Key Words: Affolter, Bobath, Coombes, Education, Experience. Contact Person: Signe Ulnits: Antal tegn: 1563

Transkript

1 1

2 Abstract Title: A Survey Study of ABC Concepts in Denmark Problem Statement: Which tendencies are there among Danish occupational therapist in use of the Affolter model, Bobath and Coombes concepts when treating people with brain injuries. In addition, what is the relationship between the extent of the use and experience and education of the occupational therapists? Summary: The purpose of the study is first of all to look at the tendencies on the use of The ABC concepts among occupational therapists in Danish hospitals and rehabilitation centres. Furthermore we want to see if there is a relationship between occupational therapists use of the concepts and their experience and education. Methodology: The study is based on a quantitative method. A digital questionnaire was sent to 92 occupational therapists distributed at hospitals and rehabilitations centres across Denmark. The respond ratio was 76.1 %. Results: The study can despite a few results not be generalised to the total population of occupational therapists that works with the ABC concepts, although the study does reveal some tendencies. The results show that the ABC concepts are used often. In the neurological treatment it is the main methodology but often mixed or replaced with other treatment methods. About 25% of the respondents had a basic course in Affolter and Bobath, while almost half had a basic course in Coombes. Furthermore, it there is an indication that experience do not have any affect on the therapists use of the concepts, and completion of a basic course did not mean that the concepts were used stringently. Conclusion: The results of the study give an indication that the ABC concepts are used often and regardless of experience and education. Key Words: Affolter, Bobath, Coombes, Education, Experience. Contact Person: Signe Ulnits: Ulnits@gmail.com Antal tegn:

3 Resumé Titel: En spørgeskemaundersøgelse om ABC-koncepterne i Danmark Problemstilling: Hvilke tendenser er der ved brugen af Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (F.O.T.T. ) blandt danske ergoterapeuter, der behandler voksne med erhvervede hjerneskader, og hvilke sammenhænge er der mellem brugen af koncepterne og ergoterapeuternes uddannelse og erfaring? Resume: Opgavens formål er først fremmest at se på tendenserne over danske ergoterapeuters brug af ABC-koncepterne på hospitaler og genoptræningscentre. Desuden vil vi ses på, om der er en sammenhæng mellem ergoterapeuters brug af koncepterne og deres uddannelse og erfaring. Metode: Undersøgelse bygger på en kvantitativ metode. Et digitalt spørgeskema blev sendt til 92 ergoterapeuter, fordelt på hospitaler og genoptræningscenter i Danmark. Svarprocenten blev på 76,1 % Resultater: Undersøgelsen kan, på trods af enkelte resultater, ikke generaliseres til hele populationen af ergoterapeuter, der arbejder med ABC-koncepterne, dog ses der tendenser i undersøgelsen. Resultaterne viste, at ABC-koncepterne anvendes hyppigt. Hovedvægten i den neurologiske behandling ligger på ABC-koncepterne, men de blandes oftest med, og skifter over til, andre behandlingsmetoder. Omkring 25 % af de adspurgte ergoterapeuter havde godkendte grundkurser indenfor Affolter og Bobath. Indenfor Coombes havde næsten halvdelen et godkendt grundkursus. Derudover sås det at ud til erfaringen ikke spiller en rolle i forhold til hvordan koncepterne anvendes, mens et godkendt grundkursus betyder at man holder sig mere stringent til koncepterne. Konklusion: Undersøgelsen resultater tyder på, at det ABC-koncepterne anvendes ofte, og at man vil anvende dem uanset erfaring, og om man har grundkursus eller ej Søgeord: Affolter, Bobath, Coombes, uddannelse, erfaring Kontaktperson: Signe Ulnits: Ulnits@gmail.com Antal tegn:

4 Fordeling af opgave Fælles Resumé Problembaggrund, problemstilling, nøgleord Referenceramme Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Bilag Tine F. Nielsen Teori: Affolter 1795 MOHO 1175 Metode: Respondenter 1024 Rensning af data 1230 Grafiskfremstilling 285 Omkodning 521 P- værdi 918 Resultater: Beskrivende: Skift mellem behandlingsmetoder 1129 Forklarende: Erfaring og brug af koncepter eller delelementer 1668 Diskussion af Resultat: Beskrivende analyse (Tine & Signe) Metatekst 385 Anvendelserne af koncepterne i praksis 2964 Forklarende analyse MOHO- et aktivitetsperspektiv 1800 Diskussion Af metode: Specifik forskningspopulation 807 Spørgeskema 815 Rensning af Data 649 Specifikke spørgsmål 2478 (Tine & Signe) Signe R. Ulnits: Teori: Bobath 1860 Metode: Metode design 852 Pilotstudie 1758 Hypoteser, katekorier, variabler 1348 Validitet og Reliabilitet 1127 Resultater : Besrivende: Stringens ved brugen af koncepterne 1089 Forklarende: Erfaringens betydning 1563 Diskussion af Resultat: Beskrivende analyse (Signe & Tine) Metatekst 385 Anvendelserne af koncepterne i praksis 2964 Forklarende analyse Erfaringens betydning 2581 Diskussion Af metode: Specifikke Spørgsmål 2478 (Signe & Tine) Validitet og Reliabilitet

5 Luciana A Adelino: Teori: Coombes 1125 Metode: Forskningspopulation 852 Data indsamling 1481 Analysemetode 683 Omkodning 521 Resultater: Beskrivende: Metatekst 231 Baggrundsviden om respondenterne 1112 Forklarende: Metatekst 882 Svarprocent 628 Grundkursets betydning 2574 Respondenter 892 Diskussion Af metode: Respondenter 1058 Analysemetode 1192 Etiske overvejelser 450 P-værdi 183 Diskussion af resultat: Beskrivende analyse Metatekst 493 Ét eller tre koncepter 562 Uddannelse indenfor koncepterne 726 Resultaternes betydning 1580 Forklarende analyse Grundkursets betydning 1556 Tanja Brams Teori: Uddannelse og kurser 1918 Metode: Spørgeskema 3146 Digitalt spørgeskema 627 Etiske overvejelser 1184 Resultater Beskrivende: Uddannelse indenfor koncepterne 2167 Forklarende: Erfaring og grundkursus 647 Diskussion Af metode: Metode Design 547 Pilotstudie 1338 Dataindsamling 1072 Bortfaldsanalyse 784 Diskussion af resultat Diskussion af resultater: Beskrivende analyse : Metatekst 493 Ét eller tre koncepter 562 Uddannelse indenfor koncepterne 726 Resultaternes betydning 1580 Den forklarende analyse: Metatekst 162 Erfaring og grundkursus

6 Indhold Resumé... 3 Problembaggrund... 8 Formål Problemstilling Nøglebegreber Teori Affolter- metoden Bobath- konceptet Coombes- konceptet F.O.T.T Modellen for menneskelig aktivitet - MOHO Uddannelse og erfaring Metode Metodedesign Specifikation af forskningspopulationen Spørgeskema Pilotstudie Dataindsamling Udsendelse af spørgeskema Følgebrev Rykkerprocedure Etiske overvejelser Databearbejdning Hypoteser, kategorier og variabler Rensning af data Analysemetode Grafisk fremstilling P- værdi Omkodning Validitet og Reliabilitet Resultater Svarprocent Beskrivende Analyse Baggrundsviden om respondenterne Uddannelse indenfor koncepterne Anvendelse af koncepterne i praksis Skift mellem behandlingsmetoder Stringens ved brugen af koncepterne Forklarende Analyse Erfaring og grundkursus Erfaringens betydning Erfaring og skift mellem behandlingsmetoder Erfaring og brug af hele koncepter eller delelementer Grundkursets Betydning Grundkursus og skift mellem behandlingsmetoder Grundkursus og brug af hele koncepter eller delelementer Respondenternes kommentarer Diskussion af Metode Metodedesign

7 Specifikation af forskningspopulation Kriterier og populationens størrelse Respondenterne Spørgeskemaet Diskussion af specifikke spørgsmål Digitalt spørgeskema Pilotstudie Dataindsamling Følgebrev Rykkerprocedure Etiske overvejelser Databearbejdning Hypoteser, kategorier og variabler Rensning af data Bortfaldsanalyse Analysemetode P-værdier Validitet Reliabilitet Valg af forskningspopulation Spørgsmålenes indhold Databearbejdning og analyse Diskussion af Resultater Beskrivende Analyse Ét eller tre koncepter Uddannelse indenfor koncepterne Anvendelse af koncepterne i praksis Hyppigheden af anvendelse af ABC-koncepterne Skift mellem behandlingsmetoder Stringens ved brugen af koncepterne Resultaternes betydning for hypoteserne Forklarende Analyse Erfaring og Grundkursus Erfaringens Betydning Grundkursets Betydning MOHO - et aktivitetsperspektiv Diskussion af teoretiske referencerammer Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Litteraturliste Bilag

8 Problembaggrund I starten af 90'erne voksede opmærksomheden på manglende højt specialiserede genoptræningstilbud til svært hjerneskadede. Der kom derfor mere fokus på behandlingen indenfor sundhedsvæsnet, og behandling og forebyggelse blev to centrale begreber (sst.dk). I den forbindelse udgav Sundhedsstyrelsen i 1994 et sæt kliniske retningslinjer, der indeholdt overordnede anbefalinger for behandlingsforløb til apopleksipatienter. Efterfølgende udgav Sundhedsstyrelsen anbefalinger i 1997, med det formål at etablere en sammenhængende og koordineret indsats for behandling af traumatiske hjerneskader, for at sikre den hjerneskadede en tilfredsstillende tilværelse (sst.dk). Anbefalingerne blev udarbejdet på baggrund af flere års succesfulde rehabiliteringsresultater af svært hjerneskadede patienter i udlandet, herunder resultater fra TerapieZentrum Burgau, hvor man behandlede patienter med hjerneskader ud fra Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (Nielsen, 2005) (sst.dk). I den forbindelse anbefalede Sundhedsstyrelsen at bruge ABC- koncepterne til behandling og genoptræning af traumatisk hjerneskadede patienter. ABC står for Affolter, Bobath og Coombes, og er tre behandlingskoncepter med forskellige fokusområder. Behandlingskoncepterne bygger oprindeligt på den systemteoretiske tankegang, hvor de udvikles på baggrund af praksiserfaring, der kan relateres til bagvedliggende teorier. Koncepterne kan anvendes separat eller supplere hinanden i rehabiliteringsforløbet. Terapeuter anvender ofte ABC- koncepterne til at supplere hinanden, da en enkelt hjerneskade kan give flere behandlingskrævende udfald, der kræver forskellige tilgange. Affolter- metoden fokuserer på at fremme patientens interaktion med omgivelserne, og den aktivitet der foregår. Behandlingen foregår ved at guide patienten nonverbalt gennem dagligdags aktiviteter. De taktil-kinæstetiske input fra aktiviteten fremmer, ifølge metoden, hjernens evne til at reorganisere sig, og giver dermed grundlag for at hjælpe patienter med perceptionsforstyrrelser til at handle målrettet i forhold til deres omverden. Affoltermetoden har derfor til formål at hjælpe patienten med at forstå, hvor kroppen befinder sig i forhold til omverdenen. Denne forståelse øger chancen for, at patienten kan handle tilsvarende eller løse problemer i forhold til sin situation (Vögele, 2006). Ved Bobath- konceptet fokuseres der på kroppens naturlige bevægemønster og den motoriske kontrol. Ved Bobath- konceptet faciliterer terapeuterne til bevægelse ved at normalisere tonus og fremme symmetri, balance og ligevægt. Gennem denne facilitering fremmes de naturlige bevægelsesmønstre. Konceptet angiver behandlingsprincipper, der 8

9 påvirkes af den enkelte terapeuts uddannelse og erfaring indenfor konceptet (Raine, Meadows & Elllerington, 2009). Coombes- konceptet har fokus på ansigt, mund og svælg. Under konceptet hører menneskets basale behov, såsom åndedræt, spisning og kommunikation. Herunder at opnå god hovedkontrol, stimulere hoste og synkerefleks, at facilitere ansigt og mundmuskulatur samt forbedre mundhygiejne. Behandlingen er også kendt som F.O.T.T. (Facial-Oral Trakt Terapi), og bygger på principperne fra både Affoltermodellen og Bobath- konceptet (Winkel & Neukirch, 2006). Konceptet kan ikke læres udelukkende via teori, og det anbefales derfor at terapeuter, der arbejder med Coombeskonceptet, enten deltager i kurser eller at der lægges vægt på samarbejde med erfarne kolleger (Kjærsgaard, 2005). I dag, 13 år efter at Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 1997 blev udarbejdet, er der blevet implementeret specialiserede genoptræningsenheder, der varetager denne gruppe af patienter (Hansen & Nielsen 2000). Desuden ved vi, at behandlingen af patienter med erhvervede hjerneskader er et stort felt indenfor det ergoterapeutiske arbejdsområde, og at ergoterapeuter i tæt samarbejde med tværfaglige teams behandler ud fra ABC koncepterne. Der foreligger ikke præcise tal på hvor mange ergoterapeuter, der arbejder indenfor området. Ifølge ergoterapeutforeningens opgørelse af hovedarbejdsområder, arbejder 736 ergoterapeuter indenfor det somatiske område på hospitaler, og 659 indenfor genoptræning/institution/eget hjem (etf.dk). Da vi startede dette projekt, ville vi oprindeligt se på evidensen omkring ABCkoncepterne. Vi søgte videnskabelige artikler, men det blev hurtigt tydeligt, at der ikke forelå undersøgelser af ABC-koncepterne anvendt sammen. Det lykkedes os i stedet at finde videnskabelige artikler omkring evidensen på hvert enkelt koncept. I forlængelse af dette opdagede vi et nyt område, som vi synes var utilstrækkeligt belyst: Der manglede et overblik over hvordan koncepterne blev anvendt i praksis, og hvilken uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund terapeuterne havde for at behandle ud fra ABC-koncepterne i Danmark. De undersøgelser vi fandt, var følgende: To undersøgelser handlede om effekten af behandling efter Affolter-metoden, og de afslørede begge et mønster i reaktionen hos svært skadede patienter, der kunne give terapeuterne et vigtigt praj om hvornår deres behandling virkede. Det ene er et kvalitativt pilot-studie fra Hammel (Pilmark, 2010). Det andet er en videnskabelig undersøgelse fra det specialiserede behandlingssted Burgau i Tyskland (Affolter et al, 2009). I artiklerne 9

10 blev der ikke nævnt, hvilken baggrund terapeuterne havde for at udføre behandlingen, men vi fandt ud af, at terapeuterne fra Burgau underskriver en toårig kontrakt ved ansættelsen. Kontrakten indebærer blandt andet at arbejdsstedet sørger for grundig introduktion og grundkurser i ABC-koncepterne. Herefter følger løbende uddannelse af terapeuten, og adgang til supervision i det daglige (sst.dk)(affolter & Bichofberger, 1996). Bobath- konceptet har været studeret adskillige gange i forskningsmæssig sammenhæng. Et omfattende litteraturstudie fra 2009 viser, at der er svag til mangelfuld evidens omkring effekten af Bobath- konceptet (Kollen et al, 2009). Et lignende litteraturstudie peger derudover på at kvaliteten af metodologien i studierne generelt er dårlig 1. Her nævnes, at flere undersøgelser ikke oplyser hvilken uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund terapeuterne har indenfor Bobath (Luke, Dodd, Brock, 2005). Et kohortestudie fra Hvidovre Hospital angående F.O.T.T. undersøger effekten af behandlingen, og hvor lang tid det tager før patienterne kan indtage føde uden restriktioner. Artiklen kommer kort ind på terapeuternes baggrund for at benytte F.O.T.T., idet alle afdelingens ergoterapeuter modtager løbende uddannelse i brug af behandlingsmetoden. (Hansen, Engberg & Larsen, K 2008). To artikler udgivet i Sygeplejersken peger på at sundhedspersonale forpligter sig til at uddanne og videreuddanne sig for at sikre det faglige niveau og den faglige udvikling, for at sikre at patienterne tilbydes den rigtige indsats i behandlingssystemet (Hansen & Nielsen, 2000) (Nielsen, 2005). Samtidig anbefalede Sundhedsstyrelsen (1997), at de specialiserede enheder indenfor neurorehabilitering skulle prioritere uddannelse højt. Vi har i løbet af de kliniske undervisningsperioder behandlet neurologiske patienter ved hjælp af ABC-koncepterne. Derfor åbnede emnet op for refleksion over egne erfaringer. Vi havde en række ideer til, hvordan vi ud fra egne erfaringer mente ABC-koncepterne blev anvendt i praksis, og hvad uddannelse og erfaring betyder for dette. Det undrede os, at studierne isolerede koncepterne fra hinanden, da vi både i teori og praksis har oplevet at de supplerer hinanden: Anvendes ABC-koncepterne overhovedet stringent i Danmark? Blev de i virkeligheden opfattet som ét koncept? Og hvordan med uddannelse? Vi formodede at det var mest almindeligt at ergoterapeuter fik et grundkursus i Coombes- konceptet, fordi behandlingen er mere specialiseret, og kan 1 Oversat fra the methodological quality of the studies was generally poor (Luke 2004 s. 890) 10

11 indebære en risiko for patienten såsom fejlsynkning. Vi havde også en formodning om, at netop Coombes- konceptet ofte bliver anvendt uden at inddrage andre behandlingsmetoder, netop fordi den er så specifik. Derimod formoder vi, ud fra vores erfaringer fra praksis, at både Affolter- metoden og især Bobath- konceptet ofte suppleres med både hinanden og andre behandlingsmetoder. I forhold til uddannelse og erfaring tænkte vi, at dette også måtte spille ind på hvordan koncepterne bruges. At jo mere erfarne og uddannede terapeuter var, havde bedre forudsætninger for at de ville holde sig stringent til koncepterne, idet de ganske enkelt var bedre til at bruge dem. Samtidig tænkte vi, at et mere dybdegående kendskab til koncepterne ville give et mere fleksibelt behandlingsforløb, hvor der oftere skiftedes imellem behandlingsmetoderne. Ud fra disse overvejelser, opstillede vi fem hypoteser. Hypoteser I Danmark ses ABC som ét koncept. De fleste ergoterapeuter, der arbejder indenfor neurologien, har et godkendt grundkursus i F.O.T.T., mens det ikke er helt så almindeligt indenfor Affolter og Bobath. Coombes er så specifik og omfattende, at metoden ofte anvendes uden at inddrage andre metoder. Omvendt anvendes Bobath sjældent alene. ABC-koncepterne anvendes ikke stringent i Danmark, de blandes næsten altid med andre metoder, og/eller bruges sammen med delelementer fra andre behandlingsmetoder. Mere erfaring og uddannelse indenfor koncepterne betyder, at man holder sig mere stringent til koncepterne, men hyppigere skifter imellem dem. Formål Opgavens formål er først fremmest at se på tendenser over danske ergoterapeuters brug af ABC- koncepterne på hospitaler og genoptræningscentre. Desuden vil vi se på, om der er en sammenhæng mellem hvordan ergoterapeuterne bruger koncepterne, og deres uddannelse og erfaring. 11

12 Problemstilling Hvilke tendenser er der ved brugen af Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (F.O.T.T. ) blandt danske ergoterapeuter, der behandler voksne med erhvervede hjerneskader, og hvilke sammenhænge er der mellem brugen af koncepterne og ergoterapeuternes uddannelse og erfaring. Nøglebegreber Affolter- metoden: Guidet interaktionsterapi, der optimerer personens mulighed og evne til at indhente, sortere og bearbejde sanseinformation fra omgivelserne (Davies, 2001)(Kjærsgaard, 2005). Bobath- konceptet: En problemløsende tilgang til vurdering og behandling af personer med tonusforstyrrelser og nedsat postural kontrol på grund af en læsion i centralnervesystemet (ibita.org)(raine et al, 2009). Coombes- konceptet: Et koncept til undersøgelse og behandling af fundamentale dysfunktioner, der kan relateres til åndedræt, spisning og kommunikation (Kjærsgaard, 2005). Erhvervede hjerneskader: Raske og velfungerende mennesker der pludselig rammes af en blodprop, blødninger i hjernen eller traumatiske hjerneskader, der kan medføre funktionsnedsættelse (Borg et al, 2007)(vfhj.dk). Uddannelse: Godkendte kurser indenfor Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet. Erfaring: Erfaring indenfor det neurologiske felt, i denne opgave målt i antal år indenfor området. 12

13 Teori I dette afsnit vil vi gennemgå teorien bag Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet, samt inddrage et aktivitetsperspektiv fra Modellen for menneskelig aktivitet - MOHO. Til sidst vil vi kort beskrive hvad uddannelse og erfaring kan betyde for behandlingen Affolter- metoden Det teoretiske grundlag for Affolter-metoden er gennem de sidste 40 år udviklet af psykolog og logopæd dr. Félicie Affolter, med pædagoger, terapeuter og psykologer som samarbejdspartnere. Oprindeligt blev metoden udviklet ved, at hun observerede adfærd hos døve og sprogligt handikappede børn samt voksne med erhvervede hjerneskader (Vögele, 2006). Baggrunden for modellen er Piagets udviklingsteorier, observationer og analyser af adfærden hos syge og raske børn og voksne. Teorien bag metoden bygger desuden på, at hjernens udvikling har grundlag i interaktionen mellem personen og omverdenen (Vögele, 2006). Teorien bag Affolter-metoden forklares via Rodmodellen: Modellen symboliserer menneskets udvikling, der ses som et træ. Træets grene er menneskets færdigheder. For at opnå ændringer i færdighederne skal man behandle roden, hvilket sker gennem taktil interaktionserfaring. Dette sker ved at guide patienten gennem dagligdags aktiviteter, på en måde der giver præcise taktil-kinæstetiske input. Dette tilfører nye veje gennem rodnettet, og den taktil-kinæstetiske information lagres i rodnettet (Affolter & Bichofberger, 1996)(Vögele, 2006). Jo mere taktil erfaring fra interaktion der lagres, desto stærkere bliver roden. Når roden bliver stærkere, bliver det muligt at træne mere komplekse handlinger. Affolter & Bichofberger (1996) beskriver, hvordan man igennem behandlingen opdeler aktiviteten, og beskæftiger sig med ét trin ad gangen. Hvert trin kaldes en topologisk forandring, og en enkelt aktivitet består af en række topologiske forandringer, der kan tilpasses patientens aktivitetsniveau. Félicie Affolter forklarer modellen således: Der er kun en sansemåde vi kan aktivere direkte, og det er det taktil- kinæstetiske system. Ved at tage patientens hænder eller krop og hjælpe dem til at udforske situationens stimuli, kan man sikre sig et vist input. Udover at give input er det taktil- kinæstetiske system specielt blandt de sensoriske systemer 13

14 derved, at det er det eneste sansesystem der relaterer direkte til virkeligheden (Davies, 2001 s.13) Bobath- konceptet Bobath- konceptet blev udviklet af Berta & Karel Bobath i 1950'erne. Berta Bobath var bl.a. uddannet fysioterapeut, og afprøvede og udviklede konceptet, som hun baserede på sin viden om naturlige bevægemønstre og muskelafspænding (Raine et al, 2009). Konceptet blev gradvist udviklet i samarbejde med Karel Bobath, der var uddannet læge, og som tilførte neuropsykologiske forklaringer på succesen med konceptet. Centralt for Bobath- konceptet er viden om naturlige bevægemønstre, neuropsykologi og viden om hjernens plasticitet (Raine et al, 2009). Bobath- konceptet er en problemløsende tilgang til behandling af tonusforstyrrelser og manglende postural kontrol som følge af læsioner i CNS. Fremgangsmåden til behandlingen er systematisk, men det er samtidig en fleksibel behandlingsmetode, der påvirkes af patientens behov og terapeutens erfaring og evner. Tanken er netop at teknikkerne skal være fleksible, så de kan anvendes efter patienternes individuelle behov. Terapeuten skal være i stand til at undersøge og analysere påvirkninger af bevægeapparatet, samt vælge en tilgang der passer til patientens situation. Bobathkonceptet kan anvendes i sammenhæng med en aktivitet, hvor terapeuten henholdsvis inhiberer eller faciliterer til bevægelse, således at patienten kan træne brugen af et naturligt bevægemønster i aktiviteten (Raine et al, 2009). Ved tonusnormalisering bruges Bobath-konceptet eksempelvis således: hypertoni behandles ved at inhibere tonus gennem langsom, regelmæssig og gentagnen påvirkning fra terapeuten. Stimuli gives i form af aproximation, der virker hæmmende på den uønskede bevægelse. De hypertone muskler udstrækkes gradvist efterhånden som hypertonien mindskes (Gjelsvik, 2008). Patienten lejres udenfor træningsperioden, således at muskelkontraktionerne minimeres indtil næste behandling. Ved hypotoni stimuleres ved hjælp af hurtige, strygende, overfladiske bevægelser, der skal provokere reflekserne. Gennem denne metode øges tonus gradvist. Lejring er ligeledes vigtig for den hypotone patient, for at undgå luksationer i led med svag muskelstøtte grundet den nedsatte tonus (Gjelsvik, 2008). Coombes- konceptet F.O.T.T. Coombes- konceptet, også kendt som F.O.T.T. (Facio Oral Trakt Terapi), er udviklet af den engelske talepædagog Kay Coombes, og baseres på grundlæggende antagelser fra både Affolter og Bobath. Dette ses ved, at behandlingen tager udgangspunkt i normale 14

15 bevægemønstre som ved Bobath, og udføres gennem dagligdags aktiviteter som ved Affolter (Kjærsgaard, 2005). Coombes- konceptet sigter mod specifik behandling af ansigt, mund og svælg hos personer med erhvervet hjerneskade. Behandlingen er opdelt i forhold til at spise og drikke, åndedræt og stemme, nonverbal kommunikation, og mundhygiejne. Disse færdigheder spiller en vigtig rolle for mennesker både funktionelt, socialt og personligt. I forbindelse med behandlingen stræbes der på at normalisere ansigtsmotorikken, hvilket bedrer den verbale og nonverbale kommunikation (Kjærsgaard, 2005). Ergoterapeuternes forudsætning for at behandle patienter med dysfunktioner indenfor de nævnte områder, kræver en grundlæggende kendskab til menneskets motorik, sensibilitet og mulige årsager til dysfunktioner. Udover den teoretiske viden, er det vigtigt at tilegne sig erfaring gennem praksis. Derfor er anbefales det at deltage i kurser omkring ansigt, mund og svælg, og samarbejde med erfarne terapeuter (Kjærsgaard, 2005). Modellen for menneskelig aktivitet - MOHO Gary Kielhofner er en amerikansk ergoterapeut og professor i folkesundhed. Hans model for menneskelig aktivitet beskriver menneskets krop og sind ud fra et aktivitetsperspektiv. Centralt for mennesket er at foretage sig noget. En del af dette er udøvelseskapaciteten, der er afhængig af objektive komponenter, såsom det muskelskeletale system, nervesystemet, hjerte- og lungesystemet og andre kropslige systemer. At foretage sig noget opleves subjektivt som den levede krop, der er oplevelsen af at være til og kende verden gennem en bestemt krop. At foretage sig noget inddeles i tre niveauer; der er aktivitetsdeltagelse, aktivitetsudøvelse og færdigheder. Disse færdigheder består af motoriske-, proces-, kommunikations- og interaktionsfærdigheder (Kielhofner, 2006). Ved en hjerneskade kan færdighederne påvirkes i større eller mindre grad. Hvis ikke disse genskabes, risikerer patienten at havne i en negativ aktivitetsspiral, der vil føre til tab af roller og aktivitetsidentitet, og dermed påvirke den psykosociale velfærd negativt (Kielhofner, 2006). Det er derfor vores opgave som ergoterapeuter, for eksempel via ABCkoncepterne, at hjælpe patienterne med at genvinde færdigheder og tilpasse sig den nye situation. Vi bruger MOHO for at få et aktivitetsmæssigt perspektiv, efter at vi har diskuteret resultaterne. 15

16 Uddannelse og erfaring Livslang læring og fortsat udvikling af kompetencer er essentielt for alle ( ) Det er nødvendigt, at ergoterapeuter som faggruppe vedligeholder og udvikler ydelser af høj kvalitet og samtidig er i stand til at dokumentere indsatsen, både af hensyn til brugere og beslutningstagere (etf.dk). Ergoterapeutforeningen har i forbindelse med udvikling og kompetence lavet en undersøgelse, som de foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer kompetence udvikling og kurser. Formålet var at få viden om udredelsen af ergoterapeuters kompetenceudvikling. Igennem deres undersøgelse har de fundet frem til at interne kurser er meget udbredt indenfor sundhedsvæsenet. De der har deltaget i ekstern uddannelse deltager oftere i interne kompetenceudvikling. Ergoterapeutforeningen mener at intern uddannelse ikke skal ses som en erstatning for ekstern uddannelse (etf.dk). Ifølge Autorisationsloven Lov nr af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (retsinfo.dk), har ergoterapeuter en forpligtigelse til at videreudvikle sig samt holde sig fagligt opdateret. Ergoterapeutforeningen mener, at det samtidig er arbejdsgiverens opgave at fremme en medarbejders kompetenceudvikling i forhold til nuværende og fremtidige arbejdsopgaver. Hvad angår ABC koncepterne mange former for kompetenceudvikling og læringsformer, er flere muligheder for at tilegne sig viden indenfor koncepterne. Dels foregår der undervisning og oplæring internt på behandlingsstederne, men det er også muligt at videreuddanne sig gennem praksiskurser indenfor hvert af de tre koncepter. Der findes både korte grundkurser og længerevarende kurser, der sætter terapeuten i stand til selv at undervise indenfor pågældende koncept (Neurocenter.dk). Eksempelvis er der mulighed for, indenfor Affolter, at modtage et fem dages introduktionskursus i taktil interaktionsterapi. Ved Bobath tilbydes kurser indenfor forflytning, for at være i stand til at udføre hensigtsmæssige forflytning, både for terapeuten men også i forhold til patienten. Ligeledes tilbydes der kurser i F.O.T.T., der tager udgangspunkt i ansigt mund og svælg ud fra teoretisk viden og praksis (etf.dk). 16

17 Metode Vi har nu gennemgået de udvalgte teorier. I dette afsnit vil vi beskrive metoden, vi har anvendt for at komme frem til vores resultater. Vi vil først beskrive hvilken undersøgelsesmetode vi har valgt, og hvorfor vi valgte denne metode. Vi vil beskrive og begrunde den valgte forskningspopulation, hvilke tanker vi har gjort omkring opbygningen af spørgeskemaet, hvordan vi har indsamlet data, samt hvilke etiske overvejelser vi har haft. Herefter vil vi gennemgå den mere indholdsmæssige del af undersøgelsen. Hvad spurgte vi om og hvilke tanker lå bag? Til sidst kommer en gennemgang af hvordan vi har bearbejdet og analyseret vores data. For læsevenlighedens skyld, vil vi i resten af opgaven referere til de tre koncepter som Affolter, Bobath og Coombes. Metodedesign Vi ønskede at få et overblik over brugen af ABC-koncepterne. Da der er tale om en undersøgelse af udbredelsen af et fænomen, lagde det op til en kvantitativ undersøgelse. Vi fandt emnet egnet til en spørgeskemaundersøgelse, da det er en beskrivende undersøgelse (Kruuse, 2007). Vi valgte at, lave en tværsnitsundersøgelse, da vi fandt at det passede både til vores problemstilling, og rammerne inden for et bachelorprojekt. Denne metode ligger op til at man systematisk udspørger et større antal personer, som normalt udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population. Metoden gør det muligt, at belyse sammenhænge og teste hypoteser (Kruuse, 2007). En tværsnitsundersøgelse er en engangsundersøgelse, der ser på en given population på et givent tidspunkt. Der indsamles både aktuelle og retrospektive oplysninger, idet vi både spørger til aktuel måde at anvende ABCkoncepterne, samt oplysninger tilbage i tiden omkring uddannelse og kurser indenfor koncepterne (Kruuse, 2007). Specifikation af forskningspopulationen Vi vil her beskrive vores in- og eksklusionskriterier samt hvor mange respondenter vi kontaktede med henblik på at indgå i undersøgelsen. Kriterier Inklusionskriterierne for undersøgelsen var, at det skulle være ergoterapeuter som arbejdede med hjerneskadede patienter på hospitaler og i kommunale genoptræningscentre. Samtidig skulle de bruge ABC-koncepterne eller elementer af dem. 17

18 Vi valgte, som problemstillingen angiver, at se bort fra andre faggrupper, for at begrænse undersøgelsens omfang. Vi har ekskluderet de ergoterapeuter, der arbejder med børn og medfødte hjerneskader, selvom ABC-koncepterne også anvendes indenfor dette område. Da det var brugen af ABC-koncepterne vi ville undersøge, har vi har ekskluderet ergoterapeuter, der arbejder på steder, hvor koncepterne ikke anvendes. Inklusionskriterier Ergoterapeuter Arbejder med voksne med erhvervet hjerneskade Arbejder på hospitaler eller genoptræningscentre Anvender ABC-koncepterne Eksklusionskriterier Andre faggrupper end ergoterapeuter Arbejder med børn Arbejder med medfødt hjerneskade Anvender ikke ABC-koncepterne Populationens størrelse Ifølge Ergoterapeutforeningens tal fra 2009 arbejdede 736 ergoterapeuter på somatisk hospital, og 659 indenfor genoptræning/institution/eget hjem (etf.dk). Men en stor del af disse er ansat indenfor andre områder end neurologien, og selv blandt de der arbejder med neurologiske patienter er det ikke nødvendigvis alle, der anvender med ABCkoncepterne. Vi har foretaget nogle formodninger om populationens størrelse. Formodningerne er vores bedste bud, baseret på erfaringer fra klinisk undervisning. Ud af de ergoterapeuter der arbejder på hospitaler, formoder vi at cirka en tredjedel arbejder indenfor neurorehabilitering, hvilket vil svarer til cirka 245 ergoterapeuter. Indenfor genoptræning/institution/eget hjem formoder vi igen, at det er omkring en tredjedel der arbejder indenfor neurorehabilitering, hvilket vil svare til cirka 220 ergoterapeuter. Derfor formoder vi, at populationens størrelse er cirka 465. Ifølge Kruuse (2007) kan en spørgeskemaundersøgelse omfatte hele undersøgelsespopulationen eller blot være en stikprøve. For at en stikprøve ved denne populations størrelse kan betragtes som valid, skal omkring 215 ergoterapeuter indgå i undersøgelsen (Kruuse, 2007). Den nødvendige størrelse af stikprøven kan aflæses i en tabel, hvor det fremgår at jo større populationen er, jo mindre en procentdel er nødvendig for at opnår et validt resultat. 18

19 Respondenterne Vi fandt frem til vores respondenter via fagblade, internet og fra steder vi kendte fra klinisk undervisning. Desuden fik vi råd fra vores vejleder, der henviste os til de øvrige steder. Vi kontaktede derefter de ledende terapeuter via mail, for at spørge om de ville deltage i undersøgelsen. Vi kontaktede i alt 16 behandlingssteder, hvoraf 10 var hospitaler og 6 var kommunale genoptræningscentre. Fem af disse behandlingssteder faldt fra. To steder valgte at takke nej til at indgå i projektet, det ene sted på grund af tidsmangel, det andet fordi de ikke anvendte ABC-koncepterne. Tre genoptræningscentre svarede på vores henvendelse. I alt endte vi med 11 behandlingssteder, der gerne ville deltage i projektet. Der var samlet set 92 ergoterapeuter, der havde mulighed for at indgå i undersøgelsen. Dette fandt vi ud af ved at spørge kontaktpersonerne. Behandlingsstederne fordelte sig således geografisk i hele landet: Overblik over deltagende behandlingssteder 1 Hospital i Region Nord 1 Genoptræningscenter i Region 1 Hospitaler i Region Midt Midt 1 Hospital i Region Syd 2 Genoptræningscenter i Region 3 Hospitaler i Region Hovedstaden Hovedstaden 2 Hospital i Region Sjælland Spørgeskema Dette afsnit vil beskrive hvordan vi opbyggede spørgeskemaet. Spørgsmålenes indhold og de variabler vi havde opsat forinden er beskrevet i afsnittet Databearbejdning. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag (bilag 1). Indholdsdimension Ved udarbejdelsen af spørgsmålene startede vi med faktuel-generelle spørgsmål (Olsen, 2006), der knyttede sig til den geografiske placering og erfaring. Vi inkluderede derefter et enkelt holdningsspørgsmål, der handlede om hvorvidt respondenten mente at ABCkoncepterne var ét eller tre koncepter. Svarmulighederne ved disse spørgsmål var opstillet ud fra nominalskalaen, kombineret med ved ikke (Kruuse, 2007). Dernæst opstillede vi igen en række faktuel-generelle spørgsmål, der handlede om brugen af ABCkoncepterne. Svarmulighederne ved disse spørgsmål, var opstillet efter en ordinalskala, med 4-5 svarkategorier. Ordinalskalaen er oplagt at anvende, når man ønsker til at skabe et overblik over respondenternes enighed i specifikke udsagn (Kruuse, 2007). 19

20 Udarbejdelse af spørgeskemaet Vi udarbejdede et spørgeskema med 16 spørgsmål, hvoraf 12 var formuleret som lukkede spørgsmål, da disse resultater er mere overskuelige at sammenfatte og bearbejde bagefter (Kruuse, 2007). De resterende 4 var formuleret som åbne spørgsmål, de tre til faktuelle oplysninger om hvor længe respondenterne havde været uddannet, hvor længe de havde arbejdet med neurologiske patienter, og hvor de arbejdede. Det sidste af de åbne spørgsmål var en mulighed for at kommentere til sidst. I spørgeskemaet havde vi et spørgsmål, der gik på om respondenterne arbejdede med ABC-koncepterne. Hvis en respondent svarede nej, ville spørgeskemaet automatisk blive afsluttet, da vi kun ønskede at høre fra ergoterapeuter, der arbejdede med koncepterne. Desuden var spørgeskemaet udarbejdet således, at de skulle svare på alle spørgsmålene for at komme videre. Dette gjaldt alle spørgsmål, undtaget kommentarfeltet og de to spørgsmål hvor vi kun ønskede svar, hvis respondenterne havde svaret bekræftende på foregående spørgsmål. Desuden var der kun mulighed for at sætte sit svar ét enkelt sted ud fra hvert spørgsmål. Formulering Ved udarbejdelsen af et spørgeskema skriver Kruuse (2007), at et spørgeskema skal fremtræde som en helhed, der giver mening for respondenten, og spørgsmålene skal forløbe i en logisk fremadskridende proces for at fastholde interessen (Kruuse, 2007). Vi udarbejdede en struktur, hvor vi startede med spørgsmål der var lette at forholde sig til, såsom arbejdssted og antal års erfaring. Senere kom de reflekterende spørgsmål omkring brugen af ABC koncepterne. Vi var opmærksomme på at formulere spørgsmål og svarmuligheder så de blev forståelige. Kruuse (2007) beskriver, at det er vigtigt at definere relevante begreber kort og præcist for at minimere de problemer, der kan opstå i et spørgeskema. Imidlertid henvendte vi os til fagpersoner, og forventede derfor at de var bekendte med emnet. Digitalt spørgeskema Vi brugte et internetbaseret program til håndteringen af spørgeskemaundersøgelsen, og derved mindskede vi risikoen for indtastningsfejl. Ifølge Olsen (2006) har et digitalt spørgeskema, ligesom et postomdelt spørgeskema, både fordele og ulemper. Ulemperne kan blandt andet være et stort frafald samt mulighed for kontrol af svarpersonerne, der kan påvirke undersøgelsens validitet. I vores tilfælde var den store geografisk spredning afgørende, idet det digitale spørgeskema er mere tidsbesparende og billigere økonomisk. 20

21 Desuden er der en større svarmotivation, da et digitalt spørgeskema lægger op til en hurtig tilbagemelding fra respondenterne. Dermed kan svarprocenten blive højere (Olsen, 2006). Pilotstudie Inden spørgeskemaet blev sendt ud foretog vi et pilotstudie. Ifølge Kruuse (2007) er formålet med pilotstudiet at undersøge om spørgsmålene samt vejledningen i starten af spørgeskemaet er forståelig og teste om svarmulighederne er tilstrækkelige. Desuden foretages pilotstudiet for at få forslag fra testpersonerne, omkring spørgsmål der skal ændres, udelades, udvides eller præciseres. Endelig ses der også på ordvalget og rækkefølgen af spørgsmålene (Kruuse, 2007). Vi valgte fire testpersoner til denne undersøgelse. Den første testperson var en bekendt, der gennem sit arbejde havde en del erfaring med kvantitative undersøgelsesmetoder og opbygning af spørgeskemaer. Han blev især bedt om at se på forståelsen og formulering af spørgsmålene, svarmulighederne, sammenhæng og rækkefølge. Han fungerede som første testperson, men gav også løbende respons. Spørgeskemaet blev ændret inden det blev sendt videre til den næste testperson. Anden testperson arbejdede med ABC-koncepterne. Hun blev bedt om at se på de samme elementer som første testperson, og om hun som fagperson fandt svarmulighederne tilstrækkelige. Forslag til forbedringer blev sendt til os via . De blev indarbejdet i spørgeskemaet, inden det blev sendt videre til tredje testperson. Tredje testperson var en fagperson der til dagligt arbejder med forskning, og også fungerede som statistikvejleder. Hun gav respons via webcam. Hun skulle lægge særlig vægt på at finde spørgsmål og svar der indeholdt skjult bias. Mødet varede en time, og gav en del ændringer i svarmulighederne. Den fjerde og sidste testperson, arbejdede indenfor ABC-koncepterne. På dette tidspunkt havde vi især brug for respons på de to spørgsmål der handler om hhv. grundkurser og videreudvikling. Vi mødte ham på hans arbejdsplads, hvor vi diskuterede spørgeskemaet. Alle testpersoner blev bedt om at give feedback på en pdf-udgave af spørgeskemaet, men blev præsenteret for den elektroniske udgave. Vi testede selv det elektroniske spørgeskema, da vi opfattede det som en ren teknisk formalitet. 21

22 Dataindsamling I dette afsnit vil vi kort gennemgå hvordan vi indsamlede data, samt hvilken kommunikation der knyttede sig til dataindsamlingen. Udsendelse af spørgeskema Vi brugte et internetbaseret program, SurveyXact, til at håndtere spørgeskemaet. Vi sendte en mail med et link til spørgeskemaet til kontaktpersonerne på de forskellige behandlingssteder. De videresendte derefter mailen til de enkelte medarbejdere, så de kunne indtaste deres besvarelse. Følgebrev Det anbefales at sende et følgebrev ud sammen med spørgeskemaet, da det kan øge respondenternes motivation for at svare Kruuse (2007). Vi vedlagde et følgebrev (bilag 2) til kontaktpersonerne. I dette brev gjorde vi formålet tydeligt og informerede om praktiske forhold omkring spørgeskemaet, herunder hvor længe det ville tage at besvare spørgeskemaet, sidste frist for at udfylde spørgeskemaet og oplysninger om hvordan de kunne kontakte os med eventuelle spørgsmål (Kruuse, 2007). Vi fremhævede desuden, at det skulle være en landsdækkende undersøgelse, og at deres deltagelse derfor var vigtig for os. Til sidst gjorde vi det klart, at alle data blev behandlet anonymt (Kruuse, 2007). Rykkerprocedure Da vi udsendte spørgeskemaerne, gav vi en svarfrist på 14 dage. Efter denne dato var der 34 respondenter, som ikke havde udfyldt spørgeskemaet. For at øge svarprocenten sendte vi en mail med et rykkerbrev (bilag 3) (Kruuse, 2007). I rykkerbrevet takkede vi for de svar, vi allerede havde modtaget og gjorde opmærksom på, at vi gerne ville modtage yderligere svar fra de sidste ergoterapeuter. Vi understregede betydningen af deres deltagelse og gav en ny tidsfrist på syv dage (Kruuse, 2007). Efterfølgende returnerede yderligere 12 respondenter spørgeskemaet. Etiske overvejelser Vi gjorde os nogle etiske overvejelser i forhold til udarbejdelse af spørgeskemaet, og i forhold til respondenterne. Ifølge Andersen (2005) forligger der ikke et fast regelsæt af etiske krav, men Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (ssf.dk) har udarbejdet nogle vejledende retningslinjer. Det var vores ansvar at indhente samtykke fra de der inddrages i projektet, og informere dem om projektets formål (Andersen, 2005). Vi sørgede for dette via den mail vi sendte til de ledende terapeuter samt en kort tekst i starten af spørgeskemaet, der oplyste om undersøgelsens formål, og at besvarelsen ville 22

23 blive brugt i et bachelorprojekt. Desuden oplyste vi at besvarelserne ville blive behandlet anonymt, og vi havde derfor ansvaret for at sikre at der ikke skete brud på anonymiteten (Andersen, 2005). Det endelige projekt vil være tilgængeligt på uddannelsesstedet. Desuden lovede vi behandlingsstederne, at de vil modtage en kopi som tak for hjælpen, hvilket Andersen (2005) anbefaler. Der skal udvises respekt for leveformer og værdier, når resultaterne udføres og publiceres (Andersen, 2005). Derfor undgik vi at forholde os fordømmende til materialet. Vi ville blot konstatere hvad vi fandt ud af, og diskutere eventuelle forklaringer på resultaterne, og forholde os neutralt til eventuelle spørgsmål, om rigtige eller forkerte måder at bruge koncepterne. Databearbejdning I det følgende vil vi beskrive hvordan vi bearbejdede den indsamlede data, før vi begyndte at analysere på resultaterne. Hypoteser, kategorier og variabler På basis af vores problembaggrund og problemstilling udarbejdede vi en række hypoteser, der skulle ligge til grund for vores spørgeskema. Hypoteserne blev empiriske, da de gik på vores antagelser om relationer mellem uafhængige og afhængige variabler (Kruuse, 2007). Ud fra princippet om enkelthed (Kruuse, 2007) sorterede vi nogle hypoteser fra, sideløbende med at vi opstillede variabler og udarbejdede spørgsmål til spørgeskemaet. Variablerne blev dannet for at kunne teste de fem endelige hypoteser. For overskuelighedens skyld inddelte vi variablerne i kategorier (se bilag 4)(Thisted, 2010), afhængigt af hvilke faktorer vi ville undersøge. Kategorierne gik på baggrundsviden om respondenterne, uddannelse indenfor koncepterne, retningslinjer for brugen af koncepterne på arbejdspladsen og anvendelse af koncepterne i praksis. Rensning af data Da vi brugte et internetbaseret program til håndtering af spørgeskemaundersøgelsen, var det nemt at indsamle besvarelserne. Efter at indsamlingen af data var afsluttet, valgte vi at ekskludere 6 besvarelser. Begrundelsen var at der i disse besvarelser kun var svaret på spørgsmålet om regi og arbejdsplads. Vi formodede at der var tale om ergoterapeuter, 23

24 der var gået i gang med spørgeskemaet, men så valgte at vende tilbage senere. Derefter overførte vi besvarelserne digitalt til Excel, hvilket minimerede indtastningsfejl og bias. Analysemetode Vi ville først lave en beskrivende analyse, hvor man beskriver hvordan svarene fordeler sig, x på y, for at få et overblik over de indsamlede data (Lindahl & Juhl 2007). Resultaterne skulle bruges til at undersøge om de første fire hypoteser kunne verificeres eller falsificeres (Thisted, 2010). Efterfølgende ville vi lave en forklarende analyse, hvor formålet var at undersøge, om der er en sammenhæng mellem to variable. Med den forklarende analyse ville vi se, om der var en ensidig eller gensidig relation mellem variablerne (Kruuse, 2005). Derved kunne vi teste den sidste hypotese. Hvor det kunne lade sig gøre, grupperede vi svarene således, at der kun var to kategorier indenfor hvert emne. De større grupperinger der opstår ved at have færre grupper, gav en større statistisk præcision. Grafisk fremstilling For at hjælpe vores egen forståelse af analysen fremstillede vi tabeller og søjlediagrammer. I de beskrivende data har vi i resultatopgørelsen medtaget en del af disse tabeller. Desuden er nogle resultater fremstillet i søjlediagrammet, idet den visuelle fremstilling kan øge overskueligheden (Thisted, 2010) P- værdi Vi ville udregne p-værdien i Excel ved hjælp af en T-test, for at teste om der var en signifikant sammenhæng mellem to variabler. T-testen baseres på forskelle i middelværdien, der udregnes via Excel, hvor summen af værdier divideres med antallet af målinger. Dette kræver to datasæt, hvor der kun er to svarkategorier i det ene, og det andet datasæt er kontinuerligt og normalfordelt (Lindahl & Juhl, 2009). Normalfordelingen kan ses ved standardafvigelsen, der er et mål for, hvor langt værdier ligger fra den gennemsnitlige værdi. Hvis den varierer indenfor 1 fra middelværdien, vil standardafvigelsen dække 68,3 % af målingerne og være indenfor normalfordelingen (Lindahl & Juhl). Vi fravalgte at udregne p-værdi i forhold til nogle svar, fordi de ikke opfyldte disse kriterier. P-værdien kan fortælle om der kan være tale om eventuelle sammenhænge mellem 24

25 variablerne, eller om resultatet mest sandsynligt skyldes statistisk usikkerhed. Ved en P- værdi der er højere end 0,05 vil der ikke ses nogen sammenhæng, imens en p-værdi på 0,05 eller lavere, fortæller at der er over 95 % sandsynlighed for at der sammenhæng mellem variablerne (Kruuse, 2007). Omkodning Vi foretog en omkodning af respondenternes uddannelsesår, samt hvor mange år de havde arbejdet med neurologi. Disse var oprindeligt kodet som det præcise tal, men vi omkodede dem til to intervaller i den beskrivende analyse: Et interval fra et til fire år, og et interval fra fem år og op efter. I den forklarende analyse blev antal års erfaring udregnet i gennemsnittet, for at øge læsevenligheden. Da vi ville bruge T-testen sorterede vi svarene ved ikke og bruger ikke fra, da det ville give mere end to svarkategorier. Omkodningen var nødvendig af hensyn til bearbejdning af data og læsevenligligheden. Validitet og Reliabilitet Thisted (2010) beskriver en undersøgelses validitet som undersøgelsens gyldighed, eller hvor sikkert måler man det, der skal måles (Thisted, 2010, s. 141). Reliabiliteten beskrives tilsvarende som undersøgelsens pålidelighed, eller hvor pålideligt man måler det der skal måles (Thisted, 2010, s. 141). Dataenes troværdighed er afhængig af disse to faktorer. For at sikre validiteten forsøgte vi at undgå bias i undersøgelsen, blandt andet ved at holde fokus indenfor problemstillingen (Thisted, 2010). Inden opgørelsen af resultaterne fastlagde vi hvilke variabler, der skulle måles mod hinanden (se bilag 6), så vi havde et klart fokus på hvordan resultaterne skulle opgøres. Pilotstudiet sigtede mod at få både svarmuligheder og spørgsmål så præcise som muligt, både fagligt og metodisk, for at undgå systematiske fejl eller bias (Thisted, 2010). Ved at give mulighed for at respondenterne kunne kommentere sidst i spørgeskemaet, var det vores intension at opfange eventuelle problemer omkring undersøgelsens pålidelighed. Vi ville være opmærksomme på svar med lav reliabilitet, ved at holde øje med spørgsmål, hvor svarene ikke tegnede et entydigt billede. Dette sammenholdt vi med kommentarer omkring problemer med forståelse eller ønsket om yderligere svarmuligheder. 25

26 Resultater I dette afsnit vil vi præsentere de fund, vi gjorde gennem svarene på spørgeskemaet. Først vil der komme en beskrivende analyse, hvor de væsentligste fund vil blive gennemgået. Derefter vil der komme en forklarende analyse, hvor henholdsvis respondenternes erfaring og om de har deltaget i et godkendt grundkursus indenfor hvert af koncepterne, er stillet op imod hvordan koncepterne anvendes i praksis. De fleste resultater er opgjort i tal og procenter, og følges op af hvilke tendenser vi ser de udtrykker. P-værdierne er angivet, hvor de kunne udregnes med en T-test. Der hvor p-værdierne ikke er angivet, forekommer der statistisk usikkerhed. Svarprocent Vi udsendte spørgeskemaet til 92 mulige respondenter, og endte med 70 svar. Derved fik vi en svarprocent på 76,1 % efter rensning af data. Inden rykkerbrevet havde vi fået 64 svar og efter rykkerbrevet svarede yderligere 12 respondenter. De 6 svar blev renset væk som beskrevet i afsnittet Rensning af data i opgavens metodeafsnit. Bogstavet N stor for alle respondenter, der indgik i undersøgelsen, og n stor for de respondenter, der er foretaget målinger på. Vi har ved flere resultatangivelser et lavere antal respondenter end N=70. Det skyldes at respondenter der har svaret ved ikke eller bruger ikke er sorteret fra for at forenkle data. I disse tilfælde vil antallet af respondenter være angivet med lille n, for eksempel (n=66). Beskrivende Analyse I dette afsnit vil resultaterne blive præsenteret. Først vil vi beskrive baggrundsviden om respondenterne, derefter deres uddannelse indenfor koncepterne. Herefter præsenteres resultaterne omkring hvordan ABC-koncepterne anvendes i praksis. Baggrundsviden om respondenterne Ud af de 70 der svarede, arbejdede 89% af respondenterne på hospitaler og 11% på genoptræningscentre. De havde i gennemsnit været uddannet 7,9 i år, der fordelte sig fra 3 måneder til 34 år. Standardafvigelsen er på 6,9, hvilket betyder at resultatet holder sig inden for normalfordelingen. Terapeuterne havde i gennemsnit arbejdet med neurologiske patienter i 6,6 år. De fordelte sig fra 3 måneder til 24 år. Standardafvigelsen er på 5,9 (N=70), som holder sig indenfor normalfordelingen. Vi opdelte erfaringen i intervaller for at få et bedre overblik, og 26