Oversat af Rasmus Graff. Teksten er oversat efter On Art Activism (e-flux journal #56, 06/2014) Tilrettelægning: Rasmus Graff. Omslag: Claus Haxholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversat af Rasmus Graff. Teksten er oversat efter On Art Activism (e-flux journal #56, 06/2014) Tilrettelægning: Rasmus Graff. Omslag: Claus Haxholm"

Transkript

1 OVO #4 Boris Groys Om kunstaktivisme Oversat af Rasmus Graff Teksten er oversat efter On Art Activism (e-flux journal #56, 06/2014) Tilrettelægning: Rasmus Graff Omslag: Claus Haxholm Tryk: Canon LBP 3310, Sønderholm ISBN oplag, 100 eks. ovopress.net

2 2

3 De aktuelle diskussioner om kunst er meget centrerede om spørgsmålet om kunstaktivisme, dvs. om kunstens evne til at fungere som arena for og middel til politisk protest og social aktivisme. Fænomenet kunstaktivisme er centralt i vores tid, fordi det er et nyt fænomen, som adskiller sig temmelig meget fra fænomenet kritisk kunst, som vi blev bekendt med i de seneste årtier. Kunstaktivister ønsker ikke blot at kritisere kunstsystemet eller de generelle politiske og sociale forhold, som dette system fungerer under. I stedet for vil de ændre de forhold ved hjælp af kunst, ikke så meget inden for kunstsystemet som uden for det, i virkeligheden selv. Kunstaktivister forsøger at ændre levevilkårene i økonomisk underudviklede områder, tage økologiske anliggender op, tilbyde adgang til kultur og uddannelse til befolkningen i fattige lande og regioner, henlede opmærksomheden på illegale indvandreres vanskelige situation, forbedre vilkårene for folk, som arbejder i kunstinstitutioner osv. Kunstaktivister reagerer med andre ord på den moderne velfærdsstats stigende kollaps og forsøger at erstatte velfærdsstaten og NGO erne, som af forskellige grunde ikke kan eller vil opfylde deres rolle. Kunstaktivister vil gerne være til nytte, ændre verden, gøre verden til et bedre sted, men på samme tid vil de ikke ophøre med at være kunstnere. Og det er punktet, hvor teoretiske, politiske og endda rent praktiske problemer opstår. Kunstaktivismens forsøg på at kombinere kunst og social handling er kommet under angreb fra disse to mod- 3

4 satrettede perspektiver: det traditionelt kunstneriske og det traditionelt aktivistiske. Den traditionelle kunstkritik opererer i forhold til ideen om kunstnerisk kvalitet. Fra det synspunkt synes kunstaktivismen ikke at være god nok rent kunstnerisk: Mange kritikere siger, at kunstaktivismens moralsk gode intentioner træder i stedet for kunstnerisk kvalitet. Den slags kritik er faktisk let at affeje. I det tyvende århundrede blev alle kvalitets- og smagskriterier ophævet af forskellige kunstneriske avantgarder, så derfor giver det i dag ingen mening at appellere til dem igen. Imidlertid er kritikken fra den anden side langt mere seriøs og kræver et udførligt kritisk svar. Denne kritik opererer hovedsaglig i forhold til begreberne æstetisering og spektakularitet. En vis intellektuel tradition, den som er rodfæstet i Walter Benjamins og Guy Debords tekster, fremfører, at æstetisering og spektakularisering af politik, inkl. politisk protest, er en dårlig ting, fordi det bortleder opmærksomheden fra de politiske protesters praktiske mål for i stedet at handle om deres æstetiske form. Og det betyder, at kunst ikke kan bruges som middel til en virkelig politisk protest, for brugen af kunst til politisk handling æstetiserer nødvendigvis denne handling, gør denne handling til et spektakel, og neutraliserer derved denne handlings praktiske virkning. Det er for eksempel tilstrækkeligt at huske på den nylige Berlin Biennale, som Artur Żmijewski kuraterede, og kritikken den fremkaldte fra forskelligt ideologisk hold blev den beskrevet som en zoo for kunstaktivister. Med andre ord bliver den kunstneriske del af kunstaktivismen ofte set som den primære årsag til, at denne aktivisme slår fejl på det pragmatiske, praktiske plan planet for dens umiddelbare sociale og politiske indflydelse. I vores samfund bliver kunst ofte set som unyttig. Så det virker, som om at denne kvasi-ontologiske nytteløshed inficerer kunstaktivismen og dømmer den til at mislykkes. Samtidig bliver kunst set som noget, der i sidste ende fejrer og æstetiserer status quo og således underminerer vores vilje til at ændre den. Så vejen ud af den situation ser man oftest i den 4

5 fuldstændige opgivelse af kunst som om social og politisk aktivisme aldrig slår fejl, så længe den ikke er inficeret af kunstvira. Kritikken af kunst som noget unyttigt og derfor moralsk og politisk dårligt er ikke ny. Tidligere tvang denne kritik mange kunstnere til at opgive kunst fuldstændig og begynde at praktisere noget mere nyttigt, noget moralsk og politisk korrekt. Imidlertid har kunstaktivismen ikke travlt med at opgive kunst, men forsøger i stedet at gøre selve kunsten nyttig. Dette er en historisk ny position. Det nye ved den bliver ofte relativiseret med en henvisning til et fænomen som den russiske avantgarde, der som bekendt ville ændre verden med kunst som middel. For mig virker denne henvisning ukorrekt. De russiske avantgardekunstnere i 1920 erne troede på deres evne til at ændre verden, fordi deres kunstneriske praksis på den tid blev støttet af de sovjetiske autoriteter. De vidste, at magten var på deres side. Og de håbede, at denne støtte ikke ville aftage med tiden. Samtidskunstaktivismen har på den anden side ingen grund til at gå ind for ekstern politisk støtte. Kunstaktivismen handler på egne veje og regner kun med dens eget netværk og en svag og uvis finansiel støtte fra progressivt indstillede kunstinstitutioner. Det er, som jeg sagde, en ny situation, og den kalder på ny teoretisk refleksion. Det centrale mål for denne teoretiske refleksion er dette: at analysere den præcise betydning og politiske funktion af ordet æstetisering. Jeg mener, at en sådan analyse gør det muligt for os at præcisere diskussionerne om kunstaktivisme og stedet, den er placeret og handler. Jeg vil argumentere for, at ordet æstetisering i dag bruges på en forvirret og forvirrende måde. Når man taler om æstetisering, henviser man ofte til forskellige og endda modstridende teoretiske og politiske handlinger. Årsagen til den forvirring er inddelingen af selve samtidskunstudøvelsen i to forskellige domæner: kunst i ordets egentlige betydning og design. I de to domæner betyder æstetisering to forskellige ting. Lad os analysere denne forskel. 5

6 Æstetisering som revolution I designdomænet indebærer æstetiseringen af visse tekniske redskaber, varer eller begivenheder et forsøg på at gøre dem mere attraktive, forførende og appellerende for brugeren. Her udelukker æstetiseringen ikke anvendelsen af et æstetiseret, designet objekt, men derimod har den som mål at forbedre og sprede denne brug ved at gøre den mere tiltalende. I den betydning burde vi faktisk se hele den førmoderne fortids kunst som, ikke kunst, men design. Faktisk talte de antikke grækere om techne uden at skelne mellem kunst og teknologi. Hvis man ser på kunsten fra det antikke Kina, finder man veludformede redskaber til religiøse ceremonier og veludformede hverdagsobjekter, som retsfunktionærer og intellektuelle brugte. Det samme kan siges om kunst i det antikke Egypten og i Inkariget: Det er ikke kunst i ordets moderne betydning, men design. Og det samme kan siges om kunsten i de gamle europæiske regimer før Den Franske Revolution: her finder vi også religiøst design, eller magtens og velstandens design. Under de nuværende forhold er design blevet allestedsnærværende. Næsten alt vi bruger er professionelt designet til at blive mere attraktivt for brugeren. Det er det vi mener, når vi taler om en veludformet vare: det er et sandt kunstværk, som vi siger om en iphone, et smukt fly osv. Det samme kan også siges om politik. Vi lever i en tid af politisk design, af professionel billedproduktion. Når man f.eks. snakker om æstetiseringen af politik med henvisning til, lad os sige Nazityskland, så mener man ofte æstetisering som design i et forsøg på at gøre nazi-bevægelsen mere attraktiv, mere forførende. Man tænker på de sorte uniformer, de natlige fakelzüge osv. Her er det vigtigt at indse, at den forståelse af æstetisering som design ikke har noget som helst at gøre med den måde, hvorpå Walter Benjamin brugte begrebet æstetisering, eftersom han talte om fascismen som æstetiseringen af politik. Dette andet begreb om æstetisering har ikke oprindelse i design, men i moderne kunst. 6

7 Faktisk henviser kunstnerisk æstetisering ikke til et forsøg på at gøre funktionen af et givent teknisk redskab mere attraktivt for brugeren. Tværtimod betyder kunstnerisk æstetisering at sætte dette redskab ud af kraft, den voldelige annullering af dets praktiske brugbarhed og nyttevirkning. Vores nutidige opfattelse af kunst og kunstæstetisering har rødder i Den Franske Revolution og beslutningerne, som blev taget af den franske revolutionære regering angående objekterne, som denne regering nedarvede fra det gamle regime. Et regimeskifte og især et radikalt skifte, som det der blev indført med Den Franske Revolution er som regel ledsaget af en ikonoklastisk bølge. Man kunne følge disse bølger i tilfældene med protestantismen, Spaniens kolonisering af Amerika eller de socialistiske regimers fald i Østeuropa. De franske revolutionære valgte en anden retning: I stedet for at ødelægge de hellige og profane objekter, som tilhørte det gamle regime, satte de dem ud af kraft, eller rettere: æstetiserede dem. Den Franske Revolution forvandlede det gamle regimes design til, hvad vi i dag kalder kunst, dvs. objekter som ikke er til brug, men til ren beskuelse. Denne voldelige, revolutionære handling at æstetisere det gamle regime skabte kunsten, som vi kender den i dag. Før Den Franske Revolution var der ingen kunst, kun design. Efter Den Franske Revolution opstod kunsten som designens død. Den revolutionære æstetiks oprindelse blev konceptualiseret af Immanuel Kant i sin Kritik af dømmekraften. Ikke så langt inde i teksten gør Kant den politiske kontekst klar. Han skriver: Når nogen spørger mig, om jeg finder det palads skønt, som jeg ser foran mig, så kan jeg ganske vist svare, at jeg ikke holder af den slags ting ; jeg kan derudover på god rousseauistisk vis skælde ud over forfængeligheden hos de store, der anvender folkets sved på så overflødige ting Alt dette kan man indrømme mig og godtage; blot er der ikke tale om det nu 7

8 Man må ikke være det mindste optaget af sagens eksistens, men derimod aldeles ligegyldig i så henseende, for at spille dommer i smagens anliggender. 1 Kant er ikke interesseret i, at paladset findes som en repræsentation af rigdom og magt. Han er dog villig til at acceptere paladset som æstetiseret, dvs. negeret, gjort ikkeeksisterende for al praktisk brug, reduceret til ren form. Her opstår det uundgåelige spørgsmål: Hvad skal man sige til, at de franske revolutionære erstattede den totale ikonoklastiske ødelæggelse med beslutningen om at sætte det gamle regimes æstetik ud af kraft? Og er den teoretiske legitimering af denne sætten det æstetiske ud af kraft, som næsten samtidigt blev fremsat af Kant, et tegn på det europæiske borgerskabs kulturelle svaghed? Måske ville det have været bedre at nedbryde det gamle regimes lig fuldstændigt i stedet for at udstille liget som kunst, som et objekt for ren æstetisk betragtning. Jeg vil argumentere for, at æstetisering er en meget mere radikal form for død end traditionel ikonoklasme. Allerede i løbet af det nittende århundrede blev museer ofte sammenlignet med gravpladser, og museumsinspektører med gravere. Imidlertid er der meget mere gravplads over museet, end der er over en virkelig gravplads. Virkelige gravpladser udstiller ikke ligene af de døde, de skjuler dem. Dette gælder også de egyptiske pyramider. Ved at skjule ligene skaber gravpladserne et obskurt, skjult rum af mystik og antyder derved muligheden for genopstandelse. Vi har alle læst om spøgelser, vampyrer der forlader deres grave og andre udøde væsner, der strejfer omkring på gravpladser om natten. Vi har også set film om en nat på et museum: Når der ikke er nogen der kigger, kommer kunstværkernes døde kroppe til live. Men museet i dagslys er et sted for definitiv død, det tillader ingen genopstandelse, ingen tilbagevenden af fortiden. Museet institutionaliserer den virkelig radikale, ateistiske, revolutionære vold, der demonstrerer fortiden som uhelbredeligt død. Det er en ren materialistisk død 8

9 uden tilbagevenden det æstetiserede materielle lig fungerer som et vidnesbyrd om umuligheden af genopstandelse. (Det er faktisk derfor, at Stalin insisterede så kraftigt på at udstille den døde Lenins krop permanent for offentligheden. Lenins mausolæum er en synlig garanti for, at Lenin og leninismen i sandhed er død. Det er også derfor, at de nuværende ledere af Rusland ikke skynder sig at begrave Lenin, i modsætning til mange russeres opfordringer til at få det gjort. De ønsker ikke leninismens tilbagevenden, som ville muliggøres hvis Lenin blev begravet.) Siden Den Franske Revolution er kunst således blevet forstået som fortidens virkningsløse og offentligt udstillede lig. Denne kunstforståelse har indtil nu bestemt de postrevolutionære kunstneriske strategier. I en kunstkontekst betyder det at æstetisere nutidens ting, at man opdager deres dysfunktionelle, absurde og uhåndterlige karakter, alt det som gør dem ubrugelige, ineffektive og forældede. At æstetisere nutiden betyder at forvandle den til død fortid. Med andre ord er kunstnerisk æstetisering det modsatte af æstetisering ved hjælp af design. Målet for design er æstetisk forbedring af status quo, at gøre den mere attraktiv. Kunsten accepterer også status quo, men accepterer den som et lig, efter dens forvandling til ren repræsentation. I den forstand ser kunsten det samtidige ikke bare fra det revolutionære, men snarere fra det postrevolutionære perspektiv. Man kan sige, at moderne kunst og samtidskunst ser modernitet og det samtidige på samme måde som de franske revolutionære så det gamle regimes design som allerede forældet, reducerbart til ren form, allerede et lig. Æstetisering af moderniteten Faktisk gælder dette især de avantgardistiske kunstnere, som ofte fejlagtigt bliver fortolket som værende forløbere for en ny teknologisk verden, som indvarsler det teknologiske fremskridts avantgarde. Intet er længere væk fra den 9

10 historiske sandhed. Selvfølgelig var kunstnerne i den historiske avantgarde interesseret i industrialiseret modernitet. Men de var kun interesseret i teknologisk modernitet med det formål at æstetisere moderniteten, sætte den ud af kraft, for at afdække fremskridtets ideologi som fantasmagorisk og absurd. Når man taler om avantgarden og dens forhold til teknologi, har man ofte en specifik historisk figur i tankerne: Filippo Tommaso Marinetti og hans Futuristisk manifest, som blev udgivet på forsiden af avisen Figaro i Teksten fordømte borgerskabets passéistiske kulturelle smag og fejrede skønheden ved den nye industrielle civilisation ( en buldrende bil, som virker til at være drevet af maskingeværskud, er smukkere end Nike fra Samotrake ), forherligede krigen som verdens hygiejne og ville ødelægge alle slags museer, biblioteker og akademier. Identifikationen med fremskridtets ideologi synes her at være fuldstændig. Imidlertid udgav Marinetti ikke sit futuristiske manifest isoleret, men inkluderede det i en historie, som begynder med en beskrivelse af, hvordan han en nat afbrød en lange samtale om poesi, han havde med sine venner, og bad dem om at rejse sig og køre langt væk i en hurtig bil. Og det gjorde de så. Marinetti skriver: Og som unge løver forfulgte vi døden Det eneste som kunne dræbe os, var ønsket om at blive befriet fra vores tyngende mod. Og befrielsen fandt sted. Marinetti beskriver den natlige køretur nærmere: Fandens også! Ååh! Jeg gjorde processen kort og kastede mig med afsky i en grøft med bilhjulene i vejret. O modergrøft, overfyldt af muddervand! Jeg labbede din styrkende pløre i mig, den mindede mig om min sudanesiske ammes velsignede bryster. Jeg vil ikke opholde mig for længe ved figuren med tilbagekomsten til morens skød og ammens bryster efter frenetisk bilkørsel mod døden, det er alt sammen tilstrækkelig åbenlyst. Det er nok at sige, at Marinetti og hans venner blev hejst op fra grøften af nogle fiskere og, som han skriver, nogle gigtrystende naturalister, dvs. af de samme passéister, som manifestet er rettet mod. På den måde åbner 10

11 manifestet med en beskrivelse af dets eget programs fiasko. Og så er det ikke nogen overraskelse, at det tekstfragment, der følger manifestet, gentager nederlagsfiguren. Ved at følge fremskridtets logik forudser Marinetti fremkomsten af en ny generation, for hvilken han og sine venner til gengæld vil fremstå som de forhadte passéister, der skal smadres. Men han skriver, at når repræsentanterne for den kommende generation kommer for at smadre dem, så vil de finde dem i en vinternat langt ude på landet, under et trist skjul hvorpå regnen trommer monotont, og de vil se os sammenkrøbne om vores skælvende fly, mens vi varmer hænderne om flammerne fra et bål af de bøger, vi skriver nu. Den passage viser, at æstetisering af teknologisk dreven modernitet for Marinetti ikke handler om at forherlige eller forsøge at forbedre den, at gøre den mere effektiv ved hjælp af bedre design. På den anden side så Marinetti lige fra begyndelsen af sin kunstneriske karriere moderniteten i bakspejlet, som om den allerede var faldet fra hinanden, som om den allerede var noget fra fortiden, og han forestillede sig selv i Historiens grøft eller i bedste fald sidde på landet under uafbrudt postapokalyptisk regn. Og i denne udsigt i bakspejlet ligner den teknologisk drevne, fremskridtsorienterede modernitet en total katastrofe. Det er næppe et optimistisk perspektiv. Marinetti forudser sit eget projekts fiasko, men han forstår denne fiasko som selve fremskridtets fiasko, som kun efterlader sig affald, ruiner og personlige katastrofer. Jeg har citeret Marinetti temmelig længe, for det er netop Marinetti, Benjamin indkalder som det afgørende vidne, når Benjamin i efterordet til sit berømte essay Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder formulerer sin kritik af æstetiseringen af politik som den fascistiske overtagelse par excellence; en kritik som stadig er tungtvejende i dens forsøg på at sammenføre kunst og politik. 3 For at gøre sin pointe klar citerer Benjamin en senere tekst af Marinetti om Den Italiensk-etiopiske Krig, hvor Marinetti drager paralleller mellem moderne krigsme- 11

12 toder og de digteriske og kunstneriske metoder, som de futuristiske kunstnere brugte. Marinetti taler i denne tekst om menneskekroppens metallificering. Metallificering kan her kun betyde en ting: kroppens død og forvandling til et lig, forstået som et kunstobjekt. Benjamin fortolker denne tekst som en kunstens krigserklæring mod livet, og opsummerer det fascistiske politiske program med følgende ord: Fiat ars pereat mundus (Lad kunsten ske fyldest, om så verden forgår derved). Og Benjamin skriver endvidere, at fascismen er fuldendelsen af l art pour l art-bevægelsen. Benjamins analyse af Marinettis retorik er ganske vist korrekt. Men der er stadig et afgørende spørgsmål: Hvor troværdig er Marinetti som vidne? Marinettis fascisme er allerede en æstetiseret fascisme fascisme forstået som en heroisk accept af nederlag og død. Eller som ren form, en ren repræsentation som en forfatter laver af fascismen, mens denne forfatter sidder alene under uafbrudt regn. Den virkelige fascisme ønsker selvfølgelig ikke nederlag, men sejr. I de sene 1920 ere og i 1930 erne blev Marinetti faktisk også mindre og mindre indflydelsesrig i den italienske fascistbevægelse, som netop ikke praktiserede æstetiseringen af politik, men politiseringen af æstetik ved at bruge Novecento og neoklassicisme og, ja, også futurisme som dens politiske mål, eller, kan man sige, som dens politiske design. I sit essay modstiller Benjamin den fascistiske æstetisering af politik og den kommunistiske politisering af æstetik. Imidlertid var grænserne for russisk og sovjetisk kunst trukket på en meget mere kompliceret måde. Vi snakker i dag om den russiske avantgarde, men de russiske kunstnere og digtere snakkede dengang om russisk futurisme, og derpå suprematisme og konstruktivisme. I de bevægelser finder vi det samme fænomen med æstetiseringen af sovjetkommunismen. Allerede i sin tekst Om museet (1919) opfordrer Kazimir Malevitj sine kammerater til at brænde den kunstneriske kulturarv fra de forrige epoker, men også til at acceptere det faktum, at alt vi laver bliver lavet for 12

13 krematoriet. 4 Samme år anfører Malevitj i sin tekst Gud er ikke styrtet, at opnåelse af perfekte materielle betingelser for den menneskelige eksistens, som kommunisterne efterstræbte, er ligeså umulig at opnå som perfektionen af den menneskelige sjæl, som kirken tidligere efterspurgte. 5 Grundlæggeren af den sovjetiske konstruktivisme, Vladimir Tatlin, byggede en model af sit berømte Monument for den tredje internationale, som skulle have kunnet rotere, og senere byggede han et fly, som ikke kunne flyve (det såkaldte Letatlin). Også her blev sovjetkommunismen æstetiseret fra perspektivet af dens historiske fiasko, af dens kommende død. Og igen i Sovjetunionen blev æstetiseringen af politik senere forvandlet til politiseringen af æstetik, dvs. til brugen af æstetik til politiske mål, som politisk design. Jeg vil selvfølgelig ikke sige, at der ikke er forskel på fascismen og kommunismen, forskellen er enorm og afgørende. Jeg vil bare sige, at modstillingen af fascismen og kommunismen ikke sammenfalder med forskellen på æstetiseringen af politik, som har rod i moderne kunst, og politiseringen af kunst, som har rod i politisk design. Jeg håber, at de to divergerende og endda modstridende opfattelser af æstetisering kunstnerisk æstetisering og designæstetisering og deres politiske funktion nu er blevet mere klar. Design vil forandre virkeligheden, status quo, og forbedre virkeligheden for at gøre den mere attraktiv og bedre at bruge. Kunst synes at acceptere virkeligheden, som den er, og acceptere status quo. Men kunst accepterer status quo som dysfunktionel, som allerede mislykket; dvs. fra det revolutionære eller endda postrevolutionære perspektiv. Samtidskunsten sætter vores samtidighed ind på kunstmuseer, fordi den ikke tror på de nuværende eksistensbetingelsers stabilitet, og det i sådan en grad, at samtidskunsten ikke engang prøver på at forbedre de betingelser. Ved at sætte status quo ud af kraft varsler kunsten sin kommende revolutionære overstyrtelse. Eller en ny global krig. Under alle omstændigheder en begivenhed der vil gøre helheden af samtidskulturen forældet, inkl. dens bestræbelser og for- 13

14 udberegninger, ligesom Den Franske Revolution gjorde alle bestræbelser og intellektuelle forudanelser forældede, inkl. det gamle regimes utopier. Samtidskunstaktivisme er arvtager til de to modstridende traditioner for æstetisering. På den ene side politiserer kunstaktivismen kunsten og bruger kunst som politisk design, dvs. som et redskab i dagens politiske kamp. Denne brug er fuldstændig berettiget, og enhver kritik af denne brug ville være absurd. Design er en integreret del af vores kultur, og det ville ikke give mening at forbyde politiske modstandsbevægelser at bruge design under påskud af, at denne brug leder til spektakulariseringen, teatraliseringen af den politiske protest. Der er, når alt kommer til alt, god teater og dårlig teater. Men kunstaktivismen kan ikke flygte fra en langt mere radikal, revolutionær tradition for æstetiseringen af politik: anerkendelsen af sin egen fiasko, forstået som et forvarsel og en foregribelse af den kommende fiasko for status quo i dens helhed, uden at levne plads til dens mulige forbedring eller korrektion. Det faktum at samtidskunstaktivister er fanget i den modsigelse, er en god ting. For det første er det kun selvmodsigende praksisser, som er sande i en dybere forståelse af verden. Og for det andet viser kunsten i dagens verden kun muligheden for revolution som en radikal forandring hinsides horisonten af vores nuværende ønsker og forventninger. Æstetisering og u-vendingen Dermed lader moderne kunst og samtidskunst os se på den historiske periode, vi lever i, fra perspektivet af dens afslutning. Angelus Novus-figuren, som Benjamin beskriver den, beror på den kunstneriske æstetiserings teknik, som den blev udøvet i den postrevolutionære europæiske kunst. 6 Her finder vi den klassiske beskrivelse af filosofisk metanoia, af blikkets omvending: Angelus Novus vender fremtiden ryg- 14

15 gen og ser tilbage på for- og nutiden. Han bevæger sig stadig ind i fremtiden, men baglæns. Filosofi er umulig uden den slags metanoia, uden blikkets omvending. Derfor var og er det centrale filosofiske spørgsmål: Hvordan er filosofisk metanoia mulig? Hvordan vender filosoffen sit blik fra fremtiden mod fortiden og anlægger en refleksiv, sand filosofisk holdning til verden? I ældre tid blev svaret givet af religion: Man troede på, at gud (eller guderne) ville lukke den menneskelige sjæl op for muligheden for at forlade den fysiske verden, og så se tilbage på den fra en metafysisk position. Senere tilbød den hegelianske filosofi muligheden for metanoia: Man kunne se tilbage, hvis man tilfældigvis var til stede ved historiens afslutning, i øjeblikket hvor den menneskelige sjæls videre fremskridt blev umulig. I vores postmetafysiske tid er svaret oftest blevet formuleret i vitalistiske vendinger: Man vender tilbage, hvis man når til grænsen for sin egen styrke (Nietzsche), hvis ens begær er undertrykt (Freud) eller hvis man erfarer dødsangst eller tilværelsens ekstreme kedsomhed (Heidegger). Men der er ikke noget i Benjamins tekst, der indikerer et sådant personligt, eksistentielt vendepunkt, der er kun en henvisning til moderne kunst, til et billede af Klee. Benjamins Angelus Novus vender fremtiden ryggen, fordi han ganske enkelt ved, hvordan man gør det. Det ved han, fordi han lærte den teknik fra moderne kunst, og fra Marinetti. I dag behøver filosoffen ikke noget subjektivt vendepunkt, nogen virkelig begivenhed, et møde med døden eller med noget radikalt andet eller nogen radikalt anden. Efter Den Franske Revolution udviklede kunsten teknikker til at sætte status quo ud af kraft, som de russiske formalister meget passende beskrev som reduktion, nullets form/nulpunktstrategi og defamiliarisering. I vores tid skal filosoffen bare kaste et blik på moderne kunst, og så vil han eller hun vide, hvad der skal gøres. Og det er præcis, hvad Benjamin gjorde. Kunst lærer os, hvordan vi praktiserer metanoia, en u-vending på vejen mod fremtiden, på fremskridtets vej. Da Malevitj forærede Daniil Kharms et eksemplar af sine egne 15

16 bøger, er det ikke tilfældigt, at han skrev Gå ud og stop fremskridtet i dedikationen. Og filosofi kan lære sig ikke bare horisontal metanoia u-vendingen på fremskridtets vej men også vertikal metanoia: omvendingen af opadgående mobilitet. I den kristne tradition havde denne omvending navnet kenosis. I den forstand kan moderne kunst og samtidskunst kaldes kenotisk. Traditionelt forbinder vi ganske vist kunst med en bevægelse imod perfektion. Det er meningen, at kunstnere skal være kreative. Og at være kreativ betyder selvfølgelig at føje noget nyt til verden, men også noget bedre: bedre funktioner, bedre udseende, noget mere attraktivt. Alle de forventninger giver mening, men som jeg allerede har sagt, bliver de i dagens verden allesammen forbundet med design og ikke med kunst. Moderne kunst og samtidskunst vil ikke gøre tingene bedre, men værre, og ikke forholdsvis værre, men radikalt værre: for at lave dysfunktionelle ting ud af funktionelle ting, for at forråde forventninger, for at afdække den usynlige døds tilstedeværelse, der hvor vi er tilbøjelige til kun at se liv. Det er derfor, at moderne kunst og samtidskunst ikke er populær, og det er netop, fordi kunst går imod den måde, hvorpå det er meningen, at tingene skal forløbe. Vi er alle klar over den kendsgerning, at vores civilisation er baseret på ulighed, men vi er tilbøjelige til at tro, at den ulighed skal udbedres ved opadgående mobilitet, ved at lade folk realisere deres talenter, deres evner. Vi er med andre ord parate til at protestere mod den ulighed, som det eksisterende magtsystem dikterer, men vi er samtidig parate til at acceptere forestillingen om den ulige fordeling af medfødte evner og talenter. Men det er åbenlyst, at troen på medfødte evner og talenter er den værste form for socialdarwinisme, biologisme og faktisk også neoliberalisme, med dens forestilling om menneskelig kapital. I sine forelæsninger om biopolitikkens fødsel understreger Michel Foucault, at det neoliberale begreb om menneskelig kapital har en utopisk dimension, og at den i virkeligheden udgør den utopi- 16

17 ske horisont for dagens kapitalisme. 7 Som Foucault viser, holder mennesket her op med at blive set som ren arbejdskraft, der sælges på det kapitalistiske marked. I stedet for bliver individet ejer af et ikkefremmedgjort sæt af kvaliteter, dueligheder og evner, som dels er arvelige og medfødte og dels er produceret af uddannelse og pasning, primært fra ens egne forældre. Her taler vi med andre ord om en original investering gjort af naturen selv. Verdens- talentet udtrykker tilstrækkeligt dette forhold mellem natur og investering: talent som en medfødt gave og dertil en vis portion penge. Her bliver den utopiske dimension ved den neoliberale forestilling om menneskelig kapital meget klar. Deltagelse i økonomien mister sin karakter af fremmedgjort og fremmedgørende arbejde. Mennesket bliver en værdi i sig selv. Og endnu vigtigere: Forestillingen om menneskelig kapital, som Foucault viser det, udvisker modsætningen mellem forbruger og producent; en modsætning som risikerer at rive mennesket fra hinanden under normale kapitalistiske vilkår. Foucault viser, at med hensyn til menneskelig kapital, så bliver forbrugeren en producent. Forbrugeren producerer sin egen tilfredsstillelse. Og på den måde lader forbrugeren sin menneskelige kapital vokse. 8 I begyndelsen af 1970 erne blev Joseph Beuys inspireret af ideen om menneskelig kapital. I sine berømte Achberger-forelæsninger, som blev udgivet under titlen Kunst=Kapital, argumenterer han for, at alle økonomiske aktiviteter burde forstås som kreative praksisser, så alle derved bliver kunstnere. 9 Således vil det udvidede kunstbegreb (erweiterter Kunstbegriff) være sammenfaldende med det udvidede økonomibegreb (erweiterter Ökonomiebegriff). Beuys forsøger her at overvinde den ulighed, som for ham er symboliseret ved forskellen mellem kreativt, kunstnerisk arbejde og ikkekreativt, fremmedgjort arbejde. At sige at alle er kunstnere, betyder for Beuys at indføre universel lighed ved hjælp af mobiliseringen af alles menneskelige kapital og dens aspekter og bestanddele, som forbliver skjulte og uvirksomme under normale markedsvilkår. Imidlertid blev 17

18 det under diskussionerne, der fulgte forelæsningerne, klart, at Beuys forsøg på at basere social og økonomisk lighed på lighed mellem kunstnerisk og ikkekunstnerisk aktivitet ikke rigtig virkede. Årsagen til det er simpel: Ifølge Beuys er et menneske kreativt, fordi naturen gav ham/hende den første menneskelige kapital, nemlig evnen til at være kreativ. Så den kunstneriske praksis forbliver afhængig af naturen, og derved af den ulige fordeling af medfødte evner. Imidlertid forblev mange venstreorienterede og socialistiske teoretikere fortryllet af ideen om opadgående mobilitet, det være sig individuelt eller kollektivt. Dette kan illustreres med et berømt citat fra slutningen af Lev Trotskijs bog Revolution og litteratur: Social konstruktion og psykofysisk selvuddannelse bliver to sider af samme forløb. Alle kunstarterne litteratur, drama, maleri, musik og arkitektur vil forlene forløbet med en smuk form Mennesket bliver umådeligt stærkere, klogere og snedigere; hans krop bliver mere harmonisk, hans bevægelser mere rytmiske, hans stemme mere musikalsk Det gennemsnitlige menneske vil nå Aristoteles, Goethes eller Marx højder. Og over dette højdedrag vil der opstå nye højdepunkter. 10 Det er denne kunstneriske, sociale og politiske alpinisme i dens borgerlige og socialistiske form som moderne kunst og samtidskunst prøver at befri os fra. Moderne kunst er lavet imod den medfødte evne. Den udvikler ikke men ophæver menneskeligt potentiale. Den virker ikke ved udvidelse, men ved reduktion. Faktisk kan en virkelig politisk forandring ikke opnås efter talentets, indsatsens og konkurrencens logik, som den nuværende markedsøkonomi er baseret på, men kun ved metanoia og kenosis ved en u-vending i forhold til fremskridtsbevægelsen, en u-vending i forhold til presset fra den opadgående mobilitet. Det er kun på den måde, vi kan undslippe presset fra vores egne 18

19 evner og talenter, som underkuer og udmatter os ved at tilskynde os til at bestige det ene bjerg efter det andet. Det er kun, hvis vi lærer at æstetisere manglen på evner såvel som evnernes tilstedeværelse, og således ikke skelner mellem sejr og fiasko, at vi undslipper den teoretiske blokering, som bringer samtidskunstaktivismen i fare. Der er ingen tvivl om, at vi lever i en tid af total æstetisering. Den kendsgerning bliver ofte fortolket som et tegn på, at vi er nået til en tilstand efter historiens afslutning, eller en tilstand af total udmattelse, som umuliggør yderligere historisk handling. Men som jeg har forsøgt at påvise, er sammenhængen mellem total æstetisering, historiens afslutning og udmattelsen af vitale energier en illusion. Ved at bruge lektien fra moderne kunst og samtidskunst er vi i stand til at æstetisere verden fuldstændigt dvs. at se på den, som var den allerede et lig uden nødvendigvis at være anbragt ved historiens afslutning eller ved ophøret af vores vitale kræfter. Man kan æstetisere verden og på samme tid handle inden for den. Total æstetisering blokerer faktisk ikke politisk handling, men forstærker den. Total æstetisering betyder, at vi ser på den nuværende status quo som allerede død, allerede ophævet. Og det betyder endvidere, at alle handlinger, som er rettet mod stabiliseringen af status quo, i sidste ende vil vise sig som virkningsløse, og alle handlinger, som er rettet mod ødelæggelsen af status quo, vil i sidste ende lykkes. Total æstetisering udelukker dermed ikke bare politisk handling, den skaber også en ultimativ horisont for vellykkede politiske handlinger, hvis de handlinger har et revolutionært perspektiv. 19

20 Slutnoter 1 Immanuel Kant, Critique of the Power of Judgment, ed. Paul Guyer (Cambridge: Cambridge University Press 2000), [Immanuel Kant, Kritik af den æstetiske dømmekraft. Oversat af Carsten Juhl. Billedkunstskolerne 2006, s. 52] 2 F. T. Marinetti, The Foundation and Manifesto of Futurism, in Critical Writings (New York: Farrar, Strauss and Giroux, 2006), p [Her oversat til dansk efter den engelske udgave og den norske oversættelse fra Rett Kopi dokumenterer fremtiden, 2007, samt den svenske oversættelse fra Moderna manifest 1, Futurism och dadaism, O.a.] 3 Walter Benjamin, The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction, Illuminations (New York: Schocken, 1992). 4 Kazimir Malevich, On the Museum, in Essays on Art, vol. 1 (New York: George Wittenborn, 1971), Kazimir Malevich, God is Not Cast Down, ibid., Walter Benjamin, Über den Begriff der Geschichte, in Gesammelte Schriften, vol. 1 2 (Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag, 1974) 7 Michel Foucault, The Birth of Biopolitics: Lectures at the Collège de France (New York: Palgrave Macmillan, 2008), 215ff 8 Ibid., Joseph Beuys, Kunst=Kapital (Wangen/Allgäu: FIU-Verlag, 1992) 10 Leon Trotsky, Literature and Revolution, ed. William Keach (Chicago: Haymarket Books, 2005),

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Trauma 1-11. Fortællinger om Det Fri Universitet i København og det omgivende samfund i de sidste ti år

Trauma 1-11. Fortællinger om Det Fri Universitet i København og det omgivende samfund i de sidste ti år Trauma 1-11 Fortællinger om Det Fri Universitet i København og det omgivende samfund i de sidste ti år Museet for Samtidskunst 18. juni - 11. september 2011 Museet for Samtidskunst Det kgl. Palæ Stændertorvet

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter Klassiske 4 Dage / 3 Nætter Afgang : Fredag til Ankomst til DAG 1 Fredag Transfer Hotel DAG 2 Byrundtur Lørdag DAG 3 Kremlin Søndag DAG 4 Transfer til lufthavnen Mandag Hotel Marriott Tverskaya 4*+ www.marriott.com

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere