Bilag til Dansk IPPA manual

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Dansk IPPA manual"

Transkript

1 Bilag til Dansk IPPA manual IPPA version 1.1. Individually Prioritised Problems Analysis EATS Clearinghouse. Office: CMT, Department of Health and Society, Linköping University, Linköping, Sweden.

2 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C. Tlf.: Forfatter: EATS Clearinghouse 1. oplag Indhold udarbejdet for Socialstyrelsen Udgivet november 2013 IPPA kan frit anvendes med tydelig kilde angivelse Elektronisk udgave:

3 Indhold Bilag 1. Dansk oversættelse og præ-test af IPPA Bilag 2. IPPAs psykometriske egenskaber Bilag 3. Dansk reliabilitetstest af IPPA Bilag 4. Forhold til andre redskaber 3

4 Bilag 1. Dansk oversættelse og præ-test af IPPA Den danske version af IPPA er blevet oversat i et samarbejde mellem Fredericia Kommune og det tidligere Hjælpemiddelinstituttet (nu Socialstyrelsen) med støtte fra Ergoterapeutforeningen. Efter oversættelsen gennemgik redskabet en såkaldt præ-test, hvor dets praktiske relevans og anvendelighed blev undersøgt ved hjælp af 12 strukturerede afprøvninger af redskabet blandt borgere, der skulle til at bruge et hjælpemiddel. Desuden blev sprogets forståelighed undersøgt (11-13). Præ-testen resulterede i en yderligere skærpelse af sproget og viste desuden, at IPPA var relevant og brugbart i hjælpemiddelformidlingspraksis. Resultatet af oversættelsesprocessen og præ-testen var IPPA 1.0, som efterfølgende blandt andet er blevet anvendt i projekt Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling i Fredericia Kommune. Erfaringerne herfra er opsamlet og har givet anledning til yderligere sproglige forbedringer. En kort gennemgang af oversættelsesprocessen og præ-testen kan ses nedenfor. Oversættelse af IPPA til dansk Oversættelsen blev foretaget med en tilpasset version af Dual panel approach - metoden, der er velegnet til at sikre sprogets relevans i dansk kultur, samtidig med at det sikres, at indholdet svarer til det oprindelige redskab (1-4). Metoden har tidligere har været anvendt med godt resultat i Danmark, blandt andet i forbindelse med oversættelse af redskaberne Nottingham Health Profile (5) og Nordic Housing Enabler (6). Oversættelsen foregik i to trin med deltagelse af to forskellige paneler: Panel 1 Michael Cain, professionel oversætter, har engelsk som modersmål og gode danskkundskaber. Åse Brandt, seniorforsker, Socialstyrelsen, har dansk som modersmål og gode engelskkundskaber. Panel 2 Karen Marie Bundgaard, underviser på ergoterapeutuddannelsen, UC Lillebælt, har dansk som modersmål og gode engelskkundskaber. Jeanette T. Rubæk, sagsbehandlerterapeut i Fredericia Kommunes Hjælpemiddelafsnit, har dansk som modersmål og gode engelskkundskaber. 4

5 Stina Hinke Lundberg, udviklingsterapeut i Fredericia Kommunes Hjælpemiddelafsnit, koordinerede arbejdet, og Åse Brandt havde det forskningsmæssige ansvar og foretog de gennemførte analyser, samt udarbejdede redskabets tekster efter panelernes bearbejdninger. Processen startede med, at Panel 1 oversatte IPPA (manual, tjekliste og skemaer) med udgangspunkt i den engelske version og med støtte i den svenske. Oversættelsen fokuserede på at oversætte mening og indhold frem for en bogstavelig ord-for-ord-oversættelse. Oversættelsen sigtede mod at anvende let forståelige ord og begreber, idet målgruppen (for skemaer og tjekliste) i mange tilfælde vil være ældre mennesker uden lang skolegang. Der var særlig opmærksomhed på ordvalget i tjeklisten. Efter at oversættelsen var foretaget, mødtes Panel 1 og Panel 2 og gennemgik hver del, svarkategori og tjekliste grundigt med hensyn til oversættelsen. Panel 2 kommenterede oversættelserne med hensyn til: overensstemmelse med den originale version, hvorvidt de anvendte udtryk var kulturelt relevante, og hvor let oversættelsen ville være at forstå for målgruppen. Hvis der var overensstemmelse mellem oversættelserne, og disse blev anset for at være passende, blev oversættelsen accepteret. Hvis der ikke var overensstemmelse, eller hvis Panel 2 ikke fandt, at oversættelsen var passende, identificeredes årsager til dette. De to paneler diskuterede alternative formuleringer og fandt frem til den mest hensigtsmæssige oversættelse. Manualen blev gennemgået på den samme måde, men mindre detaljeret. Afprøvning præ-test Efter oversættelsen af IPPA gennemgik redskabet en præ-test, det vil sige afprøvning i praksis for at kvalitetssikre sproget og indholdet. Præ-testen foregik i perioden Stina Hinke Lundberg og Åse Brandt havde samme ansvarsområder som ved oversættelsen. Der blev gennemført i alt 12 præ-test af det første IPPA-interview. Fire interviewere gennemførte hver tre test: Jane Fischer, Stina Hinke Lundberg, Dorthe Pedersen og Jeanette T. Rubæk. De var alle ergoterapeuter i Fredericia Kommune, deres gennemsnitsalder var 40,5 år (36-44 år) og havde arbejdet på hjælpemiddelområdet i 1,5-13 år. En havde ingen erfaringer med at anvende undersøgelsesredskaber, tre havde erfaring med brug af COPM på træningsområdet, og to havde anvendt enten AMPS eller ADL-taxonomien. Inklusion af respondenter Ved inklusion af borgere (respondenter) til præ-testen blev der tilstræbt en spredning i forhold til køn, alder og funktionsnedsættelse. Inklusionskriterierne var borgere i Fredericia Kommune, der: 5

6 ansøgte om et hjælpemiddel for første gang eller en ny type hjælpemiddel, det vil sige ikke en udskiftning til en lignende model var mindst 18 år gamle vurderedes at have tilstrækkelige kognitive og verbale forudsætninger for at kunne deltage i et IPPA-interview, inklusive scoring af spørgsmålene boede i eget hjem (det vil sige inklusive ældrebolig, eksklusive plejecentre). De udvalgte borgere blev først mundtligt spurgt, om de vil deltage i projektet. Hvis de var interesserede, fik de udleveret skriftligt materiale, der beskrev formålet med og betydningen af, at de deltog. Der blev lagt vægt på, at det var frivilligt at deltage, og at borgerens navn og CPR-nummer ikke ville blive noteret, samt at de indhentede data ikke ville indgå i sagsbehandlingen af deres hjælpemiddelansøgning. I tilfælde af, at borgeren ikke ønskede at deltage, noteredes den pågældendes alder og funktionsnedsættelse, og der blev udvalgt en anden borger med lignende profil. Intervieweren var den pågældende borgers sagsbehandler. Metode Præ-testen foregik ved, at respondenterne blev interviewet i eget hjem ved hjælp af den del af testversionen af IPPA, der anvendes ved før interviewet. Under interviewet noterede intervieweren data i det studiespecifikke skema Præ-test af IPPA Interview 1. Skemaet var udviklet ifølge litteratur vedrørende præ-test af oversatte undersøgelsesredskaber (1,2) og valideret af de fire ergoterapeuter, der skulle afprøve IPPA-testversionen. Første skridt i interviewet var notering af baggrundsdata om respondenten, hvorefter selve interviewet gik i gang. Det var et kognitivt interview, et såkaldt tænke højt -interview, hvor respondenten beskrev sine tanker, mens han/hun besvarede hvert spørgsmål. Metoden giver mulighed for at finde ud af respondenternes problemer med at besvare spørgsmålene direkte fra dem selv, og erfaringer viser, at de mest markante problemer som regel identificeres af flere respondenter. Intervieweren noterede løbende de af borgerens kommentarer, der angav vanskeligheder ved at svare på IPPA-interviewet. Desuden noterede hun sine egne overvejelser, når hun stødte på noget, der kunne være problematisk. Efter interviewets afslutning blev respondenten stillet en række forudbestemte spørgsmål om udvalgte aspekter af IPPA. Eksempler på spørgsmål er: Hvordan respondenten bar sig ad med at vælge mellem forskellige svarkategorier og mellem eksemplerne i tjeklisten, hvad han/hun forstod ved udvalgte udtryk, om eksemplerne i tjeklisten alle var relevante, og om der manglede nogle. Desuden blev respondenten i nogle tilfælde bedt om at omformulere spørgsmålene med egne ord for at finde frem til forslag til bedre formuleringer. Efter at intervieweren havde forladt respondenten, udfyldte hun et spørgeskema om IPPA vedrørende klarhed (forståelighed, enkelhed), sprogbrug (godt sprog, ikke teknisk), betydning/ækvivalens (om oversættelsen betød det samme som den oprindelige version af redskabet), kulturel relevans (om indholdet i tjeklisten var 6

7 kulturelt relevant i Danmark, om de anvendte udtryk var de kulturelt relevante). Intervieweren svarede på en skala fra 1-10, hvor 1=slet ikke og 10=perfekt, og gav uddybende kommentarer og forslag. Desuden nedskrev hun andre observationer om mulige forbedringer af IPPA. Efter at data var blevet bearbejdet, blev resultaterne diskuteret på et møde mellem de to paneler og interviewerne, for eksempel hvad der var uklart og svært at forstå, kulturelt irrelevant, samt årsager til problemerne. Endelig blev der fundet frem til løsningsforslag, og IPPA blev herefter revideret (4, 7-9). Konkrete resultater af IPPA-interviewene De 12 interviewede respondenter var borgere, der ansøgte om hjælpemidler for første gang. De var gennemsnitligt 65 år gamle (fra år), fire var mænd og otte kvinder. De havde forskellige funktionsnedsættelser, men var generelt præget af nedsat kraft, og flere havde smerter og/eller nedsat gangfunktion. De havde næsten alle forskellige diagnoser. De 12 respondenter angav i alt 57 aktivitetsproblemer, i gennemsnit 4,8 (1-7 problemer var muligt). Fordelingen af scoringen af aktivitetsproblemer med hensyn til betydning og besvær ses nedenfor. Tabel 1. Betydning af og besvær med udvalgte aktivitetsproblemer (n=57) Scoring Betydning, n Besvær, n Nedenfor er de fundne aktivitetsproblemer kategoriseret ifølge ICFs (den Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand) aktivitet-og deltagelses komponent (tabel 2). 7

8 Tabel 2. Gruppering af aktivitetsproblemer ifølge ICF. ICF-kategori* d350-d369: Samtale og anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker n 1 d410-d429: Ændre og opretholde kropsstilling 11 d430-d449: Bære, flytte og håndtere genstande 4 d450-d469: Gang og bevægelse 13 d470-d489: Færden med transportmidler 2 d510-d599: Omsorg for sig selv 11 d610-d629: Erhvervelse af fornødenheder 1 d630-d649: Husholdning 8 d650-d669: Passe ejendele og hjælpe andre 2 Kan ikke kategoriseres som aktivitet (angst, social sparring, hørelse) 4 *I visse tilfælde var der usikkerhed om kategoriseringen af aktiviteterne. Fx blev at gå på indkøb og hente apoteksmedicin kategoriseret under Gang og bevægelse, fordi det virker, som om det er det, der er hovedproblemet. Men aktiviteten kunne også kategoriseres Erhvervelse af fornødenheder. Resultater af præ-testen af IPPA Det overordnede indtryk af IPPA var, at det er relevant at bruge i forbindelse med hjælpemiddelformidling, da det kommer godt omkring aktiviteter i borgerens hverdag. Såvel sagsbehandlerne (interviewerne) som borgerne (respondenterne) mente, at det var positivt at bruge IPPA. Præ-testen viste dog, at der var behov for sproglige tilpasninger. Disse er efterfølgende blevet foretaget og er dermed indeholdt i den nuværende version af IPPA. Der manglede ingen aktiviteter i tjeklisten og de inkluderede aktiviteter blev anset for at være relevante for dansk kultur. I præ-testen blev der også indhentet en række erfaringer, som kan være nyttige for kommende brugere af redskabet: Det kan være en udfordring at få borgeren til at forstå aktivitetsperspektivet, men efter at have fundet ud af, hvad interviewet gik ud på, var det ikke svært. Brug af tjeklisten kan også hjælpe borgeren til at forstå, hvad der menes med aktivitet. Introduktionen kan virke tung og kan med fordel omformuleres til interviewerens naturlige sprogbrug. (Er nu ændret). 8

9 Det kan være svært for borgeren og nogle gange også for intervieweren at vide, om et aktivitetsproblem måske kan forbedres med træning, behandling, hjælpemiddel eller lignende. (Formuleringen er nu ændret). Det kan være svært for borgerne at blive konfronteret med deres aktivitetsproblemer, især hvis der er mange. Det kan opleves, at der er meget fokus på problemer. Der kan anvendes et andet redskab eller spørgsmål om borgerens ressourcer som supplement. IPPA tager ikke højde for gode og dårlige dage. Det kan være en fordel, når borgeren ser med, når skemaet udfyldes, og læser teksten i skemaet. Det tog i gennemsnit 40 minutter (SD±14) at gennemføre IPPA-interviewet: det korteste 20 minutter og det længste 70 minutter. Litteratur 1. Hagell P, Hedin P-J, Meads DM, Nyberg L, McKenna SP. Effects of Method of Translation of Patient-Reported Health Outcome Questionnaires: A Randomized Study of the Translation of the Rheumatoid Arthritis Quality of Life (RAQoL) Instrument for Sweden. Value in health. 2010;13: Swaine-Verdier A, Doward L, Hagell P, Thorsen H, McKenna SP. Adapting Quality of Life Instruments. Value in Health 2004;7SI:S27-S Hunt SM, Alonso J, Bucquet D, Niero M, Wiklund I, McKenna S. Health Policy 1991;19: Sidani S, Guruge S, Miranda J, Ford-Gilboe M, Varcoe C. Cultural adaptation and translation of measures: An integrated method. Research in Nursing & Health. 2010;33: Thorsen H, McKenna SP, Gottschalck L. The Danish version of the Nottingham Health Profile: its adaptation and reliability. Scandinavian Journal of Primary Health Care. 1993;11(2): Helle T, Nygren C, Slaug B, Brandt Å, Pikkararinen A, Hansen A, Pétersdóttir E, Iwarsson S. The Nordic Housing Enabler: Inter-rater reliability in cross-nordic occupational therapy practice. Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2010; 17(4): Pan Y, de la Puente M. Census Bureau Guideline for the Translation of Data Collection Instruments and Supporting Materials. Wasington D.C.: Statistical Research Division, U.S. Bureau of the Census; Fayers PM, Machin D. Quality of life: assessment, analysis, and interpretation. Chichester, England, John Wiley & Sons Ltd; Eremenco SL, Cella D, Arnold BJ. A comprehensive method for the translation and cross-cultural validation of health status questionnaires. Evaluation & The Health Professions. 2005;28(2):

10 Bilag 2. IPPAs psykometriske egenskaber Før man går i gang med at anvende et redskab, er det vigtigt at kende dets psykometriske egenskaber 1, herunder hvor reliabelt (pålideligt) og validt (gyldigt) det er (1,2). Når der som IPPA er tale om et redskab, der skal kunne undersøge effekten af en indsats, er det desuden vigtigt at kende redskabets responsivitet, det vil sige dets evne til at opfange ændringer (1). Det er vigtigt at bemærke, at de psykometriske egenskaber knytter sig til den gruppe af borgere, der har deltaget i testningen af dem. Redskaber, der har gode psykometriske egenskaber i forhold til børn, har det ikke nødvendigvis i forhold til ældre, ligesom de psykometriske egenskaber kan være forskellige for borgere i forskellige lande, med forskellige diagnoser og så videre. Læs mere om dette i lærebøger, for eksempel (2,3). IPPAs psykometriske egenskaber er undersøgt i forhold til hjælpemiddelindsatser, men projekt Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling, hvor IPPA blev anvendt, og som også indeholdt fysisk træning, har vist, at det er anvendeligt i forbindelse med evaluering af bredere rehabiliteringsindsatser. IPPAs psykometriske egenskaber er dog ikke undersøgt i den sammenhæng. De foreløbige resultater af undersøgelser af IPPAs psykometriske egenskaber kan anses for at være tilfredsstillende. Men der er behov for fortsat testning, blandt andet med hensyn til andre målgrupper og andre typer af hjælpemidler. Desuden er der behov for at undersøge redskabets 2 diskriminationsevne, prognostiske værdi og korrelation med andre undersøgelsesredskaber. Reliabilitet Der er gennemført en dansk test-retest reliabilitetstest af IPPA (4,5). En kort gennemgang af reliabilitetstesten kan ses i bilag 3. Der deltog 26 borgere med en gennemsnitsalder på 68,4 år (20-96 år), hvoraf 21 (80,8 %) var kvinder. Syv (26,9 %) ansøgte om en rollator, syv (26,9 %) om en arbejdsstol, og de øvrige ansøgninger omhandlede forskellige hjælpemidler som for eksempel strømpepåtager, toiletforhøjer, el-scooter og karkludvrider. Resultatet var en gennemsnitlig observeret overensstemmelse på 90,3 % og en vægtet kappaværdi 3 på 0,676 (0,390-1,018). Den observerede overensstemmelse er 1 Psykometriske egenskaber er det faglige begreb for måle egenskaber 2 Læs om disse faglige begreber i metodelitteratur, fx (2) 3 Vægtet kappa er et mål for overensstemmelse mellem to ordinal-datasæt, som tager højde for tilfældig overensstemmelse. Idet kappa kan være følsom for, hvordan data er fordelt, undersøger man som regel også den observerede overensstemmelse, der ikke tager højde for tilfældig overensstemmelse. 10

11 fin, men den vægtede kappaværdi i underkanten, dog acceptabel, da en værdi på 0,6 anses for at være god (0,8-1,0 anses for at være særdeles god) (6). Redskabets interne konsistens er ikke undersøgt, da dette kun er muligt, når et redskab har forudbestemte items (dvs. de punkter/spørgsmål redskabet indeholder) i modsætning til IPPA, hvor den enkelte borger så at sige skaber sine egne items. Validitet Traditionelt undersøges et redskabs validitet først med hensyn til face-validitet og indholdsvaliditet. Men idet de enkelte items som nævnt skabes af den enkelte borger, giver det ikke mening at undersøge face- og indholdsvaliditet. I det europæiske projekt, EATS-projektet, som udviklede IPPA, undersøgte man i stedet IPPAs konstruktionsvaliditet 4 i en population fra de fire lande (N=188) bestående af førstegangs hjælpemiddelbrugere med en gennemsnitsalder på 59 år, og hvoraf 62 % var kvinder. Undersøgelsen blev gennemført ved at sammenligne IPPA-resultater med resultaterne fra to andre relaterede, men forskellige redskaber: EuroQol (både EuroQol 5-D og EuroQol VAS), som er et generisk redskab til undersøgelse af helbredsrelateret livskvalitet, og SIP68, der undersøger daglig funktion. Det var forventet, at IPPA-totalscoringen ville korrelere positivt, men ikke særlig stærkt med resultaterne af EuroQol og SIP68, hvilket også viste sig at være tilfældet (r=0,30-0,40 og p<0,001). Resultatet blev tolket som evidens for god konstruktionsvaliditet (7). Responsivitet Idet formålet med IPPA er at undersøge effekt, det vil sige forandring over tid, efter der er foretaget en indsats, har redskabets responsivitet stor betydning. Samtidig med EATS-undersøgelsen af konstruktionsvaliditet blev de tre redskabers responsivitet undersøgt ved at sammenligne effect size (gennemsnitsændring divideret med standard deviationen af den gennemsnitlige baselinescoring). En effect size på 0,2-0,5 anses generelt for at være lille, over 0,5-0,8 moderat, og 0,8 og derover for at være stor (8). Undersøgelsen viste følgende resultater med hensyn til effect size: IPPA=1,40; EuroQol-5D=0,15; EuroQol VAS=0,24; og SIP68=0,13 (7). I et andet studie om mobilitetshjælpemidler var effect sizes henholdsvis: 1,98; 0,31; 0,61; og 0,33 (9). IPPA resulterede således, i begge studier, i en større effect size end de andre redskaber. Dette understøtter antagelserne om, at IPPA er særlig egnet til at undersøge effekter med hensyn til ændringer i aktivitetsproblemer som følge af hjælpemiddelindsatser. Senere studier har ligeledes vist, at IPPA kan opfange ændringer som følge af hjælpemiddelindsatser, for eksempel i forhold til mobilitet, kommunikation og egenomsorg (7, 10-14). 4 Er måske nærmere en undersøgelse af kriterievaliditet (ÅB) 11

12 Litteratur 1. Streiner DL, Norman GR. Health measurement scales - A practical guide to their development and use. Oxford: Oxford University Press; Beyer N, Magnusson P, Thorborg K. Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering, København: Munksgaard; Wæhrens E. Ergoterapeutiske redskaber - undersøgelse og evaluering. København: Munksgaard, Danmark; Bak AV, Bendtsen AGH, Kruse S. IPPA - Individually Prioritised Problems Analysis. En undersøgelse af test retest reliabiliteten af den danske version IPPA i kommune regi. Odense: UC Lillebælt; Rasmussen EL, Kjærgaard CL, Jakobsen K, Laustsen TA, Fragtrup D. Test-retest af den danske version af IPPA. Et kvantitativt forskningsstudie inden for hjælpemiddelområdet. Aalborg: UCN; Landis JR, Koch GG. The measurement of observer agreement for categorical data. Biometrics. 1998;33(1): Wessels R. Ask the User. User perspective in the assessment of assistive technology. Maastricht, The Netherlands: Universitaire pers Maastricht; Fayers PM, Machin D. Quality of life: assessment, analysis, and interpretation. Chichester, England, John Wiley & Sons Ltd; Wessels R, Persson J, Lorentsen Ø, Andrich R, Ferrario M, Oortwijn W, et al. IPPA: Individually Prioritised Problem Assessment. Technology and Disability. 2002;14: Petterson I, Törnquist K, Ahlström G. The effect of an outdoor powered wheelchair on activity and participation in users with stroke. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. 2006;1(4): Petterson I, Hermansson L, Hagberg L, Larsholt G, Fredriksson C. Värdet av en eldriven rullstol - fokus på äldre användare och anhöriga. Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet Wessels RD, de Witte L, Andrich R, Ferrario M, Persson J, Oberg B, et al. IPPA, a user-centred approach to assess effectiveness of Assistive Technology provision. Technology and Disability. 2000;13: Jedeloo S, de Witte L, Schrijvers AJP. A user-centred approach to assess the effectiveness of outdoor mobility devices and services. International Journal of Rehabilitation Research. 2002;25: Lorentsen Ø, Langslet O, Smebye H, Berge A. Effektmål innen rehabilitering og rehabiliteringsteknologi. En brukerundersøkelse på området hørsel. Oslo: Sintef;

13 Bilag 3. Dansk reliabilitetstest af IPPA To bachelorprojekter fra ergoterapeutuddannelsen i henholdsvis Aalborg, UCN, (Eva Lind Rasmussen, Carina Lund Kjærgaard, Kjetil Jakobsen, Trine Aarup Laustsen og Daniel Fragtrup) (1) og Odense, UC Lillebælt, (Anne Vibeke Bak, Anne Grundlach Bendtsen og Signe Kruse) (2) foretog en test-retest reliabilitetstest af IPPA. De indsamlede fælles data, som blev analyseret af Stina Bjørnskov Hansen, det daværende Hjælpemiddelinstitut (nu Socialstyrelsen), hvorefter de to grupper hver bearbejdede resultaterne. Materiale og metode I alt deltog 26 respondenter, der havde ansøgt om et hjælpemiddel. Disse var udvalgt i to trin: 1. Gruppen fra Aalborg udvalgte 39 tilfældige kommuner, hvoraf syv bidrog med respondenter. Gruppen fra Odense valgte en stor kommune. 2. Ud fra definerede inklusionskriterier (over 18 år, ansøgt om hjælpemiddel ifølge servicelovens 112 eller 113, bo i egen bolig, i stand til at medvirke til et interview) blev 36 mulige respondenter spurgt, om de ville deltage. Af disse indvilligede 30, og 26 deltog i test-retesten. Af de 26 respondenter var 21 (80,8 %) kvinder, gennemsnitsalderen var 68,4 år (20-96 år, SD 18,05) og 17 (65,4 %) boede alene. Der var syv (26,9 %), der ansøgte om en rollator, og syv (26,9 %) ansøgte om en arbejdsstol. Øvrige ansøgninger omhandlede forskellige hjælpemidler som for eksempel strømpepåtager, toiletforhøjer, elscooter og karkludvrider. Respondenterne blev telefoninterviewet fire gange: T1 (Baseline test): Indsamling af demografiske data. IPPA-interview T2 (Baseline retest): 4-8 dage efter T1. IPPA-interview T3 (Opfølgning test): dage efter, at respondenterne havde fået udleveret deres hjælpemiddel. IPPA-interview T4 (Opfølgning retest): 5,5 dage (SD 3,99) efter T3. IPPA-interview Ved T2 og T3 var valg af aktivitetsproblemer åbne, hvorimod der ved T4 blev taget udgangspunkt i de aktivitetsproblemer, der blev valgt ved T3. Idet der ved T2 ikke blev taget udgangspunkt i de aktivitetsproblemer, der var blevet valgt ved T1, blev rækkefølgen af aktivitetsproblemerne ikke den samme, ligesom de samme aktivitetsproblemer ikke altid blev valgt. Det var derfor ikke muligt at foretage testretestanalyser mellem T1 og T2, hvorfor kun data fra T3 og T4 indgik i analysen. Demografiske data blev analyseret deskriptivt. Test-retestdata blev analyseret med observeret overensstemmelse (% overensstemmelse) og med vægtet kappa (κ W ). Til 13

14 vurdering af overensstemmelsen mellem test og retest, blev Landis & Koch s kriterier i forhold til kappa anvendt: <0: poor / 0-0,20: slight / 0,21-0,40: fair / 0,41-0,60: moderate / 0,61-0,80: substantial / 0,81-1,00: almost perfect (3). Der findes ikke lignende kriterier for observeret overensstemmelse, men i den empiriske litteratur anses mindst 0,75 eller 0,80 for at indikere god overensstemmelse. Stata 11.1 blev anvendt til analyserne. Resultater Analysen viste, at den observerede overensstemmelse i alle tilfælde var over 75 % og i seks af syv tilfælde over 0,75 %. Den vægtede kappa var substantial eller almost perfect i tre af syv tilfælde, moderate i tre og fair i en. Se tabel 1. Tabel 1. IPPA-Opfølgning test-retest (T3 og T4). Besvær med prioriterede aktiviteter. N=26. Aktivitetsproblem* n Observeret overensstemmelse Vægtet kappa (konfidensinterval) Styrke ifølge Landis & Koch Nr ,4 % 0,705 (0,44-0,97) Substantial Nr ,3 % 0,695 (0,42-0,97) Substantial Nr ,7 % 0,561 (0,26-0,86) Moderate Nr ,3 % 0,930 (0,61-1,25) Almost perfect Nr ,7 % 0,588 (-0,09-1,26) Moderate Nr ,6 % 0,400 (-0,5-0,95) Fair Nr ,5 % 0,600 (0,01-1,19) Moderate *Aktivitetsproblemerne varierede fra respondent til respondent Diskussion og konklusion Den observerede overensstemmelse var god, mens vægtet kappa var for lav for nogle items. Det skal dog bemærkes, at kappaværdierne overordnet set var bedst i de tilfælde, hvor flest har svaret på spørgsmålet om aktivitetens sværhedsgrad. Dette kan skyldes, at stikprøven har været for lille, især set i lyset af, at der i sagens natur bliver færre og færre problemer, jo længere hen i rækken af aktivitetsproblemer, man kommer, for eksempel var der kun 4-7 respondenter, der havde 5-7 aktivitetsproblemer og derfor svarede på spørgsmålet om besvær. 14

15 Alt i alt kan det konkluderes, at IPPA-besværskalaen ser ud til at være reliabel i forhold til voksne hjælpemiddelbrugere, men at der er behov for større reliabilitetsstudier, hvor også betydningsskalaen undersøges. Litteratur 1. Rasmussen EL, Kjærgaard CL, Jakobsen K, Laustsen TA, Fragtrup D. Test-retest af den danske version af IPPA. Et kvantitativt forskningsstudie inden for hjælpemiddelområdet. Aalborg: UCN; Bak AV, Bendtsen AGH, Kruse S. IPPA - Individually Prioritised Problems Analysis. En undersøgelse af test retest reliabiliteten af den danske version IPPA i kommune regi. Odense: UC Lillebælt; Landis JR, Koch GG. The measurement of observer agreement for categorical data. Biometrics. 1998;33(1):

16 Bilag 4. Forhold til andre redskaber Europæiske studier har vist, at IPPA adskiller sig fra redskaberne EuroQol og SIP68, og at IPPA er mere følsom over for ændringer som følge af hjælpemiddelindsatser (responsiv) end de andre redskaber (læs mere om det i Bilag 2). Men det redskab, der umiddelbart ligner IPPA mest, er Canadian Occupational Peformance Measure (COPM), der blev udviklet i omtrent samme tidsrum som IPPA (26). Begge redskaber er selvrapporterede og borgercentrerede, de fokuserer på aktiviteter, som borgeren identificerer som vigtige, og begge anvender ordinalskalaer. Men der er også en række forskelle, hvoraf de mest fremtrædende er: IPPA kan anvendes af alle faggrupper og kræver ingen særlig teoretisk viden. COPM er et ergoterapeutisk redskab, der kræver dyb indsigt i den bagvedliggende ergoterapeutiske teori. IPPA er særligt rettet mod hjælpemiddelområdet, hvorimod COPM er rettet mod generelle ergoterapeutiske indsatser. Erfaringer har vist, at det er vanskeligt at anvende COPM på hjælpemiddelområdet, idet redskabets spørgsmål er formulerede, så de fortrinsvis lægger op til evaluering af træningsindsatser. IPPA har ét effektmål, nemlig ændringer i besvær med aktiviteter, hvorimod COPM har to: ændringer i udførelse af aktiviteten (hvor godt borgeren udfører aktiviteten) og tilfredshed med udførelse af aktiviteten. Erfaringer fra TRH-projektet viser, at det er hurtigere at administrere IPPA end COPM, fordi man på grund af aktivitetstjeklisten hurtigere kan spore borgeren ind på aktivitetstankegangen, og fordi borgerne generelt har lettere ved at forstå IPPA-skalaerne end 1-10 skalaerne i COPM. 16

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Manual IPPA version 1.1. Individually Prioritised Problems Analysis EATS Clearinghouse. Office: CMT, Department

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5

Læs mere

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter Praktiske oplysninger: EFTERUDDANNELSE- SUNDHED FOR VIDEREKOMNE Pris: En temadag koster 1200 kr. Et diplommodul inklusiv de 3 temadage koster: 5.500 Temadag 5/10-11 : Hold 1128 Temadag 18/11-11 : Hold

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø VestKronik AmbuFlex Marts/ april 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Metode...3 2. Resultater...4 2.1 Kommentarer til de enkelte

Læs mere

Spørgeskemaer i klinisk forskning

Spørgeskemaer i klinisk forskning Spørgeskemaer i klinisk forskning Fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af fremmedsprogede spørgeskemaer Hanne Thorsen, seniorforsker, fysioterapeut, læge, ph.d., Institut for Folke sundhedsvidenskab,

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom Pilottest af spørgeskema til patienter med muskelsygdom AmbuFlex VestKronik Maj 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med en klinisk ekspertgruppe ved Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kvalitet og dokumentation i håndterapi

Kvalitet og dokumentation i håndterapi Kvalitet og dokumentation i håndterapi Alice Ørts Hansen OT, Cand. Scient. San, Ph.D student Orthopaedic Research Unit Depatment of Rehabilitation Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Rapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er:

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Odense Kommune Sundhed Aktivitet og Træning Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Klinisk Undervisning i Aktivitet og Træning. Har du lyst til at afprøve et ergoterapeutisk arbejdsområde, som både er alsidigt, afvekslende

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente Udviklingsprocessen samt resultater DemensDagene 2015 Teresa Malmskov BA OT, Karen-M. Lund BA OT & Mette Andresen OT & PhD. Disposition Kort præsentation af

Læs mere

Marts 2009 NOMO 1.0. Manual. Åse Brandt, Charlotte Löfqvist, Inga Jónsdottir, Anna-Liisa Salminen, Terje Sund & Susanne Iwarsson

Marts 2009 NOMO 1.0. Manual. Åse Brandt, Charlotte Löfqvist, Inga Jónsdottir, Anna-Liisa Salminen, Terje Sund & Susanne Iwarsson Marts 2009 NOMO 1.0 Manual Åse Brandt, Charlotte Löfqvist, Inga Jónsdottir, Anna-Liisa Salminen, Terje Sund & Susanne Iwarsson The Nordic mobility-related participation outcome evaluation of assistive

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Formidling af hjælpemidler til voksne borgere

Formidling af hjælpemidler til voksne borgere Formidling af hjælpemidler til voksne borgere Sociale indsatser, der virker Aktuel forskningsbaseret viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Elsebeth S. Udengaard. Tlf. 6551 3512 E-mail: elsn@odense.dk

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Elsebeth S. Udengaard. Tlf. 6551 3512 E-mail: elsn@odense.dk Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Klinisk Undervisning i Virksom Træning og Virksom Dialog Har du lyst til at afprøve et ergoterapeutisk arbejdsområde, som både

Læs mere

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Sagsnr.: T210070 Side 1 af 14 16. november 2015 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF ICF som referenceramme AU-centrets erfaringer med brug af ICF Formål med ophold på AU- centret Revalidering Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32. Målgruppe: Yngre med erhvervet hjerneskade. Ydelse:

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner 26. oktober 2009 Kære tidligere E04B og samarbejdspartner Så er vi kommet til anden opfølgnings evaluering. Vi er spændte på at følge dig/jer for at se, hvad du/i oplever i dag, af mangler, hvad du/i har

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Åben Hjælpemiddelservice

Åben Hjælpemiddelservice Åben Hjælpemiddelservice Evaluering Projektgruppe Krista Thøgersen, visitator Myndighed & Faglig Udvikling Bettina Møller Kristensen, visitator Myndighed & Faglig Udvikling Camilla Grejsen, administrativ

Læs mere

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er:

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Odense Kommune Sundhed Aktivitet og Træning Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Klinisk Undervisning i Aktivitet og Træning. Har du lyst til at afprøve et ergoterapeutisk arbejdsområde, som både er alsidigt, afvekslende

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Elsebeth S. Udengaard. Tlf. 6551 3512 E-mail: elsn@odense.dk

Kliniske undervisere Koordinator for den kliniske undervisning er: Elsebeth S. Udengaard. Tlf. 6551 3512 E-mail: elsn@odense.dk Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Klinisk Undervisning i Virksom Træning og Virksom Dialog Har du lyst til at afprøve et ergoterapeutisk arbejdsområde, som både

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Model for praktisk færdighedsudøvelse Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis.

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. og ergoterapeutisk praksis Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Undervisningsplan for 1. modul: og ergoterapeutisk praksis. Side 1 af 17 Undervisningsområde: Hovedfag.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Kortlagt vha. ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Hanne Melchiorsen, Helle Østergaard Formål 1. At kortlægge funktionsevnen hos børn med Cerebral parese, ved

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Apopleksi og Afasi Livskvalitets Skala. 39 emner AALS- 39. Testmanual. Anja Gadegaard Andersen

Apopleksi og Afasi Livskvalitets Skala. 39 emner AALS- 39. Testmanual. Anja Gadegaard Andersen Apopleksi og Afasi Livskvalitets Skala 39 emner AALS- 39 Testmanual Anja Gadegaard Andersen 1 Indhold Introduktion side 3 Beskrivelse af AALS- 39 side 4 Administration side 6 Scoring side 9 Referencer

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere