Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Transkript

1 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til, at de unge indvandrekvinder isoleres samt anbefalinger til, hvordan man kan mindske og forhindre dette. Diskussionerne tog afsæt i to oplæg, hvorefter deltagerne blev opdelt i mindre diskussionsgrupper. Anne Karen Ursø fra Dansk Røde Kors var workshoppens ordstyrer. Oplæg 1: Den første oplægsholder var Mumtaz Khan (MK). MK har erfaringer med isolerede kvinder, bl.a. fra sit arbejde som tolk, forældreguide og ved selv at leve mellem to kulturer. MK valgte at opdele de isolerede kvinder i fem grupper, da man kan tale om forskellige typer isolation, der alle påvirker kvinderne forskelligt. Gruppe 1 familiesammenførte. Disse kvinder er hentet til landet og har som oftest kun kontakt til deres svigerfamilie. I grove tilfælde kan man tale om, at svigermødrene ejer kvinden, da svigermoderen bliver hendes nye mor. Førhen, hvor der ikke var et krav om tvungen dansk undervisning, var der mange kvinder, som gerne ville lære dansk, men som ikke fik tilladelse hertil af deres svigerfamilie. Dette sammen med deres begrænsede netværk bevirkede, at kvinderne hverken blev del af det danske samfund eller kom ud på arbejdsmarkedet. Dette bevirker dog ikke, at man kan tale om at kvinderne er uden netværk og socialkontakt, idet kvinderne ofte er utrolig sociale inden for deres eget netværk. Gruppe 2 de familiesammenførte og fraskilte. Denne gruppe af kvinder er ekstra hårdt ramt, idet de ikke længere har kontakt til deres svigerfamilie og det netværk, der her følger med. Disse kvinder er som oftest fuldstændig isolerede fra omverdenen. Gruppe 3 de udstødte. Disse kvinder er som oftest født og opvokset i Danmark, men er enten gået fra den mand, de skulle giftes med, eller de har brudt med deres familie. Det har ført til, at, de er blevet udstødt af det sociale netværk, som de ellers har haft. Denne type isolation J.Nr

2 Side 2 rammer også mange af de kvinder, som ellers betegnes som fuldt integrerede og velfungerende i det danske samfund. Gruppe 4 fraskilt og gift igen. I mange tilfælde vil en kvinde, der bliver skilt, få skylden for at ægteskabet ikke kunne fungere, eller at hun ikke kunne sammen med svigerfamilien. Når kvinden igen bliver gift, er ægteskab nr. 2 ikke altid af kærlighed, og hvis kvinden har børn fra første ægteskab, er det ikke altid at disse bliver accepteret af den nye mand. Gruppe 5 de der rammes af 24 års reglen. Disse kvinder er ikke gamle nok til at kunne komme lovligt ind i Danmark, hvorfor de som oftest lever på dækadresser i Malmø eller holdes fanget her i Danmark. Idet kvinderne ikke eksisterer og opholder sig illegalt i landet, kan de ikke skabe kontakt til omverden eller få hjælp fra myndighederne. Debat En af deltagerne mente, at man ikke må glemme den gruppe af kvinder, som en handicappede, da dette kan betyde, at de ofte bliver dobbelt isolerede. Oplæg 2: Annika Liversage (AL) fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (DFI). AL har tidligere boet og studeret i Tyrkiet, og har herefter arbejdet som konsulent og forsker bl.a. med fokus på familiesammenførte tyrkere. AL fortalte om tyrkiske indvandrere og et typisk familiemønster, hvor de henter familie, børn og ægtefæller til DK (dette drejede sig i år 2000 om ca personer). De familiesammenførte kvinder er en sårbar gruppe, idet de er hentet til landet, og kun har deres nye svigerfamilie at holde sig til. Det er især vigtigt at skabe kontakt til disse kvinder de første år, de er i landet, og det er som samfund især væsentligt at kvinderne lærer både sproget om noget om dansk samfundsforståelse, inden de får børn. Dette står som oftest i kontrast til svigerfamiliens ønske om, at kvinderne så hurtigt som muligt får børn. Hvis kvinderne ikke har lært dansk eller kun behersker det i begrænset omfang, kan det være en stor barriere i forhold til arbejdsmarkedet. De job, kvinderne typisk kan få, er rengøringsjob, da man i Danmark generelt stiller meget høje skolekrav til job, der førhen ikke krævede nogen specielle boglige kompetencer. De job, som kvinderne kan få, bidrager således til en ond cirkel, hvor kvinderne ikke får nogen kontakt til danskere eller det danske sprog, da de møder ind om aftenen eller meget tidlig morgen og gør rent efter eller inden, folk møder på arbejde. Skilsmisser kan være et forandringspotentiale for de kvinder, som i kraft af deres mand og svigerfamilie bliver isolerede og undertrykte, og mange socialrådgivere råder disse

3 Side 3 tyrkiske kvinder til at blive skilt. Men en skilsmisse er et endnu større skridt for en tyrkisk kvinde, end det er for en typisk dansk kvinde. Skilsmissen kan således have mange sociale konsekvenser for kvinderne. AL kom herefter ind på, hvorvidt isolation reelt er et problem og for hvem kvinderne eller det danske samfund? Isolation er et problem for størstedelen af familiesammenførte tyrkiske kvinder. Flere af dem er kommet til landet af egen vilje. De har en længere skolegang fra Tyrkiet, men ender alligevel med at blive isolerede i DK pga. et begrænset netværk bestående af deres svigerfamilie. De har næsten ingen danskkundskaber, samtidig med at de kan se at deres søskende i Tyrkiet er veluddannede og klarer sig selv uden støtte fra familien eller andre. Det kan således gøre det svært at fortælle familien i Tyrkiet, at de ikke har det godt og føler sig isolerede. AL understregede afslutningsvis, at man på trods af kvindernes problemer ikke må glemme også at sætte fokus på de isolerede mænd. Debat En deltager gjorde opmærksom på, at mange kvinder bliver isolerede i de forskellige projekter, de involveres i. Projekterne har ofte fokus på personer fra samme etniske gruppe og er således ikke med til at bygge bro mellem danske og indvandrerkvinder. En anden deltager spurgte, om man nogle gange så, at den svigerdatter der bliver hentet op til landet, og som lever en relativt isoleret tilværelse, med tiden bliver den mor der ønsker, at hendes søn henter en kone herop, så hun får selskab? Hertil svarede AL, at det var et mønster, man ofte så. En deltager understregede, at problemet med manglende sprogkundskaber kun kan blive løst, hvis man sætter ind med skolekompenserende undervisning generelt. Efter debatten blev deltagerne opdelt i grupper for at diskutere, hvad der kan være årsag til isolation, og hvilke anbefalinger man kan give videre. Nogle af de årsager til kvindernes isolation, der blev nævnt, var bl.a.: Det uhensigtsmæssige bosætningsmønster, der er blandt mange indvandre At den undervisning som tilbydes ikke giver nok kompetencer, eller at tilbudene ikke matcher de behov for fleksibilitet, som kvinderne har. Mange af kvinderne bliver isolerede gennem deres børn, da bl.a. barsel hindrer dem i at komme ud på arbejdsmarkedet og i at lære dansk. I mange tilfælde er svigermødrene en væsentlig faktor til, at kvinderne bliver isolerede Arbejdsmarkedets høje overlægger er en væsentlig faktor.

4 Side 4 Nogle af anbefalingerne gik bl.a. på: En mere fleksibel tilgang til den undervisning, kurser og tilbud kvinderne tilbydes, således at det kan tilpasses deres familieliv. At man arbejder med den enkeltes motivation, og arbejder herimod at kvinderne bliver selvhjælpende. At man definerer, hvad man mener med begrebet isolation, og fra hvilket synspunkt man anskuer det At man indfører en tvungen mentorordning for kvinderne og deres familier At man genindfører modersmålsundervisningen At danskerne generelt bør vise et større engagement, deltagelse og ansvar i indvandreproblemstillingen. Eftermiddags workshop Workshoppen blev indledt med to oplæg. Det første oplæg blev holdt af Lene Kofoed,(LK) der arbejder som konsulent i MHTconsult på et arbejdsmarkedsprojekt for indvandrerkvinder i matchgruppe 4-5. Først diskuterede LK spørgsmålet om, definitionen af isolation. F.eks. har mange af hendes kursister et stort internt netværk og er i kursussammenhæng på ingen måde isolerede. Men i forhold til det danske arbejdsmarked og samfund, er der tale om en isolation. Det kursustilbud som LK arbejder med er målrettet kvinder i alderen år. Det primære formål er at få den rette relation til kursisterne og at skabe et rum med refleksionsmuligheder, hvorved kursisterne kan styrkes til at tro, at de kan mere, end de umiddelbart selv tror. Selvom kurserne rykker og har succes hos kvinderne, er det ikke alle kursisterne der får et arbejde bagefter. De kvinder, som ikke får et arbejde bagefter, kan groft opdeles i tre grupper. 1. Kvinder, hvor man ikke kan finde et arbejde, der matcher denne kunnen. 2. Kvinder, hvor der er andre problemer end de arbejdsrelaterede som fylder mest 3. Kvinder, der ikke evner at fuldføre kurset. Udenfor kursuslokalerne, forsøger man at oprette en mentorordning i lokalområdet. Derudover er tanken, at der skal laves en masse arrangementer i lokalområdet, således at der derigennem kan skabes nogle netværk, som eventuelt vil kunne bruges i skole eller andre institutionsrelationer.

5 Side 5 Nogle af de problemer, der fylder mest er, at der ikke er særlig mange job, som kvinderne kan få. Her kunne det være en løsning, hvis man sammen med virksomhederne kunne skære nogle af jobbene til, så de vil kunne klares af kursisterne. Debat En af workshopdeltagerne spurgte om LK oplevede problemer i forhold til, at kvinderne ikke ville tage ejerskab i forhold til deres børn og skolen. Det var ikke hvad LK oplevede, tværtimod oplevede hun et stort ønske fra kvinderne om at være der for deres børn og hjælpe dem. Der kunne dog opstå problem i relation til konkrete forhold, såsom hvor og hvordan man tilmelder sig fritidsordninger, skolehjemsamtaler og hjælp til lektierne. Kvinderne ønsker at hjælpe deres børn, men mangler konkret hjælp og vejledning. Dernæst fortalte LK, at det er en fordel, at kurset arrangeres af en privat organisation og ikke myndighederne. Familierne føler sig derved mere trygge, og er ikke bange for, at der f.eks. vil blive kørt en socialsag eller lignende, hvis forholdene derhjemme ikke er optimale. Workshoppens andet oplæg blev holdt af Lone Hedelund, der er leder af Community Center Gellerup - et center med bibliotek, sundhedsafdeling, jobhjørnet, folkeinformation, IT-guide, lektiehjælp og andre frivillige organisationer. Selvom der er mange forskellige opgaver og tilbud i huset, arbejder alle under de samme værdier. Dette gælder også udenfor huset, da man i Århus har vedtaget, at alle offentlige skal arbejde under et fælles værdikodeks, som er værdsættende og anerkendende. Community Centret er opbygget og udviklet i forhold til de behov, der er i lokalsamfundet, derfor er det også vigtigt at centret opfattes som pålideligt af lokalsamfundet. Nogle af de fokusområder der er i centret for kvinder er uddannelse og sundhed. I sundhedshuset er der ansat en sundhedsplejerske, tandplejer og en jordmoder, deres arbejde har bl.a. bevirket at antallet af indvandrerkvinder, der møder op hos jordmoderen er steget fra en 33 % til 80 %. I jobhjørnet er der ansat en livsstilskonsulent, som kan hjælpe kvinderne, f.eks. hvis de ikke kan arbejde pga. ondt i knæet eller ryggen. Alt i alt er centrets udspringer centrets tilbud af de behov, man fornemmer, der er i lokalsamfundet, og tilbuddene er tilrettelagt således, at de så vidt muligt er så fleksible, så man f.eks. kan tage sine børn med eller få dem passet i centret, når man er til kurser eller lignende. Herefter blev deltagerne delt op i grupper, som primært skulle fokusere på anbefalinger og løsninger ift. problematikken.

6 Side 6 Grupperne havde bl.a. følgende anbefalinger: At man primært skal satse på en lokaltilstedeværelse, hvor man kan tilpasse sig de behov der er i området og er placeret centralt, således at der er en nem adgang. Det opsøgende arbejde skal styrkes, og det er essentielt, at man bevarer og har et stort engagement i det arbejde man laver. Der skal generelt tænkes i helheder, og man skal sørge for at motivere kvinderne. Man skal se den enkelte kvinde som et individ, og man skal have tid til at lytte og opbygge en god relation til den enkelte. Man skal opbygge et bredere netværk af nydanske mentorer fra lokalområdet. Man bør satse på en kontinuitet og gode politiske og arbejdsmæssige rammer ude i kommunerne. Man skal forhindre, at projekter ikke afbrydes midt i et forløb, og at politikerne giver området en lokalpolitiske stabilitet. Man skal i kommuner og andre instanser i højere grad tænke fælles og ud fra et ens kodeks, i stedet for at modarbejde hinanden.