Lærer med mere. Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere. Udarbejdet for Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærer med mere. Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere. Udarbejdet for Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Lærer med mere Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere Udarbejdet for Undervisningsministeriet Mette Semey Kubix Sofie Saxtoft August 2007

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Indledning... 3 Rapportens opbygning... 5 AMU i tal... 7 Præsentation af fire lærertyper Opsamling på de 4 lærerprofiler Jobbet som AMU-lærer Generelle tendenser Efteruddannelsesbehov Intern læring og lærergruppekultur De 4 lærertyper og lærerteamet Opsamling og anbefalinger jobbet som AMU-lærer Skolen Generelle tendenser De 4 lærertyper og skolen Opsamling og anbefalinger - skolen Samfundet Generelle tendenser De 4 lærertyper og samfundet Opsamling og anbefalinger samfundet Opsummering og anbefalinger Anvendt litteratur

4 Indledning Store forandringer i AMU Baggrund Arbejdsmarkedsuddannelserne har undergået store forandringer i de seneste år. Nyt AMU har gjort arbejdsmarkedsuddannelserne mere fleksible og undervisningen praksisnær, fusioner har betydet nye organisatoriske arbejdsforhold, de nuværende arbejdsmarkedsforhold betyder særlige vilkår for AMU og så videre. Til sammen betyder disse udviklingstendenser nye vilkår for AMU-læreren og for AMU-lærernes efteruddannelsesbehov. Formålet med denne analyse er at undersøge om og hvordan forandringerne i lærernes opgaver og udviklingen på skolerne og i samfundet har påvirket lærernes arbejde og dermed også deres behov for udvikling og uddannelse. Resultaterne skulle derfor gerne bidrage til en videre proces med at overveje om det eksisterende efteruddannelsestilbud for AMUlærere er tidssvarende og om det opfylder de behov som eksisterer på skolerne. Samtidig skal resultaterne også bidrage til revideringen af den pædagogiske grunduddannelse. Sidste AMUlæreranalyse i 2002 I 2002 blev der lavet en lignende undersøgelse af efteruddannelsesbehov hos lærere. Undersøgelsen fra 2002 dækker dog alle lærere på de pågældende skoler og ikke kun AMUlærere og er derfor ikke direkte sammenlignelig. Denne undersøgelse pegede blandt andre ting på at der var en perspektivforskel mellem hvad ledere og lærere opfattede som de vigtigste efteruddannelsesbehov: Lederne vægtede det pædagogiske og organisatoriske højest, mens lærerne havde et tydeligere fagligt perspektiv. Dengang var der tendenser til at brugen af efteruddannelse ofte foregik på den enkelte lærers initiativ og rapporten pegede på risikoen for en individualisering, at brugen af efteruddannelse ikke var knyttet til skolernes strategiske mål og derfor skabtes der let et gab mellem faktisk uddannelsesbrug (kompetenceudvikling) og den strategiske udvikling (organisationsudvikling). Rapporten pegede desuden på en række konkrete behov: AMU-lærere på AMU-centre havde fx et særligt stort behov for almen opkvalificering, mens AMU-lærere på handelsskoler havde et særligt tydeligt behov for at få mere erhvervserfaring. Selv om det primære formål med denne analyse ikke er at spejle resultaterne i konklusionerne fra 2002, så har vi alligevel haft lyst til løbende gennem rapporten at forholde os til nogle af pointerne fra 2002: Er der forhold der har forrykket sig siden den sidste AMU-læreranalyse? Er der skabt nye udannelsesbehov? Har skolerne taget nogle af anbefalingerne til sig og styrket strukturerne omkring efteruddannelse? 3

5 Metode 10 skolebesøg Vi har besøgt 10 skoler. Skoler som alle udbyder AMUundervisning. De 10 skoler er udvalgt så de dækker geografisk, størrelsesmæssigt og institutionelt bredt. Der er således 3 tekniske skoler, 1 SOSU-skole, 2 AMU-centre, 1 landbrugsskole, 2 handelsskoler og 1 pædagogseminar. På hver af skolerne har vi interviewet en leder samt mindst 2 lærere. I alt har vi talt med 25 lærere og 11 ledere. kombineret med spørgeskemaundersøgelse Derudover har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med konsulentvirksomheden NewInsight. Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud blandt alle godkendte AMU-udbydere landet over. Ledere og lærere har her svaret på spørgsmål om uddannelsesbaggrund, arbejdsopgaver, uddannelsesniveau og umiddelbare uddannelsesbehov. Svarprocenterne for spørgeskemaerne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Besvarelsesprocenter for spørgeskemaer til ledere og AMU-lærere. Udsendte skemaer Indkomne skemaer Svarprocent Ledere ,95 AMU-lærere ,38 I rapporten kombinerer vi den kvantitative og den kvalitative del af undersøgelsen, men med hovedvægt på den kvalitative del. Vi bruger således resultaterne fra spørgeskemaet til at sige noget om de mere generelle tendenser. Derudover har vi brugt interviewene til at fortælle om 'det særlige'. Det særlige er interessant ikke som et postulat om det generelle, men som et dybdeperspektiv der forhåbentligt kan genkendes helt eller delvist af skoler og personer rundt omkring og som kan indikere fremtidige tendenser. Særskilt bilag Som bilag til denne rapport er udarbejdet et bilag over de tabeller der refereres til i rapporten. Tabellerne udgør en delmængde af det samlede tabelmateriale der bygger på spørgeskemaer til topledelsen, til ledere med ansvar for arbejdsmarkedsuddannelserne og til AMU-lærerne. Det samlede tabelmateriale er udleveret til Undervisningsministeriet. Forfattere Rapporten er et resultat af manges arbejde. Udover forfatterne der er anført på forsiden, har Per Bruhn og Birgit Hjermov, som begge er konsulenter i Kubix, ydet vigtig sparring gennem forløbet. Per Bruhn har desuden været til stor hjælp med at systematisere og analysere tallene fra spørgeskemaundersøgelsen, og Birgit Hjermov har sammen med Anne Mette Rasmussen og Kamille Godrim Jakobsen været med til at lave interviews ude på skolerne. 4

6 En bred læringsforståelse Efteruddannelse Denne analyse har som sagt til formål at belyse efteruddannelsesbehovene for AMU-læreren anno Men hvordan forstår man egentlig efteruddannelse? Denne undersøgelse tager sit afsæt i en bred uddannelsesforståelse hvor læring og udvikling ikke blot ses som resultat af specifikke faglærerkurser eller uddannelsesforløb. Læring handler om at 'flytte sig' som menneske, som lærer og som skole, og det kan man gøre på mange måder. Fra kurser og konferencer til praktikophold, interne seminarer, coachingforløb eller tildeling af nye opgaver. Når vi igennem rapporten taler om efteruddannelse og læringsaktiviteter så kan selve formen og indholdet spænde vidt. Valget af efteruddannelsesaktivitet må afhænge af formålet, deltagernes forudsætninger samt den kontekst man efterfølgende skal anvende sin nye viden i. Rapportens opbygning Rapporten lægger ud med kort at give et overblik over det statistiske AMU-landskab i afsnittet 'AMU i tal'. Derefter starter den egentlige analyse, hvor vi blandt andet præsenterer fire idealtypiske AMU-lærere som er udsprunget af det kvalitative datamateriale. Disse AMU-lærertyper vil fungere som en rød tråd gennem resten af rapporten, idet vi løbende bruger dem i refleksionerne omkring nye tendenser og deraf udløste udviklings- og uddannelsesbehov. Analysen fokuseres omkring tre kontekster som AMU-læreren indgår i og som hver især og til sammen betyder særlige arbejdsvilkår og særlige udfordringer som lærerne må forholde sig til. Disse kontekster er: rollen som AMU-lærer, skolen som organisation og det omgivende samfund. 5

7 Kontekstmodellen Modellen nedenfor illustrerer de tre kontekstniveauer. AMU-lærer Skolen Samfundet Vi lægger altså ud med at beskrive de fire idealtyper vi har udviklet på baggrund af skolebesøgende. Dernæst bevæger vi os ud i cirklen og beskriver de tre kontekstniveauer som hver især er rammesættende for lærerne, startende ved den inderste: AMU-læreren i lærergruppen. 6

8 AMU i tal Dette afsnit har til formål at give et samlet overblik over AMU-lærerne som de fordeler sig ud fra alder og køn, ansættelsesforhold, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, overordnet motivation til arbejdet samt nuværende efteruddannelsespraksis. Afsnittet er tænkt som en forståelsesramme man kan spejle analysens resultater i. Gennem analysen vil vi løbende sammenholde en række af de kvalitative pointer med de kvantitative data for på den måde at kunne antyde fx omfanget af bestemte problemstillinger eller behov. Alder Aldersfordelingen blandt AMU-lærere viser at en stor del af lærerne er over 50 år (fra 24 % blandt private AMU-lærere til 53 % på CVU). Der er ikke mange helt unge lærere mellem 20 og 30 år, hvilket givetvis hænger sammen med ansættelseskravet om erhvervserfaring. Lærerne på AMU-centrene har 16,6 % lærere under 41 år. Da der tilsyneladende er mange AMU-lærere der vælger ikke at fortsætte på arbejdsmarkedet efter de 60 år, forstærkes behovet for rekruttering fra den yngre målgruppe. (Bilag, tabel 1) Kønsfordeling Ansættelsesforhold Uddannelsesbaggrund Kønsfordelingen af AMU-lærere er tydeligt institutionsspecifik. AMU-centre, tekniske skoler og private AMU-udbydere, har den største overvægt af mænd (ca. 20 % kvinder og 80 % mænd), mens SOSU har den største overvægt af kvindelige lærere (88,5 % kvinder og 11,5 % mænd). Handelsskoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler har alle en mindre overvægt af mænd, mens CVU har en mindre overvægt af kvinder. (Bilag, tabel 2) Den typiske AMU-lærer på AMU centre underviser kun i AMUregi. AMU-lærere på tekniske skoler deler typisk deres undervisning mellem erhvervsuddannelserne og AMU. AMUlærere på de øvrige skoler underviser også typisk i AMU i en kombination med anden undervisning. Den typiske AMUlærer er desuden fastansat på fuld tid (89,9 %). (Bilag, tabel 3) Der er stor forskel på lærernes uddannelsesbaggrund fordelt på skoletyper. På CVU og SOSU-skolerne er der langt flest der har en lang eller mellemlang uddannelsesbaggrund, henholdsvis 86,1 % og 97,1 %. AMU-centrene og de tekniske skoler ligger i bunden med henholdsvis 20,4 % og 30,7 % af lærerne i denne kategori. Kun 21,4 % af AMU-lærere på AMU-centre og 21,5 % af AMU-lærerne på de tekniske skoler har en gymnasial baggrund (Bilag, tabel 4). 7

9 Tabel 2: AMU-lærere fordelt efter højest fuldførte erhvervsuddannelse og skoletype. Procentvis fordeling. Skoletype Ingen afsluttet uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU Andet I alt Antal Teknisk skole Handelsskole AMU-center Kombinationsskole CVU Social- og Sundhedsskole eller pædagogseminarium Private AMU-udbydere I alt Kilde: Bilag, tabel 5 1,6% 45,9% 19,4% 22,4% 8,3% 2,5% 100,0% 434 1,8% 12,9% 14,0% 35,7% 32,7% 2,9% 100,0% 171 6,9% 56,2% 12,1% 17,6% 2,8% 4,5% 100,0% 290 1,1% 37,0% 14,1% 27,2% 14,1% 6,5% 100,0% 92 2,8% 5,6% 0,0% 22,2% 63,9% 5,6% 100,0% 36 0,0% 0,0% 0,7% 66,4% 30,7% 2,1% 100,0% 140 9,1% 39,4% 24,2% 12,1% 9,1% 6,1% 100,0% 33 2,9% 36,1% 13,8% 28,2% 15,5% 3,5% 100,0% 1196 Dette understøttes af interviewene, hvor lærerne på de besøgte skoler bekræfter behovet blandt rene AMU-lærere for en almen opkvalificering, da de ofte ikke har papirerne eller de fornødne skrive- og læsefærdigheder til at kunne deltage i de efteruddannelsesaktiviteter som de har behov for. Tabel 3: AMU-lærere fordelt efter senest afsluttede skoleuddannelse og skoletype. Skoletype kl 10.kl / real Student, hf, htx Anden I alt Antal besvarelser Teknisk skole 19,9% 40,6% 22,9% 16,6% 100,0% 433 Handelsskole 6,5% 10,5% 51,4% 31,6% 100,0% 171 AMU-center 24,2% 37,2% 25,9% 12,8% 100,1% 290 Kombinationsskole 9,8% 30,4% 32,6% 27,2% 100,0% 92 CVU 0,0% 8,3% 58,4% 33,3% 100,0% 36 Social- og Sundhedsskole eller pædagogseminarium 1,4% 12,1% 62,9% 23,6% 100,0% 140 Private AMU-udbydere 12,6% 43,8% 15,6% 28,1% 100,0% 32 I alt 15,3% 30,4% 34,1% 20,3% 100,1% 1200 Kilde: Bilag, tabel 4 Ud fra spørgeskemaerne kan det også ses at det er blandt AMUlærere på AMU-centre og tekniske skoler at flest lærere vurderer et behov for efteruddannelse inden for almene kundskaber. På AMU-centrene oplever hver fjerde lærer 'i nogen grad' eller 'i høj grad' at have behov for undervisning i læsning, skrivning og regning, mens dette gælder for hver femte lærer på de tekniske skoler. (Bilag, tabel 46). 8

10 Pædagogisk efteruddannelse Der er forskel på lærernes pædagogiske uddannelsesniveau. Lige fra pædagogseminarierne hvor lærerne i sagens natur ofte er uddannet pædagoger til de private AMU-udbydere hvor 30,3 % af lærerne ikke har nogen form for pædagogisk grunduddannelse. I gennemsnit siger 14,9 % af lærerne at de ikke har en pædagogisk grunduddannelse. (Bilag, tabel 6). Den mest udbredte pædagogiske grunduddannelse blandt AMUlærerne er PG som er målrettet lærere på erhvervsskoler (handelsskoler, tekniske skoler, AMU-centre, landbrugsskoler, mv.). Samlet set har 47,9 % af AMU-lærerne gennemført PG, og på de tekniske skoler er tallet oppe på 69,5 % (Bilag, tabel 6). Samtidig siger 69, 9 % af AMU-lærerne at de 'i høj grad' eller 'i nogen grad' ser et behov for efteruddannelse på det pædagogiske område. Især lærere på AMU-centre (72,8 %) og lærere på SOSU-skoler (74,2 %) efterspørger pædagogisk efteruddannelse (Bilag, tabel 47). Skolelederne erklærer sig i høj grad enige med lærerne om at der er behov for pædagogisk opkvalificering. 75,1 % af lederne svarer at lærerne 'i høj grad' eller ' i nogen grad' har brug for pædagogisk efteruddannelse (Bilag, tabel 81). Spørgeskemaerne giver ikke konkrete svar på hvilke typer af pædagogisk efteruddannelse der ønskes, men vores indtryk fra interview med ledere og lærere er at man på SOSU-skolen og pædagogseminariet efterspørger pædagogik på et højere fagligt og gerne akademisk niveau, mens det på AMU-centrene handler mere om at få redskaber til at kunne matche især svagere kursistgrupper. Erhvervserfaring Der tegner sig et generelt billede af at lærerne på AMUcentrene og på de tekniske skoler er den gruppe af lærere der har længst anciennitet i skoleregi. For ca. hver 5. lærer på disse skoler gælder det at det er over 20 år siden de har haft en arbejdsperiode uden for skolesektoren. På AMU-centrene og de tekniske skoler svarer kun 6,6 % af lærerne på AMU-centre og 7,2 % af lærerne på de tekniske skoler at det er 0-1 år siden de har haft en arbejdsperiode uden for skolesektoren. De private AMU-udbydere topper her med 24,2 % efterfulgt af handelsskolerne og landbrugsskolerne med henholdsvis 16,1 % og 16,7 % af lærerne i denne gruppe (Bilag, tabel 7 og 8). Der er altså dels en skoleskævhed, hvor lærerne på AMU-centre og de tekniske skoler er dem der har været længst tid væk fra arbejdserfaring uden for skolesektoren og dels en generel tendens til at de fleste lærere er mange år væk fra arbejdsmarkedet. Dette er sandsynligvis en del af svaret på hvorfor mange lærere i interviewundersøgelsen peger på branchekendskab som det de især mangler efteruddannelse indenfor. Motivation til arbejdet Langt de fleste lærere nævner 'interessant arbejde' og 'arbejde med mennesker' som hovedmotiv for at være lærer. Begge disse svarmuligheder har 50 % svaret positivt på. 'Gode udviklingsmuligheder' ligger nummer tre med omkring 25 % svar. På 9

11 sidste pladsen ligger 'sikker ansættelse' (7 %) og 'karrieremuligheder' (3 %)(Bilag, tabel 10-15). Brug af efteruddannelse Omkring 2/3 af alle AMU-lærere (64,6 %), har deltaget i faglige efteruddannelsesaktiviteter indenfor det sidste år, som dermed er det største efteruddannelsesområde. Derefter følger pædagogisk efteruddannelse (33,2 %), IT (29 %), personlig udvikling (27,4 %) virksomhedskontakt (21,6 %), det tværfaglige område (19,4 %), organisatorisk læring (19 %) og sidst: læse, regne og skrive med 6 %. Størstedelen af de lærere der deltager i almen efteruddannelse kommer fra hhv. AMU-centre og tekniske skoler (Bilag, tabel 16-25). Tabel 4: AMU-lærere der har deltaget i efteruddannelse fordelt efter område og skoletype. Procentandel ift antal besvarelser. Skoletype Det faglige område Læse, skrive, regne Pædagogisk område Personlig udvikling Organisatorisk læring Tværfagligt område Virksomhedsog erhvervskontakt IT-området Andet Teknisk skole 62,4% 6,3% 32,8% 23,8% 15,5% 16,3% 21,1% 26,6% 16,1% Handelsskole 54,3% 2,2% 26,4% 33,4% 21,7% 15,3% 23,4% 28,7% 16,3% Landbrugsskole 66,7% AMU-center 75,3% 9,3% 25,3% 25,4% 15,5% 18,2% 27,8% 25,5% 17,8% Kombinationsskole 65,5% 1,4% 27,6% 28,2% 24,7% 12,2% 22,4% 27,3% 15,8% CVU 66,7% 3,7% 50,1% 31,0% 19,2% 24,0% 8,0% 30,8% 26,0% Social- og Sundhedsskole eller pædagogseminarium 48,4% 4,6% 65,5% 36,5% 32,6% 40,4% 7,9% 53,1% 24,7% Private AMU-udbydere 48,4% 10,3% 20,0% 26,7% 20,6% 17,9% 16,1% 10,3% 34,6% I alt 64,6% 6,0% 33,2% 27,4% 19,0% 19,4% 21,6% 29,0% 18,1% Kilde: Bilag, tabel 26 Som en del af den faglige efteruddannelse vælger mange lærere tillige at læse fagtidsskrifter (31,6 %) og at deltage i faglærerkonferencer (29 %). (Bilag, tabel 25). 10

12 Præsentation af fire lærertyper Som nævnt indledningsvist baserer denne analyse sig primært på kvalitativt indsamlet materiale fra 10 skolebesøg. En central del af denne analyse har været identifikationen af fire forskellige prototyper på hvordan en AMU-lærer kan se ud. I det følgende vil vi redegøre for hvordan disse fire typer er udviklet, samt beskrive hvad der er kendetegnende for hver af dem. Mønstre i de 36 unikke fortællinger Efter de 10 skolebesøg og i alt 36 interview begyndte vi at gå datamaterialet igennem for at undersøge hvilke tendenser, problemstillinger og uddannelsesbehov som gjorde sig gældende på tværs og for de enkelte lærere. Gennem dette arbejde blev det tydeligere hvordan lærere og ledere positionerede sig indbyrdes i forhold til de oplevede udfordringer og behov. Der begyndte at tegne sig mønstre i fortællingerne med hensyn til selvforståelse, motivation, syn på organisationen, på AMU og på samfundet. De 36 personers konkrete erfaringer var selvfølgelig unikke, men personernes tolkninger af disse erfaringer og deres forståelse af AMU og lærerrollen formede sig i nogle mønstre som begyndte at gentage sig i gruppen. Mønstrene stod tydeligst frem omkring: 1. Pædagogisk fokus kontra teknisk fagligt fokus 2. Uddannelsesfokus kontra virksomhedsfokus Fx iagttog vi hvordan nogle lærere i høj grad beskrev sig selv som konsulenter, mens andre primært så sig selv som undervisere og formidlere af faglig viden. På samme måde var nogle meget optagede af begreber som praksisnær undervisning og deltagerforudsætninger, mens andre især var drevet af en stærk faglig interesse. Lærertypemodellen Da disse temaer var de mest sigende og adskillende for gruppen, brugte vi dem som definerende akser der kan illustrere hvordan forskellige synspunkter og selvforståelser på skolerne forholder sig til hinanden. Se model med de to akser på næste side. 11

13 Pædagogisk fokus Pædagogen Coachen Virksomhedsfokus Uddannelsesfokus Mesterlæreren Fagkonsulenten Teknisk fagligt fokus Uddannelsesfokus eller virksomhedsfokus Pædagogisk fokus eller teknisk fagligt fokus Fire AMU-lærertyper På den vandrette akse er markeret en forskel på hvorvidt lærerne primært har fokus på uddannelse eller på virksomhederne En meget entydig uddannelsesorientering betyder at en lærerpraksis primært begrunder sig selv og sit formål ud fra hvad der giver mening i forhold til uddannelse i AMU og skolen som organisation. Er man primært orienteret mod virksomhederne, så betyder det at man primært forklarer sin praksis ud fra hvad der efterspørges fra virksomhedsside. I virkelighedens verden er de fleste lærere og uddannelseschefer i et eller andet omfang dobbelt orienterede de er eksempelvis både optagede af at give deltagerne uddannelsesbeviser, der altid er det samme værd, og samtidig efterkomme virksomhedernes ønske om en høj grad af specialisering. På den lodrette akse markerer vi i hvilken grad lærerne ser deres faglige kernefelt som det pædagogiske (form/proces) eller som det teknisk faglige (indhold). Her vil det samme gælde, nemlig at de fleste lærere ikke befinder sig i toppen eller bunden, men er dobbelt orienterede både mod det didaktiske og mod den teknisk faglige dimension af lærerfagligheden. Til sammen danner de to akser fire felter. Hvert af disse felter udgør en særlig lærerrolle eller type, som fortæller om en særlig forståelse af AMU-lærergerningen. En forståelse som sætter spor i den praksis lærerne har og som derfor også har betydning for hvilke uddannelsesbehov man har og hvordan man i det hele taget ser på efteruddannelse. Vi har valgt at benævne de 4 lærertyper 'Pædagogen', 'Coachen', 'Mesterlæreren' og 'Fagkonsulenten'. Typerne skal forstås som prototyper - de er udviklet på baggrund af virkelige fortællinger og erfaringer fra skolerne, men de er mere 'rene' end virkelighedens AMU-lærere vil være. 12

14 Igennem rapporten vil vi bruge denne typeinddeling af AMUlærerne til at give et billede af de meget forskellige indstillinger og behov der gør sig gældende i gruppen. Det vil vi gøre ved at spejle typerne i de konkrete udviklingstendenser der slår igennem på de forskellige kontekstniveauer. Her ser vi på hvordan disse udløser forskellige reaktioner og forskellige uddannelsesbehov alt efter hvilken lærertype der oplever dem. Inden vi giver os i kast med den egentlige analyse, vil vi i det følgende kort skitsere de fire AMU-lærertyper. Med pædagogikken i centrum Pædagogen Pædagogen som type, har det pædagogiske i centrum. Han er den type lærer som opfatter det som en meget central del af sin faglighed at formidle professionelt. Han interesserer sig for hvordan forskellige undervisningsformer kan bruges forskelligt alt efter hvilke mål der er med uddannelsen og hvilke kursister han konkret har at gøre med. Pædagogen bruger en bred palette af undervisningsformer og ser det som en spændende udfordring at kursisterne kommer med forskellige forudsætninger hver gang. Pædagogen som type er således ikke tavleunderviser hver gang eller facilitator hver gang, men træder hver gang ind i nye underviserroller. Det er det der gør lærerjobbet spændende for Pædagogen. Pædagogen har formentlig en lang eller mellemlang videregående uddannelse og en relativt kortere periode med erhvervserfaring. Han har valgt lærerjobbet fordi han brænder for at undervise og havde en formodning om at lærerjobbet ville give ham muligheder for at fokusere på faglig pædagogisk udvikling. Han underviser måske både i AMU-regi og har noget EUD-undervisning. Sådan er det for mange lærere og med den forholdsvis lange uddannelse han har, er han nok mere typisk på de tekniske skoler end på AMU-centrene. Han er også en stor tilhænger af at formalisere rammerne for pædagogisk udvikling, og han har måske søgt en teknisk skole, fordi han havde hørt at der er klarere strukturer her end på AMU. Nogle lærere ville kalde det samme for bureaukrati. Pædagogens uddannelsespræferencer Pædagogen er meget professionel omkring sit relationsarbejde. Han nyder at undervise og ærgrer sig måske over at der ikke længere er så meget tid til pædagogisk udvikling. Det virker som om det pædagogiske ikke er så meget i fokus længere. Pædagogen har taget PG og er også interesseret i at tage en længere pædagogisk videreuddannelse. Især savner Pædagogen dog at der kunne komme mere fokus på den interne kompetenceudvikling videndeling gennem coaching og sparring. Der er alt for ensidigt fokus på formel læring. Og så er det utroligt vigtigt at selve skolen får en fælles pædagogisk vision. Pædagogen kan se at mange af hans kollegaer stadig underviser i 'den sorte skole'. Fælles pædagogiske 13

15 målsætninger er ifølge Pædagogen en helt central del af det at være en skole. Pædagogen synes også rigtigt godt om at deltage i udviklingsprojekter som fx TUP. Det skyldes at denne type projekter sætter spot på hvordan man kan udvikle pædagogikken så den matcher AMUs målgrupper noget som godt kan blive tilsidesat i en hverdag der er meget driftsorienteret. Mesterlæreren Mesterlæreren har formodentlig en høj anciennitet og en god forståelse af hvordan det politiske system omkring AMU er skruet sammen. Han sætter stor pris på den store frihed der er som underviser. Så længe han bare gør sit arbejde, bliver han ikke kigget over skuldrene. Faglig formidling i centrum Mesterlæreren som type er meget fagligt engageret. Han er fagligt stolt og elsker at formidle. Mesterlæreren er meget engageret i den enkelte elev og den allerstørste tilfredsstillelse i arbejdet er at se de der små fugleunger få fuldbårne vinger og til allersidst være den der smider dem ud af reden. Det er altid en stor begivenhed at række dem hver et uddannelsesbevis i hånden. Det er det hele værd. Mesterlæreren bruger ikke så meget krudt på at undervise forskelligt fra gang til gang. Han synes det vigtigste er at skabe tydelige rammer i undervisningen og en god relation til eleverne. Det har de brug for. Der er mange af eleverne der har brug for en fast tone. Som regel veksler denne lærertype mellem teorioplæg ved tavlen og øvelser. Denne lærertype har en stor lærerautoritet og det vil føles naturligt at indgå i en lyttende, lærende elevposition. Til gengæld hader Mesterlæreren når der skal gå for meget tid med at forklare og forsvare rammerne for undervisningen. Han trives bedst når eleverne eller kursisterne er motiverede og klar over hvad det vil sige at indgå i en skolesammenhæng. Mesterlærerens uddannelsespræferencer Mesterlæreren går meget gerne til faglærerkonferencer. Det er vigtigt at understøtte den fælles faglighed på tværs af skoler. Han deltager også gerne i faglige udviklingsprojekter, der kan være med til at styrke hans fag på sigt. Mesterlæreren er meget interesseret i at deltage i udviklingsprojekter gerne i samarbejde med andre skoler/kollegaer - der har et fagpolitisk sigte. Han synes det er vigtigt at engagere sig i at styrke AMU-området og styrke betingelserne for at der også i fremtiden er et særligt efteruddannelsestilbud til de ufaglærte i industrien. Gennem sin ansættelse som AMU-lærer har Mesterlæreren egentligt et solidt netværk blandt virksomhederne. Han synes det er meget vigtigt at samarbejde med virksomhederne. Mesterlæreren er dog samtidig brændende optaget af at uddannelser ikke bare skal være båret af virksomhedernes ønske om profit. Uddannelserne skal også skrues sammen så 14

16 de sikrer de ansatte en kvalificering de kan bruge til at få bedre arbejdsbetingelser. Mesterlæreren har sandsynligvis medarbejdersamtale (MUS) en gang om året ligesom de fleste AMU-lærere. Han synes dog bedst om hvis man i lærergruppen kan aftale på forhånd hvem der kan tage på hvilke kurser. Det klarer de bedst selv, synes han. Det kan være svært at tale åbent om problemer og behov over for ens leder. Mesterlæreren snakker tit med kollegaerne om hvordan det går og de evaluerer jo undervisningen efter hvert kursus. Mesterlæreren synes det er bedst at holde fast i at sparring i lærergruppen foregår uformelt. Det er vigtigt at bruge hinanden når der er behov, men det bliver kunstigt hvis det skal sættes i stive rammer. Processen i centrum Coachen Coachen har et stærkt fokus på form og proces. Der er naturligvis også et fagligt indhold, men ofte smelter det lidt sammen med det processuelle, da faget tit ligger inden for det pædagogiske fagområde. Det der motiverer coachen er at sætte de optimale rammer for læreprocesserne. Ligesom med pædagogen, varierer de konkrete former meget lige fra tavleundervisning og teoretisk undervisning til træning. Tilsvarende spænder underviserrollen fra formidler, supervisor, træner til facilitator. Coachen er meget udadvendt og elsker det konkrete samspil med virksomhederne. Det at undervise mere på private vilkår er udfordrende. Det er ikke bare et spørgsmål om at formidle sin viden i forskellige sammenhænge, men hele tiden være rettet mod virksomhedernes behov og situation. Det giver udfordringer der er meget inspirerende for coachen. Det kræver naturligvis en høj grad af fleksibilitet fra underviserens side at håndtere virksomhedernes krav om undervisning på sære tidspunkter og et undervisningsindhold som er brudt op og sammensat på nye måder hver gang, men coachen har det bedst i dette brændpunkt hvor der hele tiden er stor travlhed. Coachens efteruddannelsespræferencer Coachen tager gerne pædagogisk efteruddannelse. Inden for hendes fag kan det være svært at skelne skarpt mellem det pædagogiske og det faglige da en stor del af hendes faglighed er inden for de såkaldt bløde områder og ofte har et aspekt af pædagogik i sig. Men coachen er meget inspireret af nyere tilgange til læring og opfatter primært sin underviserrolle som understøttende. Hun er meget bevidst omkring sin egen måde at indgå i relationer på da det oftest også er hendes vigtigste pædagogiske redskab. Hun synes det er meget spændende at indgå i et tæt samarbejde med virksomhederne/skolerne fordi det giver hende nye udfordringer hver eneste gang et nyt forløb skal designes. 15

17 Coachen vil meget gerne have sparring på sin egen undervisning. Det er en rigtig god metode til at skabe opmærksomhed omkring mønstre i ens egen undervisningsfacon som forhindrer yderligere udvikling. Coachen er derfor meget åben omkring sin egen praksis og forstår ikke helt de kollegaer som ikke er så trygge ved at indgå i tætte, udviklende kollegarelationer. Coachen oplever også at der sker så meget nyt hele tiden og har brug for efteruddannelse så hun kan tale med i 'det rigtige sprog'. Derudover vil coachen opsøge efteruddannelsestilbud der ofte har en dimension af personlig udvikling, fx konflikthåndtering, samtaletræning, formidling osv. Faget og branchen i centrum Fagkonsulenten Fagkonsulenten er som type meget optaget af sit fag. Han har en høj faglig stolthed og stor glæde ved at fordybe sig fagligt, blive dygtigere og formidle denne viden. Selv om han er optaget af at formidle, er det ikke formidlingen som sådan der er i fokus. Fagkonsulenten har måske undervist i mange år, i hvert fald er han ret sikker på at han kan det pædagogiske på rygraden. Når det ikke lykkes, skal han nok få det at vide gennem evalueringsskemaerne. Fagkonsulenten synes det er spændende at have en mere direkte kontakt med kunderne og bliver inspireret og udfordret gennem dette samarbejde med virksomhederne. Tidligere var uddannelserne meget mere fastlagte og ofte skulle kursisterne gennem undervisningsforløb som de slet ikke var motiverede for bare fordi de skulle. Fagkonsulenten ser derfor rigtigt mange gode muligheder i den mere virksomhedstilrettede form for undervisning. Fagkonsulenten er sandsynligvis mellem 45 og 55 år. Han er nok faglært og har haft en solid erhvervserfaring før han blev lærer. Han kan rigtigt godt lide at undervise, men det er ikke altid nok. Han kan næsten ikke lade være med at engagere sig i alt for mange nye udviklingsprojekter. Fagkonsulenten har et solidt netværk blandt virksomheder og gennem arbejdet plejes og udvides dette netværk hele tiden. Fagkonsulenten synes noget af det vigtigste som lærer er at være i stand til at lære nyt og udvikle sig. Hvis AMU skal fungere godt, er det helt centralt at lærerne udvikler sig og at rammerne og strukturerne udvikler sig. Fagkonsulentens uddannelsespræferencer Fagkonsulenten sætter ligesom Mesterlæreren den faglige efteruddannelse højt. Han vælger også at deltage på alle faglærerkonferencer og ender ofte i ophedede diskussioner med Mesterlæreren. De er nemlig enige om at det faglige er vigtigt, men faglæreren er meget glad for Nyt AMU og synes det er en meget stor tilfredsstillelse at kunne målrette uddannelserne mere specifikt ud fra virksomhedernes og medarbejdernes behov. Fagkonsulenten mener det er utroligt vigtigt at hans fag knytter sig meget tæt til virksomhedernes 16

18 behov sammen med trends og tendenser i samfundet, da faget ellers mister betydning. Fagkonsulenten føler sig egentlig meget sikker i sin underviserrolle. Det pædagogiske er noget han efterhånden har på rygraden og ikke noget han tænker på at tage på efteruddannelse indenfor. Fagkonsulenten læser en del fagtidsskrifter og deltager så vidt muligt i faglærerkonferencer. Det er vigtigt at vide hvad der rør sig i de forskellige miljøer og sammen med andre faglærer engagere sig i at sikre fagets fremtid og udvikling. Fagkonsulenten lærer også gerne ved at tage i praktik eller på besøg på virksomheder hvor man mange gange er mere opdateret med de seneste udviklingstendenser. Det kunne fx handle om ny teknologi og hvordan det konkret kan anvendes i arbejdet. Her får fagkonsulenten dels en masse spændende viden, men han får også konkret inspiration til hvordan han kan stykke undervisningen sammen så den bliver interessant og relevant for hans kursister. Opsamling på de 4 lærerprofiler Alle 4 lærerprofiler vil formodentlig alle svare at det er undervisningen der står helt centralt i deres faglighed. Dette sker dog på forskellige måder: Pædagogen er optaget af hvordan han kan nå kursisten gennem nye og varierende pædagogiske metoder for at hjælpe kursisterne til bedre AMU-uddannelse. Mesterlæreren har det nære forhold til kursisten i centrum og vægter tydelige rammer og stærk lærerautoritet til at skabe et fagligt baseret lærer/kursistforhold. Coachen er meget inspireret af de nye pædagogiske muligheder der opstår i samspillet med virksomhederne, fx muligheden for at afprøve nye metoder Fagkonsulenten kan se at samspillet med virksomhederne åbner nye muligheder for at søge indsigt i og formidle fagområdet. 17

19 Jobbet som AMU-lærer AMU-lærer Skolen Samfundet Efter præsentationen af de fire AMU-lærertyper ser vi nu på første niveau i kontekstmodellen, der handler om jobbet og rollen som AMU-lærer. Her beskrives de arbejdsopgaver som præger hverdagen for lærerne og medfører særlige udfordringer og uddannelsesbehov. I den forbindelse ser vi også på hvad der fra lærernes synspunkt kan være barrierer for at man vælger at tage efteruddannelse. Afsnittet beskriver også interne forhold som lærergruppekultur og intern læring. Her bringes de fire AMUlærerprofiler i spil for at give nogle bud på hvordan de forskellige lærertyper ser på lærerteamet. Generelle tendenser En bred opgaveprofil Virksomhedskontakt AMU-lærerens opgaver Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen tegner et tydeligt billede af at de fleste lærere varetager rigtigt mange opgaver der ligger ud over det rent undervisningsmæssige bl.a. tværfaglig undervisning, eksterne og interne samarbejdsprojekter og administration (Bilag, tabel 26-44). Lærerne har dog ikke angivet hvor meget de forskellige arbejdsopgaver fylder, men spektret af opgaver kan siges at være bredt. Dette understøttes også gennem vores samtaler på skolerne, hvor hovedparten af lærere både underviser, deltager i forskellige former for udviklingsarbejde, planlægger og deltager i uddannelsesudvikling. Hovedparten af lærerne fortæller i interviewene at de planlægger deres undervisning i tætte samarbejdsrelationer til virksomhederne, og vores indtryk er at virksomhedskontakt for alvor at sat på dagsordenen på skolerne. Mange af lærerne har stærke netværk blandt virksomhederne og deltager i udvikling af nye uddannelsesopgaver. Det er dog også 18

20 tydeligt at der er en gruppe lærere som ikke går lige så entusiastisk i gang med disse nye udfordringer. Vi kan ikke sige noget entydigt om skolernes strategi for at håndtere denne øgede virksomhedskontakt. Om det for eksempel fører til en øget specialisering hvor det er de få lærere der specialiserer sig i virksomhedssamarbejder, eller om strategien i højere grad er at lærerne skal være brede i deres profiler. Vores indtryk gennem besøgene på skolerne er dog at lederne primært satser på at ansætte og uddanne brede lærerprofiler der både varetager undervisning og mere ad hoc prægede virksomhedssamarbejder. Spørgeskemaundersøgelsen understøtter tesen om at virksomhedskontakten og det gode samspil med erhvervslivet fylder meget på skolerne, og at det smitter af på ønskerne til lærernes efteruddannelse. Hele 80 % af lederne mener at der 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er behov for at lærerne får efteruddannelse der handler om erhvervslivs- og virksomhedskontakt (Bilag, tabel 84). Lærerne ser også et behov for efteruddannelse på dette område, men ikke i samme omfang som lederne. Generelt mener 52,2 % af lærerne at de 'i høj grad' eller 'i nogen grad' har behov for efteruddannelse omkring virksomhedskontakt, og på AMU-centrene er tallet oppe på 62,7 % (Bilag, tabel 52). Man kan altså sige, at selvom den overvejende del af såvel lærere som ledere ser øget virksomhedskontakt som en tendens man må forholde sig til og også uddanne sig til at håndtere, så peger tallene også på en mulig uoverensstemmelse mellem skoleledernes uddannelsesstrategi og en ret stor del af lærergruppens ønsker. Både AMU-lærer og EUD-lærer AMU er mange steder fusioneret med tekniske skoler og det betyder at flere AMU-lærere nu også skal undervise på EUD og tilsvarende at EUD-lærere skal undervise på AMU. Tabel 5: Lærere fordelt efter kombination af undervisningsområde og skoletype. Procentvis fordeling. Undervisningsområde Teknisk skole Handelsskole AMUcenter Kombinationsskole CVU Sosuskole Privat AMU-udbyder I alt AMU 48,5% 78,3% 94,3% 64,4% 59,4% 34,1% 90,9% 64,7% Sosu 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 6,3% 55,3% 0,0% 6,5% EUD 46,6% 5,1% 3,9% 25,3% 9,4% 0,8% 6,1% 21,4% Andet 5,0% 16,6% 1,8% 10,3% 25,0% 9,8% 3,0% 7,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Bilag, tabel 9 19

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

Fysiske rammer og pædagogik. Aalborg den 21. august 2013 Direktør Annette Ernst Lauridsen, AARHUS TECH

Fysiske rammer og pædagogik. Aalborg den 21. august 2013 Direktør Annette Ernst Lauridsen, AARHUS TECH Fysiske rammer og pædagogik Aalborg den 21. august 2013 Direktør Annette Ernst Lauridsen, AARHUS TECH Disposition Kontekst situationen på AARHUS TECH Flytte og byggeprocesser Fysiske rammer og pædagogik

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Projekt Ungdomskonsulent

Projekt Ungdomskonsulent Projekt Ungdomskonsulent FODBOLD FOR ALLE hele året 1 VISION Det er JBU s holdning at det i fremtiden bør være ligeså naturligt for klubberne at tilknytte/ansætte en ungdomskonsulent, som at tilknytte/ansætte

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere