INDHOLD. INDLEDNING Væksthuset i stikord Tema: Arbejde - hvad er meningen?

Transkript

1

2 INDHOLD INDLEDNING Væksthuset i stikord Tema: Arbejde - hvad er meningen? ÅRSRAPPORT Hvad er et godt resultat? Matchgruppe 4 og 5 - Hvem er det? Resultater Praktikker Samarbejde med etniske kvinder Korte afklarende forløb Mentor Arbejdsprøvning Sygedagpenge Projekter og ny viden Besøg og videndeling Tema: Arbejde - hvad er meningen? Væksthusets medarbejdere Væksthusets bestyrelse

3

4 VÆKSTHUSET > HVAD ER ET ARBEJDE? Indledning Arbejde? Noget fanden har skabt eller meningen med livet? Begrundelserne er mange, når vi i denne årsrapport spørger: Hvad er egentlig meningen med at have et arbejde? Èn ting er sikkert. Det moderne arbejdsliv er blevet mere fleksibelt. Det at have et arbejde handler om meget mere end at få brød på bordet. Fleksjob, vikarjob, sæsonarbejde, løntilskudsjob, arbejde 1 time om ugen eller 70 timer om ugen. Vi oplever i dag uendelige variationer over det at have et arbejde. Og lige så mange forskellige ønsker og holdninger til hvad det gode arbejdsliv kan, eller skal, indeholde. Væksthusets årsrapport for 2007 sætter fokus på forskellige opfattelser af arbejde og arbejdsliv. Vi håber at kunne vise, at mulighederne for at finde det rigtige job er mange. Vi har gjort det til vores speciale at finde ud af, hvordan ledige borgere kan få det rigtige job. Uanset hvor fleksibelt det skal være, og uanset hvilke ønsker, behov og muligheder den enkelte ledige har. I årsrapporten beskriver vi hvordan Væksthuset arbejder med at bringe ledige på vej mod arbejdsmarkedet eller i job. Vi præsenterer vores resultater, vores nye tiltag og vores øvrige arbejde indenfor formidling og udvikling af beskæftigelsesindsatsen. God fornøjelse. Uanset om du er på arbejde, eller har fri. Væksthuset årsrapport 2007 Side 2

5 At være arbejdsløs er det sværeste job jeg nogensinde har haft Væksthuset årsrapport 2007 Side 3

6 VÆKSTHUSET > HVAD ER DET DER VIRKER Væksthuset i stikord Vi samarbejder med ledige fra de første små skridt mod arbejdsmarkedet til det sidste spring ud i et job Hvad er det, der virker? Væksthusets samarbejde med ledige borgere bygger på solide grundsten, som vi har stået på, siden vi begyndte i Efter devisen: Hvis det ikke virker, så gør noget andet forsøger vi hele tiden at udvikle og justere på vores samarbejde med borgeren. Uanset hvilke historier og problemstillinger borgeren har med i rygsækken, skal borgeren have muligheden for at afprøve eller bruge sine evner på arbejdsmarkedet. Væksthusets grundsten beskrives her: Arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet Omdrejningspunktet for vores samarbejde er altid det ultimative mål: Et job. Men inden man kommer så langt, er der måske en række mellemstationer, der skal passeres eller en række barrierer, der skal overkommes. Vi samarbejder med ledige fra de første små skridt mod arbejdsmarkedet til det sidste spring ud i et job. Derfor er afklaring, motivation, træning, relationsdannelse og kompetenceudvikling lige vigtige elementer i borgerens erhvervsrettede forløb i Væksthuset. Individuelt samarbejde med borgeren I Væksthuset bliver alle forløb skræddersyet til den enkeltes ressourcer og jobmuligheder og altid i et tæt samspil mellem virksomheder og myndigheden. Borgeren står i centrum, og Væksthusets virksomhedskonsulenter koordinerer indsatsen mellem de forskellige aktører, der kan være involveret i borgerens forløb. Samarbejde med virksomheder Træning, opkvalificering og rekruttering. Virksomhederne er de ubestridte eksperter, når det drejer sig om at sætte fingeren på, hvilke kompetencer der skal bruges i et bestemt job. Vi skal bruge virksomhederne til at synliggøre og pege på borgerens ressourcer og træningsbehov. Derfor samarbejder vi med omkring 700 private og offentlige virksomheder, der stiller deres arbejdsplads til rådighed for praktikker, arbejdsprøvning eller rekruttering. Gennem praktikker etablerer borgeren dét netværk, der på kortere eller længere sigt skal være med til at bringe borgeren i job. Og virksomhederne får mulighed for at rekruttere nye medarbejdere. Væksthuset årsrapport 2007 Side 4

7 Spotlys på ressourcer og muligheder i fremtiden I Væksthuset interesserer vi os ikke i første omgang for, hvorfor man er arbejdsløs eller hvilke diagnoser man har, eller har haft. Borgerens personlige og faglige udfordringer bliver først interessante i det øjeblik, de står i vejen for et konkret job- eller udviklingsønske. Vi trækker på et stort arsenal af metoder, redskaber og tilgange som vi løbende pudser af og udvider. Samlet set har vi et fagligt fundament, som kan sikre et udviklende samarbejde med de borgere, der synes længst væk fra arbejdsmarkedet. Parallelle forløb Man behøver ikke at være hverken rask, ædru, medicinfri, have pletfri straffeattest eller tale flydende dansk for at samarbejde med Væksthuset. Viser det sig, at borgerens misbrug, psykiske problemer eller andre problematikker ikke umiddelbart kan forenes med et job, tilbyder vi samarbejde med borgeren om et parallelt forløb. Det erhvervsrettede samarbejde kan foregå samtidig med behandling, sprogtræning, kursusaktivitet eller andet. Vi samarbejder med uddannelsescentre, behandlingsinstitutioner, psykiatriske distriktscentre, frivillige organisationer, køreskoler, sprogskoler og en række andre ressourcepersoner. Dokumentation Væksthusets medarbejdere arbejder konstant med at gøre dokumentationen af borgerens forløb så præcis og nuanceret som muligt. Nøgleordene er: beskrivelse, løsninger og muligheder. Vi kvalitetssikrer løbende de skriftlige rapporter om borgernes forløb, vi skriver til Jobcentermedarbejdere. Ligesom vi også evaluerer vores arbejdsmetoder og samarbejdsformer. Viden og udvikling Som en del af den erhvervsdrivende fonds formål arbejder Væksthuset løbende med at udvikle og forske i nye tiltag indenfor den specialiserede beskæftigelsesindsats i Danmark. Vi medfinansierer udviklende samarbejder med Jobcentre, Arbejdsmarkedsstyrelsen, virksomheder og andre interessenter. Oplæg, undervisning og formidling er en del af vores virke. Væksthuset årsrapport 2007 Side 5

8 VÆKSTHUSET > TEMA Hvad er meningen? Tema: Arbejde - hvad er meningen? Vi behøver egentlig ikke at arbejde. Vores overlevelse afhænger ikke længere af det. Og selv om det er blevet samfundsnormen, at vi bør arbejde, så skal vi ikke. Når vi alligevel gør det, handler det på en måde stadig om overlevelse. I dag kalder vi det bare for selvudvikling. Vi kan ikke længere læne os op af familien eller vores sociale klasse, når vi skal finde en identitet. Det er alt sammen i opløsning, og det sidste faste ståsted er arbejdet. Det handler altså ikke om penge. Ikke engang om gode arbejdskolleger og et hyggeligt arbejdsmiljø. Så hvis kassedamen brokker sig over sin løn eller sin sure chef, vil hun ikke møde lige så meget forståelse som tidligere. For så har hun ikke fattet, hvad det hele drejer sig om, siger professor Bøje Larsen fra Copenhagen Business School, der blandt andet forsker i arbejds-motivation. - Vi har i dag meget ens forklaringer på, hvorfor vi arbejder. Vi gør det for at udvikle os, siger vi. Selv kassedamen, der måske selv synes, at hun har et kedeligt 8-4 job, snobber opad og kræver selvudvikling, og hun bliver sat på plads af vores fælles disciplinering, hvis hun lægger for meget identitet i noget så ordinært som lønnen. Men under det hele ligger samtidig en frygt, mener Bøje Larsen. Kapitalismen har sejret i en grad, så vi alle har fået installeret i os, at arbejde er sundt. Det er noget, vi har brug for. - Rigtig mange tør ikke lade være med at arbejde, fordi de frygter, at de ikke selv kan udfylde dagen. Vi siger det ikke højt, men vi har alle behov for at få sat struktur på dagen, forklarer han. Vi siger det ikke højt, men vi har alle behov for at få sat struktur på dagen Væksthuset årsrapport 2007 Side 6

9 Det handler om hverdagens mening, siger en række arbejdsforskere Sådan har det ikke altid været. Arbejdsmoralen er historisk betinget, og det ligger ikke i den menneskelige natur, at vi vil arbejde, mener Birger Steen Nielsen, der forsker i arbejdsmiljø på Roskilde Universitetscenter. Vi har selv skabt behovet for mening i det, vi gør. Og er den der ikke umiddelbart, så sørger vi for, at den opstår. Det viste en undersøgelse af forholdet til arbejdet blandt kvinder i fiskeindustrien, som Birger Steen Nielsen foretog i 80 erne og 90 erne. Mange skammede sig over deres job, men der var alligevel en selvbevidsthed omkring at arbejde "i fisken", som fiskefabrikken i Esbjerg blev kaldt. - De fleste vil stadig gerne yde et godt stykke arbejde, de kan være stolte over, ligegyldigt hvad de arbejder med. I dag er der langt mindre industriarbejde, men til gengæld er der mere stillesiddende skærmarbejde, der ikke nødvendigvis giver mere mening. Meningen er derfor ofte, at man gør det så godt, man kan, og det er langt vigtigere end lønnen. Det, som så mange bliver stressede over i dag, er netop, at muligheden for at gøre et godt stykke arbejde undergraves af tidspres og evindelige omorganiseringer, siger han. Behovet for mening er i høj grad kommet med skiftet i arbejdets karakter. De fleste job kræver ikke længere fysisk vedholdenhed, men snarere kreativitet og gode samarbejdsevner. Det gælder ikke kun blandt kronragede, yngre chefer på reklamebureauer, men på enhver fabrik, i ethvert supermarked: Overalt er der fokus på holdånd, hvem der bliver månedens medarbejder og muligheden for at tilrettelægge sin egen hverdag. I alle slags fag tager vi stadig mere os selv med på arbejdet og arbejdet med hjem. Væksthuset årsrapport 2007 Side 7

10 Og de gode chefer siger: Gå nu hjem. Det har gjort arbejdet stadig vigtigere for os, for det er ikke kun penge, der er på spil. Men det har også yderligere isoleret dem, der står uden et arbejde, og øget frygten for at blive arbjdsløs. Og den udvikling har endnu ikke toppet, mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria. - Det er ikke risikoen for økonomiske problemer, der driver, men frygten for social isolation. Arbejdet er blevet så stor en del af os, at en del virksomheder allerede er begyndt at sætte grænser for, hvor meget vi må knokle. I USA har man oprettet foreningen for Anonyme Arbejdsafhængige. Der er vi ikke endnu, men vi er ved at nå smertegrænsen, og det er os selv og samfundsnormen om at være i konstant udvikling, der bliver ved med at skubbe os fremad, siger hun. På et tidspunkt vil der komme en modreaktion, mener Bøje Larsen. Vi er allerede begyndt at ane starten af den. - Vores fortællinger om det at arbejde er i færd med at ændre sig. De stærke er ved at blive dem, der tør slukke mobiltelefonen og holde fri og dem, der indretter sig efter børnehavens åbningstider. Og de gode chefer siger: Gå nu hjem. Væksthuset årsrapport 2007 Side 8

11 Hej hej... jeg smutter nu. Jeg skal lige nå grønthandleren Væksthuset årsrapport 2007 Side 9

12 ÅRSRAPPORT 2007 Væksthuset årsrapport 2007 Side 10

13 SKAL jeg læse det? Væksthuset årsrapport 2007 Side 11

14 VÆKSTHUSET > HVAD ER ET GODT RESULTAT Mellemstationer Er det et dårligt resultat? Et job er et job er et job eller er det? Det handler alt sammen om at komme tættere på arbejdsmarkedet eller i job. Men vi ved også, at vejen til arbejdsmarkedet kan være lang for nogle. Distancen mellem udgangspunktet og målet kan være lang og uoverskuelig for borgere i matchgruppe 4 og 5. Væksthusets opgave er både at hjælpe til med de allerførste skridt og at sørge for, at det sidste spring ud i et job kan lade sig gøre. Vi arbejder derfor med flere succeskriterier. Vores resultater opgøres, så mellemstationerne på vej mod arbejdsmarkedet er synlige. Den primære ambition er ansættelse på ordinære vilkår. Men et godt og succesfuldt forløb kan også ende med en god plan for borgerens videre vej mod arbejdsmarkedet. Eller en afklarende beskrivelse af borgerens jobmuligheder, skåne behov eller barrierer. Vi forsøger at blive mere præcise i vores måde at tælle successer. Men hver gang vi skal opgøre resultaterne for det forgangne år, er der altid individuelle historier, som ikke passer helt ind i vores resultatmuligheder. En borger har måske haft flere jobs i løbet af sit forløb i Væksthuset, men afslutter sit forløb for at gå i behandling. Er det et dårligt resultat? Eller er det et positivt resultat, at borgeren nu måske for første gang kommer i behandling for sit misbrug? Er behandling det første skridt mod arbejdsmarkedet eller et skridt i den forkerte retning? En anden borger har i sit forløb afprøvet sine kompetencer indenfor en række jobområder, og ender sit forløb med at søge om pension. Er det en fiasko? Eller er det et udtryk for at borgeren har fået muligheden for at finde et job, men nu ender på sin rigtige hylde til gavn for både borger og myndighed? Væksthuset årsrapport 2007 Side 12

15 Ordinært arbejde Borgeren afslutter sit forløb for blive selvforsørgende i ordinært arbejde (heltid eller deltid). Job med løntilskud Borgeren afslutter sit forløb med ansættelse i løntilskud. Fleksjob Borgeren afslutter sit forløb i Væksthuset med et fleksjob. Uddannelse Borgeren afslutter sit forløb for at begynde på SU-finansieret uddannelse Uddannelse, revalidering Borgeren afslutter sit forløb for at begynde på en uddannelse som led i en godkendt revalidering. Nyt match Borgeren slutter i Væksthuset efter et forløb, hvor borgeren er opkvalificeret til job, men ikke har fundet jobbet. Angives kun når vi med sikkerhed ved, at forløbet i Væksthuset har ført til ny matchvurdering På de følgende sider beskriver vi, hvordan vi har valgt at opgøre vores resultater for Samtidig håber vi også, at vores resultatopgørelse viser, at tallene ikke altid kan stå alene. Væksthuset årsrapport 2007 Side 13

16 Ny jobplan Denne gruppe indeholder alle de borgere, som er på vej mod arbejdsmarkedet. I Væksthuset bruges denne resultatangivelse til at tælle de succeser, som for mange ledige er afgørende og nødvendige skridt i retningen af et job. Det kan eksempelvis være en borger, som gennem sit samarbejde med Væksthuset har erhvervet sig et kørekort, og har været i en række praktikker, men som ikke har fundet et job ved afslutningen af forløbet. Borgeren afslutter sit forløb i Væksthuset for at fortsætte sin aktive jobplan, på et fundament, som er bygget i samarbejde med Væksthuset. Ny Jobplan er også en resultatangivelse for borgere, der har opkvalificeret sig gennem samarbejdet med Væksthuset, og som fortsætter deres vej mod arbejdsmarkedet i et andet tilbud. Omvendt kan det også være resultatet for en borger, hvor der ikke er tilstrækkelige tegn på progression i forløbet, og hvor Jobcentret derfor vælger et andet tilbud til borgeren. Det kan være et tilbud, som Væksthuset peger på eller som myndigheden vurderer er mere aktuelt i forhold til at sikre den hurtigst mulige vej til arbejdsmarkedet. Ny jobplan indeholder også de borgere, hvor samarbejdets formål ikke er et job. Det kan eksempelvis være borgere, hvor et Jobcenter ønsker at indsamle dokumentation til et fleksjob eller en pension. Her samarbejder vi med borgeren om arbejdsprøvning eller anden afklaring. Når borgeren afslutter sit forløb i Væksthuset, har Jobcentret fået de beskrivelser af borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, der kan ligge til grund for vurdering af borgerens næste skridt eller tilbud. I Væksthuset bestræber vi os på at bruge denne kategori til at vise mellemstationerne i borgerens vej mod arbejdsmarkedet. Det er i denne gruppe, at de individuelle og meget varierede veje til job bliver synlige, når man dykker endnu længere ned i tallene. I 2007 måtte Københavns Kommune holde en pause i købet af forløb til ledige i matchgruppe 4 og 5. Derfor sluttede omkring 40 borgere i løbet af oktober, november og december 2007 af økonomiske årsager. Disse borgere tæller også under resultatet Ny jobplan. I 2007 begynder Væksthuset et forskningssamarbejde med CBR, Center for Beskæftigelse, Randers. Projektets formål er at blive klogere på de resultater og successer i borgerens forløb, som er nødvendige mellemstationer i vejen mod arbejdsmarkedet. Læs mere om undersøgelsen under Projekter og ny viden her i årsrapporten. Væksthuset årsrapport 2007 Side 14

17 Afsoning Borgeren afslutter sit forløb for at afsone, og det ikke er muligt at fortsætte i parallelt forløb. Behandling alkoholmisbrug, fysisk, psykisk eller for stofmisbrug Borgeren afslutter sit forløb for at begynde i behandling, og det ikke er muligt at fortsætte i parallelt forløb. Sygemelding Borgeren afslutter sit forløb på grund af en sygemelding, der ikke giver mulighed for at fortsætte det erhvervsrettede samarbejde i et parallelt forløb. Udeblevet Borgeren afslutter sit forløb, fordi han/hun ikke længere møder til aftaler, og Væksthuset ikke kan få kontakt til borgeren. Det er altid jobcentermedarbejderen, der vurderer, om udeblivelse er årsag til, at borgeren slutter sit forløb. Friperiode Borgeren afslutter sit forløb for at holde ferie eller benytte ret til friperiode. Væksthuset årsrapport 2007 Side 15

18 Væksthuset årsrapport 2007 Side 16 Der findes ikke problemer kun udfordringer. Der findes ikke problemer kun udfordringer. Der findes ikke...

19 Matchgruppe 4 og 5? Hvem er det? I Væksthuset har vi siden 1992 specialiseret os i at samarbejde med dem, der ved første øjekast ser ud til at være længst væk fra arbejdsmarkedet. De mennesker som ofte skal tilbydes lidt mere træning, kompetenceudvikling og hjælp for at kunne få ansættelse i ordinært arbejde, fleksjob eller andre former for støttet beskæftigelse. Gennem årene har vi i Væksthuset opbygget specialiseret viden om særlige problematikker, der kan være typiske blandt de ledige, der kategoriseres i matchgruppe 4 og 5. Det er vores videngrundlag for at samarbejde med borgere med følgende problematikker: Aktivt eller tidligere alkoholmisbrug Aktivt eller tidligere stofmisbrug Psykiske eller psykiatriske lidelser Sociale udfordringer Sproglige eller kulturelle udfordringer Kriminel baggrund Forskellige kombinationer af ovenstående problematikker Det er ikke disse problematikker, der alene er afgørende for om borgeren kategoriseres som matchgruppe 4 og 5. Men det er problematikker, som vi hyppigt møder i vores samarbejde med de borgere, som Jobcentrene tilbyder et forløb i Væksthuset. Det er heller ikke sikkert, at det er ovenstående problematikker, der er centrale i samarbejdet med borgeren. Måske er det motivation, sprogudfordringer, selvopfattelse eller andre temaer, vi skal sætte spotlys på i samarbejdet med borgeren. Vi samarbejder derfor med borgeren om de barrierer, der står i vejen for at komme nærmere arbejdsmarkedet uanset barrierernes karakter og omfang. Håndholdt indsats I lovgivningen defineres matchgruppe 4 og 5 ved at have problemer ud over ledighed. De borgere Væksthuset samarbejder med, har derfor i lovgivningsmæssig forstand ofte brug for en mere helhedsorienteret indsats. Det betyder, at vi også samarbejder med borgeren om at håndtere sociale, praktiske og dagligdags udfordringer; forhindringer der måske skal overvindes, før vejen mod arbejdsmarkedet kan blive synlig for borgeren. Samarbejdet mellem borgeren og Vækst-husets konsulenter er stykket sammen af både motiverende og coachende samtaler, rådgivning og vejledning samt relationsdannelse. En central del af borgerens motivation og afklaring i forhold til arbejdsmarkedet er at prøve sine kompetencer af på virksomheder, der fungerer som praktikpladser og træningsplatforme i borgerens vej mod arbejdsmarkedet. Væksthusets indsats for matchgruppe 4 og 5 er kendetegnet ved at være håndholdt og individuelt tilrettelagt i forhold til borgerens kompetencer, behov og ønsker. Væksthuset årsrapport 2007 Side 17

20 Væksthusets resultater 2007 og samlede resultater sammenlignet med 2005 og 2006 I 2007 har Væksthuset i alt samarbejdet med 544 borgere i matchgruppe 4 og 5 i erhvervsrettede forløb. 105 borgere er fortsat i forløb i Væksthuset. 438 borgere har afsluttet deres forløb i Det er disse 438 borgere, vi her opgør resultaterne for. Resultat Antal % Ordinært arbejde Flexjob Kursus Job med løntilskud Revalidering - virksomhed Uddannelse Uddannelse - Revalidering Nyt match Ny jobplan % 67 % Antal % Klar til arbejdsmarkedet Afbrudt / behandling Afsoning Behandling - alkoholmisbrug Behandling - fysisk Behandling - psykisk Behandling - stofmisbrug Sygmelding Udeblevet Friperiode Resultaterne opgøres med afrundede decimaler Væksthuset årsrapport 2007 Side 18

21 % 55 % Når vi her på siderne præsenterer Væksthusets resultater deles resultaterne op i to hovedgrupper: 28 % 72 % 2006 Klar til arbejdsmarkedet Tæller alle former for beskæftigelse og alle skridt i retningen af arbejdsmarkedet. Gruppen er en opsummering af følgende resultater: Ordinært arbejde, job med løntilskud, fleksjob, uddannelse, uddannelse på revalidering, revalidering på virksomhed, nyt match og ny jobplan. Afbrudt og udeblevet Tæller alle de borgere, som af forskellige årsager har afsluttet deres forløb i Væksthuset uden nogen synlig progression i forhold til at komme i job eller nærme sig arbejdsmarkedet. Gruppen er en opsummering af følgende resultater: Afsoning, behandling alkoholmisbrug, behandling fysisk, behandling psykisk, behandling stofmisbrug, sygemelding, udeblevet og friperiode. Disse resultater kan i mange tilfælde også udgøre en afklaring af borgerens kompetencer. Hvis Væksthuset, trods længere tids forsøg på at etablere samarbejde ikke kan etablere hverken kontakt eller relation til borgeren, er det også en form for dokumentation, som Jobcentermedarbejderen kan bruge til at vurdere borgerens næste tilbud % 67 % Klar til arbejdsmarkedet Afbrudt / behandling Væksthuset årsrapport 2007 Side 19

22 Væksthuset har altid haft et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder Praktikker Væksthuset har altid haft et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Virksomhederne stiller deres arbejdspladser til rådighed for praktikker, afklaring, træning, motivering, opkvalificering og rekruttering af ledige. Praktikkerne varer maksimalt 4 uger ad gangen. Skal praktikkerne forlænges for at opnå yderligere afklaring eller træning, etableres en ny 4-ugers praktik i samme eller ny virksomhed. Praktikkernes indhold og formål varierer efter borgerens trænings- eller afklaringsbehov. Vi skelner derfor mellem forskellige praktikformer: Snusepraktik Varighed: 1 time til 3 dage Formål: at lære en branche lidt at kende at lære en jobfunktion at kende at lære en arbejdsplads at kende at prøve om det er noget for mig at opsøge en arbejdsplads måske for første gang? Træningspraktik Varighed: 1 dag til 4 uger Formål: at træne faglige kompetencer at træne sociale kompetencer at træne sproglige kompetencer at træne personlige kompetencer Afklaringspraktik Varighed: 1 dag til 4 uger Formål: at afklare og beskrive borgerens kompetencer faglige, sociale, personlige og helbredsmæssige at indsamle dokumentation til jobcentermedarbejderens videre vurdering af match, fleks, pension, revalidering eller andet Rekrutteringspraktik Varighed: 1 dag til 4 uger Formål: at sikre en kort oplæring af borgeren at integrere borgeren på arbejdspladsen til ordinær beskæftigelse I 2007 har Væksthuset etableret 720 praktikker i offentlige og private virksomheder 515 praktikker i interne virksomheder Praktikkerne har i 2007 varet mellem 1 time og 6 måneder Væksthuset årsrapport 2007 Side 20

23 Hvordan virker praktikker? Praktikker er et af Væksthusets mest anvendte redskaber. 80 procent af de borgere vi samarbejder med, er i praktik i løbet af deres samarbejde med Væksthuset. Det kan være praktik i private eller offentlige virksomheder. Eller det kan være praktik i en af vores interne virksomheder. Væksthuset råder over interne virksomheder indenfor transport, kantine og service, snedkeri og håndværk samt gartneri og det grønne område. Nedenfor giver vi et billede af sammenhængen mellem praktikker og resultater af borgernes forløb. Resultat af forløb Intern praktik % Ekstern praktik % Antal forløb Forløbslængde Ordinært arbejde Flexjob Job med løntilskud Uddannelse-revalidering Revalidering - virksomhed Nyt match Ny jobplan Uddannelse Afsoning Behandling Sygemelding Udeblevet dage Skemaet viser sammenhængen mellem resultatet af forløbet og procentdelen af den samlede tid i Væksthuset borgerne har brugt i enten intern eller ekstern praktik. Forløbslængden angiver den gennemsnitlige forløbslængde for alle de borgere, der har været i praktikker. I alt har 438 borgere afsluttet deres forløb i Væksthuset i borgere (66 procent) har været i enten intern eller ekstern praktik eller begge dele. Deres gennemsnitlige forløbslængde har været 183 dage. 152 borgere (34 procent) har hverken været i intern eller ekstern praktik. Deres gennemsnitlige forløbslængde har været 88 dage. Væksthuset årsrapport 2007 Side 21

24 Samarbejde med etniske kvinder Ingen arbejdsmarkedserfaring, alenemor til fem børn, ingen danskkundskaber og psykiske problemer. Det er nogle af de barrierer, som etniske kvinder kan have for at komme i job. Væksthuset har i 2007 samarbejdet med Ny Roskilde Kommune om at tilbyde jobrettede eller afklarende træningsforløb for kvinder med anden etnisk baggrund og uden formelle kompetencer. Samarbejdet med Ny Roskilde kommune er etableret i et partnerskab mellem Væksthuset og Center for Beskæftigelse i Randers (CBR). Samarbejde med læger Samarbejdet har tilført betydelig ny viden og nye erfaringer til Væksthuset og CBR. Blandt andet har vi udviklet et samarbejde med praktiserende læger i lokalområdet. Fuldtidssygemeldinger er blevet ændret til deltidssygemeldinger med det resultat, at nogle kvinder har bevæget sig tættere på arbejdsmarkedet eller i ordinær beskæftigelse. Fokus på det lokale arbejdsmarked Ved at kende beskæftigelsessituationen og flaskehalsområder i lokalområdet har Væksthuset guidet kvinderne direkte til ledige jobs. Det har vist sig, at det har virket motiverende for kvinderne at få stillet et job i udsigt. En motivation som har overvundet nogle af de barrierer, som kvinderne måtte have. Her opgør vi resultaterne for samarbejdet med primært ledige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i Roskildeområdet: Resultater Ordinært arbejde Løntilskud Sygmelding Ny jobplan Antal I alt 30 Vi har ialt samarbejdet med 67 kvinder i Roskilde i har fortsat deres samarbejde med Væksthuset i Væksthuset årsrapport 2007 Side 22

25 Kom an hvis du tør-klæde! Væksthuset årsrapport 2007 Side 23

26 Korte afklarende forløb Væksthuset tilbyder også korte, afklarende forløb, hvor formålet er at undersøge og dokumentere borgerens jobønsker, kompetencer og muligheder. Forløbene varer tre uger. Undervejs møder borgeren en konsulent til 3 samtaler, og har undersøgende opgaver mellem møderne. Det rigtige tilbud Væksthuset indsamler dokumentation gennem de tre møder med borgeren. På møderne vil der typisk være samtaler om borgerens erfaringer og ønsker til fremtiden på arbejdsmarkedet. Konsulenten vil også samarbejde med borgeren om job- eller branchesøgning på Internettet. Forløbet kan på den måde være med til at sikre, at borgeren modtager det rigtige tilbud, der kan bringe borgeren hurtigst muligt mod arbejdsmarkedet. Resultat Antal Ny jobplan 54 Nyt match 2 Sygemelding 2 Kursus 2 Behandling - fysisk 1 Behandling - psykisk 1 Behandling - stofmisbrug 3 Udeblevet 14 Forsætter i Væksthuset 101 I alt 180 Væksthuset årsrapport 2007 Side 24

27 Mentor Når borgeren afslutter sit forløb i Væksthuset for at starte job eller uddannelse, tilbyder vi at fortsætte som mentorer for borgeren. En mentor er med til at sikre, at den nye kollega eller studerende kommer godt fra start. Det er mentorens opgave, sammen med mentee, at sørge for at begyndervanskeligheder ikke vokser sig store og uoverskuelige for hverken arbejdsgiver, uddannelsessted og borger. Med en mentor på sidelinjen har borgeren endnu en mulighed for at fastholde sit job eller uddannelse. Samarbejde med foreningen Nydansker I løbet af 2007 har Væksthuset samarbejdet med Foreningen Nydansker om at undervise i brug af mentorordningen til psykisk sårbare ledige med anden etnisk baggrund. Undervisningen har været en del af et projekt under Videnscenter for Socialpsykiatri (VITA). I 2008 fortsættes dette samarbejde med konkret undervisning og kompetenceudvikling for virksomheder i fire kommuner (Odense, Brøndby, Århus og Haderslev). Væksthuset og Foreningen Nydansker fået midler til et projekt om brug af sociale mentorer særligt tilrettelagt til unge med anden etnisk baggrund end dansk eller unge fra kulturelt blandede familier. Undersøgelser viser, at disse grupper i højere grad lider af psykiske problemer og sygdomme end unge med etnisk dansk baggrund. I alt har vi samarbejdet med 68 borgere i mentorforløb i mentorforløb er etableret i forbindelse med et job 18 mentorforløb er etableret i forbindelse med uddannelse Mentorforløbene har en gennemsnitlig varighed på 101 dage Væksthuset årsrapport 2007 Side 25

28 Væksthuset årsrapport 2007 Side 26 Jeg skal ha 5 ugers sommerferie!

29 Arbejdsprøvning på en virksomhed Væksthuset har i 2007 gennemført et stigende antal arbejdsprøvninger, set i forhold til tidligere år. Når Jobcentermedarbejderen bestiller en arbejdsprøvning i Væksthuset, er opgaven typisk at beskrive helbredsmæssige barrierer og indsamle dokumentation, så sager om fleksjob eller pension kan behandles. Væksthusets arbejdsprøvninger tilrettelægges i samarbejde med arbejdsgivere, der stiller deres virksomhed til rådighed. I samarbejde med virksomheden sørger konsulenten for at arbejdsprøvningen både imødekommer borgerens nødvendige skånebehov men også tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets krav. Det er virksomhederne der er eksperter, når borgerens kompetencer og arbejdsevne skal beskrives. Væksthusets virksomhedskonsulenter beskriver forløbene, og leverer dokumentation til Jobcentret. I 2007 har vi i alt samarbejdet med 55 borgere om en arbejdsprøvning Væksthuset årsrapport 2007 Side 27

30 Sygedagpenge I løbet af 2007 har Væksthuset samarbejdet med et stigende antal sygedagpengemodtagere. Samarbejdet med sygedagpengemodtagere drejer sig om at beskrive borgerens arbejdsevne. Det handler om at undersøge og beskrive borgerens fysiske kunnen i relation til en eller flere jobtyper. Eller opgaven kan være at etablere en praktik, der kan synliggøre borgerens kompetencer eller være starten på en bevilget revalidering. Resultatet af et samarbejde med en sygedagpengemodtager skal helst være et skridt tilbage mod arbejdsmarkedet. Men et godt resultat kan også være en beskrivelse af borgerens arbejdsevne, som kan danne grundlag for afgørelse af fremtidige tiltag som eksempelvis revalidering, løntilskudsjob, fleksjob eller pension. Det er altid jobcentermedarbejderen, der på baggrund af Væksthusets beskrivelse af forløbet vurderer, hvad borgerens næste tilbud skal være. I 2007 har Væksthuset samarbejdet med i alt 89 sygedagpengemodtagere. Opgaven har været forskellig fra borger til borger. Nedenfor opgør vi resultaterne for samarbejdet med sygedagpenge modtagere. Resultat Ordinært arbejde Job med løntilskud Fleksjob Uddannelse Revalidering på virksomhed Uddannelse på revaliderings ydelse Nyt match Ny jobplan (arbejdsprøvning/afklaring gennemført) Sygemeldt Behandling fysisk Udeblevet I alt Antal Væksthuset årsrapport 2007 Side 28

31 Sygedagpenge. Smitter det? Væksthuset årsrapport 2007 Side 29

32 Væksthuset årsrapport 2007 Side 30 Du må også gøre noget. Jeg kan ikke gøre ALT for dig

33 VÆKSTHUSET > FORMIDLING OG DEBAT Projekter og ny viden Kunne vi gøre noget andet eller noget mere? Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, der også har til formål at bidrage til udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Som en del af fondens formål arbejder vi med at udvikle ny viden på beskæftigelsesområdet. Vores samarbejde med borgerne, redskaber, metoder og tilgange er hele tiden til diskussion. Vi evaluerer løbende vores arbejde internt i Væksthuset, og holder os orienterede om nye vinkler og metoder i det erhvervsrettede og afklarende samarbejde med ledige. Det betyder, at vi bruger korterevarende projekter, praksisforskning og formidlingsaktiviteter til at få ny viden og til at justere vores samarbejde med borgerne. Vi forsøger at udfordre hinanden til at stille spørgsmålstegn ved vores redskaber og metoder. Vi sætter pris på, at vores kolleger i Danmark og udlandet ved møder og konferencer udfordrer vores tilgang til arbejdet med ledige. På de følgende sider beskriver vi nogle af Væksthusets aktiviteter i Væksthuset årsrapport 2007 Side 31

34 Projekter og ny viden Effektmåling af forløb til matchgruppe 4 og 5 I 2007 har vi sat et stort skib i søen med projektet Indikatorer og effektmåling af erhvervsrettede forløb for matchgruppe 4 og 5 hvordan måler man en succes?. Forskningsprojektet inddrager praktikere, eksperter og interessenter på beskæftigelsesområdet og forløber indtil midten af Projektets overordnede mål er at udvikle og afprøve indikatorer for effektmåling af forløb for borgere i matchgruppe 4 og 5. Det skal resultere i udviklingen af et konkret indikator- og effektmålingssystem, der efterfølgende implementeres hos de deltagende virksomheder og gerne udbredes til hele landet. Baggrunden er et behov for andre og supplerende effektmål end de gængse målinger, der foretages i forhold til matchgruppe 4 og 5. Vi ved meget om, hvor mange der kommer i job. Men vi ved ikke, hvorfor de kommer i job, eller på hvilken måde de er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Ambitionen er at udvikle indikatorer, der er i stand til at favne valide effektmål for den progression, som borgeren gennemgår undervejs mod arbejdsmarkedet. Vi vil måle effekterne af de mellemstationer, som borgere er nødt til at gøre holdt ved undervejs mod arbejdsmarkedet. Derfor skal vi undersøge, hvordan vi skaber borgerens progression og bidrager til borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet. Vi skal blive gode til at beskrive og vise hvad det er vi gør med de borgere, som afslutter et forløb uden at komme i job, men som alligevel er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Det er et underbelyst område i beskæftigelsesindsatsen, som projektet ønsker at sættespotlys på. Projektet "Indikatorer og effektmåling af erhvervsrettede forløb for matchgruppe 4 og 5 hvordan måler man en succes?" finansieres af den erhvervsdrivende fond Væksthuset samt midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Følg med i projektet på Væksthuset årsrapport 2007 Side 32

35 Boligsocialt samarbejde med Kongens Enghave I samarbejde med boligselskabet 3B og Pallietten, har Væksthuset i løbet af 2007 tilbudt frivillig, åben erhvervsvejledning og jobrettet coaching til etniske kvinder i boligområdet Kongens Enghave, København. Samtidig har formålet med projektet været at udforske synergieffekten ved en særlig lokal beskæftigelsesindsats som led i et større, helhedsorienteret og lokalt forankret projekt. Projektet konkluderer blandt andet, at det er muligt at nå målgruppen gennem aktiv brug af deres lokale netværk, hvor de i forvejen mødes om emner, der optager dem: børn, sundhed og socialt samvær. Samtidig peger projekterfaringerne også på, at arbejdsmarkedet ikke er gruppens primære interessefelt. Derfor har det vist sig nærmest umuligt at skabe målrettet samarbejde om at komme i job gennem dette frivillige tilbud. Projektet anbefaler, at den frivillige indsats suppleres af myndighedskrav for at give effekt i form af at beskæftigelse for kvinderne. Vi vil måle effekterne af de mellemstationer, som borgere er nødt til at gøre holdt ved undervejs mod arbejdsmarkedet. Væksthuset årsrapport 2007 Side 33

36 VÆKSTHUSET > FORMIDLING OG DEBAT Besøg og videndeling Spørg os! En del af den erhvervsdrivende fonds formål er at bidrage til udvikling, videndeling og debat indenfor beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Oplæg, kurser og anden formidling er vores middel til at opfylde formålet. Og vi tager gerne og ofte imod besøgende fra ind- og udland. På de følgende sider beskriver vi nogle af de aktiviteter og samarbejder, vi har haft i Besøg fra Holland Byrådet i Haag er på visit i Københavns Kommune og lægger vejen forbi Væksthuset. Vi holder oplæg om at være privat aktør i beskæftigelsesindsatsen og leverandør til en kommune. Besøg fra Sverige Væksthuset har gennem flere år haft samarbejde med vores kolleger på den anden side af Øresund. I 2007 har vi haft besøg fra Fountain House i Malmø, den kommunale beskæftigelsesindsats i Gøteborg og Smålandsregionens udviklingsforbund. Vi har drøftet veje til job for psykisk syge og indvandrere, og Væksthuset har givet bud på gode opskrifter til lokal og regional beskæftigelsesindsats. Besøg fra Estland Også Estland har været i Danmark for at se på beskæftigelsesindsatsen. Efter besøg påkøbenhavns Rådhus og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration besøger delegationen Væksthuset for at høre om vores samarbejde med virksomheder og ledige med anden etnisk baggrund. Man er altid velkommen til at besøge Væksthuset. Kontakt os på Væksthuset årsrapport 2007 Side 34

37 Øst, vest, nord, syd... Hjemme bedst... eller hvad er det nu det hedder? Væksthuset årsrapport 2007 Side 35

38 Er der mere du vil vide? Jeg har ikke noget at skjule Væksthuset årsrapport 2007 Side 36

39 Besøg og oplæg I løbet af året har vi holdt oplæg og diskuteret metoder og holdninger med mange af vores kolleger og konkurrenter i beskæftigelsesindsatsen rundt omkring i Danmark. Café Utopia, Bomi Roskilde, Aktantus, Sprog og Integrationcentret i Næstved og Granvænget har alle været forbi. Vi har besøgt Beskæftigelsesafdelingen i Norddjurs kommune og bidraget ved flere anledninger til Netværk for virksomheder med socialt ansvar (Bamuda). Også Rebild Kommunes Kompetencecenter har lagt vejen forbi for at høre om vores brancherettede samarbejde med ledige. Workshops og undervisning Vores viden og metodiske tilgang til beskæftigelsesområdet har i 2007 resulteret i forskellige invitationer til undervisningsopgaver og workshops. Vores faglige chef og andre kompetencepersoner i Væksthuset har tilrettelagt undervisning for Direktoratet for Kriminalforsorgen om anerkendende og løsningsfokuseret samarbejde med ledige. For Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har vi holdt oplæg om brug af ledelsesmetoder internt i Væksthuset. For Jobcenter Helsingør har vi undervist i brugen af mentorordninger. Vi har også undervist en række vejledere fra blandt andet Jobcentre rundt om i landet i konkret og praktisk brug af løsningsfokuseret, anerkendende tilgang og spørgeteknikker for matchgruppe 4 og 5 samt sygedagpengemodtagere. En anden gruppe Jobcentermedarbejdere inviterede os til et oplæg om løsningsfokuseret coaching i samarbejdet med ledige med anden etnisk baggrund. Messer Som noget nyt har 2007 budt på flere messer på beskæftigelsesområdet. Væksthuset har deltaget på KLs beskæftigelsestræf, hvor vi fra vores stand snakkede med politiske og administrative personer fra de danske kommuner. Vi har også været med på Kvindebazaren i Vejle. Her kunne man fra forskellige stande hente viden om jobrettet samarbejde med etniske kvinder. Sponsorater I juli og august 2007 var Danmark vært for verdensmesterskaberne i fodbold for hjemløse. I den forbindelse sponsorerede Væksthuset træningstøj til spillerne på reservelandsholdet. Holdet støttede de landshold, som ikke selv kunne stille med nok spillere i turneringen. Væksthuset har også støttet teaterforestillingen Magi i hverdagen. Væksthuset årsrapport 2007 Side 37

40 Væksthuset årsrapport 2007 Side 38 Har jeg noget valg, måske?

41 VÆKSTHUSET > TEMA Hvad er meningen Jeg forstår ikke kassedamen Hvad brænder hun for? Bjarne Averhoff, 41 år Adm.dir Averhoff Energi Anlæg, en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for varmeforsyning. Jeg startede virksomheden op for tre år siden med en enkelt ansat. Dengang var mit arbejde meget salgsorienteret. I dag er vi 20, og det er blevet et mere traditionelt direktørjob, hvor halvdelen af min tid går med økonomistyring, strategiplanlægning og den slags. Hvorfor er du blevet selvstændig iværksætter? - Det er en gammel drøm. I stedet for kun at være leverandør, ville jeg gerne lave det hele selv: Både hjælpe folk med at finde ud af, hvad de har brug for og så bygge det til dem bagefter. Jeg havde i baghovedet, at jeg ikke ville sidde som 60-årig og sige: Jeg fik aldrig taget chancen. Jeg turde ikke. Hvordan ser din arbejdsdag ud? - Den er meget flydende. Når jeg er færdig med at snakke med dig, så tager jeg nok hjem, og spiser og hygger med familien. Og så har jeg valget mellem dårligt fjernsyn og at sætte mig ind og udvikle min virksomhed yderligere. Så ved jeg godt, hvad jeg vælger. Men det kan jeg også kun, fordi min børn er 19, 17 og 15 år. Mine prioriteringer var anderledes, da de var små. Nu gælder det min drøm. Hvad er det værste og det bedste ved din måde at arbejde på? - Det, der virkelig tricker mig, er selv at sætte tingene i gang og se dem lykkes. At jeg ud fra min egen mavefornemmelse kan tage de valg, jeg mener er rigtige, og har muligheden for at tage nogle chancer og prøve tingene af. Det værste er, at mine valg kan få alvorlige konsekvenser for 19 mennesker, som jeg har hevet ud af gode job for at få dem til at arbejde for mig. Det ansvar tynger mig nogle gange. I det hele taget kan det være hårdt at skulle tage så mange beslutninger. Jeg tror kun, at man kan holde en vis årrække som iværksætter, så brænder man ud og må finde på noget andet. Hvis du helt selv kunne tilrettelægge din arbejdsdag, hvordan ville den så være anderledes? - Så ville jeg højst bruge 10 timer om ugen på alt det administrative og resten af tiden på at sælge. Det er kontakten med kunderne, der for mig giver størst glæde ved arbejdet. Hvilket job kunne du aldrig finde på at tage? - Jeg ved, at det lyder lidt snobbet, men dem der sidder ved kassen i Bilka og har haft 25 års jubilæum, forstår jeg ikke. Hvordan kan de brænde for det? Det vigtigste for mig er, at jeg brænder for det, jeg laver. Og at jeg kan tilrettelægge mit arbejde, så jeg er hjemme på samme tid som min familie, og har fri i weekenderne. Kassedamerne arbejder, når andre har fri, har ingen medindflydelse, og får det halve i løn. I min verden kunne det ikke være værre. Væksthuset årsrapport 2007 Side 39

42 Jeg savner kolleger på mit eget felt. Folk, jeg kan sparre med. Det er meget soloarbejde, og det kan være svært hele tiden selv at skulle tage beslutningerne. Når jeg får familie, bliver jeg nok nødt til at tjene penge Rasmus Stolberg, 26 år Bassist i og manager for bandet Efterklang, ejer af pladeselskabet Rumraket, studerende på musikkonservatoriet Jeg arbejder timer om ugen udover studiet, som lige nu er på stand by. Jeg promoverer bandet og vores koncerter, står for pladeudgivelser og arrangerer turnéer. Min arbejddag starter typisk klokken 9 og slutter, når jeg går i seng. Men så har jeg også pauser ind imellem. Hvorfor har du valgt at indrette dig sådan? - Jeg kan ikke lade være. Det er det, der giver mening for mig. Jeg kan ikke leve af det, men lever af min SU. Så egentlig arbejder jeg gratis. Men musikken er det, jeg ved mest om, det er det jeg er bedst til, og det er det, jeg holder mest af. Jeg har da en drøm om, at vi slår igennem en dag, så jeg kan leve af det. Det har altid været min målsætning at tjene penge på det, men jeg vil aldrig gå på kompromis med musikken. Lige nu kan jeg ikke få begge dele, og det er okay. Hvad hvis du aldrig kan få begge dele? - Når jeg får en familie og bliver nødt til at tjene penge, må jeg finde et almindelig job på et pladeselskab eller lignende og så køre bandet som en hobby ved siden af, men på lavere blus. Hvad savner du mest ved et almindeligt job? Jeg savner kolleger på mit eget felt. Folk, jeg kan sparre med. Det er meget soloarbejde, og det kan være svært hele tiden selv at skulle tage beslutningerne. Til gengæld føler jeg, at mit liv er fyldt med mening. Jeg beskæftiger mig 100 procent med det, jeg har mest lyst til. Hvordan ville din arbejdsdag se ud, hvis du helt selv kunne bestemme? - Den ville nok være lige så lang, som den er nu. Men jeg ville kunne tilrettelægge den sådan, at jeg kunne holde fri eller blive syg, uden at alting gik i stå. Hvad med en fast løn med ratepension og hele molevitten? - Det savner jeg ikke. Men det kan være, at det ændrer sig, når jeg får børn og gerne vil købe et hus og sådan nogle ting. Hvordan ville du reagere, hvis du blev tvunget ud i et job, der ikke sagde dig noget? - Så ville det alligevel give mit liv værdi, for det ville forhåbentlig betyde, at jeg så tjente nogle penge, og så ville jeg kunne realisere de ting, jeg virkelig gerne vil med musikken i min fritid. Et virkelig træls job ville også være at arbejde med musik, jeg ikke syntes var godt. Det ville jeg have det lige så svært med som et lagerjob, men jeg ville kunne vænne mig til det, fordi det kunne finansiere nogle andre drømme. Det er ikke fordi, jeg kun kan arbejde med min egen musik, men tingene skal give mening og være sjovt, før jeg kan engagere mig i det. Væksthuset årsrapport 2007 Side 40

43 Jeg vil bare gerne være tilfreds med det, jeg laver Jens Riis, 53 år Arbejder som eksportassistent hos Danisco i Brabrand ved Århus. Ifølge ham selv et klassisk skærmarbejde fra 8 til 16. Hvorfor arbejder du på den måde? - Det er ret bevidst. Det passer mig bare bedst på den måde. Havde jeg været mere ambitiøs, havde det nok været anderledes, men det er jeg ikke. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, sådan har det bare altid været. Jeg vil gerne have styr over min hverdag, så jeg ved, hvad jeg kan regne med. Jeg har altid weekenderne fri, og jeg er altid senest hjemme klokken fem. Hvad kan du bedst lide ved dit job? - Jeg har lidt kontakt med udlandet via mail og fax, og det er ret spændende. Det gør det lidt eksotisk, og det er I hvert fald mere spændende, end hvis det bare var danske kunder, jeg havde med at gøre. Jeg prøver også at følge lidt med i, hvad der sker i de lande, jeg har berøring med. Det er egentlig ikke noget, mit job kræver. Det er mere af interesse. Hvad er det værste ved jobbet? - Danisco er ikke ligefrem kendt for sine høje lønninger. Men det er faktisk ikke så afgørende. Det vigtigste for mig er, at jeg er tilfreds med det, jeg laver. Og at her er et godt arbejdsmiljø. Jeg ville nødig være et sted, hvor man ikke kom godt ud af det med hinanden. Hvor vigtigt er dit job for din hverdag? - Det er da vigtigt. Jeg har prøvet at være ledig i kortere perioder, og det ville jeg ikke bryde mig om at være i længere tid ad gangen. Generelt set er det rarest at have et arbejde. Det giver en social kontakt. Jeg ville ikke bryde mig om at have hjemmearbejdsplads. Hvis du fik tilbudt mere ansvar og mere løn, men også længere arbejdstider, ville du så sige ja? - Nej. Men det er ikke på grund af tiden. Jeg bryder mig ikke om at bestemme over andre, det passer ikke til min personlighed. Jeg vil gerne have ansvar, men kun over, hvad jeg selv skal lave. Hvilket job ville du nødigst have? - Et, som jeg ikke egnede mig til. Jeg ville få det dårligt, hvis jeg skulle være chef og træffe store beslutninger hver dag, som ikke kun har med mig selv at gøre. Er du stolt af dit job? - Jeg er i hvert fald tilfreds. Jeg kunne godt forestille mig at blive her, til jeg bliver pensioneret. Jeg kunne godt forestille mig at blive her, til jeg bliver pensioneret. Væksthuset årsrapport 2007 Side 41

44 VÆKSTHUSET > HVEM ER VI Medarbejder og bestyrelse Væksthusets medarbejdere, 2007 Administration Kit Børger Mia Brinels Michael Christian Silfwander Palle Ernst Koordinatorer Helle Brandt Peter Frøby Lise Christoffersen Leif Tøfting Kongsgaard Stinne Lau Sørensen Virksomhedskonsulenter Stig Ravn Ravnbøl Dragan Milic Else Schantz Juutilainen Thomas Brøndum Jacob Krogsgaard Christensen Tommy Jepsen Henrik Hansen Gerda Aakerberg Klausen Jessper Petersen Susanne Appel Helle Stage Eskildsen Linda Øvig Bjerg Tina Poulsen Dan Munkholdt Sørensen Christina Michelle Nielsen Erik Reider Larsen Camilla Lund Pedersen Azam H. Javadi Jannie Asklund Pia Karina Rigbolt Valeris Shler Sami Larissa Dalisay Jürgensen Ledere af interne virksomheder Oluf Olesen Kaj Munck Poul Olesen Jakob Munksgaard Erik Munk Lars Just Camilla Sandbjerg Hansen Øvrige Peter Aage Karlshøj-Nielsen - chauffør Gunvor H. Rosenfeldt Pape - psykolog Peter C. Rundblad - gartner Ledelse Mariann Forsberg Jan Rasmussen Anne Weber Væksthuset årsrapport 2007 Side 42

45 Væksthusets bestyrelse Vi har spurgt vores bestyrelse om deres oplevelse af arbejdslivet. Formand Helle Carlsson Christensen Direktør, Interesseorganisationen Ejerlederne Man er selv ansvarlig for at være med til at skabe den rette ånd på en arbejdsplads. Man bidrager med både sine kompetencer og sin personlighed. Men findes den rette ånd, er arbejdet et fristed for at udfolde sin person, og på den måde kan arbejdet giver overskud til at privatlivet fungerer endnu bedre. Hvis jeg mistede mit job ville jeg føle mig som Palle alene i verden. Jeg ville straks gå i gang med at finde et nyt. For det at have et arbejde og være en del af et fællesskab er noget helt grundlæggende i os. Michael Mogensen. Inspirator, Netværk Storkøbenhavn Lønnen er ikke det vigtigste, men jeg går på arbejde for at tjene mine egne penge. Arbejde og værdighed hænger sammen, og derfor er arbejdsløshed desværre forbundet med en masse fordomme. Hele mit liv har jeg flere gange været arbejdsløs. Jeg har taget lange pauser og ferier, trukket stikket ud og kørt på motorcykel i Sahara. Men til forskel fra mange andre har min arbejdsløshed været selvvalgt, og det tror jeg er vigtigt. Jens Højlund. Jobcenterchef, Odsherred kommune Arbejde gør mig til en gladere og mere hel person. Både fordi jeg oplever, at jeg kan gøre en forskel for andre mennesker. Men også fordi jeg ved at gå på arbejde gør noget godt for mig selv. Arbejdet giver mulighed for at være bruge nogle sider af min person, som jeg måske ikke får brugt i mit privatliv. Joan Jensen. Næstformand i 3F, Industri og Service, København Jeg tror jeg kunne få noget spændende ud af et hvilket som helst job. Det giver mig lige stor glæde at stå ved en kopimaskine som at udvikle nye, kreative tiltag. Uanset hvilket job jeg fik, er jeg sikker på at jeg ville få noget godt ud af det. For det at arbejde handler om at være i et netværk med kolleger der inspirerer og respekterer mig, og som giver mig en følelse af at være en del af noget. Jeg tror jeg kunne få noget spændende ud af et hvilket som helst job Væksthuset årsrapport 2007 Side 43