PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder"

Transkript

1 PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

2 PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt flere får en ungdomsuddannelse. Center for Boligsocial Udvikling har gennem en registerbaseret analyse undersøgt, om den samme positive udvikling gør sig gældende i udsatte boligområder, og om uddannelsesmønstrene for unge i udsatte boligområder er anderledes end for andre unge i Danmark. KONKLUSIONER Udviklingen i de udsatte boligområder følger den positive udvikling på landsplan. Andelen af 20-årige i udsatte boligområder, der har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse, steg i perioden fra 2008 til 2013 fra 56 til 66 %, en stigning på knap 10 procentpoint. På landsplan steg andelen i samme periode fra 74 til 81 %, hvilket svarer til en stigning på 7 procentpoint. Udviklingen i de udsatte boligområder følger således den generelle udvikling i Danmark. Flere tager en gymnasial eller videregående uddannelse, færre en erhvervsuddannelse. Den positive udvikling i de udsatte boligområder dækker over, at markant flere unge påbegynder en videregående eller gymnasial uddannelse, mens andelen, der påbegynder en erhvervsuddannelse er faldet en smule fra 2008 til Krisen og UU-vejledningerne er sandsynlige forklaringer på udviklingen. De mest sandsynlige forklaringer på den positive udvikling både på landsplan og i de udsatte boligområder er dels den generelle økonomiske afmatning efter 2009, der har fået en del unge til vælge uddannelsesvejen frem for ufaglært beskæftigelse, og dels indførelsen af uddannelsespligt i 2010 sammen med en intensiveret uddannelsesindsats målrettet udsatte unge gennem Ungepakke 2. Restgruppen er stadig markant større i udsatte boligområder. Restgruppen af unge, der som 25-årige står tilbage uden uddannelse eller beskæftigelse, er markant større i udsatte boligområder end på landsplan. I 2013 var 27 % af de 25-årige fra udsatte boligområder hverken færdige, i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning er 13 % af de unge på landsplan i restgruppen. Stor andel af de unge i restgruppen har aldrig været i gang med en ungdomsuddannelse. 40 % af de unge i restgruppen har på intet tidspunkt, frem til de fylder 25 år, været i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket særligt er en problematik blandt kvinderne i restgruppen. Omvendt er 60 % af de unge i restgruppen droppet ud af en eller flere ungdomsuddannelser. Gymnasiale uddannelser bliver blindgyde for nogle. 7 % af alle unge i udsatte boligområder står som 25-årige med en gymnasial uddannelse uden at have bevæget sig videre i uddannelsessystemet. Det svarer til, at knap 1/5 del af de unge, der har gennemført en gymnasial uddannelse, ikke er kommet videre i uddannelsessystemet i en alder af 25 år og står dermed ligesom de unge i restgruppen tilbage uden en kompetencegivende uddannelse. Mange unge i restgruppen har allerede haft problemer i grundskolen. 42 % af de unge i restgruppen har et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, og 34 % mangler en eller flere eksaminer. Mange har således på et tidligt tidspunkt haft dårlige forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet

3 på vej frem - konklusioner og anbefalinger Færre unge efterkommere i restgruppen end forventet. Unge efterkommere er underrepræsenteret i restgruppen i de udsatte boligområder, idet gruppen udgør en mindre andel i forhold til hvor mange unge efterkommere, der bor i de udsatte boligområder samlet set. Tidligere studier af uddannelsesmønstre i hele Danmark viser, at efterkommere har mindre succes i uddannelsessystemet sammenlignet med etniske danskere. Tallene fra vores analyse viser, at denne tendens ikke gør sig gældende i udsatte boligområder. ANBEFALINGER I forlængelse af analysens konklusioner anbefaler CFBU følgende: Ret fokus mod de udsatte boligområder. Først og fremmest anbefaler vi, at der rettes særlig fokus på de udsatte boligområder i beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for unge gennem fx Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Ungecentre, da der her findes en høj koncentration af unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. faringer fra danske områdeindsatser støtter op omkring denne anbefaling, idet resultater fra indsatserne viser, at et styrket samarbejde mellem UU vejledere, jobcenter og gadeplansmedarbejder har en positiv effekt i forhold til at få flere udsatte unge i uddannelse (Kjeldsen mf., 2015). Fokusér mere på erhvervsuddannelserne og mindre på de gymnasiale uddannelser. Den øgede tilstrømning til gymnasiale uddannelser blandt unge er ønskværdig, men kun hvis den resulterer i, at de unge efterfølgende påbegynder en videregående uddannelse. For 7 % af en årgang er det ikke tilfældet (både i udsatte boligområder og på landsplan), og det tyder på, at for mange unge i dag påbegynder en gymnasial uddannelse. I samme periode har færre unge taget en erhvervsuddannelse, hvilket står i modsætning til de politiske målsætninger på området, hvor markant flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for dygtige faglærte (EUD-reform, 2014). Både for de unge selv og for samfundsøkonomien er det derfor oplagt, at flere i fremtiden tager en erhvervsuddannelse. Styrk samarbejdet mellem UU vejledninger og lokale aktører i udsatte boligområder. De seneste års positive udvikling tyder på, at det kan lade sig gøre på kort tid at ændre uddannelsesmønstrene for unge fra udsatte boligområder. Skal denne udvikling styrkes yderligere, kræver det, at UU vejledningerne og andre kommunale uddannelses- og beskæftigelsesindsatser bliver endnu bedre til at skabe en god og kontinuerlig kontakt til de udsatte unge. Udfordringen er, at en stor andel af de unge fra udsatte boligområder færdes uden for de etablerede institutioner, hvorfor de kommunale aktører, som f.eks. UU vejledere, har svært ved at etablere den fornødne kontakt til de udsatte unge. Vi anbefaler derfor, at de kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsatser etablerer samarbejder med f.eks. helhedsplaner med boligsocialt indhold, gadeplansindsatser, klubber eller andre lokalbaserede og opsøgende indsatser for at bygge bro mellem det kommunale system og de lokale aktørers evner til at skabe gode og tillidsbaserede relationer til de unge, deres netværk og familier. Er- SÅDAN HAR VI GJORT I analysen følger vi to årgange af 15-årige fra udsatte boligområder. Udsatte boligområder er defineret som boligområder i Danmark, der har eller har haft en helhedsplan med et boligsocialt indhold. I analysen omfatter det 170 boligområder i hele landet med i alt beboere (2013-tal). Den ene årgang er 15 år i 2003, den anden er 15 år i En sammenligning af de to gruppers udvikling over tid giver mulighed for at få et overblik over udviklingen i de unges uddannelsesstatus frem til Analyserne bygger på registerdata fra Danmarks Statistik

4 DE UNGES UDDANNELSES- FREKVENS Til at starte med ser vi på uddannelsesfrekvensen for 20-årige fra udsatte boligområder. Vi sammenligner to årgange af 20-årige i henholdsvis 2008 og 2013 og ser på, hvor stor en andel af de to årgange, der enten har påbegyndt eller færdiggjort en ungdomsuddannelse. Analysen viser, at stadig flere unge i Danmark tager en ungdomsuddannelse. 81 % af landets 20-årige er i 2013 i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Andelen i 2008 var 74 %, og der er derfor tale om en stigning på 7 procentpoint. Den positive tendens gør sig også gældende i landets udsatte boligområder, hvor andelen af unge, der er i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse, er steget fra 56 til 66 % i samme periode, hvilket svarer til en stigning på knap 10 procentpoint. Til trods for den positive udvikling ligger uddannelsesniveauet i landets udsatte boligområder fortsat langt under landsgennemsnittet. Det er således kun 66 % af de 20-årige fra udsatte boligområder, der i 2013 er i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse, hvilket er 15 procentpoint lavere end på landsplan (Se Figur 1). Der er således fortsat behov for at have særligt fokus på landets udsatte boligområder. FIGUR 1: ANDELEN AF 20-ÅRIGE, DER ER I GANG MED ELLER HAR FÆRDIGGJORT EN UNGDOMSUDDANNELSE Udsatte boligområder Hele landet - 4 -

5 på vej frem - de unges uddannelsesfrekvens Stigningen i andelen af unge fra udsatte boligområder, der tager en ungdomsuddannelse, skyldes, at flere unge vælger at påbegynde en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse, som det ses i figur 2. Samtidig er der en beskeden tilbagegang i andelen af unge fra udsatte boligområder, der vælger en erhvervsuddannelse. Figur 2 viser også den gruppe af unge, der som 20-årige er i ufaglært beskæftigelse. Denne gruppe er blevet betragteligt mindre i perioden fra 2008 til 2013, og det tyder på, at kriseperioden efter 2009 har fået mange unge til at fravælge ufaglært beskæftigelse til fordel for uddannelse. FIGUR 2: UDDANNELSESSTATUS FOR 20-ÅRIGE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER - 5 -

6 DE UNGE EFTER GRUNDSKOLEN OG FREM TIL DE ER 25 ÅR I det følgende vil vi rette blikket mod årgangen af 20-årige fra 2008 og se på deres livsforløb, fra de er 15, til de bliver 25 år i I figur 3 ser vi udviklingen år for år, fra de unge er 15 år, og frem til de fylder 25 år. Grafen viser en kraftig vækst i både tilslutningen til ungdomsuddannelser og unge, der havner i restgruppen, fra de unge er 15, til de fylder 18 år. De fleste unge færdiggør i denne periode grundskolen og skal derfor tage en beslutning om, hvad der skal ske i deres liv. Som 18-årige er 60 % af de unge fra udsatte boligområder startet på en ungdomsuddannelse, mens 32 % hverken er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller er i ufaglært beskæftigelse. Herfra ses der et fald i tilslutningen til uddannelser, frem til de unge er 21 år, hvorefter udviklingen igen vender. Som 25-årige er det således 64 % af årgangen, der enten er i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse, hvilket er en stigning på 9 % i forhold til, da de unge var 21 år. Udviklingen stemmer godt overens med erfaringer blandt boligsociale medarbejdere, der arbejder med unge i udsatte boligområder. De beretter, at nogle af de unge bruger lang tid på at modnes, før de er parate til at tage en beslutning om, hvad der skal ske med deres liv og derfor først sent kommer i gang med en uddannelse (Frederiksen & Madsen, 2013).' FIGUR 3: UDDANNELSESFORLØB FOR ÅRIGE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Uddannelsesforløb for årige i udsatte boligområder 100% 80% FÆRDIG MED ELLER I UNGDOMSUDDANNELSE 60% 40% I GRUNDSKOLE I UFAGLÆRT BESKÆFTIGELSE 20% I RESTGRUPPEN 0% 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år - 6 -

7 på vej frem - de unge efter grundskolen og frem til de er 25 år Tabel 1: Uddannelsesstatus for årgangen af 25-årige i 2013 fra udsatte boligområder ( n=3771) Færdig el. i gang med videregående uddannelse 30 % Færdig med erhvervsuddannelse 19 % Færdig med gymnasial uddannelse 7 % I gang med erhvervsuddannelse 7 % I gang med gymnasial uddannelse 1 % I gang med grundskole 1 % Ufaglært beskæftigelse 8 % Restgruppe 27 % Total 100 % En nærmere analyse af det livsforløb, der fører til at 27 % af de unge er i restgruppen som 25-årige, viser, at en stor del af denne gruppe har levet et liv isoleret fra de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige systemer, der omgiver dem. 29 % af de unge i restgruppen som 25-årige har således hverken været i gang med en ungdomsuddannelse eller været i beskæftigelse på noget tidspunkt i alderen fra 15 til 25 år, hvilket svarer til 8 % af hele årgangen af unge fra de udsatte boligområder. Man skal her være opmærksom på at 19 % af de unge, der som 25-årige har færdiggjort en gymnasial uddannelse, ikke er gået i gang med en videregående uddannelse. Denne gruppe er (selvom den ikke her betragtes som en del af restgruppen) endt i en uddannelsesmæssig blindgyde uden en kompetencegivende uddannelse. Det svarer til 7 % af den samlede årgang

8 DE 25-ÅRIGE I RESTGRUPPEN Mere end hver fjerde ung eller 27 % af de unge fra udsatte boligområder er som nævnt i restgruppen som 25-årige. Ud af en årgang på unge svarer det til, at unge er i restgruppen. Til sammenligning er 13 % af de unge i befolkningen i restgruppen som 25-årige. Der er dermed en høj koncentration af unge i udsatte boligområder, som systemet har svært ved at få fat i. Vi vil det følgende kigge nærmere på denne gruppe af unge. Tabel 2: Andelen af unge i restgruppen efter herkomst sammenlignet med alle unge fra udsatte boligområder Restgruppe Alle unge Dansk 52 % 50 % Indvandrere 27 % 24 % Efterkommere 21 % 26 % Antal unge i alt HERKOMST OG KØN Den etniske sammensætning af restgruppen viser, at der er signifikant færre efterkommere end forventet, hvis man sammenligner med den etniske fordeling af alle unge fra udsatte boligområder. 21 % af restgruppen er efterkommere, mens 26 % af alle unge fra udsatte boligområder er efterkommere. Tidligere danske studier af unges uddannelsesmønstre viser, at efterkommere har mindre succes i uddannelsessystemet sammenlignet med etniske danskere (Jakobsen, V., 2015). Tallene fra vores analyse viser, at denne sammenhæng ikke gør sig gældende i udsatte boligområder, hvor det er etniske danskere og indvandrere, der i højere grad end efterkommere havner i restgruppen. Vores resultater indikerer dermed, at det i højere grad end etnicitet er et spørgsmål om, hvilke muligheder et ungt menneske vokser op med, og at manglende succes i uddannelsessystemet er et udtryk for udsathed. Årsagerne til, at de unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er mange og spænder fra dårlige faglige forudsætninger til personlige og sociale udfordringer, mangel på opbakning fra familien og barrierer i forhold til at have kontakt til systemet (Frederiksen, N. Ø., m.f., 2014). Et nærmere kig på kønsfordelingen viser, at det særligt er unge mænd, der havner i restgruppen, idet 59 % af de 25-årige i restgruppen er mænd, mens gruppen af mænd kun udgør 49 % af den samlede population. En nærmere analyse af køn og herkomst viser, at der inden for de to grupper af køn er store forskelle på fordelingen på herkomst. Blandt mændene er det således særligt de unge mænd med indvandrerbaggrund, der er overrepræsenteret i restgruppen af 25-årige, mens det for kvindernes vedkommende særligt er de etniske danske kvinder (Se Bilag 1 for yderligere detaljer)

9 på vej frem - De 25-årige i restgruppen Tabel 3: Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen for unge i restgruppen og hele årgangen af unge fra udsatte boligområder. Restgruppe Alle unge Mangler en eller flere eksaminer 34 % 14 % Under 4 i karaktergennemsnit 42 % 32 % Over 4 i karaktergennemsnit 25 % 54 % Antal unge i alt FRAFALD FRA UDDANNELSER 40 % af de unge i restgruppen aldrig har været i gang med en ungdomsuddannelse, mens 25 % er droppet ud af en uddannelse minimum to gange. Det viser sig samtidig, at der er forskel mellem kønnene, når det handler om, hvordan de unge agerer i uddannelsessystemet. Blandt de unge, som aldrig er startet på en ungdomsuddannelse, er kvinderne overrepræsenteret. Det tyder dermed på, at der særligt blandt kvinderne er en manglende lyst til eller kultur for at starte på en ungdomsuddannelse. Derimod handler udfordringen hos mændene i højere grad om at bryde med et mønster om gentagne frafald fra uddannelser. KARAKTERER I GRUNDSKOLEN Der findes en klar sammenhæng mellem, hvor godt de unge har klaret sig i grundskolen og deres risiko for senere at havne i restgruppen. 42 % af de unge i restgruppen har under fire i karaktergennemsnit, mens 34 % mangler én eller flere eksaminer fra grundskolen. Det tyder på, at der er en meget tung gruppe af unge i restgruppen, som allerede i en ung alder har haft vanskeligt ved at begå sig i uddannelsessystemet. Der er altså både faglige udfordringer blandt de unge, men for nogle også manglende motivation og lyst til at deltage aktivt i uddannelsessystemet, der kommer til udtryk i de manglende eksaminer. Det understreger vigtigheden af at sætte tidligt ind allerede inden afslutningen af grundskolen. Den ovenstående karakteristik af de unge viser, at restgruppen består af en heterogen gruppe af unge med mange forskellige udfordringer og livsforløb. Unge i restgruppen udgør således ikke en bestemt målgruppe af unge med fælles karakteristika. Resultaterne indikerer, at den manglende succes i uddannelsessystemet hænger sammen med udsathed og hvilke muligheder, den enkelte unge vokser op med. Derfor er der behov for at yde en helhedsorienteret indsats med inddragelse af mange forskellige aktører, som tager hånd om nogle af de unges problemstillinger i forhold til udsathed samtidig med, at der ydes en uddannelsesrettet indsats. Tabel 4: Frafaldet for unge i udsatte boligområder i restgruppen som 25-årige. Mand Kvinde Tot a l Aldrig startet på en ungdomsuddannelse 37 % 46 % 40 % Droppet ud én gang 35 % 34 % 35 % Droppet ud flere gange 28 % 21 % 25 % Antal i alt

10 LITTERATURLISTE OG BILAG LITTERATURLISTE EUD Reform - Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (2014), Regeringen Frederiksen, N. Ø., m.f. (2014): Relationsarbejde i Udsatte Boligområder - Hvad får de unge ud af det?, Center for Boligsocial Udvikling Frederiksen, N. Ø. & Madsen, M. F. (2013): Unge på Kanten af Uddannelsessystemet, Center for Boligsocial Udvikling Jakobsen, V. (2015): Uddannelses- og Beskæftigelsesmønstre i Årene efter Grundskolen, SFi Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kjeldsen, m.fl. (2015): Hotspot - Slutevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje, Center for Boligsocial Udvikling. BILAG Tabel 5: Køn og herkomst for restgruppen blandt 25-årige i udsatte boligområder Mand Kvinde Tot a l Dansk 47 % 59 % 52 % Indvandrere 30 % 22 % 27 % Efterkommere 23 % 19 % 21 % Total 59 % 41 % 100 % Antal personer Tabel 6: Køn og herkomst for hele årgangen af 25-årige i udsatte boligområder Mand Kvinde Tot a l Dansk 49 % 51 % 50 % Indvandrere 26 % 23 % 25 % Efterkommere 25 % 26 % 26 % Total 51 % 49 % 100 % Antal personer

11 på vej frem - og bilag FORFATTERE Søren Brink Larsen Mette Fabricius Madsen Nikolaj Avlund FOTOS Kristian Brasen. Alle rettigheder tilhører CFBU. Udgivelsen kan frit hentes på DECEMBER Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre Tlf:

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2012

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2012 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 11 4. Tema: Frafaldet kort efter uddannelsesstart...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Frafaldet kort efter uddannelsesstart...

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

INTEGRATIONSHANDLEPLAN INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Kapitel 1 Beskrivelse af området Udvalget beskæftiger sig med en række overordnede politiske og strategiske opgaver i relation til integration og

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Unge en årgang der aldrig går af mode

Unge en årgang der aldrig går af mode Unge en årgang der aldrig går af mode Ledighedstal fra august 2012 i Syddanmark Fordelt på alder Fuldtidsledige Ændring i forhold Ændring i forhold Ledighedsprocent ledige til samme måned i 2011 til samme

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges.

FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges. Til folkehøjskolerne 18. marts 2012 FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges. Af besvarelsen fremgår, at den unge

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16

Læs mere