1.0 Indledning! Formål! Vidensgrundlag og antagelser! Beskrivelse af det konkrete forløb! Evalueringsdesign!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Indledning! 2. 2.0 Formål! 4. 3.0 Vidensgrundlag og antagelser! 4. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb! 5. 5.0 Evalueringsdesign!"

Transkript

1 1.0 Indledning! Lektieinkluderende undervisning! Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer! Formål! Vidensgrundlag og antagelser! Beskrivelse af det konkrete forløb! Beskrivelse af lektieinkluderende undervisning! Nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer! Oplægsrum! Grupperummene! Stillerum! Evalueringsdesign! Evalueringdesign - Lektieinkluderende undervisning! Evalueringsdesign - GODS! Resultater! Lektieinkluderende undervisning! Generelt! Produktværksted! Less is more! Gruppedannelser! Evaluering i undervisningen! Det videre arbejde, koncepter og anbefalinger! 10

2 Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse 1.0 Indledning I foråret 2012 satte undervisningsministeriet repræsenteret ved CEFU fokus på klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse. VUC Syd ansøgte om, at deltage i projektet og valgte, at fokusere på arbejdet med 1. Lektieinkluderende undervisning. 2. Nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer. VUC Syd satte i kursusåret fokus på VUC min arbejdsplads. VUC min arbejdsplads bygger på, at kursisterne skal være til stede fra klokken , når der er undervisning og at kursisternes arbejdsdag vil bestå af undervisning, øvelser og ikke mindst forberedelse. De overordnede tanker bag VUC min arbejdsplads er, at kursisternes arbejdsdag struktureres, så den enkelte kursist i højere grad støttes både personligt, fagligt og socialt. Hensigten med VUC min arbejdsplads er, at udvikle en inkluderende og fraværsreducerende kultur gennem et positivt, meningsfyldt og udfordrende studiemiljø. Både kursister og undervisere er sammen gennem hele arbejdsdagen hvilket understøtter en kultur, hvor underviserne støtter kursisterne og hvor kursisterne samarbejder og hjælper hinanden. At lektier bliver en del af undervisningen skal være med til at bidrage positivt til det at studere. Sigtet er, at kursisterne får gode studie- og arbejdsvaner, der ligner de krav, de bliver mødt med i erhvervslivet og på de videregående uddannelser. Forberedelsesarbejdet skal primært foregå på VUC, så kursisterne kan møde op uden dårlig samvittighed og de skal have en oplevelse af, at være med, fordi alle møder forberedte til undervisningen. På den måde er det også lettere for den enkelte kursist at overholde mødepligten og være studieaktiv. Indsatsen er fokuseret på udvikling af en kultur med studie- og arbejdsformer med underviseren som facilitator. Der skabes således rum og mulighed for udvikling af aktive kursistroller ved hjælp af varierede arbejds- og studiefællesskaber. Den faglige fordybelse skal sigte mod at være anvendelig, afvekslende, relevant, nødvendig, udfordrende og lægge op til aktivitet. Samlet set ønsker VUC Syd at bidrage til, at kursisternes studieaktivitet og fremmøde øges. 1.1 Lektieinkluderende undervisning Både danske og internationale undersøgelser af lektier i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser peger entydigt på, at lektier er for gammeldags og ikke har fulgt med tiden. 12 Ofte bliver lektier anvendt mekanisk uden at det egentlig understøtter kursisternes læring i tilstrækkeligt omfang. Lektier er ifølge undersøgelserne præget af, at kursisterne lærer lektierne udenad og hurtigt glemmer den viden de har erfaret. En anden problemstilling er, at kursisterne oplever det som vanskeligt, at arbejde selvstændigt med lektier. Resultaterne af de danske 1 Lektier i den danske folkeskole, Valeur Hansen, Læselektiers betydning for gymnasieelevers læreprocesser, Flemming B. Olsen,

3 undersøgelser viser, at traditionelle lektier 3 forstået som hjemmearbejde, i bedste fald, er uden effekt., hvilket bakkes op af internationale undersøgelser. 45 Erfaringer fra VUC Syd viser, at mange kursister har et stort uudnyttet potentiale, stor livserfaring og ofte er motiveret til at gennemføre et uddannelsesforløb. Mange kursister giver dog udtryk for, at de ikke har haft gode skoleoplevelser og opfatter lektiearbejdet som en udfordring. VUC Syd ønsker derfor, at udvikle nye måder at arbejde med lektier på som et alternativ til traditionelle lektier, som læser efter skole. Ved at arbejde lektieinkluderende mindskes hjemmearbejdet og kursisterne får støtte til lektiearbejdet. Kursisterne får mulighed for, at samarbejde om lektiearbejdet og underviseren er til stede med faglig og social støtte. Dermed får kursisterne et mere positivt perspektiv på lektiearbejdet. 1.2 Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer Erfaringer fra undervisere på VUC Syd viser, at en overvejende stor andel af kursisterne har vanskeligheder ved traditionel undervisning. Mange kursister har lidt et nederlag og har dårlige erfaringer fra tidligere skoleforløb. Kursisterne efterspørger derfor andre undervisningsformer end traditionel tavleundervisning, mere variation i undervisningen og mere aktivitet. Kort sagt ønsker de noget andet end det, de kender fra Folkeskolen. Omdrejningspunktet for denne del af projektet er at finde nye måder at tilrettelægge undervisningen med fokus på, at kursisterne opnår øget læring, mere motivation og øget gennemførelse. VUC Syd arbejder med udvikling af et princip kaldet GODS. GODS står for Grupperum, Oplægsrum, Dialogrum og Stillezone. GODS-princippet bryder med traditionelle klasserumskulture. Klasseværelset er erstattet af forskellige læringsrum. Bøgerne er erstattet af elektronisk materiale og alle kursister har en ipad, som de bruger i undervisningen i de forskellige læringsrum. Kursisterne bevæger sig, i løbet af en arbejdsdag, rundt i de forskellige læringsrum afhængige af, hvad der arbejdes med. 3 Hermed forstås lektier, som hjemmearbejde 4 Visible Learning - A Synthesis of over 800 Meta-analysis relating to achievement, John Hattie, The Homework Myth, Alfi Kohn,

4 2.0 Formål Formålet med projektet er todelt og er rettet mod: (1) Lektieinkluderende undervisning (2) Nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer. 1. Formålet med at indføre lektieinkluderende undervisning er, at kursisterne: a. får et miljø med mulighed for støtte, fordybelse og samarbejde kursisterne i mellem b. oplever et større fagligt udbytte, fordi de er bedre forberedte oplever større glæde ved at deltage 2. Formålet med at udvikle nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer er, at understøtte a. at læringen foregår kursisterne imellem, hvor lærerens rolle ses som facilitator, der støtter læreprocesserne på holdet. b. en mere varierende undervisning c. at kursisterne opnår øget gennemførelse, motivation og læring d. fokus på kursisten som en aktiv og lærende producent 3.0 Vidensgrundlag og antagelser Vidensgrundlaget for projektet bygger, som tidligere beskrevet, på evidens fra den faglige litteratur på området og på praktiske erfaringer fra VUC Syds undervisere. Overordnet set ønsker VUC Syd, at forandre skolekulturen gennem strukturelle og arkitektoniske forandringsprocessor. GODS-princippet bryder med den traditionelle klasserumskultur. Læringsrummene er indrettet således, at undervisningsformerne understøttes af rummene. Dialogrummet er fx indrettet sådan, at fokus er flyttet fra underviseren til det, der skal drøftes på klassen. Dette er med til, at støtte dialogen kursisterne imellem. Skiftet mellem de forskellige læringsrum skaber variation i undervisningen og betyder, at det er mere naturligt for underviserne, rent didaktisk, at tænke variation ind i undervisningen. En mere varieret undervisning er med til at understøtte forskellige læringsstile 6 og samtidig gøre undervisningen mere spændende. Lærerens rolle som facilitator understøttes gennem GODS-princippet, da kursisterne i større udstrækning arbejder selvstændigt og langt mere aktivt med deres produkter. Dette er med til, at kursisterne i højere grad føler medansvar for det, der arbejdes med. Læringsrummenes støttende arkitektur, varierende undervisning, øget medansvar og mere aktive kursister antages at være med til at skabe en mere inkluderende klasserumskultur og mindske kursisternes fravær. Kursister vil med det lektieinkluderende tiltag, alt andet lige, skulle forberede sig mindre på egen hånd og vil desuden opholde sig mere på skolen sammen med undervisere og medkursister. En øget kursisttilstedeværelse skaber bedre forudsætninger for, at VUC Syd kan hjælpe, inkludere og støtte den enkelte kursist. Underviserne har, samlet set, mere tid sammen med den enkelte kursist og har derfor mulighed for at støtte kursisterne både fagligt og socialt. En del af det lektieinkluderende princip er desuden, at kursisterne bruger mere tid sammen og derfor har bedre muligheder for at skabe læringsfælleskaber i skolearbejdet og lektiearbejdet. Det, at kursisten i mindre grad er overladt til sig selv, er med til at give kursisterne langt bedre forudsætninger, at øge kursisttilstedeværelsen, skabe en støttende klasserrumskultur og inkludere 6 jvf. Howard Gardners teorier om læringsstile og de mange intelligenser 4

5 både fagligt svage og dygtige kursister. Den øgede faglige og sociale støtte antages derfor at være med til at øge kursisternes forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb 4.1 Beskrivelse af lektieinkluderende undervisning VUC Syd har arbejdet lektieinkluderende på to områder. Dels i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen og dels som supplerende til den ordinære undervisning. Principperne for lektieinkluderende undervisning er implementeret på 12 hf-klasser og hele avu-området på matriklerne i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg. I forbindelse med den lektieinkluderende undervisning tager dette projekt udgangspunkt i en projektgruppe, som består af i alt 6 undervisere og i alt 4 hf-klasser. Uden for den ordinære undervisning er lektiearbejdet tilrettelagt som et produktværksted, hvor de 4 første ugedage er tilrettelagt med 2 lektioner dagligt. Alle kursister deltager, som minimum, i produktværkstedet 2 af dagene svarende til 4 ugentlige lektioner. I praksis fungerer det sådan, at kursisterne orienteres af faglærerne i undervisningen om, hvad de skal arbejde med i produktværkstedet, så der er en direkte sammenhæng mellem det, der arbejdes med i undervisningen og det, kursisterne kan arbejde videre med. Det er fagunderviserne, der udfylder rammerne for produktværkstedet og underviserne kan tilrettelægge lektiearbejdet i grupper eller individuelt. I selve produktværkstedet støttes lektiearbejdet af fagundervisere 7 og en underviser med it-pædagogiske kompetencer, samt en kursist med IT-kompetencer. Der har på den baggrund været arbejdet med: Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning og sammenhænge Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed og relevans Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode og begreber Oplæg, animationer, film mv. Evaluering, herunder procesevaluering Inddragelse af ipad sikrer, at den enkelte kursist får mulighed for at lære på en aktiv måde. Kursisterne har adgang til en række apps/hjælpeværktøjer, der fungere som hjælp til selvhjælp. Formålet er, at kursisterne kommer til at opleve, at de er en aktiv del af deres egen læringsproces. Arbejde indeholder brug af blogs, wikies, hjemmesider, film mv. 7 *Ikke*nødvendigvis*de*samme*undervisere,*som*har*stået*for*selve*undervisningen. 5

6 I selve undervisningen arbejdes der desuden lektieinkluderende gennem en særlig tilrettelæggelse af undervisningen, der betyder mindre fokus på mængde og mere fokus på læring. Dette vil blive yderligere uddybet i Nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer De nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer er, som tidligere nævnt, bygget op om GODSprincippet. VUC Syd har i Sønderborg og Haderslev opført nye bygninger og de nye faciliteter er, rent arkitektonisk, indrettet sådan, at bygningens læringsrum appellerer til forskellige undervisningsformer og støtter underviserne til at arbejde med varierede undervisningsformer. Arkitekturen og de forskellige læringsrum er ikke i sig selv særlig interessante. Det er læringsrummenes konkrete anvendelse, som skal være med til at udvikle den enkelte kursist kompetencer. Den traditionelle tanke om en skole med faste klasseværelser er ændret til fordel for en mere fleksibel model. Principperne omkring GODS betyder et meget ændret studiemiljø, hvor kursisterne bevæger sig mellem de forskellige rum med læreren som facilitator og vejleder. Konkret foregår det ved, at den enkelte kursist, i løbet af en undervisningsblok på 150 minutter, skal være i mindst 3 forskellige læringsrum. Det er med til at skabe variation i undervisningen og understøtter samtidig forskellige måder at lære på. Alle kursister og undervisere får udleveret en ipad. ipad en fungerer som en integreret del af GODS konceptet og gør det muligt for kursisten problemfrit at skifte mellem de forskellige læringsrum idet ibøger, opgaver og studieredskaber m.m. alt sammen tilgængeligt via ipad en Selve arbejdsformerne er aktive, hvilket betyder, at læringen i overvejende grad er flyttet fra tavlestyret undervisning og nu tilrettelagt, så kursisterne arbejder problemløsende og producerende. Nedenfor vil de forskellige læringsrum kort blive beskrevet Oplægsrum Oplægsrummet har en samlende funktion - det er her lærer og kursister har mulighed for at få fælles fokus og opleve, at læring også er en fælles proces. Oplægsrummet bruges typisk til en gennemgang, fremstilling og forklaring på det faglige stof eller til en fælles diskussion af bestemte emner. Kursisterne får derved afklaring på, hvad de skal lære eller en opsamling på, hvad de har lært %Grupperummene Grupperummene er inddelt i åbne læringszoner og er indrettet, så det giver mulighed for at samarbejde på forskellige måder. Grupperummene giver mulighed for afprøvning af kursistens anvendelse af fagets viden på de opgaver, der stilles. De kan øve sig i samarbejde, søge information, arbejde med tværfaglige projekter mv. Grupperummene er et åbent rum for aktiv kursistindsats og giver plads til mangfoldighed. Kursisterne har mulighed for, selv at have indflydelse på hvordan, der arbejdes. 6

7 4.1.3 Dialogrummet I kraft af sin iglo-form giver dialogboksene nogle helt særlige muligheder for mødet mellem lærer/ kursister. Den horisontale lærerrolle bliver meget tydelig her på grund af møblets indretning, der gør, at alle deltagere kan have øjenkontakt og er i øjenhøjde med hinanden. Produktet (og ikke læreren) er i fokus i kraft af de mange skærme. Dialogboksene anvendes på forskellig vis. Det kan være møder med faglæreren, hvor man drøfter kursistens konklusioner, hvor man opsummerer på baggrund af dagens lektion eller opklarer huller i kursistens viden, som kræver længere forklaring. Det er også et sted, hvor kursisten kan fordybe sig i stoffet, og redegøre for det for læreren. Dialogrummet bruges bl.a. til filmvisning, youtube klip og visuelle animationer - møder mellem lærere og kursister, hvor man enten drøfter konklusioner, opsummerer på baggrund af dagens undervisningsblok, eller fordyber sig i forskellige problemstillinger Stillerum I en bygning, hvor bevægelse, aktivitet og dynamik er prioriteret så højt, som det er tilfældet, får stillezoner en særlig betydning. Det er her kursisten kan trække sig tilbage til fordybelse og refleksion. I stillezonen kan kursister koncentrere sig helt om egen tilegnelse, idet de kan sidde uforstyrret. Arbejdspladsen er indrettet, så man nemt kan tilslutte sin ipad og skabe sit eget rum uden at være isoleret. Zonen kan bruges til læsning af tekster, informationssøgning, skrivning og digital kommunikation af forskellig art. Men kernen i brugen af denne zone er det individorienterede - at den enkelte kursist her får mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig. 5.0 Evalueringsdesign 5.1 Evalueringdesign - Lektieinkluderende undervisning Der* er* foretaget* en* kvalitativ* evaluering* i* form* af* et* fokusgruppeinterview* med* de* 6* hf* undervisere,* der* deltager* i* projektet.* Der*har* forud* for* fokusgruppeinterviewet* været*dlere* workshopslignende* forløb,* hvor* klasserumskultur,* inklusion* og* fraværsbekæmpelse* har* været* drøftet.* Spørgerammen* for* fokusgruppeinterviewet* har,* med* udgangspunkt* i* det* overordnede*tema,*været*at*diskutere*følgende*spørgsmål:* Hvad forstår I ved lektieinklusion? Hvordan arbejder I lektieinkluderende? Hvordan har I struktureret og organiseret den lektieinkluderende undervisning? Hvilke erfaringer har I gjort jer i forhold til kursisterne? Hvordan oplever kursisterne det? Hvilke erfaringer har I gjort jer i forhold til jer som undervisere? Hvordan oplever I det som undervisere? Hvilke fordele og ulemper er der ved at arbejde lektieinkluderende? Hvordan har I evalueret? Underviserne* har* på* baggrund* af* fokusgruppeinterviewet* og* spørgerammen,* hver* især,* udarbejdet*et*redleksionsnotat.* ReDleksionsnotaterne* er* efterfølgende* sammenfattet* med* en* beskrivelse* af* de* forskellige* initiativer.* 7

8 5.2 Evalueringsdesign - GODS VUC Syd har ikke foretaget en endelig evaluering af GODS-princippet i forhold til klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse. Den primære årsag til dette er, at GODSprincippet er en gennemgribende ændring af læringskulturen. VUC Syd vurderer derfor at der vil være en betydelig risiko for, at en evaluering, som gennemføres på nuværende tidspunkt, vil give et misvisende billede. Tidligere erfaringer med at implementere større ændringer i organisationen viser, at der gerne skal gå mindst 1 år, inden en evaluering kan tegne det fulde billede. Erfaringer viser at foretages evalueringen på et for tidligt tidpunkt, evalueres selve procesdelen af implementeringen, hvilket ikke giver et retvisende billede af selve effekten. VUC Syd forventer, at evaluere effekten af GODS-princippet om ca. 6 måneder. 6.0 Resultater 6.1 Lektieinkluderende undervisning Generelt Underviserne, der har deltaget i projektet om lektieinkluderende undervisning, har generelt været meget positive. Underviserne fortæller i fokusgruppeinterviewet, at kursisterne er glade for det lektieinkluderende princip. Kursisterne oplever det som noget positivt, at lektier indgår som en del af undervisningen. Kursisterne oplever at de er bedre forberedte og at alle kan deltage i undervisningen med de samme forudsætninger. Mange kursister giver via underviserne udtryk for, at den lektieinkluderende undervisning er én af grundene til, at de stadigvæk går på skolen. Kursisterne har generelt været glade for, at underviserne har organiseret kursisterne i grupper på forskellig vis. I arbejdet med de lektieinkluderende principper peger underviserne på, at tilrettelæggelsen har været mere tidskrævende, men at den ekstra tid er godt givet ud i forhold til det øgede læringsudbytte. Resultatet af fokusgruppeinterviewet og de efterfølgende refleksionsnotater kan opsummeres og kategoriseres i følgende områder: Produktværksted Underviserne giver i de kvalitative fokusgruppeinterviews udtryk for, at produktværkstedet har fungeret med succes for de kursister, der har benyttet tilbudet. For de kursister, som valgte at deltage i produktværkstedet, har det været en stor hjælp at kunne få støtte til lektierne Less is more Underviserne oplyser, at tid spiller en afgørende rolle i forhold til at implementere det lektieinkluderende undervisningsprincip. Tidligere fik kursisterne lektier for, men med det lektieinkluderende princip, skal lektier i større udstrækning integreres i undervisningen eller i det skemalagte produktværksted. Dette betyder, at underviserne har arbejdet på at tilrettelægge undervisningen og udvælge materialer, der er mere fokuseret og komprimeret, så kursisterne på den måde får et større læringsudbytte. Alle underviserne, som er med i projektet, har derfor eksperimenteret med forskellige tidsbesparende måder at tilrettelægge undervisningen på. Særligt arbejdet med 8

9 udvælgelsen af undervisningsmateriale har været i fokus. Underviserne har arbejdet med forskellige læringsmetoder, der er mere effektive og som samtidig sikrer, at kravene i bekendtgørelsen opfyldes. Der har bl.a. været arbejdet med udvælgelse af tekster, komprimering af traditionel materiale og nye materialeformer. I forhold til tekster har der været arbejdet med udvælgelse af kortere tekster af maksimalt 5 sider. Udvælgelsen af teksterne er sket i nøje overensstemmelse med bekendtgørelserne inden for fagene. Erfaringen viser, at maksimalt 5 sider er mest hensigtsmæssigt og dette stemmer også fint overens med, at det er det omfang, kursisterne skal læse til eksamen. Der har også været arbejdet med komprimering af traditionelt materiale ud fra princippet less is more. Noget af materialet er blevet redigeret af underviserne, så omfanget er mindre. Her har forsøg med lektieinkluderende undervisning på bl.a. Tønder Gymnasie været en inspiration. Enkelte undervisere fremhæver arbejdet med multimodale undervisningsmaterialer, så som Trivial Pursuit, kortfilm, s, sociale medier, filmanslag, breve og billeder. Dette har også været med til at øge forståelsen samtidig med, at materialet fremgår i en mere kompakt form. En underviser har desuden haft stor succes med at indtale længere tekster som en lydfil, som kursisterne efterfølgende kan lytte til samtidig med, at de læser. Dette har vist sig at være en stor hjælp til de læsesvage kursister, idet alle kursister får læst teksten på samme tid, hvilket er et godt udgangspunkt for, at arbejde videre med teksten. En anden gevinst er, at kursisterne er færdige med at læse på samme tid og det videre arbejde kan dermed fortsættes umiddelbart efter Gruppedannelser I forbindelse med det lektieinkluderende princip har der været arbejdet med selve tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder særligt organisering af gruppearbejde. Der har bl.a. været arbejdet med: Matrixgrupper, hvor hver kursist får til opgave at undersøge og fordybe sig i et afgrænset område, som derefter fremlægges for klassen. Gruppen vil i fællesskab have arbejdet og fremlagt et overordnet emne/område. Der har også været arbejdet med gruppedannelser hvor kursister med forskellige faglige udgangspunkter kombineres sådan, at der både er dygtige, middelgode og svage kursister i samme gruppe. Rollegrupper har der også været arbejdet med. Her får kursisterne tildelt forskellige roller i forhold til at løse gruppens opgave. Det kan fx være i forbindelse med rollelæsning, hvor en kursist læser, en anden gengiver det læste og en tredje tager noter Evaluering i undervisningen I arbejdet med evaluering, i forhold til lektieinklusion, har underviserne brudt med den traditionelle form, hvor kursisten afleverer en opgave og underviseren derefter retter den. I stedet er evalueringen i større omfang sket ved, at afleveringer rettes sammen med kursisten eller at evalueringen er procesorienteret. 9

10 7.0 Det videre arbejde, koncepter og anbefalinger Arbejdet med GODS vurderes foreløbig som en succes. Der arbejdes videre med at udvikle GODSog de lektieinkluderende principper på institutionsniveau. I arbejdet med de lektieinkluderende principper vil der, på baggrund af erfaringerne, blive arbejdet videre med at lektier inkluderet i selve undervisningen og lektier organiseret uden for undervisningen. Erfaringerne fra underviserne viser, at kursisterne er bedre forberedte, positive og nogle kursister nævner lektieinklusion som en årsag til, at de stadig går på skolen. I*arbejdet med nye måder at indrette undervisningen på, vil der fortsat blive arbejdet på at udnytte de muligheder, der er for at skabe dynamisk og varieret undervisning. Bevægelsen mellem de forskellige læringsrum fordrer bevægelse og variation. Flere undervisere fremhæver, at GODSprincippet og lignende principper kan praktiseres på andre skoler uden, at skolens oprindelige arkitektur ændres. Det, der har størst betydning, er, at de traditionelle klasseværelser erstattes af læringsrum og at læringsrummene organiseres sådan, at der arbejdes med forskellige undervisningsog tilrettelæggelsesformer. I arbejdes med implementeringen af nye undervisningsformer har der været arbejdet med at tydeliggøre over for kursisterne, hvorfor der skal arbejde på en anden måde. Dette har været med til at øge kursisternes refleksion over egen læring. Det forventes, de positive tendenser i undersøgelsen vil blive styrket, efterhånden som principperne videreudvikles. 10

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Resultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby

Resultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby Resultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby Evalueringen blev afholdt over to uger i marts/april og afsluttet den 9. april 2010. I alt deltog 2365 kursister. 3 Din alder er: Abs. Pct. 16-18 år 160 7%

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015

LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015 LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen

Læs mere

Skabelon til slutrapport

Skabelon til slutrapport Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Visionspapir

Danske Gymnasieelevers Visionspapir Danske Gymnasieelevers Visionspapir - Fremtidens uddannelse ligger i vores hænder DGS Aktivitetskonference November 2012!1 Indledning Følgende er udtryk for elevernes visioner for gymnasieskolen anno 2020.

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Har folkeskolen brug for evidens?

Har folkeskolen brug for evidens? Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Velkommen(%l(UdviklingsRåd(Sønderjylland(

Velkommen(%l(UdviklingsRåd(Sønderjylland( Frem%den(er(din ( Velkommen(%l(UdviklingsRåd(Sønderjylland( Frem%den(er(din(...( Kort(oplæg(om(VUC(Syd( VUC$Syd$ Statslig$selvejende$ins3tu3on$siden$ 2007.$ Ca.$2.600$årselever$ Ca.$9.000$cpr@kursister$årligt$

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Dansk

Evaluering af undervisningen i Dansk Evaluering af undervisningen i Dansk Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 16 6,5% I nogen grad 103 41,7% I mindre grad 85 34,4% Slet ikke 39 15,8% Ved ikke

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

ELEV EVALUERING GLOBAL CLASSROOM MARTS 2013

ELEV EVALUERING GLOBAL CLASSROOM MARTS 2013 Elev- evaluering af elever i Global Classroom Første del af PhD- undersøgelser på VUC- Storstrøm Charlotte Lærke Weitze ELEV EVALUERING GLOBAL CLASSROOM MARTS 2013 Elev- evaluering af elever i Global Classroom,-

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Jacob Lemming, Niels Brock (Nørre Voldgade) Abstrakt I denne artikel præsenteres SUSS metoden. Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene? 1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere