Sundhedsaftalerne 2008 kort fortalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsaftalerne 2008 kort fortalt"

Transkript

1 Sundhedsaftalerne 2008 kort fortalt

2

3 Kort fortalt Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser skal indgå sundhedsaftaler om samarbejdet på sundhedsområdet. Sundhedsaftaler danner rammer for et formaliseret, forpligtende samarbejde mellem region og kommune. Aftalerne skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Og de skal desuden bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne for borgerne. En sundhedsaftale består af grundaftaler, som er fælles for alle kommuner samt en række specifikke aftaler indgået mellem den enkelte kommune og det enkelte sygehus/region. Denne pjece er en resumé-version af sundhedsaftalerne i Region Syddanmark med fokus på principielle temaer. De enkelte afsnit består først af en sammenfatning af grundaftalen og afsluttes med eksempler på specifikke aftalepunkter. Hertil kommer grundaftalen om tværgående emner, som omfatter temaerne: Samarbejdsstruktur Dokumentation af aktivitet Indsatsen for personer med kronisk sygdom samt Tværsektoriel digital sundhedskommunikation. Sundhedsaftalerne er udarbejdet i et samarbejde mellem region og kommuner. Arbejdet er bl.a. sket i arbejdsgrupper og gennem bilaterale møder på både administrativt og politisk niveau. Sundhedsaftalerne har været til politisk godkendelse i regionsråd og kommunalbestyrelser i sensommeren og er indsendt til Sundhedsstyrelsen til godkendelse den 1. oktober Sundhedsaftalerne for de 22 kommuner kan findes på Region Syddanmarks hjemmeside: Grundaftalerne omhandler seks obligatoriske indsatsområder: Udskrivningsforløb for svage ældre patienter Indlæggelsesforløb Genoptræning Hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme samt Indsatsen for mennesker med sindslidelser. 3

4 Sundhedsaftalen om tværgående emner Samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Et konstruktivt samarbejde mellem region og kommuner er helt afgørende, hvis sundhedsaftalernes ambitioner om sammenhængende patientforløb skal løses. Der er etableret en permanent samarbejdsstruktur på tværs af kommuner, region og praksissektor til bl.a. at sikre dialog, samarbejde og sammenhængende patientforløb. Det lokale samarbejde sker i de lokale samordningsfora, som er geografisk knyttet til henholdsvis sygehusenheder og psykiatriske driftsenheder. De lokale samordningsfora spiller en stor rolle i både gennemførelsen af og opfølgningen på sundhedsaftalerne. Det er bl.a. her, der sker koordinering af sammenhængende patientforløb, implementering af ny regional samarbejdsaftale og kronikerstrategi m.v. Det regionale samarbejde på tværs af alle 22 kommuner, almen praksis og region koordineres politisk i Sundhedskoordinationsudvalget. Der er etableret en fælles praksiskonsulentordning i regionen for bl.a. at understøtte arbejdet med tværsektorielle patientforløb. Ansættelsen af praksiskonsulenter i kommunerne skal skabe brobygning mellem kommuner og almen praksis og sygehuse. Sundhedsaftalerne træder i kraft den 1. januar 2009 og gælder indtil udgangen af Evt. ændringer skal afhængig af ændringernes karakter - godkendes af regionsråd og kommunalbestyrelser og evt. Sundhedskoordinationsudvalget. I de specifikke aftaler beskrives bl.a. organiseringen af samarbejdet lokalt (lokale samordningsfora), herunder etableringen af evt. underarbejdsgrupper på eksempelvis hjælpemiddel- og genoptræningsområdet. Dokumentation af aktivitet For at sikre den bedst mulige planlægning af sundhedsområdet stiller såvel region som kommuner i det omfang det lader sig gøre data til rådighed for hinanden. Den primære kilde for aktivitetsdata er det kommunale E-sundhed, som stilles til rådighed af Sundhedsstyrelsen. Herudover stiller regionen supplerende data til rådighed i et såkaldt kommunalt vindue på regionens hjemmeside. Regionen udarbejder løbende en status på afregning af den kommunale medfinansiering og orienterer kommunerne, hvis der opstår særlige problemer, der påvirker den kommunale medfinansiering. Kommunekonsekvensvurderinger Når sygehusene foretager strukturændringer, organisationstilpasninger, introduktion af nye behandlingstilbud m.v., kan det have konsekvenser for de kommuner, som sygehuset samarbejder med. For at sikre den bedst mulige kapacitetsplanlægning i kommunerne udarbejder regionen derfor i samarbejde med kommunen en vurdering af de sandsynlige konsekvenser. Tilsvarende sker, hvis kommunerne planlægger projekter med konsekvens for et eller flere af regionens sygehuse. VisInfoSyd For at understøtte sundhedsaftalerne ved at sikre relevant og opdateret information om sundhedstilbud etableres informationssystemet VisInfoSyd. Her vil det eksempelvis fremgå, hvilke tilbud om sund livsstil og genoptræning, kommunerne tilbyder. Vis- InfoSyd er en platform for sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer og forventes at bidrage til mere sammenhæng i patientforløb. VisInfoSyd blev sat i drift i foråret I de specifikke aftaler beskrives bl.a. lokale tiltag i form af eksempelvis samarbejde om analysearbejde vedr. fælles ressourceudnyttelse og opgaver for evt. lokalt nedsatte økonomigrupper. 4

5 Sundhedsaftalen om tværgående emner Indsatsen for personer med kronisk sygdom Hver tredje dansker lever med en kronisk sygdom, og kroniske sygdomme er i de kommende år en af de største sundhedsmæssige udfordringer. Fælles kommunal-regional strategi for kronisk sygdom Strategien Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er det fælles afsæt for arbejdet med kronisk sygdom i region og kommuner og består af 21 konkrete initiativer. Strategiens målsætninger er bl.a., at kommuner, sygehuse og almen praksis gennem nytænkning og reorganisering skal sætte fokus på tidlig opsporing, patientens medvirken i egen behandling, forebyggelse m.v. og dermed imødekomme det stigende pres på sundhedsvæsenet. Derudover skal strategien bidrage til, at livskvaliteten for personer med kronisk sygdom forbedres, og at patientforløb bliver mere sammenhængende. I. Patienter med: Enkel sygdom God egenomsorgsevne patient + egen læge III. Patienter med: Enkel sygdom Ringe egenomsorgsevne patient + egen læge + kommunal koordinator II. Patienter med: Kompleks sygdom God egenomsorgsevne patient + egen læge + sygehuskoordinator IV. Særligt sårbare patienter med: Kompleks sygdom Ringe egenomsorgsevne patient + egen læge + kommunal- og sygehuskoordinator, afhængig af forløbet sygdom. Det resulterer i fire patientkategorier som vist i figuren ovenfor. Ansvaret for stratificering ligger som hovedregel hos patientens egen læge. Både sygdommens kompleksitet og egenomsorgsevnen kan ændre sig over tid, så derfor bør stratificeringen tages op til vurdering mindst én gang årligt. Gennemførelsen af strategiens initiativer vil strække sig over en årrække og vil ske i takt med, at region og kommuner finder de nødvendige ressourcer lokalt. I dag bruges allerede mange ressourcer på at behandle personer med kroniske sygdomme ressourcer, der vil være bedre anvendt ved en tidligere eller forebyggende indsats. For at understøtte at implementeringen koordineres i kommuner, på sygehuse og i almen praksis, foreslås det i strategien, at der nedsættes fire sygdomsspecifikke grupper inden for kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjerte-kar, diabetes og muskel-skelet. Rette behandling til alle patienter Patienter har forskellige behov for behandling og støtte. Stratificering eller gruppering er et dynamisk redskab til at sikre patienter rette behandling, pleje, rehabilitering m.v. Indplaceringen er dels afhængig af sygdommens kompleksitet, dels patientens egenomsorgsevne, dvs. patientens evne til at håndtere og forstå symptomer, behandling, og hvad der i øvrigt følger med at leve med en kronisk Arbejdsdeling Som et led i strategien lægges der op til, at praktiserende læge fungerer som tovholder i behandlingsforløbet for personer med kronisk sygdom. For at imødekomme presset på de praktiserende læger skal de i øget omfang kunne trække på og uddelegere opgaver til praksispersonale og hente speciallægebistand fra sygehusene. På den måde kan en række indlæggelser eller ambulante besøg forhåbentlig undgås. Kommunen tilbyder støtte, pleje og patientuddannelse og stiller sundhedstilbud til rådighed for borgerne. Derudover varetager kommunen en særlig koordinatorfunktion for patienter med ringe egenomsorgsevne. Sygehusene står for den specialiserede behandling og yder rådgivning til praktiserende læger. Derudover tilbyder sygehusene specialiseret sygdomsspecifik patientundervisning. 5

6 Sundhedsaftalen om tværgående emner Patientens Plan, der udarbejdes af lægen sammen med patienten, introduceres som et nyt centralt redskab i samarbejdet mellem almen praksis, kommune og sygehus. Planen er en udvidet behandlingsplan, der indeholder mål for indsatsen, hovedpunkter i behandlingen, henvisning til evt. kommunale ydelser m.v. Kvalitet For at sikre fokus på kvaliteten i arbejdet anbefales det, at målingen af kvalitet sættes i gang sammen med udrulningen af strategien. I de specifikke aftaler beskrives, hvordan der lokalt arbejdes med strategien for kronisk sygdom. Det drejer sig om initiativer som eksempelvis forløbskoordinatorer, koordinationsteams for kronikere samt tværsektorielle rehabiliteringsteams. Nogle kommuner og sygehuse beskriver endvidere deres tilbud til personer med kronisk sygdom i form af bl.a. patientuddannelsestilbud. It-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation mellem kommuner, almen praksis og sygehuse Ambitionen for den tværsektorielle sundhedskommunikation er en elektronisk sammenkobling af sygehuse, praksissektor og kommunerne i regionen. Region Syddanmark og regionens kommuner vedtog i foråret 2007 en strategi for it-understøttelse af sundhedsaftalerne og det tværsektorielle samarbejde. Den meddelelsesbaserede kommunikation (den mest basale kommunikationsform, hvor den ene behandler giver information og behandlingsansvar videre til en anden behandler) mellem sygehuse og kommuner er udpeget som det vigtigste indsatsområde. Der er sat to projekter i gang for samtlige sygehuse og kommuner. Dels et projekt om elektronisk kommunikation mellem sygehuse og hjemmeplejen. Dels et projekt om elektroniske genoptræningsplaner. Begge projekter forventes afsluttet ved årsskiftet Derudover er der for de sygehuse og kommuner, som har ønsket det, sat et projekt i gang om tværsektorielt samarbejde om fødsler. Endelig arbejdes der med en række telemedicinske projekter bl.a. sårbehandling og AK-behandling (blodfortyndende behandling). Fordelene ved telemedicin er, at ambulante besøg og indlæggelser i nogle tilfælde kan undgås, fordi patienten behandles i eget hjem, og patienten overvåger sig selv løbende. De enkelte kommuners og sygehuses status for deltagelsen i it-strategien beskrives i de specifikke aftaler. Endvidere beskrives evt. initiativer på det telemedicinske område. 6

7 Sundhedsaftalen om udskrivningsforløb Behov for en regional aftale om samarbejde Sammenhængende, effektive patientforløb af høj kvalitet forudsætter blandt andet klare retningslinier for samarbejde og kommunikation mellem alment praktiserende læger, kommuner og sygehuse. Dette kræver, at der indgås aftaler mellem parterne. Disse års udvikling i sygehusstruktur og behandlingstilbud betyder, at regionens sygehuse kommer til at modtage patienter fra hele regionen og at alle kommuner derfor i større omfang skal samarbejde med alle sygehuse. Derfor er det nødvendigt med én regional aftale om samarbejde og kommunikation om patientforløb på tværs af sektorerne. En sådan regional aftale foreligger nu med forslaget til grundaftalen om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter og den tilsvarende grundaftale om indlæggelsesforløb. Enhver udskrivning skal aftales Et tilbagevendende diskussionspunkt i patientforløbene mellem sygehuse og kommuner har været, hvor vidt den konkrete patient kunne betragtes som færdigbehandlet og klar til udskrivning/hjemtagning. Hvornår en patient er færdigbehandlet er alene en lægelig afgørelse. Med den foreslåede grundaftale indføres imidlertid som grundlæggende samarbejdsprincip, at udskrivning af enhver patient, der har behov for kommunale ydelser, skal være aftalt på forhånd gennem dialog mellem kommune og sygehus. Udskrivningen starter ved indlæggelsen Kommunikationen om patientforløb på tværs af sektorerne har været hæmmet af problemer med telefonisk kontakt, langsommelig papirgang osv. Med den kommende aftale indføres konsekvent en it-baseret kommunikation mellem sygehus og kommune gen- 7

8 Sundhedsaftalen om udskrivningsforløb nem hele patientforløbet, fra indlæggelse til udskrivning. Derved vil fagpersoner i begge sektorer være optimalt informeret om patienten gennem forløbet. Fra kommuneside har der ofte været efterlyst en tilstrækkelig tidlig inddragelse og information om indlagte patienter af hensyn til planlægning af den opfølgende indsats for borgeren i eget hjem efter udskrivningen fra sygehuset. Den nye aftale indfører en forpligtelse for sygehusene til at oplyse kommunen om den forventede plan for forløbet senest to døgn efter en indlæggelse. Princippet om at udskrivningen starter ved indlæggelsen får hermed et konkret redskab til realisering. Varslingsfrister erstattes af fælles planlægning Det er aftalt mellem kommunerne og regionen at udarbejde retningslinjer for en fælles udskrivningsplanlægning, der skal indføres fra midten af 2009 og erstatte de tidligere aftalers frister for sygehusets varsling af færdigbehandlede patienter. Indtil da gælder ens varslingsfrister, som er fastsat i grundaftalen, dog med nogle variationer, der er aftalt lokalt. Udmøntningen af sundhedsloven stiller større krav til kvalitetsovervågning og opfølgning i sundhedsvæsenet. Det gælder også patientforløb på tværs af sektorerne. Grundaftalen udpeger overordnet, hvilke forhold der bør følges op på løbende. Der skal på nogle områder udvikles redskaber og metoder til det. Opfølgningen er en opgave for sygehuse og kommuner og koordineres i de lokale samordningsfora. I de specifikke aftaler beskrives bl.a. aftaler om samarbejde om særlige patientgrupper, herunder eksempelvis terminale patienter, borgere med alkohol- eller misbrugsproblemer, gravide og nyfødte, respiratorpatienter samt senhjerneskadede. Herudover beskrives evt. lokalt aftalte varslingsfrister. Endelig beskrives den konkrete dialog om og koordinering af kapacitet eksempelvis i form af informationsudveksling og kvalitetsudviklingstiltag. Kommunikation og information til patienten Grundaftalen indeholder også bestemmelser om samarbejde og kommunikation ved ambulante patientforløb, kortvarige indlæggelsesforløb op til et døgn samt ved efterforløbet efter udskrivning, hvor egen læge i samarbejde med kommunen tager hånd om forløbet. Aftalen fastlægger endvidere, hvordan, hvornår og af hvem borgeren/patienten samt evt. pårørende skal informeres og inddrages i en dialog om behandlingsforløbets tilrettelæggelse. Koordinering og kvalitet varetages lokalt Afgørende for et gnidningsløst samarbejde om patientforløb er blandt andet, at kapacitet og aktivitet i henholdsvis sygehuse og kommuner løbende afstemmes, så der ikke opstår flaskehalse og ventepukler og heller ikke situationer med dårligt udnyttet kapacitet. Ansvaret for denne koordinering er en af hovedopgaverne for de lokale samordningsfora. 8

9 Sundhedsaftalen om indlæggelsesforløb Ligesom aftalen om udskrivningsforløb indgår grundaftalen om indlæggelsesforløb i den regionale samarbejdsaftale om samarbejde og kommunikation om tværsektorielle patientforløb. Behandling og pleje på det rette niveau Et af de grundlæggende principper i samarbejdet er, at patienterne på den ene side selvfølgelig skal sikres den fagligt korrekte og forsvarlige undersøgelse og behandling, men på den anden side heller ikke behøver at blive behandlet på et mere avanceret fagligt niveau end nødvendigt. Ikke mindst for ældre patienter kan symptomer ofte klares ved en mere intensiv plejeindsats. Aftalen lægger derfor op til et udvidet samarbejde mellem den henvisende læge og den kommunale hjemmepleje, inden der træffes beslutning om indlæggelse på sygehus. Derudover peger aftalen på en række tiltag, som kommunen kan sætte i værk for at støtte og bevare helbredet hos borgere, der modtager hjemmepleje. taget eller vil tage for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Kvalitet og opfølgning Ligesom det gælder under udskrivningsforløb, udpeger grundaftalen overordnet hvilke forhold, der bør følges op på løbende gennem kvalitetsovervågning. Opfølgningen er en opgave for sygehuse og kommuner og koordineres i de lokale samordningsfora. De specifikke aftaler beskriver først og fremmest initiativer, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Det er bl.a. faldforebyggelse, journalaudit, etablering af kommunale aflastningspladser, sygehusenes modtage- og visitationsafsnit, fælles kompetenceudvikling og subakutte ambulatorietider. Endvidere fastlægger aftalen kommunikationen mellem praktiserende læge eller vagtlæge og sygehus samt den it-baserede kommunikation mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med en indlæggelse. Forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser Sundhedsaftalerne skal beskrive indsatsen for at forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Grundaftalen fastslår regionens og kommunernes ansvar i de tilbud i sundhedsvæsenet, som indgår i de enkelte faser af ethvert patientforløb, hvor muligheder for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser er til stede. Der er en række gode erfaringer med tiltag, som sygehusene eller kommunerne kan gå i gang med hver for sig eller i samarbejde. På dette punkt lægger grundaftalen derfor op til, at der lokalt mellem det enkelte sygehus og kommunerne laves en beskrivelse af de initiativer, man har 9

10 Sundhedsaftalen om genoptræning Med kommunalreformen er ansvaret for opgaven med genoptræning af patienter efter behandling på sygehus flyttet til kommunerne, men sådan at den specialiserede genoptræning fortsat skal finde sted på sygehuset. Reformen har dermed sat særlig fokus på genoptræningen, men også skabt diskussion om, hvad der kan udføres af kommunerne den almene ambulante genoptræning og hvad der skal foregå på sygehusene. Almen og specialiseret genoptræning Grundaftalen om genoptræning skal skabe klarhed om denne opgavefordeling, og en vigtig del af aftalen er bilagsnotatet Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Region Syddanmark, som beskriver snitfladerne mellem sektorerne. Dvs. hvem, der har ansvaret og udfører hvilke opgaver inden for de forskellige diagnoser. Det er den enkelte sygehuslæge, der tager stilling til, hvor genoptræningen af den enkelte patient skal foregå. Snitfladen kan ændre sig over tid i takt med den faglige udvikling i metoder og kompetencer. Til støtte for en harmonisering og kvalitetsudvikling på tværs af regionen er der mellem region og kommuner sat et arbejde i gang med fælles beskrivelser af genoptræningsforløb for større patientgrupper. Genoptræningsplanen er det afgørende led i overgangen Genoptræningsplanen er det vigtigste led i kommunikationen mellem sygehus og kommuner, fordi den rummer sygehusets henvisning til den kommunale genoptræningsydelse. I grundaftalen indgår retningslinier for, hvad genoptræningsplanerne skal indeholde, og hvordan de udveksles. Som led i den fælles it-strategi vil genoptræningsplanerne også kunne sendes elektronisk fremover. Aftalen beskriver også opgaverne for de kontaktpersoner, der skal informere patienterne om genoptræningens tilrettelæggelse. Patienternes frie valg Der er på genoptræningsområdet indført frit valg for patienterne med hensyn til, hvor de ønsker genoptræningen udført dog inden for rammerne af den genoptræningsplan, der er udarbejdet. Der kan f.eks. vælges mellem forskellige kommuners tilbud om almen genoptræning. Grundaftalen beskriver, hvordan patienterne informeres om adgangen til at vælge genoptræningssted og om hvilke muligheder, der findes. Koordinering og kvalitet Ligesom det gælder for patientforløbene som helhed, fordrer samarbejdet på genoptræningsområdet også, at kapacitet og aktivitet i henholdsvis sygehuse og kommuner løbende afstemmes, så der ikke opstår flaskehalse, f.eks. ved at nyopererede patienter ikke kan tilbydes den nødvendige genoptræning. Ansvaret for denne koordinering er en af hovedopgaverne for de lokale samordningsfora. Grundaftalen for genoptræning udpeger, hvilke forhold der bør kvalitetsovervåges og følges op på løbende, og der er på dette felt allerede udviklet metoder og redskaber. Opfølgningen er en opgave for sygehus og kommuner og koordineres i de lokale samordningsfora. I de specifikke aftaler beskrives først og fremmest de genoptræningstilbud, som kommuner og sygehuse stiller til rådighed inden for henholdsvis almen og specialiseret genoptræning. Evt. opgaver for lokalt nedsatte arbejdsgrupper på genoptræningsområdet, særlige befordringsaftaler, procedurer for hjemmebesøg samt konkrete udviklingsprojekter beskrives også. 10

11 Sundhedsaftalen om hjælpemiddelområdet Gennem en årrække har der hersket en del usikkerhed om regelgrundlaget for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Det har givet anledning til diskussioner mellem kommuner og sygehuse og ikke sjældent medført problemer i betjeningen af borgerne. Klar opgavefordeling Med grundaftalen om hjælpemidler søges der skabt klarhed om opgavefordelingen til gavn for tilrettelæggelsen af forløbet for den enkelte patient. Et casekatalog med 26 konkrete patient-cases beskriver ansvarsfordelingen mellem region og kommune i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler og indgår som bilag til grundaftalen. Grundaftalen for hjælpemiddelområdet udpeger, hvad der bør kvalitetsovervåges og følges op på løbende. Opfølgningen er en opgave for sygehus og kommuner og koordineres i de lokale samordningsfora. Evt. aftaler om udbringning og afhentning af hjælpemidler beskrives, ligesom opgaver m.v. for evt. lokalt nedsatte arbejdsgrupper på hjælpemiddelområdet beskrives. Grundprincippet er, at der skal være let adgang for patient og borger til behandlingsredskaber og hjælpemidler, og hvis der er tvivl om ansvaret, skal opgaven udføres af den part, der har tættest kontakt med borgeren. Myndighederne må så afklare ansvaret efterfølgende. Et andet grundprincip er enkel logistik og administration. Afklaringen af patienternes behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler sker som en del af udrednings- og behandlingsforløbet og er fastlagt i samarbejdsaftalen, som indgår i grundaftalen om udskrivningsforløb. Grundaftalen fastlægger, at det er den myndighed, der udleverer et hjælpemiddel, der har ansvaret for at indstille hjælpemidlet, så det passer og for at instruere patienten. Aftalen beskriver også opgaverne for de kontaktpersoner, der skal informere patienterne om hjælpemidler og sikre en koordineret indsats på tværs af sygehus og kommune. Koordinering og kvalitet Ligesom på genoptræningsområdet skal kapacitet og aktivitet i henholdsvis sygehuse og kommuner løbende afstemmes, så der ikke opstår flaskehalse i form af mangel på hjælpemidler. Ansvaret for koordineringen er en af hovedopgaverne for de lokale samordningsfora. 11

12 Sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Med sundhedsloven er der sat fokus på den patientrettede forebyggelse. Formålet er bl.a. at sikre patienterne den bedst mulige livskvalitet ved at lære dem at leve et godt og aktivt liv trods sygdom. Samtidig handler patientrettet forebyggelse om at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer, der kan opstå i forbindelse med deres sygdom. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er ifølge sundhedsloven delt mellem kommuner, regioner og almen praksis. Grundaftalen beskriver nærmere, hvem der har ansvar for og udfører forebyggelsesopgaver i de enkelte faser i patientforløbene. Som bilag til grundaftalen er der beskrevet konkrete eksempler på arbejdsdelingen for tre diagnoser nemlig hjerte- og diabetesområdet samt kronisk obstruktiv lungesygdom. KRAM-områderne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er gennemgående i den patientrettede forebyggelse, når det drejer sig om hjælp til at leve sundere. Kommunerne tilbyder gruppebaserede livsstilstilbud, og de praktiserende læger yder individuel rådgivning, evt. gennem praksispersonale. Patientuddannelse En væsentlig del af den patientrettede forebyggelse vil foregå som patientuddannelse. Sygehusene skal tilbyde specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse og gennemfører i 2008 en regional harmonisering, så alle borgere i regionen får samme tilbud, uanset hvilken kommune de bor i, og hvilket sygehus de indlægges på. De praktiserende læger fungerer som tovholder i hele forløbet og kan efter aftale henvise til kommunale forebyggelsestilbud. Omfanget af kommunale tilbud er afhængig af lokale forhold, muligheder og prioriteringer. Det handler også om at opdage sygdom, før den udvikler sig Den forebyggende indsats handler ikke kun om at skabe tilbud til patienter med en diagnosticeret sygdom, men også om i kontakten med borgeren at være opmærksom på symptomer på, om borgeren er i risiko for at udvikle en sygdom. I bedste fald kan man forhindre en sygdom i at opstå eller udvikle sig yderligere. Både region og kommuner har en opgave i tidlig opsporing. Fokus på overgange og sammenhæng i tilbud Et optimalt henvisningsforløb forudsætter kvalitet i tilbuddene baseret på evidens, lægens kendskab til tilbuddene samt én indgang til tilbuddene. Aftaler om tilbud lokalt sker i de lokale samordningsfora, og tilbuddene skal fremgå af det fælles informationssystem VisInfoSyd. Praktiserende læger kan på baggrund af en lægefaglig vurdering - henvise patienter til sundhedstilbud, som hjemkommunen stiller til rådighed, og som fremgår af VisInfoSyd. Henvisningen udløser en handlepligt. Det er på den måde op til kommunen at visitere borgeren til et konkret tilbud, men henvisningen foregriber ikke kommunens visitationsmyndighed og selvstændige fastlæggelse af omfang og service i sine tilbud. Tilbud om rådgivning til kommunerne Region Syddanmark tilbyder rådgivning til kommunerne om sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Rådgivningen sker bl.a. i form af temamøder, ekspertpanel, konsulentbistand, elektronisk dialogforum samt kompetenceudvikling. 12

13 Sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Fokus på kvalitet Tilbuddene til patienterne skal have en dokumenteret virkning, og når kvaliteten måles, skal der tages udgangspunkt i det samlede patientforløb lige fra hvilke forebyggende initiativer henvisende læge har sat i gang, selve forløbet, tilbagemeldingen til henvisende læge samt effekten af indsatsen. Først og fremmest beskrives hvilke tilbud, kommuner og sygehuse stiller til rådighed i form af bl.a. patientskoler, patientuddannelse, livsstilstilbud, rehabiliteringstilbud, infektionshygiejnebistand m.v. Evt. konkrete samarbejds- og udviklingsprojekter beskrives også, herunder eksempelvis samarbejde om hjerterehabilitering samt Bevægelse i Syddanmark. 13

14 Sundhedsaftalen om indsatsen for mennesker med sindlidelser Sammenhæng og kvalitet i indsatsen for mennesker med sindslidelser er vigtig ikke mindst fordi mange aktører skal spille sammen i forløb, som ofte er langvarige. Samarbejdsaftale på det psykiatriske område Der er i forbindelse med udarbejdelse af grundaftalen udarbejdet en regional samarbejdsaftale mellem regionen og kommunerne på det psykiatriske område. Tydelighed om opgaveansvar Inden for det psykiatriske område er der mange snitflader mellem de regionale og de kommunale tilbud. Derfor er der et behov for tydelighed om, hvem der har ansvar for hvilke dele af opsporing, udredning, behandling og rehabilitering i forhold til mennesker med en sindslidelse og hvornår i forløbene, der er delt ansvar. I grundaftalen er der en detaljeret beskrivelse af arbejdsdelingen på det psykiatriske område, som skal ligge til grund for det fremtidige samarbejde. På nogle specifikke områder viser erfaringen, at der ofte opstår tvivlsspørgsmål, fordi der er mange snitflader. Det drejer sig om børne- og ungeområdet og området for mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug. På disse områder er der gjort en ekstra indsats for at lave beskrivelserne detaljerede. Kommunikation og gensidig information som vigtigt redskab i de sammenhængende forløb Den gode psykiatriske indsats for mennesket med en sindslidelse handler om information og kommunikation, om inddragelse og smidige overgange mellem systemer. Grundaftalen fremhæver i alle sammenhænge behovet for løbende at holde alle relevante instanser orienteret om et forløbs udvikling naturligvis efter samtykke fra mennesket med en sindslidelse. Derfor er der igangsat et kortlægningsarbejde for elektronisk kommunikation mellem region og kommuner på det psykiatriske område. Udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløbsbeskrivelse For at skabe et ensartet billede af hvordan et patientforløb som hovedregel vil forløbe for et menneske med en sindslidelse, er der i forbindelse med den regionale samarbejdsaftale udarbejdet en udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløbsbeskrivelse. Beskrivelsen er detaljeret og indeholder fire aktører: Borger/familie/netværk, kommune, praktiserende læge og psykiatrisk behandlingstilbud. Det beskrives, hvordan de hver især involveres i de tre faser: Opsporing, undersøgelse og behandling/ tilbud/rehabilitering. Varsling, udskrivning og færdigbehandling Det er en forudsætning for et godt samarbejde og det bedste forløb for mennesket med en sindslidelse, at kommunen ved behov for tilbud inddrages så tidligt som muligt i forløbet. Kommunen varsles om udskrivning senest tre hverdage før færdigbehandlingsdagen. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, hvornår et menneske med en sindslidelse er færdigbehandlet. De specifikke aftaler beskriver bl.a. varetagelsen af samarbejdet om sindslidende med misbrugsproblemer, samarbejdet på demensområdet, videns- og informationsudveksling, organiseringen af samarbejdet lokalt m.v. 14

15

16 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk "Sundhedsaftalerne 2008 kort fortalt" er en resumé-version af sundhedsaftalerne i Region Syddanmark. Målet med sundhedsaftalerne er at skabe sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Hvis du vil vide mere om sundhedsaftalerne, så klik ind på

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk

Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Mål Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er en strategi for, hvordan vi i fremtiden tilrettelægger indsatsen

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. Region Syddannark Den 9. december 2006. Psykiatristaben Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. 1. Indledning. I henhold til bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Grundaftale om hjælpemiddelområdet

Grundaftale om hjælpemiddelområdet 1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om hjælpemiddelområdet 29. februar 2008 2 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til

Læs mere

Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune

Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune Afdelingen for Kommunesamarbejde Dato: 22. december 2006 Journalnr.: 06/349 Initialer: JMS Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune Introduktion Følgende forslag til specifikke aftalepunkter

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Orienteringsmøde mellem kommunerne i Region Syddanmark, Region Syddanmark og Sundhedsstyrelsen, onsdag den 19. september 2007

Orienteringsmøde mellem kommunerne i Region Syddanmark, Region Syddanmark og Sundhedsstyrelsen, onsdag den 19. september 2007 Orienteringsmøde mellem kommunerne i Region Syddanmark, Region Syddanmark og Sundhedsstyrelsen, onsdag den 19. september 2007 Velkomst ved Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Arbejdsdelingen på træningsområdet Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Aftale om værdier for samarbejdet: Der er tilfredshed med at udgangspunktet for samarbejdet er værdier og ikke regler.

Aftale om værdier for samarbejdet: Der er tilfredshed med at udgangspunktet for samarbejdet er værdier og ikke regler. Til Sundhedsstaben, afdelingen for kommunesamarbejde Att. Afdelingschef Peter Simonsen, RegionSyddanmark Høringssvar fra det Lokale Samordningsforum - Sygehus Lillebælt vedrørende Sundhedskoordinationsudvalgets

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Kerne i kommunalreform på sundhedsområdet Et mere effektivt og bedre sammenhængende

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

Samarbejdet på sundhedsområdet i Region Syddanmark i korte træk

Samarbejdet på sundhedsområdet i Region Syddanmark i korte træk Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: Dato: 16. august 2010 Udarbejdet af: Niels-Erik Aaes E-mail: Niels-Erik.Aaes@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631319 Samarbejdet

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i

Læs mere

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet

Læs mere

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale 2011-14 Med grundlag i sundhedslovens 205 skal der indgås en sundhedsaftale mellem Region Syddanmark og hver af de 22 kommuner i regionen. Tilvejebringelsesprocessen

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

VEJLEDNING OM SUNDHEDS- KOORDINATIONSUDVALG OG SUNDHEDSAFTALER

VEJLEDNING OM SUNDHEDS- KOORDINATIONSUDVALG OG SUNDHEDSAFTALER VEJLEDNING OM SUNDHEDS- KOORDINATIONSUDVALG OG SUNDHEDSAFTALER En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark 2006 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark 2009-2010

Sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark 2009-2010 Sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark 2009-2010 Grundaftaler for de 22 kommuner i Region Syddanmark Bilag til Grundaftaler Specifikke aftaler for Odense Kommune 1 Kommunekontaktrådet

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse 1 Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse 15. juli 2008 2 Introduktion Målsætning Med Sundhedsloven har både regioner og kommuner fået en forpligtigelse til at

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar december Region Hovedstaden Gribskov Kommune

Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar december Region Hovedstaden Gribskov Kommune Obligatorisk oversigtsskema vedrørende sundhedsaftalen indgået i valgperioden 1. januar 2010 31. december 2013 Vejledning: Dette oversigtsskema skal udfyldes og indsendes til Sundhedsstyrelsen sammen med

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Den eksisterende generelle samarbejdsaftale mellem Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Kommune er fortsat gældende indtil udgangen af 2007.

Den eksisterende generelle samarbejdsaftale mellem Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Kommune er fortsat gældende indtil udgangen af 2007. Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

HØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning

HØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning HØRINGSFORSLAG Grundaftale om genoptræning 29. februar 2008 1 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb Fra hidtil til fremover Hvad går ud? Sund Dialog (Fyn) Patientens vej (Ribe) Samarbejdsaftale Sønderjyllands

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle

Læs mere

Status for 2012 på arbejdet med sundhedsaftalerne i de lokale samordningsfora

Status for 2012 på arbejdet med sundhedsaftalerne i de lokale samordningsfora Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/5458 Dato: 26. februar 2013 Udarbejdet af: Arne Vesth Pedersen E-mail: Arne.Vesth.Pedersen@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang. Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Det gode genoptræningsforløb Når borgeren er udskrivningsklar, gør hospitalet følgende: Vurderer, om borgeren har behov for en genoptræningsplan

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

1.A.2 Udarbejdelse af regional samarbejdsaftale

1.A.2 Udarbejdelse af regional samarbejdsaftale Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb Krav 1. Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Grundaftale om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet

Grundaftale om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet Grundaftale om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet Formål og organisering For at sikre såvel sammenhæng for borgerne/patienterne i sundhedssektoren som en effektiv styring af kapacitet

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1 KKR SYDDANMARK Region Syddanmark 2. december 2008 Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1. Indledning I de sundhedsaftaler om udskrivningsforløb, der i 2008 er indgået mellem Region Syddanmark

Læs mere

Resultat af høringsrunde vedr. grundaftaler for sundhedsaftaler 2008

Resultat af høringsrunde vedr. grundaftaler for sundhedsaftaler 2008 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Tina Hygum Hansen & Niels-Erik Aaes Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde E-mail: Niels-Erik.Aaes@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/3118 Telefon: 76631319

Læs mere