Oversat af Rasmus Graff. Teksten er oversat efter On Art Activism (e-flux journal #56, 06/2014) Tilrettelægning: Rasmus Graff. Omslag: Claus Haxholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversat af Rasmus Graff. Teksten er oversat efter On Art Activism (e-flux journal #56, 06/2014) Tilrettelægning: Rasmus Graff. Omslag: Claus Haxholm"

Transkript

1 OVO #4 Boris Groys Om kunstaktivisme Oversat af Rasmus Graff Teksten er oversat efter On Art Activism (e-flux journal #56, 06/2014) Tilrettelægning: Rasmus Graff Omslag: Claus Haxholm Tryk: Canon LBP 3310, Sønderholm ISBN oplag, 100 eks. ovopress.net

2 2

3 De aktuelle diskussioner om kunst er meget centrerede om spørgsmålet om kunstaktivisme, dvs. om kunstens evne til at fungere som arena for og middel til politisk protest og social aktivisme. Fænomenet kunstaktivisme er centralt i vores tid, fordi det er et nyt fænomen, som adskiller sig temmelig meget fra fænomenet kritisk kunst, som vi blev bekendt med i de seneste årtier. Kunstaktivister ønsker ikke blot at kritisere kunstsystemet eller de generelle politiske og sociale forhold, som dette system fungerer under. I stedet for vil de ændre de forhold ved hjælp af kunst, ikke så meget inden for kunstsystemet som uden for det, i virkeligheden selv. Kunstaktivister forsøger at ændre levevilkårene i økonomisk underudviklede områder, tage økologiske anliggender op, tilbyde adgang til kultur og uddannelse til befolkningen i fattige lande og regioner, henlede opmærksomheden på illegale indvandreres vanskelige situation, forbedre vilkårene for folk, som arbejder i kunstinstitutioner osv. Kunstaktivister reagerer med andre ord på den moderne velfærdsstats stigende kollaps og forsøger at erstatte velfærdsstaten og NGO erne, som af forskellige grunde ikke kan eller vil opfylde deres rolle. Kunstaktivister vil gerne være til nytte, ændre verden, gøre verden til et bedre sted, men på samme tid vil de ikke ophøre med at være kunstnere. Og det er punktet, hvor teoretiske, politiske og endda rent praktiske problemer opstår. Kunstaktivismens forsøg på at kombinere kunst og social handling er kommet under angreb fra disse to mod- 3

4 satrettede perspektiver: det traditionelt kunstneriske og det traditionelt aktivistiske. Den traditionelle kunstkritik opererer i forhold til ideen om kunstnerisk kvalitet. Fra det synspunkt synes kunstaktivismen ikke at være god nok rent kunstnerisk: Mange kritikere siger, at kunstaktivismens moralsk gode intentioner træder i stedet for kunstnerisk kvalitet. Den slags kritik er faktisk let at affeje. I det tyvende århundrede blev alle kvalitets- og smagskriterier ophævet af forskellige kunstneriske avantgarder, så derfor giver det i dag ingen mening at appellere til dem igen. Imidlertid er kritikken fra den anden side langt mere seriøs og kræver et udførligt kritisk svar. Denne kritik opererer hovedsaglig i forhold til begreberne æstetisering og spektakularitet. En vis intellektuel tradition, den som er rodfæstet i Walter Benjamins og Guy Debords tekster, fremfører, at æstetisering og spektakularisering af politik, inkl. politisk protest, er en dårlig ting, fordi det bortleder opmærksomheden fra de politiske protesters praktiske mål for i stedet at handle om deres æstetiske form. Og det betyder, at kunst ikke kan bruges som middel til en virkelig politisk protest, for brugen af kunst til politisk handling æstetiserer nødvendigvis denne handling, gør denne handling til et spektakel, og neutraliserer derved denne handlings praktiske virkning. Det er for eksempel tilstrækkeligt at huske på den nylige Berlin Biennale, som Artur Żmijewski kuraterede, og kritikken den fremkaldte fra forskelligt ideologisk hold blev den beskrevet som en zoo for kunstaktivister. Med andre ord bliver den kunstneriske del af kunstaktivismen ofte set som den primære årsag til, at denne aktivisme slår fejl på det pragmatiske, praktiske plan planet for dens umiddelbare sociale og politiske indflydelse. I vores samfund bliver kunst ofte set som unyttig. Så det virker, som om at denne kvasi-ontologiske nytteløshed inficerer kunstaktivismen og dømmer den til at mislykkes. Samtidig bliver kunst set som noget, der i sidste ende fejrer og æstetiserer status quo og således underminerer vores vilje til at ændre den. Så vejen ud af den situation ser man oftest i den 4

5 fuldstændige opgivelse af kunst som om social og politisk aktivisme aldrig slår fejl, så længe den ikke er inficeret af kunstvira. Kritikken af kunst som noget unyttigt og derfor moralsk og politisk dårligt er ikke ny. Tidligere tvang denne kritik mange kunstnere til at opgive kunst fuldstændig og begynde at praktisere noget mere nyttigt, noget moralsk og politisk korrekt. Imidlertid har kunstaktivismen ikke travlt med at opgive kunst, men forsøger i stedet at gøre selve kunsten nyttig. Dette er en historisk ny position. Det nye ved den bliver ofte relativiseret med en henvisning til et fænomen som den russiske avantgarde, der som bekendt ville ændre verden med kunst som middel. For mig virker denne henvisning ukorrekt. De russiske avantgardekunstnere i 1920 erne troede på deres evne til at ændre verden, fordi deres kunstneriske praksis på den tid blev støttet af de sovjetiske autoriteter. De vidste, at magten var på deres side. Og de håbede, at denne støtte ikke ville aftage med tiden. Samtidskunstaktivismen har på den anden side ingen grund til at gå ind for ekstern politisk støtte. Kunstaktivismen handler på egne veje og regner kun med dens eget netværk og en svag og uvis finansiel støtte fra progressivt indstillede kunstinstitutioner. Det er, som jeg sagde, en ny situation, og den kalder på ny teoretisk refleksion. Det centrale mål for denne teoretiske refleksion er dette: at analysere den præcise betydning og politiske funktion af ordet æstetisering. Jeg mener, at en sådan analyse gør det muligt for os at præcisere diskussionerne om kunstaktivisme og stedet, den er placeret og handler. Jeg vil argumentere for, at ordet æstetisering i dag bruges på en forvirret og forvirrende måde. Når man taler om æstetisering, henviser man ofte til forskellige og endda modstridende teoretiske og politiske handlinger. Årsagen til den forvirring er inddelingen af selve samtidskunstudøvelsen i to forskellige domæner: kunst i ordets egentlige betydning og design. I de to domæner betyder æstetisering to forskellige ting. Lad os analysere denne forskel. 5

6 Æstetisering som revolution I designdomænet indebærer æstetiseringen af visse tekniske redskaber, varer eller begivenheder et forsøg på at gøre dem mere attraktive, forførende og appellerende for brugeren. Her udelukker æstetiseringen ikke anvendelsen af et æstetiseret, designet objekt, men derimod har den som mål at forbedre og sprede denne brug ved at gøre den mere tiltalende. I den betydning burde vi faktisk se hele den førmoderne fortids kunst som, ikke kunst, men design. Faktisk talte de antikke grækere om techne uden at skelne mellem kunst og teknologi. Hvis man ser på kunsten fra det antikke Kina, finder man veludformede redskaber til religiøse ceremonier og veludformede hverdagsobjekter, som retsfunktionærer og intellektuelle brugte. Det samme kan siges om kunst i det antikke Egypten og i Inkariget: Det er ikke kunst i ordets moderne betydning, men design. Og det samme kan siges om kunsten i de gamle europæiske regimer før Den Franske Revolution: her finder vi også religiøst design, eller magtens og velstandens design. Under de nuværende forhold er design blevet allestedsnærværende. Næsten alt vi bruger er professionelt designet til at blive mere attraktivt for brugeren. Det er det vi mener, når vi taler om en veludformet vare: det er et sandt kunstværk, som vi siger om en iphone, et smukt fly osv. Det samme kan også siges om politik. Vi lever i en tid af politisk design, af professionel billedproduktion. Når man f.eks. snakker om æstetiseringen af politik med henvisning til, lad os sige Nazityskland, så mener man ofte æstetisering som design i et forsøg på at gøre nazi-bevægelsen mere attraktiv, mere forførende. Man tænker på de sorte uniformer, de natlige fakelzüge osv. Her er det vigtigt at indse, at den forståelse af æstetisering som design ikke har noget som helst at gøre med den måde, hvorpå Walter Benjamin brugte begrebet æstetisering, eftersom han talte om fascismen som æstetiseringen af politik. Dette andet begreb om æstetisering har ikke oprindelse i design, men i moderne kunst. 6

7 Faktisk henviser kunstnerisk æstetisering ikke til et forsøg på at gøre funktionen af et givent teknisk redskab mere attraktivt for brugeren. Tværtimod betyder kunstnerisk æstetisering at sætte dette redskab ud af kraft, den voldelige annullering af dets praktiske brugbarhed og nyttevirkning. Vores nutidige opfattelse af kunst og kunstæstetisering har rødder i Den Franske Revolution og beslutningerne, som blev taget af den franske revolutionære regering angående objekterne, som denne regering nedarvede fra det gamle regime. Et regimeskifte og især et radikalt skifte, som det der blev indført med Den Franske Revolution er som regel ledsaget af en ikonoklastisk bølge. Man kunne følge disse bølger i tilfældene med protestantismen, Spaniens kolonisering af Amerika eller de socialistiske regimers fald i Østeuropa. De franske revolutionære valgte en anden retning: I stedet for at ødelægge de hellige og profane objekter, som tilhørte det gamle regime, satte de dem ud af kraft, eller rettere: æstetiserede dem. Den Franske Revolution forvandlede det gamle regimes design til, hvad vi i dag kalder kunst, dvs. objekter som ikke er til brug, men til ren beskuelse. Denne voldelige, revolutionære handling at æstetisere det gamle regime skabte kunsten, som vi kender den i dag. Før Den Franske Revolution var der ingen kunst, kun design. Efter Den Franske Revolution opstod kunsten som designens død. Den revolutionære æstetiks oprindelse blev konceptualiseret af Immanuel Kant i sin Kritik af dømmekraften. Ikke så langt inde i teksten gør Kant den politiske kontekst klar. Han skriver: Når nogen spørger mig, om jeg finder det palads skønt, som jeg ser foran mig, så kan jeg ganske vist svare, at jeg ikke holder af den slags ting ; jeg kan derudover på god rousseauistisk vis skælde ud over forfængeligheden hos de store, der anvender folkets sved på så overflødige ting Alt dette kan man indrømme mig og godtage; blot er der ikke tale om det nu 7

8 Man må ikke være det mindste optaget af sagens eksistens, men derimod aldeles ligegyldig i så henseende, for at spille dommer i smagens anliggender. 1 Kant er ikke interesseret i, at paladset findes som en repræsentation af rigdom og magt. Han er dog villig til at acceptere paladset som æstetiseret, dvs. negeret, gjort ikkeeksisterende for al praktisk brug, reduceret til ren form. Her opstår det uundgåelige spørgsmål: Hvad skal man sige til, at de franske revolutionære erstattede den totale ikonoklastiske ødelæggelse med beslutningen om at sætte det gamle regimes æstetik ud af kraft? Og er den teoretiske legitimering af denne sætten det æstetiske ud af kraft, som næsten samtidigt blev fremsat af Kant, et tegn på det europæiske borgerskabs kulturelle svaghed? Måske ville det have været bedre at nedbryde det gamle regimes lig fuldstændigt i stedet for at udstille liget som kunst, som et objekt for ren æstetisk betragtning. Jeg vil argumentere for, at æstetisering er en meget mere radikal form for død end traditionel ikonoklasme. Allerede i løbet af det nittende århundrede blev museer ofte sammenlignet med gravpladser, og museumsinspektører med gravere. Imidlertid er der meget mere gravplads over museet, end der er over en virkelig gravplads. Virkelige gravpladser udstiller ikke ligene af de døde, de skjuler dem. Dette gælder også de egyptiske pyramider. Ved at skjule ligene skaber gravpladserne et obskurt, skjult rum af mystik og antyder derved muligheden for genopstandelse. Vi har alle læst om spøgelser, vampyrer der forlader deres grave og andre udøde væsner, der strejfer omkring på gravpladser om natten. Vi har også set film om en nat på et museum: Når der ikke er nogen der kigger, kommer kunstværkernes døde kroppe til live. Men museet i dagslys er et sted for definitiv død, det tillader ingen genopstandelse, ingen tilbagevenden af fortiden. Museet institutionaliserer den virkelig radikale, ateistiske, revolutionære vold, der demonstrerer fortiden som uhelbredeligt død. Det er en ren materialistisk død 8

9 uden tilbagevenden det æstetiserede materielle lig fungerer som et vidnesbyrd om umuligheden af genopstandelse. (Det er faktisk derfor, at Stalin insisterede så kraftigt på at udstille den døde Lenins krop permanent for offentligheden. Lenins mausolæum er en synlig garanti for, at Lenin og leninismen i sandhed er død. Det er også derfor, at de nuværende ledere af Rusland ikke skynder sig at begrave Lenin, i modsætning til mange russeres opfordringer til at få det gjort. De ønsker ikke leninismens tilbagevenden, som ville muliggøres hvis Lenin blev begravet.) Siden Den Franske Revolution er kunst således blevet forstået som fortidens virkningsløse og offentligt udstillede lig. Denne kunstforståelse har indtil nu bestemt de postrevolutionære kunstneriske strategier. I en kunstkontekst betyder det at æstetisere nutidens ting, at man opdager deres dysfunktionelle, absurde og uhåndterlige karakter, alt det som gør dem ubrugelige, ineffektive og forældede. At æstetisere nutiden betyder at forvandle den til død fortid. Med andre ord er kunstnerisk æstetisering det modsatte af æstetisering ved hjælp af design. Målet for design er æstetisk forbedring af status quo, at gøre den mere attraktiv. Kunsten accepterer også status quo, men accepterer den som et lig, efter dens forvandling til ren repræsentation. I den forstand ser kunsten det samtidige ikke bare fra det revolutionære, men snarere fra det postrevolutionære perspektiv. Man kan sige, at moderne kunst og samtidskunst ser modernitet og det samtidige på samme måde som de franske revolutionære så det gamle regimes design som allerede forældet, reducerbart til ren form, allerede et lig. Æstetisering af moderniteten Faktisk gælder dette især de avantgardistiske kunstnere, som ofte fejlagtigt bliver fortolket som værende forløbere for en ny teknologisk verden, som indvarsler det teknologiske fremskridts avantgarde. Intet er længere væk fra den 9

10 historiske sandhed. Selvfølgelig var kunstnerne i den historiske avantgarde interesseret i industrialiseret modernitet. Men de var kun interesseret i teknologisk modernitet med det formål at æstetisere moderniteten, sætte den ud af kraft, for at afdække fremskridtets ideologi som fantasmagorisk og absurd. Når man taler om avantgarden og dens forhold til teknologi, har man ofte en specifik historisk figur i tankerne: Filippo Tommaso Marinetti og hans Futuristisk manifest, som blev udgivet på forsiden af avisen Figaro i Teksten fordømte borgerskabets passéistiske kulturelle smag og fejrede skønheden ved den nye industrielle civilisation ( en buldrende bil, som virker til at være drevet af maskingeværskud, er smukkere end Nike fra Samotrake ), forherligede krigen som verdens hygiejne og ville ødelægge alle slags museer, biblioteker og akademier. Identifikationen med fremskridtets ideologi synes her at være fuldstændig. Imidlertid udgav Marinetti ikke sit futuristiske manifest isoleret, men inkluderede det i en historie, som begynder med en beskrivelse af, hvordan han en nat afbrød en lange samtale om poesi, han havde med sine venner, og bad dem om at rejse sig og køre langt væk i en hurtig bil. Og det gjorde de så. Marinetti skriver: Og som unge løver forfulgte vi døden Det eneste som kunne dræbe os, var ønsket om at blive befriet fra vores tyngende mod. Og befrielsen fandt sted. Marinetti beskriver den natlige køretur nærmere: Fandens også! Ååh! Jeg gjorde processen kort og kastede mig med afsky i en grøft med bilhjulene i vejret. O modergrøft, overfyldt af muddervand! Jeg labbede din styrkende pløre i mig, den mindede mig om min sudanesiske ammes velsignede bryster. Jeg vil ikke opholde mig for længe ved figuren med tilbagekomsten til morens skød og ammens bryster efter frenetisk bilkørsel mod døden, det er alt sammen tilstrækkelig åbenlyst. Det er nok at sige, at Marinetti og hans venner blev hejst op fra grøften af nogle fiskere og, som han skriver, nogle gigtrystende naturalister, dvs. af de samme passéister, som manifestet er rettet mod. På den måde åbner 10

11 manifestet med en beskrivelse af dets eget programs fiasko. Og så er det ikke nogen overraskelse, at det tekstfragment, der følger manifestet, gentager nederlagsfiguren. Ved at følge fremskridtets logik forudser Marinetti fremkomsten af en ny generation, for hvilken han og sine venner til gengæld vil fremstå som de forhadte passéister, der skal smadres. Men han skriver, at når repræsentanterne for den kommende generation kommer for at smadre dem, så vil de finde dem i en vinternat langt ude på landet, under et trist skjul hvorpå regnen trommer monotont, og de vil se os sammenkrøbne om vores skælvende fly, mens vi varmer hænderne om flammerne fra et bål af de bøger, vi skriver nu. Den passage viser, at æstetisering af teknologisk dreven modernitet for Marinetti ikke handler om at forherlige eller forsøge at forbedre den, at gøre den mere effektiv ved hjælp af bedre design. På den anden side så Marinetti lige fra begyndelsen af sin kunstneriske karriere moderniteten i bakspejlet, som om den allerede var faldet fra hinanden, som om den allerede var noget fra fortiden, og han forestillede sig selv i Historiens grøft eller i bedste fald sidde på landet under uafbrudt postapokalyptisk regn. Og i denne udsigt i bakspejlet ligner den teknologisk drevne, fremskridtsorienterede modernitet en total katastrofe. Det er næppe et optimistisk perspektiv. Marinetti forudser sit eget projekts fiasko, men han forstår denne fiasko som selve fremskridtets fiasko, som kun efterlader sig affald, ruiner og personlige katastrofer. Jeg har citeret Marinetti temmelig længe, for det er netop Marinetti, Benjamin indkalder som det afgørende vidne, når Benjamin i efterordet til sit berømte essay Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder formulerer sin kritik af æstetiseringen af politik som den fascistiske overtagelse par excellence; en kritik som stadig er tungtvejende i dens forsøg på at sammenføre kunst og politik. 3 For at gøre sin pointe klar citerer Benjamin en senere tekst af Marinetti om Den Italiensk-etiopiske Krig, hvor Marinetti drager paralleller mellem moderne krigsme- 11

12 toder og de digteriske og kunstneriske metoder, som de futuristiske kunstnere brugte. Marinetti taler i denne tekst om menneskekroppens metallificering. Metallificering kan her kun betyde en ting: kroppens død og forvandling til et lig, forstået som et kunstobjekt. Benjamin fortolker denne tekst som en kunstens krigserklæring mod livet, og opsummerer det fascistiske politiske program med følgende ord: Fiat ars pereat mundus (Lad kunsten ske fyldest, om så verden forgår derved). Og Benjamin skriver endvidere, at fascismen er fuldendelsen af l art pour l art-bevægelsen. Benjamins analyse af Marinettis retorik er ganske vist korrekt. Men der er stadig et afgørende spørgsmål: Hvor troværdig er Marinetti som vidne? Marinettis fascisme er allerede en æstetiseret fascisme fascisme forstået som en heroisk accept af nederlag og død. Eller som ren form, en ren repræsentation som en forfatter laver af fascismen, mens denne forfatter sidder alene under uafbrudt regn. Den virkelige fascisme ønsker selvfølgelig ikke nederlag, men sejr. I de sene 1920 ere og i 1930 erne blev Marinetti faktisk også mindre og mindre indflydelsesrig i den italienske fascistbevægelse, som netop ikke praktiserede æstetiseringen af politik, men politiseringen af æstetik ved at bruge Novecento og neoklassicisme og, ja, også futurisme som dens politiske mål, eller, kan man sige, som dens politiske design. I sit essay modstiller Benjamin den fascistiske æstetisering af politik og den kommunistiske politisering af æstetik. Imidlertid var grænserne for russisk og sovjetisk kunst trukket på en meget mere kompliceret måde. Vi snakker i dag om den russiske avantgarde, men de russiske kunstnere og digtere snakkede dengang om russisk futurisme, og derpå suprematisme og konstruktivisme. I de bevægelser finder vi det samme fænomen med æstetiseringen af sovjetkommunismen. Allerede i sin tekst Om museet (1919) opfordrer Kazimir Malevitj sine kammerater til at brænde den kunstneriske kulturarv fra de forrige epoker, men også til at acceptere det faktum, at alt vi laver bliver lavet for 12

13 krematoriet. 4 Samme år anfører Malevitj i sin tekst Gud er ikke styrtet, at opnåelse af perfekte materielle betingelser for den menneskelige eksistens, som kommunisterne efterstræbte, er ligeså umulig at opnå som perfektionen af den menneskelige sjæl, som kirken tidligere efterspurgte. 5 Grundlæggeren af den sovjetiske konstruktivisme, Vladimir Tatlin, byggede en model af sit berømte Monument for den tredje internationale, som skulle have kunnet rotere, og senere byggede han et fly, som ikke kunne flyve (det såkaldte Letatlin). Også her blev sovjetkommunismen æstetiseret fra perspektivet af dens historiske fiasko, af dens kommende død. Og igen i Sovjetunionen blev æstetiseringen af politik senere forvandlet til politiseringen af æstetik, dvs. til brugen af æstetik til politiske mål, som politisk design. Jeg vil selvfølgelig ikke sige, at der ikke er forskel på fascismen og kommunismen, forskellen er enorm og afgørende. Jeg vil bare sige, at modstillingen af fascismen og kommunismen ikke sammenfalder med forskellen på æstetiseringen af politik, som har rod i moderne kunst, og politiseringen af kunst, som har rod i politisk design. Jeg håber, at de to divergerende og endda modstridende opfattelser af æstetisering kunstnerisk æstetisering og designæstetisering og deres politiske funktion nu er blevet mere klar. Design vil forandre virkeligheden, status quo, og forbedre virkeligheden for at gøre den mere attraktiv og bedre at bruge. Kunst synes at acceptere virkeligheden, som den er, og acceptere status quo. Men kunst accepterer status quo som dysfunktionel, som allerede mislykket; dvs. fra det revolutionære eller endda postrevolutionære perspektiv. Samtidskunsten sætter vores samtidighed ind på kunstmuseer, fordi den ikke tror på de nuværende eksistensbetingelsers stabilitet, og det i sådan en grad, at samtidskunsten ikke engang prøver på at forbedre de betingelser. Ved at sætte status quo ud af kraft varsler kunsten sin kommende revolutionære overstyrtelse. Eller en ny global krig. Under alle omstændigheder en begivenhed der vil gøre helheden af samtidskulturen forældet, inkl. dens bestræbelser og for- 13

14 udberegninger, ligesom Den Franske Revolution gjorde alle bestræbelser og intellektuelle forudanelser forældede, inkl. det gamle regimes utopier. Samtidskunstaktivisme er arvtager til de to modstridende traditioner for æstetisering. På den ene side politiserer kunstaktivismen kunsten og bruger kunst som politisk design, dvs. som et redskab i dagens politiske kamp. Denne brug er fuldstændig berettiget, og enhver kritik af denne brug ville være absurd. Design er en integreret del af vores kultur, og det ville ikke give mening at forbyde politiske modstandsbevægelser at bruge design under påskud af, at denne brug leder til spektakulariseringen, teatraliseringen af den politiske protest. Der er, når alt kommer til alt, god teater og dårlig teater. Men kunstaktivismen kan ikke flygte fra en langt mere radikal, revolutionær tradition for æstetiseringen af politik: anerkendelsen af sin egen fiasko, forstået som et forvarsel og en foregribelse af den kommende fiasko for status quo i dens helhed, uden at levne plads til dens mulige forbedring eller korrektion. Det faktum at samtidskunstaktivister er fanget i den modsigelse, er en god ting. For det første er det kun selvmodsigende praksisser, som er sande i en dybere forståelse af verden. Og for det andet viser kunsten i dagens verden kun muligheden for revolution som en radikal forandring hinsides horisonten af vores nuværende ønsker og forventninger. Æstetisering og u-vendingen Dermed lader moderne kunst og samtidskunst os se på den historiske periode, vi lever i, fra perspektivet af dens afslutning. Angelus Novus-figuren, som Benjamin beskriver den, beror på den kunstneriske æstetiserings teknik, som den blev udøvet i den postrevolutionære europæiske kunst. 6 Her finder vi den klassiske beskrivelse af filosofisk metanoia, af blikkets omvending: Angelus Novus vender fremtiden ryg- 14

15 gen og ser tilbage på for- og nutiden. Han bevæger sig stadig ind i fremtiden, men baglæns. Filosofi er umulig uden den slags metanoia, uden blikkets omvending. Derfor var og er det centrale filosofiske spørgsmål: Hvordan er filosofisk metanoia mulig? Hvordan vender filosoffen sit blik fra fremtiden mod fortiden og anlægger en refleksiv, sand filosofisk holdning til verden? I ældre tid blev svaret givet af religion: Man troede på, at gud (eller guderne) ville lukke den menneskelige sjæl op for muligheden for at forlade den fysiske verden, og så se tilbage på den fra en metafysisk position. Senere tilbød den hegelianske filosofi muligheden for metanoia: Man kunne se tilbage, hvis man tilfældigvis var til stede ved historiens afslutning, i øjeblikket hvor den menneskelige sjæls videre fremskridt blev umulig. I vores postmetafysiske tid er svaret oftest blevet formuleret i vitalistiske vendinger: Man vender tilbage, hvis man når til grænsen for sin egen styrke (Nietzsche), hvis ens begær er undertrykt (Freud) eller hvis man erfarer dødsangst eller tilværelsens ekstreme kedsomhed (Heidegger). Men der er ikke noget i Benjamins tekst, der indikerer et sådant personligt, eksistentielt vendepunkt, der er kun en henvisning til moderne kunst, til et billede af Klee. Benjamins Angelus Novus vender fremtiden ryggen, fordi han ganske enkelt ved, hvordan man gør det. Det ved han, fordi han lærte den teknik fra moderne kunst, og fra Marinetti. I dag behøver filosoffen ikke noget subjektivt vendepunkt, nogen virkelig begivenhed, et møde med døden eller med noget radikalt andet eller nogen radikalt anden. Efter Den Franske Revolution udviklede kunsten teknikker til at sætte status quo ud af kraft, som de russiske formalister meget passende beskrev som reduktion, nullets form/nulpunktstrategi og defamiliarisering. I vores tid skal filosoffen bare kaste et blik på moderne kunst, og så vil han eller hun vide, hvad der skal gøres. Og det er præcis, hvad Benjamin gjorde. Kunst lærer os, hvordan vi praktiserer metanoia, en u-vending på vejen mod fremtiden, på fremskridtets vej. Da Malevitj forærede Daniil Kharms et eksemplar af sine egne 15

16 bøger, er det ikke tilfældigt, at han skrev Gå ud og stop fremskridtet i dedikationen. Og filosofi kan lære sig ikke bare horisontal metanoia u-vendingen på fremskridtets vej men også vertikal metanoia: omvendingen af opadgående mobilitet. I den kristne tradition havde denne omvending navnet kenosis. I den forstand kan moderne kunst og samtidskunst kaldes kenotisk. Traditionelt forbinder vi ganske vist kunst med en bevægelse imod perfektion. Det er meningen, at kunstnere skal være kreative. Og at være kreativ betyder selvfølgelig at føje noget nyt til verden, men også noget bedre: bedre funktioner, bedre udseende, noget mere attraktivt. Alle de forventninger giver mening, men som jeg allerede har sagt, bliver de i dagens verden allesammen forbundet med design og ikke med kunst. Moderne kunst og samtidskunst vil ikke gøre tingene bedre, men værre, og ikke forholdsvis værre, men radikalt værre: for at lave dysfunktionelle ting ud af funktionelle ting, for at forråde forventninger, for at afdække den usynlige døds tilstedeværelse, der hvor vi er tilbøjelige til kun at se liv. Det er derfor, at moderne kunst og samtidskunst ikke er populær, og det er netop, fordi kunst går imod den måde, hvorpå det er meningen, at tingene skal forløbe. Vi er alle klar over den kendsgerning, at vores civilisation er baseret på ulighed, men vi er tilbøjelige til at tro, at den ulighed skal udbedres ved opadgående mobilitet, ved at lade folk realisere deres talenter, deres evner. Vi er med andre ord parate til at protestere mod den ulighed, som det eksisterende magtsystem dikterer, men vi er samtidig parate til at acceptere forestillingen om den ulige fordeling af medfødte evner og talenter. Men det er åbenlyst, at troen på medfødte evner og talenter er den værste form for socialdarwinisme, biologisme og faktisk også neoliberalisme, med dens forestilling om menneskelig kapital. I sine forelæsninger om biopolitikkens fødsel understreger Michel Foucault, at det neoliberale begreb om menneskelig kapital har en utopisk dimension, og at den i virkeligheden udgør den utopi- 16

17 ske horisont for dagens kapitalisme. 7 Som Foucault viser, holder mennesket her op med at blive set som ren arbejdskraft, der sælges på det kapitalistiske marked. I stedet for bliver individet ejer af et ikkefremmedgjort sæt af kvaliteter, dueligheder og evner, som dels er arvelige og medfødte og dels er produceret af uddannelse og pasning, primært fra ens egne forældre. Her taler vi med andre ord om en original investering gjort af naturen selv. Verdens- talentet udtrykker tilstrækkeligt dette forhold mellem natur og investering: talent som en medfødt gave og dertil en vis portion penge. Her bliver den utopiske dimension ved den neoliberale forestilling om menneskelig kapital meget klar. Deltagelse i økonomien mister sin karakter af fremmedgjort og fremmedgørende arbejde. Mennesket bliver en værdi i sig selv. Og endnu vigtigere: Forestillingen om menneskelig kapital, som Foucault viser det, udvisker modsætningen mellem forbruger og producent; en modsætning som risikerer at rive mennesket fra hinanden under normale kapitalistiske vilkår. Foucault viser, at med hensyn til menneskelig kapital, så bliver forbrugeren en producent. Forbrugeren producerer sin egen tilfredsstillelse. Og på den måde lader forbrugeren sin menneskelige kapital vokse. 8 I begyndelsen af 1970 erne blev Joseph Beuys inspireret af ideen om menneskelig kapital. I sine berømte Achberger-forelæsninger, som blev udgivet under titlen Kunst=Kapital, argumenterer han for, at alle økonomiske aktiviteter burde forstås som kreative praksisser, så alle derved bliver kunstnere. 9 Således vil det udvidede kunstbegreb (erweiterter Kunstbegriff) være sammenfaldende med det udvidede økonomibegreb (erweiterter Ökonomiebegriff). Beuys forsøger her at overvinde den ulighed, som for ham er symboliseret ved forskellen mellem kreativt, kunstnerisk arbejde og ikkekreativt, fremmedgjort arbejde. At sige at alle er kunstnere, betyder for Beuys at indføre universel lighed ved hjælp af mobiliseringen af alles menneskelige kapital og dens aspekter og bestanddele, som forbliver skjulte og uvirksomme under normale markedsvilkår. Imidlertid blev 17

18 det under diskussionerne, der fulgte forelæsningerne, klart, at Beuys forsøg på at basere social og økonomisk lighed på lighed mellem kunstnerisk og ikkekunstnerisk aktivitet ikke rigtig virkede. Årsagen til det er simpel: Ifølge Beuys er et menneske kreativt, fordi naturen gav ham/hende den første menneskelige kapital, nemlig evnen til at være kreativ. Så den kunstneriske praksis forbliver afhængig af naturen, og derved af den ulige fordeling af medfødte evner. Imidlertid forblev mange venstreorienterede og socialistiske teoretikere fortryllet af ideen om opadgående mobilitet, det være sig individuelt eller kollektivt. Dette kan illustreres med et berømt citat fra slutningen af Lev Trotskijs bog Revolution og litteratur: Social konstruktion og psykofysisk selvuddannelse bliver to sider af samme forløb. Alle kunstarterne litteratur, drama, maleri, musik og arkitektur vil forlene forløbet med en smuk form Mennesket bliver umådeligt stærkere, klogere og snedigere; hans krop bliver mere harmonisk, hans bevægelser mere rytmiske, hans stemme mere musikalsk Det gennemsnitlige menneske vil nå Aristoteles, Goethes eller Marx højder. Og over dette højdedrag vil der opstå nye højdepunkter. 10 Det er denne kunstneriske, sociale og politiske alpinisme i dens borgerlige og socialistiske form som moderne kunst og samtidskunst prøver at befri os fra. Moderne kunst er lavet imod den medfødte evne. Den udvikler ikke men ophæver menneskeligt potentiale. Den virker ikke ved udvidelse, men ved reduktion. Faktisk kan en virkelig politisk forandring ikke opnås efter talentets, indsatsens og konkurrencens logik, som den nuværende markedsøkonomi er baseret på, men kun ved metanoia og kenosis ved en u-vending i forhold til fremskridtsbevægelsen, en u-vending i forhold til presset fra den opadgående mobilitet. Det er kun på den måde, vi kan undslippe presset fra vores egne 18

19 evner og talenter, som underkuer og udmatter os ved at tilskynde os til at bestige det ene bjerg efter det andet. Det er kun, hvis vi lærer at æstetisere manglen på evner såvel som evnernes tilstedeværelse, og således ikke skelner mellem sejr og fiasko, at vi undslipper den teoretiske blokering, som bringer samtidskunstaktivismen i fare. Der er ingen tvivl om, at vi lever i en tid af total æstetisering. Den kendsgerning bliver ofte fortolket som et tegn på, at vi er nået til en tilstand efter historiens afslutning, eller en tilstand af total udmattelse, som umuliggør yderligere historisk handling. Men som jeg har forsøgt at påvise, er sammenhængen mellem total æstetisering, historiens afslutning og udmattelsen af vitale energier en illusion. Ved at bruge lektien fra moderne kunst og samtidskunst er vi i stand til at æstetisere verden fuldstændigt dvs. at se på den, som var den allerede et lig uden nødvendigvis at være anbragt ved historiens afslutning eller ved ophøret af vores vitale kræfter. Man kan æstetisere verden og på samme tid handle inden for den. Total æstetisering blokerer faktisk ikke politisk handling, men forstærker den. Total æstetisering betyder, at vi ser på den nuværende status quo som allerede død, allerede ophævet. Og det betyder endvidere, at alle handlinger, som er rettet mod stabiliseringen af status quo, i sidste ende vil vise sig som virkningsløse, og alle handlinger, som er rettet mod ødelæggelsen af status quo, vil i sidste ende lykkes. Total æstetisering udelukker dermed ikke bare politisk handling, den skaber også en ultimativ horisont for vellykkede politiske handlinger, hvis de handlinger har et revolutionært perspektiv. 19

20 Slutnoter 1 Immanuel Kant, Critique of the Power of Judgment, ed. Paul Guyer (Cambridge: Cambridge University Press 2000), [Immanuel Kant, Kritik af den æstetiske dømmekraft. Oversat af Carsten Juhl. Billedkunstskolerne 2006, s. 52] 2 F. T. Marinetti, The Foundation and Manifesto of Futurism, in Critical Writings (New York: Farrar, Strauss and Giroux, 2006), p [Her oversat til dansk efter den engelske udgave og den norske oversættelse fra Rett Kopi dokumenterer fremtiden, 2007, samt den svenske oversættelse fra Moderna manifest 1, Futurism och dadaism, O.a.] 3 Walter Benjamin, The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction, Illuminations (New York: Schocken, 1992). 4 Kazimir Malevich, On the Museum, in Essays on Art, vol. 1 (New York: George Wittenborn, 1971), Kazimir Malevich, God is Not Cast Down, ibid., Walter Benjamin, Über den Begriff der Geschichte, in Gesammelte Schriften, vol. 1 2 (Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag, 1974) 7 Michel Foucault, The Birth of Biopolitics: Lectures at the Collège de France (New York: Palgrave Macmillan, 2008), 215ff 8 Ibid., Joseph Beuys, Kunst=Kapital (Wangen/Allgäu: FIU-Verlag, 1992) 10 Leon Trotsky, Literature and Revolution, ed. William Keach (Chicago: Haymarket Books, 2005),

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Med en Cirkel for Øje!!!

Med en Cirkel for Øje!!! Med en Cirkel for Øje Man skal ikke sejle langt. Man skal sejle godt - Peer Bruun Med en Cirkel for Øje Den moderne spidsgatters kulturhistorie af Uwe Gräfer og Martin Anker Wiedemann 2015 Uwe Gräfer,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Med velsignelser Sakyongen

Med velsignelser Sakyongen Samfundets fødsel Shambhala er på vej ind i et enestående øjeblik i sin historie. Det er halvtreds år siden Chögyam Trungpa kom til vesten for at præsentere sin vision om at skabe et godt menneskeligt

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere