VVM screening. Basis oplysninger

Transkript

1 VVM screening Projekt beskrivelse (kan vedlægges) Projektet består i udgravning af ca m 2 nye kanaler på Sluseholmen. Projektet skal danne grundlag for etableringen af en kanalby Sluseholmen Syd. Kanalens udformning er vist på figur 1. Kanalerne er krydset af en række broer, som alle anlægges før kanalerne, og før der etableres kontakt til selve havnen ved Sluseløbet. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre kontaktperson Danica Ejendomsselskab ApS Holmens Kanal København K. CVR. Nr Troels Wenzel COWI A/S (DK) Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Denmark Direkte/Direct: Mobil/Mobile: trw@cowi.dk Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Sluseholmen 10, 12, 14A og Ved Stigbordene 3 Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) 2450 København SV Matrikelnummer: 378, 382, 430 og 448, Kongens Enghave, København. Københavns Kommune

2 Oversigtskort

3 Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 27. december 2013 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 27. december 2013 Projektets karakteristika: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1 Hvis ja, angiv punktet på bilag 2, Projektet er omfattet af bilag 2 punkt 11 f: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav Bygherre er ejer af alle de arealer, hvor der anlægges kanaler.

4 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika: 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Arealet af projektområdet udgør i alt ca. 4 ha, hvoraf ca m 2 er landareal, der omdannes til kanaler. Denne screening omfatter kun udgravning af kanaler. Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkning i forbindelse med udgravningen af kanaler. Det fremgår af lokalplanen, at afgrænsningen mod vandet i kanalerne skal udføres som kajer med bolværker af træ. Der etableres en stålspuns til afgrænsning af kanalerne inde de udgraves. Hovedmaterialerne er derfor træ, beton og stål til broer og kajindfatninger. Omfanget af dette vurderes ikke at være væsentligt i forhold til overordnede råstofinteresser. I driftsfasen er ikke behov for råstoffer til drift af kanaler og opfyldninger, udover almindelig vedligehold. Den samlede anlægsfase for hver kanal-strækning langs 1 boligkarré forventes at vare op til ca. 2 uger. Projektet forbruger ikke råstoffer og leverer ikke mellemprodukter og færdigvarer i driftsfasen. Projektet er ikke vandforbrugende. Der er tale om oprindelige lavvandede områder, som blev opfyldt fra 1920'erne til 1940'erne. Jorden på Sluseholmen er i vekslende grad forurenet, idet Sydhavnen har været hjemsted for et stort antal forurenende virksomheder. Der vil skulle håndteres op til ca m 3 jord, hvoraf en del er forurenet jord i forbindelse med udgravning til kanaler. Projektet vil resultere et jordoverskud fra udgravning af kanaler byggegruber, som betyder at opgravet, muligt forurenet jord fra kanalerne skal deponeres hos godkendte modtagere udenfor projektområdet. Mindre mængder kan evt. komme på tale at genanvende indenfor projektområdet, efter aftale med Københavns Kommune. Evt. affald fra udgravning og opbrudte belægninger forventes håndteret efter Københavns Kommunes affaldsregulativer. Dokumenterede rene materialer nedknuses og genanvendes i videst muligt omfang som ballastmateriale under køreflader. Affaldsmængden vurderes at begrænse sig til maximalt ca. 500 tons som blandet affald der sorteres i affaldsfraktioner inden bortskaffelse. Der forventes at skulle opbrydes belægninger og opgraves enkelte fundamenter. Materialerne nedknuses og genbruges som fyld i veje. Mængden forventes at blive i størrelsesordenen tons. Frasorteret affald bortskaffes iht. Københavns Kommunes affaldsregulativ. Projektet producerer ikke spildevand. Overfladevand fra projektområdet ledes til havnen gennem sedimentationstank med olieudskiller og lænses til havnen gennem et dykket udløb iht. udledningstilladelse fra Københavns Kommune Center for Park og Natur: Sagsnummer: , dokument nr

5 Projektets karakteristika: Ja Nej 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj. Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø" (PDF). Og Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2003: Ekstern støj i Byomdannelsesområder. Hvis»nej«gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Nedvibrering af spuns kan give anledning til støjgener i anlægsfasen. Der vil blive udført en beregning af støjudbredelsen fra de mest støjende aktiviteter i forhold til nærmeste naboer. Støj reguleres i henhold til Københavns Kommunes Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige byggeog anlægsarbejder. De mest støjende processer vil være: 1) Ramning af spuns langs kanalerne, vil pågå ca. 1 måned for hver boligkarré. 2) Ramning af pæle for fundering, og vil pågå ca. to måneder for hver boligkarré. Der kan forventes en del lastbiltrafik i anlægsfasen, men det forventes ikke, at de vejledende grænseværdier for støj overskrides. Det kan være vibrationsgener i forbindelse med nedramning af spuns i anlægsfasen. Det skal undersøges, om der vil være vibrationsgener for naboer. Vibrationer reguleres i henhold til Københavns Kommunes Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige byggeog anlægsarbejder. 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen

6 overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening. Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Projektets karakteristika Ja Nej 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Det forventes, at påvirkningerne fra luftforureningen, der udelukkende genereres fra entreprenørmaskiner og lastbiler under anlægsfasen, vil være begrænsede. På grund af de gode spredningsforhold i området, og den relativt begrænsede varighed af udledningen, forventes det, at udledning af partikler og NO vil overholde gældende grænseværdier. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden I driftsfasen 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden I driftsfasen Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Anlægsarbejdet kan give anledning til støvgener. Det forudsættes derfor, at der træffes foranstaltninger til reduktion af støvgenerne. Der vil ikke være støvgener i driftsfasen Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Anlæg af kanaler kan medføre dårlig vandkvalitet med deraf følgende lugtgener fra rådden tang, hvis det ikke kan sikres, at der bliver en passende vandudskiftning. Resultatet af den hydrauliske modellering (COWI 2013a) viser, at opholdstiden i vandområderne ved Sluseholmen varierer mellem ca. 8 dage i selve havneløbet, dage i de nye kanaler. Resultatet af modelleringen viser, at udgravning af de nye kanaler i Sluseholmen ikke vil medføre væsentlige ændringer af vandets gennemstrømning og opholdstid i selve havneløbet. På basis af de modellerede opholdstider for vandet i de nye kanaler, vurderes lugtgener som følge af stillestående vand og forrådnelse af undervandsvegetation ikke at blive et t problem. Vandets opholdstid de nye kanaler vil være ca dage, hvilket er sammenligneligt med de nuværende forhold i de eksisterende kanaler på Sluseholmen. I ekstreme situationer med vedvarende høje temperaturer og svage vinde kan det ikke udelukkes, at vegetation, der fanges i hjørner og kroge, kan forrådne, men det vurderes ikke at blive anderledes end ved de nuværende forhold.

7 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. I anlægsperioden I driftsfasen Hvis»ja«angives og begrundes omfanget Der kan være behov for belysning i anlægsfasen. Det forudsættes, at lys fra byggepladserne afskærmes, så det ikke giver anledning til lysgener. 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006 Projektets placering Ja Nej 24. Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af den gældende lokalplan Hvis»ja«, angiv hvilke: Hele Teglværkshavnen er omfattet af Tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310, som skal udgøre det planmæssige grundlag for, at "Sluseholmen Syd" kan udbygges med ca. 400 boliger med publikumsorienterede erhverv i stueetagerne. Projektet er i overensstemmelse hermed. 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende byggeog beskyttelseslinjer jf. 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder: jf. Der indvindes ikke råstoffer i området. 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen Området ligger i Københavns Havn. Projektets placering Ja Nej 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. ) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 Der er to 3-registrerede søer (vejvandsbassiner) ca. 400 m (ligger på den anden side af havneløbet i forhold til projektområdet). 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke Det kan ikke udelukkes at søerne er levested for bilag IV-padder. Projektet vil ikke medføre nogen påvirkning af disse søer. 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område Ca. 350 m. Det fredede område Vestamager ligger på den anden side af havneløbet i forhold til projektområdet.

8 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) Natura 2000-område N143 "Vestamager og havet syd for" (habitatområde H127 og fuglebeskyttelsesområde F111) som har sin nordgrænse ved Sjællandsbroen ca. 200 m syd for det planlagte anlæg (se figur 2, efter dette skema). Projektet vil ikke give anledning til påvirkninger af Natura 2000-området, i form af ændret vandgennemstrømning, eller indskrænkning af fourageringsområder for de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Da det således på det foreliggende grundlag kan afvises, at der vil være en påvirkning af Natura 2000-område nr. 143, vil der ifølge Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 1. maj 2007) og den tilhørende vejledning Naturstyrelsen 2011) ikke være pligt til at udarbejde en nærmere konsekvensvurdering for projektet. 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen Der er derfor gennemført beregninger af, om der er risiko for udsivning af forurenende stoffer fra forurenet jord gennem spunsvæggene til havnen og kanalerne (COWI 2014). Beregningerne viser, at koncentrationen de miljøfremmede stoffer ved den beregnede fortynding på en faktor 430 ikke vil medføre overskridelser af marine kvalitetskrav i recipienten og dermed ikke vil medføre en uacceptabel påvirkning af vandkvaliteten og det marine miljø i Københavns Sydhavn. Sedimentet i Københavns Havn er forurenet med forskellige miljøfremmede stoffer; kraftigst med kviksølv, der stammer fra den nedlagte Dansk Sojakagefabrik. Forureningen af kviksølv er størst i Sydhavnen og aftager mod nord. Da al udgravning til nye kanaler foregår bag spuns, afskåret fra selve havnen, er der ikke risiko for ophvirvling og spredning af sediment i forbindelse med udgravningen. Der vil dermed ikke være risiko for påvirkning af det marine miljø eller badevandskvaliteten. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser Der indvindes ikke drikkevand i dette kystnære område. 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening Hele området er registreret som forurenet (V1 og V2) kortlagt. Projektets placering Ja Nej 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en Der er planer om gravning af kanaler og opfyldning til Boligøer ved Enghave brygge og ved Teglholmen, som ligger hhv. ca m og ca. 300 m nord for projektområdet på øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold) Sluseholmen. Projekterne er dog ikke indbyrdes afhængige og vurderes ikke at have kumulative virkninger på vandgennemstrømning eller øvrige miljøforhold i Københavns Havn. 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. Miljøpåvirkningerne er reguleret af lovgivningen og en del af miljøpåvirkningen vil kunne begrænses ved gennemførsel af afværgeforanstaltninger, f.eks. ved valg af arbejdsmetoder, der begrænser virkningen af støj og vibrationer i anlægsfasen. Påvirkningen af Natura 2000-området i anlægsfasen kan undgås, ved at der kun udføres afsluttende anlægsarbejder mod vandsiden, når slusen ved Sjællandsbroen er lukket. Dette vil kun være i en periode på ca. 12 timer i forbindelse med at kanalerne tilsluttes selve havneløbet. Selve kanalafsnittende udgraves tørt og fra landsiden.

9 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Sagsbehandler: Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne»rød/gul/grøn«angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne på virke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt.»Rød«angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og»grøn«en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.

10 Figur 1 Oversigt overplaceringen af de fremtidige kanaler på Sluseholmen Syd. De skraverede arealer er eksisterende landarealer der skal bortgraves, så de i fremt iden bliver til vand. Kanalernes bredde er hhv. 12 og 16 m, som angivet på tegningen.

11 Figur 2 Afgrænsningen af den nordlige del af Natura 2000-område nr. 143 fra Miljøportalen.dk. Det fremgår, at Natura 2000-området ligger syd for slusen, og at den eneste passage for vand fra Københavns Havn til det beskyttede område foregår via slusekammeret, hvor det er muligt at lukke for gennemstrømning i den periode anlægsarbejdet foregår. Referencer COWI 2014a. Sluseholmen Kanalby. Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet Teknisk notat udarbejdet for C.G.Jensen A/S. COWI 2014b. Sluseholmen Kanalby - vurdering af udsivning af miljøfremmede stoffer igennem spunsvæg. Teknisk notat udarbejdet for C.G.Jensen A/S. Københavns Kommune (2005). Tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" med tilhørende tillæg til Kommuneplan Naturstyrelsen Udkast til Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland.