Rapport. Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med handicap - oplysning, rådgivning og indflydelse. Af Valdimar J.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med handicap - oplysning, rådgivning og indflydelse. Af Valdimar J."

Transkript

1 Rapport Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med handicap - oplysning, rådgivning og indflydelse Af Valdimar J. Halldórsson Forlaget LEV 2003 ISBN Landsforeningen LEV Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: URL:

2 Introduktion 4 1. Oplysningsmateriale 7 Oversættelsen af pjece 3 7 Oversættelsen af de andre LEVs pjecer 9 Delkonklusion 9 2. Introduktionskurser i kommunalt regi 11 Introduktionskursus i København 11 Introduktionskurser i Århus 13 Delkonklusion 15 Den lave deltagelse Netværksgrupper 18 Etableret kontakt til forældre 18 Baggrunden for etablering af forældrenetværk 19 Antal og deltagelse i netværksmøder 21 Københavns Amt 22 Tolkning 23 Delkonklusion Samtalegrupper 29 Pakistansk samtalegruppe 31 Somalisk mødregruppe i Århus 32 Delkonklusion Bisiddertjeneste 35 Problemstillinger i forbindelse med tosprogede bisiddere 37 Delkonklusion Weekendkurser 41 Weekendkursus for arbaisktalende forældre 30. august-1. september Udløbere af weekendkurset på Karrebæksminde 44 Weekendkurset for tyrkisktalende forældre d marts Weekendkursus marts 2003: Fortæl hvad du ved, lyt til det som andre fortæller - At være handi-capformidler/vejleder 47 Delkonklusion Samarbejde med Røde Kors asylcentre 54 Delkonklusion Forældrenetværk mellem andre lande 57 Delkonklusion 57 2

3 9. Telefonrådgivning forældre-til-forældre 59 Delkonklusion Materiale til undervisning på dansk om handicapforståelse, handicappolitik og handicaporganisationer 61 Delkonklusion Konklusion 63 Forankring af projektet i København og Århus 63 Forankring i kommuner og amter generelt 68 Forankring af projektet i LEV 70 Bilag 1: Første møde i netværket af arabisktalende forældre 72 Bilag 2: LEVs introduktionskursus i København 75 Bilag 3: LEVs introduktionskursus i Århus 78 Bilag 4: Weekendkursus marts 2003 for tyrkisktalende forældre 81 Bilag 5: LEV-kurset Fortæl hvad du ved 84 Litteraturliste 87 3

4 Introduktion Denne rapport afslutter gennemførelsen af projektet Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med handicap oplysning, rådgivning og indflydelse, der blev iværksat i januar 2001 og slutter 30. juni Projektet er blevet gennemført for midler, som oprindeligt kom fra Socialministeriet, men som senere blev udbetalt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, da tilsyn med projektet blev flyttet til dette ministerium. Andre bidragydere er Sygekassernes Helsefond og Københavns Kommune. Projektet er opstået på baggrund af LEVs pilotundersøgelse Mødet mellem etniske minoritetsforældre, der har udviklingshæmmede børn, og det danske velfærdssamfund (Halldórsson, V. 2000), som blev gennemført i Pilotundersøgelsen viste, at forældrene er næsten totalt afhængig af deres sagsbehandler med hensyn til oplysning og rådgivning omkring deres børn. Forældrene bliver ikke informeret godt nok af sagsbehandleren om deres rettigheder, og de muligheder lovgivningen rummer i forhold til at passe et barn med funktionsnedsættelse hjemme. For nogle forældres vedkommende skyldes dette sprogproblemer, mens det for andre drejer sig mere om manglende kendskab generelt til videns- og rådgivningscentre, interesseorganisationer eller andre relevante foreninger og netværk, hvor de kan søge informationer, råd og vejledning. Men den største årsag til, at mange forældre ikke får den relevante information, er, at rådgiverne mangler metoder, der kan forbedre formidlingen af information til forældrene. Forældrene mangler indføring i dansk handicappolitik og danske samfundsforhold, for at kunne sammenholde deres rettigheder og pligter i forhold til lovgivningen med den information og rådgivning, de faktisk får i det offentlige system. De mangler erfaring med at arbejde sammen med andre forældre i et fællesskab (som f.eks. en interessegruppe) om emner, der vedrører deres børns handicap. 4

5 De mangler kendskab til foreningsliv, regler og arbejdsgange i det danske repræsentative demokrati og institutioner samt viden om, hvorledes man manøvrerer i magtens og indflydelsens korridorer. Pilotundersøgelsen foreslog konkluderende, at der bør gennemføres en række konkrete tiltag for at rette op på disse mangler, således at forældrene får de samme muligheder som danske forældre i samme situation. På baggrund af undersøgelsens forslag har LEV udarbejdet og gennemført projektet Etniske minoritetsfamilier med børn og unge med handicap oplysning, rådgivning og indflydelse, der indeholder de fleste af undersøgelsens tiltag. Disse tiltag udgør de 10 hovedkapitler i nærværende rapport. Det første kapitel, Oplysningsmateriale på forskellige sprog, fortæller om processen og de forskellige problemer, vi stødte ind i, da vi fik oversat LEVs pjecer til arabisk, tyrkisk, urdu, serbokroatisk, farsi, somalisk og engelsk. Det andet kapitel, Introduktionskurser i kommunalt regi, fortæller om vores forsøg på at etablere kurser for arabisk-, tyrkisk- og somalisktalende forældre i Københavnsområdet og Århus. Det tredje kapitel, Netværksgrupper, fortæller om bestræbelserne på at etablere forældrenetværksgrupper blandt arabisk-, tyrkisk-, urdu (pakistanske) og somalisktalende forældre i København og Århus. Det fjerde kapitel, Samtalegrupper, fortæller om etablering af samtalegrupper med forældre, der har udviklingshæmmede børn med autisme i København, med somaliske mødre i Århus og et forsøg på at etablere samtalegruppe med urdutalende (pakistanske) forældre, der har børn med udviklingshæmning i børnehaver. Det femte kapitel, Bisiddertjeneste, fortæller om vores erfaring med et forsøg på at tilbyde arabisk- og tyrkisktalende forældre i hele landet tosprogede bisiddere til komplicerede møder. 5

6 I det sjette kapitel, Weekendkurser, fortælles om undervisning af tyrkisk- og arabisktalende forældre, samt forældre der stammer fra Pakistan og Danmark på weekendkurser. I det syvende kapitel, Samarbejde med Dansk Røde Kors, fortælles der om samarbejdet mellem LEVs amtskredse og de forskellige asylcentre i landet. I det ottende kapitel, Forældrenetværksdannelse mellem lande, fortælles om de kontakter, der er blevet etableret til lignende grupper i Sverige, Norge og England. I det niende kapitel, Telefonrådgivning, fortælles om det mislykkede forsøg på at etablere en forældre-til-forældretelefonrådgivning. Tiende kapitel handler om uddannelsesmateriale på dansk for tosprogede, som udgives af LEV. Rapporten afsluttes i ellevte kapitel med de konklusioner, der kan drages på baggrund af projektet. 6

7 1. Oplysningsmateriale Et af hovedproblemerne, som forældrene nævnte i vores pilotundersøgelse, var den ringe oplysning om rettigheder, muligheder og pligter, de som forældre til et barn med handicap har i det danske samfund. For at imødekomme dette problem foreslog undersøgelsen oversættelse af relevant materiale til forskellige sprog. Derfor blev det besluttet at 15 pjecer, som LEV har udgivet for danske forældre, der handler om at have et barn med udviklingshæmning i det danske samfund, oversættes til syv forskellige sprog (arabisk, tyrkisk, engelsk, somali, farsi, urdu og serbo-kroatisk) at LEV-pjece 3, Sociale love om børn og unge med handicap, trykkes på de syv sprog og sendes gratis til relevante institutioner at trykke en folder med billeder af alle LEVs pjecer med oversættelse af pjecernes navne på de syv ovennævnte sprog. Folderen hæftes ind i pjece 3 LEV har ikke tidligere oversat nogen af pjecerne til de syv sprog (bortset fra en enkelt pjece til engelsk) og havde således ingen erfaring på dette område. Derfor blev det besluttet i første omgang at oversætte én pjece til de 7 sprog for at få lidt erfaring på området, inden vi gik i gang med at få alle de andre pjecer oversat. Valget faldt på pjece 3, Sociale love om børn og unge med handicap fordi den giver et godt indblik i Serviceloven, ikke mindst 28 i denne lov. Pjecen indeholder de vigtige oplysninger om de rettigheder, som børn med funktionsnedsættelse og deres familier har. Oversættelsen af pjece 3 Pjecen er næsten ordret oversat fra den danske pjece bortset fra de første kapitler om begrebet handicap og kompensation, som forklares lidt tydeligere end i den danske tekst, idet de udgør nogle af hovedprincipperne i forståelsen af det danske handicapbegreb og dansk handicappolitik. 7

8 Et tolke- og oversættelsesbureau blev bedt om at oversætte pjecen til engelsk, tyrkisk og somalisk. Andre personer inden for disse sprog, som ikke havde forbindelse til bureauet, og som vi havde fået henvist af indvandreorganisationerne, blev bedt om at læse korrektur på materialet. Korrekturlæserne meddelte, at oversættelserne var meget dårlige, hvilket vi også bemærkede, da vi modtog den engelske oversættelse. Oversættelserne blev derfor tilbagevist uden betaling. Bureauet forlangte at tale med korrekturlæserne, som havde læst korrektur på deres oversættelser. Dette blev afvist. Bureauet truede med sagsanlæg, som dog aldrig blev realiseret. Denne erfaring førte til følgende refleksioner: Kan det tænkes, at korrekturlæserne bliver chikaneret, hvis det bliver kendt inden for sproggruppen, at de korrigerer andres dårlige oversættelser? Vil korrekturlæserne overhovedet læse korrektur på andres oversættelser, hvis deres navne bliver opgivet til oversætterne? På den anden side kan man sige, at netop ved at holde navnet hemmeligt får den pågældende korrekturlæser en stor magt over oversættelsen, da vi ikke kender sproget og derfor ikke kan vurdere, hvem af de to, korrekturlæseren eller oversætteren, der har ret i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem dem. I det ovennævnte tilfælde valgte vi at stole på korrekturlæserne, fordi vi havde den engelske tekst fra bureauet til sammenligning. I enkelte tilfælde besluttede vi at få en anden korrekturlæser til at læse korrektur på den første korrektur. Det resulterede i, at den anden korrekturlæsning blev valgt, dels fordi denne korrekturlæser forklarede de rettelser, han havde foretaget på den første korrekturlæsning, dels fordi han i andre henseender virkede meget troværdig. Det er ikke til at vide, om vi har bedømt rigtigt eller ej. I et spinkelt forsøg på at imødekomme dette problem blev den tyrkiske oversættelse af pjece 3 oversat til dansk igen af en anden oversætter for at se, om den tyrkiske oversættelse var i orden. Dette forsøg viste sig ikke at være særlig vellykket, fordi mange af 8

9 de danske begreber (eller formuleringer) ikke kan oversættes direkte til tyrkisk, men skal omformuleres. Når denne omformulering oversættes til dansk, kan sammenfaldet med det danske begreb være svært at finde for os andre. Resultatet af dette forsøg blev derfor, at begge oversættelser blev sammenlignet ord for ord sammen med oversætteren, hvor det blev forsikret - så godt det nu lod sig gøre - at oversætteren havde lavet en god og troværdig oversættelse af den danske pjece. Oversættelsen af andre LEV pjecer I søgen efter andre oversættere til de resterende pjecer på de 7 ovennævnte sprog, blev forskellige bureauer og institutioner kontaktet. Det var også muligt at få en liste over oversættere i det nye Ministerium for Flygtninge og Indvandrere og Integration. Vi blev dog gjort opmærksom på, at oversætterne på den liste ikke var mere til at stole på, end dem vi allerede havde kontakt til. Mens oversættelsen af pjecerne stod på, blev forskellige andre oversættere benyttet til at oversætte breve og andet mindre materiale i forbindelse med de andre tiltag, der blev gennemført i projektet. Ét af disse firmaer fik vi efterhånden et tillidsforhold til 1. Derudover kom de med det laveste tilbud på oversættelse og layoutarbejde af de resterende pjecer. Det var således en lettelse at være fri for at forhandle om beløbet for oversættelserne med hver enkelt oversætter, fordi selv om der eksisterer en vejledningstakst fra Justitsministeriet for tolkning og oversættelse, så er den takst altid til forhandling. Delkonklusion Det kan konstateres, at vi er på herrens mark, når det gælder om at få korrekt og professionel oversættelse af dansk materiale til de etniske minoritetssprog (og omvendt), eftersom der ikke eksisterer en autoriseret translatøruddannelse på universitetsniveau i disse sprog 2. 1 Det var med deres oversætter, at den ovennævnte dansk-tyrkiske og tyrkisk-danske oversættelse blev gennemarbejdet 2 Handelshøjskolerne i København og Århus tilbyder en uddannelse til Statsprøvet Tolk under Åben Uddannelse, som er en deltidsuddannelse (efter kl. 17), der er normeret til 1 studenterårsværk (totalt 400 timer) og varer i alt 2 år. Oversættelse fra dansk og omvendt er en del af denne uddannelsen. Uddannelsen giver ikke adgang til at anvende betegnelsen Autoriseret oversætter (Studiehåndbog, Uddannelsen til Statsprøvet Tolk, 2003/2004) Formateret Formateret 9

10 Hvis ikke der findes en oversætter, som man kender eller kan stole på, når der skal oversættes til disse sprog, er det vigtigt at finde en korrekturlæser, som kan læse oversættelsen igennem, selv om det på ingen måde er garanti for, at teksten dermed er oversat rigtigt. I den forbindelse kan der måske søges hjælp hos indvandrerorganisationerne. En anden mulighed kan være at spørge de større firmaer, som har stor handel med de lande, hvor disse sprog tales, om hvem der oversætter deres salgsmateriale. Men det er selvfølgelig noget andet at oversætte salgsmateriale end begreber om dansk sociallovgivning, som ofte ikke findes på disse sprog, for ikke at tale om de politiske implikationer som mange af disse begreber indeholder (f.eks. begreberne kompensation eller sektoransvarlighed osv.). Så endnu engang pas på. 10

11 2. Introduktionskurser i kommunalt regi Ideen om samarbejde med kommunerne om introduktionskurser til etniske minoritetsfamilier, der har børn med udviklingshæmning, blev introduceret på et koordinationsmøde med handicaprådgivere/sagsbehandlere i Vestegnskommunerne i Københavnsområdet den 10. maj Handicaprådgiverne tog vel imod ideen, men eftersom nogle af dem ikke mente, at de havde ressourcer til at udvælge, hvilke familier med etnisk minoritetsbaggrund der har børn med udviklingshæmning i deres kommune, og hvilke der har børn med anden funktionsnedsættelse foreslog de, at kurset skulle henvende sig til etniske minoritetsforældre, der har børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser. Ligeledes blev det besluttet, at LEV skulle forberede kursusprogrammet til tyrkisk- og arabisktalende forældre, sørge for oplægsholdere, samt at programmet og brevet til forældrene blev oversat og sendt til handicaprådgiverne i Vestegnskommunerne, som efterfølgende sendte det til de pågældende forældre i deres kommuner. Introduktionskursus i København Efter handicaprådgivernes/sagsbehandlernes skøn blev der tilsendt omkring 300 programmer til forældre i kommunerne (Se programmet i Bilag 1). Kurset blev annonceret i Søndagsavisen i Hovedstadsområdet, såvel som i indvandrerorganisationen Indsams nyhedsbrev, KLs nyhedsbrev om integration, MS nyhedsbrev om integration. Det blev også sendt til specialskoler og specialbørnehaver og handicapcentre i Københavnsområdet, hvor det blev videresendt til arabisk- og tyrkisktalende forældre, der har børn på disse institutioner. To uger inden kursets start var der kun modtaget 4 tilmeldinger. Nogle af de kommuner, som har relativt mange forældre blandt vores målgruppe, blev derfor kontaktet med henblik på at få dem til at følge op på brevet og ringe forældrene op sammen med en tolk for at fortælle dem om kurset. Dette blev desværre afvist pga. ressourcemangel. En af disse kommuner havde dog sendt brevet ud sammen med programmet, hvor de opfordrede forældrene til at 11

12 deltage i kurset. 5 af de tyrkisktalende deltagere på kurset (halvdelen) kom fra denne kommune. De kommunale integrationsråd kunne ikke hjælpe i denne forbindelse, fordi medlemmerne er politisk valgte og derfor ikke har adgang til forældrenes adresser i kommunerne. Et tre dages kursus blev holdt for arabisk- og tyrkisktalende forældre den 4. og 11. oktober og den 7. november Alle de tre kursusdage var søndage, fordi man forestillede sig, at søndagen er den dag forældrene bedst kan deltage i møder, eftersom de fleste har fri. Til gengæld viste det sig, at nok er familien ofte samlet om søndagen, men for at begge forældre kan deltage i møder om søndagen, skal der findes en børnepasser både for det handicappede barn og for søskende. Til søndagsmøderne kom derfor som regel kun én af forældrene. Den anden var hjemme for at passe børnene 3. Kurset handlede om dansk handicappolitik og handicapforståelse, om serviceloven og de forskellige støttemuligheder samt om handicaporganisationerne generelt (se det fulde kursusprogram i Bilag 2). Antal deltagere til alle 3 kursusdage varierede fra personer. På kurset i København såvel som på kurset i Århus senere hen oplevede vi en stor spørgelyst og genuin interesse fra forældrenes side for handicapområdet og de emner, som vedrørte deres børn. Og lige som i pilotundersøgelsen fremkom det, at forældrene har en oplevelse af, at de ikke får tilstrækkelig information, vejledning og rådgivning om støttemuligheder og rettigheder fra de myndigheder, der har denne forpligtelse. Det er vores opfattelse, at det er denne manglende information, vejledning og rådgivning, der først og fremmest skaber forældrenes frustration i forhold til sagsbehandlerne og ikke deres kultur. De skal forholde sig til og holde rede på et stort antal 3 Det bedste tidspunkt for forældremøderne var faktisk om dagen mellem kl.10-15, efter at børnene var blevet kørt til børnehaven eller skolen om morgenen, og inden de blev kørt hjem igen om eftermiddagen. Efterhånden er mange forældre nu til dansk undervisning eller i aktivering i denne periode, så det er blevet meget svært at samle forældrene på dette tidspunkt. Det bedste tidspunkt er nu efter aftensmaden mellem kl Her er der til gengæld et problem med børnepasning. 12

13 informationer og et kompliceret regelsæt fra et system, som er svært at gennemskue. Et rådgivnings-, bevillings- og behandlingssystem, som er opdelt i forskellige sektorer og bemandet af travle og omskiftelige fagpersoner. Den lave deltagelse i kurset forårsagede en anden strategi til at opnå kontakt med forældrene. For det første kontaktede vi forældre via skolerne og børnehaverne i amtet, ligesom vi gjorde det i Københavns Kommune, hvor personalet ringede til forældrene efter modtagelse af vores brev og spurgte, om de var interesseret i at møde projektkoordinatoren. Derfor blev tyrkisk- og arabisktalende forældre på Maglemoseskolen og Skovmoseskolen i Københavns Amt inviteret til møder på skolen. Men uden held. Et tredje forsøg blev gennemført i januar 2003 i samarbejde med Københavns Amt, hvor der kun kom 2 forældre (se kapitlet om Netværkene) For det andet overvejede vi at gennemføre et særskilt kursusforløb i samarbejde med hver enkelt kommune, eller som en del af undervisningen i samfundsfag. Et par af kommunerne på Vestegnen blev kontaktet i den forbindelse, men de var ikke interesserede. Deres opfattelse var, at kommunernes sagsbehandlere giver hver enkelt familie den information, som de har behov for, hvilket er bedre end at undervise dem i samlet flok i servicelovens regler og muligheder. Introduktionskurser i Århus Forholdene var lidt anderledes for projektet i Århus end i København. En fuldmægtig fra Århus Kommune var medlem af følgegruppen i projektet og meget interesseret i området. I stedet for at projektkoordinatoren introducerede ideen om samarbejde med kommunens sagsbehandlere omkring introduktionskurserne, blev ideen nu lanceret af socialcheferne til sagsbehandlerne i Århus Kommune. Et program for somalisk- og arabisktalende forældre i Århus blev udarbejdet i samarbejde med kommunen. Programmet samt et brev til forældrene i form af en invitation om at deltage i kurset blev oversat til begge sprog og sendt til sagsbehandlerne, som videresendte det til forældrene. 13

14 Resultatet blev kun én tilmelding, hvilket førte til aflysning af kurset. Et sidste forsøg på at gennemføre kurset blev gjort i efteråret En medarbejder blev ansat i Århus på deltid i 6 måneder for at rekruttere somalisk- og arabisktalende forældre til et introduktionskursus og at etablere en netværks- eller samtalegruppe med forældrene. Somalisktalende forældre På baggrund af de negative erfaringer med at indkalde somaliskog arabisktalende familier til kurser i Århus besluttede vi at gennemføre hjemmebesøg hos somaliske familier for at afprøve en anden og ny metode. Intentionen med hjemmebesøgene var både at motivere de somaliske familier til at deltage i kurset, at informere om kurset, at etablere en personlig kontakt til familierne og at opnå indsigt i familiernes situation generelt. Et brev blev udsendt til børnehaverne underskrevet af kontorchefen for Børn & Unge afdelingen i Århus Kommune, med opfordring til lederen af institutionen om at kontakte forældrene for at opnå disses tilladelse til, at projektet inviterede forældrene til et informationskursus (Se kursusprogram i Bilag 4). I alt 15 somaliske familier med børn i forskellige børnehaver i byen blev besøgt sammen med en somalisk tolk. Alle familierne blev desuden besøgt to gange uden tolk dels i forbindelse med invitationen til kursusdagen og dels for at undersøge familiernes tilvalg eller fravalg af kurset. Fem af de 15 familier deltog i kurset. Arabisktalende forældre Af de 47 arabisktalende forældre, der har børn med funktionsnedsættelse i forskellige institutioner i Århus, var det kun muligt at kontakte 24 forældre. De 24 familier blev inviteret til at deltage i LEVs Introduktionskursus den 1. marts 2003 kl 9-12 eller kl Heraf deltog syv personer. Proceduren var med én afgørende undtagelse en gentagelse af den tidligere i forbin-delse med etableringen af den 14

15 somaliske gruppe. Undtagelsen var, at der ikke var hjemmebesøg i proceduren med at etablere gruppen. I sammenligning med etableringen af den somaliske gruppe var det relevant at undersøge, om kurset kunne gennemføres uden en personlig kontakt til familierne. Derfor blev der ikke gennemført hjemmebesøg hos de arabisktalende familier. Forældrene rekrutteredes alene på baggrund af tolkens telefonkontakt inden kurset, og kurserne blev reduceret til en halv dag. To arabisktalende grupper blev etableret: en forældregruppe (fem personer) og en fædregruppe (tre personer). Delkonklusion I projektarbejdet har vi fået kendskab til nogle sagsbehandlere, som har ydet et godt oplysningsarbejde på området, men både pilotundersøgelsen og det nærværende projekt viser et stort behov for oplysning til trods for sagsbehandlernes individuelle rådgivning. Det kan skyldes, at de problemer, som familien står med, når sagsbehandlerne møder forældrene, er forandret kort tid efter mødet, eller at nye problemer er kommet til, som de har brug for at diskutere med sagsbehandleren, men som han/hun ikke har ressource til at forklare grundigt med et nyt hjemmebesøg. Det kan også skyldes, at forældrene har behov for at tilegne sig den viden, som sagsbehandleren orienterer dem om. Dvs. at de har behov for at tale med andre i en lignende situation, om den oplysning de lige har fået. De har behov for at bearbejde den og finde ud af, hvad den egentlig indebærer. Set i det lys har forældre-ne et stort behov for at tale med andre ligestillede forældre på deres eget sprog. Det er således vigtigt at informere på en anden måde til de etniske minoritetsforældre, end det er blevet gjort hidtil f.eks. via introduktionskurser, netværk og lignende. Den lave deltagelse I 2001 blev omkring 300 arabisk- og tyrkisktalende forældre, der har børn med handicap i Københavnsområdet, inviteret til at deltage i LEVs Introduktionskursus om Serviceloven, dansk 15

16 handicapforståelse og handicappolitik. Kun 19 forældre deltog i kurset. En af vestegnskommunerne sendte et brev med programmet til forældrene og opfordrede dem til at deltage i kurset. Fem af de tyrkisktalende forældre dvs. halvdelen af kursusdeltagerne kom fra denne kommune. Kommunens brev behøver ikke nødvendigvis at have påvirket forældrene til at deltage i kurset, eftersom vi senere i projektet sammen med Københavns Amt sendte en invitation til tyrkisktalende forældre, der har handicappede børn på amtets institutioner, om at deltage i et møde på Amtsgården. Her kom der kun to forældre. Til gengæld lykkedes det i København (se afsnittet om Netværkene) at møde nogle af forældrene (dog slet ikke alle), der har børn i byens specialbørnehaver og specialskoler. Baggrunden for den lave deltagelse i LEVs kurser i Københavnsområdet kendes ikke. Projektet har ikke undersøgt, hvorfor forældre ikke vil eller kan deltage i disse kurser, eftersom det vil medføre en større undersøgelse på området. Det kan konstateres, at af de 15 somaliske familier, som blev kontaktet i Århus, deltog 1/3 del af gruppen på 5 familier i LEVs Introduktionskursus for somaliske forældre. Baggrunden for at kursusdeltagelsen var så lav blev undersøgt og viste sig at være nogle konkrete forhold som f. eks. sygdom, barsel, bortrejsning og lignende. Forældrenes modvilje eller mangel på interesse for emnet var således ikke skyld i deres fravær. Af de 24 arabisktalende forældre, der kunne kontaktes i Århus, deltog repræsentanter for 1/3 del af gruppen eller 8 familier i LEVs Introduktionskursus for arabisktalende forældre. Erfaringerne både fra Århus og København viser således, at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at organisere etniske forældregrupper via skriftlig henvendelse alene. 16

17 Det lykkedes den arabiske tolk i Århus at rekruttere lige så stor en del af de arabisktalende familier, som vores medarbejder gjorde, via hjemmebesøg hos de somaliske familier. Men i den forbindelse bør det nævnes, at han arbejdede ihærdigt for sagen og ringede flere gange til forældrene for at minde dem om kurset og opfordre dem til at deltage. Alle de somalisktalende forældre, der har børn med funktionsnedsættelse i børnehaver i Århus, blev hjemmebesøgt. Fravalget hos dem, som ikke deltog i LEVs Introduktionskursus, blev også undersøgt. Forskellen på at kontakte forældrene via telefon og besøge dem i hjemmet er følgende: kun 24 af 47 (arabisktalende) forældre kunne kontaktes via telefonen, hvorimod alle (somaliske) forældre blev kontaktet via hjemmebesøgene. Ingen kvalificeret viden eksisterer om årsagen til, at de forældre, som blev kontaktet via telefonen (dvs. de arabiske forældre) ikke kunne eller ville kontaktes af projektet eller undlod at møde op på kursusdagen. Baggrunden for fravalg af kurset hos de hjemmebesøgte familier (dvs. de somaliske forældre) blev undersøgt og begrundet. Begge metoder resulterede dog i, at en tredjedel af de forældre, som blev kontaktet, deltog i kurset. 17

18 3. Netværksgrupper Etableret kontakt til forældre I arbejdet med pilotundersøgelsen i København og Århus i 1999 blev vi opmærksom på, hvor svært det kan være at etablere kontakt til etniske minoritetsforældre, der har børn med handicap, med henblik på at gennemføre et interview med dem. Mange forskellige metoder blev brugt for at komme i kontakt med familierne. Den bedste måde at skabe kontakt til forældrene viste sig være via mennesker, som forældrene kender og stoler på, som er positive overfor projektet og interesserede i, at forældrene bliver kontaktet. Derfor blev det besluttet i det nærværende projekt, at kontakte forældrene via deres kontaktpersoner i specialbørnehaver og de tosprogede lærere på specialskoler i Københavns- og Frederiksberg Kommuner og senere hen i Københavns Amt. I første omgang ønskede man at samle arabisk-, tyrkisk- og urdutalende (pakistanske) forældre hver for sig i hver af specialinstitutionerne for at høre, om de var interesserede i at møde andre forældre, der har børn med udviklingshæmning, inden for deres sproggruppe, som de kunne tale med på deres eget sprog. Hensigten var at danne tre forældrenetværk indenfor hvert af disse sprog på tværs af institutionerne. Forskellige institutioner blev kontaktet og/eller besøgt i Københavns- og Frederiksberg Kommuner. Administrationen for specialundervisning i Københavns Amt blev også kontaktet, og de opfordrede skolerne til samarbejde med projektet. I første omgang blev Maglemoseskolen og Skovmoseskolen i Københavns Amt kontaktet. Da kun en forælder mødte op til vores møder, kontaktede vi sammen med amtet alle skoler og børnehaver i amtet for at invitere tyrkiske forældre, der har børn med handicap, til et møde omkring emnet Hvorfor får vi børn med handicap. Der blev etableret en kontaktperson på hver af disse institutioner, som sørgede for, at breve, mødeindkaldelser og andre meddelelser blev sendt ud til forældrene. 18

19 Kontaktpersonerne er meget vigtige personer i denne forbindelse, fordi de er de første, der introducerer projektet til forældrene. De har således en stor indflydelse på, om projektet fanger forældrenes interesse eller ej. I den forbindelse er LEV som privat interesseorganisation fuldstændig afhængig af kontaktpersonernes velvilje og interesse for projektet. Efter møder med personalet på institutionerne blev der efterfølgende udsendt et oversat brev til arabisk-, tyrkisk- og urdutalende forældre, der har børn på disse institutioner, og de blev bedt om at møde projektkoordinatoren på den institution, hvor de har deres barn. Kort tid efter blev forældrene kontaktet af institutionerne og spurgt, om de kunne tænke sig at møde projektkoordinatoren og høre mere om projektet. Hvis forældrene var interesserede i at møde koordinatoren, blev de spurgt, om det var i orden, at han fik deres telefonnummer for at aftale et møde med dem på institu-tionen. I første omgang koncentrerede vi os om de arabisktalende forældre på institutionerne. Dernæst kom turen til de pakistanske forældre og til sidst var det tyrkisktalende forældre, der blev kontaktet. På dette første møde fik forældrene fortalt om projektet og spurgt, om de var interesserede i at møde andre ligestillede forældre, der talte deres sprog. De blev også spurgt, om de var interesserede i at møde danske forældre, der har børn med udviklingshæmning. Til sidst blev det besluttet at gennemføre et fælles møde med andre ligestillede forældre fra andre institutioner, med henblik på at stifte et netværk af forældre indenfor den samme sproggruppe på tværs af institutionerne. Baggrunden for etablering af forældrenetværk Pilotundersøgelsen gjorde opmærksom på, at etniske minoritetsforældre, der har børn med handicap, er meget isolerede. At have en person med handicap i familien er som regel et familieanliggende i de lande, som mange af forældrene stammer fra. Som indvandrer kan man være heldig at have nogle herboende slægtninge, som man kan tale med. Men som flygtning er man som regel mere alene. 19

20 Derudover kan det være svært for familiemedlemmer, venner og andre at sætte sig ind i de bekymringer og særlige trængsler i hverdagen, som en familie med et handicappet barn har. De kan have svært ved at forstå diagnosen og dens betydning for de hensyn, der skal tages til barnet, som f.eks. en skemalagt dagligdag, begrænsede eller korte besøg i og udenfor hjemmet osv. Derfor kan det være en idé for forældrene at etablere et netværk af forældre til børn med handicap. Et netværk kan være med til at, bryde forældrenes ensomhed, give et samvær med ligestillede og skabe en følelse af ikke at være noget særligt tilfælde, men i samme situation som mange andre skabe umiddelbar gensidig forståelse og accept, hvor man kan identificere sig med hinandens vanskeligheder og usikkerhed give forøget og relevant viden om funktionsnedsættelsen gøre udveksling af konkrete erfaringer og vejledning mere præcis, brugbar og troværdig (f.eks. facts omkring funktionsnedsættelsen, støttemuligheder og tackling af dagligdagens problemer) styrke det enkelte forældrepars eget forhold til socialforvaltningen i forbindelse med ansøgninger og lignende styrke familierne i at være mere udfarende i forhold til systemet præcisere problemstillinger således at man bliver mere afklaret med, hvad man vil sige til de forskellige fagpersoner, man møder i systemet skabe billeder af fremtiden ved at se og opleve børn med samme handicap som ens eget, men som er lidt ældre, da et netværk består af familier med børn i forskellige aldre. Efter mødet med forældrene i institutionerne blev det første (fælles) netværksmøde med arabisktalende forældre holdt den 30. september Det første fællesmøde i netværket af pakistanske forældre blev holdt 28. oktober 2001 og det første fællesmøde i netværket af tyrkisktalende forældre blev holdt 3. marts Af de 20 forældre i det arabisktalende netværk på daværende tidspunkt, som tilkendegav at de ville deltage i mødet, blev det 20

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter. Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter. Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap Vil du åbne muligheder Denne brochure giver inspiration til, hvordan du som fagperson

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med

Læs mere

Forældrenetværksgruppe

Forældrenetværksgruppe Der lægges vægt på at I selv søger sammen og danner netværk, så i har mulighed for at mødes og støtte hinanden, efter det aktuelle forløb. En netværksgruppe kan, bestå af 3-4 forældrepar som vælger hinanden

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser? Bedsteforældreaften Hvordan er det at være søskende til børn med? Hvordan kan jeg som bedsteforældre hjælpe mine børnebørn? Der kræves QuickTime og et -komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense Område: Det Sociale Område Udarbejdet af Bettina Sørensen Afdeling: Handicap og Socialpsykiatri Dato: 14. januar 2008 Journal nr.: 08/2272 Uanmeldt tilsyn 2008 Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Godt nok er jeg født her, men i mange situationer

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge rødekors.dk/vennerviservej RAMMERNE FOR NETVÆRKSAKTIVITETEN Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge Det personlige møde

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Tilfredshedsundersøgelse Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Udført af: Udviklingshæmmedes LandsForbund I perioden: 22. - 23. januar 2015 Indhold Introduktion... 3 Metode... 4 Interviewtemaer...

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer. Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1 Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser...

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service

Støttemuligheder efter Lov om social service Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,

Læs mere

Styrkelse af handicapområdet for børn

Styrkelse af handicapområdet for børn Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Magistratsafdelingen for Børn og Unge Styrkelse af handicapområdet for børn - forslag der ikke arbejdes videre med Igennem det seneste års tid,

Læs mere