Samtalen om at være døende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtalen om at være døende"

Transkript

1 Samtalen om at være døende Sygeplejerskens oplevelser af samtalen i primærsektor og oplevelsernes betydning for omsorgen Opgave: Professionsbachelorprojekt Modul: 14 Hold: E2010 Opgaveløsere: Penille Gramstrup Breinholt, Janni Larsen Kok, Charlotte Guldberg Noermark, Afleveret: 20. december 2013 Vejleder: Ellen Bye Jensen Antal tegn: VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Opgaven er udarbejdet som en del af sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede synspunkter deles ikke nødvendigvis af sygeplejerskeuddannelsen.

2 Resumé Dette bachelorprojekt er udarbejdet på baggrund af et narrativt litteraturreview, baseret på kvalitativ forskning fra Skandinavien. Projektet tager udgangspunkt i et klinisk problemfelt, om hjemmesygeplejerskens oplevelser af samtalen om at være døende, med døende og pårørende, og om hvilken betydning disse oplevelser får, for omsorgen der ydes. Den videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk hermeneutisk og referencerammen er sygeplejeprofessor, Kari Martinsen. Gennem bearbejdning af teori og empiri fremkom fem temaer i forhold til hjemmesygeplejerskens oplevelser af samtalen. Det essentielle fund i projektet er, at hjemmesygeplejersker oplever samtalen om at være døende, med døende og pårørende vanskelig i forhold til de fem temaer, hvilket får negative konsekvenser for omsorgen for døende og pårørende. Afslutningsvis sættes der perspektiver på det sygeplejefaglige skøn og kliniske retningslinjer i hjemmesygeplejerskens virke.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemafgrænsning Problemformulering Metode og materiale Afklaring af begreber Samtale Omsorg Sygeplejersken i primær sektor - Hjemmesygeplejersken Døende Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af metode Litteratursøgning Søgehistorie Præsentation af empiri At være døende hjemme hverdagsliv og idealer Caring for dying patients outside special palliative care settings: Experiences from a nursing perspektive Præsentation af teori Etiske overvejelser Analyse Relationen i samtalen (Charlotte) Skønnet i samtalen (Janni) Nærhed og afstand i samtalen (Fælles) Tid og rum i samtalen (Fælles) Magten i samtalen (Penille) Diskussion Diskussion og kritik af metode og videnskabsteoretisk tilgang Diskussion af empiri Diskussion af teoretisk referenceramme Konklusion Relationen i samtalen... 30

4 5.2 Skønnet i samtalen Nærhed og afstand i samtalen Tid og rum i samtalen Magten i samtalen Samlet konklusion Perspektivering Referenceliste Bibliografiliste Bilag 1 - Mail korrespondance med Mette Raunkiær Bilag 2 - Søgehistorie Tro og love erklæring... 45

5 1.0 Indledning I 2012 var dødstallet i Danmark på personer (Danmarks statistik, 2012). Hele 80,7 % af Danmarks befolkning ønsker at dø hjemme, men langt fra alle får dette ønske opfyldt (Neergaard, Jensen, Sondergaard, Sokolowski, Olsen, & Vedsted, 2011, s. 627). Tal fra Palliativt Videncenter viser, at dødssteder i Danmark fra fordeler sig således at 26,23 % af den danske befolkning dør på plejehjem, 48 % dør på danske sygehuse, 9 % dør andre steder og kun 16,77 % dør i eget hjem (Palliativt Videncenter, 2013, s. 8-9). Forskning viser, at dét at dø hjemme både er en samfundsøkonomisk fordel, og for de fleste er forbundet med idealet om den gode død. Men forskningen viser også, at det ofte er vanskeligt at gennemføre hele det palliative forløb hjemme, da tiltagende symptomer hos den døende ofte er forbundet med angst og usikkerhed hos familien og sygeplejersken (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s. 342). Flere empiriske nationale og internationale studier viser, at den gode død forbindes med en bevidst, hurtig og værdig død, hvor døden indtræffer til tiden, er smertefri og foregår på det ønskede sted (Raunkiær, Udviklingen af den palliative indsats i Danmark, 2008, s ). Den gode død er et normativt begreb, der indikerer hvordan sundhedsprofessionelle forstår og indretter omsorgen og plejen til den enkelte familie, i den sidste tid (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s. 340). Ved diagnostisering af en livstruende sygdom har man ifølge den danske lovgivning rettighed til at modtage palliativ ydelse (Svennevig, 2012, s. 42). Som WHO definerer det, er den palliative ydelse en indsats, der fremmer livskvalitet hos patienter med livstruende sygdomme. Palliativ indsats omfatter både patienten selv og de pårørende. Gennem vurdering og behandling af problemer som rummer både fysisk, psykosocial og åndelig karakter, ønsker man at forebygge og lindre lidelse (WHO, 2002). Et palliativt forløb kan inddeles i tre faser; en tidlig palliativ del, en sen palliativ del og en palliativ terminal del. Tidlig palliativ del er en målrettet livsforlængende og eventuelt helbredende behandling. Sen palliativ del varer typisk måneder, hvor kurativ behandling er ophørt. Palliativ terminal del varer typisk dage til uger og indbefatter efterfølgende støtte til efterladte. Borgeren kan have forskellige behov for palliative indsats, alt efter hvilken fase vedkommende befinder sig i Side 1 af 48

6 (Sundhedsstyrrelsen, 2011, s. 14). Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonale er opmærksomme på faserne i forløbet, hvilket dog ikke altid er muligt i praksis, da overgangene kan være glidende og reversible (Dansk selskab for almen medcin, 2004, s. 5). Den palliative pleje varetages i dag både i primær og sekundær sektor af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Der ligger en stor udfordring i at sikre, at patienten oplever et sammenhængende forløb på tværs af sektorerne (Danske Regioner, 2011). Der er behov for forbedret internt samarbejde i primærsektoren, i form af flere hjemmebesøg af praktiserende læge og sygeplejersker med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen i det palliative forløb. Det er vigtigt at have en klar opgavedefinition og fordeling mellem de professionelle (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s ). Palliativ indsats er organisatorisk opdelt i to niveauer; basal og specialiseret palliativ indsats. Basal palliativ indsats betegner den form for palliativ pleje, som ydes af sundhedspersonale, der ikke alene har palliation til hovedopgave, hvorimod specialiseret palliativ indsats varetages af palliative teams, hospices m.m. (Dansk selskab for almen medcin, 2004, s. 9-10). Som førnævnt ønsker mange døende at opholde sig i hjemmet, men det er ressourcemæssigt ikke muligt for Palliativt team at påtage sig alle dødsforløb, derfor samarbejdes der med sygeplejerskerne i primærsektor. Sygeplejerskerne får tildelt et stort ansvarsområde i forhold til pleje af døende i eget hjem, og det er dermed vigtigt, at de har de kompetencer, som er nødvendige for at yde en professionel palliativ pleje og omsorg for de døende (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s. 339 og ). Det Palliative team har en væsentlig del af ansvaret for supervision og undervisning af fagpersoner i primær og sekundær sektor, herunder praktiserende læger, hjemmeplejen og hospitalsafdelinger, så de er rustet til at varetage omsorgen af patienter med livstruende sygdomme (Hospitalsenheden Vest, 2013). Samtidig er det vigtigt, at de professionelle i primær og sekundær sektor er i stand til at skønne, hvornår der er behov for kontakt til Palliativt team ved komplicerede forløb, som kræver en specialiseret indsats (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s. 358). Basal palliativ indsats er en opgave og et ansvar, hvor sygeplejersken i primærsektor og den praktiserende læge er hovedaktører. Det er en indsats, som indebærer respekt for borgerens værdier, livsopfattelse og prioriteter, samt at den professionelle udviser rummelighed og empatisk indlevelse i situationen og Side 2 af 48

7 er opmærksom på egen adfærd og målsætning i indsatsen. Indsatsen bunder i et helhedsorieteret menneskesyn (Dansk selskab for almen medcin, 2004, s. 9-11). Hverdagens kontinuitet og rutiner har stor positiv betydning for den døende i det palliative forløb. Det kan være rutiner, såsom faste hjemmebesøg af sygeplejersken. Et brud på hverdagens rutiner repræsenterer det nye og uventede, og hyppige brud kan gøre det vanskeligt at få hverdagslivet til at fungere. Livet kan opleves som en slags limbo, hvor livet hverken leves og døden ej heller indfinder sig, - livet går i stå (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s ). Bruddene i hverdagen sætter gang i eksistentielle tanker hos den døende. Det kan være tanker, som den døende ikke ønsker at tale med de pårørende om. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken i primærsektor samtaler med den døende, da det kan hjælpe hende til at vurdere, hvornår den døende har brug for særlige omsorgstiltag (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s ). At være døende indebærer ofte utryghed og ambivalente, modsatrettede følelser. Den døende lider store tab både fysisk, psykisk og socialt, og det er helt naturligt, at den døende og dennes pårørende påvirkes af sygdommen og dødens nærvær. Det er som regel meget vigtigt for den døende fortsat at opretholde et socialt netværk- at have pårørende tæt på i fysisk nærvær. Relationen til pårørende kan opleves som en eksistentiel, stabiliserende base for den døende, idet at de pårørende kan være med til at skabe muligheder for opretholdelse af livsudfoldelser (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s ). De sygeplejeetiske retningslinjer fordrer, at sygeplejersken skal yde omsorg for patienten og dennes pårørende og anvende sit skøn i den konkrete situation. Desuden pointeres det i de sygeplejeetiske retningslinjer, at sygeplejen skal bygge på tillid og respekt for det unikke menneske og forstå at mennesket lever i sammenhæng med sine omgivelser (Sygeplejeetisk Råd, 2004, s. 2-3). Sygeplejersken har en central rolle i det palliative forløb i hjemmet for den døende, men også for de pårørende. Det er sygeplejerskens opgave at kunne rumme både den døendes og de pårørendes synspunkter og være medvirkende til at skabe grobund og fælles forståelse for de situationer, som de mødes om (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s ). Desværre er det ikke altid sådan, det forholder sig i hjemmene. Sygeplejersker oplever, at de mangler erfaring og kompetencer og har brug for mere uddannelse i palliation, for at kunne hjælpe døende patienter, deres pårørende og de efterladte bedst muligt Side 3 af 48

8 (Svennevig, 2012, s. 40). Det kan være et vanskeligt og grænseoverskridende emne for alle parter; sygeplejersken i primærsektor, den døende og de pårørende, at tale om at være døende (Raunkiær, Døden i eget hjem, 2012, s. 350 og 352). Man kan undre sig over, om der sker et svigt i plejen og omsorgen for den døende i eget hjem, der gerne skulle være rummende og helhedsorienteret, hvis ikke sygeplejersken formår at samtale om at være døende, med døende og pårørende. 1.1 Problemafgrænsning Som nævnt i indledningen, ønsker 80,7 % af danskerne at dø i eget hjem. Vi finder det sygeplejefagligt relevant at arbejde med problemstillingen omkring sygeplejerskens oplevelse af at tale med døende og pårørende, da hun har en central rolle i at kunne rumme både de døendes og de pårørendes synspunkter. Problemstillingen tager udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde i borgeres hjem, hvor sygeplejersker tildeles et større ansvar i det palliative forløb og samtidig oplever det vanskeligt at samtale om at være døende. Desuden er det sygeplejefagligt relevant at vores projekt omhandler omsorgen for døende og pårørende, hvilket belyses i de sygeplejeetiske retningslinjer, nævnt i indledningen. Som indledningen belyser, kan det være betydningsfuldt for borgeren, at sundhedspersonalet tager højde for hvilken palliativ fase, borgeren befinder sig i. Dette er ikke muligt for os at gå i dybden med i vores projekt, da empirien ikke konkretiserer, hvilke palliative faser borgerne er i. Ovenstående problemstillinger leder os frem til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvilke oplevelser har sygeplejersken i primærsektoren i forbindelse med samtalen om at være døende, med døende og pårørende i eget hjem, og hvilken betydning kan oplevelserne have for den omsorg sygeplejersken yder? 2.0 Metode og materiale Formålet med vores projekt er, ud fra vores empiri, at undersøge hvilke oplevelser sygeplejersken i primærsektoren har i forbindelse med samtale, om at være døende, med den døende borger og pårørende i eget hjem, og om hvilken betydning disse oplevelser kan have for omsorgen. Side 4 af 48

9 I nedenstående afsnit vil vi afklare betydningen af de centrale begreber, som er nævnt i problemformuleringen. Derefter vil vi præsentere den udvalgte videnskabsteoretiske tilgang samt metoden, vi vil anvende i analysen, til at belyse vores problemformulering. Desuden vil vi beskrive vores litteratursøgning, udvælgelse af relevant litteratur ud fra udvalgte inklusions- og eksklusionskriterier, samt præsentation af den udvalgte empiri og teori. 2.1 Afklaring af begreber De centrale begreber; samtale og omsorg i problemformuleringen, defineres ud fra Kari Martinsens omsorgsfilosofi, da vi har valgt at benytte Kari Martinsen 1, som teoretisk referenceramme. Afklaring af sygeplejersken i primærsektoren vil fremstå af nedenstående afsnit, samt afklaring af, hvad det vil sige at være døende Samtale KM siger, at for at få indsigt i lidelsen i den konkrete situation, kræver det en samtale, hvor kommunikation er det bærende. Kommunikation er at lytte til hinanden og vove sig frem i håb om at blive imødekommet og blive taget alvorligt, så ens integritet bevares. Da man kan blive mødt med krænkelse, er det et vovestykke at begive sig ind i en samtale. Samtale skal hvile i en gensidig tillid, men fordrer ikke nødvendigvis enighed. Samtale rummer et etisk aspekt i form af ønsket og viljen til at ville den anden det bedste. Samtale kræver engagement, åbenhed, nærvær og en indlevelse i patientens situation. Gennem samtale kan der åbnes op for en relation (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s ). Samtale er et sansende nærvær, hvor man kan opnå en forståelse af, hvad den anden taler om. Hvad man siger, og hvordan man siger det er nært forbundet (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s. 42). KM knytter sig til K. E. Løgstrup, som siger at man i samtalen ikke taler hvert for sig, men til hinanden. Samtalen, skal være et fælles engagement, hvor man møder den andens svar med spørgsmål (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s ) Omsorg Omsorg er lig næstekærlighed, og begrebet indeholder tre vigtige dimensioner. Omsorg er et relationelt, praktisk og moralsk begreb (Martinsen, Samtalen, 1 Fremover i projektet omtalt som KM Side 5 af 48

10 skønnet og evidensen, 2007, s ). Det relationelle kommer til udtryk i det kollektivistiske menneskesyn, hvor det grundlæggende er, at vi alle er afhængige af hinanden. Man bærer et ansvar for den svage, hvor man bør deltage praktisk i den andens lidelse. Den praktiske dimension fordrer altså deltagelse, man skal ikke kun begrænse sig til en følelsesmæssig involvering, men skal ifølge KM handle konkret ud fra situationen. Omsorgens tredje dimension indbefatter det moralske, som handler om livsførelse, og hvordan vi indgår i relationer i de praktiske handlinger. Omsorgsmoral har at gøre med magtforhold, magt indgår i alle relationer og kan bruges moralsk ansvarligt gennem solidaritet med den svage (Martinsen, Omsorg, sykepleie og medisin, 2003, s ) Sygeplejersken i primær sektor - Hjemmesygeplejersken Vi har i projektet valgt at have fokus på sygeplejersken i primærsektor, fremover kaldet hjemmesygeplejersken, i rollen som samtalepartner og omsorgsgiver i plejen af døende i eget hjem. Formålet med hjemmesygepleje er at syge borgere har mulighed for at blive i eget hjem. Hjemmesygepleje er et tilbud til alle borgere, der har behov for pleje, omsorg og behandling hjemme. Der henvises til ydelsen gennem sygehus, læge eller andre faggrupper i samarbejde med hjemmesygeplejersken. Ydelsen er gratis og kan ske i alle døgnets timer (Nielsen, 2012, s. 50). Forholdende i hjemmene bliver mere og mere komplekse, bl.a. fordi sygehusene stræber mod korte indlæggelsesforløb og dermed stilles der store krav til hjemmesygeplejerskens kompetencer (Fischer, 2007). Det er hjemmesygeplejerskens opgave at varetage den basale palliative indsats (Sundhedsstyrrelsen, 2011, s. 15). Opgaven omhandler blandt andet at yde støtte og omsorg til borger og pårørende, vejlede og undervise borgeren og evt. dennes pårørende, hjælpe med psykiske, sociale og eksistentielle problemer. Desuden indeholder den basale palliative indsats også almene kliniske opgaver (Dansk selskab for almen medcin, 2004, s. 16) Døende I projektet beskæftiger vi os med hjemmesygeplejerskens møde i samtalen om at være døende, med døende borgere i eget hjem. Ph.d. afhandlingen af Mette Raunkiær, At være døende hjemme hverdagsliv og idealer (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007), inkluderer både Side 6 af 48

11 personer med og uden en terminal erklæring. Fælles for alle i undersøgelsen var, at de var udvalgt i samarbejde med hjemmesygeplejersker ud fra en klinisk vurdering om, at de skulle være døende. En nærmere betegnelse af hvad det vil sige at være døende er ikke mulig at udlede ud fra ph.d. afhandlingen (Bilag 1). Ligeledes kan en definition af at være døende ikke udledes fra Birgitta Wallerstedt og Birgitta Andersheds forskningsartikel Caring for dying patients outside special palliative care settings: Experiences from a nursing perspective (Wallerstedt & Andershed, 2007). Da vi i empirien ikke kunne finde en afklaring af hvad begrebet, at være døende, indbefatter, forsøgte vi at finde definitioner gennem andre kilder, hvilket heller ikke var muligt. 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi er en retning indenfor moderne filosofi, som er grundlagt af Edmund Husserl og betyder læren om fænomener. Fænomenologien beskæftiger sig med den livsverden, vi oplever og erfarer. Ifølge Husserl er fænomenologiens opgave fordomsfrit at beskrive de fænomener, som viser sig. Man ønsker at gå til sagen selv og undersøge fænomenerne som de kommer til syne igennem vores oplevelser (Birkler, 2009, s ). KM er inspireret af Husserl og siger desuden om fænomenologi, at udgangspunktet er i sociale relationer mennesket er ikke noget i sig selv, men forankret i hinanden (Martinsen, Fra Marx til Løgstrup, 2010, s. 111). Fænomener repræsenterer en del af virkeligheden, en genstand eller en begivenhed, som opfattes med sanserne. Et fænomen er noget som mennesker intuitivt hører, ser, lugter eller reagerer på. En forestilling eller et synspunkt om et fænomen kan udartes i begreber, med andre ord en kompleks mental formulering af en erfaring, der er udarbejdet gennem fortolkninger og beskrivelser af fænomenet. Begreber sætter altså ord på fænomener. Fænomener opleves forskelligt gennem sansning, men på nogle måder opleves de også genkendeligt for mennesker. Fænomenologien ser ikke objektet som det interessante, men i stedet det relationelle forhold (Birkler, 2009, s ). Hermeneutik er læren om forståelse, også kaldet fortolkningslære. Når man taler om forståelse, og hvordan man skaber ny viden gennem forståelse, kan man ikke komme udenom begrebet forforståelse. Forforståelse er den forståelse, der går forud for selve forståelsen. Forforståelsen indeholder forventninger, meninger eller fordomme, som skaber en samlet horisont. Vi besidder hver især en individuel forståelseshorisont, og det er den horisont, vi tolker verden ud fra. For Side 7 af 48

12 at opnå ny viden, kan vi på baggrund af vores forforståelse tilegne os en ny forståelse, som den hermeneutiske cirkel illustrerer. Det er kun muligt at forstå en helhed, hvis man forstår de enkelte dele, og omvendt kan delene kun forståes, hvis helheden inddrages. Man kan sige at forforståelsen og ny forståelse er forudsætninger for hinanden (Birkler, 2009, s ). I projektet vil vi beskæftige os med at indfange menneskers oplevelser gennem udvalgt empiri og anskue mennesket gennem KMs optik, hvor det essentielle, ifølge Overgaard, er en sammenvævning af menneskets sansning og forståelse (Overgaard A. E., s. 2). På baggrund af ovenstående finder vi derfor fænomenologien, relevant for vores projekt. Da vores egen forforståelse og fortolkning altid vil være til stede, vil hermeneutikken således også komme til udtryk i vores projekt (Birkler, 2009, s ). I analysen anvendes derfor en fænomenologisk hermeneutisk tilgang, for at besvare problemformuleringen gennem udvalgt empiri og referenceramme. Fænomenologi og hermeneutik, udspringer begge af humanvidenskaben, som omhandler læren om det indeterminerede menneske og de menneskelige handlinger. Det vil sige, at man anskuer mennesket som fri, det kan træffe sine egne valg og bærer selv ansvaret for disse (Collin & Køppe, 2008, s. 10 og 38). I humanvidenskaben søger man at opnå en forståelse af menneskets adfærd gennem fortolkning (Mathar, 2009, s. 38). Vi vil i analysen beskæftige os med fænomener, som kommer til udtryk igennem samtalen og som optræder i KMs omsorgsfilosofi. Kombinationen af den fænomenologiske og den hermeneutiske metode anvendes, for at sætte vores egen forforståelse på spil, og se på fænomenerne gennem KMs optik. Ved tolkning af fænomener er målet ikke at nå frem til definitioner, men i stedet at udlægge fænomenerne fra forskellige synspunkter ved at arbejde kritisk med sin egen forståelseshorisont. Vi ønsker, gennem tolkningen, at gøre fænomener tydeligere ved at pege på, hvad sygeplejerskerne er fælles om i de sammenhænge, de indgår i, i forhold til fænomenerne (Martinsen, Fra Marx til Løgstrup, 1993, s. 166). Fænomenologisk tydning knytter sig til induktiv metode, som er begrundelse via erfaring, hvoraf man får skabt ny viden (Birkler, 2009, s ). Vi vil i analysen arbejde med en induktiv tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i Side 8 af 48

13 hjemmesygeplejerskens erfaring gennem oplevelser. Vi belyser de fundne fænomener ved hjælp af KMs synspunkter og får herved skabt ny viden. 2.3 Valg af metode Vi har valgt at anvende narrativ litteraturreview som metode for analysen, da vi ønsker at undersøge den viden, som allerede eksisterer omkring vores problemstilling gennem én teoretisk referenceramme. I et litteraturreview sammenfatter man eksisterende viden om emnet for at tilegne sig et overblik over tilgængelig viden indenfor et problemfelt. Narrativt litteraturreview er én bearbejdningsmåde til at gennemføre et litteraturreview på (Frederiksen & Beedholm, 2011, s ). Formålet ved narrativt litteraturreviews er at systematisere, opsummere og tematisere viden om et emne. Ved narrativt litteraturreview er der videre mulighed for at udvide og gennemføre en teoretisk funderet, stringent analyse af valgt empiri indenfor en udvalgt teoretisk ramme. Den udvalgte teoretiker er den optik, man anskuer litteraturen med for på den måde at opnå en ny viden og forståelse af den allerede eksisterende viden. Kunsten ved denne metode er altså at tænke og analysere empirien med den udvalgte teoretikers anskuelser, for på den måde at frembringe et nyt, interessant perspektiv på emnet (Glasdam, 2011, s ). Vi vil i vores projekt anvende KM som vores teoretiske referenceramme. Vi vil inddele analysen i temaer, som er metoden man anvender i narrativt litteraturreview. På baggrund af gennemlæsning af den valgte empiri, udleder vi de temaer, vi finder centrale i forhold til problemformuleringen. Efter at have tematiseret empirien, kondenserer vi temaerne til overskrifter (Frederiksen & Beedholm, 2011, s ). Overskrifterne i analysen afspejler empiriens temaer og udvalgte fænomener fra KMs omsorgsfilosofi. Gennem analyse af empirien ønsker vi ikke at nå frem til en generaliserbar viden. Vi tager udgangspunkt i empiri, der er lavet på baggrund af interviews og vores projekt er således et kvalitativt studie, som problemformuleringen også afspejler. Vi søger at komme frem til nogle hjemmesygeplejerskers oplevelser, og er beviste om at vores resultater ikke er overførbare og generaliserbare i andre sammenhænge, da disse oplevelser er fra de konkrete situationer, der ses i empirien. 2.4 Litteratursøgning En væsentlig del af narrative litteraturreviews er litteratursøgningsprocessen, da Side 9 af 48

14 det er en nødvendig forudsætning for at lave et review (Glasdam, 2011, s. 55). Først og fremmest udarbejdes en grundig og systematisk søgeprofil og strategi. En søgeprofil indeholder emneord, der skal indgå i søgningen, det kan være faglige termer, beslægtede begreber og forfatternavne. Søgestrategien bestemmer kombinationen af ordene, samt hvordan man ønsker at afgrænse søgningen i form af inklusions- og eksklusionskriterier. Der findes forskellige metoder til litteratursøgningen. De tre metoder, der oftest bruges er; bevidst tilfældig, kædesøgning og systematisk litteratursøgning. Bevidst tilfældig er den form for litteratursøgning, hvor man græsser. Dette kan gøres ved at lade sig inspirere på biblioteket eller gennem medierne. I kædesøgningen tager man udgangspunkt i allerede kendt og relevant litteratur, hvor man studerer referencerne og heri finder ny litteratur, man vil anvende. Denne proces kan gentages efter behov, og på den måde har man skabt en kædesøgning. Ved systematisk litteratursøgning ønsker man at finde den nyeste viden om et givent emne, og søgningen sker i relevante databaser på internettet. Systematikken består i anvendelsen af søgeord fra søgeprofilen og kombinationen af disse. De tre søgeformer supplerer hinanden. Ved græsning kan man finde inspiration til kædesøgningen, og kædesøgningen kan danne udgangspunkt for inspiration til søgeordene til den systematiske søgning (Hørmann, 2011, s ) Søgehistorie Vores indledende litteratursøgning startede bredt med græsning på skolens bibliotek. Vi ønskede at finde litteratur omhandlende hjemmesygepleje til døende i eget hjem. På pensumhylden for sygeplejeuddannelsen fandt vi bogen Primærsektor Det nære sundhedsvæsen (Raunkiær & Holen, Primærsektor, 2012). Vi udvalgte netop denne bog, fordi den omhandler primærsektoren og fordi den indeholder kapitlet Døden i eget hjem. Kapitlet er skrevet af Mette Raunkiær og refererer bl.a. til hendes ph.d. afhandling At være døende hjemme hverdagsliv og idealer. Vi fandt altså ph.d. afhandlingen via bogens kapitel, og benyttede os derved af metoden, kædesøgning. Mette Raunkiær er uddannet sygeplejerske i 1989 og har bl.a. arbejdet i hjemmesygeplejen. Mette Raunkiær har desuden en cand.scient.soc., og hun har i de seneste 3 år beskæftiget sig som forsker for Palliativt Videncenter, hvor hun forsker i udviklingen af den kommunale palliative indsats for uhelbredeligt syge og deres pårørende i eget hjem og plejeboliger. Hun har skrevet adskillige videnskabelige artikler, en kandidat, en ph.d. afhandling og er reviewer for tidsskriftet Vård i Norden (Palliativt Videncenter). Ud fra Mette Raunkiærs faglige Side 10 af 48

15 baggrund som sygeplejerske og forsker, fandt vi det relevant at anvende hendes ph.d. afhandling, til at belyse vores problemstilling. For at finde mere viden indenfor samme problemfelt, som ph.d. afhandlingen, lod vi os inspirere af nøgleord fra ph.d. afhandlingen, til at anvende som søgeord i vores søgeprofil.vi har brugt følgende søgeord: community nurse, nursing, nursing experiences, experiences, dying, dying at home, terminally ill, palliative patients, communication, conversation. Vi valgte at søge efter artikler i Cinahl, som er en database, der er specielt velegnet til at finde kvalitativ forskning og artikler. Cinahl er en anerkendt og pålidelig database at bruge, da den stiller krav til kvaliteten af de tidsskrifter, der er tilgængelige via databasen. Inden artiklerne indekseres i Cinahl, vurderes de af et videnskabeligt panel, også kaldet peerreview (Hørmann, 2011, s ). Vi kombinerede søgeordene på forskellig vis, og fik derved varierende antal hits (Bilag 2). Desuden havde vi, ud fra vores indledende afsnit i opgaven, inden søgningen opstillet inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterierne var: dansk- og engelsksproget litteratur, kvalitative forskningsartikler og artikler fra Europa. Ud fra søgeordene og inklusionskriterierne fandt vi 47 artikler, som opfyldte vores krav. Efterfølgende har vi screenet artiklerne ud fra deres abstracts og opstillet eksklusionskriterier for at indsnævre antallet af mulige artikler yderligere. Eksklusionskriterierne var: artikler fra før år 2000, undersøgelser fra andre steder end i hjemmet, for eksempel plejehjem og sygehuse og artikler fra lande udenfor Skandinavien. Ifølge Finn Kamper-Jørgensen, leder af Statens Institut for Folkesundhed, bygger sundhedsvæsenet i Skandinavien på mange fælles traditioner (Sundhedsstyrelsen, 2002), hvorfor vi finder det relevant, kun at inddrage kilder fra Skandinavien, da disse synes bedst sammenlignelige. Ud af de ovennævnte eksklusionskriterier fandt vi 14 artikler, som var relevante for vores emneområde. De 14 artikler gennemgik vi ud fra endnu et inklusionskriterie; undersøgelserne skulle være lavet på baggrund af hjemmesygeplejerskens perspektiv (Hørmann, 2011, s ). Vi nåede frem til én artikel Caring for dying patients outside special palliative care settings: Experiences from a nursing perspective (Wallerstedt & Andershed, 2007). Artiklen tilvalgte vi, selvom den har perspektiver fra både hjemmesygeplejersker, sygeplejersker på plejehjem og sygeplejersker på sygehuse, fordi ingen af de resterende 13 indeholdte hjemmesygeplejerskens perspektiv. Vores problemformulering omhandler hjemmesygeplejerskens perspektiv, og vi Side 11 af 48

16 ønskede at finde litteratur, der var relevant i forhold til dette. Efter vores litteraturreview viste det sig, at den forskning der foreligger, hovedsageligt belyser patient- og pårørendeperspektiver. Den manglende forskning fra sygeplejerskens perspektiv understøtter emnets relevans og udviklingspotentiale. 2.5 Præsentation af empiri At være døende hjemme hverdagsliv og idealer Denne ph.d. er skrevet af Mette Raunkiær 2 med det formål at tilføre ny viden omkring døendes hverdagsliv i hjemmet og familiens udfordringer når et familiemedlem er døende. Metodebaggrunden for afhandlingen er et feltstudie, hvor hun via interviews, observationer og samtaler har fulgt ni døende borgere og deres pårørende i eget hjem og hjemmesygeplejerskerne, som var tilknyttet hjemmene. Hun søgte at beskrive de døende, pårørende og hjemmesygeplejerskers erfaringer, oplevelser og handlemåder i forhold til at være døende i eget hjem (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s. 11). Raunkiærs videnskabsteoretiske udgangspunkt i ph.d.afhandlingen tager afsæt i socialkonstruktionismen (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s. 16). Socialkonstruktionismen er en moderne videnskabsteoretisk retning, der hævder at al viden er socialt konstrueret, og at det ikke er muligt at afgøre, hvilken konstruktion af virkeligheden, der er den sande. En konstruktion muliggøres igennem herskende tankemønstre og sociale forhold (Holm, 1998, s ) Caring for dying patients outside special palliative care settings: Experiences from a nursing perspektive Artiklens forfattere, Birgitta Wallerstedt og Birgitta Andershed 3, er begge sygeplejersker, med henholdsvis ph.d.- og mastergrad. Formålet med artiklens undersøgelse var at beskrive sygeplejerskers oplevelser i plejen af døende, udenfor landets specialiserede palliative plejeindsats. Undersøgelsen er foretaget i Sverige og bygger på kvalitative interviews af ni sygeplejersker, fra henholdsvis hjemmesygeplejen, sygehus og plejehjem. Interviewene er bearbejdet gennem en fænomenologisk tilgang, hvor man har trukket tre temaer ud, som man har analyseret. De tre temaer er; hverdagslivet, tilfredshed/utilfredshed og ambitioner/dedikation (Wallerstedt & Andershed, 2007, s. 32). 2.6 Præsentation af teori Som sygeplejefaglig referenceramme vil vi benytte den norske 2 Fremover i projektet omtalt som Raunkiær 3 Fremover i projektet omtalt som Wallerstedt og Andershed Side 12 af 48

17 sygeplejeprofessor KM, som er en af de mest centrale omsorgsetikere i Skandinavien. KM er uddannet sygeplejerske i 1964 og har en magistergrad i filosofi fra 1974 (Aadland, 2000, s ). KM blev allerede i løbet af sin studietid optaget af fænomenologien gennem sin lærer Hans Skjervheim, som var norsk filosof og indfører af den fænomenologiske filsofi i Norge i 1950 erne (Overgaard A. E., Åndelig omsorg, 2003, s ). KM begyndte i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske i slutningen af 1960 erne at arbejde med filosofi, fænomenologi og marxistisk teori. Marxismen var hun optaget af i forhold til indkredsning af sygeplejens samfundsmæssige sammenhæng. Filosofien førte KM ind i Heideggers filosofi, hvor hun knyttede sig til hans tanker om omsorg, hvor det bærende i omsorgen er det relationelle, det praktiske og situationsbestemte og skabte sin egen omsorgsfilosofi. At arbejde med omsorgsfilosofien vækkede KMs interesse i at inddrage moral, da omsorg udspiller sig mellem mennesker, hvilket for KM gjorde moral essentielt. Da Heidegger ikke ytrede tanker om moral, fandt hun videre inspiration i Løgstrups omsorgstænkning, hvori moral indgår som et centralt element, der ikke kan undlades. Fra 1980 erne og frem har KM særligt taget udgangspunkt i elementer fra Løgstrups omsorgstænkning (Martinsen, Fra Marx til Løgstrup, 2010, s. 16). På baggrund af ovennævnte inspirationskilder, har KM skrevet adskillige bøger med sin egen omsorgsfilsofi indenfor sygeplejen. Den teoretiske udvikling af sygepleje kan inddeles i epoker, en epoke er en tidsperiode, præget af betydningsfulde begivenheder. KM knytter sig til den tredje epoke, fra 1970erne- 80erne, hvor man ønsker at finde essensen af sygeplejen og udvikle en mere medmenneskelig sygepleje med omsorg for individet. Omsorgen blev et aktuelt og betydningsfuldt omdrejningspunkt for sygeplejen (Hall, 2010, s ). Siden 1970 erne har KMs kritiske syn på sygeplejen præget omsorgstænkningen i både Norge og Danmark, idet hun mente, at den videnskabelige sygeplejetænkning ikke gav rum til den omsorg, som patienterne havde brug for (Overgaard A. E., s. 1). KM knytter sin opfattelse af, hvad sygepleje er, til praktikken. Hun underkender dog ikke kundskab i sygeplejen. Sygeplejeteori kan ifølge KM udvikles, men den skal udvikles på det praktiske plan gennem erfaringer og oplevelser (Martinsen, Fra Marx til Løgstrup, 2010, s ). Side 13 af 48

18 2.7 Etiske overvejelser Gennem vores litteraturreview har vi fundet relevant empiri i forhold til den problemstilling, vi ønsker belyst og derfor finder vi det ikke etisk forsvarligt at indhente ny empiri, fx gennem interview. Hvis vi skulle interviewe hjemmesygeplejersker kunne det være unødvendig frarøvelse af deres tid, idet at vi allerede har brugbar viden. Det kan diskuteres, hvorvidt det er etisk forsvarligt at bruge tiden, som ellers kunne blive brugt hos den døende, hvis tid i forvejen er sparsom (Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, 2002). Vi vil i projektet bestræbe os på ikke at være moralistiske. Ud fra KMs forståelse indebærer dette, at man har fokus på mennesker, og de situationer de befinder sig i, fremfor at være optaget af principper og regler. KM afviser ikke principper og regler, men hun ligger vægt på, at man skal gøre brug af dem varsomt, da man ellers nemt kan blive moralistisk ved at lade principper og regler styre, uden at tage bestik af situationen (Martinsen, Fra Marx til Løgstrup, 2010, s ). 3.0 Analyse Analysen er inddelt i fem temaer, som er fænomener, der har betydning i forhold til samtalen, belyst i KMs omsorgsfilosofi og i de empiriske materialer. Hvert tema tager udgangspunkt i uddrag fra empirien, i forhold til hjemmesygeplejerskens oplevelser i samtalen med døende og dennes pårørende. De fem temaer er; relationen i samtalen, skønnet i samtalen, nærhed og afstand i samtalen, tid og rum i samtalen og magten i samtalen. Vi inddeler analysen i temaer, da metoden narrativ litteratur review knytter sig til tematisering, men også fordi vi med en hermeneutisk tilgang er bevidste om, at man altid må tilegne sig delforståelser for at opnå en helhedsforståelse. Vores delforståelser vil altså komme til syne i bearbejdningen indenfor temaerne og helhedsforståelsen vil afspejle sig i konklusionen. Analysen vil være opbygget således, at der indenfor hvert tema først vil være en præsentation af de empiriske uddrag. Dernæst vil vi præsentere udsnit fra KMs omsorgsfilosofi, som er relevante i forhold til det aktuelle tema. Efter præsentationen af empirien og teorien har vi en kort sammenfatning af hjemmesygeplejerskernes oplevelse, i forbindelse med samtalen. Afslutningsvis analyserer vi hjemmesygeplejerskernes oplevelser ud fra KMs optik i forhold til det berørte tema. Når vi i analysen anvender begrebet; Samtalen, henvises der til samtalen om at Side 14 af 48

19 være døende, som tidligere er begrebsafklaret i metodeafsnittet. 3.1 Relationen i samtalen (Charlotte) Wallerstedt og Andershed belyser, hvordan hjemmesygeplejersken oplever at samarbejde med den døende og dennes pårørende er en vigtig forudsætning for at opnå viden om den døendes ønsker for døden (Wallerstedt & Andershed, 2007, s. 34). Det viser sig i Raunkiærs feltstudie, at familien og andre pårørende har stor betydning for de døende og danner ramme om den hverdag de lever i (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s. 83). Én hjemmesygeplejerske oplever, at der er bedst mulighed for at samtale med den døende, når ægtefællen ikke er tilstede. På den måde mener hun, at man undgår at en af parterne bliver sat i baggrunden og trækker sig fra samtalen (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s ). Flere hjemmesygeplejersker understreger, at samtalen helst skal foregå uden pårørende, og det resulterer i at besøg i hjemmet ofte tilrettelægges, når pårørende ikke er tilstede (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s. 162). I nogle hjem ses der frem til besøg af hjemmesygeplejersken af døende og pårørende. I de hjem oplever hjemmesygeplejersken at have en god kontaktform, hvor der tages tid til en ekstra og uformel samtale, over en kop kaffe, med både den døende og dennes pårørende. Der opstår ifølge Raunkiærs observeringer i feltstudiet en mulighed for en fællesskabsfølelse mellem parterne, som danner et positivt fundament for omsorgen af den døende frem i forløbet (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s. 153). Ifølge KM knytter omsorg sig til relationer og moral og kommer til udtryk igennem praktisk handling (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s. 173). Tillid er et centralt fænomen i sygeplejerskens omsorg, da tillid er det bærende i relationen (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s ). KM knytter sig til Løgstrups teori om livsytringerne, som er det der spontant udspiller sig i relationen og mødet mellem mennesker. Tillid er en af livsytringerne (Martinsen, Fra Marx til Løgstrup, 2010, s ). Tillid er fundamentalt i enhver samtale, da man i samtalen udleverer sig til en anden (Martinsen, Samtalen, Side 15 af 48

20 skønnet og evidensen, 2007, s. 151). Når livsytringerne er til stede i situationen, viser de sig som naturlig og spontan omsorg. Er livsytringerne ikke til stede i situationen, træder den etiske fordring i kraft, hvor sygeplejersken pålægges at tage vare på den andens livsmuligheder (Martinsen, Fenomenologi og omsorg, 2003, s ). Ifølge KMs omsorgsfilosofi om de tre dimensioner i omsorgen, tager den relationelle dimension af omsorg udgangspunkt i et kollektivistisk menneskesyn, hvor vi er afhængige af hinanden. Denne afhængighed eksisterer i alle menneskelige relationer (Martinsen, Omsorg, sykepleie og medisin, 2003, s ). Omsorg bygger på sociale relationer, hvor menneskets egen eksistens er forudsat af andres. KM siger, at mennesker lever i en medtilstedeværelse med andre. Menneskets dagligverden eksisterer og giver mening på baggrund af de relationer, de lever i. Fællesskab og solidaritet er bærende for omsorgen (Martinsen, Omsorg, sykepleie og medisin, 2003, s. 62 og 69). KM betegner den almene hverdagssamtale for almensamtalen og siger at almensamtalen danner baggrund for fagsamtalen indenfor omsorgsfagene. Almensamtalen indeholder tre dimensioner; samtalen som treleddet relation, den indirekte meddelelse og samtalen i forhold til urørlighedszonen og åbenheden, tonen og gebærden. Den treleddet relation består af to aktører i samtalen, og den sag de er fælles om. De to aktører er ligeværdige medsubjekter i forhold til samme sag. Det er sagen, der er det fælles, og sagen der er fokus på. Den indirekte meddelelse er en metode, man kan anvende i samtalen, hvor man drejer samtalen hen imod noget genkendeligt og fælles, uden at den anden påduttes noget. Denne metode anvendes for ikke at være anmassende og moraliserende, når svære samtaler skal finde sted. Den enkeltes mening skal have lov til at komme frem, og i samtalen skal sagen være i fokus. Urørlighedszonen har med menneskets integritet at gøre, og åbenhed kræves for at bevare urørlighedszonen. Tonen og gebærden handler om vigtigheden af tonelejet og kropssproget i samtalen (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s ). Det ovennævnte er basalt omkring den almene samtale, men ligeså basalt i forhold til den faglige samtale. Det vil sige, at den professionelle, og den der modtager faglig hjælp er ligeværdige. I fagsamtalen er der dog den forskel, at den professionelle besidder en magtposition, på grund af sin fagkundskab. Denne magt skal bruges til den andens bedste og må ikke misbruges. Det er den, der modtager faglig hjælp, der er den sårbare i Side 16 af 48

21 situationen, og den professionelle har en vigtig opgave i at være lydhør overfor det, den sårbare har at meddele (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s ). I de fem ovenstående udsnit fra empirien viser det sig, at nogle hjemmesygeplejersker oplever, at de pårørende er betydningsfulde for de døende. Hjemmesygeplejerskerne påpeger, at det derfor er vigtigt at samarbejdet med pårørende fungerer godt, for at man kan opnå en fælles forståelse. Nogle hjemmesygeplejersker foretrækker at have samtaler med de døende, når pårørende ikke er tilstede, og planlægger derfor sine besøg efter, at de pårørende ikke er hjemme. Raunkiær observerer, hvordan en hjemmesygeplejerske kun i nogle hjem indgår i en social relation med døende og dennes pårørende, hvor hjemmesygeplejersken prioriterer tid til almensamtalen. Vi udleder ud fra KMs kollektivistiske menneskesyn, at pårørende er vigtigt at inddrage i samtalen om at være døende, da den døendes daglige verden eksisterer på baggrund af de relationer, den døende lever i. Vi ser det derfor som et dilemma, at nogle hjemmesygeplejersker foretrækker at tale med de døende uden tilstedeværelse af de pårørende, da mennesker er afhængige af hinanden. Det er ikke kun den døende, der rammes og har brug for omsorg, situationen påvirker hele den døendes sociale netværk. Det vil derfor give den bedste indsigt og omsorg for den døende, hvis hjemmesygeplejersken prioriterer at inddrage de pårørende i samtalen. Således drages der også omsorg for de pårørende, som ligeledes står i en svær situation. Vi tolker ud fra KMs optik omkring relationer og samtale, at de hjemmesygeplejersker, som har almensamtalen med den døende og dennes pårørende, har en relation, hvor livsytringerne er tilstede. På baggrund af den eksisterende almensamtale har hjemmesygeplejerskerne i denne situation et godt fundament for at have den faglige samtale, både med den døende og dennes pårørende, hvor omsorgen udspiller sig spontan og naturlig. I de situationer, hvor hjemmesygeplejersken ikke giver sig tid til almensamtalen, udleder vi, at det kan skyldes, at livsytringerne ikke er tilstede. Hjemmesygeplejersken bør i disse situationer handle efter den etiske fordring, og yde omsorg for den svage. Hjemmesygeplejersken bør, uanset om hun føler en naturlig spontan omsorg eller en etisk fordring herom, have den fælles sag i fokus, og kan kommunikere via indirekte meddelelse, og respekt for Side 17 af 48

22 urørlighedszonen, så den døende ikke føler, at hun er påduttende og moraliserende i samtalen. 3.2 Skønnet i samtalen (Janni) I Raunkiærs ph.d. afhandling viser det sig, at hjemmesygeplejerskerne oplever, at det er deres opgave at tale med de døende og deres pårørende om at være døende men at de fleste hjemmesygeplejersker finder samtalen vanskelig. To hjemmesygeplejersker beskriver, at det er lettere at tage samtalen om at være døende op, når borgeren er synligt fysisk påvirket af sin sygdom, da de fysiske funktionstab kan være en indgangsvinkel til samtalen (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s ). Nogle hjemmesygeplejersker påpeger, at den døende selv verbalt skal give udtryk for ønsket om at tale om at være døende, inden de går ind i samtalen. Desuden pointerer nogle hjemmesygeplejersker også vigtigheden af, at den døende borger er afklaret med at være døende, inden samtalen påbegyndes (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s. 123). I Wallerstedt og Andersheds studie påpeger hjemmesygeplejerskerne vigtigheden af, at have tid til og fokus på den enkelte borger. Desuden beskriver de, at der med fordel kan gøres brug af fleksible og utraditionelle metoder, for at fremme livskvaliteten hos den døende og dennes pårørende (Wallerstedt & Andershed, 2007, s. 34). En hjemmesygeplejerske beskriver en situation, hvor hun føler sig frem, for at opnå en god og naturlig relation med den døende og dennes pårørende. I mødet med den døende og dennes pårørende tænkte hun ikke over, hvordan hun skulle agere, hun var hjemmesygeplejerske og samtalen faldt hende naturligt (Wallerstedt & Andershed, 2007, s. 36). KM beskriver i sin omsorgsfilosofi, at det sygeplejefaglige skøn tager udgangspunkt i at sanse og registre. Gennem åbenhed for sansningen i situationen, giver skønnet sygeplejersken mulighed for at læse patientens udtryk, tolke dette og handler herudfra (Martinsen, Fra Marx til Løgstrup, 2010, s. 151). Det sygeplejefaglige skøn er ifølge KM en kombination af viden, erfaring og intuition, og er altid knyttet til en konkret situation. At bruge det faglige skøn forudsætter, at sygeplejersken handler ud fra svag paternalisme, hvor hun via faglig vurdering af situationen, træffer det valg, der er bedst for den anden. Det Side 18 af 48

23 sygeplejefaglige skøn skal bruges moralsk forsvarligt, så den andens ressourcer frigives og indespærrethed sprænges, således at situationen bliver mere rummelig (Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen, 2007, s ). KM siger, at det sygeplejefaglige skøn knytter sig til at bedømme med øjet, hvilket vil sige, at sygeplejersken lader patienten træde frem som person og ikke et objekt. I det faglige skøn finder man ro til eftertænksomhed, hvilket giver mulighed for at arbejde med kærlig omtanke i samspil med fagligheden. At bedømme med øjet er også at lytte, lugte, føle, tale og pleje. Det er et samspil af sanser (Martinsen, Øjet og kaldet, 2006, s. 146). Endvidere siger KM, at tonen er af afgørende rolle i de sanselige indtryk. Tonen betegner de rytme- og klangmæssige udtryk, som sammen med ens gebærden kan være talende i situationen. Det er gennem sansningen, at tonerne med førsproglige meninger kan opfanges (Martinsen, Øjet og kaldet, 2006, s ). I de to førstnævnte empiriske udsnit fra Raunkiærs ph.d. afhandling ses, hvordan hjemmesygeplejersker oplever vanskeligheder ved at tage samtalen med døende og pårørende, hvis ikke det er synligt, at kroppen er i forfald. Hjemmesygeplejerskerne beskriver, at borgerne skal være afklarede med at være døende, og selv give verbalt udtryk for behov for samtale, inden de går ind i denne. I de to sidstnævnte empiriske udsnit fra Wallerstedt og Andersheds forskning ses eksempler på hjemmesygeplejersker, der gør brug af utraditionelle metoder i plejen af den døende og dennes pårørende, og hvordan én hjemmesygeplejerske har erfaret, at det at føle sig frem, kan åbne op for en god relation med den døende og dennes pårørende. Vi udleder, ud fra KMs optik omkring det sygeplejefaglige skøn, at hjemmesygeplejerskerne bør gøre brug af deres sanser i de konkrete situationer. I ovennævnte situation, hvor hjemmesygeplejerskerne afventer verbale udtryk om ønsket for at tale om dét at være døende, tolker vi, at de bør være opmærksomme på sansningen af borgerens toner og gebærden, da det er talende i sig selv. Vi tolker ud fra KMs optik omkring det moralsk forsvarlige i det sygeplejefaglige skøn, i de tilfælde, hvor hjemmesygeplejerskerne undgår at tage samtalen op, fordi borgerne ikke er afklaret med at være døende, at de da er med til, at lade borgerne forblive i deres indespærrethed. Hjemmesygeplejersken bør i en sådan Side 19 af 48

24 situation bruge sit sygeplejefaglige skøn, og sanse om borgeren har brug for at samtalen tages op, så indespærretheden kan sprænges og borgeren kan blive mere afklaret med at være døende. Vi ser det som et dilemma, at hjemmesygeplejersken oplever, at det er lettest at starte samtalen, hvis der ses fysisk forfald hos den døende borger. Dilemmaet ligger i at hjemmesygeplejersken, ved kun at se på det fysiske, kan risikere at objektiviserer borgeren, og dermed ikke anvender sit sygeplejefaglige skøn, hvilket kan gøre, at hun i situationen ikke kan handle til borgernes bedste. I eksemplerne fra Wallerstedt og Andershed, tolker vi, at hjemmesygeplejerskerne gør brug af deres sygeplejefaglige skøn. Skønnet kommer til udtryk ved, at hjemmesygeplejerskerne anvender utraditionelle metoder overfor borgerne, som tager udgangspunkt i at øge livskvalitet hos borgerne. Der bliver handlet i den konkrete situation, til den andens bedste. Anvendelse af skønnet kommer ligeledes til udtryk i situationen, hvor hjemmesygeplejersken beskriver, at hun føler sig frem, altså bruger sine sanser, i den konkrete situation for at opnå en god relation med den døende og dennes pårørende. 3.3 Nærhed og afstand i samtalen (Fælles) Ifølge Raunkiær oplever nogle hjemmesygeplejersker, at det kan være vanskeligt at tage, have og afbryde kontakten til den døende og dennes pårørende. Der kan herske tvivl om, hvem der har pligt til at tage initiativ til at påbegynde samtalen (Raunkiær, At være døende hjemme, 2007, s. 124 og 159). Wallerstedt og Andershed beskriver i deres forskningsartikel at samtale, som er en del af hjemmesygeplejerskens daglige opgaver, kan fremkalde særlige følelser i relation, som gør det vanskeligt for dem at give slip på borgerne, når de dør. Denne nærhed, som hjemmesygeplejersken oplever i relationen til borgeren, øger risikoen for, at hun også lader situationen påvirke følelsesmæssigt i privatlivet, påpeges det i studiet (Wallerstedt & Andershed, 2007, s. 36). KM taler om, hvordan det er et vovestykke at begive sig ind i en samtale, da man kan blive mødt med afvisning. Sygeplejersken besidder en magtposition med sin faglighed, som borgeren ikke er i besiddelse af. Sygeplejersken skal være åben for de sanselige indtryk patienten udsender og forsøge at tyde borgerens budskab gennem sit faglige skøn. Patienten er den sårbare i situationen og det er sygeplejerskens ansvar at værne om patienten i sin Side 20 af 48

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV The tabooed death between the dying and the relatives - Viewed from a nurse perspective Professionshøjskolen metropol

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd

Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd KONFERENCEDAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER FREDERICIA MESSECENTER Bodil Winther marts 2016 BODIL WINTHER K L I N I S K S YG E P L EJES P ECI A L I ST, C A N D. C U R.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Den smidige overgang for patienter med hjertesvigt

Den smidige overgang for patienter med hjertesvigt Den smidige overgang for patienter med hjertesvigt Et relationel koordineringsprojekt mellem de praktiserende læger, Hjemmesygeplejen Aalborg Kommune og Aalborg Universitetshospital Ved sygeplejerske Helle

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere