The individual learner as change agent in the Learning Society From European to national guidelines in promoting Valuation of Prior Learning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "The individual learner as change agent in the Learning Society From European to national guidelines in promoting Valuation of Prior Learning"

Transkript

1 NVR har i forbindelse med konferencen den 5. marts 2009 bedt Ruud Duvekot fra Holland om at skrive en artikel om de ting, der optager ham på sit forskningsfelt indenfor anerkendelse af realkompetence og livslang læring. Titel: The individual learner as change agent in the Learning Society From European to national guidelines in promoting Valuation of Prior Learning Forfatterens forord: Formålet med denne artikel er at anvise hvordan man kan implementere de europæiske retningslinjer for anerkendelse af realkompetence i en national kontekst. Fokus ligger på individperspektivet og på hvordan anerkendelse af realkompetence som en integreret del af et læringsforløb virker motiverende. Med henblik på en national tilpasning af de europæiske retningslinjer reflekteres disse i den såkaldte læringstriangel og dens fire forslag til implementeringen af RKV i forskellige samfundsmæssige udviklingsprocesser. Gennem retningslinjerne beskrives de forskellige former for muligheder, som RKV-processen åbner. Udbyttet af den samlede RKV-proces er både relevant i forhold til at få papir på sine kompetencer, i forhold til myndiggørelse af den enkelte, samlet i det engelske mundrette begreb empowerment, og i forhold til beskæftigelsesegnethed. Artiklen fremhæver, at de europæiske retningslinjer kan være med til at strukturere implementeringen af RKV i en national kontekst. Om forfatteren: Ruud Duvekot (1960) arbejder på INHOLLAND Universitetet som forsker og ekspert på feltet realkompetence og strategier for livslang læring. Han arbejder også som rådgiver ved Empowerment centre EVC. Denne organisation arbejder med at udvikle og implementere nationale strategier for livslang læring og opbygning af et system for realkompetencevurdering for særlige målgrupper: Minoriteter, frafaldsgrupper, flygtninge, ufaglærte mv. Han er formand for organisationen European Centre Valuation Prior Learning. Denne organisation forsker udelukkende i RKV og med formidling af resultater fra europæiske projekter om RKV. ruud.duvekot@inholland.nl 1

2 Om artiklens oversættelse: Allerede denne artikels overskrift udgør en udfordring: Hvordan oversættes begrebet learner til dansk? Og senere hvordan oversættes ordet assessor til dansk? Ord og begreber afspejler dels en faktisk eksisterende praksis og infrastruktur på et givet felt i en konkret national kontekst, dels hele tænkningen på nationalt niveau. Når en hollænder skriver på engelsk og vi skal oversætte til dansk er et par ledsagende kommentarer nødvendige. Vi bestræber os på en konsistent oversættelse, men er samtidig klar over at der er risiko for at tabe nuancer og præciseringer. F.eks. bliver ordet learner i overensstemmelse med gældende praksis oversat til uddannelsessøgende, selvom det netop afspejler en indsnævring i forståelsen. Mere præcist indholdsmæssigt ville det være at skrive den enkelte der lærer sig noget eller mere fortolkende den læringsparate eller læringsdeltager. Ordet assessor vælger vi ikke at oversætte, men i stedet på dette sted forklare at ordet betegner den der professionelt gennemfører vurderingen af den enkeltes realkompetence. Og hvad kalder man egentlig den person, der skal have sin realkompetence vurderet? På engelsk bruges begrebet candidate, i vores oversættelse vil vi bruge begrebet den enkelte. På dansk bruger vi begrebet RKV, som forkortelse og samlebegreb for vurdering og anerkendelse af realkompetence. Det svarer til den engelske VPL, validation/recognition of prior learning. Forfatteren bruger også begrebet accreditation of prior learning. I alle tilfælde er der her tale om den formelle, tekniske og konkrete vurdering og anerkendelse af den enkeltes kompetencer omtalt med forkortelsen RKV. På dansk bruges normalt også ordet anerkendelse, når forfatteren bruger det bredere begreb valuation, som både omfatter en bredere samfundsmæssig anerkendelse af livslang læring og at RKV virker motiverende for den enkelte. For at holde begreberne adskilt vil vi i artiklen oversat valuation med ordet værdsættelse eller forkortet RKA. Duvekot har forsynet artiklen med en ordliste, hvor en række centrale begreber beskrives. Her vil vi tilføje enkelte kommentarer, der uddyber uklarheder, der skyldes oversættelsesmæssige problemstillinger, og endelig er der enkelte steder sprogligt uddybende fodnoter. Artiklen findes på NVRs hjemmeside ( både i den originale engelske version og i denne oversatte version på dansk. 2

3 Den enkelte uddannelsessøgende som forandringsagent i det lærende samfund. Fra europæiske til nationale retningslinjer for at understøtte værdsættelse af realkompetence Introduktion Livslang læring handler om at udnytte sine personlige kompetencer. Den enkelte skal være klar over, at læring foregår hele tiden, alle steder og måske især at det ikke altid sker bevidst eller efter eget valg. Denne tankegang er stadig i høj grad underbelyst og for de fleste ikke udnyttet optimalt. I dagens videnssamfund er fokus i langt højere grad på at udvikle, dele og anvende kompetencerne med henblik på befolkningens velfærd. Det er stadig en top-down strategi, der tilstræber en tilpasning af på den ene side uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, på den anden side det økonomiske udbytte af kompetencer og kompetenceudvikling. Der burde i højere grad tages højde for den enkeltes potentiale og hans eller hendes personlige læreprocesser. Yderligere skulle der ikke i så høj grad fokuseres på de økonomiske, men også på de sociale effekter af læring. På den måde ville det lærende samfund kunne folde sig ud og det ville være et samfund, hvor læring er vigtig og værdifuld, hvor borgerne tilskyndes til at udfolde deres potentialer gennem hele livet ved hjælp af målrettet uddannelse og hvor der ikke er barrierer i forhold til adgang til læring og efteruddannelse. Med andre ord, et samfund hvor værdsættelse af realkompetence (RKA) er omdrejningspunktet i strategier for livslang læring. Livslang læring afspejler ifølge Giddens og Beck overgangen til det lærendes samfunds modernitet med begrebet refleksivitet. (Giddens 1991; Beck, 1992) Ifølge dem er moderniteten præget af de krav der stilles til individer og organisationer om at reflektere over, hvad de ved med henblik på at kunne vælge hvem de er og hvordan de agerer. Giddens fremhæver denne problemstilling med sit begreb refleksiv modernitet, der påpeger at over tid er samfundet blevet stadig mere bevidst om sin egen eksistens, reflekterende og således refleksivt. I følge denne optik er livslang læring et af de central træk ved moderniteten, hvor mening og identitet er baseret på selvet, som den primære forandringsagent i det lærende samfund. Det er op til den enkelte af hensyn til sig selv og af hensyn til samfundet at udnytte sine potentialer og blive personligt myndiggjort 1 gennem denne proces. De europæiske retningslinjer for RKV er et råt udkast til, hvad RKV kan betyde for at den enkelte kan udfolde sit læringspotentiale. Retningslinjerne understøtter processen fra læring til kompetencebeviser. En indfaldsvinkel er at sammentænke RKV med det eksisterende formelle uddannelsessystem. En anden indfaldsvinkel er, at realkompetence udgør et sæt af procedurer, der munder ud i bestemte former for anerkendelse, der er uafhængige af det formelle uddannelsessystem, både institutionelt og/eller med hensyn til uddannelsesmæssige standarder eller beviser. Hvis man tænker videre end de to nævnte indfaldsvinkler kunne den enkeltes potentiale udfoldes med henblik på en lang række samfundsmæssige mål. Det kræver en mere integreret tilgang til læring end de anerkendelsesstrategier, der fremlægges i de europæiske retningslinjer. Læring handler ikke kun om at erhverve sig en formel kompetence, det drejer sig også om personlig myndiggørelse, beskæftigelsesegnethed og demokratisk medborgerskab med henblik på at udvikle det lærende samfund. Formålet med denne artikel er at give et bredere perspektiv på implementeringen af de europæiske retningslinjer i en national kontekst. Ved at fokusere på perspektiver for den enkelte og på at 1 Det engelske begreb empowerment oversættes de fleste steder i teksten til personlig udvikling og myndiggørelse 3

4 sammentænke, hvordan RKV kan styrke udviklingsprocesserne i den kontekst, der kaldes det lærende samfund. I det første kapitel beskrives overgangssamfundet. Fra 1995 og frem fremhæves livslang læring i den europæiske policy og udgør en forståelsesramme. Som en del af dette kapitel reflekteres der kritisk over de europæiske retningslinjer, der udgør et vigtigt afsæt for denne overgangsproces. For at øge de europæiske retningslinjers gennemslagskraft præsenteres begrebet læringstrianglen, som det felt hvor strategier for livslang læring, der styrkes gennem RKV, udvikles. I det andet kapitel uddybes de træk ved RKV, der fungerer som et strukturerende princip for livslang læring i det lærende samfund. Terminologi og de to primære tilgange til RKV beskrives i sammenhæng med beskrivelse af de optimale betingelser for at implementere en effektiv og systematisk organisering af RKV. I tredje kapitel påvises det, hvor vigtigt det er at arbejde med disse betingelser ved at sammenligne de danske og de hollandske vilkår for at etablere RKV. Denne typologi bidrager i kapitel fire til en beskrivelse af de fire overordnede modeller for strategier for livslang læring, der er baseret på RKV. Ved hjælp af eksempler fra hvert land belyses, hvordan man konkret kan arbejde med RKV. På grundlag af denne kortlægning bliver der fokuseret på den nødvendige individuelle tilgang og værdien af selvevaluering og hvordan assessoren aktivt får den enkeltes læringspotentiale i spil. De europæiske retningslinjers anvendelighed præsenteres i kapitel fem ved at vurdere dem i forhold til den individuelle tilgang. I det afsluttende kapitel fremlægges både konklusion og anbefalinger i forhold til implementeringen af en RKV infrastruktur i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer. Intentionen er at bidrage til mere samarbejde på dette meget komplekse felt om at etablere en ny balance i læringstrianglen ved at støtte sig til strategier for livslang læring, der styrkes ved at integrere RKV. 1. Overgangssamfundet I det nuværende videnssamfund ændres fokus langsomt, men sikkert fra hårde produktionsfaktorer som f.eks. maskiner og redskaber til bløde faktorer, humankapital og videnssamfundet. (Brinkley & Lee 2004). Interessen samler sig især om det menneskelige læringspotentiale, kapacitet og fleksibilitet. Uanset om man er på arbejdsmarkedet, søger job eller er under uddannelse. Læring er i dagens samfund stadig knyttet til økonomisk rentabilitet og skal styrke den enkeltes muligheder for beskæftigelse. Overgangen til det lærende samfund omfatter også de sociale dimensioner ved læring: at vide hvem du er, og hvordan du kan bruge dine talenter. Denne personlige myndiggørelse af selvet rangerer nu på linje med beskæftigelsesegnetheden. Det er denne ændring af perspektiv, som ændrer læringens væsen og tvinger os til at udvikle strategier for livslang læring med forskellige samfundsmæssige formål. 1.1 RKA og europæisk policy Udviklingen i den anden halvdel af det tyvende århundrede fra industri til videnssamfund og endelig aktuelt hen imod det lærende samfund er det diskussionen om livslang læring drejer sig om. Denne udvikling viser, at formålet med strategier for livslang læring er at finde den rette balance mellem top-down og bottom-up læreprocesser. Typiske træk ved top-down læring er bestræbelserne på at gøre de eksisterende standarder for læringen i uddannelsessystemet og standarderne for arbejdspladslæring og human ressource management mere tydelige og fleksible. Bottom-up læring sigter på, at den enkelte borger kan træffe sine karrierevalg på basis af en bred vifte af muligheder og ved hjælp af selvledelse i forhold til kompetenceudvikling. Begge strategier ser på læringsudbyttet, det vil sige fokuserer på indholdet af den forventede kompetence eller det forventede præstationsniveau med henblik på at opnå en hensigtsmæssig balance mellem begge tilgange. Den nye tilgang, der lægger vægt på læringsudbytte og kompetencemål for læreprocesserne, er den der anbefales af EU kommissionen i forbindelse med etablering af den europæiske kvalifikationsramme (European Qualification Framwork) for livslang læring. I 4

5 disse anbefalinger bliver læringsudbytte defineret ved hjælp af udsagn om, hvad den enkelte ved, forstår og er i stand til at gøre efter afsluttet læreproces. Læringsprocessen defineres ved hjælp af begreberne viden, færdigheder og kompetencer. På den måde er læringsudbyttet udgangspunktet eller resultatet, når en strategi for livslang læring skal etableres i modsætning til den stadig meget udbredte orientering mod input, hvor uddannelsessystemets standarder og curriculumtænkning udgør udgangspunktet. Imidlertid fanger de formelle måder at undervise og vurdere på kun en meget begrænset del af den enkeltes læringspotentiale eller kompetence. Kompetencer, der er udviklet i uformelle eller ikke formelle læringssituationer, er også vigtige for at kunne begå sig optimalt på arbejdsmarkedet eller i civilsamfundet. Kompleksiteten i den enkeltes læring og de muligheder den åbner for samfundet blev allerede anerkendt i 1995 i EU Kommissionens White Paper: Towards the Learning Society (EU 1995). Læring i det formelle uddannelsessystem er en afgørende faktor i det moderne samfund, mens den læring, der finder sted uden for denne sektor, er meget vanskeligere at afgrænse og værdisætte. Livslang læring blev præsenteret som et centralt strukturerende begreb og værdsættelse af realkompetence blev en del af nøgle-forslagene (EU 2001). RKA af realkompetence handler om den proces, hvor det at deltage i og udbyttet af såvel formel som ikke formel læring anerkendes med henblik på at synliggøre den reelle værdi af begge former for læring og formelt anerkende læringen. Kommissionens forslag problematiserede på en effektiv måde, at alle typer læringsprocesser hidtil havde levet i ubemærkethed. Problemstillingen forholdt sig til alle dimensioner for den enkelte (forskellige potentialer for beskæftigelse, viden og anvendelsesniveauer) og for samfundet på alle niveauer: internationalt, nationalt regionalt, lokalt, sektorielt og virksomhedsinternt. Det er således korrekt at hævde, at politikken vedr. livslang læring gennem de sidste årtier langsomt har ændret sig fra den traditionelle forståelse, nemlig at læring foregår i klasseværelserne, til en vision om at drage nytte af andre læringsrum, som f.eks. arbejdspladserne, selvstudier, fjernundervisning, implicit læring og fritidsaktiviteter. Det betyder, at såvel formel som ikke formel og uformel læring tæller med. Det blev startskuddet til at arbejde med realkompetenceprocessen, der omfatter identifikation, vurdering, værdsættelse og anerkendelse af alle typer læring. Anerkendelsen af realkompetencen er bygget op som en parallel til det traditionelle system for evaluering, som det kendes i det formelle uddannelsessystem. Det vil sige at vurderingerne er i overensstemmelse med formelle jobbeskrivelser i stedet for at være et individuelt redskab til at få øje på ens karrieremuligheder. På det sidste har vi set et skifte f.eks. i de fælles europæiske retningslinjer for RKV (EU 2004), hvor der arbejdes med et bredt begreb om anerkendelse af kompetencer, som er udviklet gennem alle mulige forskellige læringssammenhænge. De europæiske retningslinjer for RKV understreger denne opfattelse og foreslår yderligere at harmonisere og tydeliggøre tilgange og metoder til RKV på tværs af de nationale grænser (November 2008; EU 2008a). Elementerne i RKA, nemlig identifikation, vurdering og anerkendelse af ikke formelle og uformelle kompetencer understøtter alle en videre læring og udvikling. Herved opfattes RKV som det vigtigste strukturerende princip for strategier for livslang læring. RKV etableres ikke for at understrege mangel på viden og færdigheder, men præcis det modsatte. Formålet er at få overblik over eksisterende viden og færdigheder, med andre ord i stedet for at være halv tomt, lægges der vægt på at glasset er halvt fyldt. (Werkgroep EVC 2000). For at forstå denne brede, nærmest holistiske forståelse af læring, foretrækker jeg at anskue det som en proces, hvor realkompetence tillægges værdi. Det indfanger efter min overbevisning, at der nødvendigvis er tale om en sammenhængende proces, der fremmer deltagelse i og udbytte af såvel formel, uformel, ikke formel læring med henblik på at synliggøre de brede kompetencers reelle værdi og med henblik på at prioritere og videreudvikle læring. Processen vil yderligere vise den enkeltes reelle menneskelige potentiale ved at analysere og vurdere de personlige kompetencer, og på den måde udgør livslang læring en individuel strategi. Altså RKA er et overordnet begreb til at beskrive processen med at vurdere og anerkende personlige kompetencer i en socio-økonomisk sammenhæng og udgør en personlig udviklingsstrategi. RKV drejer sig om den enkeltes perspektiv og gør det offentlige og private RKV-system brugerdrevet med 5

6 henblik på personlig udvikling. Virksomheder kan drage nytte af RKV, idet den enkelte altid udvikler sig i virksomhedssammenhængen. Som en konsekvens af individperspektivet bliver RKA en integreret del af den individuelle og samfundsmæssige brug af livslang læring. Det bliver tydeligt når vi ser på de fire overordnede strategiske træk ved livslang læring (OECD 2004): 1. Livslang læring handler om udbud og efterspørgsel af læringsmuligheder som en del af et sammenhængende system, der omfatter den enkeltes samlede livscyklus og alle former for læring. 2. Den uddannelsessøgende er i centrum. Læring der er styret af efterspørgsel vil som noget centralt forsøge at imødekomme den enkeltes læringsbehov. 3. Selvmotivation er helt afgørende, eller sagt på en anden måde: evnen til at lære at lære 4. Læringsprocessen kan i sig selv tjene forskellige formål: fra personlig udvikling og tilegnelse af viden til økonomisk, socialt eller kulturelt udbytte. Sammenfattende bliver læringsforståelsen i overgangssamfundet mere og mere sammenhængende eller ligefrem holistisk. Læring tjener en lang række formål, bygger videre på den enkeltes realkompetencer, er opbygget og implementeres fleksibelt og er i høj grad baseret på den enkelte og er kontekstualiseret. For at få størst mulig gavn af brugen af realkompetence som et vigtigt element i strategier for livslang læring er det afgørende at kende de rigtige forudsætninger for den enkeltes personlige myndiggørelse ved at etablere et RKA-system og fastholde de forskellige elementer i processen: afklaring, vurdering, formel anerkendelse samt understøtte personlig motivation til videre kompetenceudvikling. 1.2 De europæiske retningslinjer en kritisk refleksion Formuleringen af de grundlæggende principper, der skal understøtte RKV udgør et afgørende trin mod at RKA bliver et styrende princip for strategier for livslang læring. Disse principper handler både om en topdown tilgang på policy niveau (EU mobilitet og læringsrum)- og om en bottom-up tilgang ved at introducere RKV i øjenhøjde på arbejdspladserne og i uddannelsessystemet. I forbindelse med implementeringen vil der opstå muligheder for og forslag til hvordan disse principper kan anvendes. Nedenfor kommer en række forslag til hvordan man kan fremme brugen af principperne praksisorienteret. Det er vigtigt at starte en drøftelse af hvordan disse principper eller retningslinjer skal bruges. Den bedste fremgangsmåde er at stimulere og fremskynde en effektiv implementering ved at bruge både en top-down og en bottom-up tilgang til RKV i så mange sammenhænge som muligt; det værst tænkelige scenarie er at retningslinjerne bidrager til barrierer og bureaukrati i et RKV-system. 1) RKV skal være frivillig: Uanset formålet skal RKV ikke blot være frivillig, men også baseret på den enkelte. Det betyder at man eksplicit skal give den enkelte rettigheder til dokumentation, vurdering og udvikling (i form af tids ressourcer til læring og finansiering). Disse rettigheder kan understøttes af: a. At informere om hvordan man får adgang til RKV og videre uddannelse. Adgang skal være umiddelbart let tilgængeligt og må meget gerne være et fornøjeligt tilbud. Man skal huske at RKV først og fremmest drejer sig at synliggøre mine talenter og muligheder til mig selv. b. En pixi-håndbog: hvordan-gør-man for virksomheder og enkeltpersoner c. Uddannelsesmoduler: tilbud til den enkelte om selv at kunne styre sine kompetencer (hvem er jeg, og hvor lægger mine potentialer?) og tilbud til virksomheder (hvad er vores mission, og hvad har de menneskelige ressourcer at gøre med det?). Eksempel: Se (engelsk version) d. Årlige publikationer til alle borger med oplysning om deres muligheder for læring, finansiering og vejledning i forhold til strategierne for livslang læring. 6

7 2) Den enkeltes privatliv skal respekteres i forbindelse med RKV: Forskellige portfolio-modeller skal være tilgængelige (elektroniske eller i papirversioner). Disse skal kunne sikre: - Det er Min portfolio der udgør grundlaget for at specificere behov for videre læring og for karriereudvikling, med eller uden en dialog med min arbejdsgiver - Min portfolio er privat og det er mig, bestemmer hvad der skal med i præsentationen. - Præsentationsdelen af Min portfolio kan offentliggøres, når jeg giver tilladelse til det 3) Der skal være garanti for lige adgang og fair sagsbehandling Dette princip medfører at der ikke må være barrierer for vurdering, anerkendelse og udvikling af mine kompetencer. De fleste kendte RKV-procedurer er ressource intensive med hensyn til tid og penge. Det er at foretrække at dette princip medfører en interesse for at facilitere RKV-procedurer, der er billige og let tilgængelige for brugerne, f.eks. selvevaluering, og selv diagnoser gerne på inter- eller intranet. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobcentre skal tilbyde og understøtte den type redskaber. Under alle omstændigheder skal der også være adgang til en help-desk, hvor man hurtigt kan få svar, f.eks. fra opsøgende og/eller virtuel rådgivning. 4) Alle interessenter skal inddrages i etableringen af et RKV-system. Dette princip drejer sig om samarbejde og fælles ansvar. Det er væsentligt og nødvendigt at få udarbejdet kompetencebeskrivelser på samtlige niveauer i.f.t. sektorerne, brancherne og virksomhederne. Det er reelt kun muligt og effektivt at matche behov og tilbud interessenterne indbyrdes, hvis det sker med udgangspunkt i kompetencebeskrivelser, der skal omfatte: - Tilgængelige kompetencer i Min portfolio - De relevante kompetencer på virksomheds- og sektorniveau, f.eks. i jobprofiler, der er defineret af og indgår i af kompetenceledelse eller human ressource management - De standardiserede kompetencebeskrivelser, der udgør grundlaget for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser (som man umiddelbart kan deltage i med henblik på enten at tilegne sig kvalifikationer, opkvalificering eller personligt udbytte) Alle interessenter skal engagere sig for at sikre sammenhæng således at den enkeltes individuelle mål (formel kompetence, at få et job, at beholde et job eller personlig udvikling) passer til samfundets og virksomhedernes mål og behov. 5). Individuel vejledning og rådgivning skal være en del af tilbuddet For et sikre at den enkelte kan navigere i de forskellige standarder kan det sagt lidt udfordrende være nødvendigt at tilbyde vejledning i form af: - Portfolio-guider: hvordan skal jeg konkret arbejde med Min portfolio og dokumentere udbyttet af forskellige former for læring? - De engelske fagforeningers lærings-ambassadører er et godt eksempel på hvordan man skal henvende sig til den enkelte i det rette sprog på det rette niveau om mulighederne for efteruddannelse og læring - RKV-guider: hvordan kan man forberede sig til en RKV: fif og gode råd - Rådgivning af virksomheder/ uddannelsesinstitutioner / mv. som skal i gang med at udarbejde deres specifikke kompetencebeskrivelser med henblik på at kunne vurdere folk og sikre at de gør det på et gennemskueligt og klart grundlag 7

8 Den type vejledere, der er brug for, efterspørger et struktureret udbud af uddannelsesforløb og ledelse med henblik på løbende professionel opdatering af vejlederne, i form af et mastertilbud 2, der sætter den enkelte i stand til styre sine egne kompetencer og evt. et master-forløb som opdatering af kompetencer? 6) Kvalitetssikring skal understøtte RKV-systemet: For ikke at skabe et kvalitetskontrol-bureaukrati må det anbefales at etablere kvalitetsprocedurer for RKV i en light-version. Det kunne for eksempel være: 1. Alle, der skal arbejde som assessor, skal have prøvet at udfylde sin egen portfolio og udarbejde en handlings- eller uddannelsesplan for sig selv. Dette skal være en forudsætning for at de kan deltage i kurser for assessorer 2. En professionel autorisation af assessorerne skal sikre professionalisme 3. Hvert andet år skal assessorerne forny deres godkendelse som assessor med henblik på at de løbende holder sig fagligt opdaterede og dermed sikrer kvaliteten 4. En europæisk standard og en national tilpasning af hvad der kan kræves for at blive godkendt som assessor. Kvalitetssikring af assessorerne indebærer krav om at der foreligger standarder for assessorerne. En sådan standard er allerede udviklet og gjort tilgængelig gennem en række europæiske projekter ( 7) Proces, procedurer og kriterier for RKV skal være fair, gennemskuelige og understøttet af kvalitetssikring: Ud over den kvalitetskontrol, der overfor er foreslået vedr. assessorerne (se princip 6) er det en god idé ligeledes at udvikle og anvende en europæisk standard for RKV-vejledernes arbejde. Det indebærer at der tilbydes tilsvarende efteruddannelsesmuligheder, samt professionel certificering og løbende godkendelse til at varetage denne stillingstype. For at kvalitetssikre gennemskuelige og klare kriterier i.f.m. RKV kunne der gennemføres de samme procedurer som ved formel vurdering af udbyttet af formel undervisning. Resultatet vil ikke blot være gennemskuelige og klare kriterier, som realkompetencerne kan sættes i forhold til, men også en videreudvikling af den ekspertise, der allerede ligger i det eksisterende eksamenssystem, sådan at det bliver i stand til at forholde sig til denne type kompetencer. Når der skal vurderes med henblik på karriereudvikling vil tydeligere kriterier give øget indsigt for de ansatte. For begge jobkategorier bør en sådan ekspertise tilbydes ved hjælp af målrettede uddannelsesforløb, der skal omfatte at man prøver på egen krop at udfylde en portfolio man skal smage sin egen medicin og gennemgå en RKV-procedure og den der af uafledte nødvendige videre kompetenceudviklingsplan. 8) Forskellige interessenters legitime interesser skal respekteres og det må tilstræbes at afbalancere deres medvirken og engagement: Dette princip kan bedst illustreres med følgende udsagn: 1. RKV afdækker den enkeltes faktiske menneskelige ressourcer og muligheder på grundlag af analyse og vurdering af personlige kompetencer 2. RKV viser den enkeltes faktiske menneskelige ressourcer og muligheder på grundlag af analyse og vurdering af personlige kompetencer. Anerkendelse af RK bør udgøre en proces, der (1) vurderer og anerkender den enkeltes personlige kompetencer i en given socio-økonomisk kontekst (2) giver tilbud om en individuel udviklingsplan 3. RKV bør fokusere på den enkeltes perspektiv og systemet bør være bruger-drevet af hensyn til den enkeltes udvikling 4. RKV er til gavn for virksomhederne, idet den enkeltes udvikling er bundet til virksomhedens kontekst 5. En RKV/RKA-proces omfatter normalt fem faser: 2 Der er næppe tale om et forløb på master niveau i VEU-systemet, men snarere et intensivt kursus, der ikke er akademisk i sit sigte 8

9 o Den enkelte bliver bevidst om og får øje på sine kompetencer o Vurdering af kompetencer o Anerkendelse af kompetencer o Vejledning om videre udvikling af kompetencerne o Strukturelt at gøre den kompetencebaserede udvikling til en del af en personlig strategi eller en virksomhedsdefineret policy 9) RKV bør være uvildig og interessekonflikter bør undgås: Uafhængighed kan kun sikres, hvis vurderingen gennemføres af mindst to uvildige assessorer. Det skal tilstræbes at undgå at assessorerne er i en stilling, hvor de eller deres ansættelsessted - har direkte økonomisk fordel af den uddannelsessøgendes videre kompetenceudvikling. Ligeledes bør assessorerne og den, der skal igennem en RKV, ikke være ansat på den samme institution. Når der tale om selvevaluering eller selv-diagnose bør redskaberne være gratis og uden nogen form for bindende forpligtelser, lige som redskaberne skal være tilgængelige for alle. 10) De professionelle kompetencer skal sikres hos alle faggrupper, der arbejder med RKV: Udgangspunktet for en professionaliseringsplan kan følge de to spor, der er beskrevet i de europæiske retningslinjer for RKV, hvor to typer sigte udstikkes for de forskellige målgrupper: et summativt og et formativt udviklingsorienteret. Det er endvidere muligt at udstikke et tredje sigte med en kombination af summativt og formativt orienteret livslang læring. Det er op til de forskellige interessenter i livslang læring at få sikret sammenhæng for de forskellige målgrupper og uddannelsessystemet: lærere, vejledere og tutorer, skal samarbejde om at understøtte den enkeltes udvikling og personlige myndiggørelse. De faggrupper, der arbejder med RKV-processen skal ikke kun være assessorer, men også vejledere og rådgivere, der meget gerne rekrutteres både fra virksomhederne og fra uddannelsessystemet. Professionalisering (evt. på europæisk niveau) bør omfatte: 1. Et fælles (internationalt) uddannelsesforløb for rådgivere, assessorer og vejleder inden for livslang læring 2. En professionel autorisation til livslang lærings- og RKV-faggrupperne: rådgivere, assessorer og vejledere. Certificeringen skal omfatte løbende opdatering af deres kompetenceprofiler. 3. Internationalt anerkendte certificering af livslang lærings- og RKV-faggrupperne 4. Internationale konferencer, der skal understøtte europæiske faglige netværk og tilbyde årlig efteruddannelse af faggrupperne 5. Nationale ekspertgrupper og referencegrupper på feltet 6. Ekstern evaluering af tænkning og implementering på nationalt niveau og sektorniveau. 7. Et europæisk uddannelsesforløb om personligt ejerskab til egne kompetencer, inkl. EU-CV/ portfolio formater 8. Rådgivning om holdbar implementering af tiltagene i henholdsvis det grundlæggende uddannelsessystem og HR-systemer. 1.3 Balance i læringstrianglen I forhold til de understøttende europæiske retningslinjer er det vigtigt at rette opmærksomheden mod den nationale implementering frem for mod det generelle policy niveau. Netop derfor udarbejdede vi det dagsordensættende policy dokument The glass is half full (Wergroep EVC 2000), udarbejdet af den hollandske regering og forhandlingsparterne. Kort tid efter udgivelsen kom dette policy dokument til at udgøre grundlaget for en national implementeringsstrategi, herunder etableringen af et nationalt videnscenter for RKV. Centerets mål var at fremme og formidle good practices på området og at kortlægge de kritiske succesfaktorer for implementeringen i virksomheder og i uddannelsessystemet 9

10 The glass is half full opererede med at RKV typisk omfatter tre hovedaktører: det enkelte individ, virksomheden, og en vidensinfrastruktur (eller skoler, faglig uddannelse og oplæring). På makroniveau faciliterer regeringsmyndigheder og forhandlingspartnere samspillet i læringstrekanten med lovgivning, regulering og udviklingspuljer. RKA viser hvordan disse aktører kan samarbejde omkring formulering af strategierne for livslang læring. Samspillet bygger på en bredere samfundsmæssig værdsættelse, formel anerkendelse og aktivering/genaktivering af den enkeltes potentiale, hvor forskellighederne i forhold til mål og kontekst respekteres. Læringstrianglen tydeliggør at læringsprocesser indebærer en særlig vægt på det summative og/eller det formative. Det afgørende for RKAs typologi er de gensidige relationer mellem aktørerne. Det handler om aktørernes rolle i forhold til at fastsætte læringsprocessernes indhold og struktur - lige fra de grundlæggende faglige uddannelser til arbejdspladsers personaleudvikling (HRD). Samlet set konstituerer disse processer de overordnede strukturer for strategierne for livslang læring. Strategierne varierer muligvis i forhold til målsætninger og kontekster, men RKA som det strukturerende princip er de fælles om. I dette perspektiv kan læringstrianglen anskues som det felt, indenfor hvilket strategierne for livslang læring kan udfoldes. De konstituerende elementer er den enkelte, virksomheden og uddannelsessystemet, som hver har sit respektive læringsansvar: selv-ledelse af kompetencer, kompetenceledelse og kompetencestyret curriculum. Magtbalancen er fleksibel og afhænger af læringens mål og kontekst (Duvekot 2006). Der er ideel balance mellem læringstrianglens aktører når: - den enkelte opdager, at han/hun uanset hvad er en del af livslang læring og begynder at dokumentere sine læringserfaringer. RKAs mål er at få den enkelte til selv at investere i læring og at synliggøre nuværende og fremtidige læringsresultater; - virksomheder, der ved hvad de har brug for, kan formulere og tydeliggøre sine kompetencebehov, som er under stadig forandring. RKAs formål er at facilitere arbejdstagernes investering i sig selv og i talesættelse af virksomhedens kompetencebehov; - vidensinfrastrukturen understøtter individer og virksomheder gennem særligt tilpassede uddannelsesudbud. RKAs formål er at skabe samfundsmæssig balance mellem læring og læringsbehov; at styre kompetencemålene. - på makroniveau skabes der via lovgivning vilkår, der fremmer RKA. Figur 1 viser balancen som en idealtypisk model af læringstrianglen i det lærende samfund. I formuleringen af strategier for livslang læring synliggøres relationerne mellem aktørerne, som er på samme autoritetsniveau og som bestræber sig på at optimere både de summative og de formative aspekter ved RKV. Målgruppen omfatter enhver, der kan drage nytte sin realkompetence og tidligere erfaring med læring og som har besluttet sig for at anvende strategierne for livslang læring; målgruppen bevæger sig på tværs af sektorer, fordi kompetencerne også anerkendes sektorerne imellem og fagområder er ikke længere knyttet til en bestemt form for karriere i en bestemt form for virksomhed. Den sorte pil i figuren viser den første proces, hvor kommunikationen om indhold og form i forhold til et efterspurgt uddannelsesforløb foregår. Den grå pil viser den anden proces eller understøtter den første proces; i dette eksempel understøttes det ved at uddannelsesinstitutionerne tilbyder et skræddersyet eller målrettet læringsforløb. De hvide pile afspejler de underliggende strukturer, der skal aktiveres og som opretholder hele processen. Denne model forudsætter, at livslang læring foregår via en koordinering mellem individers læringsbiografier (portfolio, der indeholder dokumenterede læringserfaring), og virksomhedernes kompetencebehov (klar behovsbeskrivelse), og målrettede læringstilbud, som er tilgængelige i infrastrukturen for viden. Forhold som finansiering, rettigheder og pligter, kvalitetssikring og tilgængelighed hører til på makroniveau. 10

11 Figur 1: Det lærende samfund (nær fremtid) Individ Organisation Infrastruktur for viden Source: Duvekot 2006 Myndighederne & parterne Det skal bemærkes, at det er en idealtypisk model, hvor RKV som et strukturerende princip kan realiseres i nær fremtid. Ikke desto mindre er de fleste af figurens elementer allerede på plads. Vi er ikke langt fra at have realiseret næste trin, hvor parterne i læringstrianglen rent faktisk knyttes sammen med RKA som omdrejningspunkt. Dette indebærer bl.a. den formelle anerkendelse af realkompetencer og den bredere samfundsmæssige anerkendelse. Det vi skal udvikle er: 1) At der skal sikres forskellige typer match mellem de primære aktører. Den første mulighed er at skabe et match mellem den enkelte ansattes portfolio og en virksomheds kompetenceledelse. Det er vigtigt for virksomhederne at have et klart billede af deres kompetenceledelse, hvilket betyder, at de tydeligt skal kunne sætte ord på og formulere kompetenceønsker eller profiler. Det er særlig vigtigt i dag, hvor indholdet i en arbejdsfunktion ændrer sig konstant. Virksomhederne er derfor nødt til at gøre status over de - delvist ændrede kompetencebehov, som de ansatte har, og at undersøge hvilke kompetencer i virksomheden, der er tilfredsstillende i forhold til opgaveløsning, og hvilke kompetencer, der kræver mere arbejde og udvikling. Herefter må virksomhederne investere i deres medarbejdere og arbejde på at styrke de manglende, svage eller selv stærke kompetencer. Eftersom det match, der skal finde sted mellem en organisations behov for kompetencer og de kompetencer, som den allerede har, skal ske på baggrund af de ansattes portfolio, skal de ansatte være aktive deltagere i denne proces. Organisationen kan være en virksomhed, en frivillig forening eller en skoleform mm. Selv rekrutteringsfirmaer og lignende virksomheder, der arbejder med kompetenceudvikling, har brug for at finde ud af hvilke kompetencer, der er behov for i deres egen organisation, så de kan opfylde deres kunders forventninger. 2) Det andet match i læringstrianglen handler om uddannelse. Det er vigtigt, at udgangspunktet for uddannelse er den enkeltes erfaring med at lære og det konkrete læringsbehov. Uddannelse, der udbydes af offentlige og private uddannelsesinstitutioner, faglige uddannelser, og andre institutioner for uddannelse kan understøtte denne styrkelse af viden og færdigheder ved at opfordre til brug af selvevaluering, og indføre procedurer for individuel kompetencevurdering, som kan danne grundlag for individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb. Det individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb skal i sin form og sit indhold være skræddersyet til den enkeltes læringsbehov. 3) Det sidste match fokuserer på at koordinere en organisations kompetenceledelse med kompetenceindholdet i et uddannelsesforløb. Det betyder, at man skal kunne være i stand til at samkøre hinandens kompetencesystemer, hvilket vil kunne skabe en fælles strategi for livslang 11

12 læring. Takket være denne samkørsel kan ansatte og de, der arbejder med personaleledelse, samarbejde på tværs. Der er forskellige formål med dette samarbejde, men fokus er på individuel tilrettelæggelse af uddannelses- og karriereforløb. På et organisatorisk niveau fører en sådan samkørsel dels til en mere effektiv udvikling af talenter og dels til en bedre synkronisering mellem uddannelser og arbejdsmarkedet. I næste kapitel diskuteres det hvad RKA hidtil har bidraget med som strukturerende princip. Flere forhold må dog uddybes; spørgsmålet om tilgængelighed og kvalitetssikring, RKAs civile effekt og betydning for samfundsudviklingen, samt hvilken form og hvilket indhold livslang læring skal have. Der er tale om forhold, der har indflydelse på den enkeltes personlige myndiggørelse og for den enkeltes beskæftigelsesegnethed. Med andre ord er spørgsmålet om læringstrianglen effektivt og hensigtsmæssigt kan understøtte RKA? 2. Den samfundsmæssige værdsættelse (RKA) af realkompetencer som princip og proces Livslang læring bygger på antagelsen om, at grundlæggende uddannelse ikke længere er nok for at kunne fastholde en socio-økonomisk karriere gennem hele livet. Det er vigtigere for mennesker at udvikle deres kompetencer (færdigheder, viden, holdning og ambitioner) gennem hele livet ved at erkende at deres glas allerede er halvt fyldt og ved at forstå, at alle altid lærer i enhver mulig læringssituation: i formelle (uddannelsesinstitutionerne), i ikke formelle og i uformelle (på arbejdspladsen, derhjemme) sammenhænge Mål og vilkår Overordnet set handler livslang læring om den samfundsmæssige værdsættelse af realkompetencer. Det handler om at anerkende den læring, som finder sted hele tiden og at lære at værdsætte så motivation for og udvikling af livslang læring kan igangsættes på en effektiv og hensigtsmæssig måde. I denne forståelse af RKA er det ikke blot en proces, der understøtter strategierne for livslang læring, men også det strukturerende princip for udvikling af disse strategier. Evidens for denne tilgang stammer fra det europæiske forskningsprojekt: Managing European Diversity in lifelong learning (Leonardo project NL/05/C/F/TH-81802; se også Duvekot et al, 2007). Ved at analysere casestudier fra private, non-profit og frivillige organisationer i 11 europæiske lande tegnede forskningsprojektet konturerne af det lærende samfund. Analysen viste, at den samfundsmæssige værdsættelse af realkompetencer er lige så meget et princip som en proces, hvilket vidner om overgangen fra det nuværende videnssamfund til det lærende samfund. Samfundet ændrer sig til at blive et lærende samfund, hvor behovet for en magtbalance mellem hovedinteressenterne i livslang læring individer, organisationer, og uddannelsessystemet nydefineres og hvor den enkelte reelt vil få indflydelse på udformningen af strategierne for livslang læring. De største forandringer ved denne overgang afspejles på 5 niveauer: a. Økonomisk, med henblik på at få og/eller fastholde et arbejde (beskæftigelsesegnetheden), b. Socialt, med henblik på motivation, genintegration på arbejdsmarkedet, selvledelse af kompetencer og personlig udvikling og myndiggørelse. c. Uddannelsesmæssigt, med henblik på formelle kvalifikationer, opdatering, opkvalificering eller udvidelse af portfolioindhold. Dette skal ske ved at lave standarder for RKV/RKA, som fokuserer på læringsudbyttet og målrettet læring, 3 Hvordan disse tre kategorier indholdsbestemmes varierer noget. I DK opfatter vi normalt ikke-formelle læringsrum som f.eks. de folkeoplysende skoleformer og en del af den mere strukturerede læring, der foregår på arbejdspladserne. 12

13 d. Et fjerde niveau, som forandringerne har indflydelse på, er civilsamfundet, hvor der sigtes mod socialt engagement, frivilligt arbejde, samfundsmæssig bevidsthed & genintegration og medborgerskab (aktivt medborgerskab). e. Og endelig et makroniveau, hvor myndighederne og parterne er ansvarlige for at etablere en samkørsel af disse niveauer ved hjælp af lovgivning, bekendtgørelser, overenskomster, udviklingsmidler, etc. RKA afspejler, som et strukturerende princip, forandringerne mod et lærende samfund, hvor den enkelte har og tager mere ansvar for sin egen personlige læringsproces. Det betyder samtidig, at den enkelte ændrer den nuværende magtbalance i læringsprocesserne, fordi han/hun via sin portfolio vil styre eller have indflydelse på sin egen livslange læring. I den enkeltes portfolio er han/hendes opnåede læringsresultater dokumenteret med relevant dokumentation. I mange tilfælde indgår der også en handlingsplan for personlig udvikling. Sådanne portfolioformater skaber en ny balance i forhold til læring som en proces og er samtidig med til at skabe den enkeltes sociale identitet; overordnet viser portfolioformatet hvordan planen for personlig udvikling på organisatorisk og samfundsmæssigt niveau kan gribes an. Det fokus der er på læringsudbyttet er i tråd med udviklingen af fælles strukturer for uddannelser i Europa. Det er det, der sker i forbindelse med the European Credit Transfer System (ECTS) og de fælles europæiske referencerammer (the European Qualification Framework, EQF). RKA bidrager dermed til at fjerne barrierer for arbejdskraftens mobilitet mellem lande og sektorer. På nationalt niveau indgår denne fokusering på læringsudbyttet som en vigtig del i moderniseringen af de kvalitetssystemer og rammebeskrivelser, der skal forny de grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser (VET) og uddannelser på videregående niveau(he). Disse uddannelser skal bidrage til økonomisk udvikling og til at skabe social sammenhængskraft og medborgerskab. Målene for den samfundsmæssige værdsættelse af realkompetence er vist i figur 2 Figur 2: Mål for RKA Individniveau Virksomhedsniveau Erhvervsuddannelse på grundlæggende og videregående niveau Civilsamfund Makroniveau Source: Duvekot et al, 2007 Motiveres til at investere i læring; vise læringsresultater; sammensætte en biografi over læringserfaring eller en portfolio Iværksætte kompetenceledelse og facilitere ansattes selvinvestering og i talesættelse af kompetencer; HR/personaleafdelinger skal udforme strategier for livslang læring Uddannelse skal matche de reelle læringsbehov; der skal udbydes individuelt tilrettelagte uddannelsesforsøg; fokuseres på læringsresultater; facilitere strategier for livslang læring Aktivt medborgerskab; gennemsigtighed i forhold til kompetenceudbytte/læringsresultater i civilsamfundet; resultaterne skal kobles med andre perspektiver (kvalifikationer, karriere) Omhandler regeringens og parternes policy og deres ansvar for at skabe gunstige vilkår for livslang læring gennem lovgivning og andre bestemmelser Vigtige forudsætninger for at skabe et lærende samfund kan udfoldes: 1. En gennemsigtig infrastruktur for viden, hvor fokus ligger på læringsudbyttet; 2. At skabe tillid ved at fokusere på det allerede etablerede kvalitetssystem, der bygger på de eksisterende former for evaluering, som skoler, mellemlange videregående uddannelser og universiteter bruger; 3. En fleksibel uddannelsesstruktur, der muliggør at deltagere kan bevæge sig mellem uddannelsesniveauer og områder, både inden for en enkelt sektor og på tværs; 13

14 4. Både procedurer for vurdering og resultatet i form af kompetencebeviser skal være universelle, gennemsigtige og gensidigt anerkendte 5. Tætte relationer mellem uddannelsesinstitutionerne og deres interessenter (virksomheder, jobcentre, myndigheder mm); 6. At skabe muligheder for at tilrettelægge individuelt tilpassede uddannelsesforløb 7. At skabe økonomiske muligheder for at det individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb kan gennemføres, evt. oprette en uddannelses konto til formålet; 8. Tydelig information omkring de tekniske og økonomiske forhold i forbindelse med uddannelse RKA; 9. Det skal være en rettighed for den enkelte at kunne få sin realkompetence eller portfolio vurderet, ligesom adgang til vejledning omkring karrieremuligheder skal være en rettighed 2.2 Terminologi Den mest internationalt brugte term for anerkendelse af realkompetence er Accreditation of Prior Learning (APL). Myndigheder, såvel som parterne og uddannelsesinstitutionerne fortrækker denne term, fordi den indikerer et fokus på de summative effekter af anerkendelse og vurdering af realkompetence. Den vigtigste del af en RKV strategi er vurderingen af de kompetencer, der er samlet i den enkeltes portfolio og målet er at få udstedt adgangs-, kompetence-, eller uddannelsesbevis. I en sådan situation fungerer portfolioformatet som udgangspunkt for præsentation af de kompetencer, som er relevante/adgangsgivende i forhold til den konkrete uddannelse, kun de relevante personlige kompetencer tæller med. I praksis er der ikke mulighed for et frit personligt valg af standard, det der arbejdes med er de allerede tilgængelige standarder og kriterier. Det hænger sammen med at uddannelsesinstitutionerne, der er sat til at vogte at kvaliteten og standarden holder, har en tendens til at satse på det sikre og velkendte, som de har erfaring for giver succes. De fleste uddannelsesinstitutioner bruger standarder. De går knap så meget efter at finde det bedste match mellem den enkeltes behov og ambitioner og den fremgangsmåde og den standard, der kan imødekomme den enkelte. Denne brug af standarder viser, at RKV reelt styres af uddannelsesinstitutionernes standarder og fastlagte vurderingsformer. En anden brugt engelsk term for anerkendelse af realkompetencer er Recognition of Prior Learning (RPL). I RPL er det primære fokus på identifikation og anerkendelse af kompetencer, som den enkelte har erhvervet sig gennem livet. Portfolio kan som format omfatte alle opnåede læringsresultater. Når alle relevante kompetencer er beskrevet og dokumentationen herfor er vedlagt, kan den enkelte bruge sin portfoilo som udgangspunkt for at få sat ord på sine ambitioner. Afhængigt af de personlige mål kan han/hun vælge hvilken form for anerkendelse og vurdering, der skal foregå. RPL er dermed mere personligt styret og kan indeholde ikke blot summative, men også formative mål. Det er interessant at opdage, at der i flere lande, England, Holland, Finland, er sket et skift fra APL til RPL i forhold til strategier for livslang læring. Dette skal ses i lyset af den stigende bevidsthed om den samfundsmæssige problematik, der handler om hvordan man kan få mennesker til at investere i sig selv, når den nødvendige infrastruktur for at kunne gøre det er tilgængelig (penge, metoder, redskaber og instanser). RPL åbner for at arbejde med kompetencevurdering som en bottom-up model. Frem for APLs top-down prægede tilgang ses RPL mere og mere som den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i realkompetencearbejdet. Termen Valuating of Prior Learning (VPL) - på dansk RKA - indeholder styringsprincipper fra både APL, der er karakteriseret ved en mere top-down styring, og RPL, der i højere grad er præget af bottom-up styring. Kombinationen af disse to styringsprocesser konstituerer en integrerende eller endda holistiske proces, som knytter sig til at skabe den brede samfundsmæssige anerkendelse af realkompetencer. VPL, eller på dansk bred anerkendelse af realkompetence, er det rigtige afsæt for at udvikle, implementere og forankre livslang læring på i samfundet, i det vi kalder det Lærende Samfund. RKA er til for borgerne såvel som for uddannelsesinstitutionerne interessenterne (virksomheder, non profit organisationer, frivillige foreninger, 14

15 jobcentre, parterne mm). RKA kan på en dynamisk og fleksibel måde styre de forskellige målsætninger, som alle disse parter har i forhold til at bruge strategierne for livslang læring. Kompetence er det helt centrale i RKV. Uden en god forståelse af dette begreb kommer man ikke langt med RKV. Kompetence betyder at have en viden, der svarer til en kunne handle rigtigt i en given situation. Det er en persons handlinger, der afgør om den enkelte er kompetent eller ej (Lyotard 1988). Med andre ord, kompetence er summen af viden og færdigheder. Viden er at vide og færdigheder er at handle. En kompetence omfatter viden og færdigheder såvel som den personlige måde at bruge disse færdigheder på. Det helt essentielle ved en kompetence er den personlige tilgang og netop fordi kompetence er så tæt forbundet med personlighed, kan den kun delvist fastsættes. Den personlige værdi, som en kompetence tillægges, er også en del af selve kompetencen. Af den grund foretrækker jeg Cedefops definition, som fastlægger, at en kompetence er en evne som rækker udover viden og færdigheder. Det indeholder: 1) kognitiv kompetence; 2) handlingskompetence, 3) personlig kompetence og 4) etisk kompetence ( Den personlige kompetence er særlig relevant, fordi det er den kompetence, som farver den generelle beskrivelse af en kompetence. Det er kun indenfor denne personlige kontekst, at en kompetence kan identificeres, vurderes, værdisættes og (videre) udvikles. Med udgangspunkt i denne definition af kompetence er RKA/RKV særlig god til vurdering af de personligt udviklede kompetencer, der er udviklet uafhængigt af formelle uddannelsesforløb. Dette perspektiv reducerer dog RKV til et fænomen, der blot ser på hvad den enkelte har fået ind, hvilket kunne gøre den enkelte passiv i processen. Men RKAs potentiale er langt mere vidtrækkende, idet det dels er en vision for personlig udvikling og dels er en redskabsmæssig tilgang. Det er nødvendigt at RKA bliver brugt i en langt større skala, især i tilgange, der egner sig til det enkelte individ. RKA kan jo netop motivere den enkelte til at tage flere initiativer i forhold til personlig udvikling og det bør uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre organisationer tage højde for ved at finindstille deres uddannelses- og personalepolitik. 2.3 To tilgange RKV gør det muligt for en person at gøre status over sine kompetencer, idet kompetencerne tillægges værdi og bliver anerkendt. Det bør ikke være en direkte betingelse, at RKV hænger sammen med udvikling her og nu. Det er op til den enkelte at bestemme det. At tillægge kompetencer værdi og at anerkende dem betegnes også som den passive eller summative RKV (eller RPL/APL) tilgang. Når RKV stimulerer til videre læring, hvilket sker ved at give en kompetence værdi, betegnes det som aktiv eller formativ RKA. Dette er de to hovedretninger indenfor feltet. Den summative tilgang fokuserer på at anerkende kompetencer indenfor de eksisterende strukturerer for formel godkendelse og udstedelse af beviser, og RKV bliver dermed en alternativ tilgang til at få formelle papirer på sine kompetencer. Den summative tilgang er begrænset til at anerkende kompetencer (portfolio) og til at evaluere dem. Denne form for RKV findes mest i uddannelsessystemet vedr. procedurer for dispensation. RKVsystemet kan også bruges som et redskab i forbindelse med karriereudvikling som formativ RKA. Her er formålet ikke at få udstedt beviser, men at bruge RKA til dels at vise den enkeltes læringsmæssige progression og dels til at synliggøre den enkeltes udviklingsmuligheder. For de fleste handler det om udvikling og realisering af en udviklingsplan. Formativ RKA hænger således tæt sammen med den enkeltes karriereudvikling i alle de sociale kontekster og niveauer, som han/hun måtte bevæge sig i og på: lønnet og ulønnet arbejde og medborgerskab. Formativ RKA får den individuelles karriereudvikling til at hænge sammen med arbejdsmarkedets parters overordnede målsætninger. Den væsentlige forskel mellem de to tilgange er, at i den summative RKV proces ligger fokus på at anerkende den enkeltes udvikling i form af mærkater på ryggen. Der bliver så at sige taget et øjebliksbillede af den 15

16 enkeltes kompetencestatus og der bliver udstedt kompetencebeviser eller uddannelsesbeviser som udgør den formelle anerkendelse af den enkeltes faktiske læring. Den formative proces har derimod en bredere tilgang og målet er med andre ord, at den enkelte skal være instruktør for sin egen film. Tilgangen, hvor fokus er på karriereudvikling, har en bred vifte af måder at anerkende og værdsætte på: udover at anerkendelse sker i form af formelle papirer, anerkendes også den læring, som sker via nye jobmuligheder, jobrotation, integration på arbejdsmarkedet, rehabilitering, i værksætteri mm. I denne udlægning af begreberne indgår den summative RKV tilgang som en del af den formative RKA. At den formative tilgang skulle indgå i den summative er stort set umuligt. 3. Fra teori til praksis: En europæisk typologi Hvert europæisk land har sin egen kultur, identitet, historie og har også sin egen tilgang til uddannelse og sit eget uddannelsessystem. Vi beskriver denne særlige tilgang som et lands læringskultur. Fordi læringskulturerne kan være meget forskellige i Europa, og dermed også politikken om at anerkende læring, der bygger på den pågældende læringskultur, kan RKA-systemet også være forskelligt. Mange lande har arbejdet med at værdsætte læring på den ene eller anden måde, og det er interessant at studere de forskellige tilgange mere detaljeret. Konceptet og processen omkring RKA giver en indfaldsvinkel til at analysere styrker og svagheder ved hvert lands system. Dette faciliterer gensidig vidensdeling, hvilket er i alle landenes interesse. Det kan beskrives som bench learning (Karlöf 2001), idet tanken om at man lærer af hinandens styrker bygger på idéen fra benchmarking. 3.1 Europæiske læringskulturer I Making Learning visible (Bjornavold 2000) blev en klyngemodel brugt til at beskrive de forskellige læringskulturer. Gensidig påvirkning sker gennem landenes geografiske nærhed og institutionelle ligheder indenfor hver klynge (se klyngerne nedenfor). På det grundlag kan det observeres at tilgangen til RKV indenfor hver klynge ofte ligner hinanden. I The Unfinished story of VPL in Europe (Duvekot et al 2005) blev denne model tilpasset så den afspejler den nuværende situation i Europa. F.eks. blev Schweiz tilføjet i Det duale system i figur 3. Yderligere blev det franske, belgiske og hollandske system tilføjet som tre selvstændige læringskulturer 4, alle tre karakteriseret ved forskellige former for top-down styring i forbindelse med implementering af RKA. I det efterfølgende Leonardo projektet Managing European diversity in lifelong learning blev denne klyngetilgang opdateret og brugt til at analysere de forskellige RKV tilgange i Europa. Den figur, som her præsenteres, fokuserer på 7 læringskulturer. I forhold til dette projekt kunne læringskulturerne være blevet beskrevet med en større variation for at synliggøre (og respektere) Europas mangfoldighed af hensyn til at forankre RKA på det individuelle, organisatoriske og institutionelle niveau. Denne færdige model præsenteres i figur 3: 4 Det skal dog bemærkes at Frankrig og Belgien optræder i samme kategori i figur 3 16

17 Figur 3: Europas primære læringskulturer System Kendetegn Lande Det duale system At lære mens man arbejder; sociale aftaler; Erhvervsfaglige niveauer Tyskland, Østrig, Schweiz Middelhavs-tilgangen Regional; Fleksibel og implicit Grækenland, Italien, Spanien, Portugal Den nord-europæiske model Regerings-styret (lovgivning); regional; Erhvervsfaglige niveauer (VET); summative & formative Norge, Danmark, Finland, Sverige Den atlantiske model Efterspørgsels-styret, summativt orienteret England, Wales, Skotland, Nordirland, Irland Det romanske system Model for Nederlandene Den øst-europæiske model Source: Duvekot et al Top-down; Lovgivning; inkl. erhvervsfaglig uddannelse på akademiniveau (HE/higher education) Udbuds-styret; delt ansvar; bottom-up implementation Top-down; I en overgangsfase pga medlemsskab i EU Frankrig, Belgien Holland Bulgarien, Rumænien, Polen, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, de baltiske lande, Slovakiet Den danske og hollandske typologi, som denne (meget) generelle model afspejler, kan selvfølgelig kritiseres (se: OECD 2007). Men de særlige karakteristiske træk ved begge disse læringskulturer synliggøres i modellen. Den største forskel er regeringens styrende rolle. Den hollandske tradition er domineret af en konsensus aftalemodel 5, hvor der indgås trepartsaftaler på nationalt, sektorielt og også på virksomhedsniveau (Plej 2005). Harmonisering er nøgleordet i den hollandske model for at designe, implementere og innovere samfundet, i dette tilfælde: læringssystemet. Den hollandske regering har primært styret processen ved at stille udviklingspuljer og finansieringsmuligheder til rådighed. Den danske regering har vedtaget en lov, lov nr. 556 fra juni 2007, som direkte sigter mod at operationalisere den enkeltes ret til en realkompetencevurdering. Inspirationen til lovens udformning kan spores tilbage 1972, da den danske regering støttede op om en UNESCO resolution, som argumenterede for at det skulle blive muligt at få formel anerkendelse af kompetencer opnået udenfor det formelle uddannelsessystem (Shapiro 2007). Fokus er på at motivere de borgere med lidt eller ingen uddannelse til at deltage i livslang læring. Formålet er at processen skal gøres så tilgængelig og fleksibel som muligt for den enkelte med henblik på at matche den enkeltes behov for videre- og efteruddannelse med det rigtige tilbud. Et andet interessant træk er den rolle arbejdsmarkedets parter spiller i begge lande. Parterne i Holland forhandler traditionelt med regeringen om alle aspekter vedr. regulering af arbejdsmarkedet. Det omfatter fordelingen af ansvaret for uddannelsesområdet, hvor grunduddannelse og opkvalificering af arbejdsløse er regeringens primære ansvar, mens ansvaret for efter- og videreuddannelse af folk i arbejde ligger hos arbejdsmarkedets parter. Denne ansvarsfordeling har betydning for introduktionen af RKA-system over for dels folk i arbejde, dels for arbejdssøgende. I Danmark har den private sektor en lang tradition for vurdering og anerkendelse af uformel og ikke formel læring (Ecotec 2007 a). Regeringen og arbejdsmarkedets parter, som varetager trepartsforhandlingerne, har stor indflydelse på implementeringen af erhvervsfaglige grunduddannelser (vocational training 5 Polder-model er den engelske oversættelse af dette hollandske fænomen, der direkte oversat betyder marskmodellen 17

18 education), herunder også formulering af policy og implementeringen af et RKV-system. Mange af arbejdsmarkedets parter, som har indgået i trepartsforhandlingerne, har været involveret i arbejdet med at udvikle redskaber til vurdering af realkompetence. I begge lande har arbejdsmarkedets parter ansvar for RKV og for videre- og efteruddannelsesområdet. I praksis er grund- og efteruddannelser, samt udbuddet af RKV redskaber i høj grad udbuds-drevet. Dette stiller sig i vejen for udviklingen af efterspørgsels-drevet eller bruger-drevet læring og det forhindrer især at den enkelte i højere grad får ansvar i en RKV/RKA proces. 3.2 Et blik på den danske og hollandske situation Ved at analysere den generelle politik, økonomi og sociale situation i begge lande, bliver det tydeligt, at der er mange ligheder i økonomi, geografi, social organisering og i udbuddet af læringsmuligheder. Som allerede beskrevet, så er der også forskelle landene i mellem, men der er flere ligheder, særligt hvis man ser på alle de udfordringer som begge lande står over for i overgangen fra industri- og vidensøkonomien til det lærende samfund. De største udfordringer, som Holland og Danmark står overfor er: Den demografiske udvikling og den aldrende arbejdsstyrke. Inden for 5-10 år vil traditionel rekruttering ikke være tilstrækkeligt til at udfylde de arbejdspladser, der bliver ledige når folk forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Dette har konsekvenser for virksomhederne og i forhold til samfundets udgifter f.eks. til pensioner, sundhedsvæsnet og ældreplejen. Antallet af ufaglærte (som kun har folkeskolens adgangsprøve eller andet tilsvarende) vil stige. I Holland er det nu næsten 20 % ud af 8 millioner arbejdere. I Danmark er det 21,9 %, der er ufaglærte, ud af en arbejdsstyrke på 2 millioner. Behovet for at opkvalificere arbejdsstyrken. Der er i høj grad mangel på folk, der har erhvervsuddannelse på akademiniveau (higher vocational education). Det er nødvendigt, at andelen af folk med en erhvervsfaglig uddannelse på akademiniveau stiger, mens behovet for folk, med uddannelse på faglært niveau (upper secondary VET-level) stort set vil forblive uændret. Behovet for kortuddannet eller ufaglært arbejdskraft vil falde med mere end 10 % i sammenligning med tallene fra Behovet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Danmark og Holland står over for en strukturel mangel på arbejdskraft og beregninger viser, at der i 2050 vil mangle arbejdskraft til flere hundredetusinde fuldtidsstillinger. Dette kan kun løses ved allerede nu at begynde at tiltrække udenlandske arbejdskraft (særligt dem med uddannelse på faglært niveau og op). Økonomiens afhængighed af serviceydelser fra den private sektor stiger støt. Denne udvikling nødvendiggør flere IT eksperter, vidensmedarbejdere, finansierings- og forretningskonsulenter, og, aller vigtigst, et behov for at opkvalificere hele arbejdsstyrken, da sikkerheden i kraft af en bestemt eksamen og jobsikkerheden generelt vil blive mindre. Fremtiden ligger i livslang læring for at sikre de rigtige kompetencer og mulighed for mobilitet på arbejdsmarkedet, begge dele noget der bidrager til at bibeholde beskæftigelsesegnethed og den personlige myndiggørelse/empowerment. Den hollandske konsensus aftalemodel er berømt for at etablere generel konsensus mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i forhold til økonomiske og sociale spørgsmål. Aktuelt inddrager modellen dog ikke de vigtigste: de enkelte borgere, som skal arbejde og uddanne sig. Umiddelbart virker den traditionelle, danske model for at strukturere og træffe beslutninger vedr. den økonomiske og sociale infrastruktur og facilitering af en verden af læring og arbejde muligvis mindre udfordret, men tilliden til politik og socio-økonomiske institutioner er også hastigt nedadgående i Danmark. Kort sagt står begge lande over for de samme udfordringer i forhold til reelt at inddrage borgerne i beslutningstagningen (eller magtbalancen) vedr. den økonomiske og sociale rekonstruktion af samfundet. (Danmarks og Hollandsk statistik, 2008). 18

19 Disse udfordringer taler for sig selv. De viser de identiske problemstillinger, som Danmark og Holland må håndtere og som de allerede er i gang med. Introduktionen af et RKA-system er en af de mere frugtbare og lovende skridt, som begge lande er ved at tage med henblik på at skabe en glidende overgang til det lærende samfund, hvis fundament udgøres af læringstrianglen. Og som vi så allerede i det første kapitel, så kommer den egentlige innovation via input og beslutningstagning fra selvet, f.eks. fra den enkelte som et lærende og arbejdende menneske eller borger. Og det er her RKA- systemet udfolder sig optimalt, nemlig når det arbejder på at skabe overensstemmelse mellem læringstrianglens konstituerende dele: metaforisk, selvet, virksomheden og uddannelsesinstitutionen. 3.3 Elementer til etablering af et RKA-system Nogle elementer ved RKA-systemet er allerede blevet etableret, og andre befinder sig i etableringsfasen: Nationale videnscentre I begge lande er der etableret et nationalt, uafhængigt videnscenter for realkompetencevurdering, der fungerer som er hovedressource i forhold til at etablere og sikre at implementeringen af RKV/RKA sker i alle hjørner af samfundet. Det hollandske Kenniscentrum EVC gennemførte sine opgaver i år , og arbejdede mod at udvikle og forankre RKA-systematikker ud fra en strategi om at lade tusinde blomster blomstre (let thousand flowers flourish) (Duvekot, 2005). Dette videnscenter havde en rolle som tovholder for projekter, forsøg, ja selv for forretningsplaner for RKV på skoler, i forhold til målgrupper, virksomheder og sektorielle institutioner. På baggrund af indsamlingen af de praktiske erfaringer var videnscenteret i stand til at fortælle om brugen af RKA på arbejdsmarkedet og til at kvalificere arbejdet med RKA yderligere. I Danmark arbejder Det Nationale Videnscenter for Realkompetencevurderinger med at indsamle, producere og synliggøre information og dokumentation af eksisterende viden om RKV. Videnscenteret arbejder med at udvikle metoder for RKV på et nationalt niveau i samarbejde med nationale myndigheder, relevante parter inden for uddannelsessystemet, inden for industri- og virksomhedsområdet og med 3. sektor. Terminologi og RKV, defineret af udbudssiden Betegnelsen for RKV i Holland er APL (Accreditation 6 of Prior Learning), mens det i Danmark er RKV (Realkompetencevurdering). Begge betegnelser indikerer den udbuds-drevne karakteristik af RKVprocessen. Forklaringen herfor skal ses i lyset af at det i en udviklingsproces af RKV i begge lande har været den letteste måde at igangsætte et samlet RKV-system ved top-down at stimulere uddannelsessystemet til at etablere RKV-procedurer i forhold til de eksisterende standarder og kompetencemål. På den måde har første fase været et forsøg på at gøre selve uddannelsessystemet RKV venligt. Denne fase er tæt på at være afsluttet og fokus kan nu flyttes til det individuelle ejerskab til processen og på det mere formative udbytte af RKA-procedurer i virksomhedernes kompetenceledelsessystemer/ HR-systemer. Kvalifikationernes rolle Både i Danmark og i Holland spiller RKV generelt en summativ rolle. Motivationen for at etablere formaliseret RKA og dermed fremme en bredere samfundsmæssig anerkendelse af realkompetence - er ikke så meget selve det at få et realkompetencedokument i hånden, men mere det at få synliggjort sine kompetencer, for eks. i form af en portfolio, for at øge den enkeltes personlige udvikling og mynddiggørelse og beskæftigelsesegnethed. Denne tankegang kan ses i den stadig højere grad af brug af RKV som en indgang til at opstille personlige udviklingsplaner. 6 D.v.s. den formelle, tekniske og konkrete vurdering og anerkendelse af den enkeltes kompetencer 19

20 Værdisættelse 7 af kvalifikationer I begge lande er der en national standard for uddannelsesniveauer på de erhvervsfaglige grunduddannelser (VET) og på erhvervsfaglige uddannelser på akademi-niveau (HE). RKV bliver (endnu) ikke så meget brugt til at skabe bro mellem uddannelsessystemet og virksomheders personale politik, hvilket kunne gøres ved at oversætte realkompetencerne til gensidigt genkendelige kvalifikationer. Langsomt øges brugen af RKV som grundlag for fortsat uddannelser på erhvervsfagligt (VET) og akademiuddannelses-niveau (HE). I Holland markedsføres RKV/RKA som en proces, hvis resultat ikke blot er et kompetencebevis på givne kvalifikationer, men yderligere har en civil effekt. Den civile effekt kan imidlertid kun blive officiel, når den instans der gennemfører vurderingen tilføjer at processen netop sådan en effekt, som et supplement til kompetencebeviset. Der er en stærk bevidsthed om, at dette kan medføre dobbelt standarder med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer, som vil få negative konsekvenser på grund af de formelle uddannelsesbevisers stærke status. Uddannelses- og kompetencebeviser, som er udstedt på baggrund af RKV vil muligvis blive stigmatiseret som mindre værdifulde. Udviklingen på arbejdsmarkedet Den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet med mulige konsekvenser for RKA: Der er ved at ske et skift fra intern virksomhedsmobilitet (via livslang ansættelse), til intra sektoriel (f.eks. i byggebranchen) og til endda inter sektoriel mobilitet (via uddannelse) Generelle kompetencer bliver mere relevante på uddannelser (erhvervsfaglige uddannelser på grundlæggende og akademiniveau) og på arbejdsmarkedet (i Human Ressource Management). Ved at bruge de samme generelle kompetencer, som adgangsgivende, og arbejdspladslæring, som en effektiv måde at udvikle de kompetencer, som behøves i virksomheden, åbnes der op for mobilitet på tværs af sektorer. Det fremmer brugen af strukturerede portfolio formater. I Holland og Danmark er RKV ved at ændre sig hen mod RKA d.v.s. i en mere holistisk retning og er ved at blive en integreret del af kompetenceledelse på arbejdsmarkedet (eller personaleledelse/human ressource management). Især bruges det til at matche ufaglærte og højt specialiserede faglærte med ledige jobs. RKA giver muligheder for at personaleadministrationen/ HRM-funktionen kan lade stillingerne besætte med folk, der ikke har de formelle kvalifikationer, men har de reelle kompetencer. RKA kan blive til en bredere samfundsmæssig anerkendelse og værdisættelse af realkompetencer, og personaleledelse/human ressource management kan udvikle sig til personaleudvikling/human ressource development. At etablere faglig autorisation er mere omdiskuteret end kravet om formelle kvalifikationer. Dette betyder, at det må diskuteres, hvordan kompetencer kan efterprøves og vedligeholdes i stedet for at fokusere på formelle kvalifikationer. En autorisation kan også være en måde at styrke en kvalitetskontrol af personlig kompetenceledelse i forskellige funktioner (tvær-sektorietl eller flersektorielt) og professioner. Kvalitet I Holland har et af udviklingsområderne i forhold til RKV været udviklingen a en kvalitetskode. Det blev fastlagt i 2006 af interessenterne. Koden blev indført med følgende formål for øje: at gøre RKV-processen mere gennemsigtig, at tydeliggøre hvad RKV indebærer, at vise hvordan RKV skal udbydes. Koden kvalitetssikrer RKV gennem en evalueringsprocedure af RKV-udbyderne. Når RKV-udbydere får en positiv evaluering bliver de akkrediteret som RKV-udbydere. I praksis fungerer denne kvalitetskode begrænsende, fordi den fokuserer for meget på de summative effekter. Den forhindrer pro-aktiv udvikling af en bredere tilgang til anerkendelse og realkompetence og cementerer et udbuds-drevet RKV-system. En så ensidig betoning af kvalitetssikring hæmmer den frie udvikling af de procedurer, der er knyttet til RKA, særligt når 7 Currency of qualifications kunne oversættes så det i højere grad afspejler at der er tale om en værdi, der skal være gangbar og kunne veksles - på samme måde som vi kan veksle valuta. 20

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Virksomhedsplan 2018

Virksomhedsplan 2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

- Kvalitet, status og initiativer

- Kvalitet, status og initiativer Realkompetence i NVR - Kvalitet, status og initiativer DFS s forum for kompetencer/realkompetence Den 24. januar 2012 Ulla Nistrup NVR, Nationalt Videncenter for Realkompetence www.nvr.nu Program Kvalitet

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Strategi for HF & VUC Klar,

Strategi for HF & VUC Klar, Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitet i realkompetencevurdering - RKV

Kvalitet i realkompetencevurdering - RKV Gør tanke til handling VIA University College Indsæt ikon Kvalitet i realkompetencevurdering - RKV, VIA UC, Aarhus, DK Oslo den 1 Oplæg Kort om mig og realkompetencevurdering i Danmark Kort om kvalitetsmodellen

Læs mere

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi Demensstrategi 2017-2020 Ældre og Sundhed Demenstrategi Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune. For at fremtidssikre vores demensindsats, har

Læs mere

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi Demensstrategi 2017-2020 Ældre og Sundhed Demenstrategi Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune. For at fremtidssikre vores demensindsats, har

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedspolitik Udkast Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

9632/17 ipj 1 DGE 1C

9632/17 ipj 1 DGE 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2017 (OR. en) 9632/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 24. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne JEUN 77 EDUC 264 SOC 433

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere