Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU"

Transkript

1 AT GØRE EN FORSKEL Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU Michael Svendsen Pedersen Lektor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter November 2006 ISBN

2 I. INDLEDNING... 5 II. DEN POLITISKE RAMME Regeringens vision og strategier for bedre integration Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe Perspektivering III. LÆRINGSPERSPEKTIVER Fra undervisning til læring Læring i praksisfællesskaber Erfaringsbaseret læring IV. PRINCIPPER FOR ANALYSE AF INITIATIVERNE...18 V. INITATIATIVTYPE 1: INDIVIDUALISERING OG FLEKSIBILITET Intentioner med fokus-initiativet De initiativansvarliges erfaringer a) Relationen mellem elev og (kontakt)lærer b) Kompetencer og integration c) Eksplicitering Interviewer: Så I er meget eksplicit om tingene? d) Danskundervisning e) Elevernes erfaringer og strategier Deltagernes erfaringer a) Udbytte af fokus-initiativet b) Eleverne og deres ejerskab til fokus-initiativet c) Sproglæring d) Fremtidsplaner og strategier Vurdering og perspektivering a) Den sociale kontekst for individualitet og fleksibilitet b) For-forståelser c) Læringsrum for mangfoldighedspædagogik Best Practice a) Individualisering og læringsfællesskaber b) Den eksplicitte og forhandlede pædagogik c) Den betydningsfulde voksne VI. INITIATIVTYPE 2: KOMBINATION AF PRAKTIK OG TEORI Intentioner med initiativet De initiativansvarliges erfaringer a) Visitering b) Motivation c) Livsprojekt d) Praktikophold e) Pædagogik Elevernes erfaringer a) Deltagerprofiler b) Arbejdsperspektiver c) Livshorisonter d) Oplevelser af praktikken Vurdering og perspektivering Best Practice a) Intention og realitet

3 b) Realkompetenceafklaring c) Læring og livsprojekt d) Tilpasning af læringsrum til deltagerne VII. INITIATIVTYPE 3: PRAKSISNÆR LÆRING Intentioner med fokus-initiativet De initiativansvarliges erfaringer a) Balancer b) Det personlige rum, skolerummet og arbejdsrummet c) Skolerummet som pædagogisk formidlingsrum Deltagernes erfaringer a) Elev A b) Elev D c) Elev H Vurdering og perspektivering a) Disciplinering b) Læringsmuligheder c) Danskundervisning d) Nye typer læringsrum Best Practice a) Forskel mellem målgrupperne b) Disciplinerende læringsrum c) Ikke bare praksis d) Dansk som andetsprog VIII. INITIATIVTYPE 4: DANSK SOM ANDETSPROG Intentioner med fokus-initiativet De initiativansvarliges erfaringer a) Erfaringer fra fokus-initiativet Elevernes erfaringer a) Erfaringer med sprogkurset b) Ambivalente erfaringer Vurderinger og perspektiveringer a) Fra form til indhold b) Fra indhold til fagrelateret indhold c) Eksklusion og inklusion d) Danskundervisningen identitet Best Practice a) Andetsproget i fagene b) Andetsprogsundervisning parallelt med den faglige undervisning c) Andetsprogsundervisning uafhængigt af den faglige undervisning d) Indholdsbaseret danskundervisning e) Marginalisering på arbejdsmarkedet IX. INITIATIVTYPE 5: LÆRERUDVIKLING Initiativerne som læringsrum for lærere Lærermøder som læringsrum Fredags-loggen a) Samtale om Fredags-loggen b) Lærersamtalens muligheder og begrænsninger Perspektiver

4 X. ELEVERNE Livshistorisk sammenhæng To cases a) Mehmet b) Hussein Konklusioner XI. HVAD GØR EN FORSKEL? Best Practice Perspektiver på fastholdelse a) Det institutionelle perspektiv b) Kvalificeringsprocesser i praksis c) Deltagerperspektivet d) Inklusionsprocesser i praksis Forskelle der gør en forskel a) Læringsrummet b) Øjenåbnere c) Det gør en forskel

5 I. INDLEDNING Denne rapport indeholder en evaluering af særligt tilrettelagte forløb initiativer - der er blevet gennemført med henblik på at fastholde tosprogede og praktisk orienterede unge i et erhvervsuddannelsesforløb. Initiativerne, der er udviklet inden for rammerne af Undervisningsministeriets udviklingsprogram Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU, har alle det til fælles at de afprøver de muligheder der findes inden for de eksisterende rammer for EUD og AMU. Materialet til evaluering af initiativerne stammer fra de initiativbeskrivelser som de deltagende skoler har indsendt til Undervisningsministeriet, samt fra midtvejsrapporter og afsluttende rapporter. Desuden er der indhentet oplysninger i forbindelse med møder i Skolekontaktgruppen, der har bestået af repræsentanter fra de deltagende skoler samt repræsentanter fra Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Endelig er der foretaget interviews med initiativansvarlige og elever på udvalgte skoler, enkelte steder suppleret med observation af undervisning. Formålet med rapporten har ikke været at foretage en evaluering af den måde initiativerne er blevet gennemført på, men at samle og vurdere erfaringerne med de læreprocesser der gennem initiativerne er blevet åbnet for målgrupperne, og på den baggrund vurdere og perspektivere mulighederne for at eleverne kan fastholdes i og gennemføre et uddannelsesforløb. Det er vigtigt at understrege at konklusionerne i denne rapport er resultatet af en tekstlæsning, dvs. en analyse af hvad der er blevet skrevet og sagt om initiativerne. Det er først og fremmest de initiativansvarliges egen skriftlige og mundtlige beskrivelse af initiativerne og erfaringerne med dem og elevernes mundtligt formulerede oplevelse af at have deltaget i initiativerne der undersøges i rapporten. Perspektivet er altså inde-fra, dvs. således som deltagerne i initiativerne selv opfatter og har oplevet dem. Rapporten indeholder derfor ingen opgørelser over hvor mange elever der faktisk er blevet fastholdt i uddannelsesforløb i kraft af initiativerne, og den indeholder kun enkelte undersøgelser af hvad der rent faktisk er foregået i undervisningen, vejledningen osv. Sådanne undersøgelser ville også være relevante, men det som inde-fra-perspektivet kan sige noget om, er hvilke for-forståelser og grundlæggende antagelser om læring og inklusion der ligger bag gennemførelsen af initiativerne, hvilke erfaringsbaggrunde eleverne oplever initiativerne på baggrund af, og hvordan alle der har deltaget i initiativerne selv vurderer og tolker deres oplevelser og erfaringer. Det er på den baggrund der i rapporten gives en analyse og perspektivering af initiativerne med henblik på at bidrage til en videre udvikling af inkluderende læreprocesser. De enkelte initiativer skal naturligvis vurderes ud fra deres egne præmisser, altså ud fra de bud de hver for sig giver på at kunne hjælpe flygtninge og indvandrere, samt praktisk orienterede unge til at starte på og gennemføre en EUD, herun- 5

6 der anvendelse af AMU s særlige flygtninge- og indvandrerforløb. ( Rammer for initiativer med særlig fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU, 24. marts 2004). Men samtidig må initiativerne vurderes inden for den overordnede kontekst som på forhånd har fastlagt nogle rammer for udformningen af initiativerne. Disse overordnede rammer udgøres dels af Regeringens vision og strategier for bedre integration (Regeringen, juni 2003), og dels af Vækst, Velfærd Fornyelse II (27. august 2003). Med henblik på en vurdering af hvordan målsætningerne i de to dokumenter kan opfyldes hvad angår de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, har en tværministeriel arbejdsgruppe udarbejdet Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om flygtninge og indvandreres integration og praktisk orienterede elevers afgang til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (Undervisningsministeriet, 1. december 2003), og denne rapport er så igen udgangspunktet for de initiativer der gennemgås i denne rapport. Inden den systematiske gennemgang af initiativerne og deres specifikke udformninger bliver karakteren af de rammer der med de nævnte dokumenter på forhånd er lagt for initiativerne, kort gennemgået. Dette er den anden rapport om de særligt tilrettelagte forløb. Den første rapport, når man ikke kender historien (og den tilhørende pixi-udgave: Gode erfaringer, bedre praksis ), indeholder en evaluering af første runde af initiativer, mens nærværende rapport, der også omfatter anden runde af initiativer, er en redigeret og udvidet udgave af den første rapport. Rapporten pg pixi-udgaven kan findes på disse adresser: Pixi-udgaven til nærværende rapport, Hold fast!, kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: Uden samlede undersøgelse af initiativerne er gennemført i perioden oktober 2004 oktober 2006, og rapporten er afsluttet november Den projektansvarlige har været lektor Michael Svendsen Pedersen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter, der også har ansvaret for udarbejdelse af rapporten. Desuden har lektor Annegrethe Ahrenkiel, lektor Morten Smistrup og lektor Kirsten Larsen, alle fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, bidraget til undersøgelsen og rapporten. 6

7 Note om anvendte tegn: Citater er enten angivet med dobbelt citationstegn: eller kursiv. Hvor der ikke er tale om direkte citater, er der anvendt enkelt citationstegn: Redaktionelle tilføjelser i citater er markedet med kantet parentes: [ ] Der er igennem hele teksten anvendt nyt komma. 7

8 II. DEN POLITISKE RAMME 1. Regeringens vision og strategier for bedre integration I Regeringens vision og strategier for bedre integration ( Vision og strategier ) bliver der taget udgangspunkt i følgende udfordringer hvad angår unge indvandrere og efterkommere i ungdomsuddannelserne: Gruppen af indvandrere fra tredjelande er generelt svagere repræsenteret i ungdomsuddannelserne end danskere, om end efterkommere i højere grad end indvandrere er repræsenteret i ungdomsuddannelserne For mange afbryder deres uddannelse, og her gælder det at efterkommere fra tredjelande har et lige så højt frafald på ungdomsuddannelserne som indvandrere. Der gives ikke i dokumentet en samlet fremstilling af mulige forklaringer på disse problemer, men det nævnes eksplicit at indvandrere og efterkommere har sværere ved at få en praktikplads end danskere, men grundlæggende synes dårlige danskkundskaber at være en af de væsentligste forklaringer på at også efterkommergenerationen klarer sig dårligt i skolen. Dette, siges det, hænger som regel sammen med, at en af forældrene er familiesammenført og derfor ikke taler dansk.. Den overordnede integrationsstrategi med hensyn til denne målgruppe er derfor at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessystemet, og de konkrete initiativer der nævnes som bidrag til løsningen af problemet med det store frafald, omfatter bl.a.: Nedsættelse af faglige krav for at kunne gennemføre en uddannelse. Det gælder konkret social- og sundhedshjælperuddannelserne, hvor der kan dispenseres fra kravet om obligatorisk engelsk. Det gælder desuden i erhvervsuddannelserne, hvor der er mulighed for at de enkelte uddannelser kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan afslutte forløbet med en uddannelse, der giver erhvervskompetence. Vurdering af reelle kompetencer. Dette gælder inden for sosu-uddannelserne, hvor ansøgerne kan indkaldes til en personlig samtale, for at skolerne kan vurdere såvel deres reelle kompetencer for uddannelsen og beskæftigelse på området som deres færdigheder i dansk. Det gælder også inden for erhvervsuddannelserne, hvor det i Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelserne præciseres at realkompetencevurderingen skal udarbejdes med udgangspunkt i en konkret vurdering af elevens forudsætninger på grundlag af elevens forudgående uddannelse, beskæftigelse eller andet. 8

9 Fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Med de to seneste ændringer af Lov om og ændring af Lov om erhvervsuddannelserne er der således skabt mulighed for at en uddannelse skal kunne afsluttes på flere trin med selvstændige jobprofiler afpasset efter arbejdsmarkedets behov og elevernes ønsker og grundlæggende forudsætninger. Derudover giver loven mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet på uddannelserne. I forhold til de konkrete initiativer der er genstand for analysen, ligger der en række problemforståelser i dette dokument som kan være vigtige at eksplicitere for at forstå de rammer som initiativerne gennemføres indenfor. For det første er der gennemgående tale om et mangelsyn på elevernes forudsætninger og kompetencer. Det vil sige at der er et gab mellem de forudsætninger eleverne har, og dem der normalt forudsættes i uddannelserne. Det kræver derfor særlige tiltag for at skabe det nødvendige kompetenceløft. For det andet er de særlige tiltag karakteriseret ved fleksibilitet og individualisering. Uddannelsesforløbet kan således tilrettelægges så der på den ene side tages udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og behov, og på den anden side således at der indføres kompetencegivende trin i uddannelserne under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov. Desuden er der mulighed for realkompetenceafklaring af den enkelte kursists faktiske kompetencer. For det tredje siges der ikke meget om elevernes baggrund, og der hvor den nævnes, er det som et problem. Set fra uddannelsessystemets side er denne ramme for forståelse af problemet naturligvis umiddelbart både naturlig og rimelig, ligesom perspektiverne for løsningerne er det: Der skal kompenserende undervisning til, og denne undervisning skal betjene sig af en videreudviklet udgave af eksisterende praksisser i form af endnu mere tilpasset undervisning Men der er også nogle forhold som denne forståelsesramme udgrænser eller usynliggør, forhold som netop har betydning for de læreprocesser der er en forudsætning for at målet med initiativerne kan nås - at fastholde unge i erhvervsuddannelsesforløb. For at åbne for andre og supplerende forståelsesrammer og synliggøre det usynlige for derved at pege på yderligere muligheder for at udvikle en best practice, bliver der her fremlagt nogle generelle perspektiveringer som vil blive uddybet i præsentationen af læringsperspektiver (se afsnit III). 9

10 I forhold til mangelsynet kan man også tænke ud fra et ressourcesyn. Eleverne kan have særlige erfaringer og læringskompetencer fra forskellige sammenhænge der kan nyttiggøres i undervisningen, ligesom eleven kan have særlige personlige ressourcer. Hvis disse ressourcer kan afdækkes i en realkompetencevurdering, indarbejdes i den personlige uddannelsesplan samt indgå i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, kan de fleksible og individualiserede rammer udnyttes til gennemførelse af vellykkede læringsforløb, ud fra en opfattelse af at læring må tage udgangspunkt i ressourcer snarere end mangler. I forhold til fleksibilitet og individualisering kan man igen fra et læringsperspektiv tænke i læringsfællesskaber. Læringsprocesser foregår altid i en social sammenhæng, f.eks. i en skole- eller klassesammenhæng eller på en praktik-/arbejdsplads, og det er vigtigt at etablere og udnytte sociale rum for læring og lære at kunne fungere i ofte modsætningsfyldte, konfliktfyldte og hierarkiserede sociale sammenhænge. Her kan muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen anvendes til at skabe kollektive læringsrum for den enkeltes læringsprocesser. I forhold til elevernes baggrunde som et problem, kan man også her betragte dem som et gode. Mange elever bliver måske bakket op af deres forældre og familie i forsøget på at tage en uddannelse, under alle omstændigheder må man forstå den enkelte elevs forudsætninger som livshistoriske og kulturelle forudsætninger for hans/hendes læringsproces. Hvis forældrene ikke taler dansk, taler de et andet sprog med deres børn, som på den måde har et flersproget udgangspunkt for at lære mere dansk. I Vision og strategier peges der på at der i et kulturelt mangfoldigt samfund er behov for arbejdskraft, der afspejler denne mangfoldighed på tværs af alle sektorer. I forhold til et sådant perspektiv må man formode at netop denne målgruppe har særlige ressourcer der kunne nyttiggøres. Der lægges i hele dokumentet vægt på den enkelte person og dennes frihed og pligter, men det er også vigtigt at medtænke at den enkelte indgår i og er en del af et kulturelt fællesskab og at de værdier, forståelser og holdninger der er i dette kulturelle fællesskab, må inddrages i læringsprocessen. Også i dette perspektiv er der mulighed for at anvende fleksibiliteten og individualiseringen af undervisningen som nyttige didaktiske redskaber. Opsummerende er det her forsøgt at supplere den forståelsesramme som der tendentielt ligger i dokumentet, og som tager udgangspunkt i uddannelsessystemets mål og rammer, med en forståelsesramme der inddrager læringsdimensionen. Dette er gjort ved at foretage to synsvinkelskift: Et skift i synsvinkel fra en mangelsyn til et ressourcesyn, Et skift i synsvinkel fra den lærende som objekt for et kompetenceløft til den lærende som subjekt i og for sin egen læringsproces Dermed kommer det der var usynligt inden for den institutionelle forståelsesramme, til syne i den person- og kultursensible forståelsesramme. Det betyder 10

11 også at det bliver muligt at gøre eventuelle etniske og kulturelle forskelle relevante, gøre dem til forhold der kan bidrage til en mangfoldighedspædagogik. I forhold til disse perspektiveringer er der store muligheder med de nye fleksible rammer der er indført. Diskussionen af mangelsyn og ressourcesyn bliver taget op og uddybet i kapitel XI: Hvad gør en forskel? 2. Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe Denne rapport, Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om flygtninge og indvandreres integration og praktisk orienterede elevers adgang til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (fra 1. december 2003), er resultatet af et videre arbejde med to af initiativerne i Vision og strategier. Det ene initiativ (initiativ nr. 86) handler om at kortlægge om der er reelle dansksproglige barrierer for at flygtninge og indvandrere kan optages på social- og sundhedshjælperuddannelsen og beskæftigelsesområdet, og om det vil være hensigtsmæssigt at justere optagelseskompetencen. Det andet initiativ (initiativ nr. 93) drejer sig om at lette deres [nyankomne udlændinges] adgang til erhvervsrettede uddannelser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. De muligheder der foreslås, er særlige for-kurser og fjernelse af boglige krav. Det er ligesom i Vision og perspektiver flygtninge og indvandrere og nytilkomne udlændinge der er målgruppen, men udvalgets kommissorium omfatter desuden praktisk orienterede unge, idet de initiativer der nævnes i Vision og perspektiver med henblik på integration i form af gennemførelse af erhvervsuddannelse, nu kobles sammen med ønsket om at lette adgangen til de erhvervsfaglige uddannelser og til social- og sundhedsuddannelserne, således som det er fremsat i det supplerende regeringsgrundlag Vækst, Velfærd Fornyelse II (af 27. august 2003). Man må formode at der med denne målgruppe tænkes på etniske danskere. Udfordringen som embedsmandsgruppen skal bidrage til løsning af, formuleres således: Den udfordring som uddannelsessystemet således står over for, er at uddannelserne skal gøres tilgængelige og gennemførlige for flygtninge og indvandrere og i øvrigt tillige for unge med svagere teoretiske forudsætninger end gennemsnittet de mere praktisk orienterede unge samtidig med, at der overalt i uddannelsessystemet arbejdes hen imod at hæve det faglige niveau. (s. 5) Når de to målgrupper slås sammen på denne måde, kan det enten være fordi deres problemstillinger opfattes i hvert fald i et vist omfang som sammenfaldende, eller fordi de løsningsmuligheder der opstilles, formodes at kunne løse de to målgruppers forskellige problemer. Det uddybes i rapporten ikke yderligere hvori de praktisk orienterede unges problemer består, og hvad der er årsagen til dem, men det ligger i betegnelsen af de 11

12 ikke er bogligt og teoretisk orienterede, og at løsningen derfor er at indrette uddannelserne således at der er færre boglige krav og mere praktik. Hvad angår indvandrere og flygtninge/nytilkomne udlændinge, gives der derimod forskellige men ikke systematiske bud på hvori problemerne består og hvordan de kan løses: 1. Praktiske problemer: Manglende praktikpladser 2. Boglige problemer: Manglende skolemæssige forudsætninger 3. Personlige problemer: Manglende selvstændighed og initiativ 4. Sproglige problemer: Manglende sproglige færdigheder Eleverne i begge målgrupper har problemer, men det er påfaldende at oversigten stort set kun anvendes på flygtninge og indvandrere/nytilkomne udlændinge og at alle typer af problemer etnificeres. De praktiske problemer skyldes bl.a. at eleverne med deres kulturelle baggrund ikke passer ind i arbejdspladsens kultur; de boglige og personlige problemer skyldes at de kommer fra uddannelsesfremmede hjem; og de sproglige problemer er uden videre knyttet til målgruppen. Ligesom i Vision og perspektiver formuleres problemerne for denne målgruppe som et mangel-problem. Sammenligner man med den anden målgruppe de unge praktisk orienterede kan man for det første lægge mærke til at denne gruppe ikke betegnes som en etnisk gruppe man kan kun formode at det drejer sig om etniske danskere i modsætning til personer af anden etnisk herkomst. For det andet peger betegnelsen praktisk orienteret på det der er denne målgruppes ressourcer, som uddannelserne skal tilpasse sig ved at give mindre boglige tilbud, i modsætning til udlændingenes problemer som uddannelsestilbudene skal kompensere for. Og for det tredje gøres de praktisk orienterede unges problem til et spørgsmål om individuelle forudsætninger, hvor udlændingenes problemer ses som problemer for en bestemt gruppe. Når årsagerne til problemerne og løsningerne af dem formuleres på denne måde, forbliver det noget uklart hvad forskellene eller lighederne mellem de to gruppers problemer er og hvorfor de er slået sammen i initiativerne. Her kan det være vigtigt at holde fast i at selvom de to grupper på overfladen kan have de samme problemer, f.eks. vanskeligheder med at læse, er baggrunden for problemet ikke nødvendigvis den samme. Nogle praktisk orienterede unge kan have problemer med at læse fordi de er ordblinde, eller fordi de ikke har erfaringer med en læse-kultur, mens nogle tosprogede elevers læsevanskeligheder på dansk kan skyldes en begrænset beherskelse af dansk generelt, eller et begrænset kendskab til de forhold som teksten refererer til. Omvendt kan elever fra begge grupper have de samme problemer, f.eks. ordblindhed. Under alle omstændigheder er det vigtigt på den ene side ikke på forhånd at se de to målgruppers problemer som de samme, og på den anden side ikke at se hver af de to målgrupper som bestående af elever med 12

13 de samme problemer. At være praktisk orienteret eller tosproget er ikke det samme problem, men det er heller ikke to måder at have problemer på. Hver elev må forstås ud fra sig selv og ikke ud fra en bestemt kategori som de er blevet placeret i. 3. Perspektivering De for-forståelser herunder mangelsynet - der ligger til grund for de gennemgåede dokumenter, og som her er blevet taget op til kritisk diskussion, genfindes i et vist omfang i materialet fra initiativerne initiativbeskrivelserne, interviewene med de initiativansvarlige osv. - og dette kunne komme til at virke som en begrænsning for udviklingen af nye læringsrum for målgrupperne. På samme måde kunne indslusning af de to målgrupper tosprogede og praktisk orienterede unge i de samme initiativer indebære en opfattelse af at det var de samme slags problemer der skulle tages udgangspunkt i i undervisningen. I begge tilfælde kunne sådanne for-forståelser føre til at initiativerne udelukkende blev gennemført som en kompenserende indsats for en samlet gruppe der havde de samme problemer. Det interessante er imidlertid at det gennem interviews og observationer bliver tydeligt at de initiativansvarlige i praksis ikke holder sig inden for en mangel- og kompensationstænkning eller en opfattelse af de to grupper som identiske, men bevæger sig et godt stykke ud over disse rammer, og dermed rent faktisk får øje på læringspotentialer hos de enkelte elever, og får gjort erfaringer med andre og mere dynamiske læringsrum og -processer. Hovedformålet med det følgende er at afdække disse erfaringer, sætte sprog på dem og forsøge at systematisere dem så de bliver mere alment anvendelige og perspektivere dem med henblik på videreudvikling. For at kunne gøre dette, bliver der i det følgende først skitseret nogle læringsperspektiver der kan tjene som grundlag for analysen. 13

14 III. LÆRINGSPERSPEKTIVER 1. Fra undervisning til læring Initiativerne bliver i denne rapport undersøgt med henblik på at afdække hvilke læringsprocesser eleverne i initiativtagernes og deres egen opfattelse gennemgår i kraft af deres deltagelse i dem. Når målet er at få forskellige grupper af unge til at forblive på eller gennemføre en erhvervsuddannelse, så skyldes det at der er konstateret et stort frafald for disse grupper. Ved at sætte fokus på fastholdelse i og gennemførelse af erhvervsuddannelse, ligger der heri implicit en forståelse af at de unge via den særlige indsats lærer noget nyt og andet, eller lærer på en anden måde, der gør at de har lyst til at forblive i erhvervsuddannelse, i modsætning til hvad der tidligere ville have været tilfældet for mange af dem. Spørgsmålet er altså: Hvilke læringsprocesser gennemgår de unge gennem de særlige indsatser, som gør at de forbliver i, påbegynder eller forlader en erhvervsuddannelse? Det er rapportens formål at belyse hvad der synes at understøtte disse læreprocesser, og hvad der virker som en barriere for dem. Der vil her kort blive redegjort for nogle grundlæggende forståelser af læring som vil blive anvendt som udgangspunkt for analysen af elevernes læringsprocesser i initiativerne. Der er i de senere år kommet meget fokus på læring. Det afspejler bl.a. en erkendelse af at man ikke kan sætte lighedstegn mellem undervisning og læring, sådan som man traditionelt har gjort. Det medfører et ændret blik på pædagogiske processer, hvor fokus flyttes fra de intentioner der måtte være med en undervisning fra underviseres og planlæggeres side, til spørgsmålet om hvad deltagerne rent faktisk tilegner sig. Dette betyder for undersøgelsen at der tages udgangspunkt i de unges læreprocesser som sammenholdes med initiativtagernes opfattelser af hvad de unge lærer, og med de intentioner der er formuleret i ansøgninger og rapporter. At gå fra at tale om undervisning til at tale om læring medfører således et skift i fokus fra lærerens formidling af viden og færdigheder til de lærende subjekter selv, som med deres hidtidige erfaringer har deres individuelle forudsætninger for at lære i de forskellige læringskontekster. Med dette læringsperspektiv lægges der vægt på at ny viden må integreres i og bearbejde allerede etablerede forståelser og erfaringer. Læring betragtes ikke som en proces hvor en på forhånd fastlagt viden overføres til tomme kar, men som en proces hvor der gennem et samspil med andre skabes forudsætninger for en indre bearbejdningsproces, der både er af kognitiv og emotionel karakter. Ligger dette samspil eller den formidling der finder sted, i for stor afstand til deltagernes kognitive og emotionelle udgangspunkt, vil det kunne skabe modstand, der kan resultere i afvisninger eller fordrejninger af læringsindholdet. Undervisning, der skal have en chance for at sætte læringspro- 14

15 cesser i gang, skal rumme passende udfordringer. Det vil sige at undervisningen hverken skal ligge for tæt op ad den lærendes hidtidige forståelses- og handlemønstre, eller for lagt væk fra dem. I forhold til initiativerne betyder dette læringsperspektiv at hvis der tages udgangspunkt i de fejl og mangler, som man formoder de deltagende elever har, risikerer man at ramme forbi de unges kognitive og emotionelle udgangspunkt; enten fordi det forudsættes at de unge mangler nogle bestemte forudsætninger (f.eks. dansksproglige), som ikke er det de unge oplever som deres reelle problem; eller fordi man med en sådan tilgang risikerer at diskvalificere de unge fra starten, frem for hvis udgangspunktet var formuleret i form af særlige ressourcer som de unge besidder. Dermed risikerer man give de unge for store udfordringer og skabe modstand, især hvis de forbinder det med tidligere nederlag i uddannelsessystemet. For at kunne vurdere om et læringsindhold er relevant og godt, må man tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og ikke i en logik ved det stof, der skal tilegnes. Den personlige uddannelsesplan kan netop ses som et forsøg på at tage udgangspunkt i de unge ønsker, ressourcer og forudsætninger og ikke i uddannelsessystemets identifikation af problemer. 2. Læring i praksisfællesskaber Læring har traditionelt været tænkt som noget, der foregik i institutioner specielt indrettet til den slags aktiviteter (skoler, uddannelser,) og ikke mange andre steder. Når fokus nu lægges på læring frem for undervisning, hænger det også sammen med en stigende erkendelse af at læring finder sted i alle livets sfærer, og ikke bare inden for formelle undervisningsrammer. De seneste års forskning i læring i arbejdslivet har også medført et skift i fokus fra kvalifikationer til kompetencer. Kvalifikationer forstås i den forbindelse som de formelle krav der stilles i en arbejdssituation og som er officielle kvalifikationer man har papir på, bl.a. ved at have gennemgået en formel uddannelse. Kompetencebegrebet lægger derimod vægt på at viden først bliver til viden i det øjeblik det bringes i spil i bestemte situationer. Vægten lægges ikke alene på den enkeltes kunnen og viden, men på hvordan konteksten i forskellige grad tillader udfoldelse af denne kunnen og viden. Hermed forstås læring som en grundlæggende social proces der finder sted ved skiftende deltagelse i praksisfællesskaber, og læringen ses ikke som forankret i den enkelte, men i praksisfællesskabet ligesom tænkningen, forståelserne og holdningen er det. Det er ved at udføre opgaver sammen med andre, at den enkelte lærer arbejdspladsens rutiner at kende. Teorien om praksisfællesskaber kan give et kritisk blik på hvorvidt nytilkomne får adgang til praksisfællesskabet og være med til at lægge vægt på at læring kun kan finde sted hvis det opleves som meningsfuldt for deltagerne i praksisfællesskabet. Lykkes det, vil deltagelse i praksisfællesskabet medføre en identitetsudvikling for 15

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne den 16.maj 2011 Hermed fremlægger de fem foreninger for dansk

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere