Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder"

Transkript

1 Jette Thuesen og Helle Timm Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder Palliation, rehabilitering, begreber, praksis Jette Thuesen, Videnskabelig assistent, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet i København. Ph.d., master i humanistisk sundhedsvidenskab og ergoterapeut. Helle Timm, Centerleder, professor, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet i København. Ph.d. i sundhedsvidenskab og magister i kultursociologi. I Danmark er der fokus på sammenhænge mellem palliation og rehabilitering i indsatsen til mennesker med livstruende sygdom. Med afsæt i gældende definitioner, et forløbsprogram og en interviewundersøgelse præsenteres i artiklen forskelle og ligheder mellem palliation og rehabilitering. Både begrebsligt og i praksis er der overlap, og det er vanskeligt at afgrænse og definere forskellene entydigt. Vi foreslår, at forskelle og overlap blandt andet kan forklares ved en stadig tidligere introduktion af palliativ indsats og af generelle velfærdspolitiske forskydninger. Baggrund Lindring og omsorg er en del af indsatsen i hele sundhedsvæsenet. Palliation er defineret som lindring til mennesker ramt af livstruende sygdom. Men der kan være tvivl om grænsefladerne mellem forskellige begreber henholdsvis forskellige praksisformer. Hvor begynder og hvor ender»det palliative felt«? Det gælder også grænseflader til beslægtede områder som»understøttende behandling«og rehabilitering. I Danmark (DK) er der for tiden en del fokus på især sammenhængen mellem rehabilitering og palliation. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen i Danmark et»forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft«(1). Programmet forsøges i disse år omsat til praksis i regioner og kommuner og er et af flere tiltag, der sætter fokus på udviklingen af både rehabilitering og palliation i praksis og til dels i sammenhæng. Teoretisk/begrebslig afklaring er en for- 30

2 Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder udsætning for at udvikle praksis; formål, målgruppe, indsats, fagligheder og organisation. Hvad er det, vi gerne vil, og hvordan gør vi det bedst? Men oftest udledes teori og begreber af praksis af det, vi allerede ved og gør. For at kortlægge et felt er det derfor nødvendigt både at se på gældende begreber/definitioner og på forståelser og handlinger i praksis. I PAVI har vi gennemført en første eksplorativ kortlægning af forholdet mellem rehabilitering og palliation i DK, både i forhold til begreber og i forhold til praksisformer. Det er hensigten efterfølgende at gennemføre en mere bred og beskrivende kortlægning. Med afsæt i gældende definitioner, Sundhedsstyrelsens forløbsprogram og kortlægning ser vi i denne artikel nærmere på forskelle og ligheder mellem de to områder. Rehabiliteringsbegrebet Sundhedsstyrelsen har i forløbsprogrammet (1) valgt at lægge sig op af WHOs definitioner af såvel rehabilitering som palliation. WHOs definition af palliation (1, side 13) vil være læserne af Omsorg bekendt, mens rehabiliteringsdefinitionen måske er knap så velkendt for alle. Den lyder: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (2, side 16).»For at kortlægge et felt er det ( ) nødvendigt både at se på gældende begreber/definitioner og på forståelser og handlinger i praksis.«med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse (1, side 11). Til trods for, at sundhedsmyndighederne har udpeget WHOs definition som den autoritative, henviser aktører fra rehabiliteringsområdet i DK ofte til»hvidbogens definition«(2): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller Hvidbogens definition bygger på et samarbejde mellem sundhedsfaglige, socialfaglige og brugeraktører (i artiklen anvender vi ordet»bruger«som fælles betegnelse for»patienter«og»borgere«) og søger at integrere den»paradigmatiske kompleksitet«, der er definerende for rehabilitering (3, 4). Den kan sammenfattes i WHOs ICF-model, der som oftest definerer funktionsevne i rehabiliteringssammenhæng (5). ICF, International Classification of Functioning, Disability and Health integrerer en medicinsk og en social helbredsmodel. Den medicinske model anskuer funktionsevnenedsættelse som et helbredsproblem, som kræver individuel behandling, mens funktionsevne ifølge den sociale model fremmes gennem livsbetingelser, som kan sikre mennesker fuld deltagelse i alle områder af det sociale liv. I praksis er rehabilitering oftest domineret af den medicinske model (3). Hverken palliation eller rehabilitering er i Danmark medicinske specialer, men har udviklet sig inden for andre specialer. Mens palliation i overvejende grad har relateret til kræftområdet har rehabilitering en lang historie især inden for socialmedicin, neurologi og geriatri. Også på andre måder adskiller udviklingen af rehabiliteringsfeltet sig radikalt fra udviklingen af det palliative felt. Rehabilitering etablerede sig i begyndelsen af forrige århundrede som teknologier, der skulle tilpasse en krigsskadet befolkning til arbejdsmarkedets behov. Fokus var derfor fra starten på funktionsevne i forhold til omgivelsesmæssige krav og standarder (6, 7). I anden halvdel af århundredet kom der større fokus på individuelle standarder for funktionsevne og det gode liv, samt på hverdagsliv, aktivitet og deltagelse (8). Op mod årtusindskiftet ses en ny bevægelse, hvor rehabilitering defineres mere sygdoms- og diagnoseorienteret (KOL-rehabilitering, hjerterehabilitering, kræftrehabilitering). Men parallelt hermed opstår også nye varianter som for eksem- 31

3 pel hverdagsrehabilitering (9) og spirituel rehabilitering (10). sygdom, så eksisterer lignende ikke på rehabiliteringsområdet ifølge forløbsprogrammet. Sundhedsstyrelsen skelner mellem sygdomsspecifik og generel rehabilitering og palliation (1, side 15). Litteraturstudie og interviews med danske aktører Formålet med PAVIs kortlægning er at undersøge dokumenteret viden om og konkret erfaring med forholdet mellem rehabilitering og palliation. Undersøgelsen omfatter dels et litteratur-review og dels kvalitative interviews med 16 informanter. Informanterne er forskere og fagprofessionelle med forskellig baggrund, der repræsenterer fire områder (neurologiske lidelser, kræft, KOL, multimorbiditet i høj alder) og både palliation og rehabilitering. Informanterne har enten konkrete erfaringer med at koordinere rehabilitering og palliation, har overvejelser om at gøre det eller har erfaring med rehabilitering af mennesker med livstruende lidelser. I det følgende præsenterer vi nogle overordnede tendenser i materialet. Forskelle og ligheder set fra danske informanters side Ifølge informanterne er der i praksis store overlap mellem palliation og rehabilitering, og en går endda så langt som til at sige, at det er meningsløst at forsøge at definere dem som særskilte praksisformer. Andre peger på nogle væsentlige forskelle, men disse varierer, afhængig af hvor der tales fra. Eksempelvis»Det øgede fokus på aktivitet og selvstændighed er ifølge en informant konsekvens af, at palliation sættes ind tidligt i forløbet.«ligheder og forskelle mellem palliation og rehabilitering ifølge Sundhedsstyrelsen I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram (1) beskrives en række ligheder mellem palliation og rehabilitering: Det angives, at der for begge felters vedkommende er tale om helhedsorienterede tilgange til menneskers problemer, der fordrer tværfagligt og tværsektorielt organiserede og differentierede indsatser. Begge anlægger et helhedsperspektiv på patientens og pårørendes ressourcer og behov. Begge iværksættes (ideelt set) tidligt i forløbet evt. allerede ved diagnosetidspunktet, når det gælder livstruende sygdom. Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at der i den tidlige fase er særligt stort overlap mellem palliativ og rehabiliterende indsats, idet sigtet med begge typer af indsatser er at vedligeholde eller forbedre nedsat funktionsevne samt forebygge reduktion af denne mhp., at patienten beholder størst mulig uafhængighed og livskvalitet. Dette opnås blandt andet ved at lindre evt. symptomer/problemer (1, side 15). Sundhedsstyrelsen udpeger også det at arbejde med målsætning som et fælles træk mål, der er fælles for det tværfaglige team og udarbejdet i samarbejde med patient og pårørende. Dette kan dog ifølge Sundhedsstyrelsen være udfordrende i de tilfælde, hvor patienten måske er meget passiv og modtagende (1, side 25). I programmet udpeges desuden nogle særlige forskelle mellem palliation og rehabilitering. Den ene er sigtet med indsatserne, hvilket igen kan have at gøre med tidsperspektivet. Prognosen kan således have betydning for indsatsens sigte, og samme indsats kan have forskelligt sigte. F.eks. kan fysisk træning have til formål, at patienten genvinder sine kræfter for at mestre sit hverdagsliv, men kan også have det formål at lindre symptomer/problemer og øge patientens livskvalitet i den sene og terminale palliative fase (1, side 15). En anden angivet forskel er den eksisterende specialisering og organisering. Med dette menes formentlig, at mens man på det palliative område differentierer mellem specialiseret og basal indsats, hvor den basale palliative indsats skal kunne varetages af alle, der har at gøre med mennesker med livstruende betegner en informant fra det palliative felt palliation som holistisk orienteret, mens rehabilitering retter sig mod mere afgrænsede problemstillinger (i1)*. Og omvendt siger en informant fra rehabiliteringsfeltet, at rehabiliteringen er bredere, mens palliation retter sig mod mere afgrænsede behov (i2). Men under alle omstændigheder taler informanterne om, at rehabilitering og palliation nærmer sig hinanden som samtidige tilgange i konkrete menneskers forløb, og i praksis kan ses som hinandens forudsætninger (i5, i6, i7) eller som det modsatte, for der er også eksempler på, at brugere påføres lidelse, når rehabiliteringen er for krævende (i3), ligesom der er eksempler på patienter, der for hurtigt opgives i rehabiliteringen og dermed påføres lidelse (i4). Det sidste følger en logik, 32

4 Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder som går igen hos flere informanter: at rehabilitering kobles til håb og nærer håb (i3, i4, i7), mens man er mere tøvende over for at tale med brugerne om palliation og særligt varsomme med at introducere en snak om terminalerklæring, fordi man er bange for dermed at»slukke«håbet (i1, i7). Målrettet samarbejde eller situationsbestemt omsorg? Af både centrale definitioner og informantinterview fortolker vi en forskel mellem rehabilitering og palliation sådan, at mens rehabilitering forstås som forandring og målrettet praksis med brugeren som aktør, så forstås palliation om situationsbestemt omsorg, rettet mod en mere passiv brugerfigur. I informantinterviewene er disse forskelle dog langt fra entydige. Rehabilitering beskrives i materialet hyppigt som målrettet praksis med brugeren som aktør. Nogle taler om rehabilitering som det at»få klædt patienten på til selv at kunne gøre nogle ting«(i6), at»hæve overliggeren«(i8), at»få nye redskaber«og»sætte små mål, som man får en succes ud af at opnå«(i9), og andre taler om rehabilitering som»empowerment«(i2,i5), mens brugeren den næste dag kan det meste selv (i2, i7, i8, i10). En informant siger: Jeg tror ikke, man er enten-eller. Jeg tror også man kan skifte fra dag til dag at der er dage, hvor det hele kører i olie, hvor de bare kan det hele, vejret er godt og de kan komme ud og gå tur og så kan de næste dag ingenting. Der giver det jo mening at snakke om, at netop den dag, hvor det er helt elendigt det hele, så er det jeg tager skraldespanden med ned uden at tage dig med. Så derfor bliver palliation og rehabilitering integreret i hinanden (i7). Rehabilitering kan ifølge informanter også indebære at lære at forlige sig og leve med blivende problematikker og tab; man remodellerer sine værdibegreber og forestillinger om det gode liv (i11,i8). Det kan eksempelvis være at acceptere at tage imod hjælp og give afkald på selvhjulpenhed, hvis denne indebærer, at man bruger alle kræfter på for eksempel at tage tøj på. Dette er dog ikke altid muligt i praksis, hvor kommunale»og så indsnævres mulighederne for legitimt at være passivt modtagende eller for at være både aktivt deltagende og passivt modtagende.«som det at styrke patienten i»selv at tage handling«og»lære at rejse sin stemme«(i2). Det er vigtigt, at syge mennesker skal»indse, at de selv kan gøre noget«(i8) og har»lyst til at arbejde med sig selv både fysisk, psykisk og socialt«(i2). Nogle steder er dette en forudsætning for at deltage i rehabiliteringstilbuddet, og her ligger ifølge nogen en differentiering mellem palliation og rehabilitering; mens palliationens bruger kan (og må) være passiv og modtagende (i2), forventes rehabiliteringens bruger ifølge en del af informanterne at have lyst til og være motiveret for at deltage i interventionerne. Det kan illustreres ved, at rehabiliteringscentre ikke må opfattes som rekreation, men brugerne skal sætte forandringsmål og forfølge dem (i9, i10). Andre taler om aktivitet i mere snæver betydning: at være fysisk aktiv og så selvhjulpen som muligt, hvilket betegnes som rehabilitering. Når brugeren bliver mere afkræftet, ophører man med at stille krav og tager mere over, hvilket betegnes som et skift mod en mere palliativ orientering (i10). Nogle informanter taler om dette som en balancering i hverdagen, hvor fagpersonen den ene dag skal hjælpe meget, ydelsesstandarder kan stå i vejen (i8, i7). En informant fortæller, at først når brugeren bliver terminalerklæret, åbnes muligheder for denne slags hensyn (i7). Mens nogle informanter fra rehabiliteringsfeltet taler om palliation som en praksis, hvor man som bruger kan være mere passivt modtagende, så er der omvendt informanter fra det palliative felt, der taler om aktivitet og selvstændighed som et formål også med palliation. Det øgede fokus på aktivitet og selvstændighed er ifølge en informant konsekvens af, at palliation sættes ind tidligt i forløbet og indebærer overlap mellem palliation og rehabilitering (i5). En anden informant fortæller om et tilbud, der integrerer palliation og rehabilitering, der er organiseret som en form for patientskole. Også her italesættes brugeren som en aktør, der skal lære at håndtere sine problemer, eksempelvis fatigue, på nye måder (i1). Diskussion Ifølge materialet er hverken rehabilitering eller palliation entydigt definerede, klart afgrænsede begreber og praksisformer. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram 33

5 (1) er der formuleringer, der peger på skred i fortolkningen af palliationsbegrebet, og som måske gør, at palliation og rehabilitering i praksis nærmer sig hinanden, som også nogle af informanterne giver udtryk for. For det første omtales sigtet med såvel rehabilitering som palliation som værende vedligeholdelse eller forbedring af nedsat funktionsevne og/eller forebyggelse af funktionsevnetab. For det andet omtales arbejdet med mål som værende fælles for rehabilitering og palliation. Begge dele risikerer imidlertid at fjerne fokus fra den konkrete situation og fordringen på omsorg og lindring som centrale dimensioner i palliation. Ved at fokusere på at forebygge, vedligeholde eller forbedre funktionsevne sættes palliativ praksis ind i en tidslig struktur, som trækker fokus væk fra væren (eksistentielt og relationelt) i den konkrete situation. Når man samtidig taler om at sætte mål, forstærkes yderligere bevægelsen væk fra den konkrete situation, idet man orienterer sig mod fremtiden og mod en flerhed af muligheder. Vi tolker denne bevægelse både i lyset af nogle generelle velfærdspolitiske neoliberale forandringer og i lyset af Sundhedsstyrelsens egen dagsorden med at tale om palliation allerede fra diagnosetidspunktet (1). Det neoliberale samfund har den individuelle, aktive forbruger i fokus. Borgeren anerkendes for og tilskyndes til stadighed i at være aktiv og sætte mål for sin egen forandring og udvikling ikke mindst i forhold til sundhed og forebyggelse af sygdom (og død) (11, 12). Dette er ikke en kritik af rehabiliteringens fokus på aktivitet og deltagelse og på målet om selvstændighed og uafhængighed. Men med samfundets neoliberale orientering og fokus på individuel ansvarliggørelse er der en risiko for, at aktivitet og deltagelse, selvstændighed og uafhængighed kobles til et større politisk projekt og transformeres, så disse fænomener ikke bare er rettigheder og efterstræbelsesværdige mål og værdier, men også bliver en borgerpligt, man som borger forventes at leve op til. Og så indsnævres mulighederne for legitimt at være»passivt modtagende«eller for at være både aktivt deltagende og passivt modtagende, som informanterne taler om. Så er det (stadigvæk) først med terminalerklæringen, det bliver samfundsmæssigt legitimt at være passiv og afhængig. Konklusion og betydning for praksis Vi har i artiklen præsenteret og diskuteret forskellige måder at definere rehabilitering og palliation på og forskelle mellem disse. Vi ser nogle væsentlige overlap, og vi ser brydninger og forskydninger i de måder, man taler om palliation og rehabilitering på. Men for begge begrebers vedkommende synes der at være definitoriske forskydninger i retning af et større fokus på den syge som aktiv deltager, som peger i retning af det neoliberale projekts ansvarliggørelse af borgeren. Dette er et samfundsmæssigt vilkår for både palliation og rehabilitering, som trækker nye grænser og sætter nye standarder for, hvordan man legitimt kan agere som bruger og som fagperson, for den sags skyld. Derfor er det for os at se vigtigt, at vi teoretisk fortsætter med at definere forskelle og overlap mellem palliation og rehabilitering også mere analytiske forskelle og at vi i praksis fortsætter samtalen mellem og organiserer palliation og rehabilitering som samtidige og komplementære praksisformer, som giver både fagpersoner og syge mennesker en bredere fortolkningsramme for at forstå og håndtere de problemer og den lidelse, som livstruende sygdom fører med sig, end praksisformerne kan hver for sig. Referencer * Informantreferencer angives ved»i«og et tal for pågældende informant. 1. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft: del af samlet forløbsprogram for kræft. København: Sundhedsstyrelsen; Lokaliseringsdato: 1. maj dk/publ/publ2012/syb/kraeft/ RehabPalliationForloebsprog.pdf 2. Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Rehabiliteringsforum Danmark, Marselisborgcenteret; Borg, T., Jensen, U.J. Paradigmer og praksisformer i rehabilitering: en analytisk tilgang. Arbejdspapir fremstillet i forbindelse med diskussion af begrebet neurorehabilitering på Hammel Neurocenter. U-publiceret arbejdspapir Thuesen, J. Gammel og svækket i nye omgivelser: narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb: [Ph.d.-afhandling]. Roskilde: Forskerskolen for Livslang Læring, Roskilde Universitet; Lange, L. ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis: international klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Sundhedsstyrelsen; SESI/ICFvejl/ICFvejl.pdf 34

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Bilag TF-147 Version: 9. december 2011. Der kan efter nævnte dato indarbejdes få justeringer i forløbsprogrammet - wordformatering rettet fra 8. dec. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Detaljerede program. Hvidbogens rehabiliteringsbegreb gennem de sidste 10 år, hvor demografi og velfærdsøkonomi fik et par andre hovedroller

Detaljerede program. Hvidbogens rehabiliteringsbegreb gennem de sidste 10 år, hvor demografi og velfærdsøkonomi fik et par andre hovedroller Detaljerede program 7. årlige rehabiliteringskonference 10 år efter hvidbogen; hvor er kanterne? Hvad er kursen? Mandag d. 27. oktober, Hotel Nyborgstrand Formand Gunnar Gamborg Rehabiliteringsforum Danmark

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade

Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade s kortlægning vedrørende borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet hjerneskade Oktober

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv Projektrapport Udarbejdet for Gigtforeningen af Helle Damgaard Møller, fysioterapeut, Master i Rehabilitering, med støtte fra Gigtforeningens

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Selvstændigt arbejde med rehabilitering 40127 Udviklet af: Bitten Salononsen Århus

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Høringsudkast 4. november 2011 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Titel 1 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i

Læs mere

Rehabilitering og palliation viden, erfaringer og praksis. Projektprogram.

Rehabilitering og palliation viden, erfaringer og praksis. Projektprogram. 19. november 2014 JTH/TBM/HT Rehabilitering og palliation viden, erfaringer og praksis. Projektprogram. Projektprogrammet omhandler dels kortlægning af viden, erfaringer og praksis i Danmark, hvad angår

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Udfordringer til rehabilitering i Danmark Udfordringer til rehabilitering i Danmark Bjarne Rose Hjortbak, Jette Bangshaab Jan Sau Johansen, Hans Lund Rehabiliteringsforum Danmark Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Fra sygdom til hverdagsliv

Fra sygdom til hverdagsliv Forskningsprogram: Fra sygdom til hverdagsliv - rehabilitering på Aarhus Universitetshospital Center for forskning i rehabilitering, Klinisk Institut Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital 2010

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Viden som forudsætning for medbestemmelse

Viden som forudsætning for medbestemmelse Artikkel Vinnie Andersen og Helle Timm Viden som forudsætning for medbestemmelse Hvad ved borgerne om palliation og vil de vide mere? palliation, vidensformidling, borgere, patientforeninger Medbestemmelse

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

Overordnet model for genoptræningsforløb med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på egen genoptræning

Overordnet model for genoptræningsforløb med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på egen genoptræning Overordnet model for genoptræningsforløb med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på egen genoptræning Ortopædisk Genoptræningscenter Århus Kommune Et udviklingsprojekt i Genoptræningscentret,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere