0. Forord. Formålet med denne pjece er at give. Indhold. 1. Hvorfor anvende rammeaftalen? 2. Hvad siger rammeaftalen?
|
|
- Augusta Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold 0. Forord 1. Hvorfor anvende rammeaftalen? 0. Forord 2. Hvad siger rammeaftalen? 3. Hvad kan overvejes ved udformning af en lokal aftale? 3.1 Sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmiljø 3.2 Bedre sammenhæng mellem arbejdstid og familie-/fritidsliv 3.3 Løn og arbejdstid - sammenhænge og muligheder 3.4 Evaluering af decentrale arbejdstidsaftaler 3.5 Eksempel på en arbejdstidsaftale på sygehusområdet 3.6 Eksempel på en arbejdstidsaftale inden for ældre- og sundhedsområdet 3.7 Eksempel på en arbejdstidsaftale på rådhusområdet 3.8 Eksempel på gennemførelse af et arbejdstidsprojekt i Sverige - KUPA-projektet 4. Hvordan kan processen sættes i gang? Pjecen er udgivet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Redaktionsudvalg: Thorkild Rotenberg, Amtsrådsforeningen Nanna Abildstrøm, Kommunernes Landsforening Jan Tønners, Københavns Kommune Anne Emborg, Københavns Kommune Lis Frank, Frederiksberg Kommune Ellen Gydesen, Akademikernes Centralorganisation Inger Frydendahl, Forbundet af Offentligt Ansatte Christian Jensen, Socialpædagogernes Landsforbund Susanne Rehm, BUPL forbundet for pædagoger og klubfolk Poul Kjærsgaard, Dansk Metalarbejderforbund Carl-Christian Kaspersen, Danske Bioanalytikere Henrik Würtzenfeld, KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Formålet med denne pjece er at give en bredere og mere detaljeret information om rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, som blev indgået ved KTO-aftalen Rammeaftalen giver de lokale parter mulighed for at aftale fravigelser fra de centralt aftalte arbejdstidsregler. De lokale parter afgør derfor selv, om rammeaftalen skal anvendes. I pjecen gives en række bud på, hvilke overvejelser der kan indgå i de lokale drøftelser om rammeaftalen på de kommunale og amtskommunale arbejdspladser, i samarbejdsorganerne samt mellem lokale repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og ledelsen i amterne og kommunerne. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og de (amts) kommunale arbejdsgivere anbefaler arbejdspladserne og de lokale parter at drøfte behovet for decentrale arbejdstidsaftaler med udgangspunkt i denne pjece og de muligheder, der ligger i rammeaftalen. Med pjecen er der givet en række grunde til at anvende aftalen. Da der er tale om en ny aftale, er erfaringerne med aftalen begrænsede. Pjecen er derfor alene tænkt som inspiration til de lokale parter. Der kan ikke opstilles én løsning. De modeller, der vælges, vil være forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads og netop afspejle lokale behov i relation til fx opgaver, individuelle hensyn, personalesammensætninger, døgnarbejde/dagarbejde, kulturer og traditioner. KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere vil løbende opsamle og videreformidle erfaringer fra igangsatte projekter og lokale aftaler. Erfaringerne vil blive lagt ind på parternes fælles hjemmeside Denne pjece ligger på hjemmesiden. Januar 2001 Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 2 3
2 1. Hvorfor anvende rammeaftalen? Allerførst bør man på arbejdspladsen tage stilling til, hvorfor man ønsker at indgå en lokal arbejdstidsaftale. Hvad er formålet med aftalen, og hvad skal den tilgodese på arbejdspladsen. Nogle målsætninger for at indgå en lokal aftale kunne fx være: 1. Bedre opgaveløsning. 2. Bedre tilpasning af personaleressourcer i relation til arbejdsmængden og belastningen. 3. Mere tilfredse medarbejdere. 4. Større indflydelse på egen arbejdstid. 5. Bedre arbejdsmiljø. 6. Bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. 7. Bedre mulighed for kompetenceudvikling. 8. Færre dyre hovsa-løsninger - fx vikarudgifter. 9. En mere attraktiv arbejdsplads. 10. Bedre mulighed for teamarbejde. Tilrettelæggelsen af arbejdstiden kan ikke ses isoleret, da denne har betydning i forhold til arbejdsplanerne, organiseringen, arbejdsmiljøet, medarbejdernes muligheder for at deltage i sociale aktiviteter, kompetenceudvikling mv. Tilrettelæggelsen af arbejdstiden kan også have betydning for at kunne fastholde og rekruttere medarbejdere. Med rammeaftalen har de centrale parter tilkendegivet, at der på nogle arbejdspladser kan være behov for at tilpasse de centrale arbejdstidsregler til de lokale behov. Det gælder såvel arbejdspladsens som medarbejdernes behov. Det kan der være flere gode grunde til. Her kan eksempelvis nævnes: Arbejdskravene/servicemålene og bemandingen hænger ikke sammen. Det er svært at få bemandet vagter på ikke attraktive tidspunkter. Det er svært at gennemføre og deltage i kompetenceudviklingsaktiviteter. Der er få muligheder for at deltage i mødeaktiviteter. Det er svært at skabe sammenhæng mellem familieliv (livsfaser) og arbejdsliv. Der er et højt sygefravær og nedslidning, fordi arbejdstidsplanlægningen og arbejdsmiljøhensyn ikke hænger sammen. Medarbejderne har kun lille indflydelse på, hvordan arbejdstidsplanerne tilrettelægges. Det er svært at fastholde ansatte og at rekruttere ny arbejdskraft. En lokal arbejdstidsaftale vil ikke løse alle problemstillingerne. Også andre faktorer end arbejdstid spiller en central rolle. En ændret tilrettelæggelse af arbejdstiden kan dog medvirke til at reducere problemerne. 4 5
3 2. Hvad siger rammeaftalen? Hovedindhold i rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler er: Omfatter (amts)kommunalt ansatte Indgåelse af lokale aftaler, som fraviger gældende centrale regler om arbejdstid En lokal aftale bygger på 5 grundprincipper: De lokale parter skal have størst mulig indflydelse på arbejdstidsplanlægningen og arbejdstilrettelæggelsen. Arbejdsmiljøforhold skal indgå. Sammenhæng mellem produktion, arbejdsliv og familieliv. De lokale parter aftaler arbejdstidsbestemmelserne. Aftalerne etableres på den enkelte institution/afdeling, så vidt muligt fælles for faggrupperne. De lokale arbejdstidsaftaler skal overholde de gældende arbejdsmiljøregler (herunder fx om hviletid og fridøgn) og aftalen om implementering af EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden (herunder fx, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer inden for en periode af 4 måneder), respektere at den ugentlige arbejdstid højst må udgøre 37 timer i gennemsnit (medmindre andet er aftalt i overenskomsten). Desuden gælder: At der er mulighed for at aftale højere betalingssatser end efter de centralt aftalte satser, at de lokale aftaler kan opsiges med et varsel på 3 måneder med mindre andet aftales, og at der skal aftales en evaluering - fx efter 2 år Med rammeaftalen er der mulighed for lokalt at fravige hele eller dele af de centrale arbejdstidsregelsæt. Det betyder, at parterne frit kan vælge de dele af et arbejdstidsregelsæt ud, som de ønsker at fravige via en lokal aftale. Rammeaftalen giver ikke mulighed for at fravige ferieaftalen, feriefridagsaftalen samt aftalen om fravær ved graviditet og barsel og af andre familiemæssige årsager. Nye arbejdstidsaftaler etableres for den enkelte institution og så vidt muligt fælles for faggrupperne. Dette er dog ikke en betingelse, men det vil være hensigtsmæssigt i de situationer, hvor flere faggrupper indgår i teamarbejde, og hvor faggruppernes arbejdstidsregler gensidigt har betydning for arbejdstilrettelæggelsen mv. De lokale aftaleparter Decentrale eller lokale arbejdstidsaftaler indgås mellem de lokale parter, dvs. kommunalbestyrelsen/amtsrådet/magistraten/selskabet/virksomheden, herunder de hertil bemyndigede, og de (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Det vil være forskelligt fra (amts)kommune til (amts)kommune og mellem de forhandlingsberettigede organisationer, hvem der har kompetencen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler. På ledelsessiden er kompetencen nogle steder placeret hos den øverste leder, forvaltningschefen, personalechefen, mens den andre steder er delegeret til den decentrale leder. På arbejdstagersiden vil kompetencen nogle steder være hos centrale eller lokale repræsentanter fra de forhandlingsberettigede organisationer, andre steder hos tillidsrepræsentanten. Inden man indgår en aftale bør man afklare, hvem der har kompetence til at indgå aftaler. 6 7
4 3. Hvad kan overvejes ved udformning af en lokal aftale? Elementer, der kan indgå i en lokal arbejdstidsaftale: Planlægning af arbejdstid - Fx valg af arbejdstidsmodel, spilleregler for medindflydelse, tidsfrister, sammenhæng mellem arbejdsliv/ familieliv. Ubekvemme arbejdstidspunkter - Fx hvad er ubekvemme arbejdstidspunkter?, honorering, aftale om konvertering af ulempetillæg (årligt tillæg eller betaling pr. vagt/tjeneste). Ændringer i planer - Fx varsling, muligheder for at bytte, tillægsbetaling ved ændring i forhold til planlagt tjeneste. Opgørelse af arbejdstid - Fx normperiodens længde. Overarbejde - Fx opgørelse af overarbejde (normperiode), honorering, afvikling (frihed eller betaling). Arbejdsmiljøforhold - Fx hvile- og fridøgnsbestemmelserne, medindflydelse, sammenhæng mellem normering og arbejdskrav, tid til udvikling, pauser. Evaluering af aftalen - Fx tidspunkt og kriterier (fx arbejdsmiljø, medindflydelse, tid til udvikling, ressourceforbrug, kvalitet, fastlæggelse af målemetode). Opsigelsesbestemmelse - 3 måneder eller andet efter aftale, tidspunkt for genforhandling af aftale. Forinden stillingtagen til de enkelte elementer bør man overveje, hvordan processen skal tilrettelægges og forberedes. Her er det bl.a. vigtigt at overveje, hvordan medarbejderne inddrages, tidshorisonter mv., jf. afsnit 4. Disse overvejelser kan indgå i de lokale drøftelser: Sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmiljø. Bedre sammenhæng mellem arbejdstid og familie-/fritidsliv. Løn og arbejdstid - sammenhænge og muligheder. Evaluering af decentrale arbejdstidsaftaler. Til inspiration for de lokale drøftelser beskrives til sidst fire arbejdstidsaftaler. 8 9
5 3.1 Sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmiljø Erfaringerne viser, at planlægningen af arbejdstiden har stor betydning for arbejdsmiljøet, både i traditionel (fysisk arbejdsmiljø) og i mere bred betydning. Arbejdsmiljø i mere bred betydning indebærer, at der i en lokal arbejdstidsaftale kan indgå overvejelser om, hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges, så den bedst muligt tilgodeser medarbejdernes forskellige behov i relation til arbejdslivet. Arbejdstiden, herunder dens placering, har bl.a. betydning for: Arbejdspres, fx tilpasning af bemandingsmål og vagtlængder i forhold til arbejdskravene. Medarbejderens sociale liv, fx medarbejderens muligheder for at deltage i sociale aktiviteter uden for arbejdet. Muligheder for udvikling på jobbet, deltagelse i møder, kompetenceudvikling, mv. Livsforløb - familier, seniorer - fx muligheder for at skabe sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv, hensyn til seniorer, hensyn til gravide. Tilrettelæggelse af arbejdstiden har også betydning for mulighederne for kompetenceudvikling, hvis arbejdstidstilrettelæggelsen giver mulighed for: Læring sammen med andre. Supervision. Udviklingsarbejde. Kompetenceudvikling og efteruddannelse. I forbindelse med drøftelserne af arbejdstidsmodeller kan indgå andre aftaler - fx rammeaftalen om seniorpolitik, aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling samt rammeaftalen om socialt kapitel. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at skifteholdsarbejde fysiologisk indebærer en øget risiko for: Træthed. Psykiske problemer. Problemer med mave/tarmsystemet. Hjerte/kar sygdomme. Ved indgåelse af en lokal arbejdstidsaftale skal det sikres, at arbejdsmiljøforhold indgår i arbejdstilrettelæggelsen. Når man drøfter arbejdsmiljøforhold vil det være naturligt at tage udgangspunkt i eksisterende viden. Her kan fx peges på de arbejdspladsvurderinger (APV), som alle arbejdspladser har udarbejdet. Arbejdspladsvurdering kan også bruges i den fremadrettede proces til at belyse arbejdsmiljømæssige konsekvenser af den lokale arbejdstidsaftale. I forbindelse med drøftelserne af arbejdsmiljøforhold vil det være naturligt at inddrage de lokale samarbejdsorganer som fx. samarbejdsudvalg, medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg (MED-udvalg) og sikkerhedsudvalg for at drøfte konkrete forslag til, hvordan arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsmiljøhensyn i den konkrete sammenhæng bedst lader sig forene. Desuden kan det være en fordel at trække på ekspertise fra bl.a. Bedriftsundhedstjenesten
6 Arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg har arbejdet med forsøg med arbejdstidsplanlægning på døgndækkede arbejdspladser og har på den baggrund opstillet en række anbefalinger i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden ud fra et arbejdsmiljøhensyn. Disse er: Formindsk fast natarbejde. Reducér antallet af nætter i træk. Undgå korte intervaller mellem 2 vagter. Planlæg flest mulige fri-weekends. Undgå lange vagter. Tilpas vagtlængden til arbejdskravene. Kortere natskift. Rotér med uret. Begynd ikke morgenvagten for tidligt. Gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt. Bevar et regelmæssigt skiftesystem. Tillad mulighed for individuel fleksibilitet. Begræns afvigelser fra det planlagte skiftesystem. Informér i god tid om skifteplanen og evt. afvigelser herfra. Flere af anbefalingerne afspejler de forskellige krav og forventninger, som stilles til og af den enkelte arbejdsplads. Eksempler herpå er: Medarbejdernes ønske om at have weekendfri overfor brugerens ønske om et tilbud i weekenden. Borgerens ønske om udvidet åbningstilbud i forvaltninger og kulturelle institutioner overfor medarbejderes ønske om at arbejde i almindelig åbningstid. Fast vågen nattevagt som belastning for den, der udfører denne overfor øvrige medarbejderes ønske om ikke at arbejde om natten. Mere overordnet kan det udtrykkes således: Fleksibilitet over for regelmæssighed Fleksibilitet over for forudsigelighed Svarerne på disse modsatrettede krav vil være forskellige, og må findes i en dialog på arbejdspladsen Bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familie-/fritidsliv Med rammeaftalen er der åbnet mulighed for skabe en bedre sammenhæng mellem medarbejdernes individuelle behov og ønsker og arbejdspladsens krav. Tidskonflikter kan ikke undgås. Det gælder bl.a. i de situationer, hvor arbejdstidens placering medfører vanskeligheder for medarbejderne med hensyn til åbningstider i dagsinstitutioner, skoler, butikker, banker og hos læger. Men også samlever/ægtefælles arbejdstid, fritidsaktiviteter og samvær med venner kan give anledning til konflikter. I den lokale arbejdstidsaftale kan man derfor overveje, hvordan der kan skabes mulighed for større individuel fleksibilitet, som giver medarbejderne mulighed for: Lejlighedsvis/i perioder at møde tidligere/senere og gå tidligere/senere samme dag. At arbejde længere tid nogle dage i ugen og holde tidligere fri andre. At arbejde hjemme. At arbejde i weekenden fra tid til anden. At arbejde mere om sommeren/vinteren og holde mere fri om vinteren/sommeren. At spare timer op til ekstra fridage. At dele arbejdsdagen op i flere perioder. Rammerne for fleksibiliteten afhænger naturligvis af de opgaver, som arbejdspladsen skal løse, og de personaleressourcer, der er til rådighed. Der er mange muligheder for en lokal løsning. Og det er op til de lokale parter at bruge disse muligheder
7 3.3. Løn og arbejdstid - sammenhænge og muligheder Arbejdstidstilrettelæggelsen har direkte betydning for honorering af ulemper. I de centralt aftalte arbejdstidsaftaler vil der typisk være aftalt arbejdstidsbestemte tillæg for følgende tjenester: Aften- og nattjeneste. Lørdags-/mandagstjeneste. Søn- og helligdagstjeneste. Delt tjeneste. Rådighedstjeneste. Rådighedsforpligtelse. Over-/merarbejde. Hertil kommer varslingsbetaling for: Omlagt tjeneste. Omlagt rådighedstjeneste. Over-/merarbejde. Inddragelse af fridøgnsperioder. Det vil være naturligt, at de lokale parter drøfter, hvad ulemper egentlig er, og hvad ubekvemme arbejdstider er. Rammeaftalen giver mulighed for, at de lokale parter kan aftale andre ulemper og andre betalingssatser end de, der er fastsat i de centrale aftaler. Den konkrete udformning af honorering af ulemper må ses i sammenhæng med de lokale prioriteringer og de formulerede målsætninger for udformningen af en ny arbejdstidsmodel. Honoreringen for ovennævnte tjenester og ulemper kan ske i henhold til KTO-aftalen om konvertering af ulempetillæg. Rammeaftalen giver mulighed for lokalt at aftale betalingssatser mv., som indebærer en samlet højere aflønning end efter de centralt aftalte satser. Der er ikke fastsat en økonomisk ramme for de lokale aftaler. Det er overladt til de lokale parter. I den forbindelse kan også overvejes, hvordan man vil anvende eventuelle forventede effektiviseringsgevinster ved en mere optimal arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelse, fx i form af sparede udgifter til vikardækning, sygefravær og over-/merarbejde. Drøftelsen af en lokal arbejdstidsaftale kan kobles sammen med de årlige drøftelser af aftalen om ny løndannelse. Det kan fx ske ved at afsætte midler til funktionsvederlag til medarbejdere, der omfattes af lokalaftalen. Herudover kan (amts)kommunen afsætte særlige midler til etablering af arbejdstidsaftaler. 3.4 Evaluering af decentrale arbejdstidsaftaler I drøftelserne om lokale arbejdstidsaftaler skal det overvejes, hvornår og hvordan aftalen skal evalueres. I rammeaftalen peges på, at aftalen fx kan evalueres efter 2 år. Evalueringen skal give de lokale parter mulighed for at vurdere, om aftalen har fungeret efter hensigten og om de målsætninger, som var forudsat, er opfyldt. Den konkrete udformning af bestemmelsen om evaluering fastsættes lokalt. Det vil i den forbindelse være nødvendigt at overveje, hvordan evalueringen tilrettelægges med hensyn til metode og tidspunkt. Ved tilrettelæggelsen kan eksempelvis indgå vurderinger af: Bruger-/borgertilfredshed. Medarbejdertilfredshed. Arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Økonomiske og ressourcemæssige følger. Om der er sket forbedringer af sammenhænge mellem familie-/fritidsliv og arbejdsliv. Muligheder for kompetenceudvikling. Fastholdelses- og rekrutteringssituationen. Som led heri kan indgå overvejelser om metoder som fx: Før- og efter undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse. Kvalitative interviews. Tilfredshedsundersøgelser. Arbejdspladsvurderinger. Gennemførelse ved intern eller ekstern bistand
8 3.5 Eksempel på en arbejdstidsaftale på sygehusområdet Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler er i Sønderjyllands Amt fulgt op af en aftale om et forsøgsprojekt vedrørende alternativ arbejdstidstilrettelæggelse på fire akut- og døgnfungerende sengeafsnit ved sygehusene i henholdsvis Tønder, Haderslev, Augustenborg og Sønderborg. Aftalen er indgået mellem Dansk Sygeplejeråd, Sønderjylland, Forbundet af Offentligt Ansatte, Sønderjylland samt Sønderjyllands Amt. Formålet med forsøgsprojektet er bl.a. at: Yde en bedre service til borgerne. Øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdstid. Understøtte rekruttering, fastholdelse, fleksibilitet, arbejdsglæde og effektiviteten indenfor de enkelte projektområder. Der er på den baggrund opstillet fire centrale udviklingsområder for forsøget: 1) Medarbejderindflydelse- og tilfredshed. 2) Faglige og kompetencemæssige forhold. 3) Privatliv og kollegiale forhold. 4) Det gode patientforløb Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra sygehusene og organisationerne. Til koordinering og tilrettelæggelse af projektet er ansat en projektleder. Herudover er der tilknyttet to eksterne proceskonsulenter i hele projektperioden. Endelig er der i hvert afsnit nedsat en såkaldt tovholdergruppe, der fungerer som den lokale projektgruppe. Der deltager i alt 82 medarbejdere i projektet. Pr. 1. april 2001 vil der indgå yderligere fire afsnit i projektet. Det er fire meget forskellige afsnit, der deltager i projektet, og derfor er der også iværksat selvstændige projekter på hvert afsnit. Projektforløbet er tilrettelagt efter dette. Udover et fælles opstartseminar samt en fælles midtvejs- og slutkonference, hvor alle de berørte medarbejdere deltager, afholdes der en række lokale møder og workshops i projektperioden, hvor kun medarbejdere i det enkelte afsnit deltager. Alle medarbejdere, der er berørt af projektet på afsnittene, har gennem lokale lønaftaler fået et årligt tillæg på mellem og kr. Der er endvidere indgået løngarantiaftaler, der sikrer mod lønnedgang i projektperioden. I de arbejdstidsaftaler, der ved projektperiodens afslutning skal indgås mellem organisationerne og Sønderjyllands Amt for hvert enkelt afsnit, skal bl.a. følgende syv rettigheder og pligter for den enkelte medarbejder indgå: Ret til fuldtidsansættelse. Ret til hvile. Ret og pligt til indflydelse. Ret til honorering for udført tjeneste. Ret til fysiske sunde tjenestetidsforhold. Ret til gode psyko/sociale vilkår. Ret til en fleksibel tjenestetidsplanlægning
9 3.6 Eksempel på en arbejdstidsaftale inden for ældre- og sundhedsområdet I Græsted-Gilleleje Kommune er der indgået en aftale om fleksibel arbejdstilrettelæggelse mellem kommunen og FOA s lokalafdeling. Aftalen omfatter social- og sundhedshjælpere og -assistenter, hjemmehjælpere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter, plejere og ikke-uddannede medarbejdere omfattet af overenskomst mellem FOA og KL. Formålet med aftalen er: At sikre at bemandingen er tilpasset behovet. At arbejdstilrettelæggelsen tilgodeser den enkelte medarbejders kompetencer. At forbedre den kommunale service over for kommunens ældre borgere. Baggrunden for aftalen er, at opgavemængden på området svinger meget - og ofte med kort varsel. I aftalen er opstillet følgende principper: Større fleksibilitet i vagtplanlægningen. Større fleksibilitet i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid kan variere. Mulighed for at samle frihed sammen til senere afvikling. Mulighed for fuldtidsbeskæftigelse. Større kompetence hos medarbejderne til planlægning af eget arbejde. Fast højere løn for større fleksibilitet. Væk med udsvingene på ulempegodtgørelserne. Aftalen består af følgende hovedelementer: Medarbejdere, der ønsker fuldtidsbeskæftigelse, skal så vidt muligt altid have det tilbudt. Arbejdstiden fastlægges ud fra en årsnorm på timer for en fuldtidsansat. Den daglige arbejdstid kan planlægges til at svinge mellem fem og ti timer for fuldtidsansatte. For pålagt tjeneste ud over 10 timer pr. dag ydes et tillæg på 50% af grundlønnen pr. påbegyndt halve time. Medarbejderne skal være bekendt med tjenestens placering mindst 4 uger forud. Orientering om ændringer i planlagt tjeneste sker med varsel på mindst 2 døgn. Alle medarbejdere indplaceres i en kategori på baggrund af arbejdstidens placering (dag/aften/nat eller blandet dag/aften/nat samt omfanget af weekendvagter) og ydes et funktionstillæg på baggrund heraf. Funktionstillægget er pensionsgivende, hvis medarbejderen er omfattet af en pensionsordning. Tillægget reduceres i forhold til beskæftigelsesgraden. Beregningen af funktionstillægget bygger på faktisk opgørelse af ulempehonorering og et fleksibilitetstillæg. Merarbejde udbetales normalt ikke. I stedet giver aftalen mulighed for at samle merarbejdstimer sammen i en timebank, hvorfra timerne tages, når frihed afvikles. Banken kan fx benyttes til nogle ekstra dage til pasning af sygt barn eller til et par ekstra fridage ved familiebegivenheder. Medarbejdere med en ansættelsesnorm på mere end 30 timer pr. uge kan have max. 100 timer i +/- tid. Medarbejdere med op til 30 timer pr. uge kan have max. 75 timer i +/- tid. Når medarbejderen er i opsagt stilling, kan arbejdstilrettelæggelsen med et varsel på 48 timer ændres med henblik på at nulstille +/- timetallet. Fastlagte fridage fastholdes. Evt. overskydende timer udbetales ved førstkommende lønudbetaling efter fratrædelse. Der modregnes ikke for manglende timer. I aftalen er de centrale aftaler vedrørende fridøgnenes placering og ugentlig fridøgnsperioder opretholdt. Erfaringerne fra aftalen viser, at: Ændringerne i vagtplanlægningen har givet en større fleksibilitet i form af en øget sammenhæng mellem opgavebelastningen og bemandingen. Konsekvensen har været store udsving i den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid. Arbejdet med arbejdstidsaftalen og indførelsen af Ny Løn har været med til at sætte medarbejdernes faglige og personlige kompetencer i fokus. Det har givet større tilfredshed i arbejdet, da medarbejderne har fået større indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen - blandt medarbejderne er valgt en vagtplanlægger. Medarbejderne har mulighed for at spare timer sammen til senere afvikling - fx til fritidsrejser, børns institutionsstart/skift, mv. Fraværet skal aftales i god tid. 28 medarbejdere (ud af 100) er tilbudt fuldtidsbeskæftigelse. Større ensartethed i medarbejdernes lønudbetalinger. Mindsket administrativt forbrug ved lønudbetalingen
10 3.7 Eksempel på en arbejdstidsaftale på rådhusområdet 3.8 Eksempel på gennemførelse af et arbejdstidsprojekt i Sverige - KUPA-projektet Aftalen er indgået mellem Gentofte Kommune og organisationerne på rådhuset. Aftalen omfatter alle medarbejdere på rådhuset. Formålet med aftalen var at skabe: Større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Større grad af medarbejderindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Større sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Bedre service overfor borgerne ved udvidelse af åbningstiden på rådhuset til 40 timer pr. uge. Aftalens hovedelementer er: De ansatte har mulighed for at arbejde på hverdage mellem kl og kl Der er ikke aftalt nogen fixtid, dvs. tid hvor medarbejderne skal være tilstede. I hvert kontor har medarbejderne ansvar for, at kontoret er bemandet med tilstrækkeligt personale i rådhusets åbningstid, der er: Mandage - onsdage fra kl til kl Torsdage fra kl til kl Fredage fra kl til kl Frokostpause registreres ikke. Pausen forudsættes ikke at overskride den overenskomstmæssigt fastsatte pause. Hvis rådhuset forlades i frokostpausen, registreres tiden. Der kan overføres +35/-10 timer til næstkommende måned. Efter aftale med forvaltningschefen kan der i konkrete tilfælde overføres mere end 35 timer. Positive timer kan afvikles som hele dage, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv. Som kompensation for evt. mistet forskudttidsbetaling ydes 6 timers frihed pr. år til alle medarbejdere. Aftalen kan læses på Gentofte Kommunes hjemmeside: Intensivafdelingen ved Universitetssygehuset i Malmø startede i september 1996 et forsøg med en ny arbejdstidsmodel, der kaldes KUPA-modellen. I KUPA sættes Kostnadeffektivitet, Udvikling, Patient og Arbejdsmiljø i centrum. Arbejdet med udformningen af arbejdstidsmodellen blev aftalt mellem sygeplejerskerne og arbejdsgiverne i januar Fra beslutningen om at gå i gang med at udarbejde en ny arbejdstidsmodel til udformningen af en konkret model forelå, gik 1 år og 9 måneder. Det overordnede formål med arbejdstidsmodellen var at forene individuelle ønsker og behov med virksomhedens krav og behov. Målsætningerne for forsøget var: Store forskelle i arbejdsbelastning - behov for hurtig omdisponering af personaleressourcer. Adskille patienttid fra øvrig tid - minimere personalebytte om patienten. Give plads til kompetenceudvikling og videreuddannelse. Give plads til personalemøder, vejledning, støtte og rekreering. Bedre arbejdsmiljø. De her skitserede behov og ønsker blev konkretiseret ud fra analyser af bl.a. patientflow, antal arbejdsopgaver, bemanding, tid til journalskrivning og vagtskifte. Hovedelementer i aftalen er: I KUPA-arbejdstidsmodellen adskilles tid til patientpleje, kompetenceudvikling, møder og udviklingsarbejde. Desuden opdeles arbejdstiden i planlagt tid og ikke-planlagt tid. Den planlagte tid udgør 75 pct. af den totale arbejdstid uanset beskæftigelsesgrad. Denne er fastlagt i tjenesteplaner. Tiden er alene fastsat til patientpleje og ikke til møder, kompetenceudvikling mv. De resterende 25 pct. er ikke-planlagt tid og kaldes timebanken. Tiden kan anvendes til bemandingsmæssige variationer, udviklingsarbejde, kompetenceudvikling og møder
11 75% planlagt tid Korte faste vagter: Når der er behov for ekstra arbejdskraft, på grund af fx et øget antal patienter mv., anvendes timebanken. Timebanken kan også bruges til at afbemande afdelingen - efter ønske fra den ansatte - når der er en lav belægning. I så fald lægges de afbemandede timer, dvs. den skemalagte tid, over i timebanken. Denne tid kan senere arbejdes ind på ny. Tidsanvendelsen i timebanken er fastsat ud fra et pointsystem, hvor arbejde på forskellige tider mv. er givet forskellige værdier, fx nedbringes antallet af timer i timebanken med en faktor 1,75, når en medarbejder uden for de faste vagter påtager sig patientarbejde i hverdagen. Timebank-model Malmø Sygehus: 25% timebank - ikke planlagt tid Arbejdstidsfaktorer: 1,0 Møder, uddannelse 1,75 Patientarbejde hverdage 2,0 Weekend 2,5 Højtider Erfaringerne fra anvendelsen af timebanken har vist, at timebanken på grund af afbemanding i situationer, hvor der en lav belægning mv. reelt udgjorde 30 pct. af arbejdstiden. Heraf blev de 12 pct. anvendt til patientpleje, 8 pct. til møder og kompetenceudvikling og 10 pct. til reduktion af arbejdstiden svarende til gennemsnitlig 3 timer ugentlig pr. medarbejder uden løntab. Reduktionen af arbejdstiden er fremkommet på grund af koblingen mellem timebanks- og pointsystemet og på baggrund af en bedre sammenhæng mellem arbejdstidsplanlægningen, arbejdstilrettelæggelsen og patientplejen. Erfaringerne med KUPA-modellen viste bl.a., at den gav: Øget indflydelse for den enkelte på arbejdstid og kompetenceudvikling, bedre mulighed for at deltage i møder, udvikling og efteruddannelse, bedre tilpasning af bemandingen, kortere arbejdstid (ca. 10%) svarende til et gennemsnit på 3 timer pr. medarbejder pr. uge, mere uforstyrret patientarbejde, og en større omkostningseffektivitet - overtid/merarbejde er i perioden ikke anvendt. Generelt gælder, at projektet opleves at have givet de ansatte en større medindflydelse og ansvar, og at dette har medført en større tilfredshed og et bedre arbejdsmiljø. Af mere negative elementer fra KUPAmodellen fremhæves fra nogle medarbejdere imidlertid, at modellen har medført en øget følelse af stress ved at de selv skulle tage stilling til arbejdstidstilrettelæggelsen, samt en mindsket følelse af frihed og indtrængen på fritiden
12 4. Hvordan kan processen sættes i gang? Der kan ikke gives et entydigt svar på, hvordan processen mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges og igangsættes. Det vil helt naturligt afhænge af lokale forhold og de metoder, der normalt anvendes det enkelte sted. Nedenfor er en række råd og vink, der bygger på erfaringer fra andre lignende projekter om arbejdstid. Man kan fx etablere et såkaldt fremtidsværksted. Initiativer til at drøfte lokale aftaler kan komme fra forskellig side. Det være sig fra medarbejderne, tillidsrepræsentanter, den decentrale leder, den faglige organisation eller den øverste ledelse. I opstarten bør man fokusere på at undersøge de eksisterende forhold nærmere og på at fastlægge målsætninger for en ny arbejdstidsmodel. Her vil disse spørgsmål være relevante at drøfte: Giver den nuværende arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelse problemer og i givet fald hvilke? Hvad ønsker vi af arbejdspladsen? Hvilke hensyn skal tilgodeses? Her tænkes på hensyn til de ansatte, til arbejdspladsen som helhed og til borgeren/brugeren. Hvordan kan vi gøre det bedre? Hvem skal drøfte spørgsmålene? Her er det vigtigt at inddrage alle berørte parter, det vil sige medarbejdere og lokale ledelsesrepræsentanter. I praksis kan det være relevant at nedsætte arbejdsgrupper, der kan arbejde videre med løsningsmodeller på baggrund af kommissorier og de løbende drøftelser. I fremtidsværkstedet arbejdes der både med den nutidige situation og den fremtidige situation. På baggrund af analyser og ønsker planlægges de nærmeste handlinger. Metoden indeholder tre faser: 1. Kritikfasen, hvor alle kan komme til orde med ønsker til ændring af de eksisterende forhold, der er til behandling. Punkterne prioriteres og opdeles i temaer. Deltagerne kan fx grupperes efter interesse i behandlingen af de enkelte temaer. Resultaterne noteres synligt for alle. 2. Idéfasen, hvor det præciseres, hvilke ønsker der er til fremtiden. Dette er en form for brain-storming. Der bør lægges vægt på kreativitet og visioner. Idéerne behandles fx i grupper, og resultaterne synliggøres ved offentliggørelse. 3. Realiseringsfasen. Her bringes idéerne og visionerne ned på et realistisk niveau. Det kan anbefales, at man fx i grupper beskriver konkrete mål og handlinger, der kan føre til resultater. Grupperne drøfter indbyrdes deres forslag. Forslagene kommenteres og suppleres. Realiseringsfasen slutter med forslag til mål, aktiviteter, ressourcebehov, tidsplaner og hvem, der er ansvarlige for hvad
13 Her er nogle gode råd, som bør overvejes i starten, og når man tilrettelægger processen for de lokale drøftelser: Afklar ønsker og behov, herunder fastsættelse af målsætninger og visioner. Inddrag arbejdspladsvurderinger, servicemålsætninger, virksomhedsplaner, personalepolitiske retningslinier mv. Sørg for en bred deltagelse og information, idet arbejdspladsen skal motiveres til at deltage. Byg samarbejdet på tillid. Der må ikke være skjulte dagsordener. Fastlæg klare og fælles målsætninger for en ny arbejdstidsmodel. Tænk stort og start småt. Fastlæg visioner. Disse bør være konkrete og overskuelige. Start med små succeser. Afsæt den nødvendige tid til processen - gi jer selv tid. Afsæt ressourcer til en tovholder, da det kan være svært at holde processen i gang. Overvej muligheder for at koble aftalen sammen med andre aftaler. Her kan nævnes aftalen om ny løndannelse, aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling, rammeaftale om seniorpolitik og aftale om konvertering af ulempetillæg. Ved et ethvert projekt vil der være faldgruber. Her er peget på nogle eksempler: Uklarhed om mål - ingen ved hvorfor og hvordan de arbejder med emnet eller hvad der sigtes efter. Giv tid til projektets gennemførelse - men ikke så lang tid, at projektet taber energi og fremdrift. For store mål - ønskes der en revolution ender man måske med ingenting. Ansvarsfordelingen uklar - hvis ansvaret i projektet ikke er klart og tydeligt bestemt, er der ingen der føler sig forpligtet. Forcering af tempo i projektet - hvis alle ikke er med, får projektet modspillere. Ejerskabet er ikke spredt ud - del ejerskabet ud. Alle skal opleve, at de er en del af projektet. Skriftlig information er ingen garanti for et højt informationsniveau og aktiv deltagelse. Følg op med mundtlig information i form af temamøder, gruppediskussioner, seminarer mv. Amtsrådsforeningen Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Telefon: arf@arf.dk Kommunernes Landsforening Gyldenløvesgade København V Telefon: kl@kl.dk Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Telefon: info@of.copenhagencity.dk Produktion: Defacto Kommunikation Layout: Fritz Grafisk ApS Tryk: Saloprint Oplag: expl. Frederiksberg Kommune Smallegade Frederiksberg Telefon: raadhuset@frederiksberg.dk Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løngangsstræde 25, 1. Postboks København K Telefon: kto@kto.dk 26 27
14 Decentrale arbejdstidsaftaler En opfordring til at gå i gang - hvorfor og hvordan? ISBN NR Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Januar 2001
Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SHK11.05.2 Side 1 SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 1999 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 4 3. DECENTRALE
Læs mereRammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler
Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens
Læs mereDin arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger. , Kreds Midtjylland. vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid
Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid, Kreds Midtjylland Om kredsens anbefalinger Kredsbestyrelsen i Kreds Midtjylland har
Læs mereDette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler
Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen
Læs mereRammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. AFTALENS FORMÅL... 3 3. DECENTRALE
Læs mereForslag. Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7.
Forslag Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7. Vodskov 1. Formål Formålet med decentralarbejdstid er, at kunne tilgodese brugerne
Læs mereArbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland
1 Arbejdstidsregler Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland Om de centrale arbejdstidsregler. Indhold: 1. Regelhenvisninger side 3 2. Hvad gælder for grundplanen side 4 3. Særligt
Læs mereAftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger
Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. KL BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse
Læs mereAftalen omfatter jordemødre, som har valgt at indgå i Kendt Jordemoderordningen.
Lokal aftale om løn og arbejdstid indgået i henhold til aftale om lokal løndannelse og aftale om decentrale arbejdstidsaftaler mellem Sygehus Syd, Næstved Sygehus og Jordemoderforeningen. 1 Aftalens dækningsområde
Læs mereVejledning til skemalæggere
Vejledning til skemalæggere 2 Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne
Læs mereArbejdstidsaftaler. for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område DEN OFFENTLIGE GRUPPE
RLTN Arbejdstidsaftaler for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område 2013 DEN OFFENTLIGE GRUPPE Forord Den offentlige gruppe i 3F har valgt at trykke disse 2
Læs mereVejledning til skemalæggere
Vejledning til skemalæggere Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne
Læs mere50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
Side 1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Hvem er omfattet af reglerne... 3 2. Lokalaftaler... 3 3. Arbejdstid... 3 4. Deltid... 3 5. Opgaveoversigt... 3 6.
Læs mereKOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE
KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK 11 Forord: Arbejdstidsaftalen på Danske Regioners område er præget af forskellige hensyn: aftalen dækker et område, hvor arbejdet skal
Læs mereDecentral arbejdstidsplanlægning
Forslag Socialpædagogerne Lillebælt Retningslinjer for TR er vedr. indgåelse af aftaler om Decentral arbejdstidsplanlægning forslag til generalforsamling d. 26. oktober 2009 Til arbejdspladserne Socialpædagogerne
Læs mere11.05.11.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FOA FAG OG ARBEJDE HK/KOMMUNAL DL PATIENT ADMINISTRATI- ON KOMMUNIKATION ARBEJDSTIDSAFTALE 2011 **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med
Læs mereArbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne
1. Hvem er omfattet af reglerne? Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Underbilag 2.1 Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,
Læs mereLokale aftaler om arbejdstid
Lokale aftaler om arbejdstid For pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område Pædagogernes Forhandlingsfællesskab Blegdamsvej 124 2100 København Ø Juli 2010 Indledning Denne vejledning retter
Læs mereKOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002
1 KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002 2 Forord: Denne arbejdstidsaftale er præget af en række forskellige forudsætninger og hensyn: aftalen dækker et område, hvor
Læs mereVELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA
VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA 01.04.2016 PRÆSENTATION Faglig sagsbehandler Gitte Rahbek FORVENTNINGER Hvad forventninger har i til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvor gælder aftalen?? Vigtigt
Læs mereEF's ministerråd vedtog i 1993 et direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juli 1995 J.nr. 7-1105-1195 ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER TIL AFTALEN: EF's ministerråd vedtog i 1993 et direktiv om visse aspekter i forbindelse
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereArbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne
Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne KL Dansk Jernbaneforbund HK/KOMMUNAL HK Trafik og Jernbane Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Afgrænsning... 3 1. Hvem er omfattet...3 Kapitel
Læs mereSkabelon til et ansættelsesbevis
Skabelon til et ansættelsesbevis Dette er et kommenteret eksempel på et ansættelsesbevis. Du kan således godt få et ansættelsesbevis, der ikke nødvendigvis indeholder alle punkter, eller hvor indholdet
Læs mereKOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008
KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger...5 Kapitel 1. Afgrænsning...6 1. Hvem er omfattet af aftalen... 6 Elever... 6 Kapitel 2. Arbejdsplanlægning...7
Læs mereE N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D
FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A
Læs mereFå svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.
Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med
Læs mereAftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse
Side 1 Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen i Danmark Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd
Læs mereMålrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi:
1 1399.152 Trivsel i arbejdet - mere arbejdsglæde, øget kvalitet og lavere sygefravær Derfor vejledning om trivsel Trivsel og sundhed på arbejdspladsen er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Regionernes
Læs mereKredsens politik for indgå else åf lokåle årbejdstidsåftåler på det kommunåle områ de
Kredsens politik for indgå else åf lokåle årbejdstidsåftåler på det kommunåle områ de Indhold Forord... 3 Der skal være en drøftelse... 3 Kredsens politik... 3 Afvigelser fra de overenskomstaftalte arbejdstidsregler...
Læs mereVELKOMMEN Medlemsmøde om arbejdstidsregler gældende fra
VELKOMMEN Medlemsmøde om arbejdstidsregler gældende fra 01.04.2016 Præsentation og forventninger Hvem er vi? Hvilke forventninger har I til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvilke aftaler gælder? Arbejdsmiljøloven
Læs mereAftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet
Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale Kommunernes Landsforening eningen af Kommuner i Københavns Amt Amtsrådsforeningen i Danmark Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale
Læs mereArbejdstidsaftale. Danske Regioner
Arbejdstidsaftale 11 Danske Regioner for sygeplejersker og radiografer bioanalytikere ergoterapeuter fysioterapeuter jordmødre kost- og ernæringsfagligt personale farmakonomer tandplejere Arbejdstidsaftale
Læs mereLokalaftalen har virkning fra den 1. august 2013, og kan med 3 måneders varsel opsiges til en 31. juli, dog tidligst til den 31. juli 2014.
Administrationsgrundlag arbejdstidsaftale for skolepædagoger, Randers Kommune 1 Indledning Randers Kommune og BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Østjylland har indgået en lokal arbejdstidsaftale
Læs mereOG OVERENSKOMSTANSATTE VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALE OM VIRKSOMHEDSOVERENSKOMSTER
BILAG 3 AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALE OM VIRKSOMHEDSOVERENSKOMSTER Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIndledning: Den nye fleksjobordning:
Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2013:37 af 17. April 2013 Nye regler om fleksjob Løn- og ansættelsesvilkår mv. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - 70e skal anvendes ved fastsættelse af lønog
Læs mereFÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 1 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. Vagtplanen er et personalegode. Tid til at følge børnene i skole
FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 1 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM Vagtplanen er et personalegode Tid til at følge børnene i skole Flere fridage og fleksible mødetider FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne
Læs mereKredsens politik for indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler på det kommunale område
Kredsens politik for indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler på det kommunale område Kredsens politik for indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler på det kommunale område... 1 Forord... 3 Der skal være en
Læs mereFÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse
FÅ DEL I TIDEN Hvorfor fastholde traditionelle vagtplaner og arbejdstider, hvis medarbejdere, brugere og ledelsen kan opnå fordele med nye, lokale aftaler om arbejdstiden. Arbejdstidsaftaler som kan skabe
Læs mere... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...
ANSÆTTELSESBEVIS Efter Loven om ansættelsesbeviser skal der foreligge en skriftlig ansættelsesaftale for medarbejderen. Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af nogen overenskomst. Funktionærloven, Barselsloven
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereVejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere
Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over
Læs mere4. Inddragelse af en ordinær fridag...
PERSONALEAFDELINGEN Ordinære fridage Vejledning til arbejdstidsaftalen mellem Rigspolitiet og Politiforbundet (polititjeneste- mænd, tjenestemandsansatte kontorfunktionærer og tjenestemandsansatte kontorbetjente).
Læs mereOG OVERENSKOMSTANSATTE
AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE 11.27.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Aftalen er en sammenskrivning
Læs mereVejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås
Vejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås Denne vejledning beskriver de forhold, som skal fremgå af ansættelseskontrakten og de forhold, som
Læs mereFamilie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:
Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed
Læs mereANSATTE. O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for tilsynsførende assistenter ved forsorgsinstitutioner
KØBENHAVNS KOMMUNE FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for tilsynsførende assistenter ved forsorgsinstitutioner 2002 1 Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstens
Læs mereArbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007
Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning
Læs mereFOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...
FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.
Læs mereVejledning til TR om lokalaftaler
Vejledning til TR om lokalaftaler 1 Side 2 af 9 KOMMUNER Indledning... 3 Kompetence... 3 Lokalaftalens indhold... 4 Hjemmel... 4 Opgørelsesperiode... 4 Daglig arbejdstid... 4 Arbejdstidsbestemte ydelser...
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder
Læs mereRetningslinier for lokale lønforhandlinger
RMU 8/2 2007 bilag pkt.11 Region Midtjylland HR Viborg Udkast Overordnede Retningslinier for lokale lønforhandlinger i Region Midtjylland for 2007 30. januar 2007 Indledning Region Midtjylland står overfor
Læs mereVejledning til TR om lokalaftaler
Vejledning til TR om lokalaftaler 1 Side 2 af 8 REGIONEN Indledning... 3 Kompetence... 3 Lokalaftalens indhold... 4 Hjemmel... 4 Opgørelsesperiode... 4 Daglig arbejdstid... 4 Arbejdstidsbestemte ydelser...
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereindustriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat
Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereBeskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark
Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark - Resultater og erfaringer December 2007 - 2 - Beskæftigelsesregion Syddanmark har iværksat en analyse af beskæftigelsessituationen på SO- SU 1 -området
Læs mereNovember 2002 ARF J.nr. APV1100-168487
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 November 2002 ARF J.nr. APV1100-168487 Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster De (amts)kommunale arbejdsgiverparter og Kommunale
Læs mereIndividuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning. September 2013
Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning September 2013 Indhold Del 1: Fordele og ulemper ved individuel lønforhandling... 2 1.1. Individuel lønforhandling i de offentlige overenskomster...
Læs mereFørlederkursus 17. april 2012. Grundlæggende arbejdstidsregler for lærere på efterskoler
Førlederkursus 17. april 2012 Grundlæggende arbejdstidsregler for lærere på efterskoler 1 Program Arbejdsdage Ferie/frihed Arbejdstimer Egentid Skoletid Planlægningsbestemmelser Overtid/undertid/plustid
Læs mereArbejdstidsaftale kort fortalt
Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge
Læs mereSkab sunde arbejdstider
FORBUND Skab sunde arbejdstider En vejledning om arbejdstid og arbejdsmiljø Indhold Indledning 5 Natarbejde 6 Anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde 6 Helbred og natarbejde 8 Væsentlige regler
Læs mereHar du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv
Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereRET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
Læs mereSÆROVERENSKOMST. mellem. Nordic Offshore ApS. Metal Søfart
DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER SÆROVERENSKOMST mellem Nordic Offshore ApS. og Metal Søfart SÆROVERENSKOMST mellem Nordic Offshore ApS. (Maritimt vikar- og bemandings bureau) Herefter nævnt bureauet.
Læs mereOK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse
Yngre Læger, marts 2015 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne,
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereAdministrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen, gælder følgende
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereRammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...
Læs mereAftale om aflønning af chefer
Aftale om aflønning af chefer KL Arkitektforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund eningen af Kommunale Chefer HK/KOMMUNAL Ingeniørforeningen i Danmark Lærernes Centralorganisation 30.01 Side 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereBilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.
Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereTemakursus 20.-22. nov. 2013
Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets
Læs mereEvaluering af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler
KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og KTO Evaluering af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler Survey April 2004 Indhold Side 1. Indledning...1 1.1 Læsevejledning...1
Læs mere11.28.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE 2014 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 3. DEFINITIONER...
Læs mereOVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM. Kommunala Arbeiðsgevarafelagið. Tandlægeforeningen
OVERENSKOMST FOR KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER MELLEM Kommunala Arbeiðsgevarafelagið og Tandlægeforeningen 2015 2017 Indholdsfortegnelse 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 1 2 AFGRÆNSNING... 1 3 MÅNEDSLØNNEDE...
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Sygeplejersker m.fl. i Dansk Røde Kors Asylafdeling og Beredskabsstyrelsens asylcentre
Cirkulære om organisationsaftale for Sygeplejersker m.fl. i Dansk Røde Kors Asylafdeling og Beredskabsstyrelsens asylcentre 2002 2.4.13 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning... 3 Bemærkninger til organisationsaftalens
Læs merePROTOKOLLAT VEDRØRENDE IMPLEMENTERING AF OVERENSKOMSTFORNYELSEN 2002 FOR BASISJORDEMØDRE I VEJLE AMT.
Dato: 26. marts 2003 J.nr.: 1-2-41-02 Initialer: KIW/projordemødre INDLEDNING. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE IMPLEMENTERING AF OVERENSKOMSTFORNYELSEN 2002 FOR BASISJORDEMØDRE I VEJLE AMT. Forhandling afholdt
Læs mereOverenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne
Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...
Læs mereVilkår for ansættelse på timeløn i butiksområdet i TDC Tele Danmark, Privat
Lokalaftale nr. 4.F.1 Redigeret 2013 Vilkår for ansættelse på timeløn i butiksområdet i TDC Tele Danmark, Privat Lokalaftalens gyldighedsområde følger i enhver henseende Særaftale I i sin helhed. Lokalaftalen
Læs mereAftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S
Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S KL FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet...3 2. Løn...3 3. Grundløn...3
Læs mereAFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011
AFTALE Mellem Silkeborg Forsyning A/S og koncernens ansatte indenfor akademikerområdet 23. december 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Gyldighedsområde 2 Løn 3 Pension 4 Arbejdstid 5 Ferie - fritid 6 Barsel og
Læs mereSundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser
NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.
Læs mereO V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtskommunale institutioner
AMTSRÅDSFORENINGEN Side 1 FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE O V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtskommunale institutioner 1999 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereDette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler
Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereLønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura
Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015 Kultur og Stab HR og Jura Side 2/11 INDHOLD INDHOLD... 2 I. LØNPOLITIK... 4 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER... 4 LØNDANNELSEN... 5 GRUNDLØN... 5 FUNKTIONSLØN...
Læs mereMED aftale November 2010
November 2010 Indhold Forord.... 4 Formål... 5 Indhold... 6 Form og struktur... 10 Hovedudvalgets sammensætning...11 Arbejdsmiljø... 12 Tillidsvalgte... 14 Uddannelse... 16 Rammen... 16 Aftalens område...
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Bioanalytikere. Cirkulære af 29. august 2008 Perst. nr. 046-08 PKAT nr. 0231 J.nr.
Cirkulære om organisationsaftale for Bioanalytikere 2008 Cirkulære af 29. august 2008 Perst. nr. 046-08 PKAT nr. 0231 J.nr. 07-333/24-2 Dataark PKAT med specifikation 0231 Bioanalytikere Fællesoverenskomst
Læs mereOverenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd Fyns Amtskreds og FOA Fag og Arbejde
Overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd Fyns Amtskreds og FOA Fag og Arbejde Overenskomsten er gældende for de i Dansk Sygeplejeråd Fyns Amt beskæftigede husassistenter/servicemedarbejdere, der har ansættelsesbrev,
Læs mereOVERENSKOMST. for. rengøringsmedarbejdere, tekniske servicemedarbejdere. tekniske serviceledere. ved. Københavns Idrætsanlæg 2003-2005
OVERENSKOMST for rengøringsmedarbejdere, tekniske servicemedarbejdere & tekniske serviceledere ved Københavns Idrætsanlæg 2003-2005 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 3 1. OMRÅDE...
Læs mereHvad gør jeg, hvis jeg bliver
OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? pau-elever Kære Elev Tillykke med din
Læs mere