Velfærdsstaten. 14 PRofeSSionelle i velfærdsstaten. Professionelle i velfærdsstaten 2010 Hans Reitzels Forlag ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsstaten. 14 PRofeSSionelle i velfærdsstaten. Professionelle i velfærdsstaten 2010 Hans Reitzels Forlag ISBN 978-87-7675-815-8"

Transkript

1 de økonomiske konjunkturer i øvrigt så ud. I dag er der langt flere ansatte (også kaldet professionelle) og modtagere af velfærdsydelser, og udgifterne er langt større, end de var i starten af 1970 erne. Det har i sig selv skabt et nyt pres på velfærdsstaten, der ikke var der tidligere, for hvordan kan man finansiere en sådan ekspansion? Det økonomiske pres er blevet yderligere forøget af den voksende ældrebyrde, der betyder, at de ældre i samfundet udgør en stadig voksende andel af befolkningen, samt en stigende globalisering, der alt andet lige har øget den internationale konkurrence. Vi slutter af med at kigge på, hvordan den danske velfærdsstat er blevet ændret som følge af dette pres igennem de sidste par årtier. Ændringerne har ikke mindst berørt de mange professionelle grupper lærer, sygeplejersker osv. som til daglig arbejder med at producere velfærdsservicer til befolkningen. Velfærdsstaten For overhovedet at kunne diskutere den danske velfærdsstat, og hvordan den har udviklet sig, er vi nødt til at afklare, hvad vi forstår ved ordet velfærdsstat. Der findes i litteraturen en lang række definitioner, der alle har forskellige styrker og svagheder. I dette kapitel tager vi udgangspunkt i Asa Briggs klassiske definition fra 1961, der er citeret i boks 1.1. Boks 1 1 Hvad er en velfærdsstat? En velfærdsstat er en stat, hvor organiseret magt er anvendt (via den politiske proces og den offentlige administration) til at modificere markedskræfterne på i hvert fald tre måder. For det første ved at garantere individer og familier en minimumsindkomst uafhængigt af markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom. For det andet ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en række sociale begivenheder såsom sygdom, alderdom og arbejdsløshed. For det tredje ved at befolkningen uden hensyn til social status bliver tilbudt adgang til en på forhånd afgrænset række af services. Kilde: Briggs, 1961 (egen oversættelse). 14 PRofeSSionelle i velfærdsstaten bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:14

2 Tabel 1 1 De tre idealtypiske velfærdsregimer Den liberale model Den konservative model Den socialdemokratiske model Dominerende samfundsgruppe arbejdsgiverne arbejdsgiverne og den katolske kirke arbejdstagerne Tildelingsgrundlag Statsborgerskab: alle har ret til social beskyttelse, der finansieres over skatterne forsikring: arbejdsmarkedsbaserede forsikringsordninger Statsborgerskab: alle har ret til social beskyttelse, der finansieres over skatterne Tildelingsprincip Ydelsen afhængig af behovsprøvning (kun for fattige) Ydelsen afhængig af tidligere indkomst (jo højere indkomst, jo højere ydelse) ens ydelse til alle Ideel grundenhed Offentlige udgifter individet familien individet Små Store Store Udgiftsstruktur Små overførsler, små serviceudgifter, få offentligt ansatte Store overførsler, små serviceudgifter, få offentligt ansatte Store overførsler, store serviceudgifter, mange offentligt ansatte Arbejds marked Ringe jobbeskyttelse, store lønforskelle, kvinder har høj erhvervsfrekvens omfattende jobbeskyttelse, relativt store lønforskelle, kvinder har lav erhvervsfrekvens Relativ omfattende jobbeskyttelse, små lønforskelle, kvinder har høj erhvervsfrekvens Kilde: esping andersen, I det konservative velfærdsregime har de dominerende samfundsgrupper historisk været arbejdsgiverne og den katolske kirke. Tilsammen har de udgjort en stærk konservativ kraft, der ikke ønskede megen lighed, hverken mellem klasserne eller mellem kønnene, men samtidig heller ikke decideret fattigdom. I det konservative velfærdsregime har man derfor baseret velfærdsstaten på arbejdsmarkedsrelaterede forsikringsordninger, hvilket vil sige, at den enkelte arbejdstager sammen med sin arbejdsgiver indbetaler til en række Professionelle velfærdsstaten i velfærdsstaten og de PRofeSSionelle 2010 Hans Reitzels Forlag ISBN

3 kratiet kom ret tæt på i 1935 med 46,4 procent af stemmerne, men ingen har været tættere på siden da). Desuden er regeringerne i Danmark ofte mindretalsregeringer, hvilket betyder, at de ikke bare normalt består af flere partier, der skal blive indbyrdes enige, men også at de er nødt til at samle støtte uden for regeringen. Når intet parti har absolut flertal, og der ofte sidder mindretalsregeringer, opstår der et behov for at skabe brede forlig, hvor mange forskellige partier og de samfundsgrupper, disse partier repræsenterer, alle bliver inddraget (Lijphart, 1999). Tabel 1 2 Den danske model Politisk system Arbejdsmarked Ydelses struktur Velfærdsproduktion flerpartisystem med mange mindretalsregeringer og derfor fokus på brede forlig og inddragelse af berørte interesser traditionelt ret stærkt socialdemokrati og omfattende støtte i befolkningen til velfærdsstaten omfattende og institutionaliserede forhandlinger mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne erhvervsstrukturen kendetegnet ved mange eksportvirksomheder Relativt begrænset jobbeskyttelse Høj erhvervsfrekvens blandt kvinderne Små lønforskelle Relativt generøse overførsler, ofte baseret på en kombination af statsborgerskabs og behovsprøvningsprincipperne omfattende udbud af velfærdsservicer baseret på universel adgang Begrænset brug af brugerbetaling en stigende anvendelse af forsikringsordninger, hvor ydelsen bliver afhængig af tidligere indbetalinger Kommunerne og regionerne er de væsentligste producenter af velfærdsservicer Staten udstikker retningslinjerne og de økonomiske rammer For det andet har der traditionelt været et stærkt socialdemokrati i Danmark. Ganske vist har det aldrig haft absolut flertal, men det har trods alt været ret tæt på, især sammenlignet med alle andre partier. Socialdemokratiets storhedstid kan groft sagt siges at være de godt 40 år mellem 1929, hvor Stauning blev statsminister for anden gang, og 1973, hvor jordskredsvalget øgede antallet af partier i Folketinget velfærdsstaten og de PRofeSSionelle 21 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:14

4 Figur 1 1 Indeks over udviklingen i de offentlige udgifter til sundhed, undervisning og social beskyttelse, (1971 = 100) Sundhed Undervisning Social beskyttelse Kilde: danmarks Statistikbank (dataserien off23). indekset er baseret på udviklingen i faste priser med 2000 som basisår. Sundhed og undervisning har bevæget sig synkront. Indtil omkring 1980 steg udgifterne ret meget, om end mindre end udgifterne til social beskyttelse, hvorefter en mere rolig periode begyndte, som varede helt indtil starten af 1990 erne. Herefter er udgifterne igen begyndt at stige ganske massivt og er fortsat indtil 2006, hvor vores data slutter. Sundhedsudgifterne har endda taget et yderligere hop opad i den allersidste periode i forhold til både den sociale beskyttelse og undervisningen. Sammenlignet med den sociale beskyttelse er der nok også en tendens til, at udgifterne til sundhed og undervisning er vokset i perioder, hvor arbejdsløsheden har været relativt lav. Det giver god mening, for i disse perioder har stigningen i udgifterne til den sociale beskyttelse været lavere, hvilket har medført, at der har været bedre råd til sundhed og undervisning. Sundhed og undervisning udgør to af de største områder i velfærdsstaten, både med hensyn til udgifter og antal medarbejdere. Men der er selvfølgelig mange andre områder, fx børnepasning, ældrepleje og andre sociale initiativer. Figur 1.2 viser udviklingen i det samlede antal offentligt ansatte fra 1980 til Igen ser vi, at der er sket en meget stor stigning fra lige godt i 1980 til mere end i Stigningen er sket over hele perioden, men mønsteret er det samme som i figur 1.1 Fra starten af 1980 erne flader stigningen ud for så at stige meget igen fra midten af 1990 erne.

5 Figur 1 2 Udviklingen i det samlede antal offentligt ansatte, (tal i personer) Kilde: danmarks Statistikbank (dataserien BeSK1). Målt på denne måde er der næppe tvivl om, at den danske velfærdsstat koster meget mere, end den gjorde før i tiden. Man kan således sige, at velfærdsstatens egen succes har skabt en af de største trusler mod velfærdsstaten, nemlig problemet med at betale for hele herligheden. For med de stigende udgifter er fulgt stigende skatter, og Danmark har i dag et af de højeste skattetryk i verden. Men ikke bare velfærdsstatens egen størrelse er et problem. Også ændrede demografiske forhold kan skabe problemer i fremtiden. Et væsentligt problem i den sammenhæng er andelen af ældre i forhold til arbejdsstyrken, den såkaldte ældrebyrde, der er præsenteret i kortform i Tabel 1.3. Tabel 1 3 Demografisk udvikling, år år eller derover Ratio 3,7 2,4 1,9 Kilde: danmarks Statistik, 2005.

6 Figur 1 3 Befolkningens støtte til velfærdsstaten, Folkepension Sundhed Undervisning note: Procent, der mener, der bliver brugt for lidt, minus procent, der mener, der bliver brugt for meget på de tre velfærdsområder. Kilde: goul andersen, Dette kan forklares med Wagners lov, en teori udviklet af den tyske økonom Adolph Wagner. Den moderne udgave af Wagners lov siger, at jo rigere et land bliver, desto mere velfærd ønsker dets befolkning. Da danskerne løbende bliver rigere, stiger kravet til velfærden derfor tilsvarende. Så selvom udgifterne er steget gennem de sidste mange år, ønsker befolkningen stadig flere penge til velfærd. Derfor giver det mening, at udgifterne aldrig falder, ikke engang når arbejdsløsheden er i bund, og det måske ville være logisk at skære lidt ned. At det kan være vanskeligt at skære ned i velfærden, er dog ikke det samme, som at der aldrig sker forandringer. I næste afsnit skal vi se på nogle af de centrale forandringer af den danske velfærdsstat, der har fundet sted. Disse reformer har alle haft til formål at sikre velfærdsstaten mod det stigende udgiftspres og har samtidig medført en række ændringer med vidtrækkende betydning. Reformer af den danske velfærdsstat Siden 1980 erne har forskellige regeringer, både borgerlige og socialdemokratiske, i velfærdsstaten gennemført 2010 en lang Hans række Reitzels reformer, Forlag der ISBN har ændret Professionelle den danske velfærdsstat i forhold til den klassiske danske model. I dette afsnit ser vi nærmere på to overordnede reformbølger, som

7 opstod en mangel på arbejdskraft. Arbejdsgiverne måtte derfor tilbyde meget store lønstigninger til deres ansatte for at holde på dem, hvilket altså endte med at tage livet af højkonjunkturen og i sidste ende øgede den samlede arbejdsløshed. Boks 1 2 Hvad er forskellen på welfare og workfare? Man skelner ofte mellem welfare og workfare, selvom det er vigtigt at forstå, at forskellen ikke altid er specielt stor i virkelighedens verden. Med welfare tænker man typisk på en form for velfærdsydelse, hvor det primære formål er at sikre rimelige leveomkostninger for modtagerne, og hvor modtageren har ret til at få ydelsen. Med workfare menes der normalt en form for velfærdsydelse, hvis primære formål er at sikre arbejdsmarkedsintegration og dermed lavere offentlige udgifter og mindre pres på arbejdsmarkedet. Midlet er typisk en relativt lav ydelse og/eller kort ydelsesperiode samt en pligt til at blive aktiveret og tage imod relativt uattraktive job. Med den nye opfattelse af problematikken fulgte også en række ideer til, hvordan man bedst kunne løse op for den ufleksibilitet, der fandtes på det danske arbejdsmarked på det tidspunkt. For det første var det vigtigt, at arbejdsløse fremover løbende blev opkvalificeret, så de ville kunne påtage sig de nye job, der måtte opstå. For det andet var det også vigtigt, at man fik fjernet nogle af de største incitamentsproblemer i dagpengesystemet, hvor det nogle gange var for nemt at afvise at arbejde. På den baggrund igangsattes et omfattende reformarbejde i starten af 1990 erne, som fik vind i sejlene, da den socialdemokratisk ledede regering trådte til i Med socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen som statsminister kunne der skabes nogle brede aftaler på tværs af Folketinget om ret vidtgående forandringer af den danske arbejdsmarkedspolitik (se tabel 1.4). 30 PRofeSSionelle i velfærdsstaten

8 Tabel 1 4 Fra welfare til workfare : vigtigste arbejdsmarkedsrelaterede reformer i Danmark siden arbejdsmarkedsreform i dagpengeperiode maks. 7 år (4 + 3). Ret og pligt til aktivering 1 år ud af de sidste 3. ingen genoptjening af dagpengeret ved støttet beskæftigelse individuelle handlingsplaner for langvarigt ledige 1994 finanslovsaftalen for 1995 Ret og pligt til aktivering efter 4 år opstramning af rådighedsregler (skærpede sanktioner ved afslag; intensiveret rådighedskontrol; effektive karantæne) Sabbatorlov afvikles forældreorlov reduceres (afskaffet 2002) 1995 arbejdsmarkedsreform ii dagpengeperiode maks. 5 år (2+3) Ret og pligt til aktivering på fuld tid efter 2 år først ret til dagpenge efter 52 ugers beskæftigelse mod tidligere 26 uger Særlig ungeindsats. ledige under 25 år uden kompetencegivende uddannelse får ret og pligt til uddannelse i 18 måneder efter 26 ugers ledighed. uddannelsesydelse svarende til halv dagpengesats Pligt til at tage rimeligt arbejde efter 6 måneder 1999 arbejdsmarkedsreform iii dagpengeperiode maks. 4 år (1+3) Ret og pligt til aktivering efter 1 år Pligt til at tage rimeligt arbejde uden for eget fag efter 3 måneder efterlønnen gøres mindre attraktiv for de årige (lavere ydelser og ændrede modregningsregler) 2002 forliget flere i arbejde Harmonisering af visitation, formidling, aktivering, rådighed og sanktion for dagpenge og kontanthjælpsmodtagere loft over kontanthjælp efter 6 måneder Pligt til at tage rimeligt arbejde fra første ledighedsdag 2006 velfærdsreformen efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra og med 2025 vil efterlønsalderen stige sammen med levealderen efterlønsbidraget skal betales igennem 30 år i stedet for 25 år 2010 genopretningspakken dagpengeperioden maks. 2 år Kilde: larsen og goul andersen, 2004 og finansministeriet, 2006; I 1993 kom Arbejdsmarkedsreform I, der indførte et loft over dagpengeperioden på syv år samt ret og pligt til komme i aktivering i et år ud af de sidste tre år på dagpenge. Målt med dagens målestok er velfærdsstaten og de PRofeSSionelle 31 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:14

9 Boks 1 3 Hvad er New Public Management? New Public Management er en samlebetegnelse for en lang række forskellige organisationsmåder og styringsmetoder, der oprindelig blev indført i den offentlige sektor med inspiration fra det private erhvervsliv. NPM er ofte kommet til udtryk som en øget brug af kontrakt- og markedsstyring. Kontraktstyringen består i, at offentlige organisationer forpligter sig til at levere visse nærmere fastlagte ydelser. Markedsstyringen består i, at offentlige organisationer forpligtes til at udfærdige virksomhedsregnskaber og lignende, og at de i visse tilfælde skal konkurrere med hinanden eller private virksomheder. Alle regeringer siden starten af 1980 erne har igangsat store NPMinspirerede moderniseringsprogrammer af den offentlige sektor (Christensen, 2003; Greve, 2006; Ejersbo og Greve, 2008). De største ændringer har fundet sted på det administrative plan, hvor en lang række tiltag er iværksat for at sikre en fornuftig budgetstyring, regelforenkling og bedre ledelse. Særligt budgetstyringen er løbende blevet forsøgt optimeret, bl.a. ved at benytte kontraktstyring, hvor de enkelte organisationer (fx en lokal folkeskole) skal indgå en aftale med den overordnede myndighed (fx kommunen) om, hvilke resultater der skal leveres, hvorefter det i princippet er organisationen selv, der bestemmer, hvordan man vil nå målet. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at organisationens valgfrihed kun gælder i princippet, for selvom politikerne løbende har forsøgt at mindske antallet af regler for produktionen af velfærdsservices ude i kommunerne, så er antallet af regler ikke faldet, snarere tværtimod. Fra politikernes perspektiv er problemet, at selvom man gerne ser, at de enkelte organisationer tager ansvaret selv, så er man samtidig bange for upopulære sager, hvor borgere eller medier påpeger fejl og mangler. Alle, der følger med i den daglige nyhedsstrøm, har oplevet episoder, i velfærdsstaten hvor politikerne på 2010 Christiansborg Hans Reitzels bliver Forlag draget til ISBN ansvar for Professionelle fx dårlig pleje af ældre også selvom det måske ikke engang var politikernes ansvar eller skyld hvorefter de typisk lover mere kontrol.

10 Tabel 1 5 Udviklingen i antal arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Mistede skatteindtægter (mio kr ) ikke oplyst Kilde: Rigsrevisionen, Det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at patienter, der ikke kan komme i behandling inden for to måneder i det offentlige, kan vælge, på det offentliges regning, at benytte et privathospital. I 2007 blev behandlingsgarantien sænket til en enkelt måned. Behandlingsgarantien har betydet, at de offentlige udgifter til behandling på privathospitaler er steget fra 80 mio. kr. i 2002 til mio. kr. i Formålet med disse tiltag har alle været at forbedre velfærden for de danske patienter ved at indføre et konkurrenceelement i sundhedssektoren, der presser det offentlige sundhedsvæsen til at forbedre sig. Resultatet har været, at den gennemsnitlige ventetid er faldet fra 90 dage i 2001 til 62 dage i 2008, men også at udgifterne er steget ganske betydeligt, som det vises i figur 1.1. I perioden siden 2001 er de samlede offentlige sundhedsudgifter steget ca. 20 procent i alt, hvilket er betydeligt selv efter danske forhold. Opsamling Den danske velfærdsstat er på mange måder en speciel størrelse i international sammenhæng, om end den har en del fællestræk med de andre skandinaviske lande, der alle traditionelt regnes som socialdemokratiske velfærdsregimer. Den omfattende beskyttelse af alle statsborgere mod sociale omstændigheder som arbejdsløshed, sygdom og alderdom gør de skandinaviske lande unikke i forhold til

11 og kontrol fra befolkningens side via valg og meningsdannelse, der uproblematisk omsættes i lovgivning, forvaltning og kontrol i forhold til befolkningen selv (Winter & Nielsen, 2008). Den parlamentariske styringskæde er et ideal, fordi den tegner et billede af det parlamentariske demokrati som en styringsform, hvor politikerne suverænt styrer den offentlige forvaltning, og hvor politikerne er underlagt en demokratisk kontrol dels baseret på fuld offentlighed i forvaltningen, dels på en velfungerende og kritisk presse. Figur 2 1: Den parlamentariske styringskæde Overvågning Regering Styring Folketing Forvaltning Meningsmarked Borgere Magtudøvelse Den offentlige forvaltning har på den ene side ansvaret for de traditionelle forvaltningsopgaver som myndighedsudøvelse eksempelvis skatteopkrævning, forvaltning af offentlige midler, forberedelse af politiske beslutninger og intern regulering. På den anden side har forvaltningen også ansvar for, hvad man kunne kalde anden offentlig virksomhed. Dvs. den offentlige serviceproduktion, som omfatter fx undervisning, pasning og behandling (Christensen, 2001). Denne sondring mellem forskellige typer af opgaver, som den offentlige forvaltning løser, er et udtryk for, at den parlamentariske styringskæde ikke er et dækkende udtryk for reguleringen af de opgaver, som den offentlige forvaltning udfører. Forberedelse fx af politiske beslutninger og intern regulering indebærer aktiviteter ud over ren myndighedsudøvelse. Det indebærer, at forvaltningen også skaber forudsætningen for politiske beslutninger, og at forvaltningen forholder sig til, hvordan den selv fungerer som organisation. 40 PRofeSSionelle i velfærdsstaten Professionelle bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd i velfærdsstaten Hans Reitzels Forlag ISBN :25:

12 Figur 2 2: En styringsmodel for offentlige serviceorganisationer STAT Direkte statslig regulering LOKAL MYN- DIGHED } Kommunen som omsætter af Bemyndigelseslovgivning SERVICE- statslig ORGANI- regulering Intern regulering SATION Serviceproduktion } beslutningsmyndighed Kommunmen som selvstændig Kilde: Hansen, Formel regulering kendetegner den bureaukratiske styring, som den udspiller sig i forvaltningen. Den formelle regulering kommer ikke kun fra staten, men også fra kommunen eller regionen, der dels omsætter den statslige bemyndigelseslovgivning, dels selv træffer forvaltningsmæssige beslutninger (Hansen, 2009). De tre niveauer i den offentlige sektor består i princippet af hver sin styringskæde. Det regionale niveau dog i stærkt amputeret form. De tre niveauer løser forskellige opgaver. Opgavefordelingen mellem de tre niveauer fremgår af tabel 2.1. Det er det statslige og specielt det kommunale niveau, der dominerer den offentlige sektor i Danmark. Tabel 2 1: Opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner Stat Region Kommune forsvaret Højere uddannelser Motorveje Centraladministration det Kgl. teater, Museer erhvervsskoler gymnasier togtrafik grænser Skat Sygehuse Specialinstitutioner Psykiatri og sygesikring Regional udvikling Regionale trafikselskaber folkeskolen Plejehjem natur og miljø Resten af vejene Hjemmesygepleje Museer og musikskoler folkeskolen (specialundervisning) lokal erhvervsservice deltager i regionstrafikale spørgsmål

13 Figur 2 2: En styringsmodel for offentlige serviceorganisationer STAT Direkte statslig regulering LOKAL MYN- DIGHED } Kommunen som omsætter af Bemyndigelseslovgivning SERVICE- statslig ORGANI- regulering Intern regulering SATION Serviceproduktion } beslutningsmyndighed Kommunmen som selvstændig Kilde: Hansen, Formel regulering kendetegner den bureaukratiske styring, som den udspiller sig i forvaltningen. Den formelle regulering kommer ikke kun fra staten, men også fra kommunen eller regionen, der dels omsætter den statslige bemyndigelseslovgivning, dels selv træffer forvaltningsmæssige beslutninger (Hansen, 2009). De tre niveauer i den offentlige sektor består i princippet af hver sin styringskæde. Det regionale niveau dog i stærkt amputeret form. De tre niveauer løser forskellige opgaver. Opgavefordelingen mellem de tre niveauer fremgår af tabel 2.1. Det er det statslige og specielt det kommunale niveau, der dominerer den offentlige sektor i Danmark. Tabel 2 1: Opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner Stat Region Kommune forsvaret Højere uddannelser Motorveje Centraladministration det Kgl. teater, Museer erhvervsskoler gymnasier togtrafik grænser Skat Sygehuse Specialinstitutioner Psykiatri og sygesikring Regional udvikling Regionale trafikselskaber folkeskolen Plejehjem natur og miljø Resten af vejene Hjemmesygepleje Museer og musikskoler folkeskolen (specialundervisning) lokal erhvervsservice deltager i regionstrafikale spørgsmål 42 PRofeSSionelle i velfærdsstaten bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:15

14 grupper tilsidesætter lovgivningen i deres daglige adfærd. Det gør sig f.eks. gældende i trafikken, hvor mange ikke overholder færdselsloven. Det gør sig gældende på skatteområdet og på det sociale område, hvor mange borgere gør sig skyldige i socialt bedrageri. Udførelsen og forvaltningen af politiske beslutninger er således ikke en automatisk teknisk proces, sådan som den parlamentariske styringskæde giver udtryk for. Den integrerede implementeringsmodel En mere nuanceret model til forståelse af samspillet mellem politik og forvaltning er den integrerede implementeringsmodel jf. figur 2.3 (Winter & Nielsen, 2008). Modellen illustrerer kompleksiteten i styringen af den offentlige forvaltning og de problemer, der kan opstå undervejs i implementeringen af lovgivningen fra det politiske spil, der går forud for en lovs vedtagelse, til loven omsættes i den offentlige forvaltning og modtages af borgeren. Figur 2 3: Den integrerede implementeringsmodel Socioøkonomiske omgivelser Politikformulering Konflikt Symbolpolitik Kausalteori Implementeringsproces Organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd Ledelse Implementeringsresultater Præstationer Politikdesign Effekter Markarbejdernes evner og vilje/interesser Målgruppeadfærd Feedback Kilde: Winter & nielsen, StYRingen af de PRofeSSionelle i velfærdsstaten 45 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:15

15 set opstår, når en beslutning kan være rigtig ud fra en økonomisk betragtning, men forkert ud fra en faglig betragtning. Bevægelserne i governanceformer kan også medføre en genoplivelse af hierarkiet med nye redskaber. Eksempler på nye redskaber i den hierarkiske governanceform er kontraktstyring eller brug af centralt udarbejdede standarder, som de underliggende niveauer er forpligtigede til at bruge, standarder for sundhedsplaner, virksomhedsplaner m.m. Men hierarkiet er som sagt kun en governanceform blandt andre og kan fortrænges af andre som illustreret i tabel 2.2: Tabel 2 2 Eksempler på, hvordan hierarkiet kan fortrænges af andre governanceformer Hierarki Markedet fortrænger hierarkiet Netværket fortrænger hierarkiet Professionerne fortrænger hierarkiet eksempel udlicitering og privatisering. Kontraktstyring etablering af regionale samarbejder på f.eks. affaldsområdet overførsel af kontrol til professionsbaserede organisationer som pædagoger og lærere. Kilde: Jørgensen & vrangbæk, PRofeSSionelle i velfærdsstaten Offentlige organisationer er stærkt fagligt orienterede. Det faglige engagement er vigtigt for alle professioner. Fagligheden kommer imidlertid ikke til udtryk på samme måde i de forskellige sektorer i den offentlige forvaltning jf. tabel 2.3. Fagligheden har forskelligt indhold og bliver identificeret med forskellige værdier. Lidt firkantet kan man sige, at på social- og sundhedsområdet handler det om mennesker, om deres behov og deres muligheder for at bevare indflydelse på deres eget liv. Området er præget af vilde problemer, hvor det er svært at finde eksakte løsninger på brugernes sociale- og sundhedsmæssige problemer. På miljø- og energiområdet er et bæredygtigt miljø det væsentlige. Området er kendetegnet ved at være et stærkt politiseret område, hvor mange forskellige interesser er i spil. Det er vigtigt, at de professionelle på dette område kan manøvrere i det politiske felt. På skatteområdet handler det om skattereglerne, og kendskabet og loyaliteten over for disse er omdrejningspunktet for de professionelle her. På både kultur- og sygehusbog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:16

16 området er professionelle standarder og fagligt drive vigtigt for de professionelle. Tabel 2 3: Fagligheden i forskellige sektorer Social og sundhedsområdet Miljø/energiområdet Centrale værdier for de professionelle Brugerbehov og brugerdemokrati Balancere aktørernes interesser Personalets egenskaber etisk bevidsthed Politisk fornemmelse Skatteområdet Retssikkerhed loyalitet over for regler Kultur egne faglige standarder fagligt drive Sygehusområdet egne faglige standarder fagligt drive Kilde: Jørgensen & vrangbæk, 2004: 75. Med reference til de fire governanceformer hierarki, marked, netværk og professionernes klanbaserede orden kan man sige, at styringen af social-, sundheds-, kultur- og sygehusområdet er klanbaseret; styringen af skatteområdet er hierarkiskbaseret, mens styringen af miljø- og energiområdet er netværksbaseret. Set i et historisk perspektiv er den faglige orientering blandt de professionelle i samfundet vokset i betydning, og stadig flere forskellige professioner bliver beskæftiget inden for den offentlige sektor. Internt er de offentlige organisationer præget af faglighed, men deres relationer til omverdenen er præget af hierarki. Ved bevillingstildelingen f.eks. hersker hierarkiet fortsat. Det er derfor en udfordring at få en bureaukratisk ledelsestænkning til at spille sammen med den faglighed, der præger den interne kultur i den enkelte organisation. Ledere er således i høj grad fokuseret på faglighed, når de kigger indad i organisationen, mens de orienterer sig mere mod hierarki og netværk, når de vender blikket mod deres organisations omgivelser. Ingen governanceform kan stå alene i nogen sektor eller på noget administrativt niveau, og governanceformerne findes heller ikke i nogen ren form inden for nogen områder af den offentlige sektor. StYRingen af de PRofeSSionelle i velfærdsstaten 59

17 helt centrale governanceformer i den offentlige sektor. Hierarkiet kommer til udtryk i den parlamentariske styringskæde og i den bureaukratiske organisering af den offentlige forvaltning. Den klanbaserede governanceform kommer til udtryk i professionernes dominerende rolle i den offentlige sektor. For den enkelte profession er fagligheden helt central, fordi den er argumentet for deres selvbestemmelse. Den offentlige sektor er ydermere domineret af to styringsmodeller den bureaukratiske og den professionelle. Disse to modeller vil blive gennemgået mere detaljeret i det følgende afsnit. Hierarki eller faglighed formelle regler eller faglige metoder? Som gennemgået i afsnittet ovenfor findes der forskellige modeller til styring af den offentlige sektor. To traditionelle styringsmodeller er det klassiske bureaukrati, som den parlamentariske styringskæde er et udtryk for, og den professionelle model, som er et udtryk for den klanbaserede orden. Disse modeller har en række karakteristika (Nørgaard, 2001), hvoraf nogle fremgår af tabel 2.4. Modellerne er udtryk for, at man kan organisere den offentlige sektor på flere forskellige måder, og at valg af styringsmodel ideelt set burde afhænge af de operationelle forudsætninger, som man på et givet tidspunkt mener er gældende. Tabel 2 4 To traditionelle styringsmodeller: den bureaukratiske og den professionelle styringsmodel Karakteristika Den bureaukratiske model Den professionelle model legitimitetsgrundlag loven og politiske beslutninger ekspertise organisationsprincip Hierarki Kollegial ledelse operationelle forudsætninger Klare og præcise regler fælles og anvendelsesorienteret viden Hovedaktør embedsmanden den professionelle 60 PRofeSSionelle i velfærdsstaten bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:16

18 Beslutningstype fortolkning af regler analyse og ekspertvurdering fordele ved model ulemper ved model effektiv administrativ sagsbehandling Manglende lydhørhed over for individuelle behov lydhørhed over for professionelt rimelige behov Manglende effektivitet og politisk lydhørhed værste konsekvens Regelrytteri forældet viden Kilde: nørgaard, Klare og præcise regler på den ene side og fælles og anvendelsesorienteret viden på den anden. De to modeller er skabt til at løse forskellige typer af problemer. Nogle problemer har en sådan karakter, at man præcist kan fastlægge sammenhængen mellem det problem, man ønsker at løse, og den nødvendige indsats. Problemer kan være indviklede og komplekse, og det kan tage lang tid at løse dem, men de bliver løst. At lave en rundkørsel eller konstruere en storebæltsbro er eksempler på problemer, der kan løses ved hjælp af klare og præcise regler. Man kalder dem almindeligvis for tamme problemer (Harmon & Mayer, 1986). For denne type af problemer er den bureaukratiske styringsmodel velegnet, og det tilsvarende organisationsprincip er hierarkiet. Hovedaktøren er den klassiske embedsmand, der træffer beslutninger med udgangspunkt i klare og præcise regler. Den bureaukratiske model er effektiv til behandling af ensartede sager. Svagheden ved modellen er, at den ikke rummer mulighed for individuelle hensyn. Organisationer, der styres efter den bureaukratiske model, kan forekomme at være præget af regelrytteri og nidkære embedsmænd. Bureaukratier vil søge at løse alle problemer ved hjælp af regler, og hvis det ikke kan lade sig gøre, er det, fordi reglerne ikke er præcise nok. Så den bureaukratiske styringsmodel i velfærdsstaten vil have en tendens 2010 til at Hans indføre Reitzels flere regler Forlag og mere ISBN bureau Professionelle krati, jf. bureaukratiets onde cirkel i figur 2.4. I klassiske bureaukratier med mange og indviklede regler kan det være svært at gennemskue, hvad der sker, og hvorfor det sker.

19 Figur 2 4: Bureaukratiets onde cirkel Der registreres huller i regelsystemet Udviklet regelsystem Konflikter og undtagelser Yderligere udbygning af regelsættet Kilde: Jespersen, 1996: 73. Andre problemer har en sådan karakter, at man ikke kan formulere klare og præcise regler for deres løsning. Der er ikke nogen klar og veldefineret sammenhæng mellem problem og løsning. F.eks. kan det være svært at finde ud af, om bandeproblemerne på Nørrebro i København skyldes integrationsproblemer eller en magtkamp om hashhandelen i København. Som det fremgår af eksemplet, er det svært at blive enige om, hvad der er problemet, og derfor er det også svært at finde løsninger. Sådanne problemer kalder man vilde problemer (Harmon & Mayer, 1986). For denne type af problemer er den professionelle styringsmodel velegnet, og det tilsvarende organisationsprincip er kollegial ledelse. Det er ikke den enkeltes placering i hierarkiet, der er bestemmende for vedkommendes beslutningskompetence, men derimod vedkommendes faglige ekspertise og det faglige argument. Hovedaktøren er den professionelle, der træffer beslutninger med udgangspunkt i analyser og faglige vurderinger. Den faglige model tager individuelle hensyn i den udstrækning, de fagligt kan begrundes. Svagheden ved modellen er, at den professionelle føler sig mere forpligtet af sin faglighed end af formelle regler. Det er eksemplet med behandlingsgarantien fra casen et tydeligt Professionelle eksempel i velfærdsstaten på. Den professionelle 2010 Hans socialarbejder Reitzels Forlag oplevede, ISBN at servicelovens regler om behandlingsgaranti for unge stofmisbrugere var uforenelige med vedkommendes faglighed. Den professionelle sty-

20 ringsmodel kan i værste fald være præget af forældet viden og institutionaliseret praksis, der er kendetegnet ved, at de professionelles handlinger i højere grad er styret af vaner end af eksplicitte faglige begrundelser. Der er flere grundlæggende karakteristika ved de professionelles arbejde, og det har konsekvens for den måde, de udfører deres arbejde på. De professionelles jobkarakteristika og disses konsekvenser for de professionelles arbejde fremgår af tabel 2.5. Helt grundlæggende handler det om, at de professionelle arbejder med vilde problemer, som de søger at løse sammen med andre professionelle ved hjælp af deres faglige dygtighed. Det er således de professionelles faglige standarder, der er styrende for deres arbejde. De professionelle arbejder imidlertid i en forvaltningsmæssig kontekst, der er styret af hierarki og formelle regler og skal ikke alene samarbejde med politikerne og den centrale forvaltning, men også underordne sig deres beslutninger. Tabel 2 5: Grundlæggende karakteristika ved markarbejderes arbejde Jobkarakteristika deres genstandsfelt er ikke detailreguleret deres arbejde er et led i en fællesproduktion, hvor mange forskellige parter bidrager på forskellige tidspunkter i produktionsprocessen deres adfærd er vanskelig eller umulig at overvåge der er sjældent sikker viden og fuldstændig konsensus om metoder og prioritering der er ikke uanede ressourcer til rådighed de er embedsmænd ansat til at handle på vegne af politikerne deres generelle adfærd og specifikke beslutninger har konsekvenser for andre Konsekvens de skal udøve et skøn, dvs. udfylde et ikke adfærdsreguleret adfærdsrum deres adfærd skabes i samspil med andre relevante aktører herunder målgruppen de kan løbe fra politikken dvs. udvise en adfærd, som afviger fra det ønskede de oplever et krydspres, og at der fra forskellig side ud fra forskellige værdikriterier sættes spørgsmålstegn ved deres handlinger de forvalter og står til ansvar for at forvalte en opgave, hvis indhold og præmisser de ikke selv har fuld frihed til at fastsætte. Kilde: Winter & nielsen, StYRingen af de PRofeSSionelle i velfærdsstaten 63 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:16

er det samme som i figur 1.1 Fra starten af 1980 erne flader stig- ningen ud for så at stige meget igen fra midten af 1990 erne.

er det samme som i figur 1.1 Fra starten af 1980 erne flader stig- ningen ud for så at stige meget igen fra midten af 1990 erne. Figur 1 1 Indeks over udviklingen i de offentlige udgifter til sundhed, undervisning og social beskyttelse, 1971 2006 (1971 = 100) 220 200 180 160 140 120 100 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Sundhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 2 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017 Frit valg for alle

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR POLITIK MED ANDRE MIDLER BESTYRELSESSTYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN SLIDE 2 PROBLEM HVAD ER LOGIKKEN BAG OG ERFARINGERNE MED OFFENTLGIE BESTYRELSER? SLIDE 3 EMNER Hierarki

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tale til samråd den 16. december 2016 om konkurser i hjemmeplejen. Og tak til spørgeren for invitationen til samrådet her i dag.

Tale til samråd den 16. december 2016 om konkurser i hjemmeplejen. Og tak til spørgeren for invitationen til samrådet her i dag. Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPBHK Koordineret med: SPOLD Sagsnr.: 1608836 Dok. nr.: 258996

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel

Den nordiske velfærdsmodel Den nordiske velfærdsmodel Danmark 2012 - Ulrik Petersen 1 Den nordiske velfærdsmodel er skattefinansieret er universel for alle i Danmark siden 2007 i sin helhed kommunal, bortset fra sygehusene 2 Velfærdsmodellen

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Toplederne i krydspresset mellem

Toplederne i krydspresset mellem Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Den faciliterende forvaltning

Den faciliterende forvaltning Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave torsdag d. 13. november 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere