S-posten. Socialdemokraterne i Albertslund. Nr. 2 april maj 40. årgang. Der er gode muligheder for at møde dine partikammerater.

Transkript

1 Socialdemokraterne i Albertslund Nr. 2 april maj 40. årgang April 3. Møde i social og sundhedsgruppen, Rådhuset kl Kommunalbestyrelsesmøde, Rådhuset kl Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl Møde med EP-Kandidat Jacob Thiemann, Sundhedshuset kl Kampagne i Vestcenteret, kl Generalforsamling, Rådhusets kantine kl Kampagne ved REMA, Egelundsvej kl Maj 1. 1 Maj fest, Birkelundgård. Kl Bestyrelsesmøde, Birkelundgård kl Kampagne på Bytorvet, kl Kommunalbestyrelsesmøde, Rådhuset kl Deadline for 25. Kampagne ved Fakta, Rypehusene kl Udsendelse af, Birkelundgård kl Juni 5. Grundlovsfest på Højerupgård i Vallensbæk Der er gode muligheder for at møde dine partikammerater Generalforsamling d. 25. april kl. 19 i Rådhusets kantine og 1. maj fest på Birkelundgård kl I kalenderen kan du se datoerne for kampagne, hvor vi på torve og foran butikker møder vælgerne med et smil og en rød rose.

2 Side 2 S-POSTEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i Albertslund. Redaktion: Jette Kammer Jensen (ansvarshavende) Britta S. Jørgensen (layout) Britta.Schneider.Joergensen@skolekom.dk Indlæg sendes eller mailes til: Jette Kammer Jensen Tranehusene 96, 2620, Albertslund Tlf kammerjensen@webspeed.dk Deadline - se kalenderen bagest i bladet tilgår medlemmerne, Folkebibliotekerne, ABA, Albertslund Posten m.fl. Leveringsproblemer - kontakt Indmelding til partiforeningen Fremover foregår indmeldelse via foreningens hjemmeside: Www. Socalb.dk Indhold: Redaktion og bladets indhold... side 2 Indkald til generalforsamling... side 3 Gruppens hjørne... side 4 Vi har brug for dig i valgkampen side 7 Datoer til kampagne... side 7 Socialpolitisk gruppe... side 8 Et lille pip fra en sygeplejerske i psykiatrien... side 8 Tak til Bjørnens Kvarter... side 10 Sådan kan du hjælpe i valgkampen 11 Buh om ministerens besøg på Ørestads gymnasium... side 12 Vi skal trække nye borgere til byen... side 13 Kommentarer fra redaktøren om Tilbagetrækning og miljøskibe... side 14 Invitation til 1. maj... side 15 Europas sociale oprør... side 16 EU-møde... side 18 Mindeord om Steen Poulsen... side 19 De borgerlige og uligheden... side 20 Nyhedsbrev fra Christel... side 22 Iv møder om Brexit... side 24 Arbejdsgrupper telefon og . side 25 Kalender... side 26 A-gruppen... side 27 Partiforeningens bestyrelse... side 28 Vi har brug for din Forrige år blev det besluttet, at der kun skal udkomme 6 numre af s- posten. Derfor har vi brug for din , så vi kan komme i kontakt med dig mellem numrene. Vi sender nyhedsbreve, løbende informationer, invitationer, flytning eller aflysning af arrangementer, m.m. Partikontoret sender beskeder, Partiformanden sender baggrundsviden Alt dette kan du få på din mail, hvis vi får din mailadresse. Det er kun formanden og kassereren, der kender din , og alle beskeder sendes personligt til dig, uden at andre kan se, at du er medlem. Du kan tilmelde og afmelde dig til Else Giv Else besked Elseboel@stofanet.dk

3 Side 3 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 25. april 2019 kl i Rådhusets kantine. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Valg af referent 4. Valg af Stemmetællere 5. Beretninger a. Kommunalpolitisk v/ borgmester Steen Christiansen b. Organisatorisk v/ Partiforeningsformand Finn Stubtoft c. Regnskab v/ kasserer Else Boel 6. Præsentation fra de politiske arbejdsgrupper 7. Indkomne forslag 8. Valg til bestyrelse a. næstformand (2 år) På valg: Britta Jørgensen b. kasserer (2 år) På valg: Else Boel c. 3 bestyrelsesmedlemmer (2 år) På valg: Flemming Jørgensen, Per Sheye og Dorthe Holm d.3 suppleanter På valg: Ole Borgstrøm og Claus Heje 9. Valg af revisorer a.2 revisorer På valg: Jørgen Lind og Astrid Hansen b.2 revisorsuppleanter På valg: Jette Blom-Jensen og Karin Kring 10. Valg til kongres a.3 delegerede Forslag: Finn Stubtoft, Britta Jørgensen og Nikolaj Carlsen b.2 suppleanter Forslag: Aase Elkott og Jørgen Stubtoft 11. Valg af fanebærer a.fanebærer På valg: Karsten Wennerberg b.fanebærer suppleant På valg: Per Gustafsson 12. Valg til AOF a.bestyrelsesmedlem På valg: Per Gustafsson b.repræsentantskabsmedlem På valg: Elizabeth Bentzen 13 Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet under punkt 7, skal være formanden i hænde senest den 10. april. Venlig hilsen Husk at medbringe kaffe - vi sørger for øl og vand Bestyrelsen

4 Side 4 Gruppens hjørne v. borgmester Steen Christiansen Klima Fredag d.15. marts "klimastrejkede" millioner af børn og unge kloden over. De gjorde det for at råbe politikerne op. Der skal langt stærkere beslutninger og handlinger til, hvis de stigende temperaturer skal bekæmpes, er budskabet. De unges klimakamp er bare eet udtryk for, at klimadagsordenen er rykke helt op i toppen af de politiske temaer, vælgerne interesserer sig for frem mod valgdagen. Derfor var det politisk vigtigt, at partiet sidste år lancerede et nyt, ambitiøst grønt program " Danmark som grøn stormagt". Onsdag d.13. marts spillede partiet ud med, at der udover de allerede politisk aftalte havvindmølleparker, skal bygges yderligere to i 2030, der kan producere el svarende til behovet i 1,4 millioner husstande. De socialdemokratiske initiativer er mange: - Ny global, grøn fremtids fond på 20 mia - Fossilfrit Danmark i Mere vild natur og renere drikkevand - Mindre plastikforurening - Mere økologi Venstre, der en kort overgang gjorde sit logo grønt, har mere eller mindre opgivet at illudere, at man har den grønne førertrøje på. Statsministerens kommentar til det seneste socialdemokratiske udspil om yderligere havvindmølleparker var nærmest et skuldertræk. "Så gør vi også det..." Det er helt afgørende, at partiet fortsætter med at prioritere den grønne dagsorden. Kravene til omstillingen til det bæredygtige samfund er enorme, og kommer de næste årtier til at stille massive krav til den politiske ledelseskraft både herhjemme og internationalt. For hvert minut vi tøver, bliver omstillingen dyrere. Også for de udsatte og resursesvage borgere i samfundet. Den grønne dagsorden handler også om et socialt ansvarligt og bæredygtigt samfund. Sundhed Efter at Alternativet forlod forhandlingerne om en sundhedsreform, har regeringen og Dansk Folkeparti fortsat de politiske drøftelser uden i skrivende stund at være nået frem til et resultat. Sundhed er i top 3 over temaer, som vælgerne synes er vig-

5 tige. Forståeligt. Vi ønsker alle den optimale behandling, når vi er indlagt på hospital. Vi ønsker også den bedste behandling, når vi udskrives til genoptræning eller har bruge for hjemmepleje og måske en aflastningsplads. I takt med vi bliver flere ældre, stiger behovet for flere pladser og mere kapacitet i sundhedssystemet. Der er brug for en reform. Også en reform, der prioriterer det nære sundhedsvæsen - det i kommunerne - og hele den forebyggende indsats. I stedet for at styrke den lokale politiske forankring i løsningen af opgaverne, er regeringen gået den modsatte vej og har lagt op til en centralisering ved at foreslå regionerne nedlagt. Fornuftigvis er Socialdemokratiet gået den stik modsatte vej af regeringen og har blandt andet foreslået, at der oprettes 1000 flere sygeplejersker-stillinger. Der bliver løbet alt for stærkt i sundhedsvæsnet, og det bliver kun bedre, hvis det tilføjes flere hænder og mere økonomi. Albertslund har vist den kommunale vej med etableringen af Sundhedshuset. En anlægsinvestering til mere end 60 mio kr. Rigtigt mange af vores borgere har glæde af genoptræning, forebyggelseskurser, KOL-indsats. Det er lykkes at knytte fysioterapi og senest praktiserende Side 5 læger til huset, så indsatsen i Sundhedshuset nu også går i spænd med de behov, beboerne på Albertshøj og i ældreboligerne har. Og vi kommer også til lokalt at investere yderligere i sundhedsvæsnet de kommende år. Trafikinvesteringer Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om trafikinvesteringer frem til Realiseres de alle, svarer det til investeringer på 112,7 mia kr. Med aftalen opsiger Dansk Folkeparti den gamle Tog-fondaftale, der bl.a. havde som mål at indføre timedrift på jernbanenettet. Der er i begge planer tale om store anlægsinvesteringer på mange mia kr. Det kalder på en bred politisk aftale henover midten, så projekterne "overlever", at regeringsmagten skifter mellem blokkene. Socialdemokratiet har da også meldt ud, at man vil gå efter at indgå en bred aftale efter folketingsvalget. Regeringsaftalen lægger flere investeringer i hovedstadsområdet. Langt om længe. Muligvis et resultat at, at hovedstadskommunerne de senere år er lykkes med at samle sig om at påvirke Folketing og regering til at prioritere nogle, få konkrete projekter. Det gælder f.eks. udbygningen af Hillerødforbindel-

6 Side 6 sen til motorvej, færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen og starten på Ring 5 ved at etablere Ring 5 Syd. Desværre kniber det både i hovedstadsområdet og resten af landet med investeringerne i den kollektive trafik. Regeringen har da også fuldstændigt åbent sagt, at aftalen handler om mere motorvej og mindre kollektiv trafik. I de Nyhedsbreve, der sendes pr mail hver 14. dag til medlemmerne, skriver jeg om sager fra kommunalbestyrelsens dagsorden og nogle af de lokalpolitiske diskussioner, der er i byen. De kan også finde vej hertil, men altså ikke i denne omgang. Og husk har du er spørgsmål eller et ærinde, er du altid velkommen til at kontakte mig eller et af de andre medlemmer af gruppen. Du finder kontaktoplysninger næstsidst i s-posten. De bedste hilsner Steen Det er bestemt ikke godt for at bekæmpe stigningen i trængslen i vores område. Smagsløst nok har Dansk Folkeparti fået forhandlet håbløse trafikinvesteringer hjem til deres hovedforhandlere. I Kristian Thuelsen Dahls valgkredsen etableres en komplet overflødig jernbane fra Vejle til Billund. Pris ca. 950 mio kr. Kim Kristiansen, der er trafikordfører, har fået en omfartsvej til ca. 340 mio kr i Mariagerfjord Kommune med i aftalen. Den er næsten lige så overflødig som Kristians jernbane. Politik, når det er knap så kønt. Og til sidst Jeg har her skrevet lidt om nogle landspolitiske temaer. Vi har brug for din Forrige år blev det besluttet, at der kun skal udkomme 6 numre af s-posten. Derfor har vi brug for din , så vi kan komme i kontakt med dig mellem numrene. Vi sender nyhedsbreve, løbende informationer, invitationer, flytning eller aflysning af arrangementer, m.m. Partikontoret sender beskeder, Partiformanden sender baggrundsviden Alt dette kan du få på din mail, hvis vi får din mailadresse. Det er kun formanden og kassereren, der kender din , og alle beskeder sendes personligt til dig, uden at andre kan se, at du er medlem. Du kan tilmelde og afmelde dig til Else Else.boel@stofanet.dk

7 Side 7 Nu nærmer valgkampen sig - og vi får brug for dig.. Hvis vi skal have en anden regering, må vi ud og overbevise vælgere om, at de skal stemme på liste A og gerne på Anne Sina, som kæmper for at få lov til at repræsentere Taastrup-Albertslund i Folketinget. Vi mangler folk til alt muligt. Stort og småt. Plakatophæng, uddeling af brochurer i byens centre, husstandsomdeling, gå med til dør-til -dør, puste balloner op, lave vindmøller, dele morgenbrød ud, stå ved stationen, køre folk til valgstedet osv. osv. Du er vigtig for fællesskabet, for nye Værdier, for det grønne Danmark. Kontakt Elseboel@stofanet.dk Finn@stubtoft.net Kom og vær med gerne i rødt Planlagte torvedage Vi mødes Ide og planlægningsmøde d. 11. marts Lørdag : Hedemarken Lørdag : Vestcentret / Egelundscentret Lørdag : Rema 1000 Lørdag : Bytorvet Lørdag : Fakta Rypehusene Lørdag : Vestcentret / Egelundscentret Kontakt Aase Elkott aase@prime-asp.com Tlf.:

8 Side 8 Socialpolitisk gruppe er aktiv I vores socialpolitiske baggrundsgruppe har vi snakket om byens nye sundhedspolitik. Vi har lavet et påvirkningspapir, som opfølgning på arbejdet. Dette kan selvfølgelig rekvireres af alle interesserede og bruges som udgangspunkt i høringssvar mv, når politikken kommer i offentlig høring. Vi har bla snakket om det nære sundhedsvæsen og bekymring for kvaliteten, når det skal inkludere dele af psykiatrien de kommende år, som aftalt mellem regeringen og KL. En fin artikel af Anne Hultengren sætter dette i perspektiv. De kommende møder i den socialpolitiske baggrundsgruppe er aftalt til hhv. D.3. april kl og d. 4 juni kl , begge aftener på rådhuset med debat om ensomhed og høringssvar på sundhedspolitikken. Hilsen Paw, Else og Britta Et lille pip fra en bekymret sygeplejerske. Psykiatrien i vores område har været under Staten Københavns amt Region Hovedstaden. Den 1.april 1967 startede jeg på Statshospitalet i Glostrup som nyuddannet sygeplejerske. Jeg har arbejdet i psykiatrien som fuldtidsansat, indtil jeg gik på efterløn i foråret Undervejs blev psykiatrisk hospital i Glostrup regionaliseret. Det betød, at afdelinger blev flyttet til Glostrup Ballerup og Gentofte. De skulle så hver især betjene udvalgte kommuner i regionen. Glostrup hospital fik Albertslund kommune. Det betød store omvæltninger nye samarbejdspartnere på alle planer nye kollegaer nye arbejdsfunktioner samt tilpasse sig nye rammer og kulturer. Hvordan skal det nu gå denne gang? Alle de skift jeg selv har oplevet, har altid givet mere arbejde til administrationen af sygehuset og udvidelse af denne. Det blev som regel ikke fulgt op af yderligere normeringer til afdelinger.

9 Side 9 Det at være psykiatrisk sygeplejerske er et krævende, udfordrende og spændende job. Det fordrer, at du altid følger med i nye behandlingsmetoder og fremskridt og hele tiden videreuddanner dig. Men det har altid været et givende job også stressende med mange arbejdsopgaver. Du har mange menneskelige relationer til patienter, klienter, borgere, pårørende og diverse samarbejdspartnere. Men det, at kunne hjælpe andre i svære perioder af deres liv, er meget givende. Nu har regeringen fremsat et lovforslag om en ny sundhedsreform. Med 5 sundhedsforvaltninger 21 sundhedsfællesskaber. Hvor skal psykiatrien være? Den rummer jo alt fra børne- ungdomspsykiatri til gerontopsykiatri, herunder mange specialafdelinger distriktspsykiatri ambulatorier m.m. Skal det gå tilbage til staten, eller lægges ud til de 21 sundhedsfællesskaber? Her er min bekymring, det kræver stor kompetence og erfaring at tackle det. Vi har desværre erfaring fra kommunalreformen, at mange specialområder mistede kompetence. Det skal vel ikke ske igen! Psykiatrien har i mange år lidt under, at blive betragtet som et lavstatusområde. De sidste mange år er oplysning om faget og psykiatriske lidelser blevet bedre. Man skal forsat arbejde for, at den almene befolkning bedre forstår psykiske sygdomme og kan rumme dem i det civile samfund. Her har bl.a. Sind Psykiatrifonden og Poul Nyrup Rasmussen haft en stor betydning. Der er de sidste år givet flere penge til psykiatriens område fra regeringen, men man glemmer at fortælle, at der forsat skulle spares på området hvert år. Hvordan skal Albertslund Kommune klare denne store opgave i samarbejde med hvem og hvordan? Anne Hultengren

10 Side 10 Tak til Bjørnens Kvarter Af Anne Sina, Folketingskandidat (S) i Albertslund For nyligt gik jeg sammen med et par andre gode medlemmer af Socialdemokratiet i Albertslund en tur gennem Bjørnens Kvarter for at få en snak med beboerne om, hvad der er vigtigt for dem og hvad de gerne vil have at jeg tager fat i, hvis og når jeg bliver valgt til Folketinget. Vi bankede på dørene hos beboerne midt i ulvetimen, mens ungerne lavede lektier og aftensmaden blev gjort klar jeg ved selv, at det ikke er den bedste timing og blev taget så godt imod. Tak for det. Vi nåede slet ikke at ringe på alle de døre, som vi egentlig havde planlagt, fordi vi fik så mange gode snakke med beoerne dér i dørkarmen i aftensolen, at det tog meget længere tid end forventet og det var kun godt. Jeg har som Albertslunds lokale folketingskandidat nemlig brug for at høre, hvad der betyder noget for borgerne, for at jeg kan gøre mit arbejde ordentligt på Christiansborg efter valget. vi ikke passer på. En bekymring for om der er nok tid til vores børn i børnehaven, om det enkelte barn får den hjælp, der er brug for i folkeskolen. En bekymring for at personalet i vores sundhedsvæsen løber for hurtigt og ender med at gå ned med flaget alt for ofte. En bekymring for hvem der skal passe på os, når vi bliver ældre. Jeg lover, at jeg tager budskabet med ind i Folketinget efter valget fordi jeg deler bekymringen og vil gøre alt hvad jeg kan for at vi igen bygger vores velfærdssamfund op i stedet for langsomt, men sikkert at rive det ned. Jeg håber på, at jeg i den kommende tid frem imod valget får mange flere af den slags gode snakke og håber, at mange af jer vil være med til at gå rundt i jeres nabolag sammen med mig, så vi kan få banket på så mange døre som muligt. Jeg fik mange gode og forskellige ideer og budskaber med mig fra beboerne i Bjørnens Kvarter, men én ting gik igen: en bekymring for at vores helt grundlæggende velfærd og omsorg er ved at gå i stykker, hvis

11 Side 11 Sådan kan du hjælpe i den kommende valgkamp: Anbefal mig. Allervigtigst: Du kan anbefale alle dine venner, naboer, kollegaer og din familie at stemme på mig ved næste valg. Del budskabet: Spred det socialdemokratiske budskab til dine venner på Facebook, ved at like og dele mine opslag. Husk at blive venner med mig på Gå dør-til-dør med mig: inviter mig ud i dit lokalområde og gå med mig rundt hos dine naboer for at banke på, præsentere mig og give dem en folder om mig sammen med mig. Jeg skal nok stå for snakkene hvis du står for at banke på og finde vej. Inviter mig. Du kan invitere mig som gæst til et arrangement i den forening, fagforening, idrætsklub eller lignende, som du er aktiv i. Jeg vil gerne ud og møde så mange mennesker som muligt. Vær aktiv på gaden: kom med ud på gaden, del pjecer ud ved stationen eller på Hovedgaden og hils på de forbipasserende. Giv besked til partiforeningen og sig, at du gerne vil være med. Uddel pjecer: Du kan bestille 20, 50 eller 100 pjecer om mig, som du kan dele ud til dine venner, naboer og din familie og tage med på din arbejdsplads. Du kan få pjecerne i partiforeningen. Du kan også melde dig som uddeler og husstandsomdele en større mængde pjecer for partiforeningen. Hæng plakater op: Du kan bestille fem plakater af mig og sætte dem op på din arbejdsplads, i din skole eller på din opslagstavle, når valget kommer. Du kan også melde dig som hjælper med at hænge plakater op over hele kommunen. Du får plakaterne og melder dig som hjælper i partiforeningen. Find selv på mere: vi har brug for al slags hjælp og enhver indsats rykker noget.

12 Side 12 BUH!!! Buh!! Det gik ikke stille for sig, da undervisningsministeren og Katrine Lilleør var på besøg på Ørestad Gymnasium. Det første budskab fra Katrine Lilleør var: At der blev kastet med mønter At der blev råbt luder efter ministeren At der var en lynchstemning Allerede da jeg læste det indlæg fra Lilleør, studsede jeg. Med de unge, jeg har i min familie, undrede jeg mig over, at de overhovedet havde mønter på sig! Og med de første udtalelser fra Katrine Lilleør, så jeg for mig en regn af mønter. Men kort tid efter måtte hun da også korrigere sig selv: øh, det var ikke mønter, og hun og ministeren blev heller ikke ramt. Jeg troede også når nu reaktion var så kraftig fra gæsternes side at der taktfast blev råbt luder men øjenvidner kunne efter følgende berette, at én person havde råbt luder. Og den fik så hele armen med Katrine Lilleørs udsagn: der var lynchstemning. Eleverne demonstrerede imod den årlige 2 %-besparelse, og den protest forstår jeg til fulde. 2 % igennem flere år har ramt uddannelsessystemet hårdt også på kvaliteten. Det er selvsagt ikke rimeligt, at råbe luder efter nogen, men en enkelt dummernik er vel til at overse! Katrine Lilleørs første udsagn blev dog hængende i medierne og blandt visse politikere, og der gik rigtig lang tid, før medierne kom i tanker om, at de måske lige skulle høre eleverne. Der gik kun kort tid, før Marie Krarup kom med det, som hun er bedst til: et forbud. Gymnasieelever skal have forbud mod demonstrationer det var så den ytringsfrihed!! Undervisningsministeren var noget mere kølig, men kom dog med udsagn om, at gymnasieleverne ikke må forholde sig til besparelser, det er et voksenområde, som hun så gribende gav udtryk for. Ak ja. Jette Kammer Jensen

13 Side 13 Vi skal trække nye borgere til byen for at sikre en bæredygtig økonomi og sund byudvikling Af Jørn Jensby Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 13. marts, at der skal udarbejdes et debatoplæg og indkaldes ideer og forslag med henblik på udarbejdelse af en lokalplan for arealet med radiostationen på Gamle Landevej 42, så det kan anvendes til boligbyggeri. Albertslund har brug for at tiltrække mange nye borgere for at sikre en økonomi, der gør byen mere uafhængig af andres beslutninger. I dag er kommunen i høj grad afhængig af, hvilke beslutninger der træffes i folketinget eller andre steder f.eks. i forbindelse med udligningsordninger mellem kommunerne. Det er en kendt sag, at byen står med store økonomiske udfordringer på mange områder, og vi skal derfor have mod til at træffe beslutninger, der bidrager til en sund økonomi med reel mulighed for, at vi selv kan bestemme byens udvikling og fremtid. Derfor skal den kommende byudviklingen tilrettelægges, således at der tiltrækkes familier, der kan bidrage økonomisk til udviklingen Albertslund helt generelt. Denne sag er udtryk for en udvikling i den rigtige retning med henblik på opnå et bedre og mere bæredygtigt Albertslund. Kommunen foranledigede i 2016, at grundens status blev ændret, så den kan anvendes til boligbyggeri. I socialdemokratiet vil vi altid værne om kommunens grønne arealer, herunder Vestskoven. 60 procent af kommunens areal er grønne områder. Det er tanken at bygge boliger på radiogrunden tæt op af Vestskoven, og det er derfor vigtigt at tilrettelægge det kommende boligbyggeri i respekt for nærheden til skoven. Derfor ønsker vi en bebyggelsesprocent på området, der tager dette hensyn. Vi ønsker endvidere fokus på indretning af friarealer, så der skabes en mere tydelig sammenhæng til skoven, og der arbejdes seriøst med biodiversitet, f.eks. med frugtbærende

14 Side 14 træer og buske, samt gode forhold for insekt- og dyreliv. Vi skal have fokus på natur- og naturoplevelser i og omkring bebyggelsen, så den bliver åben og tilgængelig. For god ordens skyld er det vigtigt at have for øje, at Radiogrunden ikke er - og aldrig har været - en del af Vestskoven. Den er indhegnet, og der har aldrig været offentlig adgang til grunden. Det er ikke kommunen, der ejer grunden. Den er privat ejet af Ejendomsselskabet Norden, som ønsker området lokalplanlagt med henblik på boligbyggeri. Kommentarer fra redaktør Jette Kammer Jensen Ret til folkepension for nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet. Da Socialdemokratiet kom med forslaget om, at personer, der har været lang tid på arbejdsmarkedet og er nedslidte, kan gå på folkepension før andre, så rejste der sig et ramaskrig fra mange sider. Med alvorstunge ansigtsfoldere sagde de i tirsdagsdebatten det er meget, meget kompliceret, og underforstået dermed umuligt at gennemføre. Og flere politikere til højre for midten stemte i med den samme sang. Må jeg anbefale en studietur til Tyskland, der har en sådan ordning, så.. Miljøskibe der aldrig har sejlet! I Svendborg havn ligger 2 miljøskibe, som aldrig har være ud at sejle og heller aldrig har taget en eneste vandprøve fra vores farvande. Når man ser forløbsbeskrivelsen af den sag, så tør det siges, at den har været amatøragtig, og kommer til at koste skatteborgerne mange, mange millioner kroner. Nu er valgkampen jo gået i gang, så Venstres ordfører på området Erling Bonnesen, var hurtigt ude og sige, at det var den tidligere regerings skyld, for de bestilte skibene - men han undgik behændigt at fortælle, hvordan de nuværende regering har tumpet rundt i den sag, og i hvert tilfælde haft flere år til at få de skibe ud og sejle.

15 Side 15 Bankoaften i cafeen i Sundhedshuset Foto: Nikolaj Carlsen Vanen tro, så mødes vi igen i år til 1.maj fest På Birkelundgård Kl Talere i år er: Mogens Lykketoft Steen Christiansen Anne Sina Poul Markussen Vi byder på morgenmad Der vil være salg af amerikansk lotteri og valgaktier til støtte for den kommende valgkamp

16 Side 16 Europas sociale oprør er finanskrisens skyld Af Jacob Thiemann Kandidat til EP-parlamentet BREXIT, De Gule Veste, 5- stjernebevægelse og Donald Trump er alle resultater af, at vi ikke har fået ryddet ordentlig op efter finanskrisen. Økonomien er blevet stabil, men de politiske konsekvenser af at både økonomien og politikken svigtede borgerne, ser vi i denne tid. Farvel til fransk ulighed? De Gule Vestes oprør i Frankrig er ikke et oprør imod EU og klimatiltag, men et oprør imod en stigende ulighed, der lukker flere og flere mennesker ude. Det er et bredt udsnit af befolkningen, der er gået på gaden, og ikke kun de mest udsatte. Deres protest er ikke imod præsident Macron som sådan, men en protest imod forværrede leveforhold, og den økonomiske tankegang, som Macron står på mål for. Det der især skaber ulighed, er forestillingen om, at hvis bare man gør det nemt at øge sin formue, så vinder alle på det også kendt som trickle down. Derfor fjernede Macron formueskat og sænkede aktiebeskatningen, samtidig med at han i to omgange hævede prisen på diesel og benzin. I Danmark så vi kun det miljørigtige tiltag, men i et land hvor lønnen ikke er steget væsentligt i flere år, og hvor flere og flere er nødt til at bo langt fra deres arbejdspladser, blev det dråben der fik bægeret til at flyde over. 11 procent af den registrerede arbejdsstyrke i Frankrig arbejder på minimumslønnen (mange andre arbejder for mindre), som er mindre end kr om måneden før skat. I den situation blev Macrons skattelettelser til Frankrigs stigende antal millionærer og milliardærer set som en hån imod befolkningen, og med Frankrigs tradition for voldelig protest, endte det med De Gule Veste. I skrivende stund rapporter medierne om , der er på gaden, og mere end 200 er blevet arresteret. Macron har måtte lægge øret til jorden, og er begyndt en to måneder lang dialog med det franske folk for at finde en løsning på krisen. Et af svarene vil være at fikse økonomien, og skabe jobs med ordentlige forhold til alle. BREXIT blev gødet af fyringer Europas andet store sociale oprør er BREXIT. Dansk Folkeparti og deres engelske modpart UKIP prøver begge at give EU skylden for, at BREXIT blev vedtaget, og at der ikke er fun-

17 det en god løsning endnu. Det er naturligvis noget vås. I dag ved vi meget mere om hvordan kampagnen for at få UK meldt ud af EU blev ført. Det er ikke noget kønt billede, vi har fået af Leave - kampagnen. Men at yderfløje ikke føler sig tynget af sandheden og ordentlighed, er der ikke meget nyt i, og det skal vi være mindre bekymrede over. Det vi skal være bekymrede over, er Englands økonomi. Hvis den almindelige englænder havde følt sig glad, tryg og optimistisk så havde Leave - kampagnens budskaber ikke haft samme effekt. I 2016 hvor afstemningen fandt sted, var der svag vækst i den engelske økonomi. Men mens der var fremgang i nogle af eksporterhvervene f.eks. bilindustrien, så mistede England en hel del jobs i forskellige produktionsvirksomheder. Dette skete i forlængelse af alle de jobs England mistede i forbindelse med finanskrisen, og efter at kulminerne lukkede. Med andre ord så skyldes væksten i UKs økonomi de senere år, at der blev tilført investeringer til finanscentrummet The City, der var større end tabet jobs. Altså et tab af mange tusinde jobs, der aldrig er blevet erstattede. De mennesker boede og bor i mindre byer eller i landdistrikter, og de har set naboer, familiemedlemmer og jobs flytte til storbyen, mens den politiske og økonomiske Side 17 elite omtalte dem mere og mere nedladende. Ny økonomisk retning Vi kan starte med at gøre op med Finans- og Stabilitetspagten. EU har lagt stramme bånd ned over medlemslandenes økonomi, og især i Eurozonen har det skabt problemer. Et land må ikke have mere end 3% underskud på sit årlige budget og det betyder, at det kan være meget vanskeligt at komme ud af en krise. Ideen om at man kan spare sig til vækst, er en ide som især Tyskland er fortaler for. Som EU's stærkeste økonomi, så betyder Tysklands mening alt for retningen af den økonomiske politik. Italien, Spanien, Grækenland og Irland har alle brug for politiske reformer, men EU kunne give dem en hjælpende hånd ved at tillade landene at udvide deres budgetter. F.eks. kunne man undlade at tælle investeringer i infrastruktur med, så man derigennem kunne skabe jobs i områder, hvor det er svært at få private virksomheder til at starte op. I BREXIT-ramte England er direktørerne i de store selskaber kun 4 dage om at tjene det samme, som en lønmodtager med en gennemsnitsindkomst tjener på et helt år ifølge The Global CEO Index. I Norge er det efter to ugers arbejde. Selv herhjemme tager det kun cirka 2 uger før CEOs har tjent en årsløn.

18 Side 18 Denne udvikling er sket henover de sidste 30 år, og hænger formentlig sammen med, at det er den periode, hvor man er begyndt at lette beskatningen af virksomhederne. I EU er den gennemsnitlige erhvervsbeskatning i perioden faldet fra 35 % til 22%. I USA er afstanden mellem direktørerne og gennemsnitslønnen blevet 8 gange større uden, at man sagligt kan argumentere for, at direktører er blevet 8 gange mere værd. Vi vil en fair økonomi Som socialdemokrater må vi sige fra over for den udvikling Ikke fordi dygtige mennesker ikke må have succes og tjene godt. Det har vi brug for, og det skal vi støtte. Men vi vil have et samfund, hvor det store flertal af mennesker føler sig til rette og ser mod fremtiden med optimisme. Vores demokrati og fællesskab afhænger af, at vælgerne kan se en mening med at opretholde systemet. Hvis man mister troen på, at samfundet er baseret på rimelighed og retfærdighed, så bliver man et let offer for en populisme, der ikke vil meget andet end at piske en stemning op. Læg mærke til, at der aldrig er kommet brugbare løsninger på store samfundsproblemer fra yderfløjene. De er gode til at lufte og forstørre utilfredshed i befolkningen, men de siger pænt nej tak til at få magten, for de har ikke løsningerne på de problemer, som de gør så meget ud af at få sat fokus på. Vejen til fortsat fred og fremgang i vores del af verden går gennem et økonomisk system, der belønner alle i forhold til indsats, og hvor det at gå på arbejde er nok i sig selv, og især nok til at kunne nyde godt af fællesskabets fremdrift. For medlemmer Mød Jacob Thiemann og bliv klogere på EU D. 11 april i Sundhedshusets cafe Kl

19 Mindeord for Steen Poulsen Side 19 Tidligere sekretær for partiforeningens bestyrelse og medlem af Folkeoplysningsudvalget Steen Poulsen er død, 78 år gammel. Jeg mødte første gang Steen Poulsen på en generalforsamling i starten af 1990'erne. Mod slutningen af mødet, rejse Steen sig og talte med brøsig stemme om manglende økonomisk støtte til AOF. Indtrykket af brøsighed blev hurtigt afløst af en Steen med et smil på læben og piben på skrå. Steens engagement i oplysningsarbejdet var bare eet udtryk for en meget, stor indsats for Socialdemokratiet. Gennem mere end 20 år sad han som repræsentant for aftenskolerne i Folkeoplysningsudvalget og kæmpede i ordets bogstaveligste forstand folkeoplysningens sag. Men også som socialdemokrat skulle man klædes på til opgaven. Gennem mange år deltog Steen i arbejdet i partiforeningen og som Glostrupkredsens uddannelsessekretær. I de år stillede partiet en omfattende uddannelsesvirksomhed til rådighed for medlemmerne, og Steen var medlemmernes helt naturlige ankermand i kredsens uddannelsesarbejde. Senest som medlem af Taastrupkredsens bestyrelse. Steen var uddannet folkeskolelærer og arbejdede fra 1971 og frem til sin pensionering som lærer ved Den Classenske Legatskole i København. Steen brændte for børnene, især de af børnene, der havde det svært. Det mærkedes, når man talte skole med Steen om lærerjobbet. Men også fra hans indsats som formand for Ungdomsskolens bestyrelse til et mangeårigt arbejde som tovholder - sammen med sin hustru Lone - på partiets interne politiske baggrundsgruppe på børne-og skoleområdet. Steen deltog i konferencer, et utal af Torvedage og medlemsmøder gennem mange år. Altid klar til at hjælpe med det praktiske, men også som ivrig deltager i diskussioner med klare holdninger og værdier, der skulle præge partiets politik. Efterfølgende var der smil, godt humør og masser snak. Og vi vidste, at næste gang, vi socialdemokrater mødtes, ville Steen og Lone med usvigelig sikkerhed også være der. Sådan er det ikke fremover, men Steen satte sit store, varme præg på vores partiforening, mens han var her. En sand, socialdemokratiske ildsjæl er her ikke mere. Mine tanker går til Lone og efterladte børn. Æret være Steen Poulsens minde. Steen Christiansen

20 Side 20 De borgerlige nægter at forholde sig til den stigende ulighed i Danmark Af Lizette Risgaard Selv om de fleste danskere synes, at uligheden er et problem, drukner de borgerlige debatten i talgymnastik og ordkløveri. Lad os i stedet forholde os til de børn, der lever i fattigdom Uligheden i Danmark er steget gennem de seneste 10 år At negligere det er en hån mod de fattige børn i Danmark. For mens de rigeste danskere er ved at stikke af fra resten af samfundet, så er antallet af børn, som vokser op i fattigdom, nærmest eksploderet. Den udvikling er blevet hjulpet godt på vej af et politisk fokus på at uddele gaver i toppen af samfundet og pisk i bunden. Ulighed svækker sammenhængskraft i samfundet Den stigende ulighed er problematisk. Uanset om man tilhører gruppen, som har fået flere eller færre penge mellem hænderne. For når afstanden imellem rig og fattig bliver for stor, så svækkes tryghed, tillid og sammenhængskraft i samfundet. I fagbevægelsen indledte vi derfor 2019 med at foreslå politikerne at indføre et ulighedsstop. Et opgør med den politik, der år for år øger afstanden mellem rig og fattig i Danmark. Det var min forhåbning, at forslaget om et ulighedsstop ville åbne en debat om, hvordan vi i Danmark forholder os til den stigende ulighed. Jeg var forberedt på igen at høre synspunkter som ulighed er godt, fordi det motiverer bunden af samfundet til at gøre en ekstra indsats. Eller ulighed er ikke et problem i Danmark, fordi alle kan tage en uddannelse og få en god løn, hvis de arbejder hårdt nok. De synspunkter popper jo op fra tid til anden, og alle synspunkter er velkomne i debatten.

21 Talgymnastik og ordkløveri om ulighed Jeg må dog konstatere at i stedet for en konstruktiv debat om, hvordan vi som samfund forholder os til den stigende ulighed, er der sket det modsatte. Fagbevægelsens forslag om et ulighedsstop har startet en lavine af talgymnastik, teoretiske krumspring og udenomssnak i den borgerlige lejr. Særligt tænketanken Cepos og Berlingske Tidendes skribenter har forsøgt at negligere og afspore debatten ved at hænge sig i ligegyldige detaljer og fordreje essensen af det foreslåede ulighedsstop. Uden at forholde sig til det faktum, at uligheden i Danmark er steget. Uden at overveje konsekvenserne af, at børn i Danmark i dag lever i fattigdom. Side 21 Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er ærgerligt for de sorte liberalister, at den negative side af deres fordelingspolitik trækkes frem i lyset og udstilles råt for usødet ovenikøbet så tæt på det kommende folketingsvalg. Men debatten om den stigende ulighed er af så stor samfundsmæssig betydning, at den ikke må drukne i talgymnastik og ordkløveri. Danskere imod ulighed Lad os nu i stedet for få en debat om sagens kerne, nemlig hvordan vi som samfund fordeler goderne imellem os. Vil vi for eksempel acceptere, at antallet af fattige børn fortsat stiger, mens vi giver skattelettelser til de rigeste, eller vil vi have Danmark i en anden retning? Ulighedsstop har ramt plet Hvordan man gentagne gange kan angribe forslaget om et ulighedsstop uden overhovedet at forholde sig til den del af debatten, er mig ubegribeligt. Men vi må jo have ramt plet på den ene eller anden måde, når flere stemmer i den borgerlige lejr er så ihærdige efter at afspore debatten.

22 Side 22 Nyhedsbrev fra Christel Schaldemose Hver gang jeg skriver dette nyhedsbrev, så minder det mig om, at vi nu er en måned tættere på valget til Europa- Parlamentet. Og hver gang, jeg skriver, minder det mig om, at vi stadig ikke ved, hvornår der skal være Folketingsvalg. Det er med andre ord, en virkelig, virkelig spændende tid, vi går i møde. For mit vedkommende er der fem ugers hårdt arbejde tilbage i Europa- Parlamentet og så fem ugers hård, men sjov valgkamp ude ved Jer allesammen. Hvis I vil hjælpe til i min valgkamp, og ikke allerede er med som hjælpere ude i de forskellige kredse, så send mig endelig en mail, så skal jeg nok finde en opgave du kan hjælpe med at løse. Skriv til mig på christel.schaldemose@ep.europa.eu Grønnere transport Jer der har fulgt mit arbejde i Europa-Parlamentet de seneste år vil være helt inde i, at noget af det, jeg har lagt rigtig mange kræfter i, er et sundere miljø og et bedre klima. En af måderne er ved at gøre den europæiske transportsektor grønnere og mindre sundhedsskadelig. Her midt i marts kom så en alarmerende rapport. En ny tysk rapport anslår nemlig at op mod europæere hvert år dør som følge af luftforurening. Det er vanvittigt mange mennesker, og mange flere dødsfald end Det Europæiske Miljøagentur anslog sidste i en rapport sidste år. Her var antallet kun Uanset hvilket tal der er rigtigt, så ved jeg, at mit arbejde vil betyde, at færre europæere vil dø for tidligt. Det er det, der trods alt kan få mine mundvige lidt opad, selvom det er på en trist baggrund. Arbejdet med at sikre, at biler ikke udleder mere forurening end højst nødvendigt, startede for alvor for mig efter dieselgateskandalen. Og siden vi fik lavet EU-regler, der skal forhindre en ny lignende skandale, har vi lavet flere gode lovgivninger. For eksempel skal både biler og lastbiler forurene mindre. Desværre går det stadig for langsomt. De mål vi har sat for bilers og lastbilers forurening, burde være meget højere, hvis vi nogensinde skal komme i mål. Det ville være noget nemmere, hvis vi socialdemokrater kunne lave lovgivningen, som vi ville have den. Men der er altså både liberale, konservative og borgerlige at slås med. Vi så det senest igen her midt i

23 marts, hvor vi i Europa- Parlamentet stemte om en resolution om klimaforandringer. Her var det den socialdemokratiske gruppe, der var villig til at gå langt og være mere ambitiøse. For eksempel ville vi gerne opfordre til en europæisk klimalov. Men det blev stemt ned af de liberale, de konservative og Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet. De er bare ikke villige til at gå lige så langt, som vi vil. Brexit Nogen der til gengæld er villige til at gå rigtig langt, det er briterne. De går nemlig helt til grænsen. Og nu vil de også gå over. Den 29. marts 2019 har længe været en speciel dato. Det er datoen, hvor Storbritannien efter planen skal træde ud af EU. Men alle der har fulgt bare en lille smule med i Brexit ved, at det var nemmere at finde en dato, end det har været at finde ud af hvordan. Således er vi stadig ikke meget klogere her bare halvanden uge før den magiske dato. Træder briterne ud med Theresa Mays aftale. Nej, det vil de ikke. Træder de ud uden aftale. Nej, det vil de heller ikke. Vil de udskyde. Ja, det vil de godt. Men hvad vil de have ud af det? Svaret blafrer i vinden, som Union Jack på en blæsevejrsdag. Side 23 allerede har betydet noget i Danmark er tydeligt. Brexit har betydet, at danskerne er blevet gladere for vores EUmedlemsskab, og at færre end tidligere vil ud. Det er i hvert fald sådan, forskellige meningsmålinger bliver udlagt. Udmeldinger i Danmark? Men man kan også se det på nogle af de danske partier. Dansk Folkeparti vil ikke længere gå til valg på dansk udmeldelse af EU. Og samme position har Enhedslisten nu taget. Og selv Folkebevægelsen mod EU nævner ikke udmeldelse af EU som en af deres tre mærkesager forud for valget til Europa- Parlamentet. Det er da tankevækkende, at dem der er allermest mod EU - og endda har det i deres partinavn - ikke har udmeldelse i top-3 af deres mærkesager. Jeg kan kun bifalde det, for de problemer der er med EU, dem må vi forsøge at løse. Og det er ikke en løsning at gøre som i Storbritannien. Hvad der sker med brexit, kan jeg ikke svare på. Men at det

24 Side 24 EU og Brexit Torsdag den 28. marts 2019 Kl Salon K i Huset, Rådhusstræde 13,1466 København K Tilmelding skal ske til: fic@fic. Kom forbi salon K til en seriøs Brexitsnak lige inden deadline for at UK forlader EU og få konsekvenserne for erhvervslivet, UK og Danmark belyst. Oplægsholdere: Ole Lundberg Larsen, Underdirektør Danmarks Fiskeriforening Jan Laustsen, Områdedirektør Landbrug & Fødevarer Jan E. Jørgensen, MF, EU-ordfører V Peter Kofod, MF, EP-kandidat DF Jakob Thiemann, EP-kandidat Socialdemokratiet Ulla Lyk-Jensen, Seniorchefkonsulent Dansk Industri Bente Sorgenfrey, Næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation Ordstyrer: Claus Larsen-Jensen, Direktør FIC, tidligere MEP & MF Arrangører: FIC i samarbejde med Europanævnet Brexit: Hvilken vej skal EU nu? Socialdemokratiet inviterer til konference om EU efter Brexit lørdag den 30. marts kl på Arbejdermuseet. Årsagerne til Brexit er mange. Nok i virkeligheden lige så mange, som der var briter, der stemte for at forlade EU. Brexit er et udtryk for, at EU-samarbejdet simpelthen ikke er godt nok, som vi kender det i dag. Hvilken vej skal EU nu? Der er behov for en diskussion om årsagerne til Brexit og retningen for fremtidens EU-samarbejde. Derfor inviterer Socialdemokratiet til konference om EU efter Brexit. På konferencen taler blandt andre tidligere udenrigsminister og formand for FN's Generalforsamling Mogens Lykketoft, EU-forsker Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier, og Socialdemokratiets Gruppeformand i Europa- Parlamentet Jeppe Kofod. Resten af talerlisten og endeligt program offentliggøres i næste uge. Der vil være forplejning under arrangementet. Arrangementet er gratis. Først til mølle-princippet gælder. Tid: Lørdag d. 30. marts 2019 kl Dørene åbner kl Sted: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K.

25 Side 25 ARBEJDSGRUPPER Alle partimedlemmer er meget velkomne til at deltage i arbejdsgruppernes møder, der foregår efter behov og i samarbejde med en koordinator og ordføreren fra kommunalbestyrelsen. Børnepolitik Claus Heje Tlf.: Ch_dk@hotmail.com Jørgen Stubtoft Tlf.: Jorgen@Stubtoft.net Kultur og Fritid Aase Elkott Tlf.: aase@prime-asp.com Miljø- by- erhverv Per Sheye, Tlf.: prs@webspeed.dk Social og sundhedspolitik Britta S. Jørgensen Tlf.: Britta.Schneider.Joergensen@skolekom.dk Else Boel Tlf.: Elseboel@stofanet.dk

26 Side 26 KALENDER: April 3. Møde i social og sundhedsgruppen, Rådhuset kl Kommunalbestyrelsesmøde, Rådhuset kl Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl Møde med EP-Kandidat Jacob Thiemann, Sundhedshuset kl Kampagne i Vestcenteret, kl Generalforsamling, Rådhusets kantine kl Kampagne ved REMA, Egelundsvej kl Maj 1. 1 Maj fest, Birkelundgård. Kl Bestyrelsesmøde, Birkelundgård kl Kampagne på Bytorvet, kl Kommunalbestyrelsesmøde, Rådhuset kl Deadline for 25. Kampagne ved Fakta, Rypehusene kl Udsendelse af, Birkelundgård kl Juni 5. Grundlovsfest på Højerupgård, Vallensbæk. Kl Måned 2019 februar april juni september oktober december Sendes ud 30.januar 26 marts 28. maj 27.august 24. september 26. november Mød vores lokale partiforening på hjemmesiden: Den bliver løbende opdateret og her kan du hente mange informationer Webmaster (Hjemmeside) Helmer Baadsgaard, tlf.: webmaster@socalb.dk

27 Kommunalbestyrelsesmedlemmer: Borgmester, Økonomiudvalg (F) Udvalg for plejeboliger (17.4) (F) Steen Christiansen Præstehusene 59 Side 27 Tlf.: Udvalg for byudvikling (17.4) (F) Børne og skoleudvalg Miljø og byudvalg Erhvervs og beskæftigelsesudvalg Børne og skoleudvalg (F) Social og sundhedsudvalg Folkeoplysningsudvalg (F) Kultur og fritidsudvalg Børne-og skoleudvalg Dogan Polat Topperne 20,2. dør 23 Marianne Burchall Kvædehaven 32 Susanne Storm Lind Randager 100 Tlf.: Tlf.: Tlf.: mobil: viceborgmester Miljø og byudvalg Social-og sundhedsudvalg Udvalg for byudvikling (17.4) Social og sundhedsudv (f) Økonomiudvalg Folkeoplysningsudvalg Temaudvalg (17.4) Idrætsrådet (F) Kultur-og fritidsudvalg Miljø og byudvalg Udvalg for byudvikling 17.4 Social og sundhedsudvalg Udvalg for plejeboliger 17.4 Erhvervs og beskæftigelsesudvalg Temaudvalg (17.4) Børn og unge udvalg 1. suppleant Qasir Mirza Blokland th Paw Østergaard Jensen Kærgården th Jørn Jensby Vridsløsestræde 16 Nils Jensen Rytterhusene 25 Tina Christiansen Hjortens kvt. 3 C Carsten Boje Larsen Horsholmstræde 2 Tlf..: Qasir@Blokland.dk Tlf.: pawjensen950@hotmail.com Tlf.: Jensby-korsholm@webspeed.dk Tlf.: nilsulla@yahoo.dk Tlf.: Tinafritz@hotmail.com Tlf.: boje@brondbyhallen.dk (F) henviser til, at pågældende besætter formandsposten i udvalget. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, formand@regionh.dk Folketingsmedlem: Mogens Lykketoft, Trepilevej 1 B, 2930 Klampenborg, Telefon i Folketinget: smoly@ft.dk Kredsformand Per Gravgaard Hansen Tlf gravgaard3@hotmail.com Folketingskandidat: Anne Sina Tlf annesina@live.dk

28 Partiforeningens bestyrelse Formand Finn Stubtoft (f) Bjørnens kvt. 1.C Tlf.: Næstformand Britta S. Jørgensen (f) Snebærhaven 48 Tlf.: Kasserer: Sekretær: (F) betyder medlem af forretningsudvalget Bestyrelsesmedlemmer: Suppleanter: Else Boel (f) Stjernens Kvt. 5 C Tlf.: Nikolaj K. Carlsen (f) Morbærhaven 5-88 Tlf.: Jørgen Stubtoft Hvalens kvt.4 F Tlf.: Dorthe Holm Nyvej tv Tlf: Per Sheye, Lodager 32, Tlf.: Aase Elkott Snebærhaven 56 Tlf.: Flemming Jørgensen Snebærhaven 48 Tlf.: Claus Heje Pilehusene 104 Tlf.: Ole Borgstrøm Bjørnens Kvt. 6D Tlf.: elseboel@stofanet.dk Nikolajkristiancarlsen@gmail.com Jorgen@Stubtoft.net Dorthe.hl@outlook.com prs@webspeed.dk aase@prime-asp.com Fj@miljoeogklima.dk Ch_dk@hotmail.com Ole_b@msn.com (label)