober 2001, og omfatter i første omgang hele sygehusområdet. Den 1. januar 2002 skal de resterende brancher 29

32 inden for social- og sundhedsområdet, herunder daginstitutioner og dagpleje være omfattet af en BST-ordning. FOA vil sammen med andre organisationer igangsætte et udredningsarbejde om, hvilke krav de enkelte områder, herunder dagplejen, skal stille til en BST med udgangspunkt i de problemstillinger, der er inden for dagplejens område. Det er vigtigt at stille krav om at få BST-folk ansat med kvalifikationer, der passer til dagplejen. Det er sikkerhedsorganisationen der drøfter, hvordan tilslutningen skal foregå; hvad det er for et indhold, der skal være i BST-ydelserne, og hvilken BST man tilslutter sig. På de steder, der er frit valg, skal man tage stilling til, om man vil tilslutte sig et BST-center eller en virksomheds-bst, hvis der er en sådan inden for kommunens område. Den største arbejdsmiljøopgave for pædagogisk sektor bliver ubetinget tilslutningen til BST. Dagpleje, dag- og døgninstitutionerne, omsorgsmedhjælperne og legepladserne omfattes alle af BST i år Sektoren skal derfor øve indflydelse på, hvordan BST skal udøve det forebyggende og rådgivende arbejde. BST-pligten for sektorens område betyder en ressourceudvidelse, hvor der omregnet skal ansættes 20 arbejdsmiljøkonsulenter til området. Det vil betyde et kvalitativt arbejdsmiljøløft for sektorens medlemmer. Olaf Christensen Bestyrelsesmedlem Der er lagt op til, at det skal være en tilpasset behovsorienteret BSTordning, der sikrer den faglige rådgivning og sætter dagplejen i stand til at gennemføre en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Der er lagt op til, at BST også skal være en aktør i skabelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked, d.v.s. de skal gå ind og være med til at sammensætte nogle arbejdspladser, hvor der er plads til allerede ansatte, som ikke har fuld arbejdsstyrke og til nye, der kan komme ind på arbejdsmarkedet, og som ikke har fuld arbejds- 30

33 styrke. De skal være med til at finde metoder til en reduktion af sygefraværet, og de skal gå ind i målsætning om at fremme folkesundheden på arbejdspladsen. Nu går arbejdet i gang med at ændre BST-bekendtgørelsen, så de nye områder kommer med. FOA vil sammen med andre faglige organisationer, og eventuelt de kommunale arbejdsgivere, udarbejde vejledningsmateriale, som sikkerhedsorganisationen kan anvende, når de skal beslutte sig for, hvad de vil bruge den nye BST-ordning til, og hvilket BST-center eller virksomheds- BST, de vil tilslutte sig. Skoler og institutioner gøres røgfri for børn Lov om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende trådte i kraft den 1. august Børn og unge må ikke længere ryge, når de opholder sig i folkeskolen, klubben eller SFO en. Andre personer, såsom lærere og pædagogisk personale må kun ryge i lokaler, der ikke benyttes af børn. Selvejende uddannelsesinstitutioner skal ifølge lovforslaget indføre regler om røgfri miljøer. Forslaget om rygeforbud for børn og unge i institutioner og skoler blev, efter næsten et helt års debat, vedtaget i Folketinget den 13. december Sektoren meddelte i sit høringssvar tidligere på året tilfredshed med ændringsforslaget og intentionen om at forebygge, at børn og unge begynder at ryge eller udsættes for røg. Bestemmelserne om røgfri miljøer gælder ikke, hvor sociale opgaver udføres i eget hjem. Det betyder, at ændringsforslaget ingen konkret betydning har for dagplejen. Her vil det stadig være lokale rygepolitikker, som er retningsgivende. 31

34 Indsats i forhold til sikkerhedsarbejdet i dagplejen På sektorårsmødet i oktober 2000 blev der udtrykt ønske om, at der blev iværksat en arbejdsmiljøindsats inden for dagplejen. Formålet med indsatsen er, at der i større omfang vil blive etableret netværk blandt dagplejens sikkerhedsgrupper, samt at udarbejde materiale og metoder. Pædagogisk sektor og arbejdsmiljøafdelingen i FOA har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. har lavet et koncept for afholdelse af regionale temadage om arbejdsmiljø, samt forslag til handleplaner, herunder etablering af netværk. Der vil endvidere blive udarbejdet et skriftligt baggrundsmateriale, som skal indeholde relevant lovgivning, APV-skemaer, netværksmodeller, handleplaner og andet materiale, som kan være med til at kvalificere det lokale arbejdsmiljøarbejde inden for dagplejens sikkerhedsgrupper. 32

35 Kapitel 6. Samarbejdsrelationer Pædagogisk branche i Det Kommunale Kartel De pædagogiske forbund, SL, FOA - pædagogisk sektor, SiD, PMF og KAD har etableret en pædagogisk branche i Det Kommunale Kartel (DKK). Endvidere deltager BUPL i branchens aktiviteter og møder. Formålet med at etablere branchen er, at skabe et så bredt samarbejde som muligt mellem de faglige organisationer på det pædagogiske område, centralt og lokalt. Den pædagogiske branche er endvidere etableret som følge af udviklingen på de pædagogiske arbejdspladser i kommuner og amter, der er præget af en stadigt stigende grad af decentralisering. Branchen omfatter alle kartelforbundenes medlemmer, på det pædagogiske område, ud fra arbejdspladskriteriet, og medlemstallet er på ca Samarbejdet i den pædagogiske branche er noget vi forventer meget af på omsorgsmedhjælperområdet. Vi er glade for, at FOA vil gøre en indsats for at der sker noget på området, da vi gerne vil have et samarbejde i gang. Samarbejdet er nødvendigt, da omsorgsmedhjælperne er organiseret i fire forbund og alle steder er en lille faggruppe. Lena Nielsen Bestyrelsesmedlem 33

36 I branchen har der været fokuseret på følgende samarbejdsområder: Problematikkerne omkring udlicitering og kontraktstyring, omsorgsmedhjælpergruppen, rammeaftaler, drøftelse af fremtidens forhandlingsstruktur, formidling af pædagogisk praksis og kvalitet i dag- og døgntilbud samt udveksling af synspunkter (og eventuel koordinering) i forbindelse med overenskomstfornyelserne. Der er afholdt en konference om "kvalitet i pædagogiske ydelser og pædagogisk arbejde" med deltagelse af en sektorformand fra hvert amt. Der er afholdt 2 konferencer for forbundsrepræsentanter om rammeaftaler, den ene om decentrale arbejdstidsaftaler og den anden om efteruddannelse og kompetenceudvikling. Der er afholdt et arbejdsseminar, der sætter fokus på, hvordan pædagogiske målsætninger, ydelser m.v. på dagtilbudsområdet kan beskrives i forbindelse med udlicitering. Det er i dag de tilsluttede forbund, der leverer arbejdskraft til branchen, medens DKK varetager sekretariatsopgaverne. Alle forbund er enige om, at det fortsat skal være forbundene selv, der udfører arbejdsopgaverne, og at der skal laves en indbyrdes arbejdsdeling, således at den politiske styring varetages af de enkelte forbund i forhold til de konkrete opgaver. Det er et godt initiativ og en styrke, at vi er sammen. På længere sigt vil det være godt for vores fagområder, at vi alle kommer i en branche, hvor vi bliver stærkere og mere synlige. Det er den vej vi skal gå, hvis vi skal høres og bevare medlemmer. Grethe Stolzenbach Bestyrelsesmedlem PMF, SL og Frie Børnehavers kongresser Sektoren var i efteråret 2000 inviteret til kongresserne i PMF, SL og Frie Børnehaver og Fritidshjem. 34