Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier"

Transkript

1 1

2 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2001, s s. 243) Artiklen: Evalueringens konstitutive virkninger Kap. 15 i Dahler-Larsen & Krogstrup (red.) (2001): Tendenser i evaluering. Odense Universitetsforlag. 2

3 KLOGE OVERVEJELSER OM AT VÆRE SKOLELEDER Det ville være et fantastisk spændende job, hvis det, det gik ud på, netop var at skabe dynamik og udvikling på skolen, og hvis jeg hele tiden skulle forholde mig til, hvordan jeg kunne støtte op om, at lærerne kunne lave den bedst mulige undervisning Interview med Anders Bondo, tema: Visioner for folkeskolen. Skolen i Morgen Tidsskrift for skoleledere, nr. 6, Feb

4 10 UDFORDRINGER FREM MOD 2020 JF. SKOLERÅDET 1. 95% får en ungdomsuddannelse 2. Elevernes faglighed er i top 3. Eleverne mestrer alsidige kompetencer 4. Skolen er et godt sted at lære og være 5. Lærerne mestrer fremragende undervisning 6. Lederne skaber den ambitiøse skole 7. Alle forældre støtter op om skolen 8. Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet 9. Skolen omsætter ny viden til bedre undervisning 10. Alle arbejder aktivt for de samme mål 4

5 PÅVIRKNING AF LÆRERNES UNDERVISNING OG LÆRING Ifølge professor og forskningsleder for the National College for School Leadership i England, Geoff Southworth er de mest effektive måder, hvorpå ledere kan påvirke lærernes undervisning og læring: At være rollemodeller ( Modelling ) At følge med og følge op ( Monitoring ) Både ift. undervisning og andre aktiviteter At indgå i dialog med medarbejderne ( Dialogue ) Politikker, mål og udviklingsplaner, der viser retning og fokus kan blive til rettesnore tilbagevendende reference points i lærernes planlægning, gennemførelse og begrundelse af undervisningspraksis Southworth, Geoff (2003: 40-41): Learning-centered Leadership in Schools, i: Lejf Moos (red.) et al.: Educational Leadership understanding and developing practice. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. 5

6 AT UDVIKLE ET MENINGSFULDT KONCEPT I OECD s seneste review af evaluering i uddannelsessystemet i Danmark fra foråret 2011 understreges det, at udviklingen af meningsfuld lærervurdering i Danmark er et afgørende skridt på vejen til at forbedre effektiviteten i undervisning og læring og højne uddannelsesniveauet. Det anbefales at lærervurderinger både foretages af lederne i forbindelse med en udbygning af MUSsystemet og af eksterne evaluatorer, og at vurderingen i øvrigt skal være kriteriebaseret, og at disse kriterier undervisningsstandarder skal kunne bruges til at vurdere lærernes undervisning men også til at vejlede lærernes kompetenceudvikling. 6

7 STYRKER VED DET DANSKE SKOLESYSTEM OECD påpeger, at det danske skolesystem har nogle oplagte styrkeområder, som kan lette arbejdet med at indføre en systematisk evaluering af lærernes kompetencer. Det er: Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af autonomi Teamsamarbejde giver mulighed for kollegial sparring Lærerne er ivrige efter at modtage professionel feedback Evalueringsvejledere har potentialet til at støtte professionel feedback på skoler 7

8 UDFORDRINGER VED DET DANSKE SKOLESYSTEM OECD påpeger også nogle væsentlige udfordringer, som kan vanskeliggøre arbejdet. Det gælder følgende: Ingen fælles forståelse af, hvad der er god undervisning Lærervurderinger er ikke systematiske på tværs af systemet og opleves ikke som meningsfulde Ekstern lærervurdering sker kun i et begrænset omfang Lærere har få muligheder for at få feedback og kunne have gavn af mere pædagogisk lederskab Fraværet af karrieremuligheder for lærere underminerer værdien af lærervurderinger Manglende forbindelser mellem lærervurdering, lærerens kompetenceudvikling og skolens udvikling Begrænset kommunal kapacitet til at bedømme kvaliteten af undervisningen og læringen på skoleniveau 8

9 SEALK-konceptet SEALK-konceptet SEALK står for Systematisk Evaluering Af Lærernes Kompetencer. Den systematiske evaluering indbefatter observation og vurdering af præstationsniveau for en række delkompetencer fordelt på fire overordnede kompetenceklynger: faglige kompetencer, undervisningsledelseskompetencer, relationskompetencer og professionaliseringskompetencer. 9

10 SEALK-konceptet Evalueringen af kompetenceniveau og kompetenceudviklingsbehov hos den enkelte, på teamniveau og på skoleniveau skal opleves som meningsfuld for alle parter. SEALK-konceptet lægger op til en dialogisk praksis og til at integrere konceptet i eksisterende dialog- og udviklingssystemer som for eksempel MUS og TUS. SEALK-konceptet lægger op til, at man på den enkelte skole arbejder med processer, hvor man i fællesskab finder frem til en tilpasset variation af konceptet skolens eget SEALK-koncept. Bogen og kopimappen understøtter både det systematiske arbejde med at observere og vurdere kompetencer i dialog og at rammesætte kompetenceudvikling på individ-, team- og skoleniveau, ligesom materialet bidrager med arbejdsredskaber til at understøtte processerne for at bringe konceptet i anvendelse og tilpasse til den konkrete skoles virkelighed og øvrige evalueringskultur. 10

11 SEALK nogle pointer Et dansk koncept - systematisk evaluering på dansk Inspiration fra international forskning (Meyer, Helmke, Hattie, m.fl.) samt Skolelederforeningens observationspunkter, praksis fra højt præsterende skolesystemer i udlandet og kompetencevurdering i erhvervslivet Bloom, Krathwohl & Anderson, Dreyfus, m.fl. ift. kompetencematrix Dale, Rasmussen, Krogh-Jespersen, DLF, ift. professionalisering af lærergerningen Bygger videre på gode eksempler fra skolepraksis (fx Walk Through, aktionslæring, anerkendende udvikling) Følger OECD s seneste anbefalinger Dialogbaseret struktur integrere i MUS og TUS 11

12 EVALUERING HVEM skal evalueres (lærerne) HVAD skal evalueres (lærernes kompetencer ) 4 kompetenceklynger 71 delkompetencer Faglig kompetence (19 delkompetencer) Undervisningsledelseskompetence (23 delkompetencer) Relationskompetence (19 delkompetencer) Professionaliseringskompetence (10 delkompetencer) AF HVEM (lederne, lærerne selv, kolleger, andre ) HVORDAN? 12

13 13

14 KOMPETENCER Kompetencer er ifølge OECD s definition: Den demonstrerede og individuelle kapacitet til at anvende know-how, færdigheder, kvalifikationer eller viden med henblik på at handle i kendte og ændrede situationer og krav i arbejdslivet (Høyrup m.fl., 2002: 13). En kompetence er et resultat, en kapacitet eller egenskab, tilegnet gennem en kompetenceudviklingsproces. 14

15 Fra 2010-rapport om danske skoleelevers motivation, skolefaglige læringsudbytte og sociale kompetencer Den internationale forskning i elevernes læringsudbytte stemmer overens med, hvad vi er nået frem til i undersøgelsen, og viser, at læreren har meget stor indflydelse på elevernes læring og motivation. Det er især lærernes relation til eleverne, deres ledelse af og struktur på undervisningen, samt deres støtte til elevernes læringsprocesser, der er væsentlige for læring og udvikling. Ud fra fundene i denne undersøgelse, og ikke mindst ud fra den internationale forskning, ser det ud til, at mange lærere har et behov for større kompetencer til at kunne imødekomme de udfordringer, der eksisterer i skolen. Dette behov for kompetencer er mere knyttet til lærernes grundlæggende færdigheder i undervisningen end til specifikke faglige kompetencer. (Nordahl m.fl., 2010). 15

16 ORGANISATIONENS PERSPEKTIV Ledelse lykkes, når lederen påtager sig hele organisationens perspektiv (Digmann, 2004: 126) og i øvrigt får hele organisationen til at løse opgaver på et niveau med høj kvalitet og effektivitet og samtidig formår at udvikle og forandre organisationen, herunder at implementere de udviklingstiltag, der er meningsfulde for organisationen (ibid.: 127ff). Annemette Digmann Ledelse med vilje. Offentlig ledelse i et nyt perspektiv, Børsen, Offentlig ledelse,

17 HVORDAN? Hvordan finder vi ud af... Hvordan det står til; hvor vi er? Hvor vi gerne vil være? Hvordan vi kommer derhen? 17

18 DEN SAMLEDE PAKKE Organisationsanalyse og udviklingsprocesser Forslag til køreplan for at udvikle skolens eget SEALKkoncept og metoder til at understøtte processen Herunder evaluering og videreudvikling af konceptet Kompetencevurdering Observation af delkompetencer (skemaer) Inddragelse af anden dokumentation (portfolio, aktionslæring, andet) Overordnet kompetencevurdering i dialog Kompetenceudvikling Dialog omkring ønskede niveauer Udviklingsplaner på individ-, team- og skoleniveau Skabeloner der kan inddrages i MUS, TUS, mv. 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 Kvalitetssikring i en systematisk evalueringskultur 26

27 27

28 Learning by intelligent doing! John Dewey ( ) 28

29 ET PAR DEWEY-CITATER Den eneste frihed, der er af varig betydning, er intellektets frihed, det vil sige en frihed til at iagttage og bedømme, der udøves for at virkeliggøre formål, der i sig selv er noget værd Det væsentligste problem omkring friheden til at tænke handler om, hvorvidt de sociale betingelser obstruerer eller effektivt medvirker til at fremme udviklingen af dømmekraft og indsigt (Dewey, 1974: 70) Erfaring og Opdragelse (opr. 1938) (Dewey, 1984: 112) Philosophies of Freedom (opr. 1928) 29

30 EVALUERINGSKULTUR En skoles evalueringskultur er kendetegnet ved den særlige måde, hvorpå skolen praktiserer evaluering i og af skolen på flere niveauer samt tematiserer og reflekterer denne praksis i kommunikationen både som bagudrettet resultatbeskrivelse og som fremadrettet informationsværdi Evalueringsfaglighed på flere niveauer, p. 34, i Claus Madsen (red.): Evalueringsfaglighed i skolen. Forlaget UP, 2006.

31 31

32 32

33 Claus Madsen Tlf.: (+45) Mobil: (+45)

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

dialog, feedback og individuelle udviklingsplaner

dialog, feedback og individuelle udviklingsplaner At lede lærernes udvikling og læring gennem systematisk evaluering af lærernes kompetencer (SEALK), dialog, feedback og individuelle udviklingsplaner Det er skolens ledelse, der må sikre, at lærerne arbejder

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Tema om folkeskolen. Niels Egelund Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Social kapital & Den attraktive organisation

Social kapital & Den attraktive organisation Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK Mentoring Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK v/kirsten M. Poulsen, KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program www.kmpplus.dk Hvordan defineres mentorskabet? Sage

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold: Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Skal man være ung, allerede når man er 16?

Skal man være ung, allerede når man er 16? Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi

Læs mere

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013 SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning

Læs mere

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 5: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI II LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT LKLJ@RAMBOLL.

DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 5: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI II LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT LKLJ@RAMBOLL. DEN FACILITERENDE RÅDGIVER MODUL 5: VÆKST- OG KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI II LEMMY K. JENSEN, CHEFKONSULENT LKLJ@RAMBOLL.COM 51612841 FORMÅL Forløbet skal klæde konsulenter på til at kunne håndtere/facilitere

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere