Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder
|
|
- Randi Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jette Thuesen og Helle Timm Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder Palliation, rehabilitering, begreber, praksis Jette Thuesen, Videnskabelig assistent, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet i København. Ph.d., master i humanistisk sundhedsvidenskab og ergoterapeut. thuesen@sdu.dk Helle Timm, Centerleder, professor, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet i København. Ph.d. i sundhedsvidenskab og magister i kultursociologi. timm@sdu.dk I Danmark er der fokus på sammenhænge mellem palliation og rehabilitering i indsatsen til mennesker med livstruende sygdom. Med afsæt i gældende definitioner, et forløbsprogram og en interviewundersøgelse præsenteres i artiklen forskelle og ligheder mellem palliation og rehabilitering. Både begrebsligt og i praksis er der overlap, og det er vanskeligt at afgrænse og definere forskellene entydigt. Vi foreslår, at forskelle og overlap blandt andet kan forklares ved en stadig tidligere introduktion af palliativ indsats og af generelle velfærdspolitiske forskydninger. Baggrund Lindring og omsorg er en del af indsatsen i hele sundhedsvæsenet. Palliation er defineret som lindring til mennesker ramt af livstruende sygdom. Men der kan være tvivl om grænsefladerne mellem forskellige begreber henholdsvis forskellige praksisformer. Hvor begynder og hvor ender»det palliative felt«? Det gælder også grænseflader til beslægtede områder som»understøttende behandling«og rehabilitering. I Danmark (DK) er der for tiden en del fokus på især sammenhængen mellem rehabilitering og palliation. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen i Danmark et»forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft«(1). Programmet forsøges i disse år omsat til praksis i regioner og kommuner og er et af flere tiltag, der sætter fokus på udviklingen af både rehabilitering og palliation i praksis og til dels i sammenhæng. Teoretisk/begrebslig afklaring er en for- 30
2 Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder udsætning for at udvikle praksis; formål, målgruppe, indsats, fagligheder og organisation. Hvad er det, vi gerne vil, og hvordan gør vi det bedst? Men oftest udledes teori og begreber af praksis af det, vi allerede ved og gør. For at kortlægge et felt er det derfor nødvendigt både at se på gældende begreber/definitioner og på forståelser og handlinger i praksis. I PAVI har vi gennemført en første eksplorativ kortlægning af forholdet mellem rehabilitering og palliation i DK, både i forhold til begreber og i forhold til praksisformer. Det er hensigten efterfølgende at gennemføre en mere bred og beskrivende kortlægning. Med afsæt i gældende definitioner, Sundhedsstyrelsens forløbsprogram og kortlægning ser vi i denne artikel nærmere på forskelle og ligheder mellem de to områder. Rehabiliteringsbegrebet Sundhedsstyrelsen har i forløbsprogrammet (1) valgt at lægge sig op af WHOs definitioner af såvel rehabilitering som palliation. WHOs definition af palliation (1, side 13) vil være læserne af Omsorg bekendt, mens rehabiliteringsdefinitionen måske er knap så velkendt for alle. Den lyder: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (2, side 16).»For at kortlægge et felt er det ( ) nødvendigt både at se på gældende begreber/definitioner og på forståelser og handlinger i praksis.«med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse (1, side 11). Til trods for, at sundhedsmyndighederne har udpeget WHOs definition som den autoritative, henviser aktører fra rehabiliteringsområdet i DK ofte til»hvidbogens definition«(2): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller Hvidbogens definition bygger på et samarbejde mellem sundhedsfaglige, socialfaglige og brugeraktører (i artiklen anvender vi ordet»bruger«som fælles betegnelse for»patienter«og»borgere«) og søger at integrere den»paradigmatiske kompleksitet«, der er definerende for rehabilitering (3, 4). Den kan sammenfattes i WHOs ICF-model, der som oftest definerer funktionsevne i rehabiliteringssammenhæng (5). ICF, International Classification of Functioning, Disability and Health integrerer en medicinsk og en social helbredsmodel. Den medicinske model anskuer funktionsevnenedsættelse som et helbredsproblem, som kræver individuel behandling, mens funktionsevne ifølge den sociale model fremmes gennem livsbetingelser, som kan sikre mennesker fuld deltagelse i alle områder af det sociale liv. I praksis er rehabilitering oftest domineret af den medicinske model (3). Hverken palliation eller rehabilitering er i Danmark medicinske specialer, men har udviklet sig inden for andre specialer. Mens palliation i overvejende grad har relateret til kræftområdet har rehabilitering en lang historie især inden for socialmedicin, neurologi og geriatri. Også på andre måder adskiller udviklingen af rehabiliteringsfeltet sig radikalt fra udviklingen af det palliative felt. Rehabilitering etablerede sig i begyndelsen af forrige århundrede som teknologier, der skulle tilpasse en krigsskadet befolkning til arbejdsmarkedets behov. Fokus var derfor fra starten på funktionsevne i forhold til omgivelsesmæssige krav og standarder (6, 7). I anden halvdel af århundredet kom der større fokus på individuelle standarder for funktionsevne og det gode liv, samt på hverdagsliv, aktivitet og deltagelse (8). Op mod årtusindskiftet ses en ny bevægelse, hvor rehabilitering defineres mere sygdoms- og diagnoseorienteret (KOL-rehabilitering, hjerterehabilitering, kræftrehabilitering). Men parallelt hermed opstår også nye varianter som for eksem- 31
3 pel hverdagsrehabilitering (9) og spirituel rehabilitering (10). sygdom, så eksisterer lignende ikke på rehabiliteringsområdet ifølge forløbsprogrammet. Sundhedsstyrelsen skelner mellem sygdomsspecifik og generel rehabilitering og palliation (1, side 15). Litteraturstudie og interviews med danske aktører Formålet med PAVIs kortlægning er at undersøge dokumenteret viden om og konkret erfaring med forholdet mellem rehabilitering og palliation. Undersøgelsen omfatter dels et litteratur-review og dels kvalitative interviews med 16 informanter. Informanterne er forskere og fagprofessionelle med forskellig baggrund, der repræsenterer fire områder (neurologiske lidelser, kræft, KOL, multimorbiditet i høj alder) og både palliation og rehabilitering. Informanterne har enten konkrete erfaringer med at koordinere rehabilitering og palliation, har overvejelser om at gøre det eller har erfaring med rehabilitering af mennesker med livstruende lidelser. I det følgende præsenterer vi nogle overordnede tendenser i materialet. Forskelle og ligheder set fra danske informanters side Ifølge informanterne er der i praksis store overlap mellem palliation og rehabilitering, og en går endda så langt som til at sige, at det er meningsløst at forsøge at definere dem som særskilte praksisformer. Andre peger på nogle væsentlige forskelle, men disse varierer, afhængig af hvor der tales fra. Eksempelvis»Det øgede fokus på aktivitet og selvstændighed er ifølge en informant konsekvens af, at palliation sættes ind tidligt i forløbet.«ligheder og forskelle mellem palliation og rehabilitering ifølge Sundhedsstyrelsen I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram (1) beskrives en række ligheder mellem palliation og rehabilitering: Det angives, at der for begge felters vedkommende er tale om helhedsorienterede tilgange til menneskers problemer, der fordrer tværfagligt og tværsektorielt organiserede og differentierede indsatser. Begge anlægger et helhedsperspektiv på patientens og pårørendes ressourcer og behov. Begge iværksættes (ideelt set) tidligt i forløbet evt. allerede ved diagnosetidspunktet, når det gælder livstruende sygdom. Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at der i den tidlige fase er særligt stort overlap mellem palliativ og rehabiliterende indsats, idet sigtet med begge typer af indsatser er at vedligeholde eller forbedre nedsat funktionsevne samt forebygge reduktion af denne mhp., at patienten beholder størst mulig uafhængighed og livskvalitet. Dette opnås blandt andet ved at lindre evt. symptomer/problemer (1, side 15). Sundhedsstyrelsen udpeger også det at arbejde med målsætning som et fælles træk mål, der er fælles for det tværfaglige team og udarbejdet i samarbejde med patient og pårørende. Dette kan dog ifølge Sundhedsstyrelsen være udfordrende i de tilfælde, hvor patienten måske er meget passiv og modtagende (1, side 25). I programmet udpeges desuden nogle særlige forskelle mellem palliation og rehabilitering. Den ene er sigtet med indsatserne, hvilket igen kan have at gøre med tidsperspektivet. Prognosen kan således have betydning for indsatsens sigte, og samme indsats kan have forskelligt sigte. F.eks. kan fysisk træning have til formål, at patienten genvinder sine kræfter for at mestre sit hverdagsliv, men kan også have det formål at lindre symptomer/problemer og øge patientens livskvalitet i den sene og terminale palliative fase (1, side 15). En anden angivet forskel er den eksisterende specialisering og organisering. Med dette menes formentlig, at mens man på det palliative område differentierer mellem specialiseret og basal indsats, hvor den basale palliative indsats skal kunne varetages af alle, der har at gøre med mennesker med livstruende betegner en informant fra det palliative felt palliation som holistisk orienteret, mens rehabilitering retter sig mod mere afgrænsede problemstillinger (i1)*. Og omvendt siger en informant fra rehabiliteringsfeltet, at rehabiliteringen er bredere, mens palliation retter sig mod mere afgrænsede behov (i2). Men under alle omstændigheder taler informanterne om, at rehabilitering og palliation nærmer sig hinanden som samtidige tilgange i konkrete menneskers forløb, og i praksis kan ses som hinandens forudsætninger (i5, i6, i7) eller som det modsatte, for der er også eksempler på, at brugere påføres lidelse, når rehabiliteringen er for krævende (i3), ligesom der er eksempler på patienter, der for hurtigt opgives i rehabiliteringen og dermed påføres lidelse (i4). Det sidste følger en logik, 32
4 Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder som går igen hos flere informanter: at rehabilitering kobles til håb og nærer håb (i3, i4, i7), mens man er mere tøvende over for at tale med brugerne om palliation og særligt varsomme med at introducere en snak om terminalerklæring, fordi man er bange for dermed at»slukke«håbet (i1, i7). Målrettet samarbejde eller situationsbestemt omsorg? Af både centrale definitioner og informantinterview fortolker vi en forskel mellem rehabilitering og palliation sådan, at mens rehabilitering forstås som forandring og målrettet praksis med brugeren som aktør, så forstås palliation om situationsbestemt omsorg, rettet mod en mere passiv brugerfigur. I informantinterviewene er disse forskelle dog langt fra entydige. Rehabilitering beskrives i materialet hyppigt som målrettet praksis med brugeren som aktør. Nogle taler om rehabilitering som det at»få klædt patienten på til selv at kunne gøre nogle ting«(i6), at»hæve overliggeren«(i8), at»få nye redskaber«og»sætte små mål, som man får en succes ud af at opnå«(i9), og andre taler om rehabilitering som»empowerment«(i2,i5), mens brugeren den næste dag kan det meste selv (i2, i7, i8, i10). En informant siger: Jeg tror ikke, man er enten-eller. Jeg tror også man kan skifte fra dag til dag at der er dage, hvor det hele kører i olie, hvor de bare kan det hele, vejret er godt og de kan komme ud og gå tur og så kan de næste dag ingenting. Der giver det jo mening at snakke om, at netop den dag, hvor det er helt elendigt det hele, så er det jeg tager skraldespanden med ned uden at tage dig med. Så derfor bliver palliation og rehabilitering integreret i hinanden (i7). Rehabilitering kan ifølge informanter også indebære at lære at forlige sig og leve med blivende problematikker og tab; man remodellerer sine værdibegreber og forestillinger om det gode liv (i11,i8). Det kan eksempelvis være at acceptere at tage imod hjælp og give afkald på selvhjulpenhed, hvis denne indebærer, at man bruger alle kræfter på for eksempel at tage tøj på. Dette er dog ikke altid muligt i praksis, hvor kommunale»og så indsnævres mulighederne for legitimt at være passivt modtagende eller for at være både aktivt deltagende og passivt modtagende.«som det at styrke patienten i»selv at tage handling«og»lære at rejse sin stemme«(i2). Det er vigtigt, at syge mennesker skal»indse, at de selv kan gøre noget«(i8) og har»lyst til at arbejde med sig selv både fysisk, psykisk og socialt«(i2). Nogle steder er dette en forudsætning for at deltage i rehabiliteringstilbuddet, og her ligger ifølge nogen en differentiering mellem palliation og rehabilitering; mens palliationens bruger kan (og må) være passiv og modtagende (i2), forventes rehabiliteringens bruger ifølge en del af informanterne at have lyst til og være motiveret for at deltage i interventionerne. Det kan illustreres ved, at rehabiliteringscentre ikke må opfattes som rekreation, men brugerne skal sætte forandringsmål og forfølge dem (i9, i10). Andre taler om aktivitet i mere snæver betydning: at være fysisk aktiv og så selvhjulpen som muligt, hvilket betegnes som rehabilitering. Når brugeren bliver mere afkræftet, ophører man med at stille krav og tager mere over, hvilket betegnes som et skift mod en mere palliativ orientering (i10). Nogle informanter taler om dette som en balancering i hverdagen, hvor fagpersonen den ene dag skal hjælpe meget, ydelsesstandarder kan stå i vejen (i8, i7). En informant fortæller, at først når brugeren bliver terminalerklæret, åbnes muligheder for denne slags hensyn (i7). Mens nogle informanter fra rehabiliteringsfeltet taler om palliation som en praksis, hvor man som bruger kan være mere passivt modtagende, så er der omvendt informanter fra det palliative felt, der taler om aktivitet og selvstændighed som et formål også med palliation. Det øgede fokus på aktivitet og selvstændighed er ifølge en informant konsekvens af, at palliation sættes ind tidligt i forløbet og indebærer overlap mellem palliation og rehabilitering (i5). En anden informant fortæller om et tilbud, der integrerer palliation og rehabilitering, der er organiseret som en form for patientskole. Også her italesættes brugeren som en aktør, der skal lære at håndtere sine problemer, eksempelvis fatigue, på nye måder (i1). Diskussion Ifølge materialet er hverken rehabilitering eller palliation entydigt definerede, klart afgrænsede begreber og praksisformer. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram 33
5 (1) er der formuleringer, der peger på skred i fortolkningen af palliationsbegrebet, og som måske gør, at palliation og rehabilitering i praksis nærmer sig hinanden, som også nogle af informanterne giver udtryk for. For det første omtales sigtet med såvel rehabilitering som palliation som værende vedligeholdelse eller forbedring af nedsat funktionsevne og/eller forebyggelse af funktionsevnetab. For det andet omtales arbejdet med mål som værende fælles for rehabilitering og palliation. Begge dele risikerer imidlertid at fjerne fokus fra den konkrete situation og fordringen på omsorg og lindring som centrale dimensioner i palliation. Ved at fokusere på at forebygge, vedligeholde eller forbedre funktionsevne sættes palliativ praksis ind i en tidslig struktur, som trækker fokus væk fra væren (eksistentielt og relationelt) i den konkrete situation. Når man samtidig taler om at sætte mål, forstærkes yderligere bevægelsen væk fra den konkrete situation, idet man orienterer sig mod fremtiden og mod en flerhed af muligheder. Vi tolker denne bevægelse både i lyset af nogle generelle velfærdspolitiske neoliberale forandringer og i lyset af Sundhedsstyrelsens egen dagsorden med at tale om palliation allerede fra diagnosetidspunktet (1). Det neoliberale samfund har den individuelle, aktive forbruger i fokus. Borgeren anerkendes for og tilskyndes til stadighed i at være aktiv og sætte mål for sin egen forandring og udvikling ikke mindst i forhold til sundhed og forebyggelse af sygdom (og død) (11, 12). Dette er ikke en kritik af rehabiliteringens fokus på aktivitet og deltagelse og på målet om selvstændighed og uafhængighed. Men med samfundets neoliberale orientering og fokus på individuel ansvarliggørelse er der en risiko for, at aktivitet og deltagelse, selvstændighed og uafhængighed kobles til et større politisk projekt og transformeres, så disse fænomener ikke bare er rettigheder og efterstræbelsesværdige mål og værdier, men også bliver en borgerpligt, man som borger forventes at leve op til. Og så indsnævres mulighederne for legitimt at være»passivt modtagende«eller for at være både aktivt deltagende og passivt modtagende, som informanterne taler om. Så er det (stadigvæk) først med terminalerklæringen, det bliver samfundsmæssigt legitimt at være passiv og afhængig. Konklusion og betydning for praksis Vi har i artiklen præsenteret og diskuteret forskellige måder at definere rehabilitering og palliation på og forskelle mellem disse. Vi ser nogle væsentlige overlap, og vi ser brydninger og forskydninger i de måder, man taler om palliation og rehabilitering på. Men for begge begrebers vedkommende synes der at være definitoriske forskydninger i retning af et større fokus på den syge som aktiv deltager, som peger i retning af det neoliberale projekts ansvarliggørelse af borgeren. Dette er et samfundsmæssigt vilkår for både palliation og rehabilitering, som trækker nye grænser og sætter nye standarder for, hvordan man legitimt kan agere som bruger og som fagperson, for den sags skyld. Derfor er det for os at se vigtigt, at vi teoretisk fortsætter med at definere forskelle og overlap mellem palliation og rehabilitering også mere analytiske forskelle og at vi i praksis fortsætter samtalen mellem og organiserer palliation og rehabilitering som samtidige og komplementære praksisformer, som giver både fagpersoner og syge mennesker en bredere fortolkningsramme for at forstå og håndtere de problemer og den lidelse, som livstruende sygdom fører med sig, end praksisformerne kan hver for sig. Referencer * Informantreferencer angives ved»i«og et tal for pågældende informant. 1. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft: del af samlet forløbsprogram for kræft. København: Sundhedsstyrelsen; Lokaliseringsdato: 1. maj dk/publ/publ2012/syb/kraeft/ RehabPalliationForloebsprog.pdf 2. Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Rehabiliteringsforum Danmark, Marselisborgcenteret; Borg, T., Jensen, U.J. Paradigmer og praksisformer i rehabilitering: en analytisk tilgang. Arbejdspapir fremstillet i forbindelse med diskussion af begrebet neurorehabilitering på Hammel Neurocenter. U-publiceret arbejdspapir Thuesen, J. Gammel og svækket i nye omgivelser: narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb: [Ph.d.-afhandling]. Roskilde: Forskerskolen for Livslang Læring, Roskilde Universitet; Lange, L. ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis: international klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Sundhedsstyrelsen; SESI/ICFvejl/ICFvejl.pdf 34
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereDilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018
Dilemmaer og debat Claus Vinther Nielsen Professor Thomas Maribo Forskningsleder Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland I fremtiden vil der være øget behov og fokus på rehabilitering nationalt
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereNÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE
NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation v. SIF/SDU DISPOSITION
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereSOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereDemens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.
Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning. Jette Thuesen postdoc REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Studieleder Master i Rehabilitering, SDU Demens og rehabilitering
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereRehabilitering og palliation enten eller, eller både og. Dansk Gerontologisk Selskab konference Overgange i ældrelivet Jette Thuesen
Rehabilitering og palliation enten eller, eller både og Dansk Gerontologisk Selskab konference Overgange i ældrelivet Jette Thuesen 29.10.2018 Indhold og formål Modeller for koordinering af rehabilitering
Læs mereEn forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.
Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereRehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereRehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?
Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereRecovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs mereRehabilitering en udfordring for sygeplejersker?
Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereSundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk
Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs mereEvaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011
Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version C Orchard, 2011 Assessment of Interprofessional Team Collaboration Scale, AITCS, er et evalueringsredskab, der undersøger og måler interprofessionelt
Læs mereTemadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereTEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst
VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk
Læs mereGENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning
Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller
Læs mereICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008
ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereEt kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs mere