1.0 Indledning! Formål! Vidensgrundlag og antagelser! Beskrivelse af det konkrete forløb! Evalueringsdesign!
|
|
- Rebecca Alma Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1.0 Indledning! Lektieinkluderende undervisning! Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer! Formål! Vidensgrundlag og antagelser! Beskrivelse af det konkrete forløb! Beskrivelse af lektieinkluderende undervisning! Nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer! Oplægsrum! Grupperummene! Stillerum! Evalueringsdesign! Evalueringdesign - Lektieinkluderende undervisning! Evalueringsdesign - GODS! Resultater! Lektieinkluderende undervisning! Generelt! Produktværksted! Less is more! Gruppedannelser! Evaluering i undervisningen! Det videre arbejde, koncepter og anbefalinger! 10
2 Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse 1.0 Indledning I foråret 2012 satte undervisningsministeriet repræsenteret ved CEFU fokus på klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse. VUC Syd ansøgte om, at deltage i projektet og valgte, at fokusere på arbejdet med 1. Lektieinkluderende undervisning. 2. Nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer. VUC Syd satte i kursusåret fokus på VUC min arbejdsplads. VUC min arbejdsplads bygger på, at kursisterne skal være til stede fra klokken , når der er undervisning og at kursisternes arbejdsdag vil bestå af undervisning, øvelser og ikke mindst forberedelse. De overordnede tanker bag VUC min arbejdsplads er, at kursisternes arbejdsdag struktureres, så den enkelte kursist i højere grad støttes både personligt, fagligt og socialt. Hensigten med VUC min arbejdsplads er, at udvikle en inkluderende og fraværsreducerende kultur gennem et positivt, meningsfyldt og udfordrende studiemiljø. Både kursister og undervisere er sammen gennem hele arbejdsdagen hvilket understøtter en kultur, hvor underviserne støtter kursisterne og hvor kursisterne samarbejder og hjælper hinanden. At lektier bliver en del af undervisningen skal være med til at bidrage positivt til det at studere. Sigtet er, at kursisterne får gode studie- og arbejdsvaner, der ligner de krav, de bliver mødt med i erhvervslivet og på de videregående uddannelser. Forberedelsesarbejdet skal primært foregå på VUC, så kursisterne kan møde op uden dårlig samvittighed og de skal have en oplevelse af, at være med, fordi alle møder forberedte til undervisningen. På den måde er det også lettere for den enkelte kursist at overholde mødepligten og være studieaktiv. Indsatsen er fokuseret på udvikling af en kultur med studie- og arbejdsformer med underviseren som facilitator. Der skabes således rum og mulighed for udvikling af aktive kursistroller ved hjælp af varierede arbejds- og studiefællesskaber. Den faglige fordybelse skal sigte mod at være anvendelig, afvekslende, relevant, nødvendig, udfordrende og lægge op til aktivitet. Samlet set ønsker VUC Syd at bidrage til, at kursisternes studieaktivitet og fremmøde øges. 1.1 Lektieinkluderende undervisning Både danske og internationale undersøgelser af lektier i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser peger entydigt på, at lektier er for gammeldags og ikke har fulgt med tiden. 12 Ofte bliver lektier anvendt mekanisk uden at det egentlig understøtter kursisternes læring i tilstrækkeligt omfang. Lektier er ifølge undersøgelserne præget af, at kursisterne lærer lektierne udenad og hurtigt glemmer den viden de har erfaret. En anden problemstilling er, at kursisterne oplever det som vanskeligt, at arbejde selvstændigt med lektier. Resultaterne af de danske 1 Lektier i den danske folkeskole, Valeur Hansen, Læselektiers betydning for gymnasieelevers læreprocesser, Flemming B. Olsen,
3 undersøgelser viser, at traditionelle lektier 3 forstået som hjemmearbejde, i bedste fald, er uden effekt., hvilket bakkes op af internationale undersøgelser. 45 Erfaringer fra VUC Syd viser, at mange kursister har et stort uudnyttet potentiale, stor livserfaring og ofte er motiveret til at gennemføre et uddannelsesforløb. Mange kursister giver dog udtryk for, at de ikke har haft gode skoleoplevelser og opfatter lektiearbejdet som en udfordring. VUC Syd ønsker derfor, at udvikle nye måder at arbejde med lektier på som et alternativ til traditionelle lektier, som læser efter skole. Ved at arbejde lektieinkluderende mindskes hjemmearbejdet og kursisterne får støtte til lektiearbejdet. Kursisterne får mulighed for, at samarbejde om lektiearbejdet og underviseren er til stede med faglig og social støtte. Dermed får kursisterne et mere positivt perspektiv på lektiearbejdet. 1.2 Alternative tilrettelæggelses- og undervisningsformer Erfaringer fra undervisere på VUC Syd viser, at en overvejende stor andel af kursisterne har vanskeligheder ved traditionel undervisning. Mange kursister har lidt et nederlag og har dårlige erfaringer fra tidligere skoleforløb. Kursisterne efterspørger derfor andre undervisningsformer end traditionel tavleundervisning, mere variation i undervisningen og mere aktivitet. Kort sagt ønsker de noget andet end det, de kender fra Folkeskolen. Omdrejningspunktet for denne del af projektet er at finde nye måder at tilrettelægge undervisningen med fokus på, at kursisterne opnår øget læring, mere motivation og øget gennemførelse. VUC Syd arbejder med udvikling af et princip kaldet GODS. GODS står for Grupperum, Oplægsrum, Dialogrum og Stillezone. GODS-princippet bryder med traditionelle klasserumskulture. Klasseværelset er erstattet af forskellige læringsrum. Bøgerne er erstattet af elektronisk materiale og alle kursister har en ipad, som de bruger i undervisningen i de forskellige læringsrum. Kursisterne bevæger sig, i løbet af en arbejdsdag, rundt i de forskellige læringsrum afhængige af, hvad der arbejdes med. 3 Hermed forstås lektier, som hjemmearbejde 4 Visible Learning - A Synthesis of over 800 Meta-analysis relating to achievement, John Hattie, The Homework Myth, Alfi Kohn,
4 2.0 Formål Formålet med projektet er todelt og er rettet mod: (1) Lektieinkluderende undervisning (2) Nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer. 1. Formålet med at indføre lektieinkluderende undervisning er, at kursisterne: a. får et miljø med mulighed for støtte, fordybelse og samarbejde kursisterne i mellem b. oplever et større fagligt udbytte, fordi de er bedre forberedte oplever større glæde ved at deltage 2. Formålet med at udvikle nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer er, at understøtte a. at læringen foregår kursisterne imellem, hvor lærerens rolle ses som facilitator, der støtter læreprocesserne på holdet. b. en mere varierende undervisning c. at kursisterne opnår øget gennemførelse, motivation og læring d. fokus på kursisten som en aktiv og lærende producent 3.0 Vidensgrundlag og antagelser Vidensgrundlaget for projektet bygger, som tidligere beskrevet, på evidens fra den faglige litteratur på området og på praktiske erfaringer fra VUC Syds undervisere. Overordnet set ønsker VUC Syd, at forandre skolekulturen gennem strukturelle og arkitektoniske forandringsprocessor. GODS-princippet bryder med den traditionelle klasserumskultur. Læringsrummene er indrettet således, at undervisningsformerne understøttes af rummene. Dialogrummet er fx indrettet sådan, at fokus er flyttet fra underviseren til det, der skal drøftes på klassen. Dette er med til, at støtte dialogen kursisterne imellem. Skiftet mellem de forskellige læringsrum skaber variation i undervisningen og betyder, at det er mere naturligt for underviserne, rent didaktisk, at tænke variation ind i undervisningen. En mere varieret undervisning er med til at understøtte forskellige læringsstile 6 og samtidig gøre undervisningen mere spændende. Lærerens rolle som facilitator understøttes gennem GODS-princippet, da kursisterne i større udstrækning arbejder selvstændigt og langt mere aktivt med deres produkter. Dette er med til, at kursisterne i højere grad føler medansvar for det, der arbejdes med. Læringsrummenes støttende arkitektur, varierende undervisning, øget medansvar og mere aktive kursister antages at være med til at skabe en mere inkluderende klasserumskultur og mindske kursisternes fravær. Kursister vil med det lektieinkluderende tiltag, alt andet lige, skulle forberede sig mindre på egen hånd og vil desuden opholde sig mere på skolen sammen med undervisere og medkursister. En øget kursisttilstedeværelse skaber bedre forudsætninger for, at VUC Syd kan hjælpe, inkludere og støtte den enkelte kursist. Underviserne har, samlet set, mere tid sammen med den enkelte kursist og har derfor mulighed for at støtte kursisterne både fagligt og socialt. En del af det lektieinkluderende princip er desuden, at kursisterne bruger mere tid sammen og derfor har bedre muligheder for at skabe læringsfælleskaber i skolearbejdet og lektiearbejdet. Det, at kursisten i mindre grad er overladt til sig selv, er med til at give kursisterne langt bedre forudsætninger, at øge kursisttilstedeværelsen, skabe en støttende klasserrumskultur og inkludere 6 jvf. Howard Gardners teorier om læringsstile og de mange intelligenser 4
5 både fagligt svage og dygtige kursister. Den øgede faglige og sociale støtte antages derfor at være med til at øge kursisternes forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet. 4.0 Beskrivelse af det konkrete forløb 4.1 Beskrivelse af lektieinkluderende undervisning VUC Syd har arbejdet lektieinkluderende på to områder. Dels i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen og dels som supplerende til den ordinære undervisning. Principperne for lektieinkluderende undervisning er implementeret på 12 hf-klasser og hele avu-området på matriklerne i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg. I forbindelse med den lektieinkluderende undervisning tager dette projekt udgangspunkt i en projektgruppe, som består af i alt 6 undervisere og i alt 4 hf-klasser. Uden for den ordinære undervisning er lektiearbejdet tilrettelagt som et produktværksted, hvor de 4 første ugedage er tilrettelagt med 2 lektioner dagligt. Alle kursister deltager, som minimum, i produktværkstedet 2 af dagene svarende til 4 ugentlige lektioner. I praksis fungerer det sådan, at kursisterne orienteres af faglærerne i undervisningen om, hvad de skal arbejde med i produktværkstedet, så der er en direkte sammenhæng mellem det, der arbejdes med i undervisningen og det, kursisterne kan arbejde videre med. Det er fagunderviserne, der udfylder rammerne for produktværkstedet og underviserne kan tilrettelægge lektiearbejdet i grupper eller individuelt. I selve produktværkstedet støttes lektiearbejdet af fagundervisere 7 og en underviser med it-pædagogiske kompetencer, samt en kursist med IT-kompetencer. Der har på den baggrund været arbejdet med: Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning og sammenhænge Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed og relevans Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode og begreber Oplæg, animationer, film mv. Evaluering, herunder procesevaluering Inddragelse af ipad sikrer, at den enkelte kursist får mulighed for at lære på en aktiv måde. Kursisterne har adgang til en række apps/hjælpeværktøjer, der fungere som hjælp til selvhjælp. Formålet er, at kursisterne kommer til at opleve, at de er en aktiv del af deres egen læringsproces. Arbejde indeholder brug af blogs, wikies, hjemmesider, film mv. 7 *Ikke*nødvendigvis*de*samme*undervisere,*som*har*stået*for*selve*undervisningen. 5
6 I selve undervisningen arbejdes der desuden lektieinkluderende gennem en særlig tilrettelæggelse af undervisningen, der betyder mindre fokus på mængde og mere fokus på læring. Dette vil blive yderligere uddybet i Nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer De nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer er, som tidligere nævnt, bygget op om GODSprincippet. VUC Syd har i Sønderborg og Haderslev opført nye bygninger og de nye faciliteter er, rent arkitektonisk, indrettet sådan, at bygningens læringsrum appellerer til forskellige undervisningsformer og støtter underviserne til at arbejde med varierede undervisningsformer. Arkitekturen og de forskellige læringsrum er ikke i sig selv særlig interessante. Det er læringsrummenes konkrete anvendelse, som skal være med til at udvikle den enkelte kursist kompetencer. Den traditionelle tanke om en skole med faste klasseværelser er ændret til fordel for en mere fleksibel model. Principperne omkring GODS betyder et meget ændret studiemiljø, hvor kursisterne bevæger sig mellem de forskellige rum med læreren som facilitator og vejleder. Konkret foregår det ved, at den enkelte kursist, i løbet af en undervisningsblok på 150 minutter, skal være i mindst 3 forskellige læringsrum. Det er med til at skabe variation i undervisningen og understøtter samtidig forskellige måder at lære på. Alle kursister og undervisere får udleveret en ipad. ipad en fungerer som en integreret del af GODS konceptet og gør det muligt for kursisten problemfrit at skifte mellem de forskellige læringsrum idet ibøger, opgaver og studieredskaber m.m. alt sammen tilgængeligt via ipad en Selve arbejdsformerne er aktive, hvilket betyder, at læringen i overvejende grad er flyttet fra tavlestyret undervisning og nu tilrettelagt, så kursisterne arbejder problemløsende og producerende. Nedenfor vil de forskellige læringsrum kort blive beskrevet Oplægsrum Oplægsrummet har en samlende funktion - det er her lærer og kursister har mulighed for at få fælles fokus og opleve, at læring også er en fælles proces. Oplægsrummet bruges typisk til en gennemgang, fremstilling og forklaring på det faglige stof eller til en fælles diskussion af bestemte emner. Kursisterne får derved afklaring på, hvad de skal lære eller en opsamling på, hvad de har lært %Grupperummene Grupperummene er inddelt i åbne læringszoner og er indrettet, så det giver mulighed for at samarbejde på forskellige måder. Grupperummene giver mulighed for afprøvning af kursistens anvendelse af fagets viden på de opgaver, der stilles. De kan øve sig i samarbejde, søge information, arbejde med tværfaglige projekter mv. Grupperummene er et åbent rum for aktiv kursistindsats og giver plads til mangfoldighed. Kursisterne har mulighed for, selv at have indflydelse på hvordan, der arbejdes. 6
7 4.1.3 Dialogrummet I kraft af sin iglo-form giver dialogboksene nogle helt særlige muligheder for mødet mellem lærer/ kursister. Den horisontale lærerrolle bliver meget tydelig her på grund af møblets indretning, der gør, at alle deltagere kan have øjenkontakt og er i øjenhøjde med hinanden. Produktet (og ikke læreren) er i fokus i kraft af de mange skærme. Dialogboksene anvendes på forskellig vis. Det kan være møder med faglæreren, hvor man drøfter kursistens konklusioner, hvor man opsummerer på baggrund af dagens lektion eller opklarer huller i kursistens viden, som kræver længere forklaring. Det er også et sted, hvor kursisten kan fordybe sig i stoffet, og redegøre for det for læreren. Dialogrummet bruges bl.a. til filmvisning, youtube klip og visuelle animationer - møder mellem lærere og kursister, hvor man enten drøfter konklusioner, opsummerer på baggrund af dagens undervisningsblok, eller fordyber sig i forskellige problemstillinger Stillerum I en bygning, hvor bevægelse, aktivitet og dynamik er prioriteret så højt, som det er tilfældet, får stillezoner en særlig betydning. Det er her kursisten kan trække sig tilbage til fordybelse og refleksion. I stillezonen kan kursister koncentrere sig helt om egen tilegnelse, idet de kan sidde uforstyrret. Arbejdspladsen er indrettet, så man nemt kan tilslutte sin ipad og skabe sit eget rum uden at være isoleret. Zonen kan bruges til læsning af tekster, informationssøgning, skrivning og digital kommunikation af forskellig art. Men kernen i brugen af denne zone er det individorienterede - at den enkelte kursist her får mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig. 5.0 Evalueringsdesign 5.1 Evalueringdesign - Lektieinkluderende undervisning Der* er* foretaget* en* kvalitativ* evaluering* i* form* af* et* fokusgruppeinterview* med* de* 6* hf* undervisere,* der* deltager* i* projektet.* Der*har* forud* for* fokusgruppeinterviewet* været*dlere* workshopslignende* forløb,* hvor* klasserumskultur,* inklusion* og* fraværsbekæmpelse* har* været* drøftet.* Spørgerammen* for* fokusgruppeinterviewet* har,* med* udgangspunkt* i* det* overordnede*tema,*været*at*diskutere*følgende*spørgsmål:* Hvad forstår I ved lektieinklusion? Hvordan arbejder I lektieinkluderende? Hvordan har I struktureret og organiseret den lektieinkluderende undervisning? Hvilke erfaringer har I gjort jer i forhold til kursisterne? Hvordan oplever kursisterne det? Hvilke erfaringer har I gjort jer i forhold til jer som undervisere? Hvordan oplever I det som undervisere? Hvilke fordele og ulemper er der ved at arbejde lektieinkluderende? Hvordan har I evalueret? Underviserne* har* på* baggrund* af* fokusgruppeinterviewet* og* spørgerammen,* hver* især,* udarbejdet*et*redleksionsnotat.* ReDleksionsnotaterne* er* efterfølgende* sammenfattet* med* en* beskrivelse* af* de* forskellige* initiativer.* 7
8 5.2 Evalueringsdesign - GODS VUC Syd har ikke foretaget en endelig evaluering af GODS-princippet i forhold til klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse. Den primære årsag til dette er, at GODSprincippet er en gennemgribende ændring af læringskulturen. VUC Syd vurderer derfor at der vil være en betydelig risiko for, at en evaluering, som gennemføres på nuværende tidspunkt, vil give et misvisende billede. Tidligere erfaringer med at implementere større ændringer i organisationen viser, at der gerne skal gå mindst 1 år, inden en evaluering kan tegne det fulde billede. Erfaringer viser at foretages evalueringen på et for tidligt tidpunkt, evalueres selve procesdelen af implementeringen, hvilket ikke giver et retvisende billede af selve effekten. VUC Syd forventer, at evaluere effekten af GODS-princippet om ca. 6 måneder. 6.0 Resultater 6.1 Lektieinkluderende undervisning Generelt Underviserne, der har deltaget i projektet om lektieinkluderende undervisning, har generelt været meget positive. Underviserne fortæller i fokusgruppeinterviewet, at kursisterne er glade for det lektieinkluderende princip. Kursisterne oplever det som noget positivt, at lektier indgår som en del af undervisningen. Kursisterne oplever at de er bedre forberedte og at alle kan deltage i undervisningen med de samme forudsætninger. Mange kursister giver via underviserne udtryk for, at den lektieinkluderende undervisning er én af grundene til, at de stadigvæk går på skolen. Kursisterne har generelt været glade for, at underviserne har organiseret kursisterne i grupper på forskellig vis. I arbejdet med de lektieinkluderende principper peger underviserne på, at tilrettelæggelsen har været mere tidskrævende, men at den ekstra tid er godt givet ud i forhold til det øgede læringsudbytte. Resultatet af fokusgruppeinterviewet og de efterfølgende refleksionsnotater kan opsummeres og kategoriseres i følgende områder: Produktværksted Underviserne giver i de kvalitative fokusgruppeinterviews udtryk for, at produktværkstedet har fungeret med succes for de kursister, der har benyttet tilbudet. For de kursister, som valgte at deltage i produktværkstedet, har det været en stor hjælp at kunne få støtte til lektierne Less is more Underviserne oplyser, at tid spiller en afgørende rolle i forhold til at implementere det lektieinkluderende undervisningsprincip. Tidligere fik kursisterne lektier for, men med det lektieinkluderende princip, skal lektier i større udstrækning integreres i undervisningen eller i det skemalagte produktværksted. Dette betyder, at underviserne har arbejdet på at tilrettelægge undervisningen og udvælge materialer, der er mere fokuseret og komprimeret, så kursisterne på den måde får et større læringsudbytte. Alle underviserne, som er med i projektet, har derfor eksperimenteret med forskellige tidsbesparende måder at tilrettelægge undervisningen på. Særligt arbejdet med 8
9 udvælgelsen af undervisningsmateriale har været i fokus. Underviserne har arbejdet med forskellige læringsmetoder, der er mere effektive og som samtidig sikrer, at kravene i bekendtgørelsen opfyldes. Der har bl.a. været arbejdet med udvælgelse af tekster, komprimering af traditionel materiale og nye materialeformer. I forhold til tekster har der været arbejdet med udvælgelse af kortere tekster af maksimalt 5 sider. Udvælgelsen af teksterne er sket i nøje overensstemmelse med bekendtgørelserne inden for fagene. Erfaringen viser, at maksimalt 5 sider er mest hensigtsmæssigt og dette stemmer også fint overens med, at det er det omfang, kursisterne skal læse til eksamen. Der har også været arbejdet med komprimering af traditionelt materiale ud fra princippet less is more. Noget af materialet er blevet redigeret af underviserne, så omfanget er mindre. Her har forsøg med lektieinkluderende undervisning på bl.a. Tønder Gymnasie været en inspiration. Enkelte undervisere fremhæver arbejdet med multimodale undervisningsmaterialer, så som Trivial Pursuit, kortfilm, s, sociale medier, filmanslag, breve og billeder. Dette har også været med til at øge forståelsen samtidig med, at materialet fremgår i en mere kompakt form. En underviser har desuden haft stor succes med at indtale længere tekster som en lydfil, som kursisterne efterfølgende kan lytte til samtidig med, at de læser. Dette har vist sig at være en stor hjælp til de læsesvage kursister, idet alle kursister får læst teksten på samme tid, hvilket er et godt udgangspunkt for, at arbejde videre med teksten. En anden gevinst er, at kursisterne er færdige med at læse på samme tid og det videre arbejde kan dermed fortsættes umiddelbart efter Gruppedannelser I forbindelse med det lektieinkluderende princip har der været arbejdet med selve tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder særligt organisering af gruppearbejde. Der har bl.a. været arbejdet med: Matrixgrupper, hvor hver kursist får til opgave at undersøge og fordybe sig i et afgrænset område, som derefter fremlægges for klassen. Gruppen vil i fællesskab have arbejdet og fremlagt et overordnet emne/område. Der har også været arbejdet med gruppedannelser hvor kursister med forskellige faglige udgangspunkter kombineres sådan, at der både er dygtige, middelgode og svage kursister i samme gruppe. Rollegrupper har der også været arbejdet med. Her får kursisterne tildelt forskellige roller i forhold til at løse gruppens opgave. Det kan fx være i forbindelse med rollelæsning, hvor en kursist læser, en anden gengiver det læste og en tredje tager noter Evaluering i undervisningen I arbejdet med evaluering, i forhold til lektieinklusion, har underviserne brudt med den traditionelle form, hvor kursisten afleverer en opgave og underviseren derefter retter den. I stedet er evalueringen i større omfang sket ved, at afleveringer rettes sammen med kursisten eller at evalueringen er procesorienteret. 9
10 7.0 Det videre arbejde, koncepter og anbefalinger Arbejdet med GODS vurderes foreløbig som en succes. Der arbejdes videre med at udvikle GODSog de lektieinkluderende principper på institutionsniveau. I arbejdet med de lektieinkluderende principper vil der, på baggrund af erfaringerne, blive arbejdet videre med at lektier inkluderet i selve undervisningen og lektier organiseret uden for undervisningen. Erfaringerne fra underviserne viser, at kursisterne er bedre forberedte, positive og nogle kursister nævner lektieinklusion som en årsag til, at de stadig går på skolen. I*arbejdet med nye måder at indrette undervisningen på, vil der fortsat blive arbejdet på at udnytte de muligheder, der er for at skabe dynamisk og varieret undervisning. Bevægelsen mellem de forskellige læringsrum fordrer bevægelse og variation. Flere undervisere fremhæver, at GODSprincippet og lignende principper kan praktiseres på andre skoler uden, at skolens oprindelige arkitektur ændres. Det, der har størst betydning, er, at de traditionelle klasseværelser erstattes af læringsrum og at læringsrummene organiseres sådan, at der arbejdes med forskellige undervisningsog tilrettelæggelsesformer. I arbejdes med implementeringen af nye undervisningsformer har der været arbejdet med at tydeliggøre over for kursisterne, hvorfor der skal arbejde på en anden måde. Dette har været med til at øge kursisternes refleksion over egen læring. Det forventes, de positive tendenser i undersøgelsen vil blive styrket, efterhånden som principperne videreudvikles. 10
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereAf ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereResultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby
Resultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby Evalueringen blev afholdt over to uger i marts/april og afsluttet den 9. april 2010. I alt deltog 2365 kursister. 3 Din alder er: Abs. Pct. 16-18 år 160 7%
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereForsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereEvaluering af undervisningen i Humanistiske fag
Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereOpfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf
Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereDanske Gymnasieelevers Visionspapir
Danske Gymnasieelevers Visionspapir - Fremtidens uddannelse ligger i vores hænder DGS Aktivitetskonference November 2012!1 Indledning Følgende er udtryk for elevernes visioner for gymnasieskolen anno 2020.
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mere1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne
Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLEKTIER OG LEKTIEARBEJDE. København den 31. okt. 2015
LEKTIER OG LEKTIEARBEJDE København den 31. okt. 2015 OPLÆG Er I på jeres skole interesseret i et oplæg om lektier og udbyttet af lektier, lektiecafé, forældrestøtte i lektiearbejdet eller andet omkring
Læs mereVelkommen(%l(UdviklingsRåd(Sønderjylland(
Frem%den(er(din ( Velkommen(%l(UdviklingsRåd(Sønderjylland( Frem%den(er(din(...( Kort(oplæg(om(VUC(Syd( VUC$Syd$ Statslig$selvejende$ins3tu3on$siden$ 2007.$ Ca.$2.600$årselever$ Ca.$9.000$cpr@kursister$årligt$
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereSkabelon til slutrapport
Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014
Læs mereKonsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereHar undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?
1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereGLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker
GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereEvaluering af undervisningen i Dansk
Evaluering af undervisningen i Dansk Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 16 6,5% I nogen grad 103 41,7% I mindre grad 85 34,4% Slet ikke 39 15,8% Ved ikke
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUddannelsesplan EUD-IT
Uddannelsesplan EUD-IT Navn: Keld Lund Andersen Adresse: Hjortshøjparken 82 By: Hjortshøj Tlf.: 86 22 22 75 E-mail: kla@ats.dk Ansættelsesskole: Aarhus tekniske Skole Undervisningsområde: Mediegrafisk
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2011
Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereCooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Læs mereINFO TIL NYE KURSISTER.» Kom godt i gang med dit studium
INFO TIL NYE KURSISTER» Kom godt i gang med dit studium VUC INTRA 1 Her får du en lille guide med 7 vigtige ting, du skal vide, så du kan komme bedst muligt i gang med dit uddannelsesforløb på VUC Aarhus.
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mere