Administrative funktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Administrative funktioner"

Transkript

1 Administrative funktioner Analyse af administrative funktioner i tre forvaltninger inden for det kommunale og regionale område Udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Anne Mette Rasmussen Kubix Maja Hansen Per Bruhn December 2008

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Indledning Fokuspunkter... 6 Lægesekretærer... 7 Borgerservice Teknik- og miljøområdet Tværgående behov for kompetenceudvikling Valg af kommuner og sygehuse Job- og kompetenceprofil Jobtyper og kompetenceudviklingsbehov inden for lægesekretærområdet Jobtyper og kompetenceudviklingsbehov inden for borgerservice Jobtyper og kompetenceudviklingsbehov inden for teknik- og miljøområdet Litteratur Bilag 1: Valg af kommuner inden for borgerservice og teknik- og miljøområdet Bilag 2: Fire bud på lægesekretærers arbejdsfunktioner og -opgaver Bilag 3: KTO-forligets ordlyd om kompetenceudvikling... 63

4 Indledning Denne analyse har fokus på udvalgte dele af de administrative funktioner i kommuner og regioner og de administrative medarbejdere, der udfører disse funktioner og som samtidig er i målgruppen for HAKL's arbejdsmarkedsuddannelser. To store reformer har de seneste år og vil fremover påvirke udviklingen i de administrative funktioner: kommunalreformen og kvalitetsreformen. Kommunalreformen Nye og ændrede opgaver Kommunalreformen har vendt op og ned på opgavefordelingen, opløst eksisterende arbejdspladskulturer og dannet grundlag for etablering af nye. Nye opgaver er kommet til i kommunerne, ny lovgivning har reguleret organiseringen som ved etableringen af borgerservicecentre. Arbejdets organisering kan være ændret gennem etablering af teams, og rekrutteringssituationen kan være anledning til større eller mindre samspil mellem forskellige faggrupper. Kvalitetsreformen Kvalitetsreformen vil i den kommende tid spille ind på arbejdets indhold og organisering, og den teknologiske udvikling påvirker løbende de administrative funktioner og danner grundlag for ændringer i arbejdets organisering. Kvalitetsreformen sætter generelt fokus på at 'borgeren er i centrum'. Analysen retter blikket mod, hvilke konsekvenser dette fokus på borgeren og på service har for arbejdet i de administrative funktioner. Den teknologiske udvikling Udviklingen i den teknologiske udvikling ændrer umiddelbart forudsætningerne for kommunikationen med borgerne, som det er påvist igennem Teknologisk Instituts analyse: 'Fra administrativ arbejdshest til merkantil multikunstner'. Selvbetjening og mail- og kontakt via internettet udgør nye redskaber i kontakten mellem borger og kommune. Anvendelsen af nye teknologier gør det muligt at standardisere arbejdsopgaver, hvilket kan give råderum for medarbejdere til at udføre andre opgaver. Den generelle tendens er ifølge 'Analyse af teknologiens betydning for kompetencebehovene' fra Teknologisk Institut færre eller mere specialiserede arbejdsfunktioner eller bredere job og arbejdsfunktioner. Akademisering Der tales ofte om en stigende 'akademisering' af de administrative funktioner, der kan indebære øgede krav 3

5 til akademiske kompetencer, eller at akademikere overtager udviklingsmålgruppens opgaver. Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke former for fagglidning og tværfaglighed der sker på arbejdspladserne. Analysen har også fokus på, hvilke tendenser og muligheder der er for at skabe tværfaglighed og fagglidning. Formål Analysens formål er at kortlægge kompetenceudviklingsbehov for de medarbejdere, der er i AMU's udviklingsmålgruppe og som udfører administrative funktioner inden for tre udvalgte forvaltningsområder i kommuner og regioner. Analysen giver svar på tre spørgsmål: Hvordan ser de administrative medarbejderes arbejdsfunktioner og opgaver ud inden for de tre forvaltningsområder? (jobprofiler). Hvad skal de administrative medarbejdere kunne for at mestre jobbet? (behov for kompetencer). Hvordan skal de administrative medarbejdere klædes på for at kunne mestre jobbet? (kompetenceudviklingsbehov). Analysen går ikke i dybden med behov inden for det teknologiske område, idet dette dækkes af andre analyser igangsat af HAKL. Analysen er gennemført i følgende faser: Deskstudy og ressourcepersoninterview Analysens første fase omfattede et deskstudy kombineret med interview med ressourcepersoner/eksperter. Interviewene er gennemført som sneboldinterview, hvor de første interviewpersoner er blevet bedt om at pege på, hvem der yderligere kan uddybe de givne oplysninger. Resultatet af denne fase var et notat, der begrundede valget af de to forvaltningsområder: borgerservice, teknik- og miljøområdet. Lægesekretærer i offentlige sygehuse var på forhånd udpeget som faggruppe i regionerne. Besøg og interview Analysens anden del bestod af en analyse af job og kompetenceudviklingsbehov inden for de nævnte forvaltningsområder. Analysen blev gennemført via besøg og interview med ledere og medarbejdere i seks kommuner og på tre sygehuse. De seks kommuner omfatter Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Glostrup, Roskilde og Gribskov. De tre sygehuse omfatter Herlev Sygehus, Hillerød Hospital og Vejle Sygehus. Analysen er understøttet af en statistisk analyse på grundlag af AMU-statistikken. Det statistiske arbejde er udført af Uddannelsesnævnet. Resultater af den statistiske analyse er kun sporadisk inddraget i denne rapport. 4

6 Arbejdsgruppen Analysen er gennemført i et tæt samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af: Michael Kjær Pedersen, HAKL Karen Meisner Christensen, KL Christian Nyholm, HK Rapporten indeholder følgende afsnit: 1. Fokuspunkter der i oversigtsform gengiver analysens hovedkonklusioner. 2. Valg af kommuner og sygehuse der beskriver kriterier for og begrundelse for valg af de enkelte kommuner og sygehuse. 3. Job- og kompetenceprofil - der kort beskriver analysens forståelse af, hvad en job- og kompetenceprofil er ud fra Arbejdsmarkedsuddannelsernes beskrivelsessystematik. 4. Jobtyper og kompetenceudviklingsbehov for lægesekretærer i offentlige sygehuse. 5. Jobtyper og kompetenceudviklingsbehov inden for borgerservice. 6. Jobtyper og kompetenceudviklingsbehov inden for teknik- og miljøområdet. Bilag. 5

7 1. Fokuspunkter Dette afsnit indeholder analysens hovedresultater og fokuspunkter. Kommunalreformen Både bredde og specialiseringer Kommunalreformen har sat sig sine klare spor i organiseringen af arbejdet i de administrative funktioner. Vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere har samtidig åbnet for muligheden af en vis form for fagglidning og tværfaglighed mellem akademikere, teknikere og administrative medarbejdere. Det gælder dog for alle tre forvaltningsområder, at forudsætningen for, at denne fagglidning kan ske, er, at den administrative medarbejder har de nødvendige faglige og personlige kompetencer, og at ledelsen bakker op om en sådan fagglidning eller tværfaglighed. Vanskeligheder med rekruttering, den teknologiske udvikling og fagglidning og tværfaglighed er tendenser, der bidrager til forme jobbene i de administrative funktioner. De bevæger sig i et spektrum mellem brede og meget specialiserede job med en midterposition, der kombinerer en større fælles kerne af opgaver med en mindre specialiseret opgave. De analyserede job går fra generalisterne i borgerservice, medarbejdere der udfører intern administration og servicering i teknik- og miljøafdelinger, over lægesekretærer der kombinerer opgaver inden for patientforløb med en specialopgave som superbruger til den meget specialiserede EPJ-koordinator blandt lægesekretærer. Fokus på borgeren Kommunal- og kvalitetsreformens fokus på borgeren i centrum har sat sig sine klare spor indholdsmæssigt i arbejdet og i de kompetencekrav, der stilles til medarbejdere, der arbejder i administrative funktioner. Generelt set kan man sige, at kontakten til borgeren er blevet mere direkte. Borgeren kan ikke længere blot betragtes som en sag eller en patient, men er blevet en hel person, som administrative medarbejdere skal kommunikere med både skriftligt og face to face. Gennemgangen af analysens konkrete resultater vil vise, hvordan disse tendenser viser sig inden for de tre forvaltningsområder. De tre forvaltninger Analysens hovedresultater er svar på tre spørgsmål: Hvilke jobtyper eksisterer inden for forvaltningsområdet (jobprofiler)? Hvad skal man kunne for at bestride jobbet? (kompetencer)? Hvordan kan man lære det man skal kunne (kompetenceudvikling)? 6

8 Lægesekretærer i offentlige sygehuse Jobprofiler Lægesekretærernes arbejde er på grund af den teknologiske udvikling i form af Elektronisk Patient Journal (EPJ) og talegenkendelse på vej fra en profil, hvor journalarbejdet fylder meget, til en profil, hvor patientforløbet fylder mere. I dag og i de nærmeste år forventes journalarbejde på langt de fleste sygehuse fortsat at fylde, men forskelligt fra sygehus til sygehus og fra afdeling til afdeling. Den nye teknologi indføres gradvist i moduler, og talegenkendelse stiller store krav til standardiserede formuleringer og klar og tydelig udtale, hvilket især udenlandske læger kan have vanskeligt ved. Mangel på lægesekretærer Patientforløbet - en ny kerne Specialiseringer Ikke lægesekretæruddannedes job Der er mangel på lægesekretærer, og den nye teknologi synes ikke at ville overflødiggøre brugen af uddannede lægesekretærer. Imidlertid kommer nye faggrupper ind på lægesekretærernes arbejdsområde og de kan overtage nogle af lægesekretærernes opgaver inden for personalerelaterede og klassiske administrative opgaver, eller mere specialiserede funktioner, fx inden for kvalitets- og akkrediteringsområdet. Hvordan denne udvikling vil forløbe, afhænger af de fremtidige muligheder for at rekruttere lægesekretæruddannede lægesekretærer. Med den fremtidige reduktion af skrivearbejdet ifm journalarbejdet dukker en ny kerne op i lægesekretærernes arbejde. Patientforløbet synes at være den faglige kerne, som lægesekretærernes identitet konstitueres omkring i fremtiden. Patientforløbet indeholder en række opgaver, som lægesekretærerne allerede udfører i dag, og det nye er rollen som fx patientkoordinator, hvor både kontakten til patienten og den interne kommunikation skal koordineres. Denne kerne stiller store krav til lægesekretærernes faglige, kommunikative og organisatoriske kompetencer. Ud over patientforløbet har lægesekretærerne typisk en andel i de personalerelaterede og klassiske kontoradministrative opgaver og en række mere specialiserede opgaver. Specialiseringerne drejer sig fx om at være superbruger (i de forskellige it-systemer), web-redaktør, EPJ-ansvarlig, underviser og vejleder, forskningssekretær mv. Disse specialer fylder i forskellig grad. Kombinationen af patientforløb, klassiske administrative opgaver og et speciale er en typisk jobprofil for en lægesekretær. En ikke uddannet lægesekretærs primære opgaver ligger inden for de personalerelaterede og klassiske kontoradministrative opgaver og den mere enkle patientkontakt i skranker mv. 7

9 I takt med at der ansættes flere ikkelægesekretæruddannede lægesekretærer kan der opstå mere afgrænsede jobprofiler, der ikke kræver de uddannede lægesekretærers kerneviden i form af anatomi, lægelatin, diagnoseforståelse mv. Kompetencer Med fokus på patientforløbet og en rolle som intern og ekstern koordinator må lægesekretæren have forståelse for og kendskab til hele flowet, sygehusets organisation, være god til både mundtlig og skriftlig kommunikation, kunne tackle patienter i vanskelige situationer, kunne registrere og følge op på registrering, kunne samarbejde med de øvrige faggrupper mv. Afhængig af hvilken specialisering den enkelte lægesekretær derudover har i jobbet, kræves der specifikke faglige kompetencer for at være fx EPJ-koordinator Ikke lægesekretæruddannede Hvis de ikke lægesekretæruddannede med tiden skal være fuldt på højde med de lægesekretæruddannede lægesekretærer, har de behov for at opnå den nødvendige grundlæggende sundhedsfaglige viden, som de lægesekretæruddannede lægesekretærer i dag anvender som basis for deres kompetenceudvikling og udnyttelse af de interne læringsformer som sidemandsoplæring. Den viden, som de ikke lægesekretæruddannede lægesekretærer har behov for, er primært lægelatin, anatomi, kendskab til lægespecialer og de organisatoriske sammenhænge. Kompetenceudvikling Lægesekretærerne benytter ikke ekstern efteruddannelse i særlig høj grad. Det skyldes først og fremmest, at manglen på lægesekretærer betyder, at de ikke har tid til at efteruddanne sig. Behovet er der, siger de. Behovet giver sig udtryk i, at mange sygehuse har et kursuskatalog, som desværre ikke anvendes i særligt stort omfang. Men kursuskatalogerne er et ganske godt billede på de behov, som lægesekretærerne har. Kursuskatalogerne omfatter typisk en kombination af interne fagspecifikke kurser knyttet til de administrative systemer, de anvender, og en række mere almene kurser som fx: Patient/kundeservice herunder telefonservice Coaching, voksenpædagogik, patientvejledning Psykologi, stresshåndtering, NLP, personlig udvikling Kommunikation mundtlig og skriftlig Konflikthåndtering Mødeledelse og problembehandlingsteknik Undervisning og formidling læring og læringsstile, dialogværktøjer, præsentationsteknik mv. It, Access/statistik, hjemmesider, Web-design, in- 8

10 formationsmateriale It-installation, vedligeholdelse og support For lægesekretæruddannede lægesekretærer Kommunomuddannelsen står højt på listen for nogle lægesekretærer. Der er tilsyneladende kun enkelte lægesekretærer på sygehusene, der har den, og ofte er det en ledende lægesekretær. Kommunomuddannelsen omfatter som helhed de emner, som lægesekretærerne efterspørger. Som et særligt felt peges på behov for kompetenceudvikling i relation til patientforløbet og specifik kompetenceudvikling i relation til de enkelte specialiseringer. Ikke-lægesekretæruddannede lægesekretærer Til de ikke lægesekretæruddannede lægesekretærer anvender nogle sygehuse en særlig pakke, der bl.a. omfatter kurser i lægelatin og anatomi, hvortil kommer kurser om kommunikation, service, organisatorisk forståelse mv. En sådan pakke synes at kunne imødekomme behovene for efteruddannelse af denne gruppe. 9

11 Borgerservice Jobprofiler Der synes at være tre forskellige modeller for organiseringen af arbejdet i borgerservice: specialistmodellen, generalistmodellen og en model, der kombinerer generalist og specialist. I alle tilfælde bygger den på en faglig teamorganisering. Generalistmodellen Specialistmodellen Organisering er afgørende Generalistmodellen udmærker sig ved at have én fælles skranke og en stor bredde i opgavevaretagelsen, men begrænsede muligheder for at foretage dybere sagsbehandling, der i stedet varetages i andre forvaltninger. Specialistmodellen har samme brede opgaveportefølje i skranken, men udmærker sig ved, at der yderligere foretages dybere sagsbehandling inden for udvalgte områder, da kommunen fx kan vælge ikke at have en socialforvaltning, men i stedet placere sagsbehandlingsopgaverne forbundet hermed i borgerservice. Karakteren af de enkelte jobprofiler afhænger naturligvis af den valgte organisering. Men uafhængig af hvilken model den enkelte kommune har valgt, vil der være generalistopgaver i skranken og forskellige varianter af specialistopgaver i baglandet. Den interne organisering og fordeling af opgaver varierer meget, fra at have et selvstændigt frontteam, til at skiftes til at have en ugentlig vagt i skranken over til at passe begge dele samtidigt, hvilket selvsagt har betydning for de enkelte jobprofiler. Øjenhøjde Lovgivning Vejledning Kompetencer Med fokus på den helhedsorienterede sagsbehandling og den rette visitation må medarbejderen i borgerservice have et en stor indsigt i hele den kommunale organisation og et overblik over andre myndigheder. De skal kunne kommunikere og samarbejde på tværs og hele tiden være fagligt opdateret på eksterne regler og interne procedurer. De har meget direkte borgerkontakt og skal derfor kunne kommunikere i øjenhøjde på et klart og tydeligt sprog. Afhængig af hvilke specialiseringsopgaver de sidder med, skal de være hjemme i relevante lovgivninger og yderligere kende deres vejledningspligt og ankemulighederne. I forbindelse med den øgede digitalisering har medarbejderne i borgerservice en afgørende rolle i arbejdet med at udbrede kendskabet til de digitale selvbetjeningsmuligheder og yderligere kunne vejlede og guide 10

12 borgerne igennem systemerne over telefonen eller på borger-pc'en, hvilket kræver, at de selv er fortrolige med systemerne og kan instruere borgerne. Krævende henvendelser Benytte opslagsværker Professionel opgaveløsning I lyset af digitaliseringen vil medarbejderne i borgerservice få færre af de mere simple opgaver, men i stedet flere krævende henvendelser. Det kan være fra itstærke borgere, der på forhånd har undersøgt det meste hjemmefra. Denne gruppe har derfor nogle meget specialiserede spørgsmål, der kræver avanceret kendskab til systemerne og mellemregninger bag. Det kan også være økonomisk pressede borgere i samfundets nederste lag, der kan hidse sig op i forbindelse med afslag og/eller misforståelser omkring deres sociale ydelser, hvilket kræver viden om konflikthåndtering og borgerservicepsykologi. Da opgaveporteføljen er stor og under konstant ændring, er det vigtigt, at medarbejderne kan benytte de digitale opslagsværker, der undervejs skal guide dem gennem opgaveløsningen. De skal altså kunne løse en opgave professionelt uden at kende svaret på forhånd, og mens borgeren venter. Det kræver, at medarbejderne løser opgaven som en proces, der skal være gennemsigtig for borgeren. Kommunomuddannelse Kompetenceudvikling Kommunomuddannelsen er den foretrukne efteruddannelsesaktivitet i borgerservice. Den er skrevet ind i overenskomsten, og flere steder er det et krav fra ledelsens side, at medarbejderne påbegynder kommunomen, hvis de ikke allerede har den. Vi har imidlertid også besøgt kommuner, hvor det er ca. halvdelen af medarbejderne der har en kommunomuddannelse. Derudover er forvaltningshøjskolens diplommoduler efterspurgt. En enkelt kommune har i samarbejde med nabokommunerne oprettet et modul om digital forvaltning og borgerservicepsykologi, som samtlige medarbejdere tilbydes. Som en ny mulighed kan medarbejderne følge undervisningen, men vælge eksamenen fra. Denne kommune har en lokal forhåndsaftale med HK, der knytter løntrin til hvert enkelt bestået modul. Derudover benyttes Fagkursers endagskurser til den faglige opdatering inden for de enkelte specialer. Enkelte kommuner bruger slet ikke AMU med den begrundelse, at medarbejderne vil have et kursusbevis, de kan bruge til noget, underforstået ekstra løn, som flere steder er koblet til både kommunom og diplom. En enkelt kommune har brugt AMU til en fælles aktivitet om samarbejde og personlighedstyper. En anden kommune har netop arrangeret et tredags kursus om 'service som fag' hvor de har valgt en underviser ude fra de kendte fra før. Samme kommune har yderligere 11

13 planlagt at benytte AMU til et kursus om borgerservicefagsprog på engelsk i det nye år. 12

14 Teknik- og miljøområdet Jobglidning Jobprofiler Inden for teknik- og miljøområdet har kommunalreformen betydet en centralisering med tilhørende besparelser af de administrative funktioner. Derudover er flere af de administrative medarbejderes klassiske opgaver, som fx manuel journalisering og renskrivning af breve, erstattet af digitale løsninger og lagt ud til de enkelte sagsbehandlere. Til sammen betyder det, at flere af de administrative stillinger løbende er blevet revurderet, og i flere tilfælde er de administrative medarbejdere ved naturlig afgang erstattet af unge akademikere. Denne udvikling er dog ikke en nødvendig udvikling, idet lederne ikke altid skelner mellem de forskellige faggrupper og flere steder er villige til at lave en opgaveglidning den anden vej, således at der kommer flere fagligt orienterede sagsbehandlingsopgaver ind i de administrative funktioner. Forskellige jobprofiler Der kan identificeres forskellige jobprofiler for de administrative medarbejdere afhængig af deres kombination af funktioner i forbindelse med: Skranken Intern administration og servicering Teknisk-faglig sagsbehandling Langt størstedelen af de administrative medarbejdere har opgaver i forbindelse med intern administration og servicering. Variationerne og vægtningen af konkrete opgaver inden for intern administration og servicering er imidlertid stor og dækker bl.a. over gennemgang og uddeling af indgående post, den tilbageværende journalisering og kvalitetssikring, udarbejdelse af dagsordener, avancerede økonomifunktioner og personaleadministration. Derudover har flere af de administrative medarbejdere borgerhenvendelser, hvad enten de kommer direkte ved en skranke eller over telefonen og/eller mailen på de enkelte kontorer. Endelig har flere af de administrative medarbejdere også elementer af teknisk-faglig sagsbehandling. Det kan fx være reel byggesagsbehandling efter det tidligere 'lille bygningsreglement', salg og administration af byggegrunde, sagsbehandling i forhold til ansøgninger om cafébevillinger eller håndtering af kommunens affaldsordninger. Områderne og opgaverne er meget forskellige og placeret i forskellige afdelinger, men fælles 13

15 er, at den administrative medarbejdere ofte har det fulde ansvar og løser sagsbehandlingsopgaverne fra a til z. Fra reaktiv til proaktiv opgaveløsning Kompetencer Fælles for jobprofilerne gælder, at de kontoruddannedes tidligere varemærke i forhold til detaljeorientering og ordenssans ikke længere er tilstrækkeligt. Inden for teknik- og miljøområdet udvikler de administrative funktioner sig fra reaktive sekretærfunktioner, hvor den administrative medarbejder sidder og venter på at få tildelt afgrænsede opgaver til mere proaktive sekretærfunktioner, hvor den administrative medarbejder udøver større selvstændighed i at finde og løse opgaver. En bevægelse, der slår igennem både i forhold til de mere klassiske sekretærfunktioner og i arbejdet med den mere teknisk-faglige sagsbehandling, fordrer typiske akademiske kompetencer, der omfatter selvstændighed, refleksion, analytisk sans og erfaring med projektarbejde. Initiativ og drive Tværfagligt samarbejde Faglig opdateret Lederne udvikler gerne administrative medarbejdere til proaktive konsulenter, hvis de har mod til det og er motiverede for det. Det drejer sig her om den administrative medarbejders eget initiativ og drive til at ville udvikle sig. Flere og flere af opgaverne i teknik- og miljøforvaltningerne er projektorganiseret på tværs af afdelinger, forvaltninger, kommuner, institutioner, organisationer og det private erhvervsliv, hvilket kræver, at de administrative medarbejdere kan samarbejde og kommunikere på tværs af faggrupper og afdelinger. Derudover fungerer de administrative medarbejdere ofte som en slags bindeled mellem ledelse og sagsbehandlere, mellem sagsbehandlere og borgere og sagsbehandlerne imellem. De må derfor holde sig orienteret om, hvad der sker på de enkelte lovgivningsområder og hvad der i øvrigt rører sig i afdelingen. Kompetenceudvikling En langt overvejende del af medarbejderne har en afsluttet kommunomuddannelse, men typisk efter den gamle ordning der ikke er direkte adgangsgivende til diplomuddannelserne. I lyset af de mange sagsbehandlingssystemer og registre samt funktionen som superbruger orienterer de administrative medarbejdere i teknik- og miljø sig meget mod it-faglige kompetencer. De tager relevante opdateringskurser hos fx Kommunedata og/eller tileg- 14

16 ner sig ny viden hjemme på egen arbejdsplads via en orienterings-cd. I forhold til de konkrete tekniske sagsbehandlingsopgaver benytter flere af medarbejderne Internettet. Der findes forskellige videnportaler på tværs af kommunernes tekniske afdelinger, hvor man kan finde gode råd og søge efter andres erfaringer med tilsvarende opgaver. De lidt yngre administrative medarbejdere vil gerne den personlige udvikling og de psykologiske aspekter af borgerkontakten. Atter andre foretrækker at bruge 'kursuspengene' på deltagelse i formaliserede sekretærnetværk og de løbende faglige arrangementer, der er i sådanne sammenhænge. 15

17 Kompetenceudviklingsbehov Tværgående behov for kompetenceudvikling De tre forvaltningsområder er unikke hvad det fagfaglige angår. Lægesekretærerne har deres videnfaglige kerne i anatomi, medicin, lægelatin mv.; i borgerservice og teknik- og miljøafdelingerne i kendskab til forskellige lovgivningsområder og sagsbehandling. Til gengæld er der en række andre forhold, der går på tværs af disse tre forvaltninger og det er det materiale, denne analyse har til rådighed. I overskriftform er der følgende tendenser: Jobbene synes at bevæge sig mellem bredde og specialisering. Borgeren i centrum betyder, at borgeren som person erstatter borgeren som sag. Der lægges vægt på helhedsorientering, at være i øjenhøjde med borgeren, at kunne kommunikere både face to face og via moderne elektroniske medier. Med borgeren i centrum lægges der vægt på korrekt sagsbehandling, og derfor må de administrative medarbejdere kende til og følge med i love og regler inden for de enkelte forvaltningsområder og de rettigheder, som borgerne har i systemerne. It-området er udviklet sådan, at der i dag findes mange forskellige sagsbehandlingssystemer, registre mv, som de administrative medarbejdere skal kende til og kunne anvende. Da alle medarbejdere ikke kan det hele, er en forståelse af flowet og de organisatoriske sammenhænge afgørende for en god sagsbehandling og patientbehandling. Ud over at kende til de organisatoriske sammenhænge er det også nødvendigt at kunne kommunikere og samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper. En særlig variant af den organisatoriske forståelse er kendskabet til kommunens eller sygehusets strategi og økonomi. Det drejer sig om at have forståelse for diagnoseregistreringens betydning for de offentlige sygehuses økonomi og for sammenhængen mellem den kommunale service og kommunernes økonomi. Inden for alle tre områder peges der på, at de administrative medarbejdere skal arbejde mere selvstændigt, kunne træffe selvstændige beslutninger og tage initiativ. Drive, mod og vilje er centrale per- 16

18 sonlige kompetencer, der, hvis de er til stede, kan give udviklingsmuligheder. Læringsformer Kommunomuddannelsen Anvendt AMU Det er et fælles træk, at sidemandsoplæring er en udstrakt læringsform i det daglige og i introduktionen af nye medarbejdere. At lære af de mere erfarne eller af andre faggrupper er en kilde til fag-faglig viden og indføring i den faglige praksis. Denne form kombineres med eksterne kurser og uddannelsesaktiviteter. hvor både længerevarende og kortere læringsaktiviteter anvendes. Hvad kompetenceudvikling angår, tegner der sig et billede af, at den centrale uddannelse for de administrative medarbejdere inden for alle tre områder er kommunomuddannelsen. Endvidere at den fag-faglige efteruddannelse foregår enten på fagspecifikke kurser - eksternt, fx via Fagkurser.dk, COK eller lignende - eller som interne kurser, fx lægesekretærernes ajourføring af egne it-systemer mv. Hvad anvendelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne angår, er anvendelsen af den i de tre forvaltninger begrænset. Anvendelsen er primært knyttet til personlig udvikling og særlige kurser med fokus på fx service i borgerservice eller borgerserviceengelsk. Hertil kommer, at sygehusene i deres kursuskataloger trækker på en række AMU-aktiviteter, der dog ikke anvendes, fordi lægesekretærerne generelt ikke har tid og i nogle tilfælde økonomi - til efteruddannelse. AMU skaber netværk Arbejdsmarkedsuddannelserne har meget forskellig status for de administrative medarbejdere. Nogle peger på, at de ikke har brug for korte kurser, at de ikke har gode erfaringer med de kurser, de har deltaget i, at de ikke rigtigt kender til kursusudbuddet, men troede, at de var for ledige, at planlagte kurser er blevet aflyst på grund af for få kursister, mens andre har haft gode erfaringer med kurser i personlig udvikling og det at komme sammen med andre fagfæller, udveksle erfaringer og etablere netværk. Uddannelsernes netværksskabende bidrag synes særdeles vigtig. Bevis og anerkendelse Udfordring Det er et fælles træk, at medarbejderne har et ønske om kompetenceudvikling, og at alle ønsker, at uddannelse er skrevet ind i overenskomsterne, således at kompetenceudvikling bliver en del af både den personlige og organisatoriske udvikling. Der er et ønske om at få et kursusbevis, der kan bruges til noget og som giver anerkendelse, fx i form af løntillæg og mere udfordrende opgaver. Fokuspunkterne peger på, at medarbejdere i de administrative funktioner i det offentlige efterspørger efteruddannelse og kurser på et niveau, som de ikke umiddelbart finder i AMU. De giver udtryk for et ønske om, at den efteruddannelse, de skal deltage i, kan give me- 17

19 rit, gerne i form af ECTS point, så den kan være et element i et videreuddannelsesforløb, der samtidig kan blive anerkendt, fx i form af ekstra belønning. Det er denne udfordring, AMU står overfor. Hvordan kan efteruddannelsesmulighederne inden for de nuværende rammer i AMU udvikles, så de imødekommer disse ønsker og bliver et uddannelsestilbud, der kan konkurrere på lige fod med de efteruddannelsestilbud, som administrative medarbejdere i den kommunale og regionale sektor benytter i dag. 18

20 2. Valg af kommuner og sygehuse Valget af kommuner og sygehus, der indgår i analysen, bygger på en kombination af et sæt af generelle kriterier, som er opstillet af arbejdsgruppen og på en række interviewpersonernes anbefalinger. Den omfattende indledende interviewrunde kaldet sneboldinterview - inddrog personer i KL, Danske Regioner, HK-Kommunal, Dansk Lægesekretærforening og ledelsesrepræsentanter fra en række kommuner, der bidrog med de første bud på udviklingstræk i de administrative funktioner og behov for kompetenceudvikling. Generelle kriterier for valg af kommuner På et møde i projektets arbejdsgruppe drøftede vi kriterier for udvælgelse af kommuner. Kommunalreformen har haft forskelligt gennemslagskraft afhængig af om kommunerne: Er et yderkantsområde/tyndt befolket eller tætbefolket (by)område. Er en sammenlægningskommune eller ej (giver sammen med det første punkt anledning til i en overgang at have forskellige fysiske placeringer). Bygger på generalister eller specialister i arbejdsorganiseringen. Bygger på en central eller decentral placering af funktionerne. Valg af sygehuse Valget af sygehuse er især sket på baggrund af, i hvilken grad de har implementeret Elektronisk Patient Journal (EPJ) og talegenkendelse (TGK), og i hvilken grad sygehusene har fokus på behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med de forventede store ændringer i lægesekretærers job. Følgende sygehuse indgår i analysen: Hillerød Hospital (med lægesekretærer fra flg. afdelinger: ambulatorium, sekretariat akutafdeling) Herlev Sygehus (med lægesekretærer fra flg. afdelinger: onkologi, kirurgisk, gynækologisk afdeling) Vejle Sygehus der er længst fremme mht at indføre EPJ og TGK. 19

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2237 Titel: Administration i sundhedssektoren Kort titel: admsundhed Status: GOD Godkendelsesperiode: 03-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Administration

Læs mere

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillingsbetegnelse Lægesekretær, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Stillingsindehaver Ansættelsessted

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration

Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration UDGIVER OPLAG LAYOUT TRYK UDGIVET VARENR. DL PATIENT ADMINISTRATION KOMMUNIKATION 3000 STINE LINDBORG DESIGN KLS GRAFISK HUS JUNI 2013 4409030725

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed

Gør tanke til handling VIA University College. Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceprojekt Klædt på til en ny virkelighed Præsentation Danmarks største professionshøjskole (Danmarks tredje største uddannelsesinstitution) VIA uddanner

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Forhåndsaftale for kontorpersonale m.fl. indgået af HK/KOMMUNAL og Odsherred Kommune gældende fra 1. april 2011

Forhåndsaftale for kontorpersonale m.fl. indgået af HK/KOMMUNAL og Odsherred Kommune gældende fra 1. april 2011 HR og Personale Forhåndsaftale for kontorpersonale m.fl. indgået af HK/KOMMUNAL og Odsherred Kommune gældende fra 1. april 2011 Sag 306-2009-89642 - kic 1. Afgrænsning Denne forhåndsaftale omfatter kontorpersonale

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum OAO-forummet har i forhold til 2. ansøgningsrunde fastlagt følgende kriterier: 1. Der skal være tale om efter- eller videreuddannelse, der er formelt

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune JOBPROFIL Direktør, Halsnæs Kommune 1. Indledning Halsnæs Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering Region Nordjylland Agenda Metode til at udarbejde implementeringsdrejebogen Forankring af EPJ projektet i klinikken Kan det lade

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling 14. april 2013. Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling Job- og personprofil Baggrund Slagelse Kommune søger en ny afdelingsleder til Jura og Forhandling. Slagelse Kommune

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30

Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30 Referat Udvalg: Portøruddannelsesnævnet Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30 Til stede: Erik Brouer, Region Hovedstaden (formand) Janne Uth, Region Sjælland (medlem) Steen

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen. Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere