Varde nord. Varde midt. Varde syd 23. VARDE KOMMUNEPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varde nord. Varde midt. Varde syd 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2010-2022"

Transkript

1 Varde nord Varde midt Varde syd 23. VARDE VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - FEBRUAR 2010

2 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land. Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens hjemmeside. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder, ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens bestemmelser. Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område, fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område. Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen. Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås gennemført. Kommuneplanen som administrationsgrundlag Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og udformes. En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold. Kommuneplanens retsvirkning Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller bruger af fast ejendom. Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen, herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens rammebestemmelser.

3 23. Varde Varde midtby Varde nord Varde syd Åbent land - Varde Rammer RAMMEDEL 23. VARDE

4 RAMMEDEL 23. VARDE

5 23.01 Varde midtby Status Varde midtby Varde er kommunens hovedby med udviklingspotentiale inden for bosætning, erhverv, turisme og detailhandel. Varde by ligger i det sydlige Varde Kommune ca. 22 km nord for Esbjerg og ca. 35 km sydvest for Grindsted. Varde fik i 1442 stadfæstet sine købstadsprivilegier og er kommunens største by med et indbyggertal på ca Varde er det naturlige administrative, handelsmæssige og kulturelle center for kommunen. De gamle færdselsårer gennem Vestjylland og deres passage over Varde ådal har været en forudsætning for byens opståen, hvor de nord-sydgående veje og åen stadig indgår som dominerende elementer i byen. Den karakteristiske stjernestruktur, der kendetegner Varde, falder naturligt i tråd med byens oprindelse ved vadestedet over Varde Å. Et markant grønt strøg omkring åen deler byen fra øst til vest og sikrer, at der er attraktive, grønne arealer helt ind til byens kerne. Byudviklingsmæssigt betyder byens form og de topografiske forhold, at de mest velegnede arealer for boligudbygning ligger på den nordlige side af ådalen. Syd for åen er byudviklingsarealerne mere begrænsede og en stor del af arealerne anvendes til militære formål. Nærværende redegørelse omfatter primært Varde midtby, der afgrænses som vist på nedenstående kort. Varde nord og syd beskrives særskilt. RAMMEDEL 23. VARDE

6 Varde bymidte er en vigtig ressource for Varde Kommune med et stort udbud af service-, uddannelses-, handels- og kulturtilbud. Det er byrådets mål, at Varde med respekt for det bevaringsværdige og historiske miljø - fortsat udvikler sig som en spændende købstad med et stort udbud af service-, handels- og kulturtilbud til glæde for både indbyggere, besøgende og turister. Det forudsætter en planlægning, der giver overblik og sammenhæng, og som kan inspirere, understøtte og videreudvikle bymiljøets kvaliteter, herunder synliggøre og styrke de historiske værdier i bybilledet gennem den fremtidige byudvikling. Befolkningsudvikling Varde I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Varde by og sogn. Af tabellen fremgår det, at antallet af indbyggere i Varde by og Varde sogn er steget siden år By og sogn Udvikling Varde by Varde sogn Befolkningsudviklingen i Varde Befolkningstallet i Varde midtby har fra 2002 til 2008 været svagt stigende og forventes i perioden fra fortsat at stige svagt. Planlægning i perioden Varde midtby Med udgangspunkt i blandt andet kommuneplanens målsætninger for bymidten er der udarbejdet planer og iværksat forskellige projekter for bymidten. I forbindelse med opførelse af den nye Sct. Jacobi Skole ved Pramstedvej blev der, på baggrund af idekonkurrence, udarbejdet lokalplan med henblik på omdannelse af Sct. Jacobi Skolens arealer til et nyt, attraktivt og integreret byområde i Varde midtby. Omdannelsen gør det muligt at anvende området til helårsboliger, liberale erhverv, specialbutikker, kunst- og kulturfaciliteter samt diverse restaurationstilbud med tilhørende parkeringsforhold. Området skal opleves som en naturlig udvidelse af Vardes midtby, og udearealerne skal have karakter af byrum som attraktion for såvel besøgende som områdets beboere og daglige brugere. Den overordnede ide er at bygge videre på forløbet af veldefinerede og unikke byrum der allerede findes i Varde midtby. Hovedgrebet består i at skabe tre nye, dynamiske byrum og opførelse af nye bygninger. De nye bygninger udformes i et samspil mellem arkitektur og kunstnerisk udsmykning, som vil få byområdet til at fremstå med en unik identitet. Projektet er delvist realiseret og forventes færdigudbygget I kommuneplanen er der fastlagt retningslinier for udviklingen af købstadsmiljøet. Det er målsætningen at udviklingen af byen blandt andet skal ske gennem bevaring af det historiske bymiljø og ved at udbygge samspillet mellem byen og åen. RAMMEDEL 23. VARDE

7 Bykvaliteter Varde midtby Bylivet og brugen af de offentlige rum er præget dels af nødvendige gøremål dels af aktiv og passiv rekreation. En levende by og bymidtens attraktivitet er afhængig af mængden af de aktiviteter der tilbydes og de fysiske rammers arkitektoniske kvalitet. Bymidten repræsenterer dels en række generelle træk der er typiske for ældre danske købstæder, dels specifikke træk betinget af byens geografiske og historiske forudsætninger, særlige bygningstraditioner med mere. Et væsentligt historisk og rumligt element i bymidten er den middelalderlige gadestruktur, karakteriseret ved sit uregelmæssige net af gader, stræder og pladser. Foruden at være et synligt udtryk for en historisk byplan, byder disse gaderum med deres korte skiftende udsigter på afvekslende rumlige oplevelser. Bevarings- og bymidteplanlægningen har hidtil taget udgangspunkt i blandt andet Kommuneatlas Varde, der omfatter en kortlægning af bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Selvom den ældste bebyggelse hovedsagelig er opført efter den seneste storbrand i 1821 har byens gader og pladser (byens rum) ældre rødder, idet nyopførte ejendomme har holdt sig indenfor de rammer, der var afstukket af de gamle matrikler med tilhørende facadelinier og gadeforløb. Øst for bymidten ligger Arnbjerg, der er et offentligt parkområde anlagt midt i tallet. I parken ligger Arnbjerg Pavillonen, som en del af Hotel Arnbjerg, Museet for Varde By og Omegn, Friluftsscenen, Mindelunden og Varde Miniby. Bevaringsværdige sammenhænge i byen, udpeget i Kommuneatlas Varde. Som det fremgår af kortet til højre har byen frem til 1860 erne været geografisk afgrænset af den middelalderlige byplan. I perioden frem til tallets begyndelse voksede byen mod nord uden for købstadsgrænsen og der voksede en ny bydel op syd for åen. Byens udvikling i perioden RAMMEDEL 23. VARDE

8 Udsnit af prospekt af Varde set fra syd omkring 1862 der viser den veldefinerede og klare afgrænsning mellem by og land.. Byens sydligste grænse defineres af Varde å. Litografi af Søren Simonsen. Kig mod syd gennem Storegade Vardes ældste gader Bebyggelsen i bymidten består overvejende af sluttet facadebebyggelse i 1½ - 2½ etage og har et fint helhedspræg trods forskelle i arkitekturen. Bykernens helhedspræg hænger i høj grad sammen med ensartede bygningsmæssige og byrumsmæssige proportioner samt de anvendte materialer og den traditionelle håndværksmæssige udførelse af bygningsdelene. Bebyggelsen er karakteriseret ved et stort antal bygninger, der er præget af den klassicistiske tradition fra begyndelsen af 1800-tallet, der stilmæssigt er gode repræsentanter for de forskellige strømninger, der sammenfattende kaldes historicismen. Bygninger fra disse stilperioder er med til at give bykernen dens egen og særlige arkitektoniske karakter. RAMMEDEL 23. VARDE

9 Det middelalderlige gadenet og den karakteristiske bebyggelse fremstår som væsentlige træk i byen. Det indeholder kvaliteter, der tilsammen skaber de helheder af arkitektonisk kvalitet og oplevelsesværdi, der generelt set skal tages udgangspunkt i og hensyn til i forbindelse med bygningsmæssige ændringer og nybygninger. Den nævnte helhed er samtidig sårbar over for uhensigtsmæssige ombygninger, nybygninger og valg af materialer. Kirkepladsen Torvet Kræmmergade Skansen Arnbjerg Det store V i gadenettet Det nord/sydgående vejforløb og åen indgår stadig som dominerende elementer i byen. To vejforløb skærer fra nord markant ned gennem Varde bymidte og krydser åen på hver sin bro. Det venstre ben i det store V er Vestergade, der kommer ind fra nordvest, passerer Torvet og fortsætter ad Torvegade. Fra nordøst starter Storegade ved den tidligere markedsplads. Den forløber i et stræk forbi den nyere plads, Skansen og videre mod syd hvor den krydser åen. Kikket fra den øvre del af Storegade mod syd giver et godt indtryk af Vardes beliggenhed i terrænet og af gadens funktion som gennemgående vej. Det andet hovedstrøg Vestergade-Torvet-Torvegade har ikke samme terrænforskelle. Gaderummet i Vestergade er snævert, men åbner sig mod byens centrale plads Torvet. Herfra fortsættes af den bredere Torvegade ned mod broen med udsigt over åen og engene. På tværs af de to hovedgader ligger også et vigtigt strøg. Forløbet begynder fra den grønne gamle kirkegård over Torvet og gennem den smalle gågade Kræmmergade til den nye plads ved Skansen, før den igen slutter grønt i Arnbjerg anlægget. Skiftet mellem parkernes grønne og bløde rum og midtbyens stenafgrænsede rum giver i sig selv en varieret oplevelse. Kirkegården og Arnbjerg angiver samtidig den vestlige og østlige begrænsning af den gamle bykerne. Forløbet er sårbart for eksempel hvis man ikke fastholder de klare modsætninger mellem de to grønne parkanlæg og de mellem liggende byrum. I Kræmmergade skal man være forsigtig med brugen af skiltning, brug af gaderummet til udstilling og anvendelse af gadeinventar i øvrigt, idet oplevelsen af det smalle gadeforløb herved sløres. RAMMEDEL 23. VARDE

10 Principper for planlægningen Varde midtby Varde midtby er det naturlige centrum i kommunen og skal videreudbygges som en spændende og dynamisk købstad både for indbyggerne, besøgende og turister med et stort udbud af service-, uddannelses-, handels- og kulturtilbud. Bymidtens historiske miljøer er en væsentlig ressource for Varde Kommune. Det skal derfor gennem planlægningen sikres, at det bevaringsværdige og historiske miljø bevares og at nye initiativer gennemføres ud fra en helhedsopfattelse, hvor nybyggeri, bevaring, trafik og miljøet analyseres og ses i sammenhæng. Købstadsmiljøet skal styrkes ved at bevare og udbygge den middelalderlige gade- og bebyggelsesstruktur. Blandingen af boliger og erhverv skal fastholdes for at understøtte og udvikle bymidten. Kvaliteten af veje, pladser, bygninger og inventar i bymidten skal fortsat forbedres og der skal skabes et trygt miljø for de bløde trafikanter. Projekter for nybyggeri, ombygninger, omlægning af gader, pladser og belægninger, nyt byudstyr samt andre ændringer i gadebilledet skal vurderes i en helhed og de enkelte projekter skal bidrage til et bedre bymiljø. Nybyggeri skal fremstå i god arkitektonisk kvalitet tilpasset stedets karakter. Varde midtby Kommuneplan Arealudlæg til boligformål Det er byrådets målsætning, at Varde by skal styrkes som kommunens hovedby og være drivkraft for hele kommunens udvikling. I Varde by skal der derfor sikres et varieret udbud af arealer til erhvervsformål og et varieret boligudbud både med hensyn til beliggenhed og boligformer. Fritids- og kulturudbuddet skal fortsat udvikles, og de oplevelsesmæssige potentialer ved Varde Å og Vardes købstadsmiljø skal videreudvikles med henblik på at øge Vardes attraktion som besøgsmål for både kommunens egne borgere og turister. Der er begrænsede muligheder for opførelse af boliger i bymidten. Opførelse af boliger vil primært ske i forbindelse med huludfyldning og ændret anvendelse af eksisterende bygninger. Ifølge kommunens boligprogram forventes der i perioden opført i alt 54 boliger i bymidten heraf 30 som etageboliger og 24 som tæt-lav boligbebyggelse. Arealudlæg til erhvervsformål Området beliggende vest for Vestervold og syd for Kærvej (Stålværksområdet) omfatter et areal på ca ha. Hovedparten af området er bebygget og anvendes af mindre håndværksvirksomheder og til produktion af betonelementer. Arealet ud mod Vestervold anvendes til bolig-, undervisnings- og kulturelle formål. Området er med sin beliggenhed i forhold til den centrale del af bymidten et strategisk vigtigt område i den langsigtede byudvikling. RAMMEDEL 23. VARDE

11 Arealudlæg til detailhandel Varde har et velfungerende detailhandelsliv og for fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres inden for denne afgrænsning. For en nærmere redegørelse af den hidtidige detailhandelsplanlægning, ændringer i butiksrammer m.v. henvises til kommuneplanens redegørelse for detailhandel. Ovenstående kort viser hvor placering af detailhandelsbutikker i bymidten skal finde sted (blå afgrænsning). Det langsigtede perspektiv Varde midtby Varde midtby skal være en attraktiv og levende bymidte med gode butikker og et spændende og oplevelsesrigt købstadsmiljø. Bylivet og borgernes brug af de offentlige rum omfatter dels nødvendige gøremål dels af aktiv og passiv rekreation. En levende by og bymidtens attraktivitet er afhængig af mængden af de aktiviteter der tilbydes og de fysiske rammers arkitektoniske kvalitet. Købstadsmiljøet skal styrkes ved at bevare og udbygge den middelalderlige gade- og bebyggelsesstruktur og søge blandingen af boliger og erhverv fastholdt og understøtte funktioner der medvir- RAMMEDEL 23. VARDE

12 ker til at udvikle bymidten. Kvaliteten af veje, pladser, bygninger og inventar i bymidten skal vedvarende forbedres og der skal skabes et trygt miljø for de bløde trafikanter. Det er fortsat byrådets overordnede mål at fredeliggøre det centrale byområde for uvedkommende trafik. Herved forbedres forholdene for de bløde trafikanter samtidig med at bymidten får mulighed for at udvikle sig til en attraktiv bydel. De ældre gader og pladser er særligt sårbare overfor ændringer, hvorfor renovering og nyanlæg fordrer en omhyggelig planlægning. Stålværksgrunden rummer i dag en betonelementfabrik, men gennem en samlet byomdannelsesplan for området, hvor fabrikkens interesser og langsigtede planer inddrages, vurderes der at være gode muligheder for en gradvis overgang til nye anvendelser af dette centralt placerede område. Ved planlægningen skal der tages hensyn til, at flere af de tidligere stålværksbygninger rummer kvaliteter, som er værd at bevare i en ny sammenhæng. Den videre planlægning og udvikling i bymidten skal gennemføres ud fra en helhedsopfattelse hvor nybyggeri, bevaring, trafik og miljøets tilstand analyseres og løses i sammenhæng. Varde på spil I sensommeren 2008 igangsatte Varde Kommune en proces der forløb til februar 2009 under titlen, Varde midtby på spil, der skulle sikre den bedst mulige planlægning af området. Initiativet skal ses i sammenhæng med Udviklingsstrategien , hvor byrådet understreger, at man vil fremme dialogen om planlægningen med blandt andre borgerne, foreninger og interesseorganisationer, udviklingsrådene og Den Lokale Aktionsgruppe. Et andet tema for processen har været at afdække mulighederne for at fortætte og udvikle Varde midtby med respekt for de historiske rammer. Forløbet var tilrettelagt som et spil, der forløb over tre workshops. Procesforløbet og resultatet er beskrevet i rapporten Varde midtby på spil. Resultatet heraf er sammenfattet i en visions- og udviklingsstrategi der skal ses som et forslag til, hvordan hovedparten af deltagerne i forløbet ønsker, at Varde midtby skal udvikle sig. Det overordnede synspunkt er, at Varde midtby skal være en attraktiv og levende bymidte med et spændende caféliv og gode butikker i et markant købstadsmiljø. I punktform sammenfatter rapporten følgende udsagn og ønsker til udviklingen af Varde midtby: Midtbyen skal være det naturlige centrum i Varde Kommune Varde midtby skal udnytte sine seværdigheder, flotte naturelementer og sin gode tilgængelighed Midtbyen skal være en god hverdagsby for de mennesker, der bor og arbejder i byen og en spændende oplevelsesby for dem, der besøger byen som gæster og turister Varde midtby skal være et sted, som folk i alle aldre er glade for at besøge og som borgere i Varde stolte af at vise frem Det skal være trygt at bevæge sig i midtbyen og den skal invitere til ophold og nydelse Varde midtby skal være et levende sted, der også lever efter butikkernes lukketid. Cafémiljøer, kultur- og oplevelsesaktiviteter skal opprioriteres i fremtiden Fremtidige indgreb i midtbyen skal medvirke til at styrke den karakteristiske og værdifulde købstadsbebyggelse RAMMEDEL 23. VARDE

13 Steder og gadeforløb med en begrænset arkitektonisk kvalitet bør forbedres ved oprydning eller nedrivning af uhensigtsmæssige bebyggelser Gode og smukke belægninger skal binde midtbyens kvarterer sammen Der bør ske en forskønnelse af flere indfaldsveje til midtbyen, således at førstehåndsindtrykket forbedres Varde midtby skal udnytte potentialerne i sine omgivelser bedre Indkøbsområdet ved Føtex og Kvickly skal integreres bedre med midtbyen såvel fysisk som funktionelt Der bør skabes en bedre sammenhæng mellem parkområdet ved Arnbjerg og midtbyen De mange og store kvaliteter ved Varde å bør udnyttes bedre og bidrage til nye kvaliteter i midtbyen Der bør etableres flere stier, gangbroer og nye opholdsmuligheder, der kan bidrage til en større og mere alsidig anvendelse af å-området Området langs Varde Å kan forbedres ved en forskønnelse og omdannelse af enkelte bebyggelser og arealer langs åen En omdannelse af Stålværksområdet skal øge udbuddet af oplevelser og tilbud i bymidten En omdannelse af det tidligere industriområde bør bevare spor af tidligere tiders virke så kulturhistorien ikke går tabt Det bør overvejes at tillade midlertidige aktiviteter i det tidligere industriområde, før der træffes endelig beslutning om den fremtidige anvendelse Ringvejsstrukturen omkring midtbyen skal forbedres, så der sikres større trafiksikkerhed og bedre fremkommelighed Der skal løbende sikres gode parkeringsforhold i midtbyens såvel inden for som uden for ringvejsstrukturen Det skal være trygt for bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) at færdes i Varde midtby Ovenstående sammenfatninger signalerer, at Varde midtby af borgerne opleves som værende af en kvalitet og karakter man holder af, men som bør udvikles og forbedres med udgangspunkt i områdets potentialer. Det drejer sig ikke om at rive ned og bygge nyt, men i høj grad om at udvikle området med udgangspunkt i de historiske og naturmæssige forudsætninger, der er unikke for midtbyen. Midtbyperspektivet rummer det overordnede udviklingsperspektiv for Varde midtby baseret på en sammenfatning af de mange ideer, der kom frem under de afholdte udviklingsworkshops. Varde midtby kan i forlængelse heraf karakteriseres ved at være omgivet af groft sagt fire områder, der hver for sig har sine udviklingspotentialer: Mod nord ligger det kommercielle område, som er betegnelsen for den del af midtbyen, RAMMEDEL 23. VARDE Midtbyperspektivets udviklingspotentialer

14 der omfatter de primære indkøbsmuligheder (hverdagsindkøb, supermarkeder mv.) Mod vest findes det kreative område, som omfatter området omkring stålværksområdet. Området vurderes som et sted med stort potentiale for etablering af faciliteter inden for kreative fritids- og kulturaktiviteter. Det er her, der kan etableres faciliteter, som ikke har et stærkt kommercielt grundlag for eksempel en udvidelse af ungdomshus og lignende. Mod syd findes Å-området, der beskriver den bynære og bymæssige strækning langs Varde Å, hvor mulighederne for at skabe et markant samspil mellem by, natur og vand er til stede. Øst for midtbyen findes park- og naturområdet, der omfatter de grønne arealer, som er en del af parkanlægget ved Arnbjerg og det tilstødende landskab langs Varde Å. Midtbyperspektivet er udgangspunktet for udfoldelse og konkretisering af borgernes ønsker og ideer for midtbyen. Det synliggør samtidig en af de primære opgaver for at styrke Varde midtby. For at udnytte perspektivområdernes potentialer optimalt bør ethvert udviklingstiltag ske med henblik på at forbedre koblingen mellem midtbyen og et af de fire perspektivområder. RAMMEDEL 23. VARDE

15 RAMMEDEL 23. VARDE

16 RAMMEDEL 23. VARDE

17 23.02 Varde nord Status Varde nord Varde nord afgrænses som vist på nedenstående luftfoto. Området omfatter den del af Varde by, der ligger nord for Kærvej, Læssevejen, Svaneparken, Lundvej, Østerlund kirkegård og Arnbjerganlægget. Bydelen rummer i dag rådhus, sundhedscenter (privathospital), gymnasium, folkeskole med overbygning, daginstitutioner, plejecenter og et stort fritids- og idrætscenter. Der er planlagt en samling af gymnasium, handelsskole, VUC og 10.klasserne i en fælles Campus ved Frisvadvej der forventes taget i brug Ambitionen er at skabe et levende, inspirerende og udfordrende uddannelsesmiljø, som er unikt for en provinsby, og især for en by og et område af Vardes størrelse. Der findes tre mindre lokalcentre langs Nordre Boulevard ved henholdsvis Ringkøbingvej, Ortenvej og Vestre Landevej. De tre lokalcentre rummer dagligvarebutikker til betjening af bydelen. Boligområderne består hovedsageligt af enfamiliehuse, men i de nyere kvarterer findes også enkelte etage- og rækkehusbebyggelser. Etageboligerne er primært samlet i området mellem Isbjerg Møllevej, Nordre Boulevard, Egernstien og Vestbanen. RAMMEDEL 23. VARDE

18 Bydelen gennemskæres af Nordre Boulevard, der er en primær trafikvej. Herudover er indfaldsvejene Lundvej, Ringkøbingvej og Vestre Landevej udpeget som primære trafikveje på strækningerne nord og vest for Nordre Boulevard. Befolkningsudvikling Varde nord Befolkningstallet i Varde nord har været svagt faldende i perioden fra 2002 til Ifølge befolkningsprognosen forventes indbyggertallet at stige i Varde nord i perioden fra 2009 til Baggrunden for den forventede befolkningstilvækst er affødt af at det er her den primære boligudbygning vil finde sted i perioden. Bykvaliteter Varde nord Bydelen er opbygget omkring de seks gamle indfaldsveje (Lundvej, Frisvadsvej, Ringkøbingvej, Lerpøtvej, Ortenvej og Vestre Landevej), der fra nord stråler som en stjerne ind mod middelalderbyen og broerne over Varde Å. I takt med udbygningen af bydelen er der blevet anlagt tværveje mellem indfaldsvejene, og resultatet er blevet et vejnet, der meget rammende er blevet sammenlignet med mønstret i et spindelvæv. Den ældste del af bebyggelsen i Varde nord stammer fra omkring 1890, hvor den gamle købstads grænser blev sprængt med nye villaveje i området ved Frisvadvej og Lundvej. I årene frem til 2. verdenskrig skete udbygningen først og fremmest mellem voldgaderne og Vestbanen, der blev anlagt i Der skete dog også en udbygning ved Pramstedvej og langs Vestre Landevej til Venezuela, der stadig danner bygrænse mod vest. På kortene nedenfor er vist byens udvikling i perioderne og Eksisterende gader er vist med sort, mens nye gader fra perioden er markeret med rødt (Kilde: Kommuneatlas Varde). Byens udvikling omkring Byens udvikling omkring 1902-ca.1940 RAMMEDEL 23. VARDE

19 Efter 2. verdenskrig og især siden 1970 erne er der sket en yderligere udbygning mod nord. I overensstemmelse med byudviklingsmodellen for Varde by har udbygningen i Varde nord helt overvejende omfattet boliger, rekreative arealer og offentlige institutioner, mens industri- og større salgsvirksomheder er placeret syd for åen. De nyere udstykninger er omkranset af grønne plantebælter, hvilket er med til at sikre en harmonisk byafslutning mod det åbne land. Samtidig har der ved planlægningen af boligområderne været lagt vægt på at sikre rekreative grønne strøg i form af brede landskabskiler mellem de enkelte boligbebyggelser. Det er især den karakteristiske vejstruktur, det markante grønne strøg omkring åen, landskabskilerne fra nord og de ældre velbevarede villakvarterer mellem Frisvadvej og Lundvej, der rummer væsentlige kulturhistoriske og landskabelige værdier, som er med til at give bydelen identitet. Ved planlægning og byggeri i området skal der tages udgangspunkt i og bygges videre på disse kvaliteter. Principper for planlægningen Varde nord Varde nord skal videreudbygges med attraktive og varierede boligområder, grønne områder og institutioner kombineret med en velfungerende infrastruktur. Boligudbygningen skal ske inden for overskuelige boligområder med et markant grønt præg. Varde nord skal primært rumme boliger, rekreative arealer, større offentlige institutioner og lettere erhvervsvirksomheder gerne i form af mindre virksomheder. Der må ikke placeres virksomheder med miljømæssige genevirkninger i området. Ved planlægningen for området skal der tages udgangspunkt i og bygges videre på de særlige karakteristika, der er med til at strukturere bydelen og give den karakter. Det gælder især strukturen med de gamle indfaldsveje, det markante grønne strøg omkring åen, Arnbjergparken, landskabskilerne fra nord og de ældre, velbevarede villakvarterer mellem Frisvadvej og Lundvej. Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i området. Ved udbygning af områderne skal der lægges vægt på at byen sikres en grøn afgrænsning mod det omgivende landskab, således at byen ikke virker dominerende i landskabet men har en landskabelig bearbejdet overgang mellem by og land. Såfremt der planlægges for byudvikling mod nordøst, på kanten af ådalen, skal der ved udbygning af områderne lægges vægt på at bevare og styrke beplantningen således at bebyggelsen ikke forstyrrer den visuelle oplevelse af ådalen. Bebyggelsen bør have en lav karakter, så den kan skærmes af den omgivende beplantning og dermed ikke påvirker den visuelle oplevelse af ådalen. Endvidere bør beskyttede diger i videst muligt omfang bevares som integrerede strukturer ved ny bebyggelse. Der må ikke ske en sammenblanding af bolig- og erhvervstrafik indenfor det lokale vejnet i boligkvartererne. Stinettet udbygges både som et by-stinet og som et rekreativt stinet, og der skal etableres trafiksikre stiforbindelser mellem skole, institutioner og boliger. Rækkefølgebestemmelser Varde nord Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i 3 større enkeltområder til åbent-lavt byggeri eller kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri. RAMMEDEL 23. VARDE

20 Der er pt. to større enkeltområder med restrummelighed til boligbyggeri, som er lokalplanlagte eller omfattet af forslag til lokalplan. Det drejer sig om enkeltområde B28 og B29. Der kan derfor lokalplanlægges for enkeltområde B30. Varde nord Kommuneplan Arealudlæg til boligformål Boligudbygningen i Varde vil i den kommende planperiode primært skulle foregå i Varde nord. Inden for de allerede lokalplanlagte områder ved Ringkøbingvej, Lerpøtvej, Åbrinken, Gærdet, Lunddalsvej og Lundvej er der mulighed for at udstykke grunde, afhængig af fordelingen mellem parcelhuse og tæt-lav. Til sammenligning bygger befolkningsprognosen på en forventning om, at der bliver bygget i alt 377 boliger i Varde nord fordelt på 312 parcelhuse og 65 tæt-lav boliger de kommende 12 år. Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger Områder til boligformål med restrummelighed Nord for fritidscentret B30 34,0 ha Troldhøjen B28 36,0 ha Lunddalsvej B37 1,6 ha 10 3 Åbrinken B18 4,5 ha 22 Lundvej B35 0,7 ha 14 Gærdet B34 0,6 ha 12 Nørremarken B24 1,4 ha 35 Ringkøbingvej B29 9,7 ha 32 1 Restrummelighed ,5 ha 440 Forventet boligbehov i perioden ha 377 Planlagt restrummelighed + 51 ha + 63 Arealer til boligformål Varde nord 1. Beregningen tager udgangspunkt i at der alene opføres parcelhuse i området. Der er mulighed for tæt-lav boligbebyggelse i området. 2. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af ca. 200 boliger. Der er solgt ca. 30 parceller ifølge sælgers hjemmeside. 3. Opgørelse baseret på at der er meddelt byggetilladelser til fire boliger i området. RAMMEDEL 23. VARDE

21 Arealudlæg til erhvervsformål Inden for håndværker- og industriområdet ved Vestre Landevej (rammeområde E08) er der en rummelighed på ca. 4,5 ha. Der forventes ikke behov for yderligere udlæg af erhvervsareal. Oversigt Enkeltområde Areal Områder til erhvervsformål med restrummelighed Restrummelighed 2010 Solgt erhvervsareal i perioden Planlagt restrummelighed Arealer til erhvervsformål i Varde nord E08 4,5 ha 4,5 ha - + 4,5 ha Arealudlæg til detailhandel Inden for de eksisterende lokalcentre kan der etableres mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der henvender sig til det nære lokalområde. Der udlægges ikke nye lokalcenterområder idet bymidten skal vedblive at være Varde bys overordnede handelscenter. For en nærmere redegørelse af den hidtidige detailhandelsplanlægning, ændringer i butiksrammer m.v. henvises til kommuneplanens redegørelse for detailhandel. RAMMEDEL 23. VARDE

22 Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt, områder til butikker med særlig pladskrævende varer med blåt og områder til enkeltstående butikker med brun. Arealudlæg til offentlige formål Campus-området (enkeltområde O01) skal i første omgang rumme gymnasiet, Varde Handelsskole, et 10. klasses center, VUC og efteruddannelse af medarbejdere ved Varde Kommune. Det forventes, at der i første etape vil kunne opføres ca m 2 etageareal. På længere sigt er der mulighed for, at andre udannelsesinstitutioner som efterskole, landbrugsskole eller andre erhvervsskoler og tilknyttede funktioner som for eksempel kollegieboliger kan etablere sig i området. Ved fritidscenteret på Lerpøtvej, enkeltområde O03, er der en restrummelighed på ca. 6 ha, som giver mulighed for at udvide idrætsanlæggene mod nord. Anvendelsesbestemmelserne for området udvides, så der udover sports- og idrætsanlæggene kan placeres vandrerhjem, wellness- /fitnesscenter og lignende funktioner med naturlig tilknytning til fritidscenteret. De sundheds- og behandlingstilbud, der i dag findes på Varde Sygehus (enkeltområde C04), planlægges flyttet til et nyt privathospital i Varde syd (enkeltområde C07). Der vil således blive mulighed for at anvende de nuværende bygninger til andre former for offentlig service eller administration. Det langsigtede perspektiv Varde nord På længere sigt vil der være mulighed for yderligere byudvikling mod nord og vest i overensstemmelse med den hidtidige byudviklingsmodel for Varde by, se principskitserne nedenfor. RAMMEDEL 23. VARDE

23 Principskitse fra Kommuneplan RAMMEDEL 23. VARDE

24 Principskitse fra Tillæg 29 til Kommuneplan Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i området. Landskabets karakter vurderes at være sårbar overfor bebyggelse og byudvikling uden direkte sammenhæng til den eksisterende bebyggelse, idet den vil bryde den eksisterende bebyggelsesstruktur i området. Den er, udover Varde, karakteriseret ved spredtliggende gårde og små landsbyer. Landskabet omkring Mariebæk og Isbjerg er sårbart over for bebyggelse og beplantning, der forringer de visuelle oplevelsesmuligheder og kik. Landskabet i ådalen er landskabeligt set særligt sårbart over for byggeri og byudvikling, idet det i høj grad kan forringe ådalens karakter og den visuelle oplevelse af landskabet. De grønne landskabskiler kan medvirke til at give de nye byområder karakter og tilføre områderne væsentlige æstetiske og rekreative værdier. Ved udbygning af områderne skal der lægges vægt på, at byen sikres en grøn afgrænsning mod det omgivende landskab, således at byen ikke virker dominerende i landskabet men har en landskabelig bearbejdet overgang mellem by og land. Såfremt der planlægges for byudvikling mod nordøst, på kanten af dalstrøget, skal der ved udbygning af områderne lægges vægt på at bevare og styrke beplantningen således at bebyggelsen ikke forstyrrer den visuelle oplevelse af ådalen. Bebyggelsen bør have en lav karakter, så den kan skærmes af den omgivende beplantning og dermed ikke påvirker den visuelle oplevelse af ådalen negativt. Endvidere bør de beskyttede diger i udviklingsområderne i videst muligt omfang bevares som integrerede strukturer i den ny bebyggelse. Ved detailplanlægningen skal der herudover tages hensyn til vandindvindingsinteresserne i den nordøstlige del af området. RAMMEDEL 23. VARDE

25 Byomdannelse Overgangen mellem bydelen og Varde Ådal er mange steder ubearbejdet. Specielt ved det tidligere Varde Sommerland er der mulighed for at skabe nye attraktive og spændende sammenhænge mellem byen og åen/engarealerne. Der skal udarbejdes en helhedsplan for det tidligere Varde Sommerland, hvor områdets potentialer skal ses i sammenhæng med midtbyperspektivet. Varde Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan beskriver de fremtidige mål for trafikken i Varde by. Varde by skal være byen for alle trafikanter. Det betyder at trygheden skal være høj, hvad enten man færdes til fods, cykel eller i bil. Ligeledes skal trafiksikkerheden og tilgængeligheden være god for alle trafikanter. På længere sigt er det et ønske, at gennemføre anlægget af den overordnede nordre omfartsvej. Forbindelsesvejen nord om Varde fra Tændpibe-krydset til Østre Omfartsvej Nyt og rammeområde fra Østre Omfartsvej til omfartsvejen ved Sig opretholdes i kommuneplanen. Byudviklingen i Varde nord skal dog ikke gøres afhængig af denne omfartsvejs realisering. Byen skal kunne fungere trafikalt hensigtsmæssigt både med og uden omfartsvejen. Der må ikke ske en sammenblanding af bolig- og erhvervstrafik indenfor det lokale vejnet i boligkvarterne. Stinettet udbygges både som et by-stinet og som et rekreativt stinet, og der skal etableres trafiksikre stiforbindelser mellem skole, institutioner og boliger. I Kommuneplanen er der reserveret areal til lokale gennemgående vej- og stiforbindelser mellem Ringkøbingvej, Lerpøtvej og Ortenvej. Der skal blandt andet udarbejdes trafiksikkerhedsplan, stiplan og sikring af skoleveje ved etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. RAMMEDEL 23. VARDE

26 RAMMEDEL 23. VARDE

27 23.03 Varde syd Status Varde syd Varde syd omfatter den del af Varde by, der ligger syd for Varde Å og jernbanen som vist på nedenstående luftfoto. Bydelen er opbygget omkring Søndergade/Ribevej og Hjertingvej. Selv om der i nyere tid er udstykket og anlagt villaveje i baglandet, så har kvarteret stadig et præg af kantbebyggelse langs de oprindelige landeveje. Den ældste del af bebyggelsen i Varde syd stammer fra 1870 erne, hvor banen blev anlagt. De kommende år voksede den nye bydel frem ved jernbanen og Ribevej. Efter 2. verdenskrig og især siden 1970 erne er der sket en yderligere udbygning mod syd og sydvest. I overensstemmelse med byudviklingsmodellen for Varde by har udbygningen i Varde syd de senere år helt overvejende omfattet industri- og større salgsvirksomheder, mens boliger, rekreative arealer og offentlige institutioner er placeret nord for åen. Bydelen rummer i dag skole med børnehaveklasse til 10. klasse, daginstitutioner og et plejecenter. I 2008 er der planlagt for et nyt område til blandt andet sygehus, hotel og kurbad/wellnesscenter syd for Søndermarksvej i Varde. Ambitionen er at skabe et sundhedscenter og samle en række sundheds- og behandlingstilbud med henblik på at skabe synergi mellem forebyggelse, behandling og genoptræning. RAMMEDEL 23. VARDE

28 Befolkningsudvikling Varde syd Befolkningstallet i Varde syd har været svagt faldende i perioden fra 2002 til Ifølge befolkningsprognosen forventes et relativt kraftigt fald i indbyggertallet i perioden fra 2009 til Baggrunden for den forventede befolkningstilbagegang skal blandt andet ses på baggrund af, at langt den overvejende del af boligudbygningen vil finde sted i Varde nord. Bykvaliteter Varde syd Der er to centerområder, dels Vardecenteret umiddelbart syd for banen dels et område ved Ribevej/Gellerup Plantagevej. Begge centre rummer både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Omkring Ribevej og Roustvej findes et stort erhvervsområde med en blanding af håndværk, industri og større salgsvirksomheder. Længst mod vest i bydelen ligger Varde Kaserne, og nord herfor findes der nogle få store industrivirksomheder mellem banen og åen. Der blev i 1970 erne udarbejdet helhedsplan for området beliggende øst og vest for Plantagevej. Området er i dag udbygget og fremstår med en grøn karakter med gode trafiksikre stiforbindelser til skolen. Boligområderne består hovedsageligt af enfamiliehuse, men i de nyere kvarterer findes der også enkelte rækkehusbebyggelser. Principper for planlægningen Varde syd Varde syd skal videreudbygges med gode og varierede erhvervsområder med en god trafikal tilgængelighed. Der skal endvidere planlægges for udlæg af nye boligområder. Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i området. Det markante grønne strøg omkring åen skal bevares som værdifuldt kulturmiljø og åbent landskab, der medvirker til at strukturere byen og give den karakter. Der skal være tilstrækkelige erhvervsområder til, at der på kort og lang sigt kan etableres og udbygges forskellige typer af industri- og salgsvirksomheder. Erhvervsområderne skal som helhed fremstå med en karakterfuld grøn struktur. Varde syd skal primært rumme industri, store salgsvirksomheder og særlige fritidsarealer, der kan tåle en vis miljømæssig påvirkning. Arealerne langs Ribevej og Søndermarksvej skal reserveres til virksomheder, der lægger vægt på en repræsentativ og synlig beliggenhed. Langs disse veje stilles der særlige krav til placering og udformning af bebyggelsen og indfaldsvejen fra syd skal fremtræde visuelt med en grøn karakter. Rækkefølgebestemmelser Varde syd Der fastlægges ikke rækkefølgebestemmelser for enkeltområde B15. RAMMEDEL 23. VARDE

29 Varde syd Kommuneplan Arealudlæg til boligformål Der er ingen ledige boliggrunde i Varde syd, hvorfor der udlægges et areal til boligformål mellem Skadehøjvej og Søndervangvej på ca. 21 ha. Der sker endvidere en mindre justering af rammeområde B15, der ændres fra erhverv til boligformål og udvides med 0,9 ha. Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger Områder til boligformål med restrummelighed B15 2,4 ha 24 Restrummelighed ,4 ha 24 Forventet boligbehov i perioden Planlagt restrummelighed + 2,4 ha + 24 Arealer til boligformål Varde syd 1. Der inddrages ca. 0.3 ha landzone. Resterende areal er allerede i byzone. Der er i boligbyggeprogrammet ikke forventet en boligudbygning i Varde syd. Med henblik på blandt andet at styrke elevgrundlaget til Lykkesgårdsskolen er det vurderet, at det er hensigtsmæssigt planlægge for en yderligere boligudbygning i Varde syd. Arealudlæg til erhvervsformål Inden for industriområderne ved Ribevej og Roustvej er der en restrummelighed på i alt ca. 50,6 ha. Der er de seneste 6 år solgt ca. 13 ha. erhvervsjord i Varde by. Oversigt Enkeltområde Areal Områder til erhvervsformål med restrummelighed Område øst for Ribevej E ha Område vest for Ribevej E10 21,1 ha Område ved Roustvej E04 28,7 ha Restrummelighed 2010 Solgt erhvervsareal i perioden Forventet arealbehov i perioden til erhverv Planlagt restrummelighed Arealer til erhvervsformål i Varde syd 50,5 ha 13,0 ha 26,0 ha + 24,5 ha RAMMEDEL 23. VARDE

30 Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv Der udlægges ikke nye centerområder til butikker, da bymidten skal vedblive at være Varde bys overordnede handelscenter. For en nærmere redegørelse af den hidtidige detailhandelsplanlægning, ændringer i butiksrammer m.v. henvises til kommuneplanens redegørelse af detailhandel. Ved det planlagte private sygehus syd for Søndermarksvej/Skadehøjvej, enkeltområde C07, kan der etableres offentlige servicefunktioner samt liberale erhverv i form af vidensbaserede virksomheder som it-virksomheder, ingeniørvirksomheder og lignende. Arealet er på i alt 11,3 ha. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere arealudlæg. Ovenstående kort viser aflastningsområde med pink og områder til butikker med særlig pladskrævende varer med blåt. Arealudlæg til rekreative formål For at sikre at et areal ved Varde Å fortsat friholdes for bebyggelse samt offentlighedens adgang til Varde Å og fortsættelsen af den grønne kile fra syd udvides enkeltområde R03 ved Gellerupvej med et mindre areal. Det langsigtede perspektiv Varde syd Mulighederne for boligudbygning i Varde syd er begrænsede. En stor del af arealerne mod sydvest anvendes til militære formål og mod syd og sydøst afgrænses bydelen af industriområder og store omfartsveje. Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i området. De karaktergivende landskabselementer syd for Varde giver samlet set et landskab, der RAMMEDEL 23. VARDE

31 overordnet opleves som afgrænset til lukket betinget af de store plantager, men samtidig transparent i landbrugsområderne betinget af de levende hegn. I den del af karakterområdet der ligger mellem den nuværende bygrænse mod syd og Varde Søndre Plantage vurderes landskabets karakter ikke at være sårbar over for ny bebyggelse, idet området er afgrænset fra det omgivende landskab og i direkte tilknytning til den eksisterende bymæssige bebyggelse, som visuelt påvirker landskabet. Mod øst grænser området op til en del af karakterområdet Varde Å smeltevandsdal. Her er området sårbart over for bebyggelse uden landskabelig bearbejdning, der sikrer en hensigtsmæssig overgang mellem de to karakterområder. Byomdannelse Mellem Engdraget og banen ligger et areal, der primært anvendes til oplagsplads, men hvor der er mulighed for en mere bymæssig anvendelse. Med baggrund i områdets centrale beliggenhed i forhold til byen og de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder er der væsentlige byplanmæssige- og landskabelige interesser i området, der forudsætter en omhyggelig planmæssig behandling og afvejning. Der skal udarbejdes en helhedsplan for området der fastlægger den fremtidige anvendelse til serviceerhverv og offentlige formål. Varde Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan beskriver de fremtidige mål for trafikken i Varde by. Varde by skal være byen for alle trafikanter. Det betyder at trygheden skal være høj, hvad enten man færdes til fods, på cykel eller i bil. Ligeledes skal trafiksikkerheden og tilgængeligheden være god for alle trafikanter. RAMMEDEL 23. VARDE

32 23.10 Åbent land Varde Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Varde Sogn/lokalområde. Kortet viser enkeltområde T01 (rensningsanlæg) i Varde vest. RAMMEDEL 23. VARDE

33 Rammer 23. Varde RAMMEDEL 23. VARDE

34 Bevaringsværdige bygninger i Varde Midtby VARDE MIDTBY vejnavn husnr bygnr. bevaringsværdi Arnbjergalle Arnbjerggade Bastrupsvej Brogade Brogade Brogade Enghavevej Fiskergade 1A 1 3 Fiskergade Fiskergade Fiskergade Frisvadvej 1B 1 4 Frisvadvej Grydergade Grydergade 9A 1 3 Grydergade 9D 2 3 Kalkovnsvej Kalkovnsvej Kirkepladsen Kirkepladsen Kongsgaardsvej Kongsgaardsvej Kongsgaardsvej Kongsgaardsvej Kongsgaardsvej Kræmmergade 3A 1 4 Kræmmergade Kræmmergade Kræmmergade 10A 1 3 Kræmmerpassagen Lundgade Lundvej 4B 1 3 Lundgade Lundvej Lundvej Nikolaikirkestræde Nikolaikirkestræde Nikolaikirkestræde Nikolaikirkestræde Nygade Nygade Nygade Nørregade Nørregade 10A 1 3 Nørregade 11A 3 3 Nørregade Nørregade Nørregade 24C 1 4 Nørregade RAMMEDEL VARDE

35 Bevaringsværdige bygninger i Varde Midtby Nørregade Nørregade Nørregade Nørregade 9A 1 2 Nørregade 9B 2 2 Nørrevold 1B 1 4 Nørrevold Nørrevold Nørrevold Skolevej Slotsgade Slotsgade Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade Smedegade 33A 1 4 Smedegade Spigerborgade 10A 1 4 Spigerborgade Spigerborgade Spigerborgade Spigerborgade Spigerborgade Spigerborgade Spigerborgade Spigerborgade Spigerborgade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Stålværksvej Svinget Torvegade 4D 1 3 Torvegade 8A 1 4 Torvet Torvet Torvet 4B 1 3 Torvet Torvet Vestergade 15A 1 4 Voldsti Voldsti Voldsti Voldsti Voldsti Voldsti Voldsti RAMMEDEL VARDE

36 Bevaringsværdige bygninger i Varde Midtby Østergade Østergade Østergade Østergade Østervold Østervold RAMMEDEL VARDE

37 Bevaringsværdige bygninger i Varde Nord VARDE NORD vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi Bastrupsvej Bastrupsvej Bastrupsvej Bastrupsvej Frisvadvej Frisvadvej Frisvadvej Frisvadvej Frisvadvej Frisvadvej Frisvadvej Frisvadvej Frisvadvej Gellerupvej Gellerupvej 91A 2 4 Gellerupvej 91B 3 4 Gl Gellerupvej Gl Gellerupvej Isbjerg Møllevej Isbjerg Møllevej Lerpøtvej Lerpøtvej Lundvej Lundvej Lundvej Lundvej Ortenvej Ortenvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Palludansvej Ringkøbingvej Ringkøbingvej Ringkøbingvej Ringkøbingvej Ringkøbingvej Stausvej RAMMEDEL VARDE

38 Bevaringsværdige bygninger i Varde Nord Stausvej Stausvej Stausvej Stausvej Stausvej Stormgade Stormgade Stormgade Stormgade Stormgade Stormgade Stormgade Stormgade Svinget Vestervold 11D 2 4 Vestervold 3A 1 4 Vestre Landevej 1A 1 3 Vestre Landevej Vestre Landevej RAMMEDEL VARDE

39 Bevaringsværdige bygninger i Varde Syd VARDE SYD vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi Gellerup Skolevej Gellerupvej Gellerupvej Gellerupvej 13B 1 4 Gellerupvej 14A 2 4 Gellerupvej Gellerupvej Gellerupvej Gellerupvej Gellerupvej Gellerupvej 26A 1 4 Gellerupvej 26B 1 3 Gellerupvej Gellerupvej Gellerupvej Gyvellunden Højgårdsparken Kildevej Kildevej Kildevej Knoldeflodvej Ribevej 12A 1 4 Ribevej Ribevej Ribevej Ribevej Ribevej Gl Roustvej Gl Roustvej 51A 1 4 Gl Roustvej Gl Roustvej Gl Roustvej Roustvej Roustvej Roustvej Stationspladsen Stationspladsen Søndergade 1A 1 4 Søndergade Søndergade Søndergade 15A 1 3 Søndergade Søndergade Villavej Villavej Villavej Villavej Villavej Villavej RAMMEDEL VARDE

40 ENKELTOMRÅDE B01 - VARDE, VARDE CENTRUM Boligområde Blandet boligområde Blanding af boligtyper 60 % for området under ét. Max. 1 etage med udnyttet tagetage. Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse. En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur. Boligetagearealet fastholdes.

41 ENKELTOMRÅDE B02 - VARDE, VARDE CENTRUM Boligområde Blandet boligområde Blanding af boligtyper 40 % for området under ét. Max. 1 etage med udnyttet tagetage. En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur. Boligetagearealet fastholdes.

42 ENKELTOMRÅDE B03 - VARDE, VARDE CENTRUM Boligområde Boligområde Blanding af boligtyper 60 % for området under ét. 13 meter Max. 2 etager med udnyttet tagetage. Langs Varde Å i en afstand af 30 m fra åbredden må der max. bygges med 1 etage med udnyttet tagetage, og max. bygningshøjde 8,5 m. Facadebebyggelsen langs Brogade fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse. En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur. Gl. Toldkammerbygning er fredet. Boligetagearealet fastholdes.

43 ENKELTOMRÅDE B04 - VARDE, VARDE CENTRUM Boligområde Boligområde Etagebolig 115 % for den enkelte ejendom. 13 meter Max. 2 etager Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal Sluttet facadebebyggelse

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 24. Ølgod 24.01 Ølgod 24.02 Strellev 24.03 Lindbjerg 24.04 Krusbjerg 24.10 Åbent land Ølgod Bevaringsværdige bygninger Rammer 24.01 Ølgod Status Ølgod er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 Kærbæk Kvie Sø Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 Kærup Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

Nørre Nebel. 15. NØRRE Nebel KOMMUNEPLAN 2013

Nørre Nebel. 15. NØRRE Nebel KOMMUNEPLAN 2013 Nørre Nebel 15. NØRRE Nebel KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Varde nord. Varde midt. Varde syd 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2013

Varde nord. Varde midt. Varde syd 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2013 Varde nord Varde midt Varde syd 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune

Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune Randers Kommune Bydel 7 Nyvang 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Nyvang Kommuneplan 2005, Bydel 7 Nyvang. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf. 89

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens 2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 18. maj 2004 Mogens Vasegaard 89 40 26

Læs mere

K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R. 1 2

K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R. 1 2 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R. 1 2 TIL EGTVED KOMMUNEPLAN 2005-2017 V E J L E K O M M U N E KOMMUNEPLAN EGTVED KOMMUNE M E N N E S K E R K U LT U R N AT U R U D V I K L I N G E G T V E D KO M M

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 Nymindegab Lønne Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af:

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Tillæg 8 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. november 2013-8. januar 2014 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere