Oversættelse og sprog et kig ind i fremtiden
|
|
- Andreas Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karl-Johan Lönnroth Generaldirektør Generaldirektoratet for Oversættelse Europa-Kommissionen Oversættelse og sprog et kig ind i fremtiden Carlsberg Akademi, København, den 27. november 2008
2 2/18 1. Indledning Billed 1 Kære prismodtagere, mine damer og herrer Det er mig en stor ære at være til stede her i dag i dette prestigefyldte akademi for at overvære denne prisoverrækkelsesceremoni og drøfte fremtiden for oversættelse. I min tale i dag vil jeg gerne rette søgelyset mod den aktuelle situation og fremtiden for oversættelse og sprog set ud fra DGT s perspektiv. Ud fra den vinkel ser jeg fire centrale dimensioner og udfordringer: Billed 2 for det første fremtiden for oversættelse i erhvervslivet for det andet fremtiden for oversættelse i EU-institutionerne for det tredje oversætteruddannelse, som skal bibringe morgendagens oversættere det rette sæt af kompetencer og endelig nogle tanker om fremtiden for flersprogethed. For tre år siden, da jeg var indbudt til at tale om Opbygningen af et flersproget Europa på Kommunikation og Sprogs Forum i 2005, redegjorde jeg for, hvorledes EU's politik for flersprogethed stiller alle de officielle sprog lige, og jeg beskrev, hvordan Generaldirektoratet for Oversættelse i Europa-Kommissionen eller DGT, som vi kalder det arbejder for at omsætte dette princip til praktisk virkelighed. En af de ændringer, der er sket, siden jeg talte på Kommunikation og Sprogs forum i oktober 2005, og som helt sikkert vil forme fremtiden for DGT s arbejde og understreger Europas sproglige rigdom, er, at Leonard Orban i 2007 blev udnævnt til kommissær for flersprogethed. Kommissionsformand Barrosos beslutning om at foretage denne udnævnelse bragte flersprogethedspolitikken frem i rampelyset og gav mere synlighed til en politik, som indtil da havde været mere eller mindre underforstået. Men rent Billed 3
3 3/18 faktisk har Europas sproglige mangfoldighed og dermed behovet for flersproglig kommunikation altid været en central del af EU-projektet. Beslutningen om at indføre flersprogethed som selvstændigt ressortområde var en anerkendelse af den betydningsfulde rolle, som vores sprog altid har spillet og fortsat vil spille i Europa. Dette kom endnu tydeligere frem i september i år, hvor Kommissionen vedtog meddelelsen om Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse. Meddelelsen har til formål at skabe øget bevidsthed om de muligheder, som EU s sproglige mangfoldighed frembyder for virksomhederne og den enkelte. Den opstiller en vision for fremtiden for sprog i EU og for, hvordan vi udnytter deres potentiale. Den sender et klart signal om, at vores sprog bestemt ikke lader sig skubbe ud på sidelinjen af stormangrebene fra engelsk eller globish som verdenssproget i erhvervslivet og international kommunikation, men at vores sprog er noget, vi sætter pris på og vil bevare. 2. Fremtiden for oversættelse i erhvervslivet Billed 4 Billed 5 Den nye flersprogethedspolitik har sat fornyet fokus på samspillet mellem sprogene, konkurrenceevnen og det kommercielle potentiale. I dag investerer flere og flere virksomheder i kommunikation og bliver klar over, at deres evne til at kommunikere effektivt har betydning for deres forretningsaktiviteter i fremtiden. Det er særlig i erhvervsmæssig sammenhæng, at oversættelse har ydet sit største bidrag til en forbedret kommunikation og fortsat vil gøre det. Globaliseringen og markedsliberaliseringen betyder, at det ikke længere kan nytte noget at begrænse markedsføring til lokalområdet. For at klare sig bedst muligt i udlandet og opnå at forsvare deres markedsandel i forhold til udenlandske konkurrenter må virksomhederne kunne kommunikere effektivt på de sprog, der benyttes på et stadig mere diversificeret marked. Websteder, dokumenter, prislister, emballage, kontrakter alt sammen forudsætter en oversætter.
4 4/18 Selv de største globale mærkevarevirksomheder, der er anerkendt over hele verden, er nødt til at sikre sig, at deres reklamemateriale, etiketter og websteder er skrevet på det sprog, der benyttes i det land, deres kampagne er rettet mod. Vi bombarderes med reklamer for udenlandske varer, men reklamebudskabet er blevet lokaliseret og er blevet mere eller mindre godt oversat for at gøre reklamen så effektiv som muligt. Veludført oversættelse og lokalisering er af afgørende betydning, så derfor kan denne opgave ikke overlades til ikke-fagfolk eller urevideret maskinoversættelse. Resultaterne kan være komiske, for at sige det mildt: jeg vil tro, de fleste har set billedet af kæmpeskiltet med teksten Translate server error, som en kinesisk restaurant stolt havde sat op under de seneste Olympiske Lege. Som De uden tvivl ved, betragtes sprogsektoren faktisk som en af de hurtigst voksende erhvervssektorer i verden. Sektoren er uforstyrret af den økonomiske uro, vi oplever for tiden, og dens omsætning skønnes at stige med 7,5 % pr. år! De positive virkninger af flersprogetheden deles altså mellem alle de implicerede aktører: den hjælper virksomhederne med at udnytte andre markeder, den giver kunderne et bredere leverandørvalg og muligvis lavere priser, og den skaber arbejdspladser. Selv om engelsk er det førende verdenssprog i erhvervslivet, giver andre sprog virksomhederne en konkurrencefordel. ELAN-rapporten, der blev udsendt af Europa-Kommissionen i 2007, viste, at hver tiende af de små og mellemstore virksomheder, der deltog i undersøgelsen, havde mistet ordrer som en direkte følge af sprogbetingede faktorer. Som den afdøde britiske reklameekspert David Ogilvy udtrykte det: hvis du forsøger at overtale folk til at gøre noget eller til at købe noget, så vil jeg mene, du bør benytte deres sprog. Kommissionen har også slået til lyd for øget sproguddannelse. Den giver medarbejderne mulighed for at tilegne sig fremmedsproglige kompetencer, og det Billed 6
5 5/18 er både til fordel for dem selv og deres arbejdsgiver. Denne investering vil straks kaste fordele af sig i form af bedre kommunikation og produktivitetsgevinster. * * * Billed 7 Alligevel opfattes oversættelse alt for ofte som en ren og skær omkostning. For at træffe en fornuftig økonomisk beslutning skal udgifterne til oversættelse imidlertid også vejes op imod omkostningerne ved en dårlig oversættelse eller en fejloversættelse og det potentielle indtjeningstab, der kan blive følgen. Hvis man ikke kan læse sikkerhedsinstrukserne til en maskine, en kompleks juridisk kontrakt eller indlægsseddelen i en pakke med medicin, er man så klar til at skære ned på udgifterne til oversættelse? Lad mig forklare denne sondring. Ved en dårlig oversættelse mener jeg at formulere sig dårligt, overtage originalens stil og producere et uautentisk stykke tekst. En fejloversættelse består snarere i at videregive et forkert indhold eller at være (utilsigtet) vildledende. Omkostningerne ved en fejloversættelse sås afspejlet for nylig i avisartikler, hvor våbenhvilen efter den nylige konflikt mellem Rusland og Georgien blev forsinket, fordi den oprindelige våbenhvileaftale, der var affattet på fransk, talte om sikkerhed for Sydossetien og Abkhasien, hvilket i den engelske oversættelse var blevet til sikkerhed i Sydossetien og Abkhasien. 1 Dette viser med al ønskelig tydelighed, hvor stor betydning en nøjagtig, professionel oversættelse har, ikke kun i økonomisk henseende. En dårlig oversættelse eller en fejloversættelse kan føre til misforståelser med meget alvorlige følgevirkninger, og i erhvervsmæssig sammenhæng vil en dårligt oversat kontrakt, et ubrugeligt websted eller en fejloversat emballage hver især 1 Se
6 6/18 kunne afskrække potentielle kunder. Veludført oversættelse bør derfor ses som en mulighed og ikke som en omkostning. 3. Fremtiden for oversættelse i EU-institutionerne Dette bringer mig frem til spørgsmålet om oversættelse i EU-institutionerne. EUinstitutionerne har naturligvis ikke noget med at tjene penge at gøre, men omkostningerne ved en dårlig oversættelse eller en fejloversættelse er lige så høje. Det er af central betydning, at alle og enhver føler sig som en del af EU-projektet, i og med at de har indflydelse på den politik, der udformes, og forstår de love, som de forventes at overholde og drager fordel af. Det er derfor helt afgørende, at der foreligger så meget information som muligt på så mange sprog, som der er behov for alt efter, hvad der er målgruppen, og at lovgivningen oversættes korrekt. Var dette ikke tilfældet, ville et stort antal mennesker blive ringere stillet, og EU's politikker ville ikke kunne gennemføres korrekt. Virkningen heraf ville være, at EU-borgerne ikke ser alt det, EU gør for at forbedre deres dagligdag. Lad os ikke glemme, at næsten halvdelen af EU's befolkning ifølge de få oplysninger, der foreligger ikke er i stand til at føre en samtale på et andet sprog end deres modersmål. Denne omkostning, som jo ikke kan opføres i et virksomhedsregnskab, er alligevel noget, som kan gøre en afgørende forskel. Jeg spekulerer på, om EU's visionære grundlæggere for 50 år siden kunne have forestillet sig, hvordan situationen ser ud i dag. Kunne de have forestillet sig, at deres Kul- og Stålfællesskab bestående af seks lande ville vokse til en union, der strækker sig fra Irlands vestkyst til Sortehavets kyster og omfatter 27 medlemsstater og 23 officielle sprog? Den succes, som deres ambitiøse projekt har oplevet, har uden tvivl overgået deres vildeste drømme. Europa lever i dag i fred, og konflikterne om overherredømme mellem nationalstater er vendt til at blive en dialog mellem nationer og en konkurrence mellem sprog. Billed 8 Billed 9
7 7/18 Jeg sagde, at sproglig mangfoldighed og flersproglig kommunikation altid har indtaget en central plads i EU. I denne bestræbelse har Kommissionens Oversættelsestjeneste DGT via sin indsats for at omsætte flersprogethedspolitikken til daglig realitet været oversætterfagets spydspids siden De Europæiske Fællesskabers oprettelse for over 50 år siden. * * * DGT kan kaldes Kommissionens kraftværk: oversættelsesmaskinen kører støt derudaf i baggrunden, og skulle den gå i stå, ville Kommissionens maskineri hurtigt gå i stå og kommunikationen bryde sammen! Det viser, at vores sproglige og kulturelle mangfoldighed ikke udgør en hindring, men snarere forener os. 4. Fremtiden for oversættelse i DGT Billed 10 Så hvordan ser DGT s fremtid ud? Én forudsigelse, som jeg mener, jeg helt sikkert kan komme med, er, at i 2008 vil DGT oversætte over 2 millioner sider tekst. I 2007 var DGT s produktion på over 1,7 millioner sider; 14 % mere end i 2006 og 57 % mere end i Det står klart for enhver, at flersprogethedspolitikken stiller os over for et dilemma: hvor længe kan vi blive ved med at udvide EU s flersprogethedsordning, hvis vi tager ressourcebegrænsningerne og antallet af sprogkombinationer i betragtning? Som tallene viser, er efterspørgslen efter oversættelse konstant stigende, fordi Kommissionen tildeles stadigt flere arbejdsopgaver, og EU får stadigt flere medlemslande Oversættelsesstrategi Én metode, vi har udviklet til at løfte disse udfordringer, er at koncentrere oversættelsesressourcerne om prioriterede områder. Selv om der er en række ting, som absolut skal oversættes på EU-plan som f.eks. EU-lovgivning, så har en nærmere granskning af vores produktion også afsløret, at andre opgaver bedre løses ved en anden metode: et mundtligt eller skriftligt referat, en revideret udgave
8 8/18 af en maskinoversættelse alt andet end en standardoversættelse. Vi har også taget initiativ til ikke kun at fokusere på nogle prioriterede områder, men også at opstille regler for dokumenternes budskab og deres længde. Derved opnår vi at skabe balance mellem efterspørgslen og ressourcerne med den sidegevinst, at budskabet bliver mere koncist og klarere Freelanceoversættere En anden måde, hvorpå DGT kommer ud af dilemmaet med begrænsede ressourcer og håndterer det store antal sider, der skal oversættes, er at gøre brug af freelanceoversættere i den private sektor. I dag sendes omkring 24 % af oversættelserne i freelance. De dokumenter, der her tales om, er selvfølgelig dokumenter, som ikke er lovgivning, som ikke er af politisk følsom karakter eller er fortrolige, eller som ikke har meget hastende karakter. Kvaliteten af det arbejde, der udføres af freelanceoversætterne, kontrolleres altid internt for at sikre, at det kan benyttes til det tilsigtede formål, dvs. at det kan anvendes i den form, det er afleveret, uden yderligere revision. DGT s Danske Sprogdepartment har været veletableret, siden dansk blev officielt sprog i 1973, og har nu 59 oversættere, hvortil skal føjes sekretærer, chefer og terminologer. I 2007 blev der oversat næsten sider til dansk, og i år er der allerede blevet oversat over sider. Sidste år blev omkring 10 % af de sider, der blev oversat til dansk, oversat af freelanceoversættere. I år er dette tal allerede nået op på 15 % og året er ikke slut endnu! 4.3. Nye produkter Billed 11 DGT er en dynamisk tjeneste og har udviklet nye produkter for at dække det voksende behov for flersproglig kommunikation: Billed 12 tekstredigering, som har til formål at forbedre affattelsen af dokumenter
9 9/18 terminologiudvikling, bl.a. via netværk med medlemsstaterne, som DGT har taget intiatitiv til at oprette oversættelse af websider, som er et meget effektivt middel til at kommunikere med borgerne og interesserede aktører lokalisering, som udføres af et netværk af lokalkontorer oprettet af DGT i de fleste medlemsstater Oversættelsesværktøjer Billed 13 En anden måde, hvorpå DGT er i stand til at holde trit med de stigende krav, der stilles til os nu og i fremtiden, er ved at investere i oversættelsesteknologi. Med de knappe ekstraressourcer, der er til disposition, har højtydende computerstøttede oversættelsesværktøjer effektiviseret oversættelsesprocessen og kan navnlig bidrage til at skære ned på omstændelige og tidskrævende rutineopgaver. Nu udvikler teknologien sig jo med lynets hast, og jeg bliver sommetider spurgt, om computerne en skønne dag vil gøre oversætterne overflødige. Jeg er ret sikker på, at det aldrig vil ske. For hvordan skulle en computer nogensinde kunne fatte sprogets mærkelige verden, hvor man får ørerne i maskinen, hvis man ikke holder tungen lige i munden, hvor den, der vover sig ud på tynd is, risikerer at brænde fingrene, hvor bjørnetjenester og svineheld intet som helst har med dyrenes verden at gøre, eller hvor en køn historie er det samme som en grim historie? Når dét er sagt, kan man med forholdsvis stor sikkerhed forudsige, at teknologien vil spille en stadig mere betydningsfuld rolle i oversætternes daglige arbejde. Faktisk har udviklingen af sprogteknologier i nogen tid været en af Kommissionens politisk højt prioriterede opgaver, hvilket blev bekræftet for nylig i forbindelse med i2010-initiativet om et europæisk informationssamfund. Ydermere udspringer de fleste af de sprogteknologier, som benyttes af erhvervslivets oversættere og hverdagens webbrugere, af EU s forskningsprogrammer. På nuværende tidspunkt giver Europa-Kommissionens Billed 11
10 10/18 maskinoversættelse ECMT, der blev lanceret helt tilbage i 1976, mulighed for at oversætte mellem 18 operationelle sprogpar (eller kombinationer). Maskinoversættelsesprogrammerne benyttes hovedsagelig af medarbejdere, som har brug for en meget grov oversættelse, og nogle oversættere bruger dem som en hjælp til at udarbejde udkast til oversættelser og derefter redigere maskinens resultat. DGT gør udstrakt brug af oversættelseshukommelser, som kan hjælpe med til at undgå at gøre det samme oversættelsesarbejde to gange i meget standardiserede tekster, således at oversætterne kan fokusere på mindre rutinepræget arbejde. Disse hukommelser er et kæmpeaktiv for forsknings- og udviklingsarbejdet på sprogområdet, og Kommissionen har for ikke så længe siden givet adgang for forskere og softwarefirmaer til hele korpusset af EU-lovgivningen på 22 sprog. Mere end 300 oversættere i DGT benytter i dag en eller anden form for talegenkendelsesværktøj. Denne software, hvor en mikrofon erstatter et tastatur og en it-applikation en sekretær, medfører tidsbesparelser, der er til at tage og føle på for oversætterne og DGT som helhed. Ved at reducere omkostningerne ved at arbejde på flere sprog medvirker disse teknologier ikke blot til at bevare den sproglige mangfoldighed, men de reducerer også de europæiske virksomheders og andre organisationers omkostninger ved at samarbejde på EU s indre marked. De nye sprogteknologier vil i et bredere perspektiv og i takt med deres udvikling give mulighed for at stille Europas kulturarv til rådighed for alle, uanset sprog eller sted. Jeg tænker f.eks. på projektet "Det Europæiske Digitale Bibliotek", hvori er integreret de forskellige nationale bibliotekers kataloger og digitale ressourcer (herunder også de danske samlinger). Dette vil få Europas kulturindustrier til at blomstre op og medvirke til at frigøre den enorme ressource, som europæisk kultur, kunst og historie repræsenterer. Og ud over alt dette fortsætter vi i DGT med at videreudvikle vores produkter og tjenester. Billed 14
11 11/18 5. Oversætteruddannelse Lad mig nu sige et par ord om hovedaktørerne i vores arbejde, nemlig oversætterne selv, og hvad DGT gør for at forbedre oversætteruddannelsen. Som Antoine de Saint-Exupéry engang udtalte: hvad fremtiden angår, er din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig, og det er netop, hvad DGT forsøger at gøre. DGT bidrager til at udvikle arbejdsmarkedet for sprogfolk på kort og lang sigt ved at uddanne og oplære de unge lingvister, som skal videreføre DGT s arbejde. Oversættere er blevet betegnet som sprog- og kommunikationsteknikere eller sammenlignet med jonglører, som formår at holde flere bolde i luften samtidig i form af flere sprog, kulturer og begreber uden at tabe nogen af disse afgørende elementer på gulvet. Men dette forudsætter uddannelse og øvelse. Derfor er det så afgørende, at vi investerer i oversættelse og i de kompetencer, som dagens og morgendagens oversættere har brug for. Efterspørgslen efter højtuddannede oversættere er stigende i takt med, at EUinstitutionerne og andre arbejdsgivere søger at dække deres voksende behov for flersproglig kommunikation. En bedre oversætteruddannelse er nødvendig for at opnå et godt match mellem de færdiguddannedes kompetencer og arbejdsgivernes krav. Derfor begyndte DGT i 2006 at udvikle en europæisk mastergrad i oversættelse, som har til formål at forbedre oversætteruddannelsen og uddanne højt kvalificerede oversættere til EU-institutionerne og det private marked. Universiteter fra hele Europa vil deltage i programmet, og i Danmark følges programmet med stor interesse af Handelshøjskolen ved Århus Universitet og Copenhagen Business School. Programmet vil være til særlig nytte for både nuværende og fremtidige medlemslande, som endnu ikke har fuldt udbyggede oversætteruddannelser. Sidste år lancerede DGT endvidere Juvenes Translatores eller konkurrencen unge oversættere. Den har til formål at øge opmærksomheden om betydningen af
12 12/18 oversættelse i EU og give oversætterfaget mere synlighed og tilskynde unge mennesker til at kaste sig ud i sprog- og oversætterstudier. Flere hundrede 17-årige skoleelever fra hele EU indbydes til at prøve, hvad oversættelse er for noget, og der vælges derefter en vinder fra hver medlemstat. I 2007 var den danske vinder Isabella Dahlberg, som går på Rysensteen Gymnasium i København. Da sidste års pilotprojekt var en kæmpesucces, løb konkurrencen for anden gang af stabelen netop her til morgen. DGT tager også med regelmæssige mellemrum imod praktikanter fra hele Europa, som arbejder nogle måneder i de forskellige sprogdepartementer. Dette giver oversætteraspiranter mulighed for at sætte sig ind i, hvordan det er at arbejde som oversætter, og for at prøve at oversætte nogle af den brede vifte af teksttyper, som oversættes i DGT. Det giver også et uvurderligt indblik i, hvad oversættelse uden for klasseværelset reelt vil sige, og mange praktikanter har fortalt mig, at de føler sig enormt inspireret, når de finder ud af, at de egentlig godt kan finde ud af det. Igennem årene har jeg mødt mange af dem igen, men denne gang med en EU-tjenestemands tjenestekort omkring halsen. For DGT er dette en vigtig kontakt med verden uden for og dens evigt foranderlige sprog, og de mange spørgsmål, de unge praktikanter stiller, tvinger vores oversættere til at stille spørgsmål ved deres måde at gøre tingene på. DGT investerer også i fremtiden for de medarbejdere, der arbejder i DGT i dag. DGT tilbyder sine oversættere uddannelse, så de kan udvikle og bevare deres sprogkundskaber inden for de mest anvendte sprog i Kommissionen, og så de enkelte sprogdepartementer råder over de nødvendige kompetencer til at håndtere de dokumenter, de oversætter. Den konstante teknologiske udvikling betyder også, at medarbejderne for at opnå størst mulig produktivitet og effektivitet regelmæssigt modtager uddannelse i DGT s informationsteknologi og oversættelsesværktøjer. Der tilbydes også
13 13/18 regelmæssigt foredrag inden for de fagområder, som Kommissionen beskæftiger sig med. Oversættere fra DGT, som lærer nye sprog, kan også blive udsendt som besøgende oversættere til universiteter i lande, hvor det pågældende sprog tales, for derved at forbedre deres kundskaber, samtidig med at de underviser i oversættelse og EU-institutionernes flersprogethed. 6. Fremtiden for flersprogethed Billed 15 Lad mig til sidst komme med nogle på én gang visionære, spekulationsprægede og pragmatiske tanker om fremtiden for flersprogethed. Hvis jeg kunne skue 50 år ind i vort flersprogede EU's fremtid, hvad ville jeg så se? Hvor mange officielle sprog vil der være i EU? Vil vi alle sammen tale engelsk eller en slags engelsk, som folk med engelsk som modersmål formentlig ville mene? Vil Europas regionale sprog have en plads i institutionel sammenhæng? Vil ikke-europæiske sprog slå rod i Europa efter at være blevet ført ind af den ene bølge efter den anden af indvandrere fra andre verdensdele? Vil eleverne i vores skoler lære kinesiske skrifttegn? Vil vi overhovedet benytte skriftsprog, eller vil de nye teknologier medføre, at pendulet svinger fra det skrevne ord til det talte ord? Det er ikke nemt at give et svar på disse spørgsmål, men vi må i det mindste prøve at forestille os, hvad fremtiden kan bringe, hvis vi skal forberede os i tide på forandringen og måske påvirke dens forløb gennem en velgennemtænkt politik.
14 14/18 Mange har ofte funderet over fortidens sprog. Historikere, lærde og filosoffer har i århundreder forsket i og opstillet teorier om det sprog, vores forfædre benyttede. I den senere tid er skribenter begyndt at forestille sig de mulige fremtidssprog. Jorge Luis Borges beskrev i fantasiverdenen Tlön sprog, der var baseret på adjektiver med én stavelse eller ikke havde antydningen af substantiver, og viste, hvordan de ville påvirke den virkelige verden dér. George Orwell indførte i sit mesterværk 1984 Newspeak, det eneste sprog i verden, hvis ordforråd bliver mindre år for år, for at reducere risikoen for forbryderisk eller afvigende tænkemåde. Og den mangesprogede romanforfatter Anthony Burgess opfandt Nadsat, en form for engelsk, der var stærkt påvirket af russisk, til antihelten i Clockwork Orange. * * * Nogle af disse forudsigelser kan være tættere på virkelighedens verden, end vi måske tror og nogle af dem har formentlig øvet indflydelse på forskningen i sprogapplikationer. Allerede nu benytter de amerikanske tropper i Irak og Afghanistan anordninger, som minder om dem, der benyttes af de klingontalende besøgende i Star Trek, og vores mobiltelefoner gætter og foreslår øjeblikkeligt med varierende grader af held de ord, vi ønsker at indsætte i tekstbeskeder. Konkurrencen og udvælgelsen vil helt sikkert øges i de kommende år på grund af den store berøringsflade mellem sprogene, men også de store gnidninger mellem dem. Resultatet af disse processer er dog ikke nemme at forudsige, for den menneskelige faktor kan ikke sættes på en ligning. Uanset hvad fremtiden har i vente, tror jeg, at de, der gør sig overvejelser om fremtiden for flersprogetheden og de forskellige sprogs skæbne, ofte overser den kendsgerning, at sprogene i virkeligheden er levende organismer. Vi bor ikke i et museum. Sprogene ændrer
15 15/18 sig, tilpasser sig og udvikler sig, de øver indflydelse på hinanden og opsuger nye elementer via gensidig påvirkning, så ikke et eneste sprog i verden er rent. Hvis vi overhovedet kan dømme noget ud fra den seneste udvikling, vil vi i de kommende år opleve et øget samspil mellem et stigende antal sprog i EU, uanset om de er officielle sprog eller ej, og opleve udvidede muligheder for oversættelse. Men vi vil sandsynligvis også opleve et større arbejds- og tidspres og, desværre nok, begrænsede midler til at tilfredsstille denne ubegrænsede efterspørgsel. Det vil stille krav til os om at udnytte alle de disponible menneskelige, finansielle og teknologiske ressourcer kreativt. Oversættelsesarbejdet i institutionerne er først og fremmest den kanal, hvorigennem borgerne får adgang til og forstår EU-lovgivningen, indgår i et samspil med institutionerne og tager aktivt del i udformningen af EU's politikker. Vores rolle som formidler mellem borgerne og institutionerne bliver helt afgørende for, at vi kan tage de udfordringer op, vi står over for i dag. Som jeg ser det, er der oversættelsesmæssigt fire centrale udfordringer. For det første vil sproguddannelsespolitikken, som er medlemsstaternes gebet, få indflydelse på rekrutteringen af sprogfolk til den offentlige sektor og EU og på, om der står kvalificerede oversættere til rådighed for det private marked eller ej. Hvis 90 % af de studerende vælger engelsk, står vi over for to hovedproblemer: det vil blive sværere og sværere at finde oversættere, der har kendskab til en tilstrækkelig bred vifte af sprog men det vil samtidig blive stadig sværere for institutionerne at ansætte tjenestemænd, som kan arbejde på andre sprog end engelsk. Dette vil ironisk nok øge behovet for oversættelse. Så de, der i dag kraftigt modsætter sig den flersprogethed, der støttes og praktiseres af EUinstitutionerne, skaber blot problemer senere og skyder på pianisten, når klaveret ikke er stemt. Selvfølgelig kan vi ikke stille os i vejen for, at Billed 16
16 16/18 enhver har ret til at vælge, hvilke sprog han eller hun ønsker at lære, men uddannelsespolitikken kan og skal påvirke uddannelsestilbuddet og tidspunktet, hvor tilbuddet foreligger, for at vi overhovedet kan tale om, at der er et reelt frit valg. Billed 17 Hvis vi bliver ved spørgsmålet om et lingua franca, er jeg bange for, at slaget - hvis der overhovedet har været ét - om engelsk som sproget for affattelse af dokumenter er tabt. Vi må derfor foretage en strategisk omrokering af vores styrker, og i stedet for at udkæmpe et slag, der er tabt på forhånd, bør vi investere i at sikre, at vi opnår en bedre beherskelse af engelsk. Gør vi ikke det, videreføres den dårlige kvalitet i originalen i 22 andre sprogversioner, hvilket øger risikoen for at kompromittere EU's legitimitet og troværdighed. I DGT arbejder vi sammen med de øvrige tjenestegrene om at formulere den politik og lovgivning, Kommissionen foreslår, klart og tydeligt og forbedre dens sproglige kvalitet. Hvis vi vil have, at Kommissionens initiativer skal være nærværende for borgerne og kunne føres ud i livet, er det her, vi skal begynde. Dog må vi samtidig sikre, og dette er den tredje udfordring, at der er gensidig forståelse og reel flersproglig kommunikation, hvad enten det er mellem borgerne indbyrdes, mellem embedsmændene indbyrdes eller mellem borgerne og embedsmændene. Vi må især sikre, at kendskabet til sprog og den kulturelle mangfoldighed er så vidt udbredt som muligt i alle Kommissionens afdelinger, så embedsmændene kan forstå og kan behandle de tekster, de modtager. Livslang sproglæring er nøglen til flersprogethedens mange aspekter og den konkrete realisering af de grundlæggende principper for det fælles Europa. Billed 18 Og sidst, men ikke mindst, kan man ikke komme uden om spørgsmålet om ressourcer og måden, hvorpå vi kan bygge bro over kløften mellem vores målsætninger og midlerne til at nå dem. Det ligger i sagens natur, at efterspørgslen efter oversættelse er uendelig stor. Den er steget med 5 % pr. år og vil efter alt at dømme holde sig på denne opadgående kurs. Så enten må vi kunne trække på Billed 19
17 17/18 ubegrænsede ressourcer eller hele tiden udrette mere med færre ressourcer, men lige så godt, eller også må vi affinde os med at give køb på kvaliteten. Ingen af disse tre løsninger er tilfredsstillende eller særlig sandsynlige. Så vi står tilbage med en fjerde valgmulighed, som er den, vi på nuværende tidspunkt praktiserer, nemlig at styre efterspørgslen: med en omskrivning af Churchill, da han talte om demokrati som den mindst ringe styreform, vil jeg sige, at selv om efterspørgselsstyring ikke er universalløsningen på alle de problemer, vi står over for, giver den os som den mindst ringe løsning mulighed for at koncentrere vores ressourcer om vores retlige forpligtelser i EU, som er at: give borgerne direkte adgang til EU-lovgivningen på deres foretrukne sprog give dem mulighed for at henvende sig til institutionerne på deres foretrukne sprog og åbne op for adgang til vigtig information og konsultation. 7. Afsluttende bemærkninger Billed 20 Mine damer og herrer, fremtiden for oversættelse og for vores sprog generelt er en del af den bredere samfundsdebat om sprog, som bringer sindene i kog i hele Europa fra Danmark til Grækenland. Professor Robert Phillipson fra Copenhagen Business School taler endda om sprogimperialisme og kalder engelsk et lingua franca/lingua frankensteinia. Min egen mening er, at fremtiden bliver mindre dramatisk end det billede, han tegner. Men det er på tide, at vi begynder at tænke over, hvad vi kan gøre for vores sprog. De manglende jobmuligheder i forbindelse med de mindre benyttede sprog fører, hvad enten dette er en realitet eller en formodning, i flere lande til nedskæringer i fremmedsprogs- og oversætteruddannelserne. Når der endvidere kun
18 18/18 undervises på engelsk i management, på ingeniøruddannelserne og andre universitetsuddannelser, har dette alvorlige konsekvenser for en af det nationale sprogs hæderkronede funktioner, nemlig videnskabsformidlingen. Dette øger kun betydningen af det arbejde, der udføres af vores interne terminologer for at udvikle og harmonisere det særlige ordforråd, der knytter sig til de dokumenter, der produceres i Kommissionen. Det fremhæver også den centrale rolle, som dette arbejde spiller i forbindelse med at beskytte de mindre sprog over for engelsks indtrængen. Ved at sikre, at alle udtryk og alle centrale dokumenter foreligger på alle de officielle sprog, tilvejebringer oversættelsestjenesten værdifulde ressourcer til forskere, eksperter og studerende. Sammenholdt med den prestige, der knytter sig til at være et officielt sprog, er dette endnu en måde, hvorpå Kommissionen og DGT bestræber sig på at bevare Europas værdifulde sproglige mosaik. Oversættere er kulturformidlere, en rolle, som får større og større betydning i vores stadig mere mangesidede samfund. Ved at fremme kommunikationen og bygge bro mellem institutionerne og Europas borgere bidrager oversættelse - og DGT - til at nå det højere mål om et mere forenet Europa, hvor vi har lettere ved at forstå vores naboer og få adgang til information, som sætter os i stand til at deltage i den europæiske debat. I vores globaliserede samfund har en velfungerende flersproglig kommunikation større betydning end nogen sinde før, og jeg er sikker på, at oversættelse fortsat vil spille en central rolle i EU-projektet i mange år fremover. Dette forudsætter imidlertid, at alle implicerede parter yder deres del. Dansk har de samme rettigheder som andre officielle EU-sprog, men principperne om flersprogethed skal omsættes til praktisk handling, og dette skal gøres af danskerne selv. Det danske sprogs kvalitet og livskraft ligger helt i danskernes hænder, og vi vil fortsætte med at bidrage til og støtte denne udfordrende opgave. Jeg takker Dem for Deres opmærksomhed. Billed 21
stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereOversættelse i Kommissionen: Hvor står vi to år efter udvidelsen?
MEMO/06/173 Bruxelles, den 27. april 2006 Oversættelse i Kommissionen: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 25 medlemsstater og 20 officielle sprog og forbereder sig allerede på
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereOfte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 25. september 2012 Ofte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring IP/12/1005 Hvad betyder flersprogethed? Evnen til at tale og beherske flere sprog
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereFORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereNYHEDSBREV. Slingshot. 01 Maj 2017
NYHEDSBREV Slingshot er en henvisning til Davids kamp mod Goliat. David vandt kampen mod Goliat med simpel innovation. Med en slynge (sling) og en sten blev kæmpen nedkæmpet. Slingshot er også en dokumentar
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mereRetsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 3.6.2013 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-20
1q 1 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 23.6.2011 2011/2082(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-20 Bart Staes (PE465.006v01-00) Momssystemets fremtid (2011/2082(INI)) AM\871529.doc PE467.299v01-00 Forenet
Læs mereNY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN
LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juli 2009 (22.07) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2009/0106 (CNS) 12235/09 ADD 2 ENER 257 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereDirektørens beretning 2015
Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mere8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. maj 2015 (OR. en) 8987/15 RECH 143 COMPET 230 NOTE fra: til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8562/15 RECH 104 COMPET
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereFORSKNING FOR CULT-UDVALGET EUROPÆISKE KULTURINSTITUTTER I UDLANDET
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORSKNING FOR CULT-UDVALGET EUROPÆISKE KULTURINSTITUTTER I UDLANDET SAMMENDRAG Resumé Formålet
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereKommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereNyhedsbrev for maj 2010
Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-22
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets
Læs mereForholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen
Læs merePræsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com
Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være
Læs mere15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereHvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mere9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereInterviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:
Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereGIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse
GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.
Læs mere7727/16 gng/aan/ikn 1 DGG 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. april 2016 (OR. en) 7727/16 COMPET 145 RECH 89 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Udkast til Rådets konklusioner - Bedre regulering med
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereU N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N
U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger
Læs mereRÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 OTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 15565/09 JAI 801 DROIPEN 152 Vedr.: Udkast
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereRegionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereMMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst
De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereEUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER
EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mere15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0172/8. Ændringsforslag. Marco Zanni, André Elissen for ENF-Gruppen
11.3.2019 A8-0172/8 8 Marco Zanni, André Elissen Punkt 1 1. understreger, at EU-budgettet for 2020 er broen til FFR'en for perioden 2021-2027 og bør bidrage til at skabe en fælles, langsigtet vision for
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse " En strategi for et sikkert informationssamfund Dialog, partnerskab, myndiggørelse
Læs merePUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99
Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING e Indholdsfortegnelse Indledning 3 Outsourcing Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource 6
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs merePF Formandens Årsfesttale 2017
PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereNYHEDSBREV. Rationel vs irrationel
NYHEDSBREV I juni måneds nyhedsbrev fortalte vi lidt om adfærdsøkonomi. Det er et spændende område, det handler om hvordan vi faktisk agerer. Ikke hvordan vi tror vi gør det (læs: overvurderer egne evner),
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereDARUMA management & consulting
DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet
Læs mere6147/16 ams/la/bh 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. februar 2016 (OR. en) 6147/16 SOC 63 EMPL 38 ECOFIN 102 EDUC 25 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Det europæiske
Læs mereEtisk kodeks Maj 2016
Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mere