Velfærdsstaten. 14 PRofeSSionelle i velfærdsstaten. Professionelle i velfærdsstaten 2010 Hans Reitzels Forlag ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsstaten. 14 PRofeSSionelle i velfærdsstaten. Professionelle i velfærdsstaten 2010 Hans Reitzels Forlag ISBN 978-87-7675-815-8"

Transkript

1 de økonomiske konjunkturer i øvrigt så ud. I dag er der langt flere ansatte (også kaldet professionelle) og modtagere af velfærdsydelser, og udgifterne er langt større, end de var i starten af 1970 erne. Det har i sig selv skabt et nyt pres på velfærdsstaten, der ikke var der tidligere, for hvordan kan man finansiere en sådan ekspansion? Det økonomiske pres er blevet yderligere forøget af den voksende ældrebyrde, der betyder, at de ældre i samfundet udgør en stadig voksende andel af befolkningen, samt en stigende globalisering, der alt andet lige har øget den internationale konkurrence. Vi slutter af med at kigge på, hvordan den danske velfærdsstat er blevet ændret som følge af dette pres igennem de sidste par årtier. Ændringerne har ikke mindst berørt de mange professionelle grupper lærer, sygeplejersker osv. som til daglig arbejder med at producere velfærdsservicer til befolkningen. Velfærdsstaten For overhovedet at kunne diskutere den danske velfærdsstat, og hvordan den har udviklet sig, er vi nødt til at afklare, hvad vi forstår ved ordet velfærdsstat. Der findes i litteraturen en lang række definitioner, der alle har forskellige styrker og svagheder. I dette kapitel tager vi udgangspunkt i Asa Briggs klassiske definition fra 1961, der er citeret i boks 1.1. Boks 1 1 Hvad er en velfærdsstat? En velfærdsstat er en stat, hvor organiseret magt er anvendt (via den politiske proces og den offentlige administration) til at modificere markedskræfterne på i hvert fald tre måder. For det første ved at garantere individer og familier en minimumsindkomst uafhængigt af markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom. For det andet ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en række sociale begivenheder såsom sygdom, alderdom og arbejdsløshed. For det tredje ved at befolkningen uden hensyn til social status bliver tilbudt adgang til en på forhånd afgrænset række af services. Kilde: Briggs, 1961 (egen oversættelse). 14 PRofeSSionelle i velfærdsstaten bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:14

2 Tabel 1 1 De tre idealtypiske velfærdsregimer Den liberale model Den konservative model Den socialdemokratiske model Dominerende samfundsgruppe arbejdsgiverne arbejdsgiverne og den katolske kirke arbejdstagerne Tildelingsgrundlag Statsborgerskab: alle har ret til social beskyttelse, der finansieres over skatterne forsikring: arbejdsmarkedsbaserede forsikringsordninger Statsborgerskab: alle har ret til social beskyttelse, der finansieres over skatterne Tildelingsprincip Ydelsen afhængig af behovsprøvning (kun for fattige) Ydelsen afhængig af tidligere indkomst (jo højere indkomst, jo højere ydelse) ens ydelse til alle Ideel grundenhed Offentlige udgifter individet familien individet Små Store Store Udgiftsstruktur Små overførsler, små serviceudgifter, få offentligt ansatte Store overførsler, små serviceudgifter, få offentligt ansatte Store overførsler, store serviceudgifter, mange offentligt ansatte Arbejds marked Ringe jobbeskyttelse, store lønforskelle, kvinder har høj erhvervsfrekvens omfattende jobbeskyttelse, relativt store lønforskelle, kvinder har lav erhvervsfrekvens Relativ omfattende jobbeskyttelse, små lønforskelle, kvinder har høj erhvervsfrekvens Kilde: esping andersen, I det konservative velfærdsregime har de dominerende samfundsgrupper historisk været arbejdsgiverne og den katolske kirke. Tilsammen har de udgjort en stærk konservativ kraft, der ikke ønskede megen lighed, hverken mellem klasserne eller mellem kønnene, men samtidig heller ikke decideret fattigdom. I det konservative velfærdsregime har man derfor baseret velfærdsstaten på arbejdsmarkedsrelaterede forsikringsordninger, hvilket vil sige, at den enkelte arbejdstager sammen med sin arbejdsgiver indbetaler til en række Professionelle velfærdsstaten i velfærdsstaten og de PRofeSSionelle 2010 Hans Reitzels Forlag ISBN

3 kratiet kom ret tæt på i 1935 med 46,4 procent af stemmerne, men ingen har været tættere på siden da). Desuden er regeringerne i Danmark ofte mindretalsregeringer, hvilket betyder, at de ikke bare normalt består af flere partier, der skal blive indbyrdes enige, men også at de er nødt til at samle støtte uden for regeringen. Når intet parti har absolut flertal, og der ofte sidder mindretalsregeringer, opstår der et behov for at skabe brede forlig, hvor mange forskellige partier og de samfundsgrupper, disse partier repræsenterer, alle bliver inddraget (Lijphart, 1999). Tabel 1 2 Den danske model Politisk system Arbejdsmarked Ydelses struktur Velfærdsproduktion flerpartisystem med mange mindretalsregeringer og derfor fokus på brede forlig og inddragelse af berørte interesser traditionelt ret stærkt socialdemokrati og omfattende støtte i befolkningen til velfærdsstaten omfattende og institutionaliserede forhandlinger mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne erhvervsstrukturen kendetegnet ved mange eksportvirksomheder Relativt begrænset jobbeskyttelse Høj erhvervsfrekvens blandt kvinderne Små lønforskelle Relativt generøse overførsler, ofte baseret på en kombination af statsborgerskabs og behovsprøvningsprincipperne omfattende udbud af velfærdsservicer baseret på universel adgang Begrænset brug af brugerbetaling en stigende anvendelse af forsikringsordninger, hvor ydelsen bliver afhængig af tidligere indbetalinger Kommunerne og regionerne er de væsentligste producenter af velfærdsservicer Staten udstikker retningslinjerne og de økonomiske rammer For det andet har der traditionelt været et stærkt socialdemokrati i Danmark. Ganske vist har det aldrig haft absolut flertal, men det har trods alt været ret tæt på, især sammenlignet med alle andre partier. Socialdemokratiets storhedstid kan groft sagt siges at være de godt 40 år mellem 1929, hvor Stauning blev statsminister for anden gang, og 1973, hvor jordskredsvalget øgede antallet af partier i Folketinget velfærdsstaten og de PRofeSSionelle 21 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:14

4 Figur 1 1 Indeks over udviklingen i de offentlige udgifter til sundhed, undervisning og social beskyttelse, (1971 = 100) Sundhed Undervisning Social beskyttelse Kilde: danmarks Statistikbank (dataserien off23). indekset er baseret på udviklingen i faste priser med 2000 som basisår. Sundhed og undervisning har bevæget sig synkront. Indtil omkring 1980 steg udgifterne ret meget, om end mindre end udgifterne til social beskyttelse, hvorefter en mere rolig periode begyndte, som varede helt indtil starten af 1990 erne. Herefter er udgifterne igen begyndt at stige ganske massivt og er fortsat indtil 2006, hvor vores data slutter. Sundhedsudgifterne har endda taget et yderligere hop opad i den allersidste periode i forhold til både den sociale beskyttelse og undervisningen. Sammenlignet med den sociale beskyttelse er der nok også en tendens til, at udgifterne til sundhed og undervisning er vokset i perioder, hvor arbejdsløsheden har været relativt lav. Det giver god mening, for i disse perioder har stigningen i udgifterne til den sociale beskyttelse været lavere, hvilket har medført, at der har været bedre råd til sundhed og undervisning. Sundhed og undervisning udgør to af de største områder i velfærdsstaten, både med hensyn til udgifter og antal medarbejdere. Men der er selvfølgelig mange andre områder, fx børnepasning, ældrepleje og andre sociale initiativer. Figur 1.2 viser udviklingen i det samlede antal offentligt ansatte fra 1980 til Igen ser vi, at der er sket en meget stor stigning fra lige godt i 1980 til mere end i Stigningen er sket over hele perioden, men mønsteret er det samme som i figur 1.1 Fra starten af 1980 erne flader stigningen ud for så at stige meget igen fra midten af 1990 erne.

5 Figur 1 2 Udviklingen i det samlede antal offentligt ansatte, (tal i personer) Kilde: danmarks Statistikbank (dataserien BeSK1). Målt på denne måde er der næppe tvivl om, at den danske velfærdsstat koster meget mere, end den gjorde før i tiden. Man kan således sige, at velfærdsstatens egen succes har skabt en af de største trusler mod velfærdsstaten, nemlig problemet med at betale for hele herligheden. For med de stigende udgifter er fulgt stigende skatter, og Danmark har i dag et af de højeste skattetryk i verden. Men ikke bare velfærdsstatens egen størrelse er et problem. Også ændrede demografiske forhold kan skabe problemer i fremtiden. Et væsentligt problem i den sammenhæng er andelen af ældre i forhold til arbejdsstyrken, den såkaldte ældrebyrde, der er præsenteret i kortform i Tabel 1.3. Tabel 1 3 Demografisk udvikling, år år eller derover Ratio 3,7 2,4 1,9 Kilde: danmarks Statistik, 2005.

6 Figur 1 3 Befolkningens støtte til velfærdsstaten, Folkepension Sundhed Undervisning note: Procent, der mener, der bliver brugt for lidt, minus procent, der mener, der bliver brugt for meget på de tre velfærdsområder. Kilde: goul andersen, Dette kan forklares med Wagners lov, en teori udviklet af den tyske økonom Adolph Wagner. Den moderne udgave af Wagners lov siger, at jo rigere et land bliver, desto mere velfærd ønsker dets befolkning. Da danskerne løbende bliver rigere, stiger kravet til velfærden derfor tilsvarende. Så selvom udgifterne er steget gennem de sidste mange år, ønsker befolkningen stadig flere penge til velfærd. Derfor giver det mening, at udgifterne aldrig falder, ikke engang når arbejdsløsheden er i bund, og det måske ville være logisk at skære lidt ned. At det kan være vanskeligt at skære ned i velfærden, er dog ikke det samme, som at der aldrig sker forandringer. I næste afsnit skal vi se på nogle af de centrale forandringer af den danske velfærdsstat, der har fundet sted. Disse reformer har alle haft til formål at sikre velfærdsstaten mod det stigende udgiftspres og har samtidig medført en række ændringer med vidtrækkende betydning. Reformer af den danske velfærdsstat Siden 1980 erne har forskellige regeringer, både borgerlige og socialdemokratiske, i velfærdsstaten gennemført 2010 en lang Hans række Reitzels reformer, Forlag der ISBN har ændret Professionelle den danske velfærdsstat i forhold til den klassiske danske model. I dette afsnit ser vi nærmere på to overordnede reformbølger, som

7 opstod en mangel på arbejdskraft. Arbejdsgiverne måtte derfor tilbyde meget store lønstigninger til deres ansatte for at holde på dem, hvilket altså endte med at tage livet af højkonjunkturen og i sidste ende øgede den samlede arbejdsløshed. Boks 1 2 Hvad er forskellen på welfare og workfare? Man skelner ofte mellem welfare og workfare, selvom det er vigtigt at forstå, at forskellen ikke altid er specielt stor i virkelighedens verden. Med welfare tænker man typisk på en form for velfærdsydelse, hvor det primære formål er at sikre rimelige leveomkostninger for modtagerne, og hvor modtageren har ret til at få ydelsen. Med workfare menes der normalt en form for velfærdsydelse, hvis primære formål er at sikre arbejdsmarkedsintegration og dermed lavere offentlige udgifter og mindre pres på arbejdsmarkedet. Midlet er typisk en relativt lav ydelse og/eller kort ydelsesperiode samt en pligt til at blive aktiveret og tage imod relativt uattraktive job. Med den nye opfattelse af problematikken fulgte også en række ideer til, hvordan man bedst kunne løse op for den ufleksibilitet, der fandtes på det danske arbejdsmarked på det tidspunkt. For det første var det vigtigt, at arbejdsløse fremover løbende blev opkvalificeret, så de ville kunne påtage sig de nye job, der måtte opstå. For det andet var det også vigtigt, at man fik fjernet nogle af de største incitamentsproblemer i dagpengesystemet, hvor det nogle gange var for nemt at afvise at arbejde. På den baggrund igangsattes et omfattende reformarbejde i starten af 1990 erne, som fik vind i sejlene, da den socialdemokratisk ledede regering trådte til i Med socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen som statsminister kunne der skabes nogle brede aftaler på tværs af Folketinget om ret vidtgående forandringer af den danske arbejdsmarkedspolitik (se tabel 1.4). 30 PRofeSSionelle i velfærdsstaten

8 Tabel 1 4 Fra welfare til workfare : vigtigste arbejdsmarkedsrelaterede reformer i Danmark siden arbejdsmarkedsreform i dagpengeperiode maks. 7 år (4 + 3). Ret og pligt til aktivering 1 år ud af de sidste 3. ingen genoptjening af dagpengeret ved støttet beskæftigelse individuelle handlingsplaner for langvarigt ledige 1994 finanslovsaftalen for 1995 Ret og pligt til aktivering efter 4 år opstramning af rådighedsregler (skærpede sanktioner ved afslag; intensiveret rådighedskontrol; effektive karantæne) Sabbatorlov afvikles forældreorlov reduceres (afskaffet 2002) 1995 arbejdsmarkedsreform ii dagpengeperiode maks. 5 år (2+3) Ret og pligt til aktivering på fuld tid efter 2 år først ret til dagpenge efter 52 ugers beskæftigelse mod tidligere 26 uger Særlig ungeindsats. ledige under 25 år uden kompetencegivende uddannelse får ret og pligt til uddannelse i 18 måneder efter 26 ugers ledighed. uddannelsesydelse svarende til halv dagpengesats Pligt til at tage rimeligt arbejde efter 6 måneder 1999 arbejdsmarkedsreform iii dagpengeperiode maks. 4 år (1+3) Ret og pligt til aktivering efter 1 år Pligt til at tage rimeligt arbejde uden for eget fag efter 3 måneder efterlønnen gøres mindre attraktiv for de årige (lavere ydelser og ændrede modregningsregler) 2002 forliget flere i arbejde Harmonisering af visitation, formidling, aktivering, rådighed og sanktion for dagpenge og kontanthjælpsmodtagere loft over kontanthjælp efter 6 måneder Pligt til at tage rimeligt arbejde fra første ledighedsdag 2006 velfærdsreformen efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra og med 2025 vil efterlønsalderen stige sammen med levealderen efterlønsbidraget skal betales igennem 30 år i stedet for 25 år 2010 genopretningspakken dagpengeperioden maks. 2 år Kilde: larsen og goul andersen, 2004 og finansministeriet, 2006; I 1993 kom Arbejdsmarkedsreform I, der indførte et loft over dagpengeperioden på syv år samt ret og pligt til komme i aktivering i et år ud af de sidste tre år på dagpenge. Målt med dagens målestok er velfærdsstaten og de PRofeSSionelle 31 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:14

9 Boks 1 3 Hvad er New Public Management? New Public Management er en samlebetegnelse for en lang række forskellige organisationsmåder og styringsmetoder, der oprindelig blev indført i den offentlige sektor med inspiration fra det private erhvervsliv. NPM er ofte kommet til udtryk som en øget brug af kontrakt- og markedsstyring. Kontraktstyringen består i, at offentlige organisationer forpligter sig til at levere visse nærmere fastlagte ydelser. Markedsstyringen består i, at offentlige organisationer forpligtes til at udfærdige virksomhedsregnskaber og lignende, og at de i visse tilfælde skal konkurrere med hinanden eller private virksomheder. Alle regeringer siden starten af 1980 erne har igangsat store NPMinspirerede moderniseringsprogrammer af den offentlige sektor (Christensen, 2003; Greve, 2006; Ejersbo og Greve, 2008). De største ændringer har fundet sted på det administrative plan, hvor en lang række tiltag er iværksat for at sikre en fornuftig budgetstyring, regelforenkling og bedre ledelse. Særligt budgetstyringen er løbende blevet forsøgt optimeret, bl.a. ved at benytte kontraktstyring, hvor de enkelte organisationer (fx en lokal folkeskole) skal indgå en aftale med den overordnede myndighed (fx kommunen) om, hvilke resultater der skal leveres, hvorefter det i princippet er organisationen selv, der bestemmer, hvordan man vil nå målet. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at organisationens valgfrihed kun gælder i princippet, for selvom politikerne løbende har forsøgt at mindske antallet af regler for produktionen af velfærdsservices ude i kommunerne, så er antallet af regler ikke faldet, snarere tværtimod. Fra politikernes perspektiv er problemet, at selvom man gerne ser, at de enkelte organisationer tager ansvaret selv, så er man samtidig bange for upopulære sager, hvor borgere eller medier påpeger fejl og mangler. Alle, der følger med i den daglige nyhedsstrøm, har oplevet episoder, i velfærdsstaten hvor politikerne på 2010 Christiansborg Hans Reitzels bliver Forlag draget til ISBN ansvar for Professionelle fx dårlig pleje af ældre også selvom det måske ikke engang var politikernes ansvar eller skyld hvorefter de typisk lover mere kontrol.

10 Tabel 1 5 Udviklingen i antal arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Mistede skatteindtægter (mio kr ) ikke oplyst Kilde: Rigsrevisionen, Det udvidede frie sygehusvalg indebærer, at patienter, der ikke kan komme i behandling inden for to måneder i det offentlige, kan vælge, på det offentliges regning, at benytte et privathospital. I 2007 blev behandlingsgarantien sænket til en enkelt måned. Behandlingsgarantien har betydet, at de offentlige udgifter til behandling på privathospitaler er steget fra 80 mio. kr. i 2002 til mio. kr. i Formålet med disse tiltag har alle været at forbedre velfærden for de danske patienter ved at indføre et konkurrenceelement i sundhedssektoren, der presser det offentlige sundhedsvæsen til at forbedre sig. Resultatet har været, at den gennemsnitlige ventetid er faldet fra 90 dage i 2001 til 62 dage i 2008, men også at udgifterne er steget ganske betydeligt, som det vises i figur 1.1. I perioden siden 2001 er de samlede offentlige sundhedsudgifter steget ca. 20 procent i alt, hvilket er betydeligt selv efter danske forhold. Opsamling Den danske velfærdsstat er på mange måder en speciel størrelse i international sammenhæng, om end den har en del fællestræk med de andre skandinaviske lande, der alle traditionelt regnes som socialdemokratiske velfærdsregimer. Den omfattende beskyttelse af alle statsborgere mod sociale omstændigheder som arbejdsløshed, sygdom og alderdom gør de skandinaviske lande unikke i forhold til

11 og kontrol fra befolkningens side via valg og meningsdannelse, der uproblematisk omsættes i lovgivning, forvaltning og kontrol i forhold til befolkningen selv (Winter & Nielsen, 2008). Den parlamentariske styringskæde er et ideal, fordi den tegner et billede af det parlamentariske demokrati som en styringsform, hvor politikerne suverænt styrer den offentlige forvaltning, og hvor politikerne er underlagt en demokratisk kontrol dels baseret på fuld offentlighed i forvaltningen, dels på en velfungerende og kritisk presse. Figur 2 1: Den parlamentariske styringskæde Overvågning Regering Styring Folketing Forvaltning Meningsmarked Borgere Magtudøvelse Den offentlige forvaltning har på den ene side ansvaret for de traditionelle forvaltningsopgaver som myndighedsudøvelse eksempelvis skatteopkrævning, forvaltning af offentlige midler, forberedelse af politiske beslutninger og intern regulering. På den anden side har forvaltningen også ansvar for, hvad man kunne kalde anden offentlig virksomhed. Dvs. den offentlige serviceproduktion, som omfatter fx undervisning, pasning og behandling (Christensen, 2001). Denne sondring mellem forskellige typer af opgaver, som den offentlige forvaltning løser, er et udtryk for, at den parlamentariske styringskæde ikke er et dækkende udtryk for reguleringen af de opgaver, som den offentlige forvaltning udfører. Forberedelse fx af politiske beslutninger og intern regulering indebærer aktiviteter ud over ren myndighedsudøvelse. Det indebærer, at forvaltningen også skaber forudsætningen for politiske beslutninger, og at forvaltningen forholder sig til, hvordan den selv fungerer som organisation. 40 PRofeSSionelle i velfærdsstaten Professionelle bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd i velfærdsstaten Hans Reitzels Forlag ISBN :25:

12 Figur 2 2: En styringsmodel for offentlige serviceorganisationer STAT Direkte statslig regulering LOKAL MYN- DIGHED } Kommunen som omsætter af Bemyndigelseslovgivning SERVICE- statslig ORGANI- regulering Intern regulering SATION Serviceproduktion } beslutningsmyndighed Kommunmen som selvstændig Kilde: Hansen, Formel regulering kendetegner den bureaukratiske styring, som den udspiller sig i forvaltningen. Den formelle regulering kommer ikke kun fra staten, men også fra kommunen eller regionen, der dels omsætter den statslige bemyndigelseslovgivning, dels selv træffer forvaltningsmæssige beslutninger (Hansen, 2009). De tre niveauer i den offentlige sektor består i princippet af hver sin styringskæde. Det regionale niveau dog i stærkt amputeret form. De tre niveauer løser forskellige opgaver. Opgavefordelingen mellem de tre niveauer fremgår af tabel 2.1. Det er det statslige og specielt det kommunale niveau, der dominerer den offentlige sektor i Danmark. Tabel 2 1: Opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner Stat Region Kommune forsvaret Højere uddannelser Motorveje Centraladministration det Kgl. teater, Museer erhvervsskoler gymnasier togtrafik grænser Skat Sygehuse Specialinstitutioner Psykiatri og sygesikring Regional udvikling Regionale trafikselskaber folkeskolen Plejehjem natur og miljø Resten af vejene Hjemmesygepleje Museer og musikskoler folkeskolen (specialundervisning) lokal erhvervsservice deltager i regionstrafikale spørgsmål

13 Figur 2 2: En styringsmodel for offentlige serviceorganisationer STAT Direkte statslig regulering LOKAL MYN- DIGHED } Kommunen som omsætter af Bemyndigelseslovgivning SERVICE- statslig ORGANI- regulering Intern regulering SATION Serviceproduktion } beslutningsmyndighed Kommunmen som selvstændig Kilde: Hansen, Formel regulering kendetegner den bureaukratiske styring, som den udspiller sig i forvaltningen. Den formelle regulering kommer ikke kun fra staten, men også fra kommunen eller regionen, der dels omsætter den statslige bemyndigelseslovgivning, dels selv træffer forvaltningsmæssige beslutninger (Hansen, 2009). De tre niveauer i den offentlige sektor består i princippet af hver sin styringskæde. Det regionale niveau dog i stærkt amputeret form. De tre niveauer løser forskellige opgaver. Opgavefordelingen mellem de tre niveauer fremgår af tabel 2.1. Det er det statslige og specielt det kommunale niveau, der dominerer den offentlige sektor i Danmark. Tabel 2 1: Opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner Stat Region Kommune forsvaret Højere uddannelser Motorveje Centraladministration det Kgl. teater, Museer erhvervsskoler gymnasier togtrafik grænser Skat Sygehuse Specialinstitutioner Psykiatri og sygesikring Regional udvikling Regionale trafikselskaber folkeskolen Plejehjem natur og miljø Resten af vejene Hjemmesygepleje Museer og musikskoler folkeskolen (specialundervisning) lokal erhvervsservice deltager i regionstrafikale spørgsmål 42 PRofeSSionelle i velfærdsstaten bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:15

14 grupper tilsidesætter lovgivningen i deres daglige adfærd. Det gør sig f.eks. gældende i trafikken, hvor mange ikke overholder færdselsloven. Det gør sig gældende på skatteområdet og på det sociale område, hvor mange borgere gør sig skyldige i socialt bedrageri. Udførelsen og forvaltningen af politiske beslutninger er således ikke en automatisk teknisk proces, sådan som den parlamentariske styringskæde giver udtryk for. Den integrerede implementeringsmodel En mere nuanceret model til forståelse af samspillet mellem politik og forvaltning er den integrerede implementeringsmodel jf. figur 2.3 (Winter & Nielsen, 2008). Modellen illustrerer kompleksiteten i styringen af den offentlige forvaltning og de problemer, der kan opstå undervejs i implementeringen af lovgivningen fra det politiske spil, der går forud for en lovs vedtagelse, til loven omsættes i den offentlige forvaltning og modtages af borgeren. Figur 2 3: Den integrerede implementeringsmodel Socioøkonomiske omgivelser Politikformulering Konflikt Symbolpolitik Kausalteori Implementeringsproces Organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd Ledelse Implementeringsresultater Præstationer Politikdesign Effekter Markarbejdernes evner og vilje/interesser Målgruppeadfærd Feedback Kilde: Winter & nielsen, StYRingen af de PRofeSSionelle i velfærdsstaten 45 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:15

15 set opstår, når en beslutning kan være rigtig ud fra en økonomisk betragtning, men forkert ud fra en faglig betragtning. Bevægelserne i governanceformer kan også medføre en genoplivelse af hierarkiet med nye redskaber. Eksempler på nye redskaber i den hierarkiske governanceform er kontraktstyring eller brug af centralt udarbejdede standarder, som de underliggende niveauer er forpligtigede til at bruge, standarder for sundhedsplaner, virksomhedsplaner m.m. Men hierarkiet er som sagt kun en governanceform blandt andre og kan fortrænges af andre som illustreret i tabel 2.2: Tabel 2 2 Eksempler på, hvordan hierarkiet kan fortrænges af andre governanceformer Hierarki Markedet fortrænger hierarkiet Netværket fortrænger hierarkiet Professionerne fortrænger hierarkiet eksempel udlicitering og privatisering. Kontraktstyring etablering af regionale samarbejder på f.eks. affaldsområdet overførsel af kontrol til professionsbaserede organisationer som pædagoger og lærere. Kilde: Jørgensen & vrangbæk, PRofeSSionelle i velfærdsstaten Offentlige organisationer er stærkt fagligt orienterede. Det faglige engagement er vigtigt for alle professioner. Fagligheden kommer imidlertid ikke til udtryk på samme måde i de forskellige sektorer i den offentlige forvaltning jf. tabel 2.3. Fagligheden har forskelligt indhold og bliver identificeret med forskellige værdier. Lidt firkantet kan man sige, at på social- og sundhedsområdet handler det om mennesker, om deres behov og deres muligheder for at bevare indflydelse på deres eget liv. Området er præget af vilde problemer, hvor det er svært at finde eksakte løsninger på brugernes sociale- og sundhedsmæssige problemer. På miljø- og energiområdet er et bæredygtigt miljø det væsentlige. Området er kendetegnet ved at være et stærkt politiseret område, hvor mange forskellige interesser er i spil. Det er vigtigt, at de professionelle på dette område kan manøvrere i det politiske felt. På skatteområdet handler det om skattereglerne, og kendskabet og loyaliteten over for disse er omdrejningspunktet for de professionelle her. På både kultur- og sygehusbog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:16

16 området er professionelle standarder og fagligt drive vigtigt for de professionelle. Tabel 2 3: Fagligheden i forskellige sektorer Social og sundhedsområdet Miljø/energiområdet Centrale værdier for de professionelle Brugerbehov og brugerdemokrati Balancere aktørernes interesser Personalets egenskaber etisk bevidsthed Politisk fornemmelse Skatteområdet Retssikkerhed loyalitet over for regler Kultur egne faglige standarder fagligt drive Sygehusområdet egne faglige standarder fagligt drive Kilde: Jørgensen & vrangbæk, 2004: 75. Med reference til de fire governanceformer hierarki, marked, netværk og professionernes klanbaserede orden kan man sige, at styringen af social-, sundheds-, kultur- og sygehusområdet er klanbaseret; styringen af skatteområdet er hierarkiskbaseret, mens styringen af miljø- og energiområdet er netværksbaseret. Set i et historisk perspektiv er den faglige orientering blandt de professionelle i samfundet vokset i betydning, og stadig flere forskellige professioner bliver beskæftiget inden for den offentlige sektor. Internt er de offentlige organisationer præget af faglighed, men deres relationer til omverdenen er præget af hierarki. Ved bevillingstildelingen f.eks. hersker hierarkiet fortsat. Det er derfor en udfordring at få en bureaukratisk ledelsestænkning til at spille sammen med den faglighed, der præger den interne kultur i den enkelte organisation. Ledere er således i høj grad fokuseret på faglighed, når de kigger indad i organisationen, mens de orienterer sig mere mod hierarki og netværk, når de vender blikket mod deres organisations omgivelser. Ingen governanceform kan stå alene i nogen sektor eller på noget administrativt niveau, og governanceformerne findes heller ikke i nogen ren form inden for nogen områder af den offentlige sektor. StYRingen af de PRofeSSionelle i velfærdsstaten 59

17 helt centrale governanceformer i den offentlige sektor. Hierarkiet kommer til udtryk i den parlamentariske styringskæde og i den bureaukratiske organisering af den offentlige forvaltning. Den klanbaserede governanceform kommer til udtryk i professionernes dominerende rolle i den offentlige sektor. For den enkelte profession er fagligheden helt central, fordi den er argumentet for deres selvbestemmelse. Den offentlige sektor er ydermere domineret af to styringsmodeller den bureaukratiske og den professionelle. Disse to modeller vil blive gennemgået mere detaljeret i det følgende afsnit. Hierarki eller faglighed formelle regler eller faglige metoder? Som gennemgået i afsnittet ovenfor findes der forskellige modeller til styring af den offentlige sektor. To traditionelle styringsmodeller er det klassiske bureaukrati, som den parlamentariske styringskæde er et udtryk for, og den professionelle model, som er et udtryk for den klanbaserede orden. Disse modeller har en række karakteristika (Nørgaard, 2001), hvoraf nogle fremgår af tabel 2.4. Modellerne er udtryk for, at man kan organisere den offentlige sektor på flere forskellige måder, og at valg af styringsmodel ideelt set burde afhænge af de operationelle forudsætninger, som man på et givet tidspunkt mener er gældende. Tabel 2 4 To traditionelle styringsmodeller: den bureaukratiske og den professionelle styringsmodel Karakteristika Den bureaukratiske model Den professionelle model legitimitetsgrundlag loven og politiske beslutninger ekspertise organisationsprincip Hierarki Kollegial ledelse operationelle forudsætninger Klare og præcise regler fælles og anvendelsesorienteret viden Hovedaktør embedsmanden den professionelle 60 PRofeSSionelle i velfærdsstaten bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:16

18 Beslutningstype fortolkning af regler analyse og ekspertvurdering fordele ved model ulemper ved model effektiv administrativ sagsbehandling Manglende lydhørhed over for individuelle behov lydhørhed over for professionelt rimelige behov Manglende effektivitet og politisk lydhørhed værste konsekvens Regelrytteri forældet viden Kilde: nørgaard, Klare og præcise regler på den ene side og fælles og anvendelsesorienteret viden på den anden. De to modeller er skabt til at løse forskellige typer af problemer. Nogle problemer har en sådan karakter, at man præcist kan fastlægge sammenhængen mellem det problem, man ønsker at løse, og den nødvendige indsats. Problemer kan være indviklede og komplekse, og det kan tage lang tid at løse dem, men de bliver løst. At lave en rundkørsel eller konstruere en storebæltsbro er eksempler på problemer, der kan løses ved hjælp af klare og præcise regler. Man kalder dem almindeligvis for tamme problemer (Harmon & Mayer, 1986). For denne type af problemer er den bureaukratiske styringsmodel velegnet, og det tilsvarende organisationsprincip er hierarkiet. Hovedaktøren er den klassiske embedsmand, der træffer beslutninger med udgangspunkt i klare og præcise regler. Den bureaukratiske model er effektiv til behandling af ensartede sager. Svagheden ved modellen er, at den ikke rummer mulighed for individuelle hensyn. Organisationer, der styres efter den bureaukratiske model, kan forekomme at være præget af regelrytteri og nidkære embedsmænd. Bureaukratier vil søge at løse alle problemer ved hjælp af regler, og hvis det ikke kan lade sig gøre, er det, fordi reglerne ikke er præcise nok. Så den bureaukratiske styringsmodel i velfærdsstaten vil have en tendens 2010 til at Hans indføre Reitzels flere regler Forlag og mere ISBN bureau Professionelle krati, jf. bureaukratiets onde cirkel i figur 2.4. I klassiske bureaukratier med mange og indviklede regler kan det være svært at gennemskue, hvad der sker, og hvorfor det sker.

19 Figur 2 4: Bureaukratiets onde cirkel Der registreres huller i regelsystemet Udviklet regelsystem Konflikter og undtagelser Yderligere udbygning af regelsættet Kilde: Jespersen, 1996: 73. Andre problemer har en sådan karakter, at man ikke kan formulere klare og præcise regler for deres løsning. Der er ikke nogen klar og veldefineret sammenhæng mellem problem og løsning. F.eks. kan det være svært at finde ud af, om bandeproblemerne på Nørrebro i København skyldes integrationsproblemer eller en magtkamp om hashhandelen i København. Som det fremgår af eksemplet, er det svært at blive enige om, hvad der er problemet, og derfor er det også svært at finde løsninger. Sådanne problemer kalder man vilde problemer (Harmon & Mayer, 1986). For denne type af problemer er den professionelle styringsmodel velegnet, og det tilsvarende organisationsprincip er kollegial ledelse. Det er ikke den enkeltes placering i hierarkiet, der er bestemmende for vedkommendes beslutningskompetence, men derimod vedkommendes faglige ekspertise og det faglige argument. Hovedaktøren er den professionelle, der træffer beslutninger med udgangspunkt i analyser og faglige vurderinger. Den faglige model tager individuelle hensyn i den udstrækning, de fagligt kan begrundes. Svagheden ved modellen er, at den professionelle føler sig mere forpligtet af sin faglighed end af formelle regler. Det er eksemplet med behandlingsgarantien fra casen et tydeligt Professionelle eksempel i velfærdsstaten på. Den professionelle 2010 Hans socialarbejder Reitzels Forlag oplevede, ISBN at servicelovens regler om behandlingsgaranti for unge stofmisbrugere var uforenelige med vedkommendes faglighed. Den professionelle sty-

20 ringsmodel kan i værste fald være præget af forældet viden og institutionaliseret praksis, der er kendetegnet ved, at de professionelles handlinger i højere grad er styret af vaner end af eksplicitte faglige begrundelser. Der er flere grundlæggende karakteristika ved de professionelles arbejde, og det har konsekvens for den måde, de udfører deres arbejde på. De professionelles jobkarakteristika og disses konsekvenser for de professionelles arbejde fremgår af tabel 2.5. Helt grundlæggende handler det om, at de professionelle arbejder med vilde problemer, som de søger at løse sammen med andre professionelle ved hjælp af deres faglige dygtighed. Det er således de professionelles faglige standarder, der er styrende for deres arbejde. De professionelle arbejder imidlertid i en forvaltningsmæssig kontekst, der er styret af hierarki og formelle regler og skal ikke alene samarbejde med politikerne og den centrale forvaltning, men også underordne sig deres beslutninger. Tabel 2 5: Grundlæggende karakteristika ved markarbejderes arbejde Jobkarakteristika deres genstandsfelt er ikke detailreguleret deres arbejde er et led i en fællesproduktion, hvor mange forskellige parter bidrager på forskellige tidspunkter i produktionsprocessen deres adfærd er vanskelig eller umulig at overvåge der er sjældent sikker viden og fuldstændig konsensus om metoder og prioritering der er ikke uanede ressourcer til rådighed de er embedsmænd ansat til at handle på vegne af politikerne deres generelle adfærd og specifikke beslutninger har konsekvenser for andre Konsekvens de skal udøve et skøn, dvs. udfylde et ikke adfærdsreguleret adfærdsrum deres adfærd skabes i samspil med andre relevante aktører herunder målgruppen de kan løbe fra politikken dvs. udvise en adfærd, som afviger fra det ønskede de oplever et krydspres, og at der fra forskellig side ud fra forskellige værdikriterier sættes spørgsmålstegn ved deres handlinger de forvalter og står til ansvar for at forvalte en opgave, hvis indhold og præmisser de ikke selv har fuld frihed til at fastsætte. Kilde: Winter & nielsen, StYRingen af de PRofeSSionelle i velfærdsstaten 63 bog2319-professionelle-i-velfærdsstaten.indd :25:16

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt

Frit valg øger ulighed og koster det offentlige dyrt LO s nyhedsbrev nr. 22/2001 Indhold Frit valg koster dyrt......... 1 Frit valg af sygehus og børnepasning vil belaste de offentlige budgetter, trække tusindvis af personer ud af arbejdsstyrken, skade ligestilling

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund 11. August 2015 Uddannelsens udviklingskonference, Brejning Gunner Gamborg gg@etf.dk Udviklingskonference 2015 Gunner Gamborg 2 Min dagsorden i dag 1. Ergoterapeutforeningens

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere