Tid til at skabe Borgernes Øresundsregion 14 år efter åbningen af Øresundsforbindelsen

Transkript

1 Tid til at skabe Borgernes Øresundsregion 14 år efter åbningen af Øresundsforbindelsen Rapport for projektet Fornyelse og udvikling af Folkeoplysningsaktiviteter i Øresundsregionen Gennemført af: Støttet af:

2 Forord Integrationen i Øresundsregionen savner folkelig forankring Da Øresundsforbindelsen blev åbnet for 14 år siden, blev der skabt helt nye muligheder for en omfattende integration i Øresundsregionen. Alle de positive perspektiver blev beskrevet, og på en lang række områder er der sket en øget integration. Offentlige myndigheder, Universiteter, forskningscentre m.v. på begge sider af Øresund har i dag et tæt og integreret samarbejde, som er fantastisk positivt. At integrere den samlede viden og kapacitet på begge sider af Øresund til en fælles kapacitet har på en række felter rykket Øresundsregionen adskillige klasser op i konkurrencen med andre storbyer i Europa og globalt. I fællesskab har Danmark og Sverige hermed reelt skabt en nyt stærk fælles metropol og udviklingsområde nord for Berlin og Hamburg. Det har stor betydning for både Region Hovedstaden og Danmark samt for Region Skåne og Sverige. Transport med tog og i bil er lettet markant for såvel borgere som for erhvervslivet. Internt i Danmark har det mindsket den tidsmæssige afstand over land mellem Bornholm og resten af Danmark markant, og dermed øget den interne danske integration, hvad er afspejlet i at Bornholm naturligt er blevet en del af Region Hovedstaden. Bosætningsmønstret har også ændret sig, så flere har besluttet at bo i nabolandet, selvom arbejde er fastholdt i oprindelseslandet, eller at flere pendler til og fra arbejdet i nabolandet, men har fastholdt bopæl i hjemlandet. Ikke mindst har mange danskere valgt at bo i Skåne, ikke mindst på grund af billigere boliger, specielt da priserne på boliger steg markant i Københavnsområdet. Mange fra Skåne har valgt at pendle til job i København. Der er sket en omfattende integration på disse områder i Øresundsregionen på de få år, hvor Øresundsforbindelsen har eksisteret. Dog er der fortsat stor forskel på arbejdsmarkedet i de to lande, løn- og ansættelses- samt skatteforhold er vidt forskellige. Her er der skabt pragmatiske

3 løsninger, der kan håndtere dette, fordi der ikke kan skabes fælles regelsæt osv. for Øresundsregionen isoleret fra forholdene i Sverige og i Danmark. En række virksomheder bl.a. på Medico-området har også fået en bedre mulighed for en øget integration i Øresundsregionen. Flere danskere og svenskere tager nu også over Øresund i et markant større omfang end tidligere for at shoppe, kulturoplevelser eller på restaurant. Det er særdeles positivt og udtryk for en større grad af integration af borgerne i Øresundsregionen. Men integrationen i regionen er udviklingsmæssigt ligesom gået i stå. Det potentiale, der var i en øget integration af offentlige myndigheder og institutioner, er udnyttet. Øresundskomiteen har selv peget på dette problem. For AOF og ABF, som er de dansk-svenske partnere i det DFS støttede projekt Fornyelse og udvikling af Folkeoplysningsaktiviteterne i Øresundsregionen Borgernes Øresundsregion, er årsagen, at Region Hovedstaden, Region Skåne og kommunerne i de to regioner, for ensidigt har ført en integrationspolitik som har fokuseret på den integration, som kunne fremme et offentligt samarbejde, samt skabe bedre muligheder for den private sektor og øge mobiliteten for arbejdskraften i Øresundsregionen. Meget er lykkedes rigtig godt på disse områder. De offentlige midler til Folkeoplysning går i begge lande alene til folkeoplysningsaktiviteter i de enkelte lande, og stimulerer ikke til fælles dansk svenske grænseregionsaktiviteter i Øresundsregionen. De mange midler, der findes både i Danmark og i Sverige fra EU s Strukturfonde: Den Europæiske Socialfond og Regionalfonden er i årevis ensidigt prioriteret til støtte af offentlige myndigheders og institutioners projekter. Almennyttige non-profit organisationer, som f.eks. oplysningsforbund men også mange andre organisationer, som hverken er offentlige eller private, men tilhører den 3.sektor den almennyttige og/eller socialøkonomiske sektor civilsamfunds organisationerne - har derimod været ramt af, at viljen til at støtte projekter organiseret af denne sektor ikke er politisk prioriteret. Samtidig har denne sektors organisationer i Danmark været ramt af en meget vidtgående fortolkning i Konkurrencestyrelsen af EU s statsstøtteregler, med lofter for tilskud og blokering for at søge til flere projekter i op til en 3 årig periode. Samtidig har der været regler om, at de 50 % som ansøgerne selv skal medfinansiere også skal være offentlige midler. Det er en de facto monopolisering af midlerne til offentlige ansøgere. De stærkt styrede bevillingsprocesser i Vækstfora i Danmark i kølvandet på kommunalreformen har langt ad vejen gjort den frie adgang til ansøgning om projekter af andre end offentlige aktører illusorisk, og næppe i overensstemmelse med ånden i EU fondene, og i hvert fald en ændring fra 2007 og fremad, i forhold til før Af bevillingerne i Danmark er dette billede helt tydeligt.

4 Frem til 2007 indeholdt den Europæiske Socialfond et mål om, at der meget gerne måtte være et transnationalt element i ansøgninger. Derfor blev der støttet et antal ansøgninger til projekter i Øresundsregionen, som bidrog til en øget integration, særskilt på arbejdsmarkedet. At tillægge det stor betydning, at EU midler også kan støtte en transnationalt element, er jo naturligt, hvis man skal tale om, at der er en europæisk merværdi og dimension og en grund til, at netop EU skal støtte projekter. Medfinansiering af partnere i nabolandet var der dog vanskeligheder med at få anerkendt som medfinansiering i tilskudslandet. Fra 2007 er der ikke givet støtte til det transnationale element. Heri ligger den grundlæggende politiske systemfejl, som hindrer at civilsamfundsorganisationer, herunder folkeoplysningsforbund kan give den folkelige integration et nyt og tiltrængt boost. I både Danmark og Sverige er borgerne ofte medlemmer af eller deltagere i aktiviteter, som de folkelige organisationer forestår. Der er tale om et aktivt medborgerskab, hvor disse organisationer er platforme for inddragelse af borgerne, så det omfatter et meget stort antal mennesker. Skal den folkelige integration øges i Øresundsregionen, så er det nødvendigt at få civilsamfundsorganisationerne på begge sider engageret kraftigt heri. Derfor er det nødvendigt, at der skabes en ny politik for integrationen i Øresundsregionen, som også sikre de økonomiske og andre muligheder for at dette kan realiseres. AOF og ABF går foran i fællesskab AOF, Arbejdernes Oplysningsforbund, Danmark og ABF Arbetarnas Bildnings Förbund, Sverige, har som fælles mål, at nu skal der ske et gennembrud hos politikerne i Øresundsregionen, så der skabes de nødvendige politiske og økonomiske rammebetingelser for, at civilsamfundsorganisationerne, herunder folkeoplysningsforbundene i Øresundsregionen, gøres til nye lokomotiver for en øget og mere folkeligt funderet integration i Øresundsregionen de næste 10 år. Med støtten fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, til AOF og med egenfinansiering af ABF Malmøs side har det været muligt at gennemføre projektet Fornyelse og udvikling af Folkeoplysningsaktiviteter i Øresundsregionen Borgernes Øresundsregion. Undervejs har vi måttet justere tyngden i de enkelte aktiviteter, som ses naturligt i forhold til selve ideen med en udviklingspulje.

5 Der er med projektet sat gang i et samarbejde i Øresundsregionen mellem AOF og ABF. Fælles ideer og projekter er udviklet. Afklaring er sket med hensyn til, hvordan begge siders kapacitet og aktiviteter kan udnyttes og udvikles og organiseres bedst muligt. Ud af det fælles Øresundsseminar og projektsamarbejdet er der udviklet fælles ideer og aktiviteter, som rækker ud over projektperioden. Der er arbejdet med, hvordan erfaringer og resultatet af projektet kan anvendes fremadrettet. Der peges også på styrker og svagheder og den ressourcemæssige store forskel eller ubalance der er mellem partnerne i Øresundsregionen. Der gives samtidig nogle klare bud på, hvad der skal til, hvis den folkelige integration bredt set, og specifikt for oplysningsområdet, skal kunne lykkes i Øresundsregionen. AOF og ABF er selvfølgelig i første række optaget af, hvordan det kan lykkes som partnere at styrke egen rolle i integrationsprocessen på folkeoplysningsområdet, men har samtidig et fokus på, at der for alle civilsamfundsorganisationer skabes markant bedre politiske og økonomiske rammebetingelser for integrationen i Øresundsregionen. De to folkeoplysnings virkeligheder i Danmark og Sverige Det er to forskellige virkeligheder, der møder AOF og ABF og andre folkeoplysningsforbund på hver sin side af Øresund. København er Danmarks Hovedstad og omdrejningspunkt for centrale beslutninger og med størst økonomisk vækst. København er en storby-metropol. Malmø er en provins med visse fordele ved Sveriges yderste kant mod sydvest og knyttet til kontinentet. København og Malmø er to tidligere industribyer, som nu er domineret af handel og service. Malmø er blevet en økonomisk fattig by med en stor fattig befolkning. Malmø er procentuelt en af Europas hurtigst voksende byer, og har nu indbyggere. De har et stort fødselsoverskud. Malmø er en indvandrerby. 31 % af Malmøborgerne er født i udlandet. 41 % har udenlandsk baggrund. I aldersgruppen under 35 år har mere end 50 % udenlandsk

6 baggrund. Malmø er attraktiv for indvandrere at bo i. Det er vigtigere at bo i Malmø end at have et job. Malmø har i et rasende tempo fået en ny befolkning, et nyt erhvervsliv, en ny civilisation. Malmø adskiller sig på dette område markant fra situationen i Stockholm og i Göteborg. Malmø er en mislykket integreret by som fungerer. Det stiller ABF overfor massive udfordringer med at forny de folkeoplysende aktiviteter, så de ny borgere også deltager i folkeoplysningsaktiviteter, som kan bidrage aktivt til deres integration i det svenske samfund. På dette felt står ABF med en markant anderledes opgave end AOF i Hovedstadsområdet, hvor der nok er et stigende antal borgere med udenlandsk baggrund, men hvor procenten er lavere. Men også her er der en ny udfordring om en fornyelse af folkeoplysningen. Dette element med integration af borgere med udenlandsk baggrund i folkeoplysningen er ikke et særskilt tema i dette DFS projekt, men bør ved en senere lejlighed give anledning til et øget udviklingsarbejde, for det udgør en udfordring for alle folkeoplysningsorganisationer i Danmark, i Sverige og i andre europæiske lande. Når det fremhæves i denne rapport, så er det fordi det er en ny virkelighed, som ikke blot skal løses i folkeoplysningen i vore to lande. Det giver jo også en helt ny og mere krævende indsats for at skabe en folkelig og folkeoplysnings integration i Øresundsregionen. Det er på forhånd en særskilt udfordring at skulle engagere borgerne i Skåne og Hovedstadsregionen til at tænke Øresundsregionen som én sammenhængende geografisk region, som udvider deres muligheder på folkeoplysningsområdet, samt for kulturelle tilbud, job og uddannelse m.v.. Her er der tale om en tosproglig dansk-svensk udfordring med en fælles historiefortælling. Med en meget stor andel af borgere med udenlandsk baggrund, taler vi om et meget stort antal sprog, og selvom mange taler bopælslandets sprog dansk eller svensk så er det langt fra sikkert, at de gensidigt forstår nabolandets sprog. Der er en mangfoldighed af kulturer, og den fælles historiske fortælling for om et fælleskab i Øresundsregionen eksisterer ikke på samme måde. Organisatorisk og kapacitetsmæssigt samt økonomisk er der en markant forskel på den virkelighed, der gælder på folkeoplysningsområdet i Sverige og Danmark. Den offentlige støtte til folkeoplysningen i Sverige er på 3,4 milliarder svenske kroner. Heraf går de 1,6 mio. sv.kr. til Folkeoplysningsforbundene. I Danmark støtter kommunerne folkeoplysningsforbundenes aktiviteter med knap 300 mio. d. kr. Folkeoplysningsforbundene får herudover til sammen 45 mio. d. kr. i Tips- og Lottotilskud. Selv, når det tages i betragtning, at Sverige har en større befolkning og geografisk er et langt større land end Danmark, så er de økonomiske vilkår for folkeoplysningsaktiviteter på hver sin side af Øresund vidt forskellige. Også i forhold til projektet spiller det meget konkret en stor rolle. ABF Malmø er en meget stor og stærk folkeoplysningsorganisation med mange medlemmer, mange aktiviteter, og et stor antal ansatte, undervisere (studiecirkel ledare), så de både administrativt og økonomisk har en markant

7 større kapacitet end de danske partnerorganisationer i Danmark i dette projekt: AOF i Hovedstaden og AOF Daghøjskole Job og Uddannelse, Gladsaxe, som har få midler og få ansatte. At AOF Daghøjskole Job og Uddannelse, Gladsaxe samtidig i projektperioden gik konkurs, som følge af vilkårene for at være aktør i beskæftigelsesindsatsen har udgjort en særskilt dansk udfordring, som har mindsket den danske kapacitet. Det understreger den markant større sårbarhed folkeoplysningsaktører har i Danmark i forhold til i Sverige. Projektets formål Projektets overordnede formål: - At udvikle en fælles organisatorisk og elektronisk informationsplatform for folkeoplysende aktiviteter i AOF og i ABF i Øresundsregionen, som kan øge udbuddet af og forny folkeoplysningstilbuddene til borgerne på begge sider af Øresund, så der kan udvikles en Borgernes Øresundsregion. Projektets delmål: - At udvikle et permanent organisatorisk samarbejde mellem AOF og ABF om folkeoplysningsaktiviteter i Øresundsregionen. - At udvikle en fælles elektronisk informationsplatform for folkeoplysningsaktiviteter i AOF og ABF og beslægtede organisationer/aktører, som giver borgerne på begge sider et tilbud om folkeoplysende, kulturelle og andre aktiviteter i hele regionen helt uafhængigt af, hvor man bor, arbejder eller studerer. Forventede resultater: 1. Der etableres et organiseret permanent samarbejde mellem AOF og ABF om folkeoplysningsaktiviteter i Øresundsregionen. 2. Der etableres et bredere permanent samarbejde med andre beslægtede NGO er og organisationer i baglandet om et bredere civilsamfundsorganisations samarbejde i Øresundsregionen 3. Der udvikles en fælles elektronisk infomationsplatform ved brug af AOF ABF websites. 4. På baggrund af erfaringerne med projektet vil der blive udarbejdet forslag og anbefalinger til, hvordan det folkeoplysende, kulturelle og øvrige samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer i Øresundsregionen i fremtiden kan fremmes, herunder ved at se på de økonomiske muligheder for en sådan virksomhed.

8 Aktiviteterne For at realisere dette har der mellem AOF Hovedstaden, AOF Daghøjskolen Gladsaxe, ABF Malmø været gennemført en række aktiviteter som led i projektet. AOF inddrog FIC i arbejdet, fordi FIC i forvejen har kollektive medlemmer på begge sider af Øresund, og derfor kunne bidrage aktivt til at nå de ønskede resultater i et fællesskab med AOF og ABF. Det var også relevant i forhold til punkt 2 i resultatmålene. Arbejdsgruppemøder Der har været afholdt 5 arbejdsgruppemøder, som har haft fokus på at gennemføre de planlagte aktiviteter i projektet. Der har også været holdt enkelte andre bilaterale møder om delaktiviteternes tilrettelæggelse og gennemførelse. Permanent samarbejde mellem AOF og ABF m.v. Der var en række drøftelser af, hvilken form et permanent samarbejde mellem AOF og ABF skulle have. Skulle der oprettes en ny formel organisatorisk Øresundsenhed fælles for de to organisationer? Skulle der etableres en formel Øresundsenhed, som også inddrog andre organisationer i samarbejdet, og i så fald hvilke? Konklusionen blev, at en ny organisatorisk enhed ville være en ny administrativ belastning i forhold til projektets langsigtede formål, nemlig at udvide folkeoplysningstilbuddene til borgerne i Øresundsregionen. Derfor blev konklusionen efter erfaringerne med de konkrete aktiviteter, at der skulle anvendes en mere praktisk og pragmatisk tilgang til et permanent samarbejde, hvor ledelserne i AOF og ABF på begge sider af Øresund mødes med jævne mellemrum med henblik på at nå dette. Der er samtidig enighed om, at FIC også indgår heri, fordi den europæiske og internationale dimension i det interregionale samarbejde indenfor folkeoplysning og andre områder hermed fremover kan styrke det folkeoplysende samarbejde i Øresundsregionen. I projektet var der et delmål om, at erfaringerne fra parterne i dette projekt skulle/skal bruges til at skabe et langt bredere organiseret samarbejde for civilsamfundsorganisationer i Øresundsregionen. Det mål er der stadig, og der vil blive arbejdet på, at det på et tidspunkt kan lykkes. Men eksemplets magt gennem et mere konkret AOF og ABF samarbejde, der kan synliggøres for andre folkeoplysningsorganisationer m.fl., er nødvendigt. Samtidig er det som omtalt en generel udfordring at skaffe økonomiske midler til et grænseoverskridende samarbejde i Øresundsregionen for civilsamfundsorganisationer. Uden midler er der trods alt grænser for, hvor mange aktiviteter, der kan gennemføres. Og der eksisterer i dag vist kun 1-2 foreninger, som har medlemmer på begge sider af Øresund. Derfor har vi på dette felt måttet konkludere, at det vil tage tid, politisk og økonomisk prioritering af at fremme det interregionale samarbejde i Øresundsregionen.

9 Elektronisk platform og udbud af folkeoplysningsaktiviteter på tværs af Øresund Der var en del drøftelser af, hvordan en sådan elektronisk platform for AOF og ABF tilbud til borgerne på begge sider af Øresund kunne tilrettelægges. Samtidig fokuseredes der på omfang af denne, herunder om der skulle etableres en særlig fælles hjemmeside. Konklusionen blev, at der ikke skulle etableres en ny fælles Øresunds hjemmeside, heller ikke selvom denne kunne være ved et link fra henholdsvis AOF s og ABF s hjemmesider. Der var ikke tiltro til, at det ville dirigere ret mange over på en sådan fælles hjemmeside. Samtidig ville det kræve en vedvarende administrativ indsats med at vedligeholde denne hjemmeside. Derfor blev konklusionen, at de eksisterende AOF og ABF hjemmesider i Øresundsregionen skulle etablere et link til hinandens aktivitets tilbud, fordi det herigennem bedst kunne synliggøre det for borgerne i Øresundsregionen, at de lige så godt kan vælge at tilmelde sig og deltage i en aktivitet hos søsterorganisationen på den anden side af Øresund. Udgangspunktet i tilbuddene skulle således være, at tilbyde de folkeoplysningsaktiviteter, som henholdsvis AOF og ABF hver for sig, organiserer i henholdsvis Danmark og Sverige. Det skønnes, at det kun i begrænset omfang i løbet af projektperioden har medført, at det har ført til et nævneværdigt antal deltagere. Det kan man tolke som manglende resultat. Vi ser det anderledes. Det tager tid, at nå ud til borgerne med dette nye tilbud, og de skal vænnes til, at det udvider deres aktivitetsmuligheder voldsomt. Der skal samtidig overvindes eventuelle sproglige barrierer og at tilmelde sig hos en aktør på den anden side af Øresund. Samtidig er der en penge- og transportmæssig udfordring for borgere, der vil deltage i en aktivitet på den anden side af Øresund. Der er en deltagerbetaling for at deltage i aktiviteten. For ABF og AOF er tilskudsreglerne til folkeoplysning indrettet, så det skaber komplikationer. Dog skønnes det, at AOF og ABF kan finde praktiske løsninger herpå, så længe der er tale om et begrænset antal deltagere. Hertil skal lægges den tid og de omkostninger der er ved, at man som borger skal krydse Øresund for at deltage i en aktivitet på den anden side. Udgifterne til denne transport øger jo samlet set udgiften for den enkelte markant, så der skal være en særlig motivation til netop at vælge dette. Det er et givet vilkår. Det er en barriere som mindsker den folkelige integration i Øresundsregionen. Ved at tilbyde eksisterende folkeoplysningstilbud i ABF og AOF, medfører det, at mængden af tilbuddene til borgerne i Øresundsregionen øges markant uden at det samtidig betyder en praktisk og økonomisk belastning for de to organisationer. Men fokus har ikke alene været på de eksisterende aktivitetsmuligheder i Øresundsregionen, men også på hvilke fælles dansk svenske aktiviteter og projekter, der kunne udvikles og bydes ud i

10 regionen. Det kræver imidlertid, at der er den nødvendige arbejdsmæssige og økonomiske kapacitet til dette. Det fordrer, at der i AOF og ABF er en vilje og en vis kapacitet til at gøre en sådan ekstra indsats med at skaffe eksterne midler til fælles Øresundsaktiviteter og projekter. Som følge af dette DFS støttede projekt er det faktisk mellem AOF og ABF lykkedes at udvikle fælles ideer til konkrete fælles aktiviteter og projekter i Øresundsregionen. Uden dette projekt ville disse aldrig være sat i gang. De konkrete aktiviteter og projekter omtales lidt senere i denne rapport. Øresundsseminar i København d. 31.januar 2014 Som led i projektet var det afgørende at få bragt deltagere fra ABF og AOF i Øresundsregionen sammen, udover dem der har deltaget ledelsesmæssigt i projektet. Et Fælles Øresundsseminar blev derfor holdt i København den 31.januar Heri deltog 31 personer, hvor målet oprindelig var 25 personer. Arrangementet blev holdt i PH Caféen på Halmtorvet i København med et program fra kl til kl /. Programmet er vedlagt som bilag. Det seminar gav deltagerne et gensidigt kendskab til hvordan ABF arbejder i Malmø/Sverige og hvordan AOF arbejder i Hovedstaden/Danmark, så der er opnået kendskab til de samfundsmæssige og folkeoplysende vilkår, der gælder på hver sin side af Øresundsregionen. Der henvises her til enkelte af disse oplysninger, som er omtalt ovenfor. Der var fokus på de folkeoplysende udfordringer med krav til fornyelse for at nå nye/nytilkomne befolkningsgrupper. Der blev gennemført Visions Workshops, hvor der kom forslag frem til en lang række aktiviteter og projekter indenfor folkeoplysning, men også i forhold til de beskæftigelses- og arbejdsmarkedsrettede uddannelses- og kompetencerettede aktiviteter, som AOF og ABF forestår. Samtidig var der fokus på, hvordan det permanente samarbejde kunne og skulle udvikles i fremtiden. Her henvises der til konklusionerne omtalt i afsnit herom ovenfor.

11 Mellem deltagerne i Øresundsseminaret blev der skabt personlige kontakter, som sammen med de fælles udviklede ideer efterfølgende har ført til fælles projekter og aktiviteter, som er søgt og sat i gang, og hvor gennemførelsen række ud over projektperioden i dette DFS Udviklingspuljeprojekt. I alle tilfælde er det projekter og aktiviteter, hvortil der er hentet eksterne tilskud, som dermed udvider de samlede folkeoplysningsaktiviteter i Øresundsregionen. DFS projektet har derfor været platformen for at dette har kunnet udvikles. Medarbejder udveksling mellem AOF og ABF Jf. projektbeskrivelsen var det tanken, at nogle få medarbejdere fra de to organisationer kortvarigt skulle udveksles mellem AOF og ABF, for at give et kendskab til det daglige arbejde i praksis i Malmø og i København. Det var aftalen, at AOF Daghøjskolen i Gladsaxe skulle stå for den praktiske del heri, fordi lederen, som er dansk, men som bor i Malmø dermed kunne tilføre udvekslingen en fælles dansk svensk dimension. Den plan blev imidlertid ødelagt af, at AOF Daghøjskolen i Gladsaxe gik konkurs i projektperioden. Derfor blev der rent praktisk valgt en anden tilgang til det med at udveksle medarbejdere. Fokus blev i stedet på at inddrage en dansk og en svensk repræsentant til i fællesskab at udvikle og afvikle en fælles Øresundsaktivitet i form af en historisk vandring i både Malmø og i København, som var en af de ideer, der kom ud af Øresundsseminaret. Medarbejderudvekslingen var tænkt anderledes, end det af praktiske årsager faldt ud. Til gengæld gav det en lavpraktisk dansk svensk erfaring i konkret at få en fælles folkeoplysningsaktivitet i Øresundsregionen realiseret, kort sagt mere resultatorienteret. Og med den præsentation alle deltagere i Øresundsseminaret d. 31.januar 2014 fik, så var det måske mere relevant at bruge det til at få noget konkret ud af samarbejdet i de to organisationer, og dermed held i uheld.

12 Konkrete aktiviteter som følge af projektet Ud af projektet, her ikke mindst fra Øresundsseminaret, er der vokset ideer til følgende aktiviteter og projekter: Följ med på en historisk dag i Malmø och Köbenhamn Der er arrangeret en historisk vandringsdag i både Malmø og København, og med både en dansk og en svensk guide. Arrangementet gennemføres som en fælles AOF og ABF aktivitet umiddelbart efter projektperiodens afslutning, og derfor finansieret af egne midler. Da historiske byvandringer i landene normalt har en stor interesse, forsøges der hermed at skabe en fælles historisk byvandring i Øresundsregionen, fordi det skønnes, at det kan udgøre et godt grundlag for en øget interesse for at deltage i et sådan grænseoverskridende fælles folkeoplysningsprojekt. Det er nødvendigt, at de konkrete ideer til sådanne fælles folkeoplysende aktiviteter, afprøves i praksis for at få en erfaring med om og hvad kan skabe en interesse for borgerne at deltage i. Omfanget af udvikling af sådanne fælles aktiviteter afhænger af om, der kan findes midler hertil../. Kopi af plakat for dette arrangement er vedhæftet. Nordisk Jobstart Det er et fælles projekt mellem ABF og AOF samt Foreningen Nordens Forbund, som har projektledelsen. Midler er skaffet fra bl.a. Interreg. Hovedformålet er at skabe mobilitet af arbejdskraft af unge med en højere uddannelse over grænserne i Øresundsregionen. De unge skal gives en international joberfaring i de nordiske lande. Grænseland Europa Øresundsregionen Det er et EU støttet projekt, som har fokus på styrke unges integration i Øresundsregionen, som omfatter en lang række fælles aktiviteter. Unge med anden etnisk baggrund en dansk og svensk inddrages også målrettet i forlængelse af DFS projektets kortlægning af de udfordringer der er i forhold til denne gruppe i begge lande. Projektet medfører, at unge på begge sider af Øresund mødes til fælles aktiviteter på begge sider. Der produceres et par TV programmer på dansk svensk. Partnerne i dette projekt er ABF Malmø, en somalisk ungdomsorganisation og en kulturorganisation i Malmø, og i Danmark AOF, TV Mosaik og FIC, som har projektledelsen. Disse 3 fælles Øresundsprojekter er kun kommet til verden som følge af det DFS støttede projekt.

13 Resultater Det DSF støttede projekt har ført til følgende resultater: 1. At der er skabt en gensidig relation og interesse for at udvikle AOF og ABF samarbejde i Øresundsregionen. Både på de traditionelle folkeoplysningsområder og projekter på arbejdsmarkedet, for voksne, unge og mennesker med anden etnisk baggrund. Samarbejdet er på ledelsesniveau mellem AOF og ABF i Øresundsregionen. FIC tiltræder samarbejdet på ledelsesniveau, som sikrer den interregionale, europæiske og internationale dimension i udviklingen af Øresundsprojekter, samtidig med at tilbud fra AOF og ABF udbydes til borgerne i hele regionen. Platformen herfor er etableret, men det skønnes af de årsager som er nævnt i rapporten, at det vil tage tid at få flere til at bruge tilbuddene i nabolandene, fordi der også er sproglige, transportmæssige og økonomiske barrierer, der skal overvindes. 2. Der er udviklet en række forskellige ideer til aktiviteter, som kan afprøves og realiseres i takt med, at der findes praktiske og finansielle muligheder herfor. Tilgangen i AOF og ABF er, at der hellere må være tale om enkelte lidt større fælles aktiviteter i Øresundsregionen, end mange. De manglende offentlige midler hertil lægger også en begrænsning i antal aktiviteter og projekter. Fokus er derfor på at skaffe midler fra andre kilder end de tilskud som folkeoplysningen i forvejen får til aktiviteter i landene. 3. Europaseminaret er gennemført med et lidt større antal deltagere end planlagt og medførte et indgående kendskab til ABF og AOF og de vilkår, der arbejdes under samfundsog tilskudsmæssigt, så grundlaget for et samarbejde mellem flere i de to lande er skabt. Samtidig er der udviklet en række ideer til fælles initiativer i Øresundsregionen, som ellers aldrig ville være gennemført. Heraf er følgende ideer omsat til konkrete initiativer: Historisk vandring i Malmø og København Nordisk Jobstart Grænseland Europa Øresundsregionen

14 Anbefalinger, der kan øge folkeoplysningen og borgernes integration i Øresundsregionen i fremtiden 1. Ligesom integrationen på alle de offentlige områder i Øresundsregionen har været politisk målrettet og økonomisk støttet siden etableringen af den faste forbindelse over Øresund, foreslås det, at de folkevalgte politikere i Øresundsregionens Kommuner, Regionsråd og i Øresundskomiteen nu vedtager en ny Øresundspolitisk strategi, der har til formål at sikre borgernes mulighed for aktiv deltagelse og integration i Øresundsregionen aktivt medborgerskab og ejerskab hertil. De folkeoplysende organisationer og andre civilsamfundsorganisationerne er de aktører, der på en organiseret og systematisk måde kan udvikle og udbyde aktiviteter til borgerne i regionen, fordi de fleste danskere og svenskere er medlem af adskillige foreninger, som hvis mulighederne foreligger, kan omsætte ideerne om integration til noget konkret. Det foreslås, at der mellem de folkevalgte politikere i, folkeoplysende og andre relevante civilsamfundsorganisationer nedsættes et fælles udviklingsudvalg på området. 2. Hvis der for alvor skal gang i de folkeoplysende og andre folkelige aktiviteter i Øresundsregionen så er det nødvendigt, at disse organisationer sikres adgang til økonomiske midler, der kan muliggøre, at et sådan samarbejde kan realiseres. Derfor foreslås det: At der i kommuner og regionsråd i Øresundsregionen afsættes midler til sådanne fælles Øresundsaktiviteter At der tages kontakt til politikere på landsplan i Danmark og Sverige for at få skabt opbakning til at der sikres mulighed for tilskud til fælles Øresundsaktiviteter. At der i administrationen af EU s strukturfondsmidler er målrettet fokus på at civilsamfundsorganisationerne prioriteres, og at de barrierer, der hidtil har eksisteret fjernes eller minimeres. 3. Det foreslås, at der i DFS igangsættes et udviklingsarbejde, der kan fremme at de folkeoplysende aktiviteter på tværs af Øresundsregionen kan udvikles.