37 Det danske forslag om en sikkerhedskonference (1966)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "37 Det danske forslag om en sikkerhedskonference (1966)"

Transkript

1 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 37 Det danske forslag om en sikkerhedskonference (1966) I maj 1966 orienterede de danske myndigheder deres alliancepartnere om, at Danmark ville foreslå NATO at tage initiativ til en konference om europæisk sikkerhed. Efter nærmere drøftelser i alliancen blev tanken opgivet, da flertallet af medlemslandene fandt, at tiden ikke var den rette for et sådant forslag. Det var især USA, Vesttyskland og Frankrig, der var modstandere af det danske forslag. Fra amerikansk og vesttysk side kredsede kritikken særligt om Sovjetunionens forventede blokering af amerikansk deltagelse og udsigten til, at en konference med østtysk deltagelse ville forhåndsafgøre anerkendelsesspørgsmålet. Forslaget om en europæisk sikkerhedskonference vandt først almindelig tilslutning efter indgangen til 1970 erne. I dette kapitel vil baggrunden for og udviklingen i det danske forslag i 1966 blive undersøgt med særligt henblik på at afdække de bagvedliggende indenrigs- og udenrigspolitiske drivkræfter. Østlige forslag som baggrund Idéen om en sikkerhedskonference havde rødder tilbage til 1954, hvor udenrigsminister Molotov under Berlin-konferencen havde foreslået, at de fire besættelsesmagter traf foranstaltninger til indkaldelse af en europæisk sikkerhedskonference. Selv om USA skulle være med til at indkalde til konferencen, var amerikanerne imidlertid kun tiltænkt observatørstatus under dens afvikling. Dermed forsøgte Moskva at isolere de europæiske sikkerhedsspørgsmål til at være et europæisk anliggende, ikke et NATO-anliggende. Molotovs udspil, der i vid udstrækning sigtede mod at blokere for vesttysk genoprustning og forhindre vesttysk indlemmelse i et vestligt forsvarssystem, blev gennem 1954 fulgt op af en serie sovjetiske forslag. Herefter døde de sovjetiske initiativer ud, og der fulgte en tiårig periode, hvor tanken ikke blev gjort til genstand for nærmere drøftelse. Først under FN s 19. plenarforsamling i 1964 blev sagen genoplivet, da den polske udenrigsminister Adam Rapacki foreslog, at hele spørgsmålet om europæisk sikkerhed burde tages op på en konference med alle europæiske stater samt Sovjetunionen og USA. Modsat de tidlige sovjetiske forslag opererede Rapacki altså med amerikansk deltagelse. Han anførte videre, at drøftelserne også burde gælde Tysklandsproblemet og rustningerne i Europa, og Rapacki bragte ved samme lejlighed sit tidligere forslag fra 1957 om reduktion af militær tilstedeværelse i hjertet af Europa i erindring. Herefter blev idéen berørt gentagne gange fra østeuropæisk side, i særdeleshed fra polsk, men også fra tjekkoslovakisk side. I begyndelsen af DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 171

2 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER blev den østlige aktivitet i sagen øget, og også fra sovjetisk side blev der vist nogen interesse for spørgsmålet, om end Kreml i tråd med de tidlige sovjetiske idéer men altså modsat det polske forslag ikke opererede med amerikansk deltagelse. 1 Indledende vestlig afvisning af de østlige forslag Fra vestlig side havde man i hovedsagen forholdt sig afmålt til de østlige forslag. Og den øjensynlige sovjetiske afvisning af amerikansk deltagelse understregede for mange lande, at tanken var urealistisk. Nogle lande havde udvist en vis interesse for sagen, men dog konsekvent påpeget, at amerikansk (og canadisk) deltagelse var et uomgængeligt krav for etableringen af en konference om europæisk sikkerhed. Således havde f.eks. Storbritanniens udenrigsminister Michael Stewart indledningsvis signaleret nogen interesse for planerne. I et britisk-polsk kommuniké efter Stewarts besøg i Polen i oktober 1965 hed det, at afholdelsen af en konference om sikkerhed og samarbejde ville være nyttig, såfremt forholdene var gunstige og der var sket en grundig forberedelse. Omtrent et halvt år forinden havde en næsten identisk udtalelse fundet vej til et kommuniké efter Stewarts besøg i Prag i april Også på belgisk side var der en vis grobund for idéen. I begyndelsen af 1965 havde Adam Rapacki foreslået den belgiske udenrigsminister Paul Henri Spaak, at der blev organiseret en prækonference med to NATO-lande, to Warszawapagtlande og to neutrale lande. Spørgsmålet om en sikkerhedskonference var dog næppe hovedemnet for mødet mellem Rapacki og Spaak, og det blev ikke nævnt i kommunikéet. Og Spaak berørte heller ikke dette emne under en efterfølgende redegørelse om mødet i Rådet. Senere i 1965 tog Spaak dog tråden op og foreslog polakkerne en indledende konference med tre lande fra hver af de to pagter. Et forslag, som polakkerne nu fandt urealistisk. Fra italiensk side gav de sovjetiske udtalelser i 1966 anledning til en række forsigtigt positive signaler fra såvel udenrigsminister Fanfani som præsident Saragat. 3 Den danske regering udviste fra begyndelsen høflig interesse for Rapackis forslag, men de første konkrete kontakter med polakkerne førte til en afvisning af tanken. Således noterede Hækkerup under viceudenrigsminister Winiewiczs besøg i København i december 1964, at man fra dansk side anså 1 Regeringsudvalget vedrørende Danmarks sikkerhedspolitik, Problemer omkring dansk sikkerhedspolitik. En redegørelse fra det sagkyndige udvalg under regeringsudvalget vedrørende Danmarks sikkerhedspolitik, Udenrigsministeriet København, 1970, bilagsbind, bilag 7, s. 146f; Forslag om en europæisk sikkerhedskonference, referat af 27. maj 1966, UM 5.E.110.a; Danske tanker om vestligt initiativ over for øst, indberetning af 1. juni 1966 fra den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a 2 Forslag om en europæisk sikkerhedskonference, referat af 27. maj 1966, UM 5.E.110.a 3 Forslag om en europæisk sikkerhedskonference, referat af 27. maj 1966, UM 5.E.110.a; indberetning af 14. maj 1966 fra den danske ambassade i Rom, UM 5.E.110.a. 172 DEL III DÉTENTE

3 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG bilaterale kontakter snarere end afholdelse af en sikkerhedskonference for vejen frem. Under Krags og Hækkerups travle besøgsdiplomati i blev spørgsmålet adskillige gange bragt på bane, særligt under Hækkerups besøg i Polen, Tjekkoslovakiet og Bulgarien i efteråret Medens den danske regering i årene i sin østpolitik især havde været optaget af at forbedre forholdet til Sovjetunionen, bl.a. for at imødegå eventuelle problemer i det bilaterale forhold i kølvandet på vedtagelsen af enhedskommandoen og i forbindelse med den danske ansøgning om optagelse i fællesmarkedet, blev det danske fokus fra i stigende grad rettet mod de mindre østeuropæiske lande. 4 Den danske aktivitet var til dels et forsøg på gennem øget kontakt at fremme den spirende nationale selvbevidsthed i disse lande. Herved gjorde man sig forhåbninger om at svække det sovjetiske hegemoni. Man skulle, som Hækkerup udtrykte det i NATO-rådet, forsøge at løsne båndene mellem Sovjetunionen og de små østlande. 5 Gennem 1965 begyndte man fra den danske regerings side at udtrykke sig i forholdsvis positive vendinger om konferencespørgsmålet. På linje med de øvrige mere eller mindre imødekommende NATO-lande blev det dog til stadighed understreget, at en virkeliggørelse af planen ville fordre grundig forberedelse, ligesom amerikansk deltagelse til stadighed blev anset for at være en forudsætning. 6 Danmark bringer et forslag frem Selv om den danske regering havde tilkendegivet interesse for de polske idéer, repræsenterede det danske initiativ i maj 1966 i vid udstrækning et nybrud i dansk NATO-politik. Hidtil havde skiftende danske regeringer stort set konsekvent haft det standpunkt, at kontakten østover ikke skulle gøres til et NATO-spørgsmål, men i stedet skulle forvaltes gennem bilaterale kontakter 4 Se Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume, I blokopdelingens tegn, Dansk udenrigspolitiks historie, bd. 5, Notat af 11. december 1965, UM ad 5.K.2. I 1967 karakteriserede den franske ambassade i København den danske østpolitik som i højere grad drevet af et ønske om at åbne sig mod de små østlande, og mindre mod Sovjetunionen. Statsminister Krag ville gerne, lød den franske vurdering, vise sig som pionér i åbningen mod Øst. En åbning, der ifølge den franske analyse dog var begrænset, da Danmark forblev atlantisk. Ikke mindst, da der hos Krag var en stærk frygt for russerne. Le Danemark et les Pays de l Est, indberetning af 12. juli 1967 fra den franske ambassade i København, Archives diplomatiques, Europe, Danemark , vol. 96, Politique extérieure, Relations aves les Pays de l Est, serie 13, sous-série 23, dossier Ganske vist fremgik dette ikke direkte af det polsk-danske kommuniké efter mødet i Warszawa i december 1965, men i en analyse fra udenrigsministeriet blev det anført, at amerikansk deltagelse måtte have været en dansk forudsætning under drøftelserne. En vurdering, hvis rigtighed blev bekræftet i marginen med et Ja! Forslag om en europæisk sikkerhedskonference, referat af 27. maj 1966, UM 5.E.110.a. DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 173

4 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 med østlandene. Nu argumenterede den danske regering direkte for, at NATO skulle tage et konkret initiativ i denne sammenhæng. Startskuddet til det danske initiativ kom formentlig under en samtale i Pentagon den 17. maj 1966 mellem en repræsentant for den danske ambassade i Washington og den amerikanske forsvarsminister McNamaras nære personlige rådgiver, Arthur W. Barber. Barber henstillede til overvejelse, om den danske regering under det kommende møde i det permanente råd ville anse det for muligt at rejse spørgsmålet om NATO s forhandlingsrolle. Barbers tanke var, at NATO-landene derpå under det følgende ministerrådsmøde i juni i Bruxelles skulle diskutere og træffe en principbeslutning om deres villighed til at forhandle med Sovjetunionen og de østeuropæiske lande om Europas sikkerhed, og i denne forbindelse bringe spørgsmålet om en konference frem. 7 Fra dansk side fulgte man Barbers plan til punkt og prikke. Således sendte udenrigsministeriet den følgende dag en instruks til relevante ambassader om sagen under henvisning til Barbers forespørgsel, som ministeriet imidlertid indskærpede ikke måtte bringes videre. I tråd med Barbers plan pålagde udenrigsministeriet den danske NATO-repræsentation under hånden at informere de øvrige NATO-repræsentationer om, at Danmark på det førstkommende møde i det nordatlantiske råd ville oplyse sine alliancepartnere om, at den danske regering på ministerrådsmødet i Bruxelles i juni ville rejse spørgsmålet om et vestligt initiativ med henblik på mere omfattende forhandlinger om de europæiske sikkerhedsproblemer. I denne forbindelse kunne der tages udgangspunkt i de sovjetiske udtalelser om en konference om de europæiske problemer. 8 Det kan virke påfaldende, at den danske regering straks tog Barbers plan til sig, da den danske ambassade i Washington ikke blot havde bemærket, at Barbers henvendelse var noget uortodoks, men også anført, at Barbers betragtninger blev fremsat som rent personlige. Dog gav ambassaden samtidig udtryk for, at Barbers syn på NATO måtte anses for at være i overensstemmelse med McNamaras til trods for, at dette ikke eksplicit var blevet udtrykt af Barber. Alligevel skal årsagen til den hurtige danske accept af Barbers plan næppe findes i det faktum, at den danske regering i disse år i vid udstrækning var indstillet på at handle i overensstemmelse med USA s politiske ønsker. For Barber havde gjort det klart, at de tanker, han redegjorde for, ikke fandt grobund i State Department. Tværtimod. Barber fastslog, at State Department stadigvæk tænkte i den kolde krigs baner og snarere end at fokusere på 7 NATO-alliancens fremtid, indberetning af 17. maj 1966 fra den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a. 8 Instruksen blev også sendt til en række centrale danske ambassader med henblik på en forhåndsorientering af deres respektive værtslande. Instruks af 20. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, kopi til ambassaderne i Bonn, Bruxelles, Haag, London, Oslo, Ottawa, Paris, Rom og Washington; NATO-alliancens fremtid, indberetning af 17. maj 1966 fra den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a. 174 DEL III DÉTENTE

5 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG konstruktive forslag var optaget af den notekrig med Frankrig, der var en udløber af den bebudede franske tilbagetrækning fra NATO s integrerede kommandostruktur. Således mente Barber ikke, at der inden for nærmeste fremtid kunne ventes noget amerikansk initiativ. Præsident Johnson, derimod, ville ifølge Barber ikke stille sig afvisende over for tanken om en sikkerhedskonference, men kunne ikke handle uden forarbejde fra State Department. Dertil kom, at Johnson næppe ville støtte, at man fra amerikansk side forsøgte at tvinge Europa til at tage et nyt initiativ. En bedømmelse, som ambassaden i Washington påpegede var i overensstemmelse med de synspunkter, som den amerikanske præsident kort forinden havde givet udtryk for under sine samtaler med Krag under dennes besøg i Det Hvide Hus i april Barbers syn på State Department vakte nogen genklang hos den danske ambassade i Washington, som bemærkede, at flere iagttagere i Washington havde noteret sig, at State Department gennem nogen tid havde virket passiv over for nye tanker om Europa. Hvorvidt denne passivitet skyldtes manglende vilje eller evne stod dog ikke den danske ambassade klart. At State Department støttede sig til ældre statsmænd som Dean Acheson og John McCloy antydede ifølge ambassaden desuden, at man foretrak at holde sig til afprøvede synspunkter. Men det var ikke kun Barbers manglende forventninger til nybrydende tænkning i State Department, som den danske ambassade kunne genkende. Ambassaden fandt, at Barbers synspunkt i denne sag i det hele taget stemte ganske godt med de betragtninger, som fra dansk side er blevet fremført. Ikke blot under forhandlinger mellem de 14, altså NATOlandene fraset Frankrig, men også under Krags nylige besøg i Washington. 10 Den danske regerings tilegnelse af Barbers plan skyldtes derfor sandsynligvis, at de grundlæggende synspunkter var sammenfaldende med de danske. Jorden var således gødet til et sådant initiativ. 11 Det var da næppe heller overraskende, at den danske regering i hovedsagen kunne dele de synspunkter, som Arthur Barber fremsatte, da det må formodes, at Barber har været opmærksom på, hvilke budskaber, der kunne ventes at finde klangbund blandt danske beslutningstagere. Barber havde også nogen erfaring i dansk tankegang, da han i 1965 havde deltaget i politiske konsultationer i København om nedrustning. Barbers valg af Danmark som frontløber var givetvis påvirket af, at Danmark havde virket mere imødekommende end de fleste vestlige lande over for tanken om en sikkerhedskonference. Desuden havde Krag mindre end to uger forinden i en kronik i Information slået til lyd for en gennem- 9 NATO-alliancens fremtid, indberetning af 17. maj 1966 fra den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a. 10 Sst. 11 Borring Olesen og Villaume, I blokopdelingens tegn. DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 175

6 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 tænkning af NATO s politiske mål som følge af den politiske udvikling siden Krag understregede, at situationen ikke gav anledning til svækkelse eller opløsning af alliancen. Men [h]vor man i 1949 lagde hovedvægten på at sikre forsvaret, kan det overvejes i dag at tillægge NATO opgaver med at forhandle med østblokken og opnå fremskridt på de afgørende afspændingsfelter. 12 Dermed havde Krag anslået en politisk kurs, hvor forslaget om en sikkerhedskonference ikke var et unaturligt skridt. Denne udmelding blev da også efterfølgende fremhævet i en amerikansk analyse, da State Department søgte at klarlægge bevæggrundene for det danske initiativ. 13 Det var muligvis også en sådan politisk udvikling Krag havde haft i tankerne, da han under en samtale med præsident Johnson i november 1963 nævnte ønskeligheden af, at de nye regeringschefer mødtes for at skabe ny dynamik i forbindelse med udvikling af alliancen på områder, hvor fremskridt syntes mulige. 14 Tilsvarende havde Hækkerup i december 1965 erklæret i Rådet, at NATO-landene skulle fastholde og styrke NATO som et virkemiddel for fred. 15 Men på trods af, at der i første halvdel af 1960 erne kan konstateres en vis kontinuitet i den danske regerings syn på NATO s afspændingspolitiske rolle, synes foråret 1966 at repræsentere en udvikling i den danske afspændingspolitiske tilgang. For trods tilkendegivelser om NATO s afspændingsdimension havde Danmark i praksis fastholdt den strenge fokusering på bilaterale kontakter som udgangspunktet for afspændingspolitiske tiltag. Ikke blot havde den danske regering i december 1964 afvist sikkerhedskonferencetanken under henvisning til, at afspændingen mellem Øst og Vest i stedet burde håndteres gennem bilaterale forbindelser. Heller ikke et Europaråds-initiativ om en samlet tilnærmelse til østlandene havde vundet dansk tilslutning. Også her blev bilaterale kontakter fremhævet som mere hensigtsmæssige. Nu var tiden dog åbenbart moden til, at NATO indtog en fremtrædende plads i de konkrete afspændingspolitiske tiltag over for Øst. Udenrigsmini- 12 Nye opgaver bør overvejes for NATO i dag, kronik af Jens Otto Krag, Information 5. maj Få dage efter at Barber havde præsenteret sine tanker for ambassaden i Washington udtalte Krag sig igen over samme tema, da han den 19. maj 1967 modtog den såkaldte Karls-pris i Aachen. Bo Lidegaard, Jens Otto Krag , 2001, s Intelligence Note to the State Secretary, 12. august 1966, NFS, Country File, Denmark Memos, box 168, doc. 112, Lyndon Baines Johnson Library, Austin, TX. (LBJL). 14 Krag argumenterede samtidig for, at alliancen derved kunne demonstrere den overordnede politiske enighed. Lidegaard, Jens Otto Krag , s Anna Locher og Christian Nünlist, No Easy Road to Détente: Conflicting NATO Perspectives in View of Détente , upubliceret paper til PHP koldkrigskonference i Dobbiaggo, august 2002, s I årene havde Danmark ved en række lejligheder antydet ønskeligheden af en udvidelse af alliancens virkefelt. Der var imidlertid lande, der fra havde argumenteret stærkere og mere vedholdende for en større rolle til NATO i den afspændingspolitiske proces. Især Belgien, Norge og Canada var frontløbere, medens den danske indsats i hovedsagen syntes at kredse om ønsket om en détente, der også gjaldt Europa, ikke kun supermagterne. NATO s nærmere rolle i denne sammenhæng blev tilsyneladende kun sjældent berørt fra dansk side. 176 DEL III DÉTENTE

7 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG steriets redegørelse fra 1970 beskriver det danske synspunkt som, at [e]t eventuelt initiativ til en konference burde baseres på enighed i alliancen, men ikke tages af alliancen som sådan. 16 En formulering, som byggede direkte på Hækkerups tale på ministerrådsmødet i juni Den nærmere karakter af alliancens rolle i forløbet omkring konferencen fremstår imidlertid ikke helt så entydigt af de indledende danske udmeldinger, der antyder, at NATO i tråd med Arthur Barbers forslag ikke bare skulle optræde i rollen som indbyder, men måske ligefrem som egentlig forhandler. I den første danske instruks til brug for den danske NATO-repræsentations forhåndsorientering af NATO-kollegerne stod, at det måtte være klart, at hvis konferencen skulle have håb om at give resultater, måtte forhandlingerne fra vestlig side føres med NATO-alliancen som et fast udgangspunkt. 18 De efterfølgende drøftelser i NATO tydede dog klart på, at et sådant perspektiv ikke var ønskeligt. Et argument lød, at en forhandling med NATO og Warszawapagten som udgangspunkt ville indebære en principiel ligestilling af de to alliancer og dermed accept af den østlige militæralliance, hvilket ikke blev anset for hensigtsmæssigt. Og i slutningen af maj formulerede udenrigsministeriet det danske synspunkt som, at om end man som udgangspunkt forestillede sig, at alle landene fra de to alliancer deltog i konference, var dette ikke udtryk for, at det var organisationerne som sådan, der forhandlede. I praksis ville det måske blive the hard core, der repræsenterede NATO-landene. 19 Dermed blev det endelige danske standpunkt, at alliancen var det forum, hvori drøftelser om afspænding skulle foregå, og hvor tanken og planerne om en konference skulle undfanges, men at det var de enkelte NATOlande, der skulle tage initiativet til at indbyde til konferencens afholdelse og også disse lande, der skulle deltage som individuelle forhandlere. Formentlig skyldtes uklarheden i de danske udmeldinger for det første et ikke helt solidt forarbejde, hvorfor man fra dansk side ikke til fulde havde gjort sig den konkrete udvikling og rollefordeling klart. Og for det andet, at de danske myndigheder af samme årsag indtog en ret fleksibel holdning i spørgsmålet, hvorfor planen syntes at udvikle sig undervejs under hensyntagen til alliancepartnernes indledende reaktioner. Det står dog klart, at NATO under alle omstændigheder skulle påtage sig en mere aktiv og synlig funktion i afspændingstiltag over for Øst. 16 Problemer omkring dansk sikkerhedspolitik, bilagsbind, bilag 7, s Udklip fra hemmeligt referat (xnr. 7/35) af 16. juni vedrørende NATO-ministerrådsmødet i Bryssel, juni 1966, UM 5.E.110.a. 18 Instruks af 20. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, kopi til ambassaderne i Bonn, Bruxelles, Haag. London, Oslo, Ottawa, Paris, Rom og Washington. UM 5.E.110.a. 19 Danske tanker om et vestligt initiativ overfor Øst, instruks af 27. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a; Danske tanker om et vestligt initiativ over for øst, indberetning af 1. juni 1966 fra den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a. DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 177

8 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 det lysner i øst Et af omdrejningspunkterne for den danske beslutning om at styrke NATO s afspændingsindsats ved at foreslå alliancen at bringe et konferenceforslag frem var den politiske udvikling, der syntes at være under opsejling i østlandene. Medens man fra dansk side i begyndelsen havde forholdt sig tøvende om end principielt interesseret til det polske forslag, blev den danske opmærksomhed skærpet fra omkring årsskiftet , hvor de danske myndigheder begyndte at rette fokus mod den tilsyneladende bevægelse i østlandenes politik. Udenrigsministeriet fandt det således meget interessant, at den polske viceudenrigsminister Winiewicz i det tidlige forår 1966 havde erklæret, at tanken om en sikkerhedskonference nu havde støtte fra samtlige Warszawapagtlande. 20 I det danske udenrigsministeriums første instrukser om det danske konferenceinitiativ til brug for den danske NATO-repræsentations forberedende arbejde optrådte den seneste politiske udvikling i Østeuropa, ikke mindst i Rumænien, som en afgørende baggrundsfaktor. En udvikling, der nu gjorde et vestligt initiativ over for Sovjetunionen mere realistisk. Fra vestlig side kunne man tage udgangspunkt i de tilkendegivelser, der er fremsat fra sovjetisk side om det ønskelige i afholdelse af en konference om europæiske problemer. Det vil næppe være utænkeligt, at Sovjetunionen ville acceptere amerikansk deltagelse i en sådan. 21 Denne positive forventning til den sovjetiske stilling fandt nogen støtte i Bresjnevs og Gromykos udtalelser under den 23. sovjetiske partikongres, hvor de begge havde tilkendegivet en positiv holdning til konferencetanken uden at kommentere deltagerkredsen nærmere. Men andre sovjetiske udmeldinger om konferencetanken havde indeholdt mere eller mindre klare antydninger af, at amerikansk deltagelse i en sådan konference ikke var aktuel. Da Gromyko under en pressekonference i Rom i slutningen af april 1966 udtalte sin støtte til indkaldelse til konferencen, havde han samtidig stillet sig afvisende over for udsigten til amerikansk deltagelse. Tilsvarende opererede Kreml i sit svar af 18. maj 1966 på en tysk fredsnote af 25. marts 1966 ikke med amerikansk deltagelse, da sikkerhedskonferencetanken blev fremført som en mulighed. Forhandlingerne skulle stå mellem europæiske stater. 22 Når de danske myndigheder alligevel fandt, at Kreml kunne forventes at acceptere amerikansk deltagelse skyldes det, at Gromykos afvisende erklæring på mødet i Rom blev anset for at være udsprunget af karakteren af det spørgsmål, han fik stillet. Et spørgsmål, som ifølge den danske vurdering havde provokeret eller tvunget ham ind i en ikke 20 Forslag om en europæisk sikkerhedskonference, referat af 27. maj 1966, UM 5.E.110.a. 21 Instruks af 20. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, kopi til ambassaderne i Bonn, Bruxelles, Haag. London, Oslo, Ottawa, Paris, Rom og Washington, UM 5.E.110.a. 22 Forslag om en europæisk sikkerhedskonference, referat af 27. maj 1966, UM 5.E.110.a. 178 DEL III DÉTENTE

9 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG planlagt erklæring. Udenrigsministeriet vurderede derfor i slutningen af maj 1966, at den sovjetiske stilling til spørgsmålet om amerikansk deltagelse endnu ikke var afklaret. 23 Om end ud fra andre præmisser havde Arthur Barber i sin redegørelse over for den danske ambassade i Washington nået en lignende konklusion. Fra samtaler med sovjetiske kontakter havde Barber fået den opfattelse, at Moskva næppe ville stille sig på bagbenene ved udsigten til amerikansk deltagelse i en europæisk sikkerhedskonference, hvis de vesteuropæiske lande ønskede det, og USA selv viste en positiv indstilling. Ifølge Barbers oplysninger var Gromykos negative udtalelser om amerikansk deltagelse et resultat af en beslutning hos på højeste niveau, der var truffet under skelen til den afvisende amerikanske holdning, som man fra sovjetisk side mente, var tilkendegivet under fortrolige kontakter. 24 Under et nyt møde sidst i juni 1966 i Pentagon mellem Barber og en dansk diplomat havde amerikaneren erklæret sig enig i, at der var en oprigtig interesse i de østeuropæiske lande for en Øst-Vest-forhandling. For så vidt angår de østlige motiver til konferencen mente Barber at kunne spore en polsk frygt for, at de europæiske problemer en dag skulle blive løst ved en amerikansk-tysk-sovjetisk aftale hen over hovedet på Polen. 25 Den seneste forskning peger da også på, at de polske initiativer omkring europæiske sikkerhedsproblemer i nogen udstrækning var drevet af et ønske om at opnå en sikkerhedsgaranti, der ikke alene var givet af Sovjetunionen. 26 Dermed kan det formodes, at polakkernes hovedmål med konferenceforslaget faktisk var reelle afspændingsforhandlinger med Vesten. Ikke desto mindre står det klart, at man i de følgende år fra såvel ungarsk som østtysk side internt i østblokken pointerede, at undergravning af NATO var et hovedformål med konferencen. 27 Den danske opmærksomhed omkring bevægelsen i Øst kom også til udtryk under udenrigsminister Hækkerup redegørelse for det danske initiativ omtrent en uge efter, at de første danske følere blev udsendt i maj Da Hækkerup redegjorde for det danske kursskifte, advokerede han for, at den seneste østeuropæiske interesse var reel. Dermed også forstået, at de tidligere østlige forslag var præget af taktiske manøvrer og spilfægteri. Hækkerup erindrede om, at man fra polsk side ikke havde fundet anledning til at gå dybere ind i Spaaks forslag under samtaler med polakker om en foreløbig konfe- 23 Sst. 24 NATO-alliancens fremtid, indberetning af 17. maj 1966 fra den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a. 25 Danske tanker om vestligt initiativ, indberetning af 31. maj 1966 fra den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a. 26 Adam Daniel Rotfeld, A Polish View i Richard Davy (ed.), European Détente: A Reappraisal, 1992, s. 174f. 27 Se kapitel 42. DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 179

10 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 rence med enkelte vestlige, østlige og neutrale lande. 28 Udviklingen red imidlertid stærkt i Østeuropa, hævdede Hækkerup. Han fandt, at der var tegn på, at et virkeligt skred var i gang i Østeuropa, og at de østeuropæiske lande efter alt at dømme faktisk var indstillede på at gennemføre en konference. Ikke mindst de sovjetiske udtalelser tydede herpå. Tiden var en anden nu, og klimaet var gunstigt. Nu skulle der smedes. På forkant Når udenrigsminister Hækkerup under ministerrådsmødet i Bruxelles understregede, at NATO måtte sætte sig selv i stand til at agere, d.v.s. at tage initiativer for at nedbryde den kolde krigs fronter og dermed ikke blot reagere på de østlige forslag, 29 antydede det en yderligere dimension i det danske fokus på de nu tilsyneladende mere substantielle østlige tiltag. Der var ikke udelukkende tale om håb om og tro på, at der nu viste sig muligheder, der ikke havde været tidligere, I vid udstrækning virkede det formodede optræk til yderligere østlige udspil som katalysator for et vestligt initiativ, således at NATO i den hækkerupske tankegang ikke blev udstillet som en organisation på bagkant med udviklingen, men som en aktiv og dynamisk aktør i fredens tjeneste. Over for den amerikanske NATO-ambassadør Harland Cleveland pointerede Hækkerup, at man havde modtaget underretning om, at den jugoslaviske regering var ved at barsle med en indkaldelse til en europæisk interparlamentarisk konference, som skulle finde sted i Stockholm til efteråret. Derfor ville det være at foretrække, om regeringerne i de vestlige lande havde taget et forudgående initiativ. 30 Den øgede substans i de østlige initiativer fordrede, at man fra vestlig side kom østlandene i forkøbet, så de ikke kunne lukrere på den forventede propagandaeffekt. Det blev tydeligt udtrykt af Hækkerup, da han i nævnet sagde, at propagandaværdien af at indkalde til en sikkerhedskonference ikke måtte overlades Sovjetunionen. 31 Det var altså ikke blot den længe ventede åbning, der kom, og som nu skulle gribes. Det var i høj grad også udsigten til, at østlandene nu åbenlyst demonstrerede vilje til forhandlinger, mens NATO risikerede at komme til at fremstå som den tøvende og reaktionære part. 28 Hækkerup i udenrigspolitisk nævn, 31. maj Denne vurdering var muligvis ikke ganske dækkende for den polske politik. Der har således været argumenteret for, at Rapackis reservation måske snarere skyldtes, at Polen på dette tidspunkt ligesom de øvrige Warszawapagtlande var bundet af et sovjetisk dekret om, at NATO og afspænding var to helt uforenelige størrelser, hvorfor et sådant intimt samarbejde ikke blev anset for muligt. 29 DIIS fremhævelse i citatet. Udklip fra hemmeligt referat (xnr. 7/35) af 16. juni vedrørende NATO-ministerrådsmødet i Bryssel, juni 1966, UM 5.E.110.a. 30 Referat af møde i udenrigsministeriet fredag den 20. maj 1966 kl i anledning af ambassadør Clevelands besøg i Danmark, 23. maj 1966, UM 5.E.110.a. 31 Hækkerup i udenrigspolitisk nævn, 31. maj DEL III DÉTENTE

11 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Behovet for et NATO-initiativ opstod imidlertid ikke kun af den øjensynlige bevægelse i øst. Også i den vestlige lejr var der tilsyneladende bilaterale initiativer under opsejling, som kunne skabe politiske problemer for NATO ved at udstille den vestlige alliance som passiv og forældet. I februar-marts 1966 havde præsident de Gaulle bebudet, at Frankrig ville trække sig ud af NATO s integrerede militære kommandostruktur. Dette havde givet anledning til en af de mest alvorlige kriser i NATO s historie. I kølvandet på krisen var de danske myndigheder bekymrede for, at de Gaulle under sit forestående besøg i Moskva ville rejse forslaget om en europæisk sikkerhedskonference. 32 Set fra et dansk perspektiv var det ønskeligt, om NATO kunne komme de Gaulle i forkøbet. Således var den franske præsidents forestående rejse til Moskva blandt Hækkerups argumenter for det danske initiativ under en samtale med den amerikanske NATO-ambassadør forud for den indledende danske orientering i rådet. 33 Omtrent en uge senere udtalte Hækkerup sig ad lignende linjer i udenrigspolitisk nævn, da han pointerede, at det kunne være ønskeligt, om man forhindrede de Gaulle i at tage patent på konferencetanken. 34 Og under en fortrolig samtale med Belgiens nye udenrigsminister Pierre Harmel understregede Hækkerup, at det ud fra det, han kaldte en taktisk betragtning, var vigtigt, om man nåede så langt som muligt med dette forslag, idet man herigennem skulle have mulighed for under alle omstændigheder at tage vinden ud af sejlene på de Gaulle under den forestående Moskva-rejse. 35 Det var klart, at fransk succes med bilaterale forhandlinger med russerne og etablering af en konference ville kaste et uheldigt lys på den nordatlantiske alliance. Den NATO-kritiske opinion ville kunne slå på, at Frankrig efter at have trukket sig ud af alliancen kunne skabe positive resultater, hvilket NATO ikke havde evnet eller ønsket. Den danske regering var imidlertid opmærksom på, at Frankrig nødigt skulle sættes helt ud på et sidespor. Således påpegede Hækkerup over for Harmel videre ønskeligheden af, at sagen blev rejst i et NATO-forum, hvor Frankrig selv var til stede, således at man fra fransk side havde mulighed for at støtte forslaget om et NATO initiativ. Men selv om forslaget kun kunne opnå støtte fra 14 af NATO s 15 medlemmer, ville de Gaulles muligheder for at tage et Øst-Vest initiativ være svækket betydeligt. Fra fransk side var man helt på det rene med denne drivkraft bag det danske initiativ. Således note- 32 Præsident de Gaulle havde først nævnt tanken i februar 1965, da han under en pressekonference nævnte muligheden for en konference mellem Tysklands naboer mod øst, vest, nord og syd. Forslag om en europæisk sikkerhedskonference, referat af 27. maj 1966, UM 5.E.110.a. 33 Referat af møde i udenrigsministeriet fredag den 20. maj 1966 kl i anledning af ambassadør Clevelands besøg i Danmark, 23. maj 1966, UM 5.E.110.a. 34 Et argument, som Per Federspiel dog betvivlede i sig selv skulle være betydningsfuldt nok til at motivere et så markant dansk initiativ. Hækkerup og Federspiel i udenrigspolitisk nævn, 31. maj Samtale mellem udenrigsministrene Hækkerup og Harmel den 4. juni 1966, referat af 6. juni 1966, UM 5.E.110.a. DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 181

12 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 rede den franske militærattaché i København, at formålet havde været at rive tæppet væk under de Gaulle. 36 Et synspunkt, som i øvrigt også i en amerikansk analyse af det danske initiativ blev fremhævet som en af hoveddrivkræfterne. 37 Foruden bekymringen for at få udstillet NATO som en utidssvarende organisation kan det danske ønske om at fratage de Gaulle initiativet desuden have fundet inspiration i Arthur Barbers advarsel om, at franskmændene ikke måtte repræsentere det europæiske ønske om en sikkerhedskonference, da en situation med Paris som eneste fortaler for en løsning i Europa ville medføre, at State Department ikke ville tage sagen op af irritation over de Gaulle. 38 NATO s sammenhængskraft Den danske bekymring for de Gaulles ventede tiltag over for russerne stak dybere end blot ønsket om at komme generalen i forkøbet. Ikke mindst, da de Gaulle videre forventedes at forhandle direkte med Moskva om en europæisk sikkerhedsordning. Ifølge en senere analyse fra den danske ambassadør i Paris var hovedmotiverne for de Gaulles besøg for det første at mindske spændingen mellem Frankrig og østblokken, for det andet at obstruere USA og Sovjetunionen i at afgøre verdenspolitikken hen over hovedet på Europa altså Frankrig og for det tredje at gardere sig mod en latent trussel mod eventuelle tyske aspirationer om at blive den førende magt i Europa. 39 Under en samtale mellem Krag og den vesttyske kansler Erhard, havde kansleren, der af Krag blev betegnet som stærkt anti-de Gaulle, erklæret, at generalen mente, at han kunne dominere Europa og træffe aftaler direkte med Moskva om sikkerhedspolitiske løsninger, der kunne garantere Europa og isolere USA. Krag noterede i sin dagbog: Jeg er ikke helt uenig. De Gaulle er da også den mest urealistiske politiker i dag. 40 Regulære forhandlinger på bilateral basis om løsning af Europas sikkerhedsproblemer ville ikke styrke alliancens sammenhængskraft, men snarere forstærke krisen inden for NATO. Den danske regering fulgte en politisk kurs, som med alle midler søgte at undgå optræk til forstærkelse af NATO s krise. Dette kom bl.a. til udtryk ved, 36 Indberetning af 2. juni 1966 fra den franske militærattaché i København, Service Historique de l Armée de Terre, 14 S, Rapports des attachées au Danemark. 37 Research Memorandum, State Department, 1. juli 1966, NFS, Country File, Denmark Memos, box 168, doc LBJL. 38 NATO-alliancens fremtid, indberetning af 17. maj 1966 fra den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a. 39 Ambassadøren understregede, at der ikke var noget unaturligt i, at USSR lytter til de franske toner: Frankrigs politik inden for NATO vil stort set værdsættes i Sovjetunionen. Den franske statschefs brutale anti-amerikanske propaganda i et vist omfang ligeså. Imidlertid påpegede den danske ambassadør, at det var muligt, at Sovjetunionen sadlede om, da USA dog var en mere jævnbyrdig partner, jf. Ministerpræsident Kosygins besøg i Frankrig , notat af den danske ambassadør i Paris, Erik Schram-Nielsen, ABA, Jens Otto Krags privatarkiv. 40 Lidegaard, Jens Otto Krag , s. 286 (dagbogsnotat fra 22. maj 1966). 182 DEL III DÉTENTE

13 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG at den danske regering sammen med Canada arbejdede vedholdende for, at alliancens politiske hovedkvarter forblev i Frankrig, og ikke i forlængelse af den franske tilbagetrækning blev flyttet, som det havde været tilfældet med det militære hovedkvarter. Det danske standpunkt var, at NATO s interesser ville være bedst tjent ved, at Rådet kunne forblive i Paris. En flytning ville set med danske øjne have den største politiske betydning og kunne blive udlagt på den måde, at kløften mellem Frankrig og dets allierede var blevet yderligere uddybet. 41 I løbet af efteråret 1966 renoncerede Danmark dog på sin modstand mod flytningen, da det stod klart, at Canada og Danmark var isoleret i dette spørgsmål, og at yderligere modstand kun måtte forventes at skabe irritation hos de øvrige NATO-lande. Fra den danske regerings side blev det dog fastholdt, at man anså dette skridt for politisk uklogt. Den forsigtige danske kurs over for Frankrig var allerede forinden kommet til udtryk, da NATO på britisk foranledning i ugerne efter de Gaulles varsel om fransk exit forberedte et stærkt formuleret brev til Paris. Som Hækkerup noterede i nævnet, måtte det erkendes, at den foreslåede erklæring var temmelig polemisk mod Frankrig, og fra dansk side fandt man det klogest at vente med en reaktion, indtil franskmændene fik lejlighed til at redegøre nærmere for deres beslutning. Den britisk initierede reaktion risikerede ifølge den danske regering at øge afstanden til Frankrig yderligere. 42 Den konsekvent bløde danske kurs over for Frankrig skal ikke blot ses i lys af ønsket om at undgå yderligere konflikter internt i alliancen. Den danske hensyntagen til Frankrig skal også ses på baggrund af den stærkt kritiske britiske holdning til den franske politik og de formodede vanskeligheder for en fælles britisk-dansk indtræden i det europæiske fællesmarked, der knyttede sig dertil. En udflytning af hovedkvarteret fra Paris kunne således ifølge Hækkerup befrygtes at skabe fransk modvilje mod Storbritannien i andre politiske relationer. 43 Endelig må det påpeges, at en udflytning af hovedkvarteret risikerede at åbne en flanke for østlig propaganda. Den sovjetiske presse var da heller ikke sen til at fremhæve overvejelserne om flytning af det politiske hovedkvarter som NATO s afstraffelse af et medlemsland, der ikke fulgte den aggressive vestlige politik, der var dikteret af USA. Således tog det danske udenrigsministerium i november 1966 til efterretning, at man fra sovjetisk hold fremførte, at [s]kjult bag talen om nødvendigheden af at have det politiske organ sammen med blokkens militære organ ligger ønsket om at isolere den upålidelige allierede, som Frankrig ifølge opfattelsen på den anden side af Atlanterhavet er. Denne sovjetiske vurdering gik hånd i hånd med fremhævelsen af, at Frankrigs NATO-politik var et produkt af dette lands sobre holdning til de europæiske problemer. En politisk kurs, der efter sovje- 41 Indberetning af 20. oktober 1966 fra den danske repræsentation i NATO, UM 105.G.1.a. 42 Hækkerup i udenrigspolitisk nævn, 11. marts Hækkerup i udenrigspolitisk nævn, 25. oktober DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 183

14 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 tisk opfattelse vandt stadig flere tilhængere på trods af Bonn-Washington-aksens forsøg på at tvinge de to landes allierede til at leve efter den kolde krigs love. 44 Det danske udenrigsministerium havde allerede i juni 1966 noteret sig den sovjetiske presses eksplicitte fremhævelse af Frankrig som foregangsland for såvel opløsningstendenser inden for NATO som for ethvert initiativ til øst-vest tilnærmelser af den ene eller anden art. 45 Et måske endnu mere presserende problem i forbindelse med de Gaulles enegang over for Kreml var udsigten til, at det tyske problem ville blive accentueret yderligere. Under en samtale med den amerikanske NATO-ambassadør påpegede Hækkerup, at de Gaulles initiativ var ubehageligt især på grund af dets implikationer med hensyn til en eventuel tysk nationalisme, som ville være til stor fare for freden i Europa. 46 Den risiko, som den danske regering så i forbindelse med Vesttysklands mulige reaktion, bestod af flere elementer. For det første ville Forbundsrepublikken muligvis føle sig kaldet til at følge det franske eksempel og indgå i direkte bilaterale forhandlinger med Moskva om løsningen af sikkerhedsspørgsmål, altså genforeningsspørgsmålet. Som nævnt ovenfor var den franske aktion i sig selv en trussel mod NATO s sammenhængskraft, men udsigten til at Forbundsrepublikken efterfulgte det franske eksempel, virkede sandsynligvis endnu mindre betryggende på den danske regering. Selvstændig vesttysk optræden på verdensscenen i forbindelse med større sikkerhedsforhandlinger blev givetvis ikke anset for ønskelig. 47 For det andet måtte Forbundsrepublikken under alle omstændigheder forventes at lukrere på den franske tilbagetrækning ved dermed at overtage rollen som den stærkeste europæiske NATO-partner. En styrkelse af Vesttysklands politiske og militære indflydelse i alliancen var ikke i Danmarks interesse. De danske myndigheder havde i flere år været meget opmærksomme på tegn på styrkelse af den vesttyske magtposition internt i alliancen. Således havde den danske NATO-ambassadør i 1964, Erik Schram-Nielsen, understreget, at det var at vente, at Forbundsrepublikken efterhånden som 44 Sovjetpressen om NATO-rådets beslutning om at flytte til Belgien, indberetning af 2. november 1966 fra den danske ambassade i Moskva, UM 105.G.1.a. 45 Sovjetiske reaktioner på NATO-mødet i Bryssel og på det danske NATO-initiativ, 16. juni 1966, UM 5.E.110.a. 46 Referat af møde i udenrigsministeriet fredag den 20. maj 1966 kl i anledning af ambassadør Clevelands besøg i Danmark, 23. maj 1966, UM 5.E.110.a. 47 Selv om Hækkerup ikke eksplicit udtrykte netop denne dimension i implikationerne for tysk nationalisme, var der næppe tvivl om, at det var et af perspektiverne. En samtidig amerikansk kilde refererer også dette aspekt som én af drivkræfterne bag det danske sikkerhedskonferenceforslag. Vurderingen kan måske understøttes af, at samtlige af analysens øvrige fremhævede motiver bag den danske politik i dag bekræftes af de interne danske dokumenter. Den danske opmærksomhed omkring den østlige bevægelse i retning af større lydhørhed over for afspændingsforhandlinger underspilles dog af analysens ophavsmand, som heller ikke har været vidende om Arthur Barbers henvendelse. Da analysen er udfærdiget i State Department synes dette forhold ikke overraskende, men understreger, at Barbers udtalelser næppe var amerikansk spilfægteri over for Danmark. Research Memorandum, State Department, 1. juli 1966, NFS, Country File, Denmark Memos, box 168, doc. 113, LBJL. 184 DEL III DÉTENTE

15 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG den fik fodfæste i NATO, ville tilstræbe at få den Platz in der Sonne, Det Tyske Rige traditionelt kræver. 48 Dette perspektiv blev nu pludselig aktuelt. Netop for at imødegå tyske følgeproblemer af de uvelkomne franske tiltag, understregede Per Hækkerup over ambassadør Cleveland, at man fra dansk side lagde stor vægt på, at solidariteten mellem De 14 blev bevaret, hvilket måtte betragtes som en grundlæggende forudsætning for NATO s fortsættelse. 49 Netop spørgsmålet om alliancens sammenhængskraft havde stået centralt i Arthur Barbers argumentation over for danskerne. Han havde understreget, at man i tilfælde af succes med konferencen kunne bevare den vestlige solidaritet inden for NATO. Alliancen skulle være klar til et initiativ og til at virke som redskab for forhandling mellem Øst og Vest. Ellers ville grunden skride under alliancen. 50 Barbers forslag til danskerne skal da formentlig også ses som et forsøg på at modvirke den uheldige udvikling i NATO, som fulgte i kølvandet på den franske tilbagetrækning fra den integrerede militære kommandostruktur i Det franske exit havde medført en alvorlig konflikt mellem Frankrig og NATO-landene i almindelighed, men særligt med USA og Storbritannien. En konflikt, som indeholdt kimen til for alvor at splitte NATO. Da der samtidig især blandt mange europæiske NATO-lande florerede ønsker om détente, kunne det danske initiativ medvirke til at forhindre yderligere splittelse og samle alliancens lande om noget positivt. At dette var Barbers motivation for at sætte NATO s afspændingspolitiske rolle på dagsordenen understøttes af, at han mindre end et halvt år forinden havde foreslået en fremgangsmåde skåret over samme læst for at løse andre begyndende politiske problemer inden for alliancen, før de udviklede sig til regulære kriser. 51 Det er uklart, om man fra dansk side faktisk delte Barbers vurdering af NATO s forventede overlevelsesmuligheder. I det mindste antyder den senere udenrigsministerielle behandling af Harmel-rapporten, at centralt placerede beslutningstagere fandt, at alliancen nok skulle klare sig, men at der var et 48 Voksende tysk indflydelse i NATO, indberetning af 14. april 1964 fra den danske repræsentation i NATO, UM 105.S.19.a. 49 Referat af møde i udenrigsministeriet fredag den 20. maj 1966 kl i anledning af ambassadør Clevelands besøg i Danmark, 23. maj 1966, UM 5.E.110.a. 50 NATO-alliancens fremtid, indberetning af 17. maj 1966 fra den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a; instruks af 20. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, kopi til ambassaderne i Bonn, Bruxelles, Haag, London, Oslo, Ottawa, Paris, Rom og Washington, UM 5.E.110.a. 51 I forbindelse med genforeningsspørgsmålet havde Barber nævnt, at USA på baggrund af det stadigt stærkere fokus på dette spørgsmål inden for NATO-kredsen, næppe kunne holde sagen på lavt blus meget længere. Såfremt USA skulle fastholde støtten fra de europæiske NATO-lande, der korrekt eller ukorrekt troede, at russerne muligvis ville kunne tilslutte sig et evolutionary program, fordrede situationen en udtalelse, der afspejlede behovet for en løsning på spørgsmålet, som var acceptabel for såvel Vest- som Østeuropa. Dette på trods af, at Barber selv fastslog, at tanker om tidlig genforening tydeligvis var illusoriske. Foreign Relations of the United States, , vol. XV, Washington, 1983, s DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 185

16 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 Forsvarsministermøde i NATO, 14. december 1966 i Paris. Ministrene forbereder sig på at gå ind i salen. (NATO Photo) 186 DEL III DÉTENTE

17 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG nærliggende behov for en opprioritering af NATO s afspændingspolitiske profil (se kapitel 38). Det ændrer dog ikke ved, at man fra dansk side så med bekymring på de konsekvenser for NATO s sammenhængskraft, som fulgte i kølvandet på det franske exit og udsigten til efterfølgende franske initiativer over for Kreml. Såfremt NATO kunne signalere sammenhold, enighed og udviklingsvilje, kunne opmærksomheden blive ledt væk fra den beklagelige situation som fulgte af de Gaulles politik. Dette perspektiv i den danske politik blev berørt i pressen, og kort efter kunne den franske militærattaché rapportere, at danske kilder havde bekræftet, at et hovedformål med lanceringen af det danske konferenceforslag havde været at begrænse diskussionerne om Frankrig under NATO-drøftelserne. 52 Dette havde tilsyneladende en dobbelt funktion. For det første en beroligende intern effekt på alliancen, således at kløften mellem især Frankrig og de angelsaksiske lande ikke blev endnu dybere. For det andet og måske vigtigst en beroligelse udadtil. Derfor havde hensynet til at demonstrere sammenhængskraft ikke blot til formål at styrke alliancen, men i høj grad også at styrke alliancens offentlige image. Som det danske udenrigsministerium udtrykte det i en uddybende instruks til den danske repræsentation i NATO, var motivet bag det danske konferenceforlag ikke mindst ønsket om i alliancens øjeblikkelige, indre svaghedstilstand at samle opmærksomhed og virkeevne om noget mere positivt og gengive alliancen dens anseelse udadtil. 53 Dermed var alliancens image i offentligheden også en drivkraft bag den danske regerings interesse i spørgsmålet om en sikkerhedskonference. Image Under arbejdet med sikkerhedskonferenceforslaget i foråret 1966 udviste den danske regering gentagne gange bekymring for, at NATO blev udstillet som en stivnet og reaktionær organisation, som hverken besad viljen eller evnen til at forny og omstille sig. I udenrigsministeriets første instruks til brug for den danske NATO-repræsentations forhåndsorientering af NATO-partnerne blev det danske initiativ bl.a. motiveret således: En kraftanstrengelse fra NATO-landenes side for at komme ud af den snart igennem lang tid herskende ubevægelighed i de europæiske sikkerhedsspørgsmål ville utvivlsomt være i pagt med den offentlige mening i NATO-landene. 54 Som en samtidig amerikansk analyse lød, følte de danske beslutningstagere, at de ud over at understrege NATO s betydning for dansk sikkerhed, måtte skabe det ind- 52 Indberetning af 1. juli 1966 fra den franske militærattaché i København, Service Historique de l Armée de Terre, 14 S, Rapports des attachées au Danemark. 53 Danske tanker om vestligt initiativ overfor Øst, instruks af 27. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a. 54 Instruks af 20. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, kopi til ambassaderne i Bonn, Bruxelles, Haag. London, Oslo, Ottawa, Paris, Rom og Washington, UM 5.E.110.a. DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 187

18 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 tryk, at NATO kan og vil være mere end en rent militær organisation. 55 Den danske opmærksomhed omkring konferenceforslagets sammenhæng med ønsket om at styrke NATO s image og renommé kom også til udtryk under udenrigsminister Hækkerups møde med den amerikanske NATO-ambassadør Cleveland i maj Hækkerup nævnte, at Gromykos konferenceforslag burde tages op på ministerrådsmødet, og at man på mødet måtte drøfte, hvorvidt det ville være muligt at trække visse linjer op med hensyn til Øst-Vest problemerne i Europa. Sådanne skridt var ifølge Hækkerup ønskelige og nødvendige også af hensyn til den offentlige mening. 56 Den danske regerings opmærksomhed omkring den gunstige indflydelse, som en profileret afspændingspolitik fra NATO s side kunne få på den offentlige mening, var ikke mindst motiveret af udsigten til en kommende skarp politisk debat om Danmarks sikkerhedspolitiske tilhørsforhold efter 1969, hvor ethvert medlem i henhold til traktatens 13 kunne udmelde sig med et års varsel. Denne debat var allerede begyndt at tage form. Således var spørgsmålet om en nordisk forsvarspagt i 1965 blevet bragt på bane igen, ikke mindst motiveret af krisetegnene i alliancen, der især skyldtes de franske problemer og den indbyggede udsigt til øget tysk indflydelse. Med meddelelsen i det tidlige forår 1966 om det delvise franske exit blev diskussionerne om Danmarks NATO-medlemskab aktualiseret yderligere (se kapitel 32). Dette perspektiv var efter alt at dømme en medvirkende årsag til, at den danske regering fokuserede på den franske østoffensiv. Hvis de Gaulle, med det ene ben ude af NATO, kunne fremvise resultater i forhandlinger med Kreml om afspænding og en sikkerhedspolitisk løsning for Europa, var det vand på NATO-modstandernes mølle. Under debatter i det udenrigspolitiske nævn fremhævede Aksel Larsen gentagne gange ønskeligheden af en folkeafstemning, og også fra radikal side understregede man til stadighed, at debatten skulle tages. Ifølge regeringen var det dog endnu ikke tiden til en sådan diskussion. Selv om danske beslutningstagere til stadighed over for deres NATO-partnere, især USA, understregede, at der hverken ville komme en folkeafstemning eller en dansk udmeldelse, holdt den socialdemokratiske regering forsigtigt spørgsmålet åbent. Dette betød dog ikke, at regeringen for alvor overvejede sikkerhedspolitiske alternativer inden for de nærmeste år. Men selv om den danske regerings stilling i vid udstrækning syntes gjort op på forhånd, kunne voldsomme debatter og folkelig modstand sætte regeringen i en overordentlig vanskelig situation, hvorfor kritikken af NATO måtte søges minimeret. Problemerne omkring den folkelige NATO-tilslutning var formentlig også næret af faldende forvent- 55 Intelligence Note to the State Secretary, 12. august 1966, NFS, Country File, Denmark Memos, box 168, doc. 112, LBJL. 56 Referat af møde i udenrigsministeriet fredag den 20. maj 1966 kl i anledning af ambassadør Clevelands besøg i Danmark, 23. maj 1966, UM 5.E.110.a. 188 DEL III DÉTENTE

19 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG ninger om sovjetisk aggression. En opfattelse, som ikke blot havde tag i befolkningen, men også i de danske myndigheder. 57 Syltning Det danske forslag var fra begyndelsen blevet modtaget med nogen reservation hos NATO-partnerne. Ganske vist havde USA s NATO-ambassadør, Harland Cleveland, indledningsvis reageret forholdsvis imødekommende, da man fra dansk side kort efter Barbers henvendelse i maj 1966 informerede Cleveland om de danske overvejelser om at rejse konferencespørgsmålet. Den amerikanske NATO-ambassadør bemærkede, at udenrigsminister Dean Rusk kort forinden havde udtalt sig ad lignende linjer. 58 Men allerede under de første, mere substantielle drøftelser i slutningen af maj 1966 formulerede ambassadør Cleveland nu klart USA s reservation over for Moskvas hensigter med konferenceforslaget, der ud over at nedbryde enigheden inden for NATO, var at rette et politisk angreb på Vesttyskland, som russerne forsøgte at isolere nukleart. Set med amerikanske øjne var det sovjetiske problem, at de ikke kunne gå med til en løsning af det europæiske problem uden derved at imødegå egne interesser. Man måtte skelne klart mellem symbolik og realitet, erklærede Cleveland. 59 Fra først til sidst var spørgsmålet om USA s rolle under en eventuel konference en hovedanstødssten. De fleste lande tvivlede på, at Kreml ville være rede til at acceptere amerikansk deltagelse. Og ellers ville det være formålsløst et synspunkt, som den danske regering jo delte. Men også spørgsmålet om potentiel østtysk deltagelse gav anledning til problemer. På det første møde i NATO-rådet havde den danske repræsentant tilsyneladende ikke givet klare signaler om det tyske spørgsmål. Ifølge presserygter havde man fra dansk side således ikke afvist østtysk deltagelse og samtidig givet udtryk for, at man antog, at Forbundsrepublikken skulle deltage. Dette fremprovokerede øjensynlig i første omgang en vis modvilje fra især vesttysk og amerikansk side. Denne uheldige begyndelse illustrerer det noget hovedkulds sagsforløb ganske godt. Udenrigsministeriet havde tilsyneladende ikke klart overvejet det østtyske spørgsmål, og den danske repræsentant blev efter alt at dømme 57 Se kapitel 38 om Harmel-studiet. Vurderingen af trusselsopfattelsens betydning for alliancetilslutningen fremgik også af en næsten samtidig amerikansk analyse. I denne analyse blev endvidere understreget, at den nye danske afspændingspolitik muligvis havde stor betydning for Krags og Hækkerups personal fortunes. Baggrunden for ræsonnementet var analysens opfattelse af, at regeringens parlamentariske støtte var usikker. For en diskussion af forholdet mellem S og SF under arbejderflertallet, se kapitel 32. Research Memorandum, State Department, 1. juli 1966, NFS, Country File, Denmark Memos, box 168, doc. 113, LBJL. 58 Referat af møde i udenrigsministeriet fredag den 20. maj 1966 kl i anledning af ambassadør Clevelands besøg i Danmark, 23. maj 1966, UM 5.E.110.a. 59 Danske tanker om et vestligt initiativ over for øst, indberetning af 1. juni 1966 fra den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a. DET DANSKE FORSLAG OM EN SIKKERHEDSKONFERENCE (1966) 189

20 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 fanget på det forkerte ben. I den amerikanske presse bemærkede man, at der havde været udtrykt en vis forsigtig kritik af, at forslaget ikke var helt velforberedt og gennemtænkt. 60 Vanskeligheden i Østtysklands deltagelse i en konference var ifølge flere lande, at det ville forhåndsafgøre en anerkendelse af Østtyskland. Fra dansk side fandt man dog ikke, at konferencedeltagelse på nogen måde ville præjudicere anerkendelse og henviste til Hanois deltagelse i Genève-konferencen uden, at dette havde ført til nogen form for formel anerkendelse. Selv om NATO-repræsentationen efter de indledende konfrontationer over det tyske spørgsmål blev instrueret om ikke af sig selv at berøre spørgsmålet om tysk deltagelse, kunne NATO-repræsentationen eventuelt forsigtigt nævne denne præcedens, såfremt det tyske spørgsmål alligevel skulle blive bragt på bane. 61 I stedet blev NATO-repræsentationen instrueret om, at den danske position i Tysklandsspørgsmålet skulle forklares som, at det var op til Forbundsrepublikken at vurdere, hvor langt man kunne gå. Tilsvarende søgte de danske myndigheder at håndtere flere NATO-landes kritik af manglende præcision i det danske udspil med hensyn til, hvilke emner, der skulle drøftes under en konference. Det skulle pointeres, at formålet med den indledende danske orientering var at indhente reaktioner med henblik på at finde den bedste måde at rejse spørgsmålet på under ministerrådsmødet i Bruxelles. Man understregede videre fra dansk side, at Danmark ikke havde noget færdigt blue print vedrørende tankens endelige udformning, men vi fandt ikke, at dette skulle forhindre os i at fremkomme med forslag i sagen. 62 På ministerrådsmødet i Bruxelles var der ingen generel tilslutning til det danske forslag, og især Vesttyskland og USA havde stået fast på, at tiden ikke var moden til et sådant initiativ. Ifølge det danske udenrigsministerium havde Rusk været kategorisk afvisende med hensyn til mulighederne indtil videre for en konference. 63 Fra dansk side havde man ved flere lejligheder understreget, at man meget gerne så en bemærkning indført om sikkerhedskonfe- 60 Det har ikke været muligt blandt udenrigsministeriets akter at finde repræsentantens egen indberetning om mødet på trods af, at udenrigsministeriet efter gennem pressen ( Washington Post ) at være blevet orienteret om problemerne ved mødet eksplicit anmodede den danske repræsentation i NATO herom. At presserygterne på de nævnte punkter sandsynligvis var korrekte antydes dog af, at udenrigsministeriets videre diplomatiske arbejde tydeligt opererede med de hovedkritikpunkter, som fremgik af Washington Post. Ligeledes synes en efterfølgende redegørelse af den danske ambassadør i Paris under en uformel samling med NATO-repræsentanterne at understøtte, at det var disse punkter, som havde fået den hårdeste medfart. Fraset den normale diplomatiske tone, synes mødet i nogen grad at have blødt fronterne op og bl.a. den vesttyske repræsentant virkede moderat i sin udlægning af det østtyske spørgsmål. Danske tanker om vestligt initiativ over for Øst, Indberetning af 1. juni 1966 fra den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a. 61 Danske tanker om vestligt initiativ overfor Øst, instruks af 27. maj 1966 til den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a. 62 Danske tanker om vestligt initiativ over for Øst, indberetning af 1. juni 1966 fra den danske repræsentation i NATO, UM 5.E.110.a. 63 Meddelelse af 10. juni 1966 fra udenrigsministeriet til den danske ambassade i Washington, UM 5.E.110.a. 190 DEL III DÉTENTE

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1963-1978

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1963-1978 36 Danmark og MLF I begyndelsen af 1960 erne havde den danske atomvåbenpolitik fundet sit leje. Danmark ønskede ikke under

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn)

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn) Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0083 (afskedigelsesnævn) FOA Fag og Arbejde for A, B og C (advokat Jacob Goldschmidt) mod Viborg Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Uoverensstemmelsen

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

14 Dansk-vesttysk militært samarbejde

14 Dansk-vesttysk militært samarbejde DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 14 Dansk-vesttysk militært samarbejde Indledning Danmarks opfattelse af den sikkerhedspolitiske verdenssituation ændrede sig betydeligt, da Tyskland efter anden verdenskrigs

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 Siden 1954 havde Sovjetunionen og de østlige lande flere gange stillet de vesteuropæiske lande forslag om afholdelse af en al-europæisk

Læs mere

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager. 2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

Bruxelles, 01-0452 NOTAT

Bruxelles, 01-0452 NOTAT Bruxelles, 01-0452 NOTAT Om: Anmodning om at se bort fra påtegningsafslag nr. 01/05 på forslag til udgiftsforpligtelse nr. 7101 vedrørende rammekontrakten "Papirkurve med affaldssortering" I overensstemmelse

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april. Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere 4-4. Forvaltningsret 1121.4-115.2. Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere En kvinde havde den 19.

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Referat af møde i DJ s Ligestillingsudvalg den 2. marts 2006

Referat af møde i DJ s Ligestillingsudvalg den 2. marts 2006 J.nr. 1.60.10.01 Referat af møde i DJ s Ligestillingsudvalg den 2. marts 2006 Tilstede: Mandana Zarrehparvar, Bodil Rahbek, Morten Bergholt, Bente Friis, Ulla Søgaard Thomsen, Fred Jacobsen og Per Sørensen

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. januar 2003 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt. I rapporten udtalte jeg kritik og afgav henstilling

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. 2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Resumé: udtalt, at det forhold, at et på mødet omdelt afstemningstema ikke har været tilgængeligt

Læs mere

Jeg skal meddele følgende:

Jeg skal meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. juli 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 29. oktober 2001 af detentionen i Hillerød. I rapporten bad jeg Politimesteren i Hillerød og Justitsministeriet

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

B E S L U T N I N G S R E F E R A T

B E S L U T N I N G S R E F E R A T B E S L U T N I N G S R E F E R A T AF ORDINÆR GENERALFORSAMLINGI NØRAGERSMINDE ANTENNEFORENING ONSDAG D. 22. MAJ 2007, NØRAGERSMINDECENTRET, LADEN. Formanden åbner generalforsamlingen, med en velkomst

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling Ejerforeningen Tvillingegård 1 tirsdag den 2. oktober 2007 kl. 19, hotel Lautruppark, Ballerup.

Referat af ekstraordinær generalforsamling Ejerforeningen Tvillingegård 1 tirsdag den 2. oktober 2007 kl. 19, hotel Lautruppark, Ballerup. Referat af ekstraordinær generalforsamling Ejerforeningen Tvillingegård 1 tirsdag den 2. oktober 2007 kl. 19, hotel Lautruppark, Ballerup. Der var 29 lejligheder repræsenteret, heraf en ved skriftlig fuldmagt

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 11. november 2010. faglig voldgift: DJØF for A. mod. Personalestyrelsen for Statsforvaltningen Hovedstaden

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 11. november 2010. faglig voldgift: DJØF for A. mod. Personalestyrelsen for Statsforvaltningen Hovedstaden PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 11. november 2010 i faglig voldgift: DJØF for A mod Personalestyrelsen for Statsforvaltningen Hovedstaden Sagen forhandledes den 11. november 2010. Den faglige voldgiftsret

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 97-19.319

Klagenævnet for Udbud 97-19.319 Klagenævnet for Udbud 97-19.319 (H.P. Rosenmeier, Viggo Olesen, Lykstoft Larsen ) 9. juli 1997 K E N D E L S E Vognmand Bomholt A/S (advokat Poul Holmgård, Århus) mod Århus Kommune (advokat Torben Brøgger,

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-15 Telefonisk henvendelse: Man-tors 9-16, fre 9-15 Sundhedsvæsenets

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. november 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 14. januar 2004 af Arrestafdelingen i Horsens. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse, 2010/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-133 Center for Europa og Nordamerika Den 5. februar 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere