Bilagsdelen De 31 fraktioner

Transkript

1 NOVEREN I/S Affaldsplan Bilagsdelen De 31 fraktioner De 9 miljøkommuner

2 2

3 Indholdsfortegnelse Afsnit: Side: Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Fraktionsbeskrivelse.. 4 Kategori 1. 6 Asfaltbrokker 6 Aviser og ugeblade (papir) fra private husstande 7 Beton- og teglbrokker. 8 Elektronisk affald 9 Emballageplast fra erhverv 10 Farligt affald. 11 Forbrændingsegnet affald.. 12 Glas og flasker. 13 Haveaffald.. 14 Jern- og metalemballager. 15 Jord 16 Klinisk risikoaffald. 17 Kølemøbler. 18 Organisk husholdningsaffald 19 Papir og pap. 20 Plast (dunke og flasker) fra husholdninger. 21 PVC-affald.. 22 Slam fra spildvandsrenseanlæg Storkøkkenaffald og organsik erhvervsaffald. 24 Træ imprægneret og emballageaffald. 25 Kategori 2 26 Bilaffald.. 26 Dæk.. 27 Mineraluld.. 28 Ozonlagsnedbrydende stoffer (CFC og HCFC). 29 PCB og PCT (farligt affald).. 29 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg 30 Restprodukter fra biobrændsler.. 30 Restprodukter fra kul-, olie- eller naturgasfyrede kraftværker. 31 Roejord Shredderaffald Støberiaffald. 32

4 Indledning Bilagsdelen De 31 fraktioner er tilknyttet affaldsplanen for NOVEREN, men har udgangspunkt i Affaldsstrategien , bilagsdel E. Her er beskrevet hvilke sigtelinier (i NOVERENs terminologi; Målsætninger ) og initiativer, Regeringen opererer med for de nævnte fraktioner. Disse forhold er der taget hensyn til, i forbindelse med definering af affaldsplanens målsætninger, for de enkelte affaldssektorer. Affaldsstrategien opererer med beskrivelse af 33 fraktioner. I forbindelse med udarbejdelsen til denne affaldsplan, er antallet af fraktioner reduceret til 31, idet der er sammenskrevet nogle ensartede fraktioner, ligesom der er tilføjet enkelte fraktioner. Bilagsdelen kan anvendes som en opslagsværk over affaldsfraktioner, såfremt der er ønske om oplysninger om håndtering af de forskellige affaldsfraktioner. Affaldsplanen kan imidlertid læses uden støtte fra denne bilagsdel. Fraktionsbeskrivelse Hver fraktion er beskrevet med følgende overskrifter: Her er beskrevet status for den enkelte fraktion i Mængdestatus hentes fra totalstatistikkerne. Ligeledes er det beskrevet under hvilke ordninger fraktionen indsamles i kommunen. Endelig er det beskrevet hvilke initiativer, der tidligere er foretaget for den pågældende fraktion. Fra Brugerundersøgelsen vil der ligeledes blive uddraget statusoplysninger, til anvendelse i forbindelse med vurderinger for de fremtidige forhold for netop denne fraktion. Med mindre der foreligger helt specielle behandlingsprocenter i NOVEREN regi, sammenlignet med de sigtelinier, der er nævnt i Affaldsstrategien, anvendes sigtelinierne, som udgangspunkt for dnne affaldsplans målsætninger. Her er beskrevet hvilke mulige initiativer, der kan gennemføres, for at opnå de ønskede målsætninger. ne kan være en blanding af kendte initiativer og nye forslag. Ligeledes fokuserer Brugerundersøgelsen på forskellige initiativer, som også vil blive vurderet. Der lægges op til en større grad af opfølgning på de enkelte initiativer; derfor får begrebet opfølgning sin egen beskrivelse. en kan udføres på flere måder. Den umiddelbare opfølgning kan ske via TARGIT-systemet. Der kan også opfølges via Erhvervsaffaldsdatabasen; her opereres dog med historiske data. Der bliver indført en overoprdnet opfølgning på målsætninger og initiativer, med en årlig afrapportering. Samtlige initiativer er blevet indført som aktiviteter i en tidsplan. Detal- 4

5 jering af initiativerne udarbejdes specifikt. Såfremt det er muligt, er det beskrevet hvad de enkelte initiativer har af økonomiske konsekvenser. Såfremt det er muligt, er det beskrevet hvad de enkelte initiativer har af miljømæssige konsekvenser. Bilagsdelen er, som tidligere anført, tilpasset lokale forhold, hvilket har fået den konsekvens, at fraktionsbeskrivelserne er opdelt i to kategorier. Kategori 1 (fraktion 1 til fraktion 19) indeholder de mest anvendte fraktioner, som det derfor er mest relevant at beskrive nærmere. Kategori 2 beskriver de fraktioner (fraktion 20 til fraktion 31), som NOVEREN og kommunerne ikke normalt opererer med, hvorfor målsætninger og initiativer primært vil blive relateret til sigtelinierne fra Affaldsstrategien. 5

6 Kategori 1 Fraktion nr. 1 Asfaltbrokker I 2002 blev der håndteret i alt ca tons asfaltbrokker fra bygge- og anlægsaktiviteter, i interessentkommunerne. På NOVERENs modtageplads i Audebo modtages yderst begrænsede mængder, idet asfaltbrokker primært anvises/leveres direkte til behandlingsanlæg, til nedknusning og regenerering. Ifølge ISAG registreres asfalt, der oparbejdes på mobile anlæg til direkte genbrug, ikke som affald. Affaldsstrategien opererer ikke med en specifik genanvendelsesprocent, idet det forudsættes at alt materiale går til hhv. genbrug (affræsning og umiddelbar anvendelse i vejprojekter) og genanvendelse. Indgåelse af yderligere modtage- og anvisningsaftaler med relevante lokale behandlingsvirksomheder. Yderligere information til transportører og entreprenører. Der skønnes ikke behov for specifik opfølgning, udover hvad der kan læses af de statistikker, der produceres. TARGIT Erhvervsaffaldsdatabasen En stor genbrugs- og genanvendelsesandel medfører optagelse af mindre deponeringsvolumen. 6

7 Fraktion nr. 2 Aviser og ugeblade (papir) fra private husholdninger I 2002 blev der indsamlet i alt ca tons aviser og ugeblade fra private husholdninger, fra interessentkommunerne. Samlet set, er der i kommunerne indsamlet ca. 68% af det offentliggjorte potentiale, dog med væsentlige kommunale forskelle (55 75%). Indsamlingen foregår ved: Husstandsindsamlinger Bobleindsamlinger Containerpladsindsamlinger Storskraldsindsamlinger Der er endvidere indsamlet ca. 200 tons aviser fra erhvervsvirksomheder, primært avistrykkerier. I Affaldsstrategien beskrives at kommunerne skal fastholde 60% s genanvendelse af genanvendeligt papir- og papaffald fra husholdningerne. Jf. Affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere husstandsindsamling af papir, såfremt de indsamler mindre end 55% af potentialet, i to på hinanden følgende kalenderår. I potentialet indgår også pap, som primært indsamles via storskraldsordninger, og som således skal medregnes i den indsamlede mængde. Der er offentliggjort specifikke kommunale indsamlingspotentialer; det er disse potentialer, genanvendelsesprocenten skal sammenlignes med. Informationskampagne, rettet mod husholdningerne, evt. med fokus på sorteringsvejledningen. Hvad er aviser og ugeblade (eksempelvis at skrivepapir, tegneserier, telefonbøger, vejvisere m.m. godt må afleveres sammen med aviser og ugeblade). Information om hvad det indsamlede materiale anvendes til. Optimering af indsamlingssystemerne. I TARGIT-systemet findes den gældende indsamlingsprocent for hver enkelt kommune, som kan danne baggrund for kommunernes egne analyser. Det skal understreges at genanvendelsesmålsætningen også inkluderer indsamlet pap fra husholdninger (storskraldsindsamling og containerpladsindsamling). Se endvisere bilag for pap fra husholdninger. Aviser og ugeblade er en succesrig fraktion, set ud fra en lokal indsamlingsmæssig vurdering. Umiddelbart forventes det, at kommunerne kan fastholde de nuværende indsamlingsprocenter, således at den samlede genanvendelsesprocent på 60% kan fastholdes i

8 Fraktion nr. 3 Beton- og teglbrokker I 2002 blev der registreret i alt ca tons beton- og teglbrokker, primært fra byggeaktiviteter i interessentkommunerne. Ca. 23% af mængderne er leveret til NOVERENs modtageanlæg i Audebo, hvor materialet nedknuses, sorteres i salgbare fraktioner og sælges til entreprenører og private borgere. Resten af mængderne (ca. 77%) leveres til private nedknusnings- og genanvendelsesanlæg, hvor samme behandling udføres. Ca. 40% af de registrerede mængder afleveres via de kommunale containerpladser. NOVEREN har indgået modtage- og anvisningsaftaler med et antal private nedknusnings- og genanvendelsesanlæg, som kommunerne kan aflevere disse materialer til. Mængderne af beton- og teglbrokker er forbundet med en væsentlig usikkerhed. Der er kendskab til at der foretages alternative behandlinger, som ikke bliver registreret. Ligeledes er der en formodning om at nogle private modtageanlæg ikke indberetter modtagne og behandlede mængder. Affaldsstrategien opererer ikke med en specifik genanvendelsesprocent, idet det forudsættes at alt materiale går til genanvendelse. Indgåelse af yderligere modtage- og anvisningsaftaler med relevante lokale behandlingsvirksomheder. Information til transportører og entreprenører om afleveringsmuligheder. Implementere den eventuelle nye bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord. Der skønnes ikke behov for specifik opfølgning, udover hvad der kan læses af de statistikker, der genereres i hhv: TARGIT Erhvervsaffaldsdatabasen En stor genbrugs- og genanvendelsesandel medfører optagelse af mindre deponeringsvolumen. 8

9 Fraktion nr. 4 Elektronisk affald I 2002 blev der registreret ca. 500 tons elektronisk affald, indsamlet fra private borgere i interessentkommunerne, via den indsamlingsordning, der har de kommunale containerpladser som opsamlingssted. Elektronisk affald fra erhvervsvirksomheder anvises af kommunerne til behandlingsvirksomheder, som NOVEREN har indgået anvisnings- og modtageaftaler med, og som kommunerne således kan anvise til. Der er ikke registreret mængder fra disse i 2002, hvilket må skyldes manglende indberetninger fra virksomhederne. I Affaldsstrategien angives ingen mængdemæssige målsætninger. Der fokuseres derimod på miljømæssige målsætninger, primært at øge genanvendelse af ressourcerne fra det elektroniske affald samt at friholde forbrændingsanlæggene for disse materialer. Der vil blive implementeret et EU-direktiv i dansk lovgivning, i løbet af Direktivet bygger på producentansvar, og forventes, udover det nuværende elektroniske affald, også at indeholde kølemøbler og hårde hvidevarer. I forbindelse med denne implementeringen, vil det være nødvendigt at gennemføre en en informationskampagne, rettet mod både husholdninger og erhverv. Kampagnen kan blandt andet fokusere på, hvad der, lovgivningsmæssigt, betragtes som elektronisk affald. Ligeledes kan der fokuseres på at elektronikbestanddelene har en handelsmæssig værdi samt på hvilke skadelige virkninger affaldet har, såfremt det håndteres forkert. Der er mulighed for at foretage en tæt opfølgning på elektronisk affald fra private. Dette kan gøres via TARGIT. De kommunale regulativer skal revideres i fornødent omfang. Implementeringen af producentansvaret afventes. Der findes ikke tilgængeligt materiale om producentansvarsordningen konsekvens på økonomien, men så vidt vides, vil adskillelsesdelen blive lagt over i privat regi, hvorfor der må forventes færre omkostninger for kommunerne. 9

10 Fraktion nr. 5 Emballageplast fra erhverv Der indsamlet i alt ca. 525 tons emballageplast, til genanvendelse, fra erhvervsvirksomheder i interessentkommunerne. Der er stor sandsynlighed for at plast fra erhvervsvirksomheder udgør en del af det forbrændingsegnede affald, der afleveres på de kommunale containerpladser, idet de færreste containerpladser har opsamlingsmateriel til denne fraktion. Brugerundersøgelsens resultater viser netop, at langt flere erhvervskunder benytter de kommunale containerpladser, end det tidligere har været forventet af NOVEREN og kommunerne. Der er ikke etableret indsamling af store plastdunke fra erhverv. Der er pt. ingen opgørelser over andelen af plast i forbrændingsegnet affald eller i deponeringsegnet affald. Affaldsstrategien opererer med en målsætning, om en genanvendelsesprocent på 55% for alt emballageaffald (papir/pap, plast, metal, glas og træ). Målsætningen for plast er 22,5% genanvendelse. Optimering af registrering af mængder og deres oprindelse. Optimering af virksomhedernes potentialer, evt. på basis af landstal. Udsortering af dunke fra industrien. Informationskampagner rettet mod erhvervsvirksomheder. Indsamlingsfaciliteter til både plastfolie og plastdunke, i to fraktioner, på de kommunale containerpladser. Idet der fokuseres på en specifik minimums genanvendelsesprocent i 2008, skønnes det nødvendigt, at sikre en tæt opfølgning på de indsamlede og behandlede mængder. Det vurderes at der er markant behov for at rette fokus mod denne fraktion i hele planperioden for at sikre en genanvendelsesprocent på 22,5%. Denne fraktion skal vurderes sammen med fraktionen Plast fra husholdninger. 10

11 Fraktion nr. 6 Farligt affald Denne redegørelse for farligt affald indeholder ikke beskrivelse af biler, elektronikaffald og klinisk risikoaffald, idet disse fraktioner har deres egen beskrivelse. Redegørelse dækker væsentligst det farlige affald, der tidligere blev benævnt olie- og kemikalieaffald. Der er registreret i alt ca tons farligt affald til behandling, fra de ni NOVEREN-kommuner. En del af disse mængder afleveres via modtagestationen ModtagVest, der sender det farlige affald videre til behandling. ModtagVest ejes af NOVEREN og KAVO. Den anden del af mængderne sendes direkte til behandlingsanlæggene, udenom det etablerede system. Det farlige affald fra husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder afleveres på de kommunale containerpladser og sendes til behandling herfra. For enkelte kommuners vedkommende forefindes også en indsamlingsordning for husholdninger, hvor en miljøbil afhenter farligt affald fra husholdninger på forskellige lokaliteter i kommunen. I 2003 er der gennemført et samarbejde blandt interessenterne i Modtag- Vest, om indførelse af en ny struktur for farligt affald. Strukturen (den sålakdte KL-model) bygger på en ordning, hvor kommunerne indgår aftaler med en række modtageanlæg for farligt af fald og en række transportører for farligt affald. KL-modellen er foreslået implementeret i ModtagVestsamarbejdet, som dækker samtlige KAVOs og NOVERENs interessentkommuner (I alt 21). Affaldsproducenter vil således kunne vælge frit blandt de godkendte modtageanlæg og transportører. I modellen er skærpede krav til indberetning af transporterede mængder, både for at sikre en bedre overvågning af affaldet, men også for at sikre bedre affaldsdata. Implementeringen afventer Miljøstyrelsens endelige godkendelse af ordningen. Der er ingen mængdemæssige målsætninger for 2008, men øget genanvendelse af farligt affald er i fokus. Implementering af den nye struktur. Der undersøges samarbejdsmuligheder med andre affaldsselskaber om gennemførelse af myndighedsopgaver (aftaleindgåelse, dataregistrering m.m.). 11

12 Fraktion nr. 7 Forbrændingsegnet affald I 2002 blev der håndteret i alt ca tons forbrændingsegnet affald, fra de ni interessentkommuner, fordelt på tons forbrændingsegnet dagrenovation (restaffald) og tons forbrændingsegnet storskrald og erhvervsaffald. Det forbrændingsegnede affald afsættes i samarbejde med I/S KAVO, til følgende affaldsforbrændingsanlæg: Energien i Slagelse. I/S REFA Nykøbing Falster. Svendborg Kraftvarmeværk Odense Forbrændingsanlæg. De fleste forbrændingsegnede mængder tilkøres mellemdeponiet på Audebo affaldsdeponi, hvorfra de videretransporteres til forbrænding, efter omlastning. Derudover er der registreret ca tons forbrændingsegnet affald, som ikke tilkøres NOVERENs anlæg. Det er ikke kendt hvor disse mængder for brændes. Forbrændingsprocenten er opgjort til ca. 32%, hvori forbrænding af farligt affald og spildevandsslam er indregnet. I 2003 blev der håndteret ca tons forbrændingsegnet affald, fra de ni NOVEREN-kommuner, fordelt på tons forbrændingsegnet dagrenovation (restaffald) og tons forbrændingsegnet erhvervsaffald og storskrald. NOVERENs affaldsplan har en målsætning på en forbrændingsprocent på mellem 24 og 26, afhængig af om spildevandsslam og farligt affald medregnes. Fastholde de eksisterende afsætningsmuligheder. Undersøge eventuelle nye afsætningsmuligheder. Optimering af sorteringskravene. 12

13 Fraktion nr. 8 Glas og flasker Der er registreret indsamlet i alt ca tons glas og flasker, i interessentkommunerne. Ca. 80% af mængderne er indsamlet via kommunernes indsamlingsordninger, der består af enten bobleindsamling eller organisationsindsamling, og de resterende 20% er indsamlet via private ordninger; primært flaskeskylleriernes (alternative behandlingsanlæg) egne indsamlinger. I 2001 udgjorde de totale indsamlede mængder ca tons. Den forholdsvis lave 2002-mængde forventes at skyldes manglende eller ufuldstændige registreringer fra de alternative behandlingsanlæg. Glas og flasker fra kommunernes indsamlingsordninger afsættes, for hele og genanvendelige flasker, til skylning og genpåfyldning og, for emballageglas, ikke-genanvendelig flasker og skår, til nedknusning og genanvendelse. DanBørs A/S formidler afsætningen af disse mængder for NOVEREN. Der er desuden indsamlet ca. 300 tons planglas, inkl. rammer. Dette afsættes via en modtage- og anvisningsaftale med et privat behandlingsanlæg. Målsætningen for glas er 80% genanvendelse, hvori også genanvendelse af planglas er inkluderet. Potentialeopgørelser. Informationskampagne, rettet mod husholdningerne, evt. med fokus på sorteringsvejledningen. Hvad er glas og flasker (eksempelvis at emballageglas gerne må afleveres i samme opsamlingsbeholdere som glas og flasker). Information om hvad det indsamlede materiale anvendes til. Optimering af indsamlingssystemerne (flere, og evt. bedre, opsamlingsenheder, placeret på strategiske steder i kommunerne). Undersøgelse af alternative anvendelser af nedknust glas. en er afhængig af hvilket potentiale der arbejdes ud fra, samt genanvendelsesprocenten i forhold til dette. et er ligeledes afhængig af ovenstående forudsætninger. 13

14 Fraktion nr. 9 Haveaffald Der er i alt registreret håndtering af ca tons haveaffald fra interessentkommunerne. Ca tons er afleveret på NOVERENs to haveaffaldskomposteringsanlæg i hhv. Audebo og Vig, hvor der er blevet produceret kompost (jordforbedringsmiddel) af haveaffaldet og flis af rødderne. Komposten sælges til private borgere, til kommuner og til entreprenører. Kommunerne har håndteret ca tons haveaffald, primært på de kommunale containerpladser og med produktion af flis for øje. Endelig er der afleveret ca. 200 tons haveaffald til alternative affaldsbehandlere. I 2008 er der en målsætning om at alt haveaffald genanvendes, enten ved kompostering eller ved flisning. Der skønnes ikke behov for at gennemføre specifikke initiativer, idet alle interessentkommunerne opererer med maksimale genanvendelsesprocenter på haveaffaldsområdet. NOVEREN vil fastholde Kompost-dags -arrangementerne; evt. i samarbejde med kommunerne. Registreringen af det kommunalt anvendte haveaffald skal optimeres, evt. ved at indføre faste retningslinier i de kommunale afdelinger, hvor haveaffaldet genereres Bedre registrering, jf. ovenstående. 14

15 Fraktion nr. 10 Jern og metalemballager Ved jern- og metalemballager forstås dunke, dåser, spande m.m. af jern og/eller metal. Der findes ikke separat indsamling eller registrering af disse produkter fra husholdninger og virksomheder i interessentkommunerne. Jern- og metalemballager indsamles, for de større enheders vedkommende, sammen med øvrigt jern og metal til genanvendelse og for de mindre produkters vedkommende, sammen med restaffald til forbrænding. Affaldsstrategien opererer en genanvendelsesprocent på 50%. Genanvendelsesprocenten indregnes som en del af den samlede genanvendelse for emballageaffald. Optimering af registrering af mængder og deres oprindelse. Optimering af virksomhedernes potentialer, evt. på basis af landstal. Separat indsamling af metalemballager. (Ved en indsamling sammen med øvrigt jern og metal, kan mængden ikke specificeres) Information om metalemballagens genanvendelsesegenskaber. Anvisning af metalemballager fra erhvervsvirksomheder. Der er behov for en væsentlig grad af opfølgning på denne fraktion, såfremt genanvendelsesmålsætningen på de 50% skal nås. 15

16 Fraktion nr. 11 Jord I 2002 blev der registreret håndtering af i alt ca tons jord fra bygge- og anlægsaktiviteter i interessentkommunerne. En yderst begrænset del (<1%) deponeres på NOVERENs affaldsdeponi i Audebo; resten deponeres på forskellige specialdeponier, hvortil jorden anvises fra hjemstedskommunen. En stor del af den forurenede jordmængde tilføres jordrenseanlæg, af hvilke Soilrem er beliggende i Kalundborg Kommune. Jorden reguleres efter Amternes Jordvejledning. Al jord registreres som deponeringsegnet, idet der ikke er kendskab til størrelsen af jordmængder, der genanvendes i forskellige landskabsmodelleringsprojekter. I 2003 er der gennemført en undersøgelse om samarbejde mellem en række affaldsselskaber på Sjælland, om disponering af forurenet jord. Selskabernes overordnede målsætning er at opbygge en tilstrækkelig deponeringssikkerhed, der samtidigt er omkostningseffektiv, til gavn for interessenterne. Der forventes udarbejdet en vejledning, med regler for genanvendelse af restprodukter og flytning af jord. Med udgangspunkt i ovennævnte rapport, undersøges samarbejdsrelationer med de øvrige affaldsselskaber. Evt. etablering af deponi for forurenet jord i Audebo. Fremskaffelse af dokumentation for genanvendelse af jord; både ren og renset. 16

17 Fraktion nr. 12 Klinisk risikoaffald Status 2001 I 2001 blev der registreret håndtering af i alt ca. 50 tons klinisk risikoaffald, hvoraf mindre end 10% genereres fra den kommunale indsamlingsordning. Det kommunale affald forbrændes på I/S Amagerforbrænding. Status quo 17

18 Fraktion nr. 13 Kølemøbler Kølemøbler og frysere er reguleret af de kommunale regulativer. I 2002 blev der registreret håndtering og behandling af i alt ca. 480 tons kølemøbler (køleskabe, frysere m.m.), indsamlet via den kommunale indsamlingsordninger, der dækker både private og erhvervsmæssige kølemøbler. Kølemøblerne transporteres, i ubehandlet form, til adskillelse og behandling på et anlæg i Neumünster i Nordtyskland. Anlægget er udvalgt efter et fælles udbud med deltagelse af flere affaldsselskaber. Affaldsstrategien opererer med 95% indsamling (og behandling) af det totale antal kasserede kølemøbler. Der vil blive implementeret et EU-direktiv, om behandling af elektriske og elektroniske produkter i dansk lovgivning, i løbet af Direktivet bygger på producentansvar og kølemøbler vil, sammen ned almindelige hårde hvidevarer, være en del af de produkter, der vil blive lovgivet om. De kommunale regulativer skal revideres i fornødent omfang. 18

19 Fraktion nr. 14 Organisk husholdningsaffald /2003 I 2002 er der indsamlet i alt tons organisk husholdningsaffald (både animalsk og vegetabilsk affald) fra otte af interessentkommunerne til central behandling på anlægget i Audebo. Primærbehandlingen i 2002 var dewasterbehandling, med efterfølgende bioforgasning af affaldet. Derudover er det forudsat at tons grøn dagrenovation (kun vegetabilsk affald) hjemmekomposteres i private husstande. Estimatet har baggrund i ændrede enhedsmængder fra Miljøstyrelsen. Dragsholm Kommune har tvungen hjemmekompostering; de øvrige kommuner tillader hjemmekompostering. I 2003 er organisk husholdningsaffald behandlet på et nyt lavteknologisk bioforgasnings- og komposteringsanlæg, i Audebo. Anlægget ejes og drives af virksomheden BioVækst A/S, der er ejet af Solum A/S, I/S Vestforbrænding og NOVEREN I/S.. Der er indgået en fem-årig behandlingsaftale mellem NOVEREN og BioVækst. I 2003 er der gennemført en stor informationskampagne, rettet mod de private husstande, der afleverer organisk husholdningsaffald til centralbehandling, med henblik på at forbedre kvaliteten af det indsamlede affald. I Affaldsstrategien er der ikke nævnt specifikke mængde- eller behandlingsmæssige målsætninger; derimod beskrives at organisk husholdningsaffald skal behandles lokalt, ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Praktisk opfølgning på affaldets kvalitet i samarbejde med Bio- Vækst. Informationskampagner der fastholder et opnåeligt kvalitetsniveau samt evt. skaffer flere mængder til anlægget. Vurdering af sortering i etagebebyggelser. Der bør gennemføres en mængdemæssig opfølgning; dette kan udføres vha. TARGIT. Desuden bør der gennem samarbejdet med BioVækst, følges op på kvaliteten af det indsamlede materiale. 19

20 Fraktion nr. 15 Papir og pap Der indsamlet i alt ca tons papir og pap til genanvendelse, fra erhvervsvirksomheder i interessentkommunerne; fordelt på ca tons pap, ca tons blandet papir/pap og ca. 650 tons rent kontorpapir. Derudover er det sandsynligt, at en andel af de ca. 700 tons pap, der afleveres på de kommunale containerpladser, stammer fra erhvervsvirksomheder. Brugerundersøgelsens resultater viser tydeligt, at langt flere små og mindre erhvervskunder afleverer affald på de kommunale containerpladser, end oprindeligt forudsat af NOVEREN og kommunerne. Der er pt. ingen opgørelser over andelen af papir/pap i forbrændingsegnet affald eller i deponeringsegnet affald. Der er ikke kendskab til potentialet, hvorfor der heller ikke er kendskab til hvilken genanvendelsesprocent, de indsamlede mængder svarer til. Affaldsstrategien opererer med en målsætning, om en genanvendelsesprocent på 75% for papir- og papaffald fra erhvervsvirksomheder. Optimering af registrering af mængder og deres oprindelse. Potentialevurderinger, evt. på basis af landstal. Kampagner rettet mod erhvervsvirksomheder. Idet der fokuseres på en specifik minimums genanvendelsesprocent i 2008, skønnes det nødvendigt, at sikre en tæt opfølgning på de indsamlede og behandlede mængder. Der vurderes at være behov for at rette fokus mod denne fraktion i hele planperioden. 20

21 Fraktion nr. 16 Plast (dunke og flasker) fra husholdninger Der findes ingen separat indsamling eller registrering af plastdunke og plastflasker fra husholdninger i interessentkommunerne. Disse materialer indsamles pt. sammen med restaffald til forbrænding eller afleveres som forbrændingsegnet storskrald. I emballagedirektivet var kravet en genanvendelse på 15% i I Danmark generelt opnåedes en genanvendelse på 14% i Affaldsstrategien opererer med en målsætning, om en samlet genanvendelsesprocent på 55% for alt emballageaffald (papir/pap, plast, metal, glas og træ); jf. Emballagedirektivet Målsætningen specifikt for plast er 22,5% genanvendelse. Desuden er der krav om udsortering af plastdunke og flasker fra husholdninger via containerpladserne, fra Optimering af registrering af mængder og deres oprindelse. Kampagner rettet mod husholdninger. Indsamlingsfaciliteter til plastdunke, på de kommunale containerpladser. Idet der fokuseres på en specifik minimums genanvendelsesprocent i 2008, skønnes det nødvendigt, at sikre en tæt opfølgning på de indsamlede og behandlede mængder. Det vurderes at der er behov for at rette fokus mod denne fraktion i hele planperioden for at sikre opnåelse af en genanvendelsesprocent på 22,5%. Denne fraktion skal endvidere vurderes sammen med fraktionen Emballageplast fra erhverv 21

22 Fraktion nr. 17 PVC-affald PVC-affald opdeles i to behandlingsformer, hhv: Hård PVC til genanvendelse (via WUPPI-ordningen) Blød PVC til deponering. I de kommunale regulativer er indarbejdet krav om at PVC-affald skal frasorteres og håndteres efter denne behandlingsmetode. Nogle kommuner indsamler blød PVC fra husholdninger som en separat fraktion på containerpladsen, hvorimod andre kommuner accepterer, at det bløde PVC blandes sammen med ikke forbrændingsegnet affald. Begge fraktioner deponeres. Der er intet kendskab til størrelsesordenen af det bløde PVC i det ikke forbrændingsegnede affald. Der er udarbejdet en PVC-håndbog, primært tænkt til containerpladserne, men den kan også med fordel anvendes i bygge- og anlægsvirksomheder. WUPPI har udarbejdet deres egen sorteringsvejledning. I Affaldsstrategien angives ingen mængdemæssige målsætninger. Der fokuseres derimod på miljømæssige målsætninger, primært at friholde forbrændingsanlæggene for PVC-affaldet. Når nye behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive stillet krav til ændret håndtering af affaldet. Den eksisterende PVC-håndbog skal vedligeholdes. Information til borgerne om de miljømæssige uhensigtsmæssigheder der er ved forbrænding af PVC. Hvis nye behandlingsmetoder udvikles, skal blødt PVC indsamles og behandles særskilt. Alternative afsætningsmuligheder skal undersøges. RGS90 er ved at etablere et genanvendelsesanlæg på Stigsnæs for begge typer af PVC. PVC-affald er en forholdsvis begrænset fraktion, hvorfor det kan være vanskeligt, at gennemføre en reel opfølgning af hhv. den hårde og bløde PVC. Gennemførelsen af eventuelle aktiviteter, vil afhænge af hvornår generelle initiativer, mht. ændrede behandlingsformer, vil blive iværksat i perioden. Miljømæssige konsekvenser PVC indeholder en række miljøbelastende stoffer, som frigives ved forbrænding, hvorfor PVC-produkter anvises til hhv. genanvendelse eller til deponering. Forbrænding af PVC er belastende for røggasrensningen. 22

23 Fraktion nr. 18 Slam fra offentlige spildevandsanlæg Der er i alt registreret ca tons spildevandsslam (incl. ristestof og sand), fra de kommunale spildevandsrensningsanlæg. Ca. 85% er blevet genanvendt, ca. 6% er blevet forbrændt (Carbogrit-behandlingen kategoriseres som forbrænding) og ca. 9% er blevet deponeret. De enkelte kommuner varetager selv håndteringen og formidlingen af spildevandsslammet. Der er kendskab til følgende behandlingsmuligheder: Genanvendelse i slammineraliseringsbede, mhp. senere udspredning på landbrugsjord. Genanvendelse ved direkte udspredning på landbrugsjord. Genanvendelse ved behandling i biogasfællesanlæg. Genanvendelse som katalysator ved rensning af forurenet jord. Forbrænding ved behandling i RGS90s Carbogritanlæg i Stigsnæs, hvor slammet omdannes til sandblæsningsmateriale. Deponering af begrænsede mængder spildevandsslam samt ristestof og sand. I 2008 er der en målsætning om at der genanvendes min. 80% af spildevandsslammet, forbrændes 10% og deponeres 10%. Der skønnes ikke behov for at gennemføre specifikke initiativer, idet interessentkommunerne generelt opererer med store genanvendelsesprocenter på området. Udviklingen på slamområdet vil blive fulgt, både hvad angår behandlingsteknologi og myndighedskrav. En optimeret registrering af spildevandsslammet, der genanvendes til forskellige formål. (Et generelt initiativ) Der vil være behov for en opfølgning på mængderegistreringerne og på behandlingsprocenterne. 23

24 Fraktion nr. 19 Storkøkkenaffald og organisk erhvervsaffald Kravet om indsamling af madaffald fra storkøkkener, der producerer mere end 100 kg/uge, er ophævet pr I NOVERENs interessentkommuner er i alt ca. 135 virksomheder tilsluttet den såkaldte KAMBAS-ordning. Denne ordning har også fungeret i hele 2003, på trods af ophævelsestidspunktet for bekendtgørelsen. Pt. arbejdes på at implementere en ændret ordning, hvor affaldet kan indsamles på følgende måder: Dagrenovationslignende affald til forbrænding. Kildesorteret organisk husholdningsaffald, til bioforgasning eller kompostering. Separat afhentning og behandling. NOVEREN er medejer af selskabet BioVækst, der vil undersøge muligheden for at kunne behandle denne affaldsfraktion. Kommunerne anviser organisk erhvervsaffald fra levnedsmiddel- og medici nalvirksomheder, primært med et lille tørstofindhold, til behandling på enten biogasfællesanlæg eller direkte til udspredning på landbrugsjord. Affaldsstrategien opererer ikke med mængdemålsætninger. Behandlingsmålsætning på genanvendelse af min. 90%. Mulige initiativer for organisk erhvervsaffald: Indgåelse af modtage- og anvisningsaftaler med relevante behandlingsanlæg. Det forventes at der, i løbet af 2002, fastlægges nye regler om indsamling og behandling af storkøkkenaffald. Der skønnes ikke behov for specifik opfølgning, udover hvad der kan læses af de statistikker, der produceres. TARGIT Erhvervsaffaldsdatabasen 24

25 Fraktion nr. 20 Træ imprægneret eller emballageaffald I de kommunale regulativer er der indarbejdet krav om at imprægneret træ skal frasorteres til deponering. Der skelnes ikke mellem tungmetaleller kreosotbehandlet træ. Nogle kommuner indsamler imprægneret træ som en separat fraktion på containerpladsen, hvorimod andre kommuner accepterer, at det imprægnerede træ blandes sammen med andet ikke brændbart affald. Begge fraktioner deponeres. Der er intet kendskab til størrelsesordenen af det imprægnerede træ i det ikke brændbare affald. NOVEREN har udarbejdet informationsmateriale om imprægneret træ, primært tænkt til containerpladserne, men materialet kan også anvendes i bygge- og anlægsvirksomheder. Der foregår ingen speciel indsamling og behandling af ubehandlet træ (træemballageaffald); denne fraktion anvises til forbrænding, sammen med andet forbrændingsegnet affald. Der er ingen målsætning for behandling af det imprægnerede træ, men kun for en udnyttelse af energi- og råvareressourcerne. Derimod skal der genanvendes 15% af træemballageaffaldet, iht. Emballagedirektivet. Denne del medvirker til den samlede målsætning om genanvendelse af 55% af al emballageaffald. Undersøge mulighederne for opdeling af tungmetalbehandlet træ (til deponering) og kreosotbehandlet træ til forbrænding på godkendt anlæg. Hvis nye behandlingsmetoder bliver udviklet i perioden, skal imprægneret træ indsamles og behandles særskilt. Udsortering af træemballager til genanvendelse. Træpaller til reparation eller til spånpladefremstilling. Imprægneret træ er en forholdsvis begrænset fraktion, hvorfor det kan være vanskeligt, at gennemføre en reel opfølgning på denne fraktion. Tungmetalbehandlet imprægneret træ indeholder en række miljøbelastende stoffer, som frigives ved forbrænding, hvorfor disse produkter anvises til deponering. 25

26 Kategori 2 Fraktion nr. 21 Bilaffald Målsætning 2006 Bilskrotbekendtgørelsen fastlægger regler for håndteringen af udtjente biler og affaldsfraktioner herfra. Kommunerne anviser udtjente biler til godkendte behandlere. NOVEREN ligger ikke inde med viden om godkendte behandlere, antal behandlede biler eller affaldsmængder herfra. Affaldsstrategien opererer med min. 80% genanvendelse ved affaldsbehandling af person- og varebiler. Indhentning af oplysninger, om hvilke virksomheder der har opnået godkendelse til behandling af biler, i samarbejde med kommunerne. 26

27 Fraktion nr. 22 Dæk Målsætning 2006 Der er fastsat regler for affaldshåndtering af dæk, gennem bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. Der er indført en ordning for indsamling af dæk, og kommunerne skal anvise dæk til genanvendelse via denne ordning. Der er registreret bortskaffelse af ca. 400 tons dæk i 2002, hvoraf ca. 25% er bortskaffet fra de kommunale containerpladser. Mængderne af kasserede dæk er forbundet med en væsentlig usikkerhed, idet der er ikke sker er fuldstændig registrering af denne fraktion. Der er pt. ikke viden om potentialet. Min. 90% genbrug eller genanvendelse af alle kasserede dæk. Indhentning af oplysninger, om hvilke virksomheder der har opnået godkendelse til modtagelse og behandling af kasserede dæk, i samarbejde med kommunerne. 27

28 Fraktion nr. 23 Mineraluld Mineraluld optræder ikke som specifik fraktion i NOVERENs affaldskatalog. Der findes derfor ingen separate opgørelser over bortskaffelse af mineraluld i de ni NOVEREN-kommuner. Mineraluld produceres primært i bygge- og anlægsvirksomheder og bliver kategoriseret som ikke forbrændingsegnet affald til deponering. Der er intet kendskab til andelen af mineraluld i dette affald. Derudover modtages mineraluld fra de kommunale containerpladser samt fra kommunernes storskraldsindsamlinger. For at sikre genanvendelsesmuligheder, har NOVEREN indgået en modtage- og anvisningsaftale med Rockwool om anvisning af restmineraluld og isoleringsrester til genanvendelse. Denne anvisningsaftale har en yderst begrænset anvendelse. Der fokuseres på en øget genanvendelse af mineraluld. Undersøgelse af mulige alternative genanvendelsesmuligheder. Fastholdelse/udbygning af anvisningsmuligheder. 28

29 Fraktion nr. 24 Ozonlagsnedbrydende stoffer (CFC og HCFC) Bortskaffelse af køleskabe og frysere er reguleret af de kommunale affaldsregulativer. Der er intet kendskab om mængden af kasserede fjernvarmerør, der ligeledes indeholder disse ozonlagsnedbrydende stoffer. Opsamling og destruktion af min. 50% af de ozonlagsnedbrydende stoffer i affald. Opsamling og destruktion af min. 80% af de ozonlagsnedbrydende stoffer i kasserede fjernvarmerør. Anvisning af denne type affald skal fastholdes. Bedre registrering af opgaver om udskiftning/nyetablering af fjernvarmeledninger. CFC og HCFC har en negativ indvirkning på nedbrydning af ozonlaget Fraktion nr. 25 PCB og PCT (farligt affald) PCB og PCT er stoffer, der er farlige for miljø og sundhed. Stofferne håndteres som farligt affald, som kommunerne har ansvaret for at indsamle. Udfasning af PCB- og PCT-holdige olier i transformatorer. Undersøgelse om materialerne giver sundhedsmæssige effekter ifm. brug, renovering og nedrivning af bygninger (fugemasse) i relation til ovenenævnte 29

30 Fraktion nr. 26 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg NOVEREN indgår afsætningsaftaler for forbrændingsegnet affald. I aftalerne er indbygget, at forbrændingsanlægsejerne skal varetage håndteringen af de restprodukter, der genereres fra det forbrændingsegnede affald, som NOVEREN afsætter. 85% af slaggen skal genanvendes, dog under hensyntagen til grundvandsressourcerne. Fastholde udsorteringen af miljøbelastende produkter fra det forbrændingsegnede affald (eksempelvis PVC, imprægneret træ, elektronikaffald m.m.). Modtagekontrol Fraktion nr. 27 Restprodukter fra biobrændsler Bioaske indeholder næringsstoffer, som bør genanvendes til jordbrugsformål. Der er ikke kendskab til lokale mængder. Min 75% af asken genanvendes til jordbrugsformål. Ingen specifikke initiativer 30

31 Fraktion nr. 28 Restprodukter fra kul-, olie- eller naturgasfyrede kraftværker Der er registreret i alt ca tons affald fra E2 i Kalundborg, primært aske, slagger og gips. Samtlige materialer genanvendes. NOVEREN får udelukkende kendskab til disse mængder, via indberetninger fra affaldsproducenten. Der skal genanvendes min. 99% af de producerede restprodukter. Fastholde genanvendelsesmulighederne for disse produkter. Sikre at produkterne, i forbindelse med anvisning af disse, ikke giver anledning til miljøproblemer, eks. grundvandsforurening. Fraktion nr. 29 Roejord Der er intet kendskab til mængder m.m. Der er ikke planlagt initiativer 31

32 Fraktion nr. 30 Shredderaffald Shredderaffald har et uønsket højt indhold af miljøbelastende stoffer og næsten alt shredderaffald bliver deponeret. Der er ingen registreringer over, eller kandskab til, lokale mængder. 30% genanvendelse af affaldet og bedre ressourceudnyttelse af shredderaffaldet. Fremskaffelse af viden om mulige lokale anlæg Fraktion nr. 31 Støberiaffald Støberiaffaldet indeholder kemikalier, og kan således oftest ikke genanvendes, hvorfor affaldet deponeres. Der er ingen registreringer over, eller kandskab til, lokale mængder. Såfremt støberiaffald forekommer, skal kommunen (NOVEREN) anvise affaldet til den mest miljørigtige behandlingsmetode. Der er ønske om 80% genanvendelse af støberiaffaldet. Ingen specifikke initiativer 32

33 33

34 34

35 35

36 BJERGSTED KOMMUNE Højvangen Svebølle Tlf: Fax: KALUNDBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf: Fax: DRAGSHOLM KOMMUNE Rådhuset, Rådhusvej Fårevejle Tlf: Fax: NOVEREN Hagesholmvej Gislinge Tlf: Fax: TORNVED KOMMUNE Skarridsøgade Jyderup Tlf: Fax: NYKØBING-RØRVIG KOMMUNE Teknik & Miljø, Vangen Nykøbing Sj. Tlf: Fax: TRUNDHOLM KOMMUNE Nyvej Højby Tlf: Fax: SVINNINGE KOMMUNE Kalundborgvej Svinninge Tlf: Fax: HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Renovation Spånnebæk Holbæk Tlf: Fax: TØLLØSE KOMMUNE Hjortholmvej Tølløse Tlf: Fax: