BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering"

Transkript

1 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 215 (data fra 214) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen. Etablering af Biocover på Klintholm I/S (Foto: Peter Kjeldsen, DTU) Indhold 1 Introduktion 2 2 Affaldsmængder 5 3 Økonomi 8 4 Miljø 16 5 Om BEATE 19 1 / 19

2 1 Introduktion Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 214. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 28 og 29, men som fra 21 blev obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 4 deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 4 anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 36 offentligt ejet. Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE Note: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet. Siden implementeringen af EU s deponeringsdirektiv i 29 er der sket en stor reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede eller kunne fortsætte driften efter de nye regler. Derfor er der i dag kun 4 anlæg i drift. Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes ibrugtaget frem til udgangen af henholdsvis 218 og /19

3 Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons KMC Nordhavn Køge Jorddepot v. Køge Kommune Odense Nord Miljøcenter Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Aalborg Portland - Deponi Støvsøen Reno Djurs I/S REFA Miljøcenter Gerringe Tønder Deponi A/S Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg Audebo Miljøcenter AffaldPlus - Faxe Miljø I/S Reno-Nord Deponi Horsens Deponeringsanlæg REFA Miljøcenter Hasselø Nor Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S Frederikshavn Affald A/S Kåstrup Losseplads Arwos Deponi A/S Fredericia Kommunes Deponi BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot Klintholm I/S SKIBSTRUP AFFALDSCENTER Affaldscenter Skaarup Skovsted Losseplads BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot Randers Affaldsterminal AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg AV Miljø Feltengård Losseplads Måde Deponi, Deponi Syd I/S Toelt Losseplads Nordic Sugar Nakskov Affaldscenter Harpesdal Cheminova A/S, Specialdepot Skodsbøl Deponi Miljøanlæg Trynbakke Miljøanlæg Stadevej Bofas kontrollerede losseplads Miljøanlæg Rønnovsdal Renovest I/S Anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget før ? Kapacitet i mio. tons Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem og ? Kapacitet i mio. tons Note: Nogle anlæg modtager primært jord, blandt andet de to anlæg med størst kapacitet: KMC Nordhavn og Køge Jorddepot v. Køge Kommune. 3/19

4 Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet i Danmark. Fra en kapacitet på 6. tons til 12,5 mio. tons. Der kan være kapacitet, som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget inden for den undersøgte periode, eller kapacitet, der forventes godkendt, men som endnu ikke er kapacitetsberegnet. Derfor er der reelt større kapacitet, end figuren viser. Figur 3 viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i Danmark. Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 214 (hvert anlæg har samme vægt, uanset størrelse) Privatejet 1% Offentligt ejet A/S 13% Kommunalt ejet 28% Fælles-kommunalt ejet (I/S) 5% 4/19

5 Mio. ton 2 Affaldsmængder Deponeringsanlæg kan modtage fire affaldsklasser: Blandet, inert, mineralsk og farligt affald. Hvilke klasser, der modtages, fremgår af det enkelte anlægs miljøgodkendelse. Af figur 4 kan man se, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget meget stabilt siden 28. Den deponerede mængde affald (ekskl. jord) udgør ca. 5 % af den samlede affaldsmængde (ekskl. jord) 1. Til gengæld har mængderne af jord været stærkt stigende over de sidste år, men en smule nedadgående i 214. De stigende mængder skyldes bl.a. udbygningen af Københavns Metro Cityring, som for tiden bidrager til store jordmængder. De bruges til havneudvidelsen af Køge Havn og udviklingen af Københavns Nordhavn, herunder udvikling af den nye bydel. Figur 4: Mængde deponeret affald inkl. jord, mio. ton 4, 3,5 Deponeret affald (inkl. jord) Deponeret affald (ekskl. jord) 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Samme udvikling ses på figur 5. Den samlede mængde affald til deponering, i særdelshed jord, er steget, mens de traditionelle affaldsmængder til deponering er stabile fra år til år. 1 Jf. Affaldsstatistik 213, Miljøstyrelsen. 5/19

6 Mio. ton Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Forurenet jord Ren jord Jord (21) Note: Indtil 21 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem de to. Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i 214 på de 5 affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene. Det har ikke været muligt at fordele jorden på de enkelte affaldskategorier, men den bliver typisk klassificeret som blandet eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og kun få anlæg har celler til at deponere alle affaldskategorier. Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 214 (ekskl. havbundsmateriale) Affaldsklasser Antal tons Andel Mineralsk inkl. inert % Farligt % Blandet 23. 8% Forurenet jord % Ren jord % Total % Note: Tallene er afrundede til hele 1. tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de anlægsspecifikke grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald, selvom det er farligt affald. 6/19

7 8% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk stammer fra de kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder forurenet jord, stammer typisk fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter 2. Forurenet jord udgør 66% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord udgør 16% af den deponerede (modtagne) mængde. En del heraf bliver brugt som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og reetableringsformål på deponeringsanlæggene. Inert affald udgør kun ca.,1% af den samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blive behandlet under mineralsk affald, som udgør 5% af de samlede mængder deponeret affald i 214. Endelig blev der i 214 deponeret 5% farligt affald, primært i form af shredderaffald, som er restfraktionen fra skrotning af f.eks. biler, når de genanvendelige metaller er sorteret fra. Fra 215 slår den fulde afgift på farligt affald igennem og stiger dermed fra 16 kroner til 475 kroner. Der er meget stor variation i, hvor store mængder affald anlæggene modtager i de forskellige klasser. 32 af de 4 anlæg har deponeret mindre end 1. tons blandet affald i 214. Kun 2 af de 6 deponeringsanlæg, der modtager farligt affald, har modtaget mere end 2. tons farligt affald i 214. Kun 1 anlæg har modtaget mere end 1. tons mineralsk affald. For forurenet jord er der 2 specialdepoter, som bidrager med 98% af den deponerede mængde i Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i denne opgørelse. I stedet bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg (spuleanlæg). 7/19

8 Mio. kr. 3 Økonomi Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift på inert affald og ikkefarligt affald på 475 kr. og 16 kr. for farligt affald) for deponeret affald på kommunaltejede anlæg for som jf. figur 3 udgør 78% af samtlige deponeringsanlæg. I 21 var affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår takstindtægter ved ren jord for 21 ikke af figuren. Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald på kommunale anlæg, ekskl. afgifter, Jord (21) Forurenet jord Ren jord Blandet Farligt Mineralsk inkl. inert Der er problemer med at levere valide data fra de privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald. Derfor er økonomien ikke delt op, som man ser det på de offentligt ejede anlæg. De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3, på nær figur 15. Figur 7 viser udviklingen i takst pr. ton for forskellige typer affald for perioden Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret i tabel 2 nedenfor. Taksten for blandet affald har været relativt stabil i hele perioden. Taksten for farligt affald er generelt faldet siden 21, mens taksten for mineralsk inkl. inert har været stigende i perioden. Den stigende takst for mineralsk inkl. inert kan skyldes, at der har været en forventning om øgede mængder forurenet bygge- og anlægsaffald med blandt andet PCB. Desuden er store mængder af fx mineraluld gået til genanvendelse, og derfor modtages der mindre mængder sammenlignet med tidligere. Det giver øgede omkostninger pr. ton affald til etablering, monitering og administration, da affaldets skal behandles i en selvstændig afgrænset celle og ikke som en blandet fraktion. 8/19

9 Takst pr. ton Figur 7: Gennemsnitlig årlig takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Tabel 2: Takst pr. ton, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Ren jord Forurenet jord Jord Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i 214. De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten og BIOFOS, Renseanlæg Avedøre indgår ikke i figur 8 - figur 13. 9/19

10 Kr. pr. ton Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, Blandet Mineralsk inkl. inert Farligt Forurenet jord Ren jord Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jord deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift. 2) For rent jordfyld, ren jord og noget lettere forurenet jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der ikke betales en afgift. Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk- og inert affald. Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er ikke muligt at se, hvilke mængder der knytter sig til taksten. Når det er forholdsvist billigt at deponere farligt affald i forhold til blandet affald, skyldes det, at der er tale om få anlæg, som modtager store mængder farligt affald og dermed kan udnytte stordriftsfordele. 1/19

11 Takst kr. pr. ton Takst kr. pr. ton Figur 9: Takster for ren jord, ekskl. afgifter, deponeringsanlæg 214 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Ren jord Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten. Figur 1: Takster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 214 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Forurenet jord 11/19

12 Takst kr. pr. ton Takst kr. pr. ton Taksten for modtagelse af forurenet jord svinger meget. Det skyldes, at der er en række meget store deponeringsanlæg, som kun modtager denne type affald i specialdeponier. De øvrige deponier modtager det som blandet eller mineralsk affald, og de må tage en højere takst, svarende til taksten på det affald, der i øvrigt bliver deponeret i cellen. Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 214 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Blandet Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 245 tons blandet affald i 214. Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun deponerer ca. 2 tons blandet affald, hvilket gør enhedsprisen meget høj. På baggrund af de få mængder og den langsomme opfyldningshastighed overvejes det i øjeblikket, om der er bedre økonomi i at lukke anlægget og køre affaldet til deponering andetsteds. Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 214 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Farligt 12/19

13 Takst kr. pr. ton Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 214 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Inert + Mineralsk Sikkerhedsstillelse Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal under anlæggets driftsperiode opkræve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som: i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og retablering af arealet i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat, overfladevand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse omkostninger. Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen. Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg vil være betinget af det deponerede affald og det konkrete anlæg. Således vil størrelsen af omkostningerne afhænge af blandt andet: affaldsmængderne affaldsklasse og affaldets vægtfylde deponeringsenhedernes fyldhøjde mængden af perkolat omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens varighed m.m. 13/19

14 Kr./ton anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte deponeringsanlæg. Det er derfor omkostninger, som kan variere meget fra anlæg til anlæg. Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 58 kr.) Sikkerhedsstillelse Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen i 214 varierer fra 3 kr. pr. ton til 164 kr. pr. ton med et gennemsnit på 58 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet jord, har den laveste sikkerhedsstillelse. Efterbehandlingsbehovet antages som hovedregel at være 3 år, men der er imidlertid meget der tyder på, at efterbehandlingsperioden for de fleste deponeringsanlæg kan række væsentligt ud over den periode. Denne usikkerhed er ensbetydende med stor økonomisk usikkerhed for deponiejerne, da det kan betyde, at der i deponiets aktive fase ikke hensættes tilstrækkelige midler til efterbehandling. Dog bør det bemærkes, at efterbehandlingsbehovet kan ændres, såfremt godkendelsesmyndigheden vurderer, at varigheden kan ændres. Usikkerheden er tæt knyttet til det faktum, at der ikke foreligger anerkendte metoder til at vurdere, om og hvornår et deponi er ophørt med at påvirke det omkringliggende miljø i uacceptabel grad. Det er ifølge lovgivningen myndighedernes ansvar at træffe afgørelse om, at efterbehandling kan ophøre. Der er dog aldrig blevet fastlagt nærmere retningslinjer og et velkvalificeret grundlag for at kunne træffe en sådan afgørelse. Udgangspunktet for at kunne adressere og imødegå disse tekniske udfordringer og økonomiske usikkerheder på et systematisk og ensartet grundlag kan være, at der etableres én operationel metode til at gennemføre en stedspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand og overfladevand. 14/19

15 Meter Disse forhold vil Miljøstyrelsen, DepoNet og Dansk Affaldsforening nu adressere. Derfor har de tre parter igangsat et projekt, som har til formål at udvikle en ny metode til at gennemføre en stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand, overfladevand og natur. Målet er at skabe ét operationelt værktøj, som alle i branchen er enige om er best practice for at estimere efterbehandlingsperiode længde. Fyldhøjder Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har som nævnt stor betydning for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden angiver højden af affaldet, når anlægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggene uanset affaldstype. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra 2 meter og op til 3 meter. Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 14 m) Note: 39 af 4 anlæg indgår i figuren. Fyldhøjde 15/19

16 4 Miljø Perkolat Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores drikke-/ grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles al nedbør, som har givet anledning til perkolatdannelse og det bliver sendt til behandling på et rensningsanlæg. Endvidere udføres et passende antal boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse. Overvågningen fortsætter efter ophør af deponering i efterbehandlingsperioden, som i udgangspunktet er 3 år, medmindre affaldssammensætningen og forureningsudvaskningen begrunder noget andet. Herefter vil deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt. Figur 16: Håndtering af perkolat ift. Mængder deponeret affald, alle anlæg Anden måde 8% Recirkulation 12% Rensning på anlægget 29% Rensning uden for anlægget 52% Af de samlede driftsomkostninger i 214 udgør omkostningerne til håndtering af perkolat i gennemsnit 14%. Da anlæggene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal dog fra anlæg til anlæg (se figur 17). En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag, da stort set alle afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. 16/19

17 Andel af anlæg Figur 17: Procentvise udgifter til perkolat- og gashåndtering af driftsomkostninger på deponeringsanlæggene, 214 6% 5% 4% 3% 2% 1% % -5% 5-1% 1%-15% >15% %-vise udgifter Note: Tallene refererer kun til de anlæg, der har været i stand til at opdele deres omkostninger på perkolatog gashåndtering samt øvrige driftsomkostninger. Gas Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold og ved tilstedeværelsen af vand dannes der metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1. januar 1997 i praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald. Derfor bliver der i dag deponeret yderst begrænsede mængder organisk affald på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme eller affakles (brændes af). Der indvindes pt. gas på 27 anlæg. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderer, at de kun udnytter 5-6% 3 eller mindre af den potentielt udnyttelige gas, så der er et stort potentiale for forbedringer, primært med sigte på at reducere emissioner. Det er besluttet at finansiere etablering af såkaldte biocovers på danske deponeringsanlæg hvorfra der udledes metan. Der er afsat 178 mio. kr. i tilskudsmidler, der 3 Reduktion af metan emissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af Biocover - DTU miljø, /19

18 forventes at række til etablering af biocover på ca. 1 lukkede og stadigt aktive deponeringsanlæg i perioden frem mod 22. I andre lande, der ikke har lovgivet imod deponering af organisk affald - og hvor deponierne rummer langt større mængder organisk stof - vil det fortsat være nødvendigt at reducere udledningen af metan fra det deponerede affald. Her kan biocover-teknologien være en del af løsningen, og Danmark vil med sin nyerhvervede storskala-erfaring på området have værdifulde kompetencer, der kan eksporteres til udlandet. 18/19

19 5 Om BEATE Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter. Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for år 214. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig i år 28 og 29, men som fra 21 er blevet obligatorisk. Benchmarkingen omfatter i år 4 deponeringsanlæg. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i perioden blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen) 4. Incentive har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen bliver stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking. 4 I regeringsgrundlaget, Sammen for fremtiden, blev det besluttet at samle alle forsyningsområder i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, herunder affaldsforsyningen. Det betyder, at affaldsreguleringen er blevet delt i mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Forsyningsdelen af affaldsområdet blev flyttet ved kongelig resolution af 28. juni 215. Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg er dermed flyttet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og administreres af Energistyrelsen. Der ligger yderligere materiale om ressortomlægningen på både Miljøstyrelsens og Energistyrelsens hjemmeside. 19/19

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 213 (data fra 212) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil?

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? René Møller Rosendal RenoSam René Møller Rosendal RenoSam Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9-10 marts 2010, Vingstedcentret, Bredsten v.

Læs mere

Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31

Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31 Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31 Deponeringskapaciteten i Danmark 2011-31 René Møller Rosendal og Niklas Laage-Petersen RenoSam Indholdsfortegnelse BAGGRUND G FRMÅL 3 SAMMENFATNING G KNKLUSINER

Læs mere

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret:

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret: Århus, den 13. september 2004 Kære Mogens Birch Det overordnede spørgsmål, der ønskes besvaret er, hvorvidt anlæggene på Kalvebod Miljøcenter (KMC) og Prøvestenen drives i overensstemmelse med hvile i

Læs mere

Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource

Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource - anbefalinger og forslag til ændringer af affaldsafgiften så den forfølger miljø- og ressourcemål Bedre miljømæssig udnyttelse

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Strategiplan 2013 2017. for. Klintholm I/S

Strategiplan 2013 2017. for. Klintholm I/S Strategiplan 2013 2017 for Klintholm I/S 8. oktober 2013. Strategiplan Nærværende strategiplan er Klintholm I/S s første strategiplan og giver et overblik over de fokusområder vi har valgt at arbejde med

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse

Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse Kopi af Beregning af sikkerhedsstillelse_deponiet_vejlbyvej 40_COWI_26112009.xls Grundlag og forudsætninger 07-12-2009 Til beregning af sikkerhedsstillelse og

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

HÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN. NIRAS, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.

HÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN. NIRAS, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C. Mødereferat HÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN Referat af orienteringsmøde vedr. deponeringsanlæg af sediment fra Esbjerg Havn Mødetid Sted: Referent: Mødedeltagere: Bilag: 30. september 2015 NIRAS,

Læs mere

Bilag E. Affaldsbehandling

Bilag E. Affaldsbehandling Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg

Læs mere

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01211 Ref. nijol/ Dato: 7. juli 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Affaldscenter Tandskov Tandskovvej 17, 8600

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Affaldstype EAK kode Kriterier for forbrænding af affaldstypen Dagrenovation og

Affaldstype EAK kode Kriterier for forbrænding af affaldstypen Dagrenovation og Kara/Noveren I/S Håndværkervej 70 4000 Roskilde Virksomheder J.nr. MST-1272-00973 Ref. clben/susbe Den 2. oktober 2013 Påbud om vilkårsændring, vilkår B2, liste over affald der må forbrændes i ovn 6 Kara/Noveren

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis

Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Oplæg på den nationale konference natur & miljø 2012, spor J, 2. session Peter Randrup, cand.jur., fuldmægtig, Natur- og Miljøklagenævnet Disposition

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 15 RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 15 RÅSTOFFER OG AFFALD 1155 15.1 Metode 1155 15.2 Bortskaffelse af affald 1155 15.3 Miljøvurdering

Læs mere

Forslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark

Forslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark Trekantområdets Affaldsselskab I/S Forslag til plan for deponeringsanlæg i den jyske og vestfynske del af region Syddanmark Analyser og vurderinger af scenarier samt planforslag Del-rapport II Juli 2008

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Tilmeldeordning for erhverv på genbrugspladser

Tilmeldeordning for erhverv på genbrugspladser Notat Dato: 20. september 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Tilmeldeordning for erhverv på genbrugspladser Indledende bemærkninger Forligskredsen bag aftalen om ny organisering af affaldssektoren

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00277 Ref. BEVCH Dato: 3. november 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00277 Ref. BEVCH Dato: 3. november 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00277 Ref. BEVCH Dato: 3. november 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Bendsvej Losseplads Bendsvej 14, 8950 Ørsted

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...

Læs mere

DAGSORDEN. Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar. Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads

DAGSORDEN. Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar. Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads DAGSORDEN Mødedato: Sted: Indkaldte: Den 22. og 23. maj 2014 i forbindelse med bestyrelsesseminar Slangerupgaard Hotel og Kursuscenter, Elmuevej 32, Faxe Ladeplads AffaldPlus bestyrelsesmedlemmer 15. maj

Læs mere

ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33

ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 Aktivitet for indsamling, sortering og opbevaring af ikke-farligt affald samt elektrisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse på ejendommen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse HØRINGSNOTAT Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 29.06.2015 Side 1 af 5 J.nr. 11.5.11.2/RMR Dansk Affaldsforening Vodroffsvej

Læs mere

Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast

Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast Forlev Miljøanlæg AffaldPlus Dato: 09-04-2014 1. Indledning...4 2. Affaldsdata...6 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser...6 2.2. Resultater

Læs mere

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Notat Fra: Lars Høier 05. februar 2010 Dokumentnr.: 51042 Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Der er i januar 2010 kommet to nye bekendtgørelser på affaldsområdet: Affaldsbekendtgørelsen,

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

PRISBLAD FOR SPILDEVAND PR. 1. APRIL 2016

PRISBLAD FOR SPILDEVAND PR. 1. APRIL 2016 Årligt vandafledningsbidrag Fast bidrag pr. spildevands-/fælleskloakstik 574,00 kr. 717,50 kr. Variabelt vandafledningsbidrag inkl. spildevandsafgift pr. m 3 Afregning efter vandmåler 33,45 kr. 41,81 kr.

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe Memo Titel Dato 2 december 2009 Til Kopi Fra Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter DAKOFA Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

Takstoversigt. Miljø- og Energiforvaltningen Dato Senest godkendt Dato Takstforslag

Takstoversigt. Miljø- og Energiforvaltningen Dato Senest godkendt Dato Takstforslag Sektor: Aalborg Forsyning, Renovation 01-01-2016 01-01-2016 01.38 Affaldshåndtering Abonnement: Abonnement, bolig: - Boligenhed (ekskl. kolonihaveforeninger, men inkl. huse i landområde), abonnements pr.

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015. Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015. Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015 Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning -

Læs mere

Takstoversigt. Sektor: Aalborg Forsyning, Renovation 01-01-2013 01-03-2013. 01.38 Renovation mv. Dagrenovation

Takstoversigt. Sektor: Aalborg Forsyning, Renovation 01-01-2013 01-03-2013. 01.38 Renovation mv. Dagrenovation 1 2013 2013 Forsyningsvirksomhederne Dato Senest godkendt Dato Takstforslag takst Kr. Sektor: Aalborg Forsyning, Renovation 01-01-2013 01-03-2013 01.38 Renovation mv. Dagrenovation Abonnement: Abonnement,

Læs mere

LFM Forretningsmodel

LFM Forretningsmodel LFM Forretningsmodel Stor diversitet i grundlaget for og omfanget af Landfill Mining projekter Generel forretningsmodel vurderes at være for usikker eller for omfattende Omkostningsniveauer fra projektet

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Alle målinger er foretaget med to forskellige Niton apparater. Der foreligger derfor to sæt måleresultater for samtlige materialer.

Alle målinger er foretaget med to forskellige Niton apparater. Der foreligger derfor to sæt måleresultater for samtlige materialer. NOTAT Projekt Kunde Horsens Sociale boligselskab Notat nr. 1 Dato 02-04-2013 Til Bygherre Fra Karina Bai Larsen Kopi til - Blyundersøgelse, Afd. 4 - I forbindelse med en forestående renovering af lejlighederne

Læs mere

Kommentar/løsningsforslag

Kommentar/løsningsforslag Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Varme A/S, Brønderslev Spildevand A/S,

Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Varme A/S, Brønderslev Spildevand A/S, Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af VEKS I/S, I/S Vestforbrændingen

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 MBL 19 og 33 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 2 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos

Læs mere

BIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER

BIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER BIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER Charlotte Scheutz med input fra Pernille Friis fra Miljøstyrelsen Natur og Miljø Kolding 7. juni 2017 Biocover-teknologien Biocover er en

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice 70 AFFALDSHÅNDTERING 71 GENVINDING AF AFFALD 72 VANDFORSYNING 73 SPILDEVANDSRENSNING OG FORURENINGSBEKÆMPELSE SIDE 69 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE MILJØSERVICE Hovedbranchen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen

Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen Fremtidens deponeringsstrategier Jette Bjerre Hansen Har deponeringsanlæg en rolle i den cirkulære økonomi? Køreplan for et ressourceeffektivt Europa: By 2020, waste is seen and used as a ressource.waste

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorer:

1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorer: Miljøudvalget 2011-12 L 14 Bilag 1 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. 001-05911 Ref. Lejni / mekba Den 5. oktober 2011 NOTAT vedrørende høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

27. oktober 2014 00.01.00A10-0001/2013 Sagsnr.: 6628 Brevid: 107684 Sted: Ved Fjorden 20, Nederste etage

27. oktober 2014 00.01.00A10-0001/2013 Sagsnr.: 6628 Brevid: 107684 Sted: Ved Fjorden 20, Nederste etage REFERAT Mødedato: Fredag 24. oktober 2014, kl. 8.30 27. oktober 2014 00.01.00A10-0001/2013 Sagsnr.: 6628 Brevid: 107684 Sted: Ved Fjorden 20, Nederste etage JKU/tof Indkaldte: AffaldPlus bestyrelsesmedlemmer

Læs mere