Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr.

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 5. november 2010 behandlet Syddansk Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Med bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog kommer du til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik. Du får viden om kultur, identitet, socialisationsmønstre, sprogtilegnelse osv. og vil kunne arbejde pædagogisk og professionelt med de problemstillinger, der knytter sig til forskellige former for kulturmøder eller social udveksling imellem kulturer eller på tværs af kulturer. Det gælder både kulturmøder, der er et resultat af indvandring og flygtningestrømme, men også kulturmøder i relation til internationale organisationer, virksomheder, udviklingsbistand, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner osv. Studiet giver dig jobmuligheder i f.eks. uddannelsessektoren, den sociale sektor eller sundhedssektoren, hvor der arbejdes med kulturmøder og integration. Arbejdsopgaverne kunne f.eks. være at bidrage til at diagnosticere tosprogede børn med sproglige vanskeligheder, at udarbejde kommunale læreplaner for tosprogede, at udarbejde resocialiseringsprogrammer i kriminalforsorgen eller at fungere som tovholdere i diverse forenings- og civilsamfundsaktiviteter. Akkrediteringsrådet 15. december 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved

2 godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 23. november 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 13. december 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog Bachelor of Arts (BA) in Intercultural Education and Danish as Second Language ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B, Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6507 AUDD 6507 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.

3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for pædagogik med mulighed for supplering fra censorkorpset for audiologopædi og sprogpsykologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 15 studerende ved første udbud. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Side 3/4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Med bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog kommer du til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik. Du får viden om kultur, identitet, socialisationsmønstre, sprogtilegnelse osv. og vil kunne arbejde pædagogisk og professionelt med de problemstillinger, der knytter sig til forskellige former for kulturmøder eller social udveksling imellem kulturer eller på tværs af kulturer. Det gælder både kulturmøder, der er et resultat af indvandring og flygtningestrømme, men også kulturmøder i relation til internationale organisationer, virksomheder, udviklingsbistand, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner osv. Discipliner inden for interkulturel pædagogik: Pædagogisk teori 1 og 2 (i alt 20 ECTS) Kulturanalyse 1 og 2 (i alt 10 ECTS) Udtryksformer 1 og 2 (i alt 20 ECTS) Socialisations- og institutionsforståelser (10 ECTS) Kulturmøder i praksis (10 ECTS) Discipliner inden for dansk som andetsprog: Teoretisk sprogvidenskab 1 og 2 (i alt 10 ECTS) Analysemetoder i anvendt sprogvidenskab (10 ECTS) Forældresamarbejde om og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog (10 ECTS) Sprogtilegnelse 1, 2 og 3 (i alt 30 ECTS) Dansk som andetsprog i institutionelle sammenhænge (15 ECTS)

4 Desuden indgår videnskabsteori, valgfag og bachelorprojekt. Undervisningen foregår som holdundervisning, forelæsninger, ekskursioner, e- læring, elektronisk portefølje, gruppe- og projektarbejde. Du afslutter hvert semester med prøver i de forskellige fag. Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA. Karriere Studiet giver dig jobmuligheder i f.eks. uddannelsessektoren, den sociale sektor eller sundhedssektoren, hvor der arbejdes med kulturmøder og integration. Arbejdsopgaverne kunne f.eks. være at bidrage til at diagnosticere tosprogede børn med sproglige vanskeligheder, at udarbejde kommunale læreplaner for tosprogede, at udarbejde resocialiseringsprogrammer i kriminalforsorgen eller at fungere som tovholdere i diverse forenings- og civilsamfundsaktiviteter. Undervisningssprog og campus Uddannelsen udbydes på dansk. Uddannelsen udbydes i Odense. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@denmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen, Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bacheloruddannelse i interkulturel pædagogik og arabisk/dansk som andetsprog Syddansk Universitet Ny uddannelse, 2010

6 Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk... 7 Indstilling for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger - arabisk... 9 Grundoplysninger - dansk som andetsprog... 9 Universitetets beskrivelse af uddannelsen - arabisk Universitetets beskrivelse af uddannelsen dansk som andetsprog Uddannelsens kompetenceprofil - arabisk Uddannelsens kompetenceprofil dansk som andetsprog Uddannelsens struktur begge uddannelser Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Adgangskrav for bacheloruddannelser Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Øvrige legalitetsforhold Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Tekst til uddannelsesguiden.dk Andre forhold begge uddannelser Særlige forhold Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv begge uddannelser Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser begge uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser begge uddannelser

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. oktober 2010 Høringssvar modtaget 20. oktober 2010 Det bemærkes, at indstillingen på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra et afslag på akkreditering til en positiv akkreditering. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af høringssvaret er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet - Bemærkninger Det bemærkes, at SDU oprindeligt ansøgte om én uddannelse i form af bacheloruddannelsen interkulturel pædagogik med specialisering i enten arabisk eller dansk som andetsprog. I sagsbehandlingen har ACE Denmark imidlertid vurderet, at der er en række forhold der samlet gør, at der er tale om to separate uddannelser. ACE Denmark informerede SDU om den ændrede indstilling pr. brev d. 20. august SDU svarede tilbage den 27. august, at de ingen bemærkninger havde til ACE Denmarks indstilling. ACE Denmark indhentede på den baggrund supplerende dokumentation på en række områder (jf. nedenstående) for at kunne akkreditere de to uddannelser separat ud fra den eksisterende dokumentationsrapport. Det blev ligeledes vurderet hensigtsmæssigt at behandle de to uddannelser i samme rapport, da de på en række områder er baseret på samme dokumentation. De enkelte vurderingspunkter i rapporten, vil på den baggrund være opdelt i tre forskellige overskrifter, afhængigt af det dokumentationsmateriale der ligger til grund; a) gælder for begge uddannelser, b) gælder kun for arabisk, c) gælder kun for dansk som andetsprog. 21. september 2010 supplerende dokumentation indhentet vedrørende: - Inddragelse af aftagere/aftagernes behov for uddannelsen - Forskningsområder og fagelementer - Uddannelsens VIP er og forventet optag - Forskningsmiljøets kvalitet - Titel - Adgangsgrundlag og fagligt niveau - Uddannelsens tilrettelæggelse Indstillinger og legalitet: - Titel/betegnelse - Specifikke adgangskrav - Takstindplacering - Nomineret studietid 5

10 - Ministerielt fastsat maksimumsramme - Uddannelsens formål - Hovedområde - Censorkorps - Sprog - Udbudssted 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk ACE Denmark indstiller bachelor uddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk på Syddansk Universitet indstilles til en positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at universitetet har inddraget relevante aftagere i uddannelsens udvikling. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af, at universitetet i høringssvaret har revideret uddannelsens struktur, således at alle semester nu indeholder 30 ECTS. Indstilling for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog på Syddansk Universitet indstilles til en positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). - Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at universitetet har inddraget relevante aftagere i uddannelsens udvikling og at det i nogen grad er sandsynliggjort, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser. 7

12 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af at universitetet i høringssvaret har revideret uddannelsens struktur, således at alle semester nu indeholder 30 ECTS. Resumé af kriterievurderingerne Interkulturel pædagogik og arabisk Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter - 8

13 Grundoplysninger - arabisk Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Odense Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Humaniora Antal forventede studerende 15 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Uddannelsen ønskes udbudt første gang pr. 1. september Grundoplysninger - dansk som andetsprog Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Odense Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Humaniora Antal forventede studerende 15 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Uddannelsen ønskes udbudt første gang pr. 1. september

14 Universitetets beskrivelse af uddannelsen - arabisk Formålet med bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk er at uddanne bachelorer, der har viden og kompetencer til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik i såvel en dansk som en global kontekst. Med interkulturel pædagogik menes viden om, hvordan man kan socialisere og uddanne i kontekster præget af flerkulturelle udfordringer med henblik på at skabe produktivt samarbejde på tværs af forskellighederne. Der lægges vægt på indsigt i grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i et interkulturelt perspektiv, samt praktiske færdigheder i at analysere, skabe og vurdere scenarier for mulig pædagogisk handlen i relation til kulturmøder og flerkulturelle læringsmiljøer. Bacheloren kan desuden kommunikere på arabisk om relevante interkulturelle problemstillinger i arabisksprogede miljøer i Danmark såvel som i arabisktalende lande, og således kunne udføre pædagogisk rådgivning, udviklingsopgaver mv. hvor brugerne/deltagerne er arabisktalende. Målgruppe: Personer med en gymnasial uddannelse, der vil have en humanistisk og akademisk funderet universitetsuddannelse inden for pædagogik og arabisk. Uddannelsen udbydes ved Syddansk Universitet i Odense. (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010 ). 10

15 Universitetets beskrivelse af uddannelsen dansk som andetsprog Formålet med bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog er at uddanne bachelorer, der har viden og kompetencer til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik i såvel en dansk som en global kontekst. Med interkulturel pædagogik menes viden om, hvordan man kan socialisere og uddanne i kontekster præget af flerkulturelle udfordringer med henblik på at skabe produktivt samarbejde på tværs af forskellighederne. Der lægges vægt på indsigt i grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i et interkulturelt perspektiv, samt praktiske færdigheder i at analysere, skabe og vurdere scenarier for mulig pædagogisk handlen i relation til kulturmøder og flerkulturelle læringsmiljøer. Bacheloren får udover de pædagogiske kompetencer en viden om tosprogethed, første- og andetsprogtilegnelse og sprogvidenskab, som gør, at bacheloren vil kunne udarbejde og udføre undervisningsplaner for børn og voksne med dansk som andetsprog, evaluere sprogstimulerings- og undervisningsforløb, medvirke til udarbejdelse af sprogpolitikker i institutionelle sammenhænge mv. Målgruppe: Personer med en gymnasial uddannelse, der vil have en humanistisk og akademisk funderet universitetsuddannelse inden for pædagogik og dansk som andetsprog. Uddannelsen udbydes ved Syddansk Universitet i Odense. (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010 ). 11

16 Uddannelsens kompetenceprofil - arabisk Formål og kompetenceprofil Formålet med uddannelsen er at give de studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik, hvad enten det foregår i en dansk, europæisk eller global kontekst. Uddannelsen skal således bibringe de studerende pædagogiske, kulturelle og kommunikative kompetencer, der kan modsvare udfordringerne fra det øgede internationale samkvem i håndteringen af etnisk, sproglig og kulturel diversitet og mangfoldighed. BA-uddannelsen kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner, herunder at bidrage til at styrke professionaliseringen i integrationssektoren både i arbejdet med børn, unge, voksne og ældre, ligesom uddannelsen giver adgang til en række kandidatuddannelser. Generelle kompetencemål: Dimittenden skal: 1. kunne afgrænse og definere en faglig udfordring kunne undersøge, analysere og løse opgaver ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 2. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 3. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 4. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt og professionelt grundlag 5. kunne indgå i faglig dialog og give og modtage feed-back 6. kommunikere og samarbejde konstruktivt med forskellige partnere 7. kunne indgå i samarbejde med forskellige relevante institutioner 8. kunne medvirke til at fremme en produktiv dialog og være en konstruktiv dialogpartner i andres projekter 9. kunne udarbejde forslag til handlescenarier på baggrund af de tilegnede teorier 10. anvende et sprog skriftligt og mundtligt, der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet 12. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål: Viden: Dimittenden har - kendskab til grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i interkulturelt perspektiv - kendskab til begreber, der gør det muligt at reflektere over interkulturelle problemstillinger i en dansk, europæisk og i en global kontekst - viden om problematikker omkring samspil imellem majoritets og minoritetskulturer - viden om identitetsdannelse og identitetsarbejde i et migrationsperspektiv - indsigt i flersproglige og flerkulturelle udfordringer i forskellige pædagogiske kontekster - indsigt i flerkulturelle socialisationsvilkår - indsigt i livsformer, værdier, adfærdsformer og socialisationsmønstre i såvel arabisktalende lande som arabiske miljøer i Danmark og Europa - kendskab til tolkeetiske problemstillinger Færdigheder: Dimittenden kan: - analysere sprog og kommunikation i et udviklingsmæssigt perspektiv og i forskellige kontekster 12

17 - forstå, skabe og vurdere scenarier for mulig pædagogisk handlen i relation til kulturmøder på baggrund af teorier om kultur i et interkulturelt perspektiv - arbejde kreativt med forskellige tværkulturelle og æstetiske udtryksformer - analysere eksistentielle vanskeligheder og muligheder i et interkulturelt læringsmiljø - kommunikere på arabisk, såvel mundtligt som skriftligt, samt læse arabisk - forstå og analysere forskellige traditioner for pædagogisk tænkning og praksis i den arabiske verden - afgrænse og belyse en given problemstilling og kommunikere herom på arabisk - udføre rådgivning, hjælp og udviklingsopgaver i forhold til institutionelle og civile områder, hvor en større del af brugerne og deltagerne er arabisktalende - medvirke til at udvikle og forbedre en produktiv dialog mellem en dansk-dansk majoritetskultur og en dansk-arabisk minoritetskultur - udvikle praksisformerne i forskellige institutionelle sammenhænge og i andre praksisfællesskaber Kompetencer: Dimittenden skal: - kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie eller arbejdssammenhænge - selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer 13

18 Uddannelsens kompetenceprofil dansk som andetsprog Formål og kompetenceprofil Formålet med uddannelsen er at give de studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde professionelt med interkulturel pædagogik, hvad enten det foregår i en dansk, europæisk eller global kontekst. Uddannelsen skal således bibringe de studerende pædagogiske, kulturelle og kommunikative kompetencer, der kan modsvare udfordringerne fra det øgede internationale samkvem i håndteringen af etnisk, sproglig og kulturel diversitet og mangfoldighed. BA-uddannelsen kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner, herunder at bidrage til at styrke professionaliseringen i integrationssektoren både i arbejdet med børn, unge, voksne og ældre, ligesom uddannelsen giver adgang til en række kandidatuddannelser. Generelle kompetencemål: Dimittenden skal: 1. kunne afgrænse og definere en faglig udfordring kunne undersøge, analysere og løse opgaver ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 2. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 3. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 4. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt og professionelt grundlag 5. kunne indgå i faglig dialog og give og modtage feed-back 6. kommunikere og samarbejde konstruktivt med forskellige partnere 7. kunne indgå i samarbejde med forskellige relevante institutioner 8. kunne medvirke til at fremme en produktiv dialog og være en konstruktiv dialogpartner i andres projekter 9. kunne udarbejde forslag til handlescenarier på baggrund af de tilegnede teorier 10. anvende et sprog skriftligt og mundtligt, der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. kunne arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet 12. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål: Viden: Dimittenden har: - kendskab til grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i interkulturelt perspektiv - kendskab til begreber, der gør det muligt at reflektere over interkulturelle problemstillinger i en dansk, europæisk og i en global kontekst - viden om problematikker omkring samspil imellem majoritets og minoritetskulturer - viden om identitetsdannelse og identitetsarbejde i et migrationsperspektiv - indsigt i flersproglige og flerkulturelle udfordringer i forskellige pædagogiske kontekster - indsigt i flerkulturelle socialisationsvilkår - viden om grundlæggende principper i teoretisk sprogvidenskab som fundament for sproglig analyse af mundtlige og skriftlige data - viden om udvalgte og centrale lingvistiske, kognitive, social-kognitive, sociolingvistiske og psykolingvistiske teorier om førstesprogstilegnelse, andetsprogstilegnelse og tosprogethed hos børn og voksne Færdigheder: Dimittenden kan 14

19 - analysere sprog og kommunikation i et udviklingsmæssigt perspektiv og i forskellige kontekster - forstå, skabe og vurdere scenarier for mulig pædagogisk handlen i relation til kulturmøder på baggrund af teorier om kultur i et interkulturelt perspektiv - arbejde kreativt med forskellige tværkulturelle og æstetiske udtryksformer - analysere eksistentielle vanskeligheder og muligheder i et interkulturelt læringsmiljø - analyse og beskrive udviklingslinjer- og tilegnelsesmønstre hos børn og voksne i relation til førstesprogstilegnelse, tilegnelsen af dansk som andetsprog og simultan hhv. successiv tosprogethed - udvise færdigheder i klientkommunikation med såvel børne- som voksenpatienter/ klienter og pårørende - reflektere over sin egen kommunikation med børn og voksne - arbejde med sprogstøtte og sprogstimulering i dansk som andetsprog i daginstitutioner og skoler med udgangspunkt i kommunale læreplaner for tosprogede, sprogvurderinger og handleplaner - demonstrere indsigt i sproglige praksisformer, og tilrettelæggelsen af sprogværdier og holdninger i institutionelle sammenhænge - analysere sprogdata fra såvel børn som voksne med dansk som modersmål, andet sprog og med forskellige flersproglige kombinationer. - rådgive pædagogisk personale og forældre omkring sprogpædagogiske strategier i forhold til sproglig intervention - assistere relevante fagpersoner (fx logopæder og psykologer) i at diagnosticere børn med almenpædagogiske sproglige vanskeligheder - assistere relevante fagpersoner i tilrettelæggelsen af formelle sproglæringforløb hos voksne, herunder kunne tilrettelægge muligheder for tilegnelsen af dansk som andetsprog på arbejdspladsen Kompetencer: Dimittenden skal: - kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie eller arbejdssammenhænge - selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (bilag 1, s. 3ff.) 15

20 Uddannelsens struktur begge uddannelser Uddannelserne består af en fælles del inden for interkulturel pædagogik (105 ECTS) samt en specialisering i enten arabisk (105 ECTS) eller dansk som andetsprog (75 ECTS). Kombinationen interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog omfatter således 180 ECTS. I kombinationen interkulturel pædagogik og arabisk indgår et propædeutisk kursus på 30 ECTS, således at denne kombination omfatter i alt 210 ECTS (7 semestre). Fælles discipliner (interkulturel pædagogik og øvrige discipliner): - Pædagogisk teori 1 og 2 (i alt 20 ECTS) - Kulturanalyse 1 og 2 (i alt 10 ECTS) - Udtryksformer 1 og 2 (i alt 20 ECTS) - Socialisations- og institutionsforståelser (10 ECTS) - Kulturmøder i praksis (10 ECTS) - Valgfag (10 ECTS) - Videnskabsteori (10 ECTS) - Bachelorprojekt (15 ECTS) Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og Arabisk: - Arabisk sprogfærdighed 1 og 2 (i alt 40 ECTS) - Arabisk til særlige formål 1 og 2 (i alt 20 ECTS) - Børn, familie og samfund (20 ECTS) - Danmark som flerkulturelt samfund (10 ECTS) - Tolkeetik og kommunikation (15 ECTS) Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog: - Teoretisk sprogvidenskab 1 og 2 (i alt 10 ECTS) - Analysemetoder i anvendt sprogvidenskab (10 ECTS) - Forældresamarbejde om og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog (10 ECTS) - Sprogtilegnelse 1, 2 og 3 (i alt 30 ECTS) - Dansk som andetsprog i institutionelle sammenhænge (15 ECTS) (Ansøgning, s. 16) Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik med specialisering i arabisk Sem Interkulturel pædagogik (fælles) Specialisering i arabisk 7 Bachelorprojekt 15 ECTS 6 Udtryksformer 2 10 ECTS 5 Kulturmøder i praksis 10 ECTS Udtryksformer 1 10 ECTS Danmark som flerkulturelt samfund 5 ECTS Danmark som flerkulturelt samfund 5 ECTS Børn, familie og samfund b 10 ECTS Børn, familie og samfund a 10 ECTS Tolkeetik og kommunikation 10 ECTS Tolkeetik og kommunikation 5 ECTS 16

21 4 Videnskabsteori 10 ECTS Valgfag 5 ECTS Arabisk sprogfærdighed 2b 10 ECTS Arabisk til særlige formål 2b 5 ECTS 3 Socialisations- og institutionsforståelser 10 ECTS Valgfag 5 ECTS Arabisk sprogfærdighed 2a 10 ECTS Arabisk til særlige formål 2a 5 ECTS 2 Pædagogisk teori 2 10 ECTS Kulturanalyse 2 5 ECTS Arabisk sprogfærdighed 2b 10 ECTS Propædeutik Arabisk til særlige formål 1b 5 ECTS Propædeutik 1 Pædagogisk teori 1 10 ECTS Kulturanalyse 1 5 ECTS Arabisk sprogfærdighed 1a 10 ECTS Propædeutik Arabisk til særlige formål 1a 5 ECTS Propædeutik (Høringssvar af 20. oktober 2010) Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik med specialisering i dansk som andetsprog Sem. Interkulturel pædagogik (fælles) Specialisering i dansk som andetsprog 6 Bachelorprojekt 15 ECTS Dansk som andetsprog i institutionelle sammenhænge 15 ECTS 5 Kulturmøder i praksis 10 ECTS 4 Videnskabsteori 10 ECTS Udtryksformer 2 10 ECTS Sprogtilegnelse 3 10 ECTS Sprogtilegnelse 2 10 ECTS Forældresamarbejde 10 ECTS 3 Udtryksformer 1 10 ECTS Valgfag 10 ECTS Sprogtilegnelse 1 10 ECTS 2 Pædagogisk teori 2 10 ECTS Kulturanalyse 2 5 ECTS Analysemetoder i anvendt sprogvidenskab 10 ECTS Teoretisk sprogvidenskab 2 5 ECTS 1 Pædagogisk teori 1 10 ECTS Kulturanalyse 1 5 ECTS Socialisations- og institutionsforståelse 10 ECTS Teoretisk sprogvidenskab 1 5 ECTS (Høringssvar af 20. oktober 2010) 17

22 Uddannelsernes discipliner er opdelt i tre søjler: Grundfaglig søjle, anvendt-faglig søjle og praksisfaglig søjle (jf. nedenstående figur 4.1), hvor videnskabsteori, valgfag og bachelorprojekt refererer til alle tre søjler. Uddannelsernes opbygning (Ansøgning, s. 15ff.) 18

23 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Interkulturel pædagogik og arabisk: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Gælder for begge uddannelser Af ansøgningen fremgår det, at uddannelsen i interkulturel pædagogik omhandler: hvordan man kan socialisere og uddanne i kontekster præget af flerkulturelle udfordringer med henblik på at skabe produktivt samarbejde på tværs af forskellighederne. Der lægges vægt på indsigt i grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i et interkulturelt perspektiv, samt praktiske færdigheder i at analysere, skabe og vurdere scenarier for mulig pædagogisk handlen i relation til kulturmøder og flerkulturelle læringsmiljøer (Ansøgning, s. 1). Uddannelsens basis i interkulturel pædagogik, kan derudover kombineres med enten arabisk, eller dansk som andetsprog. Gælder kun for arabisk Universitetet angiver følgende eksempler på relevante stillingsbetegnelser/jobfunktioner inden for den sociale sektor og sundhedssektoren: Integrationskonsulent Projektmedarbejder Pædagogisk konsulent Sundhedsfaglig medarbejder (Ansøgning, s. 2). Inden for disse stillinger, vil dimittenderne kunne varetage række forskellige arbejdsopgaver. I forhold til den sociale sektor skriver universitetet bl.a. at dimittenderne kan: Varetage pædagogisk arbejde med socialt svage familier, hvor familiestrukturerne er brudt sammen, Medvirke i pædagogiske ledelses- og rådgivningssammenhænge på strategisk niveau og Fremme integrationen af etniske minoriteter i kultur- og fritidslivet (Ansøgning, s. 2). I forhold til sundhedssektoren fremhæves arbejdsopgaver som: Udarbejdelse af og medvirken i projekter inden for områder som seksualoplysning, sundhedsfremme mv. i to-sprogede miljøer og Formidling af sundhedsbudskaber (Ansøgning, s. 2). Endvidere skriver universitetet i ansøgningen: Bacheloren vil med specialisering i arabisk kunne kommunikere på arabisk om relevante interkulturelle problemstillinger i arabisksprogede miljøer i Danmark såvel som i arabisktalende lande, og således kunne udføre pædagogisk rådgivning, udviklingsopgaver mv. hvor brugerne/deltagerne er arabisktalende (Ansøgning, s. 1). Det bemærkes, at både erhvervssigte og kompetenceprofil er bredt funderet. Der nævnes i ansøgningsmaterialet en række arbejdsopgaver, såsom at dimittenderne kan Varetage pædagogisk arbejde med socialt svage familier, hvor familiestrukturerne er brudt sammen og Forestå opgaver og funktioner af socialpædagogisk art i f.eks. kriminalforsorgen og beslægtede områder, f.eks. udarbejdelse af og medvirken i resocialiseringsprogrammer eller varetage vidensoverførsel fra den danske kriminalforsorg til f. eks mellemøstlige lande (Ansøgning, s. 2). 19

24 Universitetet anfører i høringsbrevet følgende i forhold til, hvordan disse arbejdsopgaver dækkes af fagelementernes kompetencemål: - kendskab til grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i interkulturelt perspektiv - kendskab til begreber, der gør det muligt at reflektere over interkulturelle problemstillinger i en dansk, europæisk og i en global kontekst - viden om problematikker omkring samspil imellem majoritets og minoritetskulturer - viden om identitetsdannelse og identitetsarbejde i et migrationsperspektiv (Høringsbrev af den 20. oktober 2010). Universitetet skriver endvidere: Viden opnået i disciplinerne Socialisations- og institutionsforståelser og Kulturanalyse 1 og 2 sammen med viden fra fagene Udtryksformer 1 og 2 danner basis for de nødvendige kvalifikationer i forhold til de nævnte arbejdsopgaver. I forhold til bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk bidrager disciplinen Børn, familie og samfund i arabisktalende lande tilsvarende. (Høringssvar af den 20. oktober 2010). Det vurderes på baggrund af de brancher og jobfunktioner, som dimittenderne forventes at finde beskæftigelse indenfor i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte og at der er en sammenhæng mellem erhvervssigtet og uddannelsens kompetenceprofil. Gælder kun for dansk som andetsprog Universitetet angiver følgende eksempler på relevante stillingsbetegnelser/jobfunktioner inden for uddannelsessektoren, den sociale sektor og sundhedssektoren: Integrationskonsulent Uddannelseskonsulent Meritlærer Skolekonsulent To-sprogskonsulent Projektmedarbejder Underviser Pædagogisk konsulent (Ansøgning, s. 2). Inden for disse stillinger vil dimittenderne kunne varetage en række forskellige arbejdsopgaver. I forhold til uddannelsessektoren skriver universitetet bl.a., at dimittender kan: Tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i dansk som andetsprog på forskellige niveauer og i forskellige institutionelle sammenhænge, Rådgive forældre og assistere pædagogisk personale i tilrettelæggelsen af sproglige aktiviteter, herunder supervisere pædagoger og logopæder i udredningen af problemstillinger, der bevæger sig mellem typiske andetsprogs karakteristika og specifikke (socialpædagogiske) sprogvanskeligheder og Forestå opgaver og funktioner af socialpædagogisk art i f.eks. kriminalforsorgen og beslægtede områder, f.eks. udarbejdelse af og medvirken i resocialiseringsprogrammer (Ansøgning, s. 2). Endvidere skriver universitetet i ansøgningen: Med specialisering i dansk som andetsprog har bacheloren udover de pædagogiske kompetencer en viden om tosprogethed, første- og andetsprogtilegnelse og sprogvidenskab, som gør, at bacheloren vil kunne udarbejde og udføre undervisningsplaner for børn og voksne med dansk som andetsprog, evaluere sprogstimulerings- og undervisningsforløb, medvirke til udarbejdelse af sprogpolitikker i institutionelle sammenhænge mv. (Ansøgning, s.1). Det bemærkes, at både erhvervssigte og kompetenceprofil er brede. Der nævnes i ansøgningsmaterialet en række arbejdsopgaver, såsom at dimittenderne kan Varetage pædagogisk arbejde med socialt svage familier, hvor familiestrukturerne er brudt sammen og Forestå opgaver og funktioner af socialpædagogisk art i f.eks. kriminalforsorgen og beslægtede områder, f.eks. udarbejdelse 20

25 af og medvirken i resocialiseringsprogrammer eller varetage vidensoverførsel fra den danske kriminalforsorg til f. eks mellemøstlige lande (Ansøgning, s. 2). Universitetet anfører i høringsbrevet følgende i forhold til, hvordan disse arbejdsopgaver dækkes af fagelementernes kompetencemål: - kendskab til grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i interkulturelt perspektiv - kendskab til begreber, der gør det muligt at reflektere over interkulturelle problemstillinger i en dansk, europæisk og i en global kontekst - viden om problematikker omkring samspil imellem majoritets og minoritetskulturer - viden om identitetsdannelse og identitetsarbejde i et migrationsperspektiv (Høringsbrev af den 20. oktober 2010). Universitetet skriver endvidere: Viden opnået i disciplinerne Socialisations- og institutionsforståelser og Kulturanalyse 1 og 2 sammen med viden fra fagene Udtryksformer 1 og 2 danner basis for de nødvendige kvalifikationer i forhold til de nævnte arbejdsopgaver. I forhold til bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog bidrager disciplinen Forældresamarbejde om og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog på tilsvarende vis. (Høringssvar af den 20. oktober 201). Det vurderes på baggrund af de brancher og jobfunktioner, som dimittenderne forventes at finde beskæftigelse indenfor i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte og at der er en sammenhæng mellem erhvervssigtet og uddannelsens kompetenceprofil. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Det bemærkes indledningsvist, at universitetets inddragelse af aftagerpanel og udarbejdelsen af aftageranalysen blev foretaget inden beslutningen om behandlingen af ansøgningen om bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik med specialisering i hhv. arabisk og dansk som andetsprog som to selvstændige uddannelser (jf. sagsbehandling, s. 5). Aftagerne har på den baggrund ikke været forelagt materiale separat for de to uddannelser, men har vurderet dem under ét. Grundet uddannelsens klare opdeling i ét fællesforløb i interkulturel pædagogik og de separate forløb i hhv. arabisk og dansk som andetsprog, samt de adskilte kompetenceprofiler, er det ACE Denmarks vurdering, at aftagernes tilbagemeldinger kan benyttes til at vurdere de to uddannelser separat. Gælder for begge uddannelser Uddannelsesforslaget har været forelagt de to overordnede aftagerpaneler tilknyttet Det Humanistiske Fakultet på et fælles møde d. 26. april Aftagerpanelerne var positive over for uddannelsesforslaget og gav udtryk for et behov for kommende dimittender, specielt inden for integrationssammenhænge, hvilket kan være medvirkende til at tiltrække ikke-vestlige studerende til uddannelsen (Ansøgning, s. 3; bilag 5). Mødet resulterede i mindre ændringer i uddannelserne/ansøgningen, f.eks. blev følgende stillingsbetegnelser tilføjet uddannelsens jobmuligheder: meritlærer, integrationskonsulent og pædagogisk konsulent (bilag 5). Det blev endvidere diskuteret på mødet, om en anden titel bedre ville kunne afspejle uddannelsens indhold. Universitetet anfører i høringssvaret, at: uddannelsens tilrettelæggere har forholdt sig til aftagerpanelets udtalelser og har drøftet uddannelsernes titler på baggrund heraf. Tilrettelæggerne konkluderede, at titlen fastholdes, men at der skal fokuseres på integrationsaspektet i uddannelserne ved markedsføring af disse. (Høringssvar af 20. oktober 2010). Udover aftagerpanelerne, så har universitetet inddraget følgende aftagere fra den offentlige og private sektor: - Gymnasieskolernes Rektorforening - Dansk Flygtningehjælp - Væksthuset 21

26 - Fyns Politi - Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune - Videncenter for Integration, Århus Kommune - Odense Kommune (integrationschef) - Direktoratet for Kriminalforsorgen - Kommunernes Landsforening - Diabetesforeningen - Tandplejen, Brøndby Kommune - Sundhedscenter Vollsmose - Nykredit A/S Universitetet skriver følgende om udvælgelsen af aftagerne: Aftagerne er udvalgt idet de repræsenterer uddannelsessektoren, sundhedssektoren og den sociale sektor ved kommuner, regioner, politi, kriminalforsorgen samt større private virksomheder, som vurderes at være dimittendernes væsentligste ansættelsesområder. (Ansøgning, s. 3). Universitetet sendte aftagerne en kort beskrivelse af uddannelsens baggrund og formål, en opremsning af de jobfunktioner, som dimittenderne på baggrund af kompetenceprofilen (jf. bilag 2) kan udføre, samt et udkast til studieordning (jf. bilag 1). Aftagerne udarbejdede på den baggrund en skriftlig tilkendegivelse vedr. den nye uddannelse. Det fremgår af side 3 i ansøgningen, at hverken de adspurgte aftagere eller aftagerpanelet har haft indvendinger eller ændringsforslag i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Det vurderes imidlertid, at uddannelsens tilrettelæggere har forholdt sig til aftagerpanelets udtalelser, hvilket har ført til mindre tilføjelser i uddannelsen.det vurderes samtidig, at der har været dialog med relevante aftagere, men at denne dialog ikke har omhandlet uddannelsens udvikling. Aftagerudtalelserne i bilag 3 har karakter af støtteerklæringer og forholder sig primært til behovet for uddannelsen. En del af aftagerne forholder sig konkret til behovet for uddannelsens dimittender, mens andre forholder sig mere overordnet til behovet. På den baggrund vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at aftagerne løbende har været involveret i uddannelsens udvikling. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Gælder for begge uddannelser De to aftagerpaneler tilknyttet Det Humanistiske Fakultet diskuterede udkastet til uddannelsen på et fælles møde den 26. april Af referatet fra dette møde (bilag 5) fremgår det, at enkelte deltagere gav udtryk for, at der overordnet set var tale om en relevant uddannelse, men det vurderes, at omdrejningspunktet for diskussionen i højere grad var uddannelsens målgruppe og i mindre grad behovet på arbejdsmarkedet. Universitetet redegør for den demografiske udvikling blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark, og her fremgår det, at antallet af disse indvandrere er femdoblet siden 1980, således, at de nu udgør personer. Antallet af efterkommere vokser ligeledes markant og er steget fra i 1980 til i dag, hvilket er 14 gange så meget. Antallet af indvandrere forventes i 2050 at være vokset til , mens antallet af efterkommere forventes at stige til (Ansøgning, s. 6; bilag 6; bilag 7). Det vurderes, at disse tal indirekte underbygger behovet for uddannelsens kompetenceprofil. Som det fremgår under Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen, har universitetet udarbejdet en aftageranalyse. Aftageranalysen er baseret på aftagerudtalelser fra 13 relevante aftagere i den offentlige sektor (bilag 3). Aftagerne modtog materiale, der beskriver begge uddannelsers jobbeskrivelser, kompetenceprofiler og en samlet studieordning for dem begge (jf. sagsbehandling). Af de 13 aftagere giver 8 i større eller mindre grad - udtryk for et behov for dimittender med en uddannelse i interkulturel pædagogik: - Væksthuset ved mangfoldighedskonsulent Azam Javadi - Fyns Politi ved politidirektør Poul Bjørnholdt Løhde 22

27 - Odense Kommune ved integrationschef Birgitte Vinsten - Direktoratet for Kriminalforsorgen ved chefkonsulent Morten Bruun Petersen - Kommunernes Landsforening ved chefkonsulent Henrik Casper - Nykredit A/S ved vicedirektør Birgitte Bruun - Diabetesforeningen ved direktør Henrik Nedergaard - Tandplejen, Brøndby Kommune, ved overtandlæge Kitte Nottelmann Af konkrete citater kan bl.a. nævnes: Jeg har i den forbindelse noteret mig, at den planlagte Bacheloruddannelse vil give de studerende et væsentligt og meget relevant og anvendeligt kompetenceløft i relation til at arbejde med interkulturelle problemstillinger (Poul Bjørnholdt Løhde, Fyns Politi Forskellige former for undervisning og pædagogiske forløb udgør ofte en væsentlig bestanddel af beskæftigelsesrelaterede indsatser, og her vil uddannelsen kunne ruste studerende til at varetage og tilrettelægge undervisningsforløb med øje for kulturelle og etniske problemstillinger ud fra en teoretisk kvalificeret tilgang (Birgitte Vinsten, Odense Kommune) kommende bachelorer i interkulturel pædagogik [ses ]som aktører på det operationelle niveau, hvor de kan pædagogisk arbejde i både fængsler, pensioner eller som en del af Kriminalforsorgen i frihed (Morten Bruun Petersen, Kriminalforsorgen) Gælder kun for arabisk I forhold til behovet for kombinationen interkulturel pædagogik og arabisk fremhæver universitetet følgende tre aftagere i aftageranalysen: - Sundhedscenter Vollsmose ved sundhedsfaglig konsulent Sisi Inge-Lise Buch Nielsen - Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune, ved direktør Klaus Majgaard - Direktoratet for Kriminalforsorgen ved chefkonsulent Morten Bruun Petersen Af konkrete citater kan fremhæves: - Mange menneskelige lidelser viser sig både fysisk psykisk og socialt. Jeg vurderer derfor, at uddannelsen til Bachelor i interkulturel pædagogik vil være et meget stort løft i sundhedssektoren, socialsektoren og uddannelsessektoren, hvor der til slut gerne skulle vise sig en bedre integration af arabisktalende borgere, sundhedsfaglig konsulent Sisi Inge-Lise Buch Nielsen, Sundhedscenter Vollsmose. - Alternativt udgangspunkt for en operationel anvendelse i forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde i en daginstitution, ungdomsskole, ungdomsklub, døgninstitution, integrationsområdet, undervisning eller lignende. Eksempelvis som konstruktivt aktør mellem den strategisk-pædagogiske udvikling og det udførende led. Det vil sige i forhold koblingen mellem decentrale og centrale strategisk-pædagogiske udviklingsmål. Særligt i forhold til distrikter med overvejende arabisk talende befolkningsgrupper, direktør Klaus Majgaard, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune. - Konkret i forhold til mange af de dømte med anden etnisk baggrund vil en bachelor i interkulturel pædagogik kunne medvirke til at kvalificere kriminalforsorgens arbejde med de kriminelles mulighed ofr at udvikle ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kompetencer, så de støttes og motiveres til et liv uden kriminalitet. Det gælder både i forhold til selve afsoningen og netop i forhold til gruppen af indsatte med bl.a. arabisk baggrund, chefkonsulent Morten Bruun Petersen, Direktoratet for Kriminalforsorgen. (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september) 23

28 Aftagernes behov vurderes at omfatte såvel det operationelle som det strategiske niveau, hvilket vurderes at være understøttet af kompetenceprofilen. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at den studerende vil kunne: udføre rådgivning, hjælp og udviklingsopgaver i forhold til institutionelle og civile områder, hvor en større del af brugerne er arabisktalende og udvikle praksisformerne i forskellige institutionelle sammenhænge og i andre praksisfællesskaber (bilag 1, s. 4). Universitetet anfører i høringsbrevet i forhold til beslægtede uddannelsers kompetenceprofil og erhvervssigte, at der i det materiale som blev fremsendt til aftagerne er listet en række faggrupper, der traditionelt har varetaget nogle af de arbejdsopgaver, som uddannelsens dimittender tænkes at varetage. Således er aftagerne gjort bekendt med visse beslægtede uddannelser og har således kunne forholde sig til behovet for de ansøgte uddannelser i forhold hertil. (Høringssvar af den 20. oktober 2010). Således fremgår det af bilag 2 materiale til aftagere, i relation til de jobfunktioner dimittenderne forventes at kunne varetage: I den udstrækning, at disse funktioner i dag bliver udfyldt, bliver det gjort af forskelligartede professionsgrupper (lærere, tale- /hørepædagoger, socialpædagoger, socialrådgivere, selvlærte klubfolk m.m.) der typisk i kraft af praktisk erfaring har tilegnet sig viden om interkulturelle problemstillinger, men mangler teoretisk overblik, pædagogiske værktøjer og sproglige kompetencer. Dertil kommer, at de mennesker, der uddannes til at varetage pædagogiske funktioner, kun i mindre grad uddannes i at tænke interkulturelt. (bilag 2). Det bemærkes fortsat kritisk, at aftagerne ikke forholder sig til beslægtede uddannelsers kompetenceprofil og erhvervssigte, idet der i høringssvaret nævnes en række faggrupper. Det vurderes samlet set i tilstrækkelig grad at være sandsynliggjort, at relevante aftagere har behov for den ansøgte uddannelse. Gælder kun for dansk som andetsprog I forhold til behovet for kombinationen interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, fremhæver universitetet følgende tre aftagere: - Videncenter for Integration, Århus Kommune, ved sektionsleder Catharina Ilene Damgaard - Gymnasieskolernes Rektorforening ved formand Jens Boe Nielsen - Dansk Flygtningehjælp ved chefkonsulent Bente Bondebjerg Universitetet anfører endvidere, at behovet for denne uddannelse specielt kan ses i forbindelse med integrationsarbejde i daginstitutioner, skoler, kommuner og organisationer og fremhæver på den baggrund følgende tre citater: - I den forbindelse kan Århus Kommune klart se anvendelse for kommende bachelorer med fokus i dansk som andetsprog, som aktører på det operationelle niveau og som kan supplere det pædagogiske arbejde og udvikling i decentrale enheder i samspil med det eksisterende pædagogiske fagpersonale.( ) Den foreslåede uddannelses indhold fremstår som en spændende kombination af viden og færdigheder, som vi anser for væsentlige i vort arbejde med at opøve sproglige færdigheder hos børn med dansk som andetsprog, sektionsleder Catharina Ilene Damgaard, Århus Kommune, Børn og Unge. - Det afføder ekstra indsatser, som varetages af især undervisere og vejledere, der på forskellig vis har kompetencer inden for f.eks. dansk som andetsprog. Der vil givetvis være gymnasier, som kunne ønske sig medarbejdere med teoretisk viden og pædagogiske værktøjer kombineret med sproglige kompetencer til at håndtere de udfordringer, Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. - Dansk Flygtningehjælp har erfaringer fra et mangeårigt bredspektret integrationsarbejde i forhold til flygtninge og deres familier samt i de senere år også fra forskellige former for integrationsindsats i forhold til borgere med indvandrerbaggrund ( ) Dansk Flygtningehjælp er på baggrund af disse erfaringer enig i, at der er behov for interkulturel viden og kompetence på en lang række områder: i 24

29 danskuddannelse, socialt arbejde, på skoler og daginstitutioner, i sundhedssektoren, i foreningsliv og andre former for frivilligt engagement i civilsamfundet m.v. Vi finder det samtidig yderst relevant at kombinere den interkulturelle pædagogiske kompetence med den foreslåede sproglige specialisering i dansk som andetsprog eller arabisk, chefkonsulent Bente Bondebjerg, Dansk Flygtningehjælp. (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september) Aftagernes behov vurderes at omfatte såvel det operationelle som det strategiske niveau, hvilket vurderes at være understøttet af kompetenceprofilen. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at den studerende vil kunne: rådgive pædagogik personale og forældre omkring sprogpædagogiske strategier i forhold til sproglig intervention og demonstrere indsigt i sproglige praksisformer, og tilrettelæggelsen af sprogværdier og holdninger i institutionelle sammenhænge (bilag 1, s. 6). Universitetet redegør endvidere for OECD-rapporten Reviews of Migrant Education, fra marts 2010, der giver følgende anbefalinger med henblik på at styrke indvandrernes og deres efterkommeres præstationer i det danske uddannelsessystem: - udviklingen af danske ledere og læreres kompetencer skal styrkes, fordi mange lærere ikke føler sig tilstrækkeligt kvalificerede til opgaven med at undervise tosprogede elever - der skal sikres en større ensartethed i støtten til indvandrerelever i alle skoler og kommuner, for eksempel i undervisningen i dansk som andetsprog - den igangværende udvikling af en evalueringskultur videreføres og styrkes, for eksempel ved at kommuner og skoler sætter specifikke mål for at reducere tosprogede elevers faglige efterslæb. (Ansøgning, s. 5). Universitetet argumenterer for, at uddannelsens dimittender vil kunne bidrage til gennemførelsen af ovenstående anbefalinger, f.eks. i undervisningen af tosprogede elever. Med udgangspunkt i kompetenceprofilen skriver universitetet bl.a.: Eksempelvis kan en bachelor i interkulturel pædagogik med specialisering i dansk som andetsprog arbejde med sprogstøtte og sprogstimulering i dansk som andetsprog i daginstitutioner og skoler på baggrund af en viden om udvalgte og centrale lingvistiske, kognitive, social-kognitive, sociolingvistiske og psykolingvistiske teorier om førstesprogstilegnelse, andetsprogstilegnelse og tosprogethed hos børn og voksne, jf. kompetenceprofil for uddannelsen, bilag 1, 2. (Ansøgning, s. 5). Universitetet anfører i høringsbrevet i forhold til beslægtede uddannelsers kompetenceprofil og erhvervssigte, at der i det materiale som blev fremsendt til aftagerne er listet en række faggrupper, der traditionelt har varetaget nogle af de arbejdsopgaver, som uddannelsens dimittender tænkes at varetage. Således er aftagerne gjort bekendt med visse beslægtede uddannelser og har således kunne forholde sig til behovet for de ansøgte uddannelser i forhold hertil. (Høringssvar af den 20. oktober 2010). Således fremgår det af bilag 2 materiale til aftagere, i relation til de jobfunktioner dimittenderne forventes at kunne varetage: I den udstrækning, at disse funktioner i dag bliver udfyldt, bliver det gjort af forskelligartede professionsgrupper (lærere, tale- /hørepædagoger, socialpædagoger, socialrådgivere, selvlærte klubfolk m.m.) der typisk i kraft af praktisk erfaring har tilegnet sig viden om interkulturelle problemstillinger, men mangler teoretisk overblik, pædagogiske værktøjer og sproglige kompetencer. Dertil kommer, at de mennesker, der uddannes til at varetage pædagogiske funktioner, kun i mindre grad uddannes i at tænke interkulturelt. (bilag 2). Det bemærkes kritisk, at aftagerne ikke forholder sig til beslægtede uddannelsers kompetenceprofil og erhvervssigte, idet der i høringssvaret nævnes en række faggrupper. Det vurderes samlet set i tilstrækkelig grad at være sandsynliggjort, at relevante aftagere har behov for den ansøgte uddannelse. 25

30 Beslægtede uddannelser Gælder kun for arabisk I forhold til bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk, anfører universitetet følgende beslægtede uddannelser: Interkulturel pædagogik generelt: - Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for unge og voksne, DPU i samarbejde med KU - Masteruddannelse i medborgerskab, DPU - Masteruddannelse i interkulturel pædagogik, DPU og KU - Bacheloruddannelsen i pædagogik, KU - Kombinationsfaget kultur og sprogmødestudier, RUC Specialisering i arabisk: - Bacheloruddannelsen i arabisk og kommunikation, SDU - Bachelor- og kandidatuddannelse i negot med arabisk, SDU - Bacheloruddannelsen i arabisk- og islamstudier, AU - Bacheloruddannelse i arabisk, KU - Kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation med arabisk, SDU Universitetet argumenterer for, at de beslægtede uddannelser enten fokuserer på det pædagogiske eller det sproglige, mens fagområderne i den ansøgte uddannelse kombineres. I forhold til uddannelsen interkulturel pædagogik og arabisk skriver universitetet: Bacheloruddannelsens kombination af interkulturel pædagogik og arabisk er unik idet beslægtede uddannelser inden for arabisk har fokus på arabisk og det arabiske sprogområde i relation til kultur, samfundsforhold, litteratur og i sammenhæng med kommunikation og samfundsvidenskabelige discipliner. (Ansøgning, s. 6). Det samme er ifølge universitetet tilfældet i forhold til beslægtede uddannelser inden for interkulturel pædagogik, da de har fokus på pædagogik og det interkulturelle møde og ikke inddrager det arabiske sprog. På baggrund af universitetets redegørelse for beslægtede uddannelser (bilag 8) vurderes det, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser, da den kombinerer et fokus på interkulturel pædagogik og arabisk. Gælder kun for dansk som andetsprog I forhold til bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, anfører universitetet følgende beslægtede uddannelser. Interkulturel pædagogik generelt: - Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for unge og voksne, DPU i samarbejde med KU - Masteruddannelse i medborgerskab, DPU - Masteruddannelse i interkulturel pædagogik, DPU og KU - Bacheloruddannelsen i pædagogik, KU - Kombinationsfaget kultur og sprogmødestudier, RUC Specialisering i dansk som andetsprog: - Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne, DPU og KU - Bacheloruddannelsen i pædagogik, KU - Master i sprogtilegnelse, SDU - Bacheloruddannelsen i logopædi, SDU - Bacheloruddannelsen i audiologopædi, KU (Ansøgning, s. 6). 26

31 Universitetet argumenterer for, at de beslægtede uddannelser enten fokuserer på det pædagogiske eller det sproglige, mens fagområderne i den ansøgte uddannelse kombineres. I relation til uddannelsen interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, skriver universitetet: På samme måde adskiller bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik med dansk som andetsprog sig fra beslægtede uddannelser ved netop kombinationen af interkulturel pædagogik og sprogtilegnelse, herunder særligt dansk som andetsprog. (Ansøgning, s. 6). Universitetet skriver om kombinationsfaget kultur og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, at Uddannelsens formål er at udvikle de studerendes kulturforståelse og kulturelle kompetence. Der er et klart sigte på kulturmøder og interkulturelle problemstillinger. (Ansøgning, s. 7; bilag 8). Universitet uddyber ikke, hvordan kombinationsfaget kultur og sprogmødestudier evt. adskiller sig fra den ansøgte uddannelse. Universitetet skriver i høringssvaret: Det skal præciseres, at bacheloruddannelsen i Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog afskiller sig fra Kultur og Sprogmødestudier (RUC) på følgende måde: Kultur og Sprogmødestudier er et overbygningsfag. Det består af 3 moduler, hver af et semesters varighed, dvs. 1½ år efter basisuddannelsen. Kultur og Sprogmødestudier er kulturanalytisk og ikke pædagogisk orienteret. Kun i tilfælde af en senere kombination med et pædagogisk fag vil uddannelsen kunne rettes mod samme aftagergruppe som bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog. (Høringssvar af 20. oktober 2010). Det bemærkes, at den ansøgte uddannelse og masteruddannelsens i interkulturel pædagogik på DPU og KU, har en række lighedspunkter, idet at de begge fokuserer på interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog. Universitetet argumenterer for, at de adskiller sig på følgende måde: Masteruddannelsen i interkulturel pædagogik har til formål at give indsigt i teorier og metoder i interkulturel pædagogik, interkulturelle studier og dansk som andetsprog. Masteruddannelsen har dermed et overlap med den ansøgte uddannelse, men da hovedparten af det interkulturelt pædagogiske indhold på masteruddannelsen er placeret i tilvalgsmodulet får dimittender fra den ansøgte uddannelse en mere solid kompetence i interkulturel pædagogik. (Ansøgning, s. 7; bilag 8). Det uddyber universitetet i høringssvaret: (..) masteruddannelsen i interkulturel pædagogik på DPU/AU og KU adskiller sig fra den ansøgte uddannelse ved at være en postgraduat uddannelse og ikke en bacheloruddannelse. Som anført er der udelukkende et sammenfald mellem dansk som andetsprog og tilvalgsmodulet (15 ECTS) på Master i interkulturel pædagogik hvor den studerende kan vælge specialiseringer inden for hovedområderne etnisk identitet og interkulturel kommunikation, intersprogsbeskrivelse og andetsprogstilegnelse, kultur- og sprogpædagogik, religion og livstolkning, demokrati og ligestilling samt arbejdsmarked og integration. Der er således afgørende forskel på både omfang, vægtning og typen af uddannelse. (Høringssvar af den 20. oktober 2010). Det vurderes, at den ansøgte uddannelsen mht. erhvervssigtet har en række lighedspunkter med masteruddannelsen i interkulturel pædagogik på DPU. Det vurderes på den baggrund kun i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsers kompetenceprofil og erhvervssigte adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Gælder for begge uddannelser Med udgangspunkt i Universitets- og Bygningsstyrelsens (UBST) tal, redegør universitetet for humanister med en bachelor i pædagogik ved Københavns Universitet: for humanister med en bacheloruddannelse i pædagogik, der dimitterede i 2007, var [der] 94 % der læste videre på en kandidatuddannelse og 6 % der var i beskæftigelse, mens ingen var ledige eller uden for arbejdsstyrken opgjort 4 19 måneder efter afslutning af bacheloruddannelsen. For tilsvarende bachelorer uddannet i 2005 og 2006 var tallene 85% og 92% (kandidatuddannelse), 11% og 8% (beskæftigelse), mens hhv. 4% og 0% var uden for arbejdsstyrken. (Ansøgning, s. 8). Om de samme tal for bacheloruddannelsen i logopædi/audiologi/audiologopædi ved SDU og KU, skriver universitetet: for bachelorer uddannet i 2007 opgjort 4 19 måneder efter afslutning af bachelor- 27

32 uddannelsen var 77 % der læste videre på en kandidatuddannelse, 19 % der var i beskæftigelse, 3 % der var i udlandet og 2 % der var ledige, mens ingen var uden for arbejdsstyrken. De tilsvarende tal for bachelorer uddannet i 2005 og 2006 (kun KU for 2005) var således, at hhv. 92% og 90% læste videre på en kandidatuddannelse, hhv. 8% og 8% var i beskæftigelse og for 2006-dimittender var der endvidere 3%, der tog til udlandet, mens ingen var ledige eller uden for arbejdsstyrken. (Ansøgning, s. 8). Sammenlignes disse tal med hovedområdet, så var der for bachelorer dimitteret i 2006 og 2007, en overgangsprocent til kandidatuddannelser på 83 %, mens at 12 % var i beskæftigelse 4-19 måneder efter endt uddannelse. For 2005, var tallene hhv. 81 % og 14 % (Ansøgning, s. 8). Det vurderes på den baggrund, at der er en tilstrækkelig grad af overensstemmelse mellem tallene for beslægtede uddannelser og for hovedområdet i humaniora. I forhold til beskæftigelsesprocenten for kandidater i pædagogik, opstiller universitetet følgende skema: Dimitteret i AU KU RUC Landsplan, humaniora % 75 % 77 % 81 % % 82 % 87 % 82 % % 73 % 88 % 85 % (Ansøgning, s. 8f.) Universitetet bemærker i den forbindelse, at de forventer at de ansøgte bacheloruddannelser i samspil med kandidatuddannelsen i pædagogik vil kunne bidrage positivt til beskæftigelsessituationen for kandidater, eftersom dimittender med de ansøgte uddannelsers kompetenceprofiler forventes at kunne dække et bredere arbejdsmarked, end kandidater der udelukkende har fokus på pædagogik (Ansøgning, s. 9). Det vurderes dermed, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet - arabisk Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Vurderingen er foretaget på baggrund af, at: - Det vurderes i nogen grad at være sandsynliggjort, at aftagere og aftagerpaneler løbende har været involveret i uddannelsens udvikling. - - Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. - Det vurderes sandsynliggjort, at relevante aftagere har behov for den ansøgte uddannelse. - Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. - Det vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør, at der er behov for uddannelsens kompetenceprofil på arbejdsmarkedet. Samlet vurdering af kriteriet dansk som andetsprog Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Vurderingen er foretaget på baggrund af, at: - Det vurderes i nogen grad at være sandsynliggjort, at aftagere og aftagerpaneler løbende har været involveret i uddannelsens udvikling. - Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. 28

33 - Det vurderes sandsynliggjort, at relevante aftagere har behov for den ansøgte uddannelse. - Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. - Det vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør, at der er behov for uddannelsens kompetenceprofil på arbejdsmarkedet. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Studieordning BA Interkulturel pædagogik. Bilag 2: Materiale til aftagere. Bilag 3: Aftagerudtalelser. Bilag 4: Kommissorium for aftagerpaneler ved Det Humanistiske Fakultet. Bilag 5: Referat fra aftagerpanelmøde d. 26. april Bilag 6: Uddrag af Tal og fakta befolkningsstatistik, s Bilag 7: Uddrag af Danmarks statistik indvandrer i Danmark 2008, s. 1-10, 44. Supplerende dokumentation modtaget den 21. september Høringssvar af 20. oktober

34 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Interkulturel pædagogik og arabisk: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for begge uddannelser Universitetet opstiller følgende skema for at sandsynliggøre sammenhængen mellem forskningsområder, fagelementer og de VIP er der er tilknyttet begge områder: Fagelementets titel Forskningsområdet VIP er tilknyttet fagelement og forskningsområder Interkulturel pædagogik Pædagogisk teori 1 og 2 Kulturanalyse 1 og 2 Socialisations- og institutionsforståelse Udtryksformer 1 og 2 Kulturmøder i praksis Arabisk Arabisk sprogfærdighed 1 og 2 Læringsteori, Medborgerskab og identitet, og Læremiddelforskning Børne- og ungdomskultur, Narrativitet, Politisk filosofi (inkluderende demokratiteori, multikulturalisme og mindretalsrettigheder), Historisk politisk sociologi, Intergenerationel uddannelsesmobilitet og integrationsstrategier hos etniske minoriteter Organisationskultur, Skolekultur og Professionalisering Æstetiske læreprocesser, Medieforskning og Fag og didaktik Livshistorieforskning, Politik, lov og religion, Religion og Menneskerettigheder og Islam og Muslimer i Danmark Lektor Michael Paulsen Professor Marianne Horsdal Lektor Finn Wiedemann Professor Katrin Hjort Lektor Steen Beck Lektor Jørgen Gleerup Lektor Tim Jensen Lektor Lars Binderup Professor Dietrich Jung Lektor Peter Seeberg Lektor Jørgen Gleerup Lektor Finn Wiedemann Lektor Herdis Toft Professor Marianne Horsdal Professor Katrin Hjort Professor Ellen Krogh Lektor Tim Jensen Professor Marianne Horsdal Tilegnelse af arabisk som fremmedsprog Lektor Helle Lykke Nielsen hhv. heritage language Børn, familie og samfund Familierelationer i Mellemøsten Professor Dietrich Jung Lektor Mehmet Ümit Necef 30

35 Danmark som flerkulturelt samfund Arabisk til særlige formål 1 og 2 Tolkeetik og kommunikation Integration af Mellemøstlige indvandrere i Danmark Tilegnelse af arabisk som fremmedsprog hhv. heritage language Tilegnelse af arabisk som fremmedsprog hhv. heritage language Lektor Peter Seeberg Adjunkt Ghiath El- Marzouk Lektor Mehmet Ümit Necef Lektor Helle Lykke Nielsen Lektor Helle Lykke Nielsen Dansk som andetsprog Teoretisk sprogvidenskab 1 og 2 Dansk sprog Adjunkt Pia Thomsen Lektor Rineke Brouwer Lektor Anders Højen Analysemetoder i anvendt sprogvidenskab Sprogtilegnelse 1, 2 og 3 Forældresamarbejde om og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog Dansk som andetsprog i institutionelle sammenhænge Sprog og kognition, Interkulturel Kommunikation Sprogtilegnelse, Dansk som andetsprog, Logopædi, Audiologi, Fremmedsprogstilegnelse, Narrativitet Børnesprogstilegnelse, Dansk som andetsprog, Logopædi, Audiologi Sprogtilegnelse; dansk som andetsprog; sprog og kognition; interkulturel kommunikation; Fremmedsprogstilegnelse Adjunkt Pia Thomsen Lektor Rineke Brouwer Lektor Teresa Cadierno Lektor Gitte Rasmussen Hougaard Professor Johannes Wagner Adjunkt Pia Thomsen Lektor Rineke Brouwer Lektor Teresa Cadierno Lektor Anders Højen Adjunkt Pia Thomsen Lektor Anders Højen Professor Johannes Wagner Lektor Rineke Brouwer Lektor Gitte Rasmussen Hougaard Lektor Anders Højen Lektor Teresa Cadierno (Ansøgning, s. 10f.) På baggrund af overstående skematiske oversigt over uddannelsens fagelementer, undervisernes cv og publikationslister og beskrivelsen af forskningsmiljøerne for hhv. interkulturel pædagogik og arabisk samt interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog (bilag 14) vurderes det sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Gælder for begge uddannelser Uddannelserne er forankret på IFPR og er kendetegnet af et bredt forskningsmiljø og tæt kontakt til diverse praksisfelter, som det er meningen at uddannelserne skal være med til at opkvalificere (Ansøgning, s. 11). I forhold til IFPR skriver universitetet: De pædagogiske forskningsenheder ved instituttet blev oprindeligt etableret og udviklet i tæt samarbejde med henholdsvis CVU-sektoren og gymnasiesektoren og har begge veludviklede sektoriale netværk og en lang række samarbejder om forsknings- og udviklingsprojekter, evalueringsopgaver og andre former for tilknytning til de pædagogiske praksisfelter, jf. bilag 11 for årsberetning 2007 og 2008 for IFPR. I dag har det nu bredere pædagogiske forskningsmiljø fortsat en særlig profil og dynamik i relation til spørgsmål om forholdet mellem teori og praksis og forskning og profession. (Ansøgning, s. 11). Af bilag 12 og 13 fremgår det endvidere, at både ISK og Center for Mellemøststudier samarbejder med praksis. 31

36 Ud fra universitetets redegørelse i ansøgningen og årsberetningerne for hhv. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR), Institut for sprog og Kommunikation (ISK) og Center for Mellemøststudier, vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsernes forskning samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for begge uddannelser Universitetet skriver: Uddannelsen er tilrettelagt af en tværfaglig planlægningsgruppe bestående af forskere fra de tre involverede institutter som er Institut for Filosofi, Pædagogik og Religion IFPR (interkulturel pædagogik), Institut for Sprog og Kommunikation ISK (sprogtilegnelse og arabisk sprog) samt Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse IHKS (arabisk kultur og historie samt kulturmøder). Planlægningsgruppen består af - Professor Marianne Horsdal (IFPR) - Institutleder Anne Jensen (IFPR) - Lektor Michael Paulsen (IFPR) - Lektor Helle Lykke Nielsen (IHKS) - Lektor uden forskningspligt Torben Rugberg Rasmussen (IHKS) - Adjunkt og studieleder Pia Thomsen (ISK) (Ansøgning, s. 11f.). Det formelle ansvar for udviklingen af uddannelsen varetages af hhv. Institutleder (IFPR) Anne Jensen og studieleder Herdis Toft ved studienævnet for pædagogik (Ansøgning, s. 12). Af tilrettelæggernes CV og publikationslister fremgår det, at de alle på nær Torben Rugberg Ramussen, der er lektor uden forskningspligt - er aktive forskere og forsker i for uddannelsen relevante områder (bilag 10). Det vurderes på den baggrund, at uddannelserne er tilrettelagt og udviklet af VIP er, der er aktive forskere på forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. Vurderingen baseres på den skematiske oversigt, der er gengivet under Sammenhæng mellem forskningsområder og fagelementer (Ansøgning, s. 10f.), tilrettelæggernes CV og publikationslister (bilag 10) og beskrivelsen af forskningsmiljøerne inden for hhv. interkulturel pædagogik, arabisk og dansk som fremmedsprog (bilag 14). Uddannelsens VIP er Gælder kun for arabisk Universitetet forventer et optag på omkring 15 studerende, der vil blive undervist af i alt 21 VIP. Dertil kommer en række heltidsundervisere inden for arabisk sprog, der indgår i et tæt samarbejde med VIPgruppen (supplerende dokumentation indhentet den 21. september). Gælder kun for dansk som andetsprog Universitetet forventer et optag på omkring 15 studerende, der vil blive undervist af i alt 24 VIP (supplerende dokumentation indhentet den 21. september). Gælder for begge uddannelser Universitetet skriver endvidere: Ved eventuel undervisning varetaget af deltidsansatte VIP vil den nødvendige forskningsbasering blive sikret gennem en supervisionsordning. Alle discipliner vil have en fagligt ansvarlig VIP tilknyttet, der i samarbejde med den deltidsansatte underviser tilrettelægger rammerne for undervisningen. Udviklingen af faglige og pædagogiske/didaktiske færdigheder sikres på samme måde ved, at undervisningsplan og pensum udarbejdes i samarbejde med disciplinsansvarlig VIP og/eller studieleder. (Ansøgning, s. 12). 32

37 Det vurderes, at uddannelsernes VIP er er aktive forskere, at de forsker i for uddannelserne relevante områder og at antallet af VIP er er tilstrækkeligt i forhold til det forventede optag. Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at de studerende vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder kun for arabisk Universitetet redegør i nedenstående skema for antallet af forskningspublikationer i årene i forhold til uddannelsens VIP er: Tabel 2.1a Antal forskningspublikationer i årene Artikler i peer-review tidsskrifter Artikler i videnskabelige tidsskrifter Videnskabelige bøger Bidrag til videnskabelige bøger Videnskabelige rapporter Bidrag til videnskabelig rapport Formidling af forskning i tidsskrift Forskningspublikationer i alt Antal VIP (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september) På baggrund af ovenstående publikationsoversigt og VIP ernes CV, hvor det fremgår at de alle er forskere i områder, der har relevans for uddannelsen, vurderes det, at antallet af forskningspublikationer og antallet af VIP er sandsynliggør et forskningsmiljø af høj kvalitet. Gælder kun for dansk som andetsprog Universitetet redegør i nedenstående skema for antallet af forskningspublikationer i årene i forhold til uddannelsens VIP er: Tabel 2.1b Antal forskningspublikationer i årene Artikler i peer-review tidsskrifter Artikler i videnskabelige tidsskrifter Videnskabelige bøger Bidrag til videnskabelige bøger Videnskabelige rapporter Bidrag til videnskabelig rapport Formidling af forskning i tidsskrift Forskningspublikationer i alt Antal VIP (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september) 33

38 På baggrund af ovenstående publikationsoversigt og VIP ernes CV, hvor det fremgår at de alle er forskere i områder, der har relevans for uddannelsen, vurderes det, at antallet af forskningspublikationer og antallet af VIP er sandsynliggør et forskningsmiljø af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet - arabisk Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet dansk som andetsprog Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 10: CV ere og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere. Bilag 11: Årsberetning for IFPR 2007 og Bilag 12: Årsberetning for ISK 2007 og Bilag 12: Årsberetning for Center for Mellemøststudier 2007 og Bilag 14: Beskrivelse af de forskningsmiljøer der ligger til grund for uddannelsen. Supplerende dokumentation modtaget den 21. september

39 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Interkulturel pædagogik og arabisk: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for arabisk Universitetet angiver, at bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk ønskes godkendt i henhold til 12 stk. 1 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jfr. bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010, offentliggørelsesdato: (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010). Universitetet anfører at uddannelsen er tilrettelagt i henhold til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, der fastsætter niveauet for bacheloruddannelser, og henviser i den forbindelse til uddannelsens kompetenceprofil (bilag 1, 2 s. 3-5). Universitetet skriver endvidere: Uddannelsen ønskes indplaceret under det humanistiske hovedområde, idet dette dækker uddannelsens kernefaglighed inden for pædagogik, kultur, identitet, socialisationsmønstre, og arabisk sprog, jf. kompetenceprofilen (bilag 1, 2), og i forlængelse heraf giver uddannelsen ret til betegnelsen BA på engelsk Bachelor of Arts (BA), jf. 12 stk. 1 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni Uddannelsens fagbetegnelse interkulturel pædagogik og arabisk afspejler de to fagområder, som er sammenkoblet i uddannelsen. Rækkefølgen signalerer, at hovedvægten ligger på interkulturel pædagogik (105 ECTS). Arabisk udgør tillige 105 ECTS, heraf dog 30 ECTS propædeutik. Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk giver således ret til betegnelsen Bachelor (BA) i interkulturel pædagogik og arabisk, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Intercultural Education and Arabic. (supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010). Det vurderes dermed, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for dansk som andetsprog Universitetet angiver, at bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog ønskes godkendt i henhold til 12 stk. 1 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jfr. bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010, offentliggørelsesdato: (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010). Universitetet anfører at uddannelsen er tilrettelagt i henhold til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, der fastsætter niveauet for bacheloruddannelser, og henviser i den forbindelse til uddannelsens kompetenceprofil (bilag 1, 2 s. 5-6). 35

40 Universitetet skriver endvidere: Uddannelsen ønskes indplaceret under det humanistiske hovedområde, idet dette dækker uddannelsens kernefaglighed inden for pædagogik, kultur, identitet, socialisationsmønstre, sprogtilegnelse og dansk som andetsprog, jf. kompetenceprofilerne (bilag 1, 2), og i forlængelse heraf giver uddannelsen ret til betegnelsen BA på engelsk Bachelor of Arts (BA), jf. 12 stk. 1 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni Uddannelsens fagbetegnelse afspejler uddannelsens to fagområder interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, som er sammenkoblet i uddannelsen. Rækkefølgen signalerer, at hovedvægten ligger på interkulturel pædagogik (105 ECTS). Dansk som andetsprog udgør 75 ECTS. Bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog giver således ret til betegnelsen Bachelor (BA) i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Intercultural Education and Danish as Second Language. (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010). Det vurderes dermed, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder for begge uddannelser Uddannelsens kompetenceprofil opstiller dels nogle generelle akademiske kompetencer, og dels en række fagspecifikke kompetencer inden for viden, færdigheder og kompetencer i relation til interkulturel pædagogik. Eksempelvis fremgår det af kvalifikationsrammen under viden, at den studerende: skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Af kompetenceprofilen fremgår det under generelle kompetencer, at dimittenden skal: kunne afgrænse og definere en faglig udfordring, kunne undersøge, analysere og løse opgaver ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder (bilag 1, s. 3) samt i forhold til interkulturel pædagogik under viden, at dimittenden har: kendskab til grundlæggende teorier om kommunikation, læring og pædagogik i interkulturelt perspektiv (bilag 1, s. 5). Det bemærkes, at teksten under kompetencer i kompetenceprofilen er identisk i den tekst der fremgår i kvalifikationsrammen og dermed ikke er tilpasset den konkrete uddannelse (jf. kvalifikationsrammen; bilag 5f.). Gælder kun for arabisk Kompetenceprofilen opstiller - udover de generelle akademiske kompetencer og fagspecifikke kompetencer for interkulturel pædagogik - en række fagspecifikke kompetencer i relation til arabisk. Eksempelvis fremgår det af kvalifikationsrammen under færdigheder, at den studerende: Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Af kompetenceprofilen fremgår det under generelle kompetencer, at dimittenden skal: kunne afgrænse og definere en faglig udfordring, kunne undersøge, analysere og løse opgaver ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder (bilag 1, s. 3) samt i forhold til arabisk under færdigheder, at dimittenden kan kommunikere på arabisk, såvel mundtligt som skriftligt, samt læse arabisk og afgrænse en given problemstilling og kommunikere herom på arabisk (bilag 1, s. 4). Det vurderes på den baggrund, at kompetenceprofilen er formuleret med udgangspunkt i kvalifikationsrammens struktur og begreber, og der er sammenhæng mellem de opstillede kompetencer inden for hhv. viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen og den typebeskrivelse for bacheloruddannelser, der fremgår af kvalifikationsrammen. 36

41 Gælder kun for dansk som andetsprog Kompetenceprofilen opstiller - udover de generelle akademiske kompetencer og fagspecifikke kompetencer for interkulturel pædagogik - en række fagspecifikke kompetencer i relation til dansk som andetsprog. Eksempelvis fremgår det af kvalifikationsrammen under færdigheder, at den studerende: skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Af kompetenceprofilen under generelle kompetencer, fremgår det at, dimittender skal: kommunikere og samarbejde konstruktivt med forskellige partnere (bilag 1, s. 3) samt under færdigheder i specialisering i dansk som andetsprog, at dimittenden skal: udvise færdigheder i klientkommuniktaion med såvel børne- som voksenpatienter/klienter og pårørende (bilag 1, s. 5). Det vurderes på den baggrund, at kompetenceprofilen er formuleret med udgangspunkt i kvalifikationsrammens struktur og begreber, og der er sammenhæng mellem de opstillede kompetencer inden for hhv. viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen og den typebeskrivelse for bacheloruddannelser, der fremgår af kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet - arabisk Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet dansk som andetsprog Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 14. Bilag 1: Studieordning BA Interkulturel pædagogik. Supplerende dokumentation modtaget den 21. september

42 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Interkulturel pædagogik og arabisk: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder for begge uddannelser Af ansøgningen fremgår det, at adgang til uddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt: - Dansk A - Engelsk B - Historie B, Idehistorie B eller Samtidshistorie B - Et sprog på A-niveau, dog kun B ved fortsættersprog (Ansøgning, s. 15). På uddannelsens første studieår bliver den studerende introduceret til uddannelsens centrale emneområder, bl.a. videnskabelig teori og metode. Der bygges her videre på de centrale fagelementer fra den gymnasiale uddannelse, i form af bl.a. dansk, historie og sprogfag, ligesom der samles op på de kompetencer inden for refleksion, analyse sprog og kultur, som den studerende medbringer fra det adgangsgivende studie (ansøgning, s. 15). Universitetet skriver endvidere, at: Disciplinerne på uddannelsens første og andet semester er i høj grad lagt an på at danne en overgang fra de gymnasiale uddannelser til en universitær/akademisk arbejdsform og terminologi med fokus på arbejde med data, information og viden i forskelligartede kommunikationssituationer og institutioner. I Pædagogisk teori 1 og 2, Kulturanalyse 1 og 2 samt Socialisations- og institutionsforståelser er der indarbejdet didaktiske hensyn til denne overgangsudfordring, idet bl.a. det tekstanalytiske, forståelsesorienterede, institutionelle og bredt oplysende spiller en central rolle i disse fag, sådan som det også især sker i gymnasiale fag som samfundsfag, dansk, historie, religion og sprogfag. De studerende som kommer fra gymnasiet vil kunne genkende variationen af arbejdsformer i disse discipliner og ligeledes måden at behandle tekster kildekritisk og hermeneutisk på. (Ansøgning, s. 15). Gælder kun for arabisk Universitetet skriver i ansøgningen: Den arabiske del af uddannelsen forudsætter ingen forkundskaber i sproget ved studiets begyndelse. Den sproglige undervisning i disciplinen arabisk sprogfærdighed 1, som dækker alle sprogdiscipliner på uddannelsens 1. år, bygger videre på danskfagets sprogarbejde med morfologiske og syntaktiske begreber, ligesom der i arabiskfagets reflektioner over sprogtilegnelsesprocesser også tages udgangspunkt i de erfaringer, de studerende har gjort gennem tilegnelse af andre fremmedsprog. Adgangskravet om engelsk på B-niveau er nødvendigt for at de studerende kan benytte arabiskfagets hjælpemidler, herunder ordbøger og grammatikker der i udstrakt grad er engelsksprogede. (supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010). I forhold til uddannelsens adgangskrav og det propædeutiske kursus, skriver universitetet i høringssvaret, at der i tillæg til de områdespecifikke adgangskrav (jf. ovenstående), der gælder for begge uddannelser, i forhold til bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk ligeledes er et uddannelsesspecifikt adgangskrav: Arabisk A, der også kan opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen (Høringssvar af 20. oktober 2010). Ydermere er det universitetets erfaring fra andre bacheloruddannelser med arabisk sprog på SDU, at hovedparten af de optagne studerende ikke opfylder adgangskravet om Ara- 38

43 bisk på A-niveau, som dermed skal tages via propædeutikken. Universitetet skriver endvidere: For den meget lille del af studerende, der opfylder adgangskravet om arabisk på A-niveau, bliver uddannelserne tilrettelagt således, at de kan gennemføres på højst tre år. Dette vil således ikke give unødig studietidsforlængelse. Denne praksis vil blive videreført på bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk. (Høringssvar af 20. oktober 2010). På baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret vurderes det dermed, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Gælder kun for dansk som andetsprog I forhold til dansk som andetsprog skriver universitetet: disciplinen Teoretisk sprogvidenskab (jf. bilag 1, 29) [bygger] videre på danskfagets sprogarbejde med mundtlig og skriftlig fremstilling af dansk, der her gives en teoretisk og anvendt udvidelse via en grundlæggende sprogbeskrivelse og sprogperspektiver. Et andet eksempel er disciplinen Analysemetoder i anvendt sprogvidenskab (jf. bilag 1, 30). Heri tages udgangspunkt i redskaber og metoder, der er basis for den analyseevne den studerende har med sig fra den gymnasiale uddannelse, med henblik på at introducere til den vidensstrukturerende og - beskrivende tankegang, der er grundlæggende i disciplinen. (Ansøgning, s. 15). Det vurderes dermed, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Struktur Gælder for begge uddannelser Som det fremgår af uddannelsens struktur (jf. s. 16) består uddannelserne af en fælles del - interkulturel pædagogik (105 ECTS) samt en specialisering i enten arabisk (105 ECTS inklusiv 30 ECTS propædeutisk undervisning) eller dansk som andetsprog (75 ECTS). Det fremgår af ansøgningens bilag 1: Udkast til studieordning, s. 7-8, at kurserne på flere semestre omfatter mere end 30 ECTS-point. Fsv. angår bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik med specialisering i arabisk fremgår det, at kurserne på 5. semester omfatter 35 ECTS og på 3. og 4. semester hhv. 40 og 35 ECTS, afhængig af valgfagets placering. Fsv. angår bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik med specialisering i dansk som andetsprog findes samme problemstilling på 3. og 4. semester. I høringssvaret skriver universitetet om antallet af ECTS-point på de enkelte semestre: På baggrund af bemærkningerne i akkrediteringsrapporten har vi valgt at justere placeringen af fag, således at - Kulturanalyse 1 flyttes fra 2. til 1. semester og Kulturanalyse 2 fra 3. til 2. semester (gælder begge uddannelser). - Teoretisk sprogvidenskab 2 på bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog flyttes fra 1. til 2. semester. - Danmark som flerkulturelt samfund på bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk flyttes fra semester til semester. - Valgfag på bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk er placeret på 3. semester (5 ECTS) og 4. semester (5 ECTS) - Valgfag på bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog er placeret på 3. semester (i alt 10 ECTS). Således opnås, at der på hvert semester er placeret 30 ECTS. Placeringen af fag tager fortsat hensyn til progression i uddannelserne (som beskrevet i ansøgningen s ) og samlæsning i de pædagogiske discipliner de to uddannelser imellem, der også er det udgangspunkt, som uddannelserne oprindeligt er struktureret 39

44 ud fra. Placeringen af fag, der vil blive indarbejdet i den endelige studieordning, fremgår af bilag 1. (Høringssvar af den 20. oktober 2010). Det vurderes på baggrund af høringssvaret, at uddannelsernes struktur sikrer, at uddannelserne vil kunne gennemføres inden for den normerede studietid. Progression Gælder for begge uddannelser Uddannelsen er bygget op om tre søjler: en grundfaglig søjle, en anvendtfaglig søjle og en praksisfaglig søjle (jf. Uddannelsens struktur). Om disse skriver universitetet i ansøgningen: I den grundfaglige søjle tilegner den studerende sig redskaber og metoder inden for det pædagogiske, kulturelle og sproglige genstandsfelt, der sætter den studerende i stand til at analysere, redegøre og systematisere viden. I den anvendtfaglige søjle anvendes disse kompetencer i relation til autentiske problemstillinger, der indeholder flere aspekter, eksempelvis psykologiske eller sociale faktorer og som derfor ikke kan reduceres til en enkeltstrenget analyse eller forklaring. Endelig opnår den studerende i disciplinerne i den praksisfaglige søjle kompetencer, der sætter han/hun i stand til selv at kunne agere i praksis inden for det interkulturelle og pædagogiske område, således at han/hun vil kunne gennemføre egne projekter, opstille løsningsmodeller, sparre med og rådgive andre fagpersoner. (Ansøgning, s. 16). Strukturen er dermed præget af en faglig progression, hvor de enkelte fagelementer inden for de tre søjler supplerer og refererer indbyrdes, samtidigt med at der fastholdes en løbende progression ved, at første søjle har et overvejende teoretisk fokus, anden søjle et anvendelsesfokus og afslutningsvist et fokus på praksis i tredje søjle. I forhold til de 105 ECTS i interkulturel pædagogik skriver universitetet: Disciplinerne i interkulturel pædagogik er tilrettelagt således, at der startes ud med de grundfaglige fag Pædagogisk teori 1 og 2. Disse udgør den grundpædagogiske søjle i uddannelsen. Disciplinerne er placeret på de første semestre. Fagene i den anvendelsesorienterede søjle - Kulturanalyse 1 og 2 og Socialisations- og institutionsforståelser påbegyndes sideløbende med den teoretiske søjle, og færdiggøres i løbet af 3. semester. Herefter følger den praksisorienterede søjle, som er tilrettelagt via fagene Udtryksformer 1 og 2. Kulturmøder i praksis har en samlende funktion og er derfor placeret i slutningen af uddannelsen. (Ansøgning, s. 17). Universitetet uddyber yderligere i ansøgningen progressionen i interkulturel pædagogik inden for de tre søjler (Ansøgning, s ). Det er vurderingen, at der med hensyn til den interkulturelle pædagogikdel af uddannelsen er faglige progression fra første til sidste semester. Gælder kun for arabisk I forhold til specialisering i arabisk fremgår det af ansøgningen, at de studerende ikke forventes at have forudsætninger for sproget ved uddannelsens begyndelse, men at der for at træne de studerendes sproglige færdigheder mest muligt med udgangen af første semester undervises på arabisk i alle sprogfag (Ansøgningen, s. 18). Universitetet anfører endvidere: De første fire semestre har til formål at opbygge den studerendes sproglige færdigheder i såvel moderne standardarabisk, dvs. skriftsproget og det formelle talesprog, samt i en arabisk talesprogsvariant som spiller en central rolle i det danske samfund, f.eks. libanesisk, palæstinensisk eller irakisk. For at træne de studerendes sproglige færdigheder i arabisk maksimalt, undervises der fra udgangen af 1. semester primært på arabisk i arabiskdelens sproglige fag, dvs. arabisk sprogfærdighed 1 og 2 samt arabisk til særlige formål 1 og 2, der tilsammen udgør de 60 ECTS, arabiskdelen råder over i de to før- 40

45 ste studieår. Denne tilgang anvendes på SDUs øvrige bacheloruddannelser i arabisk og har vist sig at give særdeles gode resultater: efter 4 semestres sprogtræning kan de studerende på disse uddannelser følge fagspecifik undervisning på arabisktalende institutioner i Mellemøsten. (Supplerende dokumentation indhentet den 21. september 2010). Et andet eksempel på faglig progression, kan ses i den stigende sværhedsgrad i lærinsgmålene fra arabisk sprogfærdighed 1 (propædeutik) til arabisk sprogfærdighed 2. I forhold til talefærdighed fremgår det bl.a. af arabisk sprogfærdighed 1, at: Den studerende skal i et enkelt sprog i moderat taletempo og uden væsentlige meningsforstyrrende fejl kunne meddele sig om almindelige forhold i dagliglivet og udtrykke sine erfaringer og (i begrænset omfang) holdninger i en samtalesituation (bilag 1, s. 24). Det bygges der videre på i arabisk sprogfærdighed 2, hvor der stilles større krav til den studerendes kompetencer inden for talefærdighed: I et rimeligt tempo, uden væsentlige sproglige fejl og med anvendelse af relativt varieret ordforråd skal den studerende kunne beskrive og vurdere sagsforhold og personer (bilag 1, s. 28). Det vurderes på den baggrund, at der er progression og at de studerende vil kunne nå de læringsmål der er opstillet i studieordningen. Gælder kun for dansk som andetsprog I forhold til progressionen for dansk som andetsprog skriver universitetet bl.a.: I den grundfaglige søjle, teoretisk og anvendt sprogvidenskab, tilegnes sproglige analysemetoder og terminologier, der muliggør en eller flere sproglige analyser af dansk og dansk som andetsprog. I den anvendtfaglige søjle kombineres denne analyseevne med sociale, psykologiske, kognitive og interaktionelle erkendelser i disciplinerne Sprogtilegnelse 1-3, således at sproget analyseres ud fra de reelle præmisser, der kendetegner givne problemstillinger i samfundet, eksempelvis psyko-sociale aspekter hos mennesker, der tilegner dansk som andetsprog. I den praksisfaglige søjle vil den studerende i disciplinerne Forældresamarbejde om og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog og Dansk som andetsprog i institutionelle sammenhænge selv kunne analysere, samarbejde omkring og fremlægge løsningsforslag til konkrete autentiske projekter inden for området. (Ansøgning, s. 16). På side 18 uddyber universitetet progressionen yderligere og slutter af med skrive: Hvor den grundfaglige (teoretiske) og anvendtfaglige søjle sigter på, at den studerende tilegner sig teoretisk og forståelsesbaseret viden, sigter den praksisfaglige søjle på at få den studerende til at reflektere over, hvordan egne kommunikationsstrategier og planlagte sproglige forløb vil blive modtaget og have effekt. (Ansøgning, s. 18). Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål Gælder for begge uddannelser I forhold til sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil redegør universitetet indledende for kompetenceprofilen, der er delt op i hhv. generelle kompetencemål og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål refererer til 12 centrale humanistiske kompetencer, indenfor afgrænsning, systematisering og analyse af faglige problemer, skriftligt såvel som mundtligt, samt forskellige didaktiske og samarbejdsmæssige færdigheder. De fagspecifikke kompetencemål (interkulturel pædagogik, arabisk og dansk som andetsprog) er opdelt i viden, færdigheder og kompetencer og refererer til uddannelsens kernefaglighed og er en sammenskrivning af fagelementernes læringsmål (Ansøgning, s. 19). Et eksempel på sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål er det generelle kompetencemål: Den studerende skal kunne afgrænse og definere en faglig udfordring og kunne undersøge, analysere og løse opgaver ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder, der indgår i læringsmålene for BA projektet, f.eks.: Den studerende skal kunne afgrænse og definere et emne for bachelorprojekt og med udgangspunkt heri formulere en klar problemstilling, som er produktiv i forhold til det valgte område samt Den studerende skal kritisk og selvstændigt kunne undersøge og analysere og diskute- 41

46 re det faglige problem på baggrund af beskrevne intentioner ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder (bilag 1, 32, s. 44). Universitetet skriver bl.a. i relation til interkulturel pædagogik: Som eksempel på sammenhæng mellem kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål er det fagspecifikke kompetencemål Dimittenden har viden om identitetsdannelse og identitetsarbejde i et migrationsperspektiv, der indgår i læringsmålene for Kulturanalyse 2: Migration og identitetsarbejde, f.eks. Den studerende skal kunne redegøre for forskellige identitetsteorier og Den studerende skal analysere identitetsarbejde og forhandling i migrationsperspektiv, jf. bilag 1, 17b. (Ansøgning, s. 19). Det vurderes dermed, at der i forhold til uddannelsens elementer af interkulturel pædagogik, er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Gælder kun for arabisk I forhold til uddannelsens arabiske del fremhæver universitetet endnu et eksempel: Et andet eksempel er det fagspecifikke kompetencemål: Dimittenden kan kommunikere på arabisk, såvel mundtligt som skriftligt, samt læse arabisk, der opøves i Arabisk sprogfærdighed 1 og 2 samt Arabisk til særlige formål 1 og 2, hvoraf fremgår specifikke læringsmål inden for talefærdighed, lyttefærdighed, skrivefærdighed og læsefærdighed, jf. bilag 1, (Ansøgning, s. 19). Det vurderes, at der fagelementernes læringsmål i høj grad understøtter uddannelsens kompetenceprofil.. Gælder kun for dansk som andetsprog I forhold til uddannelsens del om dansk som andetsprog skriver universitetet: Sidste eksempel er det fagspecifikke kompetencemål Dimittenden har viden om udvalgte og centrale lingvistiske, kognitive, social-kognitive, sociolingvistiske og psykolingvistiske teorier om førstesprogstilegnelse, andetsprogstilegnelse og tosprogethed hos børn og voksne, der opøves i Sprogtilegnelse 1 3, hvoraf bl.a. fremgår følgende læringsmål: Den studerende skal kunne redegøre for teorier og metoder inden for førstesprogstilegnelsen såvel inden for voksen- som børneområdet, Den studerende skal demonstrere indsigt i forskellige lingvistiske, kognitive, sociolingvistiske og sociologiske teorier inden for andetsprogstilegnelse, især hos børn samt Den studerende skal kunne diskutere psykolingvistiskemodeller for tosprogethed, jf. bilag 1, (Ansøgning, s. 19). Sættes de enkelte læringsmål overfor kompetenceprofilen, vurderes det, at der eksisterer der en høj grad af overensstemmelse. Det vurderes derfor, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Vurdering af uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil arabisk Det vurderes på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at der er faglig progression fra første til sidste semester, og at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Vurdering af uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil dansk som andetsprog Det vurderes på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at der er faglig progression fra første til sidste semester, og at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Gælder for begge uddannelser Uddannelsen anvender følgende prøveformer: 42

47 - Mundtlige og skriftlige prøver - Hjemmeopgaver - Undervisningsdeltagelse - Caseeksamen - Projektfremlæggelse - Synopsis med mundtlig fremlæggelse (Ansøgning, s. 19). Af ansøgningen fremgår det endvidere, at flere prøver kombinerer formativ og summativ evaluering, for at støtte den studerendes læringsproces gennem løbende feedback, samt at underviseren får mulighed for bedre tilrettelæggelse af undervisningen og tilpasning til den enkeltes behov (Ansøgning, s. 19). Uddannelsen har en overvægt af mundtlige prøveformer, med henblik på at understøtte de studerendes kompetencer til mundtligt at kunne argumentere for og begrunde pædagogiske handlingsforslag på et holdbart videnskabeligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog herom (Ansøgning, s. 20). Det vurderes derfor, at uddannelsen udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Samlet vurdering Det vurderes, at der er sammenhæng mellem adgangskrav og fagligt niveau, at der er faglig progression fra første til sidste semester, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil samt at uddannelsen udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Det vurderes imidlertid, at uddannelsernes struktur ikke sikrer, at uddannelserne vil kunne gennemføres inden for den normerede studietid. Pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder for begge uddannelser Af SDU s delpolitik for universitetspædagogik, fremgår det bl.a., at fastansatte undervisere løbende skal udvikle deres pædagogiske og uddannelsesmæssige kompetencer (bilag 15, s. 4), at der på fakultetsniveau skal forelægge en overordnet plan for den pædagogiske udvikling, samt at denne plan skal indgå i de fastansattes undervisningsportofolio og MUS samtale (bilag 15, s. 4). Endvidere har SDU et universitetspædagogikum der er et obligatorisk to-semesters uddannelsesforløb for adjunkter, med henblik på at styrke undervisernes pædagogiske viden og kompetencer (bilag 17). Både fastansatte undervisere, undervisningsassistenter og eksterne lektorer tilbydes løbende kortere eller længere universitetspædagogiske kursusforløb (bilag 17). Ved ansøgninger til stilling som lektor eller professor kræves et undervisningsportofolio der præsenterer og dokumenterer underviserens erfaringer, kvalifikationer, kompetencer og evalueringer. I denne skal underviseren redegøre for: - Pædagogisk grundholdning - Undervisningserfaring - Undervisningsmetoder - Uddannelsesudvikling - Undervisningsmaterialer - Prøver og erfaringer - Evaluering - Formel pædagogisk uddannelse og projektarbejde (bilag 16). 43

48 Det fremgår endvidere af ansøgningen, at der vil blive indhentet information om de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der vil blive fulgt op på studenterevalueringerne. Således skriver universitetet: Iht. universitetets Delpolitik for Prøveformer og undervisningsevaluering fastlægger studienævnet for pædagogik en plan for evaluering af undervisningen og sikrer såvel gennemførelse af og opfølgning på denne evaluering. Evalueringen af uddannelsens discipliner vil i henhold hertil komme til at omfatte følgende tre elementer. 1) Mundtlig orientering om indhold og mål for disciplinen ved undervisningsstart, 2) mundtlig evaluering midtvejs i undervisningsforløbet og 3) skriftlig evaluering ved undervisningens afslutning med fokus på opnået læringsudbytte i forhold til disciplinens målbeskrivelse, sammenhæng med uddannelsens øvrige discipliner samt vurdering af underviseren, undervisningsmateriale og undervisningsformer. Kontinuerlig udvikling og forbedring af uddannelsen og sikring af undervisningens kvalitet vil finde sted bl.a. på baggrund af de studerendes evalueringer samt de tilbagemeldinger fra eksterne censorer vedr. eksamensform, de studerendes faglige niveau etc. som rutinemæssigt indsamles efter eksamener med ekstern censur. (Ansøgning, s. 23). Ud fra ovenstående redegørelse, vurderes det sandsynliggjort, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogik afvikling af undervisningen. Gælder kun for arabisk I forhold til den arabiske del af uddannelsen skriver universitetet: I den arabiske specialiseringsdel undervises på arabisk fra 2. semester. Undervisernes sproglige kompetencer fremover sikres som hidtil ved at fremtidige undervisere skal dokumentere undervisningskompetence på arabisk, herunder undervisningserfaring i kommunikativt arabisk som fremmedsprog og beherskelse af arabisk i såvel tale som skrift. (Ansøgning, s. 20). Det vurderes dermed, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogik afvikling af undervisningen. Fysiske forhold Gælder for begge uddannelser Universitetet anfører i ansøgningen, at uddannelsens discipliner i udstrakt grad inddrager it-baserede redskaber. De studerende vil blive trænet i at anvende webbaserede kommunikationsredskaber så som diskussionsfora, blogs, digital portefølje og virtuelle verdener (Ansøgning, s. 20). De studerende vil på den baggrund, døgnet rundt have adgang til fælles pc-rum og dermed internet, tekstbehandling, regneark osv. (Ibid.). Af SDU s undervisningsmiljøvurdering (UMV) fra 2010, fremgår det således, at de studerende generelt er tilfredse med universitetets fysiske rammer, om end der på enkelte områder udtrykkes utilfredshed. Det gør sig f.eks. gældende for mangel på stikkontakter til bærbare computere (bilag 18). Det er vurderingen, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Gælder for begge uddannelser Den studerende har mulighed for at tage et projektorienteret forløb, herunder også udlandsophold, på sit valgfag. Dertil kan den studerende også få merit for andre fag, med udgangspunkt i ophold på en udenlandsk institution. Uddannelsen indgår desuden i flere af universitetets internationale udvekslingsprogrammer, i og med at humaniora har udvekslingsaftaler med en række lande i Europa samt USA, Canada, Australien, Indonesien, Japan og Sydkorea (Ansøgning, s. 20). Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for at tage et studieophold i udlandet. 44

49 Gælder kun for arabisk I forhold til specialisering i arabisk skriver universitetet: arabiskmiljøet ved SDU har lang erfaring med at sende studerende på udlandsophold i arabisktalende lande, både for at træne arabisk sprogfærdighed og for at følge andre fagspecifikke discipliner. Derfor vil det også være oplagt for de studerende der måtte ønske det, at tilbringe et eller to semestre i et arabisktalende land ved en af de institutioner, SDU samarbejder med. Uddannelsen er tilrettelagt, så dette med fordel kan lade sig gøre i enten 5. og/eller 6. semester eller i 7. semester uden studietidsforlængelse. (Ansøgning, s. 20). Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for at tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet - arabisk Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af, at universitetet i høringssvaret har revideret uddannelsens struktur, således at alle semester nu indeholder 30 ECTS. Samlet vurdering af kriteriet dansk som andetsprog Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af, at universitetet i høringssvaret har revideret uddannelsens struktur, således at alle semester nu indeholder 30 ECTS. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Studieordning BA interkulturel pædagogik. Bilag 15: Delpolitik for universitetspædagogik. Bilag 16: Undervisningsportefølje. Bilag 17: Universitetspædagogik kompetenceudvikling september Bilag 18: Studie- og Undervisningsmiljøundersøgelse maj Supplerende dokumentation modtaget den 21. september Høringssvar af 20. oktober

50 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Interkulturel pædagogik og arabisk: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder for begge uddannelser Institutionens system for kvalitetssikring Syddansk Universitet har med start i 2006 indført et kvalitetssikringssystem ved navn UDDANNELSES- KVALITET. Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker) en kvalitetsorganisation (Ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken (Ansøgning, s. 21). SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse (Ansøgning, s. 22). Hver delpolitik indeholder: En overordnet målsætning Standarder for målsætningen (Specifikke mål og procedurer) Guidelines (Udspecificerede procedurer samt best practice) Indikatorer for målsætningens opfyldelse. Ansvarsfordeling (Ansøgning, s. 22). Det vurderes, at SDU har dokumenteret, at der på universitet er en kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et såkaldt Kvalitetsudviklingsråd, som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og der er en Studieadministrativ koordineringsgruppe som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet. (Ansøgning, s. 21). Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: 46

51 I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen, og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til (Delpolitikkerne). Det vurderes, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har SDU vedlagt følgende tabel: Af tabellen fremgår det, at det enkelte ESG-punkt dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Denne del af ESG sikres ifølge SDU gennem delpolitik for udvikling af ny uddannelse og delpolitik for prøveformer og undervisningsevaluering. Der er en række procedurer for monitorering og udarbejdelse af studieordninger, herunder: Mulighed for udlandsophold og projektorienteret forløb - studieordningen skal indrettes, så det er muligt at tage på udlandsophold eller gennemføre et projektorienteret forløb og samtidig gennemføre 47