Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder"

Transkript

1 Jette Thuesen og Helle Timm Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder Palliation, rehabilitering, begreber, praksis Jette Thuesen, Videnskabelig assistent, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet i København. Ph.d., master i humanistisk sundhedsvidenskab og ergoterapeut. Helle Timm, Centerleder, professor, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet i København. Ph.d. i sundhedsvidenskab og magister i kultursociologi. I Danmark er der fokus på sammenhænge mellem palliation og rehabilitering i indsatsen til mennesker med livstruende sygdom. Med afsæt i gældende definitioner, et forløbsprogram og en interviewundersøgelse præsenteres i artiklen forskelle og ligheder mellem palliation og rehabilitering. Både begrebsligt og i praksis er der overlap, og det er vanskeligt at afgrænse og definere forskellene entydigt. Vi foreslår, at forskelle og overlap blandt andet kan forklares ved en stadig tidligere introduktion af palliativ indsats og af generelle velfærdspolitiske forskydninger. Baggrund Lindring og omsorg er en del af indsatsen i hele sundhedsvæsenet. Palliation er defineret som lindring til mennesker ramt af livstruende sygdom. Men der kan være tvivl om grænsefladerne mellem forskellige begreber henholdsvis forskellige praksisformer. Hvor begynder og hvor ender»det palliative felt«? Det gælder også grænseflader til beslægtede områder som»understøttende behandling«og rehabilitering. I Danmark (DK) er der for tiden en del fokus på især sammenhængen mellem rehabilitering og palliation. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen i Danmark et»forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft«(1). Programmet forsøges i disse år omsat til praksis i regioner og kommuner og er et af flere tiltag, der sætter fokus på udviklingen af både rehabilitering og palliation i praksis og til dels i sammenhæng. Teoretisk/begrebslig afklaring er en for- 30

2 Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder udsætning for at udvikle praksis; formål, målgruppe, indsats, fagligheder og organisation. Hvad er det, vi gerne vil, og hvordan gør vi det bedst? Men oftest udledes teori og begreber af praksis af det, vi allerede ved og gør. For at kortlægge et felt er det derfor nødvendigt både at se på gældende begreber/definitioner og på forståelser og handlinger i praksis. I PAVI har vi gennemført en første eksplorativ kortlægning af forholdet mellem rehabilitering og palliation i DK, både i forhold til begreber og i forhold til praksisformer. Det er hensigten efterfølgende at gennemføre en mere bred og beskrivende kortlægning. Med afsæt i gældende definitioner, Sundhedsstyrelsens forløbsprogram og kortlægning ser vi i denne artikel nærmere på forskelle og ligheder mellem de to områder. Rehabiliteringsbegrebet Sundhedsstyrelsen har i forløbsprogrammet (1) valgt at lægge sig op af WHOs definitioner af såvel rehabilitering som palliation. WHOs definition af palliation (1, side 13) vil være læserne af Omsorg bekendt, mens rehabiliteringsdefinitionen måske er knap så velkendt for alle. Den lyder: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (2, side 16).»For at kortlægge et felt er det ( ) nødvendigt både at se på gældende begreber/definitioner og på forståelser og handlinger i praksis.«med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse (1, side 11). Til trods for, at sundhedsmyndighederne har udpeget WHOs definition som den autoritative, henviser aktører fra rehabiliteringsområdet i DK ofte til»hvidbogens definition«(2): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller Hvidbogens definition bygger på et samarbejde mellem sundhedsfaglige, socialfaglige og brugeraktører (i artiklen anvender vi ordet»bruger«som fælles betegnelse for»patienter«og»borgere«) og søger at integrere den»paradigmatiske kompleksitet«, der er definerende for rehabilitering (3, 4). Den kan sammenfattes i WHOs ICF-model, der som oftest definerer funktionsevne i rehabiliteringssammenhæng (5). ICF, International Classification of Functioning, Disability and Health integrerer en medicinsk og en social helbredsmodel. Den medicinske model anskuer funktionsevnenedsættelse som et helbredsproblem, som kræver individuel behandling, mens funktionsevne ifølge den sociale model fremmes gennem livsbetingelser, som kan sikre mennesker fuld deltagelse i alle områder af det sociale liv. I praksis er rehabilitering oftest domineret af den medicinske model (3). Hverken palliation eller rehabilitering er i Danmark medicinske specialer, men har udviklet sig inden for andre specialer. Mens palliation i overvejende grad har relateret til kræftområdet har rehabilitering en lang historie især inden for socialmedicin, neurologi og geriatri. Også på andre måder adskiller udviklingen af rehabiliteringsfeltet sig radikalt fra udviklingen af det palliative felt. Rehabilitering etablerede sig i begyndelsen af forrige århundrede som teknologier, der skulle tilpasse en krigsskadet befolkning til arbejdsmarkedets behov. Fokus var derfor fra starten på funktionsevne i forhold til omgivelsesmæssige krav og standarder (6, 7). I anden halvdel af århundredet kom der større fokus på individuelle standarder for funktionsevne og det gode liv, samt på hverdagsliv, aktivitet og deltagelse (8). Op mod årtusindskiftet ses en ny bevægelse, hvor rehabilitering defineres mere sygdoms- og diagnoseorienteret (KOL-rehabilitering, hjerterehabilitering, kræftrehabilitering). Men parallelt hermed opstår også nye varianter som for eksem- 31

3 pel hverdagsrehabilitering (9) og spirituel rehabilitering (10). sygdom, så eksisterer lignende ikke på rehabiliteringsområdet ifølge forløbsprogrammet. Sundhedsstyrelsen skelner mellem sygdomsspecifik og generel rehabilitering og palliation (1, side 15). Litteraturstudie og interviews med danske aktører Formålet med PAVIs kortlægning er at undersøge dokumenteret viden om og konkret erfaring med forholdet mellem rehabilitering og palliation. Undersøgelsen omfatter dels et litteratur-review og dels kvalitative interviews med 16 informanter. Informanterne er forskere og fagprofessionelle med forskellig baggrund, der repræsenterer fire områder (neurologiske lidelser, kræft, KOL, multimorbiditet i høj alder) og både palliation og rehabilitering. Informanterne har enten konkrete erfaringer med at koordinere rehabilitering og palliation, har overvejelser om at gøre det eller har erfaring med rehabilitering af mennesker med livstruende lidelser. I det følgende præsenterer vi nogle overordnede tendenser i materialet. Forskelle og ligheder set fra danske informanters side Ifølge informanterne er der i praksis store overlap mellem palliation og rehabilitering, og en går endda så langt som til at sige, at det er meningsløst at forsøge at definere dem som særskilte praksisformer. Andre peger på nogle væsentlige forskelle, men disse varierer, afhængig af hvor der tales fra. Eksempelvis»Det øgede fokus på aktivitet og selvstændighed er ifølge en informant konsekvens af, at palliation sættes ind tidligt i forløbet.«ligheder og forskelle mellem palliation og rehabilitering ifølge Sundhedsstyrelsen I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram (1) beskrives en række ligheder mellem palliation og rehabilitering: Det angives, at der for begge felters vedkommende er tale om helhedsorienterede tilgange til menneskers problemer, der fordrer tværfagligt og tværsektorielt organiserede og differentierede indsatser. Begge anlægger et helhedsperspektiv på patientens og pårørendes ressourcer og behov. Begge iværksættes (ideelt set) tidligt i forløbet evt. allerede ved diagnosetidspunktet, når det gælder livstruende sygdom. Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at der i den tidlige fase er særligt stort overlap mellem palliativ og rehabiliterende indsats, idet sigtet med begge typer af indsatser er at vedligeholde eller forbedre nedsat funktionsevne samt forebygge reduktion af denne mhp., at patienten beholder størst mulig uafhængighed og livskvalitet. Dette opnås blandt andet ved at lindre evt. symptomer/problemer (1, side 15). Sundhedsstyrelsen udpeger også det at arbejde med målsætning som et fælles træk mål, der er fælles for det tværfaglige team og udarbejdet i samarbejde med patient og pårørende. Dette kan dog ifølge Sundhedsstyrelsen være udfordrende i de tilfælde, hvor patienten måske er meget passiv og modtagende (1, side 25). I programmet udpeges desuden nogle særlige forskelle mellem palliation og rehabilitering. Den ene er sigtet med indsatserne, hvilket igen kan have at gøre med tidsperspektivet. Prognosen kan således have betydning for indsatsens sigte, og samme indsats kan have forskelligt sigte. F.eks. kan fysisk træning have til formål, at patienten genvinder sine kræfter for at mestre sit hverdagsliv, men kan også have det formål at lindre symptomer/problemer og øge patientens livskvalitet i den sene og terminale palliative fase (1, side 15). En anden angivet forskel er den eksisterende specialisering og organisering. Med dette menes formentlig, at mens man på det palliative område differentierer mellem specialiseret og basal indsats, hvor den basale palliative indsats skal kunne varetages af alle, der har at gøre med mennesker med livstruende betegner en informant fra det palliative felt palliation som holistisk orienteret, mens rehabilitering retter sig mod mere afgrænsede problemstillinger (i1)*. Og omvendt siger en informant fra rehabiliteringsfeltet, at rehabiliteringen er bredere, mens palliation retter sig mod mere afgrænsede behov (i2). Men under alle omstændigheder taler informanterne om, at rehabilitering og palliation nærmer sig hinanden som samtidige tilgange i konkrete menneskers forløb, og i praksis kan ses som hinandens forudsætninger (i5, i6, i7) eller som det modsatte, for der er også eksempler på, at brugere påføres lidelse, når rehabiliteringen er for krævende (i3), ligesom der er eksempler på patienter, der for hurtigt opgives i rehabiliteringen og dermed påføres lidelse (i4). Det sidste følger en logik, 32

4 Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder som går igen hos flere informanter: at rehabilitering kobles til håb og nærer håb (i3, i4, i7), mens man er mere tøvende over for at tale med brugerne om palliation og særligt varsomme med at introducere en snak om terminalerklæring, fordi man er bange for dermed at»slukke«håbet (i1, i7). Målrettet samarbejde eller situationsbestemt omsorg? Af både centrale definitioner og informantinterview fortolker vi en forskel mellem rehabilitering og palliation sådan, at mens rehabilitering forstås som forandring og målrettet praksis med brugeren som aktør, så forstås palliation om situationsbestemt omsorg, rettet mod en mere passiv brugerfigur. I informantinterviewene er disse forskelle dog langt fra entydige. Rehabilitering beskrives i materialet hyppigt som målrettet praksis med brugeren som aktør. Nogle taler om rehabilitering som det at»få klædt patienten på til selv at kunne gøre nogle ting«(i6), at»hæve overliggeren«(i8), at»få nye redskaber«og»sætte små mål, som man får en succes ud af at opnå«(i9), og andre taler om rehabilitering som»empowerment«(i2,i5), mens brugeren den næste dag kan det meste selv (i2, i7, i8, i10). En informant siger: Jeg tror ikke, man er enten-eller. Jeg tror også man kan skifte fra dag til dag at der er dage, hvor det hele kører i olie, hvor de bare kan det hele, vejret er godt og de kan komme ud og gå tur og så kan de næste dag ingenting. Der giver det jo mening at snakke om, at netop den dag, hvor det er helt elendigt det hele, så er det jeg tager skraldespanden med ned uden at tage dig med. Så derfor bliver palliation og rehabilitering integreret i hinanden (i7). Rehabilitering kan ifølge informanter også indebære at lære at forlige sig og leve med blivende problematikker og tab; man remodellerer sine værdibegreber og forestillinger om det gode liv (i11,i8). Det kan eksempelvis være at acceptere at tage imod hjælp og give afkald på selvhjulpenhed, hvis denne indebærer, at man bruger alle kræfter på for eksempel at tage tøj på. Dette er dog ikke altid muligt i praksis, hvor kommunale»og så indsnævres mulighederne for legitimt at være passivt modtagende eller for at være både aktivt deltagende og passivt modtagende.«som det at styrke patienten i»selv at tage handling«og»lære at rejse sin stemme«(i2). Det er vigtigt, at syge mennesker skal»indse, at de selv kan gøre noget«(i8) og har»lyst til at arbejde med sig selv både fysisk, psykisk og socialt«(i2). Nogle steder er dette en forudsætning for at deltage i rehabiliteringstilbuddet, og her ligger ifølge nogen en differentiering mellem palliation og rehabilitering; mens palliationens bruger kan (og må) være passiv og modtagende (i2), forventes rehabiliteringens bruger ifølge en del af informanterne at have lyst til og være motiveret for at deltage i interventionerne. Det kan illustreres ved, at rehabiliteringscentre ikke må opfattes som rekreation, men brugerne skal sætte forandringsmål og forfølge dem (i9, i10). Andre taler om aktivitet i mere snæver betydning: at være fysisk aktiv og så selvhjulpen som muligt, hvilket betegnes som rehabilitering. Når brugeren bliver mere afkræftet, ophører man med at stille krav og tager mere over, hvilket betegnes som et skift mod en mere palliativ orientering (i10). Nogle informanter taler om dette som en balancering i hverdagen, hvor fagpersonen den ene dag skal hjælpe meget, ydelsesstandarder kan stå i vejen (i8, i7). En informant fortæller, at først når brugeren bliver terminalerklæret, åbnes muligheder for denne slags hensyn (i7). Mens nogle informanter fra rehabiliteringsfeltet taler om palliation som en praksis, hvor man som bruger kan være mere passivt modtagende, så er der omvendt informanter fra det palliative felt, der taler om aktivitet og selvstændighed som et formål også med palliation. Det øgede fokus på aktivitet og selvstændighed er ifølge en informant konsekvens af, at palliation sættes ind tidligt i forløbet og indebærer overlap mellem palliation og rehabilitering (i5). En anden informant fortæller om et tilbud, der integrerer palliation og rehabilitering, der er organiseret som en form for patientskole. Også her italesættes brugeren som en aktør, der skal lære at håndtere sine problemer, eksempelvis fatigue, på nye måder (i1). Diskussion Ifølge materialet er hverken rehabilitering eller palliation entydigt definerede, klart afgrænsede begreber og praksisformer. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram 33

5 (1) er der formuleringer, der peger på skred i fortolkningen af palliationsbegrebet, og som måske gør, at palliation og rehabilitering i praksis nærmer sig hinanden, som også nogle af informanterne giver udtryk for. For det første omtales sigtet med såvel rehabilitering som palliation som værende vedligeholdelse eller forbedring af nedsat funktionsevne og/eller forebyggelse af funktionsevnetab. For det andet omtales arbejdet med mål som værende fælles for rehabilitering og palliation. Begge dele risikerer imidlertid at fjerne fokus fra den konkrete situation og fordringen på omsorg og lindring som centrale dimensioner i palliation. Ved at fokusere på at forebygge, vedligeholde eller forbedre funktionsevne sættes palliativ praksis ind i en tidslig struktur, som trækker fokus væk fra væren (eksistentielt og relationelt) i den konkrete situation. Når man samtidig taler om at sætte mål, forstærkes yderligere bevægelsen væk fra den konkrete situation, idet man orienterer sig mod fremtiden og mod en flerhed af muligheder. Vi tolker denne bevægelse både i lyset af nogle generelle velfærdspolitiske neoliberale forandringer og i lyset af Sundhedsstyrelsens egen dagsorden med at tale om palliation allerede fra diagnosetidspunktet (1). Det neoliberale samfund har den individuelle, aktive forbruger i fokus. Borgeren anerkendes for og tilskyndes til stadighed i at være aktiv og sætte mål for sin egen forandring og udvikling ikke mindst i forhold til sundhed og forebyggelse af sygdom (og død) (11, 12). Dette er ikke en kritik af rehabiliteringens fokus på aktivitet og deltagelse og på målet om selvstændighed og uafhængighed. Men med samfundets neoliberale orientering og fokus på individuel ansvarliggørelse er der en risiko for, at aktivitet og deltagelse, selvstændighed og uafhængighed kobles til et større politisk projekt og transformeres, så disse fænomener ikke bare er rettigheder og efterstræbelsesværdige mål og værdier, men også bliver en borgerpligt, man som borger forventes at leve op til. Og så indsnævres mulighederne for legitimt at være»passivt modtagende«eller for at være både aktivt deltagende og passivt modtagende, som informanterne taler om. Så er det (stadigvæk) først med terminalerklæringen, det bliver samfundsmæssigt legitimt at være passiv og afhængig. Konklusion og betydning for praksis Vi har i artiklen præsenteret og diskuteret forskellige måder at definere rehabilitering og palliation på og forskelle mellem disse. Vi ser nogle væsentlige overlap, og vi ser brydninger og forskydninger i de måder, man taler om palliation og rehabilitering på. Men for begge begrebers vedkommende synes der at være definitoriske forskydninger i retning af et større fokus på den syge som aktiv deltager, som peger i retning af det neoliberale projekts ansvarliggørelse af borgeren. Dette er et samfundsmæssigt vilkår for både palliation og rehabilitering, som trækker nye grænser og sætter nye standarder for, hvordan man legitimt kan agere som bruger og som fagperson, for den sags skyld. Derfor er det for os at se vigtigt, at vi teoretisk fortsætter med at definere forskelle og overlap mellem palliation og rehabilitering også mere analytiske forskelle og at vi i praksis fortsætter samtalen mellem og organiserer palliation og rehabilitering som samtidige og komplementære praksisformer, som giver både fagpersoner og syge mennesker en bredere fortolkningsramme for at forstå og håndtere de problemer og den lidelse, som livstruende sygdom fører med sig, end praksisformerne kan hver for sig. Referencer * Informantreferencer angives ved»i«og et tal for pågældende informant. 1. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft: del af samlet forløbsprogram for kræft. København: Sundhedsstyrelsen; Lokaliseringsdato: 1. maj dk/publ/publ2012/syb/kraeft/ RehabPalliationForloebsprog.pdf 2. Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Rehabiliteringsforum Danmark, Marselisborgcenteret; Borg, T., Jensen, U.J. Paradigmer og praksisformer i rehabilitering: en analytisk tilgang. Arbejdspapir fremstillet i forbindelse med diskussion af begrebet neurorehabilitering på Hammel Neurocenter. U-publiceret arbejdspapir Thuesen, J. Gammel og svækket i nye omgivelser: narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb: [Ph.d.-afhandling]. Roskilde: Forskerskolen for Livslang Læring, Roskilde Universitet; Lange, L. ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis: international klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Sundhedsstyrelsen; SESI/ICFvejl/ICFvejl.pdf 34

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation v. SIF/SDU DISPOSITION

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde tada@phmetropol.dk Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund www.rehpa.dk 23. september 2016 Initialer: JTH, TBM Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning 2016-18. Indledning Rehabilitering ved kræftsygdomme er under udvikling

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

Flere regioner og kommuner udvikler nye måder at skabe mere sammenhæng på også i patientens allersidste del af livet

Flere regioner og kommuner udvikler nye måder at skabe mere sammenhæng på også i patientens allersidste del af livet Rehabilitering og palliation som koordinerede indsatser Flere regioner og kommuner udvikler nye måder at skabe mere sammenhæng på også i patientens allersidste del af livet Af Jette Thuesen De danske sundhedsmyndigheder

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen Rehabilitering Definitioner, udfordringer og muligheder Onsdag den 27. februar 2013 Kl. 12:30 13:30 MarselisborgCentret P. P. Ørums Gade 8, 8000 Århus C 1 Program MarselisborgCentret

Læs mere