STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED

Transkript

1 STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2018:3 20. april 2018 Offentligt forsørgede årige 2017 Resumé: I løbet af 2017 var der i gennemsnit fuldtidspersoner på år, på offentlig forsørgelse, ekskl. SU. Herudover var der af SU. De personer består af førtidspensionister, i støttet beskæftigelse, nettoledige, passive kontanthjælps og integrationsydelsesmodtagere, efterlønsmodtagere, barselsdagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, i vejledning og opkvalificering, mens modtog øvrige passive ydelser. Kort om statistikken: Statistikken over de offentligt forsørgede mellem 16 og 64 år opgøres i personer omregnet til fuld tid. Statistikken giver et samlet overblik over antallet af SU-modtagere, ledige, deltagere i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, personer på tilbagetrækning samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser, herunder modtagere af syge- og barselsdagpenge. Fortsat flest offentligt forsørgede i landets yderområder I 2017 var der således offentligt forsørgede i alderen år, når man ser bort fra landets SU-modtagerne, hvilket svarer til at 1 ud af 5 i befolkningen i alderen år var offentligt fuldtidsforsørget af andet end SU i Mange offentligt forsørgede på øerne og få nord for København Figur 1. I 2017 var andelen af befolkningen, der var forsørget af det offentlige på nær SU, særligt stor på Lolland (34 pct.) og Langeland (32 pct.). I den modsatte ende af skalaen ligger flere kommuner nord for København. De laveste andele findes således i Gentofte (11 pct.), Lyngby-Taarbæk (12 pct.), Rudersdal (12 pct.) og Hørsholm (12 pct.) Andel offentligt forsørgede (uden SU) i pct. af befolkningen, årige Under 15,0 pct. 15,0-19,9 pct. 20,0-24,9 pct. 25,0-29,9 pct. 30,0 pct. og derover Geodatastyrelsen

2 2 2018:3 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 3 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet... 5 Løntilskud, fleksjob og skånejob fordelt efter sektorer... 6 Baggrundsoplysninger... 7 Kilder og metoder...8 Statistikkens grundlag... 9 Oversigtstabeller Oversigtstabel 1 - Offentligt forsørgede... 4 Oversigtstabel 2 - Personer på tilbagetrækning fordelt på køn... 5 Oversigtstabel 3 - Personer i løntilskud, fleks- og skånejob... 6 Tabeller Tabel 1 - Offentligt forsørgede fordelt på køn og alder Tabel 2 SU modtagere fordelt på køn og alder...11 Tabel 3 - Personer i tilbagetrækningsordninger fordelt på landsdele Tabel 4 - Personer i tilbagetrækningsordninger fordelt på alder...11 Tabel 5 - Personer i løntilskud, fleks- og skånejob fordelt på sektor Tabel 6 - Personer i løntilskud, fleks- og skånejob fordelt på alder Tabel 7 - Personer i Løntilskud, fleks- og skånejob fordelt på sektor og alder Tabel 8 - Personer på syge- og barselsdagpenge fordelt på landsdele Tabel 9 - Personer på syge- og barselsdagpenge fordelt på alder... 13

3 2018:3 3 Hovedresultater Udover SU-modtagerne var fuldtidspersoner forsørget af det offentlige Flest kvinder er på offentlig forsørgelse Stort set uændret antal SU-modtagere Stort set uændret antal nettoledige Flere afholdt ferie med feriedagpenge Færre personer i vejledning og opkvalificering Lidt flere personer i støttet beskæftigelse i alt Flere personer ser umiddelbart ud til at modtage barselsdagpenge Færre på førtidspension og flere i ressourceforløb Færre på efterløn Færre på fleksydelse Færre passive modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse Lidt færre personer på sygedagpenge mv. og flere i jobafklaring I 2017 var der omregnet til fuldtidspersoner offentligt forsørgede, eksklusive SU-modtagerne. Hvis man medregner de SU-modtagere bliver det samlede antal derimod Fra 2016 til 2017 er antallet af offentligt forsørgede, eksklusive SU faldet med Inklusive SU ligger det samlede fald på fra 2016 til Der er typisk flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse. I 2017 lå kvindernes andel på 57,1 pct., hvilket svarer til en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til Antallet af SU-modtagere var støt stigende fra 2008 til 2015, men fra 2015 til 2017 har antallet af SU-modtagere ligget stort set uændret omkring de nuværende Nettoledigheden er steget fra personer i 2016 til i 2017, svarende til en marginal stigning på 200. Fordelt efter nettoledighedstype, er dagpenge-ledigheden steget med 1.700, mens kontanthjælpsledigheden er faldet med I 2017 var der personer der afholdt deres ferie med feriedagpenge. Dette svarer til en stigning på 500 eller 14 pct. i forhold til Samlet set var der personer i ordninger der relaterer sig til vejledning og opkvalificering i Samlet set er der sket et fald på eller 11 pct. i denne gruppe fra 2016 til I 2017 var der personer i støttet beskæftigelse, hvilket svarer til en stigning på 900 eller 1 pct. i forhold til Den samlede stigning skyldes alene, at antallet af personer ansat i fleksjob er steget med 4.000, da antallet af personer i de øvrige former for støttet beskæftigelse er faldet fra 2016 til Det bør samtidig bemærkes, at mange af de nye fleksjobbere arbejder færre timer ugentligt end fleksjobberne under den gamle ordning gør, se også fodnote 1 til oversigtstabel 1. I 2017 var der (umiddelbart opgjort) personer på barselsdagpenge, hvilket svarer til en stigning på eller 11 pct. i forhold til Denne stigning synes dog kraftigt overvurderet som følge af manglende fradragsindberetninger i I 2017 var der personer på førtidspension, hvilket svarer til et fald på 5.400, eller 3 pct. i forhold til Her skal det dog bemærkes, at der samtidig har været en stigning på eller 22 pct. i antallet af personer i ressourceforløb siden Ressourceforløb er en ordning der er blevet anvendt fra og med starten af 2013 og den er først og fremmest rettet mod unge, der tidligere ville have fået tildelt førtidspension. I 2017 var der personer på efterløn, hvilket svarer til et fald på 9.600, eller 14 pct., i forhold til I 2017 var der personer på fleksydelse, svarende til et fald på 800 eller 16 pct. i forhold til Fleksydelse er, at betragte som efterløn for fleksjobbere. I 2017 var der kontanthjælpsmodtagere, der hverken var ledige eller i aktivering, svarende til et fald på eller 7 pct., i forhold til I samme periode var der et fald på fra til 6.500, svarende til et fald på 21 pct., i antallet af integrationsydelsesmodtagere, der hverken var ledige eller aktiverede. I 2017 var der personer på sygedagpenge mv., hvilket svarer til et fald på 2.100, eller 4 pct., i forhold til Dette fald bør sammenholdes med den samtidige stigning på 2.200, eller 16 pct. i antallet af personer på jobafklarings-forløb, der netop kan påbegyndes efter længerevarende forløb på sygedagpenge.

4 4 2018:3 Oversigtstabel 1. Udviklingen i antal offentligt forsørgede Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt fuldtidsdeltagere I alt uden SU-modtagere Nettoledige i alt Ledige dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere Feriedagpenge Vejledning og opkvalificering i alt Vejledning og opkvalificering (d) Vejledning og opkvalificering (k) Jobrettet uddannelse (d) Støttet beskæftigelse i alt Virksomhedspraktik(d) Virksomhedspraktik(k) Nytteindsats (k) Ansættelse med løntilskud (d) Ansættelse med løntilskud (k) Jobrotation (d) Jobrotation (k) Fleksjob Skånejob Barselsdagpenge 2 i alt Tilbagetrækning i alt Førtidspension Efterløn Fleksydelse Øvrige ydelsesmodtagere i alt Kontanthjælpsmodtagere Integrationsydelse mv Revalideringsydelse Ledighedsydelse Sygedagpenge mv Ressourceforløb Jobafklaringsforløb SU-modtagere Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. Tallene for det nyeste år er lettere underopdaterede og ventes opdateret ved fremtidige offentliggørelser af statistikken over offentligt forsørgede, årige. 1 Beregningen af antal er for fleksjob og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. 2 For 2017 synes antallet af af barselsdagpenge overvurderet med op mod 10 pct. som følge af manglende indberetninger af diverse fradragsmarkeringer. 3 Modtagere af invaliditetsydelse er ikke medtaget i opgørelsen over personer på førtidspension. 4 Dækker de kontanthjælpsmodtagere, der hverken er i aktivering eller ledige. 5 Dækker de integrationsydelsesmodtagere mv., der hverken er i aktivering eller ledige. Mv. dækker over personer på kontanthjælp til udlændinge. 6 For 2017 synes antallet af sygedagpengemodtagere undervurderet med op mod 2 pct. Fra og med 2014 kan man fortsætte på alm. dagpenge de første to uger af sit sygdomsforløb. I denne opgørelse inkluderes disse perioder under sygedagpenge mv.

5 2018:3 5 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet personer på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Mere end tre ud af fire på tilbagetrækning er førtidspensionister Oversigtstabel 2. Af oversigtstabel 2 fremgår det, at der i 2017 var personer på år på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet udgør dermed 37 pct. af alle de årige personer på offentlig forsørgelse, eksklusive SU. De personer der betragtes som værende på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ifølge nærværende opgørelse, modtager enten førtidspension, efterløn eller fleksydelse, hvor sidstnævnte er at betragte som efterløn for personer der har haft et fleksjob. Af de personer, der er på tilbagetrækning, er 76 pct. førtidspensionister, 23 pct. er efterlønsmodtagere, mens 2 pct. er fleksydelsesmodtagere. Personer på førtidspension, efterløn eller fleksydelse fordelt på køn Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Tilbagetrækning i alt Førtidspension Efterløn Fleksydelse Anm.: Se note 3 til oversigtstabel 1. Flest kvinder på tilbagetrækning Figur 2. For såvel førtidspension som for efterløn og fleksydelse er kvinderne til stadighed overrepræsenteret. I 2017 var kvindernes andel således 54 pct. for førtidspension, 60 pct. for efterløn samt hele 70 pct. for fleksydelse. Efterlønsmodtagere fordelt på køn 160 Tusinde Mænd Kvinder Af figur 2 fremgår det, at brugen af efterløn har været støt faldende for begge køn siden En medvirkende årsag til denne udvikling skal uden tvivl findes i efterlønsreformens økonomiske tilskyndelser til at vente længere med (eller helt undlade) at gå på efterløn.

6 6 2018:3 Løntilskud, fleksjob og skånejob fordelt på sektorer Sektorfordeling af personer med løn Kvinder ansat i fleksjob er dem der oftest er offentligt ansat Mænd ansat med løntilskud er dem der oftest er ansat i det private Figur 3. Fra 2013-opgørelsen er det blevet muligt at fordele personer ansat med løntilskud, fleksjobbere og skånejobbere efter hvilken sektor de har været ansat i. Af figur 3 fremgår det, at 44 pct. af de kvindelige fleksjobbere er offentligt ansat i Tilsvarende er det hhv. 40 og 39 pct. af de kvindelige løntilskuds- og skånejobbere, der er ansat i det offentlige. Mænd i støttet beskæftigelse med løn er i langt højere grad end kvinderne ansat i det private. Helt i top ligger mænd ansat med løntilskud, hvor hele 89 pct. i 2017 er ansat i det private. Blandt de mandlige fleks- og skånejobbere er det hhv. 77 og 73 pct., der er privatansatte. Personer i støttet beskæftigelse med løn, fordelt efter sektor Mænd Løntilskud Kvinder Stat inklusive sociale kasser og fonde Regioner Fleksjob Mænd Kvinder Kommuner Offentlige virksomheder Skånejob Mænd Kvinder Private nonprofitorganisationer Private virksomheder Pct. Færre ansat med løntilskud, mens flere er i fleksjob Op mod to ud af tre er nu ansat i den private sektor Fra 2016 til 2017 er antallet af personer med løntilskud faldet med 600, eller 9 pct. Samtidig er antallet af fleksjobbere steget med 4.000, eller 7 pct. Samtidig har antallet af skånejobbere ligget meget stabilt omkring de Fra 2016 til 2017 steg den private sektors andel af personer ansat med løntilskud, i fleksjob eller i skånejob fra 63 til 65 pct. Oversigtstabel 3. Personer i løntilskud, fleksjob og skånejob Løntilskud Fleksjob Skånejob Løntilskud Fleksjob Skånejob I alt Stat inklusive sociale kasser og fonde Regioner Kommuner Offentlige virksomheder Private virksomheder Private nonprofit-organisationer Uoplyst

7 2018:3 7 Baggrundsoplysninger Mere information Seneste offentliggørelse Næste offentliggørelse Henvendelse Offentligt forsørgede årige 2016 udkom 11. april 2017 i serien Arbejdsmarked 2017:4 (Statistiske Efterretninger). Offentligt forsørgede årige 2018 udkommer 11. april 2019 i serien Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Carsten Nielsen, tlf , can@dst.dk Mikkel Zimmermann, , mzi@dst.dk

8 8 2018:3 Begreber og metode Læs mere i statistikdokumentationen Konsistent datagrundlag for statistikken over de offentligt forsørgede Deltagelsesgrad Gennemsnitlig deltagelsesgrad Fuldtidsdeltagere Statslig kontra kommunal aktivering Gruppering af tilstande i hovedtilstande I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Tilbage til og med 2007 bliver de individbaserede datakilder behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer hans ugentlige timer/deltagelsesgrader i hhv. nettoledighed, aktivering, støttet beskæftigelse, orlov, tilbagetrækning, SU mv. Graden udregnes som forholdet mellem de dage i året en person deltager i en foranstaltning og antallet af dage i året ganget med forholdet mellem det ugentlige antal timer i foranstaltningen og 37 timer. Den gennemsnitlige deltagelsesgrad udtrykker hvor stor en del af året deltagerne gennemsnitligt deltager i en foranstaltning. Fx er en gennemsnitlig deltagelsesgrad for personer i virksomhedspraktik på 0,360 for året, udtryk for at personerne der har været i virksomhedspraktik i året i gennemsnit deltager i virksomhedspraktik i 36 pct. af årets fuldtidstimer. Antallet af fuldtidsdeltagere er beregnet som summen af deltagelsesgraderne inden for den enkelte foranstaltning. Deltagelsesgraden for hver foranstaltning, som en person deltager i, er baseret på startdato, slutdato samt antal timer pr. uge i foranstaltningen i den mellemliggende periode. Bemærk dog, at ved opgørelsen af fuldtidspersoner for skåne- og fleksjob sættes antallet af timer i foranstaltningen altid til 7,4 timer pr. dag, da deltagerne forventes at deltage i den udstrækning de formår. Dvs. at reduktionen fra berørte deltagere til fuldtidsdeltagere (for fleks- og skånejob) udelukkende foregår i henhold til antallet af dage i foranstaltningen i forhold til antallet af dage i hele året. I forbindelse med opdelingen af aktiverede i statsligt jobcenterregi (de dagpengeberettigede) og på kommunalt aktiverede (de kontanthjælpsberettigede) bør man være særligt opmærksom på følgende: Hvis en person på dagpenge aktiveres i en kommune, bliver personen registreret som statsligt aktiveret, mens personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse altid blev talt som kommunalt aktiverede. De enkelte tilstandstyper kan grupperes i følgende hovedgrupper: SU-modtagere, Nettoledige, Feriedagpengemodtagere, Vejledning og opkvalificering, Støttet beskæftigelse, Barselsdagpenge, Førtidspension, Efterløn og Øvrige ydelsesmodtagere.

9 2018:3 9 Statistikkens indhold og kildegrundlag Statistikken over offentligt forsørgede i alderen år (omregnet til fuld tid) giver et samlet overblik over udviklingen i antallet af SU-modtagere, nettoledige, deltagere i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser. Samtlige datakilder er behandlet for interne overlap, således at ingen personer kan optræde med mere end 37 timers samlet deltagelse pr. uge. Det betyder, at man kan lægge antallet af fuldtidspersoner i de forskellige grupper sammen uden at risikere dobbelttælling. De offentligt forsørgede offentliggøres typisk som fuldtidsdeltagere der er et volumenmål, der opgørelsesmæssigt er sammenligneligt med ledighedsstatistikkens fuldtidsledige. Hvis man derimod ønsker oplysninger om antallet af personer berørt af en eller flere af disse arbejdsmarkedstilstande / foranstaltninger i løbet af året, er der enkelte fordelinger i tabellen AUH02 i statistikbanken. Hvis man derudover ønsker yderligere fordelinger eller andre detaljerede opgørelser, kan dette bestilles hos Danmarks Statistik, typisk mod betaling af den anvendte tid til programmering, analyse og fremsendelse af tabeller, som en såkaldt serviceopgave. Afgrænsning af statistikken Statistikkens kilder Statistikken over offentligt forsørgede i alderen år (omregnet til fuld tid) giver et samlet overblik over antallet af SU-modtagere, nettoledige, deltagere i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser, herunder modtagere af syge- og barselsdagpenge samt personer på førtidspension, efterløn og fleksydelse. Ledighedsoplysningerne stammer dels fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) s FLEUR-register og dels fra deres opgørelse af antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der via deres visitationskategori vurderes at være jobparate. Foranstaltningsoplysningerne stammer dels fra STAR s såkaldte bestandsstatistik og dels direkte fra de kommunale indberetninger af personer i kommunal aktivering mv., der ligeledes sendes fra STAR til Danmarks Statistik. Oplysninger om personer på efterløn stammer fra FLEURregistret. Supplerende oplysninger om personernes forsørgelsesgrundlag når de modtager en kontanthjælpslignende ydelse stammer fra kommunernes udbetalingsregistreringer i KMD AKTIV. Oplysninger om modtagere af syge- og barselsdagpenge stammer fra KMD s syge-/barselsdagpenge-register, førtidspensionisterne stammer fra KMD s register for sociale pensioner og endelig stammer SUmodtagerne fra Skat s eindkomstregister.

10 :3 Tabel 1. Offentligt forsørgede, fordelt på køn og alder Under 25 år Mænd Kvinder I alt år 30 år og derover I alt Under 25 år fuldtidsdeltagere år 30 år og derover I alt uden SU-modtagere Nettoledige i alt Ledige dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere Feriedagpenge Vejledning og opkvalificering i alt Vejledning og opkvalificering (d) Vejledning og opkvalificering (k) Jobrettet uddannelse (d) Støttet beskæftigelse i alt Virksomhedspraktik(d) Virksomhedspraktik(k) Nytteindsats (k) Ansættelse med løntilskud (d) Ansættelse med løntilskud (k) Jobrotation (d) Jobrotation (k) Fleksjob Skånejob Barselsdagpenge 2 i alt Tilbagetrækning i alt Førtidspension Efterløn Fleksydelse Øvrige ydelsesmodtagere i alt Kontanthjælpsmodtagere Integrationsydelse mv Revalideringsydelse Ledighedsydelse Sygedagpenge mv Ressourceforløb Jobafklaringsforløb SU-modtagere I alt Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. Tallene for det nyeste år er lettere underopdaterede og ventes opdateret ved fremtidige offentliggørelser af statistikken over offentligt forsørgede, årige. 1 Beregningen af antal er for fleksjob og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. 2 For 2017 synes antallet af af barselsdagpenge overvurderet med op mod 10 pct. som følge af manglende indberetninger af diverse fradragsmarkeringer. 3 Modtagere af invaliditetsydelse er ikke medtaget i opgørelsen over personer på førtidspension. 4 Dækker de kontanthjælpsmodtagere, der hverken er i aktivering eller ledige. 5 Dækker de integrationsydelsesmodtagere mv., der hverken er i aktivering eller ledige. Mv. dækker over personer på kontanthjælp til udlændinge. 6 For 2017 synes antallet af sygedagpengemodtagere undervurderet med op mod 2 pct. Fra og med 2014 kan man fortsætte på alm. dagpenge de første to uger af sit sygdomsforløb. I denne opgørelse inkluderes disse perioder under sygedagpenge mv.

11 2018:3 11 Tabel 2. SU-modtagere fordelt på køn og alder Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Alder i alt år år år år år år år år år og derover Tabel 3. Personer i tilbagetrækningsordninger fordelt på landsdele Førtidspension 3 Efterløn Fleksydelse Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Hele landet Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Anm.: Se note 3 til tabel 1. Tabel 4. Personer i tilbagetrækningsordninger fordelt på alder Førtidspension Efterløn Fleksydelse I alt Førtids- Efterløn Fleksydelse I alt 3 3 pension Alder i alt år år år år år år år år år og derover Anm.: Se note 3 til tabel 1.

12 :3 Tabel 5. Personer i løntilskud, fleks- og skånejob fordelt på sektor Løntilskud Fleksjob 1 Skånejob 1 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt fuldtidsdeltagere I alt Stat inklusive sociale kasser og fonde Regioner Kommuner Offentlige virksomheder Private virksomheder Private nonprofit-organisationer Uoplyst Anm.: Se note 1 til tabel 1. Tabel 6. Personer i løntilskud, fleks- og skånejob fordelt på alder Løntilskud Fleksjob 1 Skånejob 1 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt fuldtidsdeltagere Alder i alt år år år år år år år år år og derover Anm.: Se note 1 til tabel 1. Tabel 7. Personer i løntilskud, fleks- og skånejob 1 fordelt på sektor og alder år år år år år år år år 60 år og derover I alt Stat inklusive sociale kasser og fonde Regioner Kommuner Offentlige virksomheder Private virksomheder Private nonprofit-organisationer Uoplyst Anm.: Se note 1 til tabel 1 Alder i alt

13 2018:3 13 Tabel 8. Personer på syge- og barselsdagpenge fordelt på landsdele Sygedagpenge mv. 6 Barselsdagpenge 2 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Hele Landet Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Anm.: Se note 2 og 6 til tabel 1. Tabel 9. Personer på syge- og barselsdagpenge fordelt på alder Sygedagpenge mv Barsels- I alt Sygedagpenge dagpenge 2 mv. 6 Barselsdagpenge 2 Alder i alt år år år år år år år år år og derover Anm.: Se note 2 og 6 til tabel 1. I alt ARBEJDSMARKED 2018:3 Statistiske Efterretninger ISSN, X Salg: eller Tlf.: Abonnement for 2018: kr. som pdf. Løssalg: 95 kr. + ekspeditionsgebyr Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. For usikker til at kunne angives eller diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige eller anslåede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.