Der er en verden uden for sproget. Om at sikre kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er en verden uden for sproget. Om at sikre kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster"

Transkript

1 Joel Nordborg Nielsen* 91 Der er en verden uden for sproget. Om at sikre kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster Abstract Translation of LSP-texts is not merely the transfer of "the meanings of a profession" but also the creation of a new text. Therefore, an important parameter is the neutrality of the translated text: It should observe norms and standards of original texts of a profession, written in the given target language. As many translations show, however, translators often seem not to be acquainted with such norms and standards, a subject which is normally not dealt with in dictionaries. Since a professional world has a restricted professional universe of discourse, being reflected in the - quite stereotype - texts of the profession (which is shown in the present paper with respect to technical texts), it should be possible for the translator trainee to learn what professional texts look like through the study of genuine texts of a profession, getting, at the same time, a certain understanding of the professional world reflected in the texts. It is suggested that, in teaching translation, the focus should at an early stage be put on texts of the target language, as this would secure the familiarity of the translator trainee with genuine structures of the target language before actually beginning the translation of source texts. 1. Indledning Der er i megen fagsprogsoversættelse et grundlæggende paradoks: Den, der har den sproglige kompetance til at udføre oversættelsesarbejdet, har ofte - for ikke at sige i reglen - ikke nogen dybere viden om, hvad fagsproglige tekster handler om. Omvendt er det sjældent sådan, at den egentlige fagmand, der har denne viden og derfor forstår tekstens indhold, også har den fornødne sproglige kompetance til at kunne oversætte teksten. Det forholder sig naturligvis ikke sådan i alle tilfælde, men man skal ikke have beskæftiget sig med fagsprogsoversættelser ret længe, inden man bliver klar over paradoksets eksistens. Det afslører sig i teksterne * Joel Nordborg Nielsen Slavisk Institut Århus Universitet 8200 Århus N (DK) Hermes, Journal of Linguistics no

2 92 som direkte fejloversatte termer, misforståelser, sære og unaturligt komplicerede måder at udtrykke noget på, unødvendige perifraseringer etc. og medfører i oversættelsesteoretisk forstand, at oversættelsen ikke bliver adækvat. D.v.s. at der under selve oversættelsesprocessen, den sekundære tekstproduktion, opstår en forskydning i den overordnede relation mellem de tekstpar, der optræder som original og oversættelse, således at den sekundære tekst af den fagligt indforståede læser opleves som mærkelig, eller - som man også kunne sige med en anden terminologi - markeret. Dette forhold gør overvejelser om, hvordan man sikrer kvalitet i oversættelsen af fagsproglige tekster, særdeles relevante. I en tid, hvor man i produktionslivet indfører standarder med høje kvalitetskrav (f.eks. ISO 9000), ville det være paradoksalt, hvis man ikke fra sprogmenneskets side også skulle interessere sig for at optimere den sproglige kvalitet af de oversættelser, der produceres. Og de virksomheder, der anvender oversættelser, burde som noget selvfølgeligt være interesserede i, at der var overensstemmelse mellem den software, der udsendes i virksomhedens navn, og de kvalitetskrav, virksomheden i almindelighed stiller til den hardware, der er virksomhedens primære produkt. Praksis viser imidlertid, at dette ikke altid er tilfældet. Spørgsmålet er da: Hvad er kvalitet i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster? Hvordan sikres den og - især - hvordan kommer man som oversætter i besiddelse af den viden, der sikrer kvaliteten? 2. Kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster Det er et indlysende og banalt kvalitetskrav, at originaltekstens mening på adækvat måde må afspejles i oversættelsen. Dette betyder ganske enkelt, at der ikke må ske fordrejelser, forvanskninger eller fejloversættelser af de elementer i originalteksten, der skaber denne mening. Det drejer sig f.eks. om ord med terminologisk indhold, såvel betegnelser for et fags objekter og begreber som betegnelser for fagets processer og handlinger. Og det drejer sig naturligvis også om betegnelser for de relationer, der hensættes mellem disse i teksten. Der er næppe nogen oversætter, der bevidst vil begå fejl på dette punkt, men oversættelser viser, at sådanne i en vis forstand elementære fejl begås. De skyldes først og fremmest manglende kendskab til det pågældende fag og dermed manglende evne til at afgøre, om en given ordbogsækvivalent nu også er et korrekt valg. Dette betyder imidlertid, at

3 den fagfremmede oversætter på grund af sin manglende fagviden ikke uden videre er i stand til sikkert at identificere ækvivalensrelationer, fordi dette i grunden kræver en faglig kompetance. Dette er en interessant problemstilling, fordi netop det at identificere ækvivalensrelationer er et betydningsfuldt moment i oversættelsesprocessen, og af mange betragtes som det centrale i denne. Dertil kommer, at manglende kendskab til et fagsprogligt område i reglen ledsages af en manglende eller indskrænket modersmålskompetance på det pågældende område. Hvem er f. eks. helt sikre på, hvad de gode danske ord snøftesnabel og tylle betyder? Unøjagtige oversættelser skyldes også, at mange ordbøger er for dårlige hjælpemidler. De tager ikke altid højde for, at brugerne kan tilhøre forskellige brugerprofiler, der hver især kan have særlige behov for oplysninger. Og de er sjældent i stand til at imødekomme de særlige krav til faglig kompensering, som en fagfremmed oversætter må stille. Dette indebærer, at der ligger en umådelig vigtig leksikografisk opgave i at skabe den optimale ordbog, d.v.s. en ordbog, der ud over at angive oversættelsesækvivalenter også giver brugeren mulighed for at bedømme korrektheden af sit eget valg. Dette vil sige, at ordbogen optimalt set skal kunne kompensere for brugerens manglende fagviden. Gode ordbøger er således en væsentlig forudsætning for at sikre kvalitet i oversættelsen af originaltekstens referentielle indhold. Men oversættelse er ikke blot en i en eller anden forstand bunden gengivelse af originaltekstens indhold, en transkodering af dette til et andet sprog. Det er vigtigt at holde fast i, at oversættelse også er skabelse af en tekst på målsproget. Dette indebærer, at målsprogets normer og vaner er væsentlige med- og modspillere for oversætteren. Det betyder, at vi kan hensætte et andet og meget væsentligt kvalitetskriterium, nemlig neutralitet: Oversættelsen må ikke som tekst være afvigende eller sær i forhold til, hvad der er normalt for genuine målsprogstekster af samme type. Den oversatte tekst må med andre ord ikke fremkalde undren hos læseren: Jeg forstår nok, hvad der menes, men man siger ikke sådan. Fagsproglige tekster har i reglen en éntydig informativ funktion: de beskriver og klassificerer sagforhold eller angiver mulige, ønskelige, påbudte eller forbudte handlemåder i forhold til konkrete sagforhold. De er således i særlig grad rettet mod kommunikationsobjektet og kommunikationens adressat. Karakteristisk for fagsproglige tekster er derimod, at de sjældent retter sig mod adressanten. Det er derfor afgørende, at denne information når frem til modtageren uden de forstyrrelser, som ejendommelige konstruktioner, der skal læses flere gange eller grundes over, jo 93

4 94 er. Det drejer sig her om at sikre, at originaltekstens kommunikative intention reddes over i oversættelsen, og at oversættelsen får samme kommunikative effekt som originalteksten. Hvis målet med oversættelse ikke blot er transfer af betydning men også, at denne betydning skal indskrives i en for målsproget naturlig form, så målsprogsteksten får en høj grad af autenticitet over sig, er det et spørgsmål, om det er gunstigt i oversættelsesundervisningen at opfatte oversættelse som en proces, hvor der ud fra en given eksisterende tekst formuleret i ét sprogsystem sker en overføring, der resulterer i en i én eller anden forstand ækvivalerende tekst blot formuleret i et andet sprogsystem. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med fagsproglig oversættelse, hvor der er tale om tekster, der realiseres i et særligt subsprogs formler, hvilket bl.a. vil sige, at de forekommende strukturer er relativt begrænsede i antal og variation. Dertil kommer, at det netop i forbindelse med brugstekster, som fagsproglige tekster jo er, vil være forkert at betragte kildeteksten som en unik tekst. I langt de fleste tilfælde vil man kunne gå ud fra, at en fagsprogstekst, for så vidt som det pågældende fag findes i de samfund, hvis sprog optræder i relationen kildesprog-målsprog, allerede har en adækvat invariant på målsproget: Manualen til en centrifugalpumpe eksisterer allerede som idé eller invariant på russisk i det øjeblik, oversætteren får en dansk eller engelsk variant til oversættelse. Dette har noget at gøre med den objektive verden, som den fagsproglige tekst knytter sig til, hvilket jeg skal komme nærmere ind på nedenfor. Oversætteren må derfor ud over at besidde evnen til at identificere ækvivalente termer også kende de rigtige kollokationer og have en grundlæggende viden om, hvordan det pågældende fags tekster ser ud. Det vil sige viden om fagets kultur. Dette er en nødvendig forudsætning for, at det i oversættelsen kan undgås, at kildetekstens strukturer ubevidst søges overført til målteksten, hvilket er en af de vigtigste kilder til forsyndelser mod neutralitetskriteriet. Dette er imidlertid en viden, som kun vanskeligt lader sig inkorporere i de oplysninger, man kan forvente at finde i en ordbog. Hvis oversættelse er en form for tekstproduktion, må denne produktion ske på målsprogets præmisser, d.v.s. under overholdelse af de normer og traditioner, der gælder for målsproget. Og det vil i en fagsprogssammenhæng sige de normer, der gælder for udformningen af fagets tekster. Det er den eneste mulighed for at undgå strukturel afsmitning af kildesproget i den oversatte tekst.

5 Oversættelseskvalitet er således et begreb, der opererer på flere niveauer: på ord/termniveau, på det strukturelle niveau, det pragmatiske niveau og på tekstniveau. Og det, der er bestemmende for relationen mellem disse niveauer i et sprogpar, som optræder i modstillingen kildesprog-målsprog, er den diskursverden og de diskursvaner, der karakteriserer det pågældende fag. En oversættelses kvalitet er således afhængig af, at oversætteren er fortrolig med de normer, der gælder for tekstproduktion inden for et fags diskursverden. Det er til syvende og sidst denne fortrolighed, der fremkalder neutralitet i den oversatte tekst. Kvalitet kræver sproglige færdigheder og vidensmæssige færdigheder både om fag og om fagkultur. Uden denne kombination af færdigheder kan oversætteren ikke producere en fagsproglig neutral tekst. Fagsproglig oversættelse kræver ud over elementær sproglig viden om de sprogpar, der indgår i oversættelsessituationen, også viden om den verden, originalteksten beskriver. Det er jo den viden, der skal viderekommunikeres i den sekundære tekstproduktion. Samtidig er det klart, at denne viden tilsyneladende ikke umiddelbart er en del af den erfaringsverden, et menneske - også sprogmennesket - har, og som ofte er en stor støtte i forbindelse med oversættelse af normale, d.v.s. skønlitterære tekster, hvor oversætterens evne til indlevende at interpretere teksten kan føre til fuldgyldige og givende oversættelser selv i tilfælde, hvor den oversatte tekst bogstaveligt står langt fra sin kildetekst. Og det er slet ikke en viden, der erhverves gennem den traditionelle undervisning i almen- eller standardsproget, hvor det ofte netop er dettes skønlitterære form, der udgør den faste basis. Megen traditionel undervisning i oversættelse tager desuden udgangspunkt i en tekst på ét sprog, kildesproget, der så skal oversættes til et andet sprog, målsproget. Derved bliver fokus imidlertid uvægerligt sat på kildesprogets måde at forme tekstens indhold på. Denne fokusering på kildesproget medfører faren for at oversætteren - især begynderen eller den uerfarne - i for høj grad lader sig styre af kildetekstens formelle og strukturelle karakteristika og i det væsentlige gør oversættelse til et spørgsmål om substitution og overser, at ækvivalenser etableres på mange andre og mere komplicerede måder end ved blot at substituere kildesprogselementer med målsprogselementer. Mange oversættelser af fagsproglige tekster lader imidlertid ane, at denne substitutionsstrategi er udbredt. En af de alvorligste konsekvenser af denne strategi er en negligering af neutralitetskriteriet. 95

6 96 3. Sikring af kvalitet Hvilke veje har man nu til at sikre oversættelsens neutralitet i den ovenfor anførte betydning? Der kan angives forskellige løsninger af problemet, der jo bunder i det forhold, at oversætteren ikke er bekendt med den faglige verden, ikke er indviet så at sige. Men for dem alle gælder, at de har visse indbyggede problemer, der gør det vanskeligt at betragte dem som andet end ideale fordringer. Den mest indlysende løsning af hele problemet er naturligvis, at vi som sprogmennesker trækker os tilbage og overlader det fagsproglige oversættelsesarbejde til en fagmand med sproglig kunnen. Kort sagt: Gør fagmanden til oversætter. Derved sikres den faglige indsigt i emnet, der skal sikre mod fejlgreb i posen med termækvivalenter. Sådanne personer findes naturligvis, men forholdet er på godt og ondt præget af en iboende modsigelse, der går ud på, at den tekniske fagmand i reglen er mere interesseret i teknik end i sprog. Dels fordi teknikken er hans valgte fag og som regel også hans job, og dels fordi det simpelthen er to forskellige mennesketyper, der støder sammen: den, der har forstand på og interesse for teknikken og den, der har forstand på og interesse for den sproglige realisering af en tekst om forhold i en teknisk verden. Derfor møder man også i praksis tit hos den ingeniør, der ofte fungerer som opdragsgiver i en konkret oversættelsessammenhæng, det synspunkt, at det funktionelle aspekt ved den oversatte tekst er det vigtigste: Kan den oversatte tekst opfylde sin intenderede mission, d.v.s. forstås, spiller den sproglige udformning en mere sekundær rolle. Ydermere viser den samme problemstilling sig ofte i originalteksten, der undertiden kan være ufuldstændig eller mangelfuld, så oversætteren må foretage en grundig gennemtænkning af, hvad teksten egentlig skal udtrykke. Teknikmennesket er ofte en dårlig tekstproducent, hvilket ikke er spor unaturligt, da tekstproduktion i reglen er sekundær i forhold til hans hovedinteresse. Da nu oversættelse dels er et forhold mellem tekster og dels er aktiv tekstproduktion, er løsningen så ikke at udstyre sprogmanden med en basal teknisk viden, der giver den fornødne indsigt i de faglige forhold? En væsentlig problemstilling i forbindelse med fagsproglig oversættelse er derfor spørgsmålet om, hvorvidt denne manglende fagkundskab kan overvindes eller kompenseres i en undervisning i fagsproglig oversættelse. Ofte fører erkendelsen af, at sprogmennesket mangler noget, til forsøg på at finde frem til en grundlæggende vidensmængde, den fagsproglige oversætter skal besidde. Dermed står man imidlertid også over for

7 problemet om, hvordan denne vidensmængde skal defineres og i næste omgang præsenteres i en for oversætteren tilgængelig form. 1 Dette spørgsmål kompliceres af, at fagene er forskellige, hvorfor det vil være vanskeligt at indkredse denne basale vidensmængde. En tredie løsning er maskinoversættelse med efterfølgende editering. Komputerens evne til at håndtere store datamængder synes at kunne udnyttes til at sikre en efterhånden høj oversættelseskvalitet. Men hvem afgør, om maskinens bud er korrekt? Sprogmanden kan i rollen som posteditor kun være helt sikker, når det gælder vurdering af den sproglige udformning. Pålidelig posteditering kræver faktisk viden om både fag og sprog, vel at mærke begge implicerede sprog. Vi er dermed tilbage ved modstillingen fagmand/sprogmand. Det vil formentlig en rum tid fremover stadig være sprogmennesket, der tager den opgave på sig, det er at oversætte tekniske tekster og fagsproglige tekster i bred forstand. Nu er sprogmennesket i reglen sådan indrettet, at omsorgen for det sproglige udtryk er mindst ligeså væsentlig som ønsket om at gengive kildetekstens indhold. Og da sprogmennesket jo netop på det sproglige område er fagmand, vil man undertiden kunne iagttage en vis tendens til, at udtrykket bliver det vigtigste og det tidkrævende element i oversættelsesarbejdet. Man må jo ikke glemme, at oversættelse er en egen nydelsesrig disciplin, hvor oversætteren filer og finpudser sin tekst - ofte til irritation eller forundring for den opdragsgiver, der ikke synes, at den slags kan tage så lang tid, fordi oversættelse vel i grunden bare er en mekanisk proces, en omskrivning eller gennemskrivning af teksten på et andet sprog, og som derfor kun afsætter begrænset tid til denne aktivitet i sin planlægning! Dermed står vi i det stadige dilemma, at den, der har den sproglige viden, ikke har den fornødne faglige kunnen og derfor ofte ikke har nogen dybere forståelse af, hvad teksten handler om. Den manglende fagkundskab fører til usikkerhed i valget af termer i ordbogen, idet en vis viden om de faglige realia er nødvendig for at kunne vurdere, hvilken af ordbogens tilbud, der er den rigtige i forhold til kildetekstens begreb. Men denne usikkerhed giver sig også til kende ved, at oversætteren i højere grad lader sig lede af kildeteksten og dens måde at fremstille indholdet på, så den oversatte tekst ofte bliver kunstig i forhold til de fagkul- 1 Et interessant forsøg er tobindsværket Technical Translation af Michael Hann, Amsterdam/Philadelphia 1992, John Benjamins Publishing Company, hvor især bind 1 (Concept Specification) søger at give en systematisk introduktion til en række tekniske grundbegreber. 97

8 98 turelle målsprogsnormer. Dertil kommer, at manglende forståelse af, hvad kildeteksten egentlig handler om, også kan få oversætteren til at følge den mere slavisk af frygt for ikke at få det hele med. Et eksempel: I vejledningen til den ansøgning om hektarstøtte, som danske landmænd skulle indsende til EF-direktoratet i maj 1993, optræder i et eksempel på en markskitse betegnelsen permanent græs. Dette udtryk er vel umiddelbart forståeligt, men den almindelige og hævdvundne faglige betegnelse er vedvarende græs eller varig græs, hvilket man havde kunnet se i fagets litteratur eller fundet ud af ved at spørge en agronom (for ikke at sige en landmand). Når fremmedordet permanent optræder, kan det skyldes enten 1) der er tale om en bastardisering af et fagsprog ved at et andet fagsprog (bureaukratens) trænger sig ind på området (hvor ordet så efter en vis periode meget vel kan vinde fodfæste og få status som almindelig term), eller 2) der er tale om en oversættelse, hvor kildesprogets term er fulgt, fordi oversætteren ikke er bekendt med det fagsprog, som den tekst, han eller hun skal producere, skal indskrives i. Resultatet får noget kunstigt over sig set fra målgruppens synspunkt og kan derved få en vis fremmedgørende effekt, der svækker den meddelelse, teksten kolporterer. Teksten er med andre ord ikke neutral. 2 Den humane oversætter har imidlertid nogle umiddelbare og iboende erfaringer, der kan udnyttes til at give den fagfremmede oversætter en større bevidsthed om den tekniske verden og dens sproglige realisering. Den fjerde løsning er derfor at fremelske sprogmandens latente tekniske forberedthed. I det følgende skal jeg forsøge at skitsere en vej, der efter min opfattelse giver mulighed for i hvert fald at give oversætteren en større sikkerhed i omgangen med fagsproglige tekster uden nødvendigvis at kræve et egentligt fagligt kendskab til de forhold, teksten handler om. Udgangspunktet er den opfattelse, at oversætterens almene erfaring trods alt også kan bidrage med væsentlige elementer til forståelsen af faglige teksters særtræk, og at vi i uddannelsen af oversættere til det fagsproglige område kan inddrage dette aspekt i undervisningen som et væsentligt ele- 2 Betegnelsen permanent græs bruges/kendes ikke af den lokale landboforenings planteavlskonsulent, der kun anerkender betegnelsen varig eller vedvarende græs. Danske EF-oversættere har over for mig bedyret, at de ikke har noget ansvar for termen permanent græs, idet deres terminologilister udelukkende indeholder fagets egne betegnelser, altså varig/vedvarende græs. I det foreliggende tilfælde ser det således ud til, at vi har at gøre med en interferens fra et andet fagsprog. Til sammenligning skal anføres termen permanent brak, der betegner et nyt begreb i landbrugsfaglig sammenhæng. Her er fremmedordet permanent en født bestanddel af den sammensatte term og opleves derfor ikke som fagkulturelt unaturlig.

9 ment i optimeringen af oversættelseskvaliteten. Denne opfattelse bygger på forståelsen af den faglige (tekniske) verden som en begrænset, relativt stabil og uforanderlig størrelse med en lige så begrænset og stabil diskurs, der forløber i begrænsede og tilbagevendende strukturer. 4. Fagsproglig oversættelse som en funktion af relationen mellem den faglige virkelighed og det faglige diskursunivers I det følgende bruges betegnelsen fagsprog om det subsprog af et givet standardsprog, der anvendes af fagligt indforståede til at kommunikere med andre fagligt indforståede om faget. Det er den primære betydning af termen. Den kan så i bredere forstand anvendes om det sprog, der afspejler denne anvendelse, og som i tilpasset form bruges i tekster, der retter sig mod fagligt udenforstående, og i sidste ende om elementer i andre subsprog eller standardsproget, hvor det får jargonpræg. Jeg vil begynde med at drage en distinktion mellem den faglige virkelighed - den professionelle verden - og det faglige diskursunivers, som knytter sig til denne virkelighed. a) Den professionelle verden Den professionelle verden - her fokuseres på den faglige verden, f.eks. den tekniske, i bredeste forstand - er karakteriseret ved, at den repræsenterer et bestemt udsnit af virkeligheden, idet den kan opfattes som det operationsfelt, der hører til den pågældende profession. Heraf følger, at den del af virkeligheden, der ikke afficeres af den pågældende profession, ikke hører til den virkelighed, der er professionens. Der er altså lagt grænser ind i den totale virkelighed, d.v.s. summen af det, der kan gøres til genstand for menneskelig perception eller handling - herunder kommunikation. Den professionelle verden er begrænset til de objekter og begreber, der kan gøres til genstand for den klasse af mønstergjorte arbejdshandlinger, der sammen med de førstnævnte konstituerer faget/professionen. Hertil kommer den akkumulerede viden om genstande/begreber og arbejdshandlinger, der sammen med de tekniske færdigheder udgør fagets teknologi. Det synes ret indlysende, at det netop er denne restriktion og klassifikation af arbejdshandlingerne, der adskiller fagmanden fra fuskeren (dillettanten, amatøren). Samtidig med at et fags udvikling fører til afgrænsningen af et fagligt operationsfelt, et fagligt virkelighedsudsnit eller en faglig verden, udvikles og fastlægges de leksiko-semantiske og grammatiske strukturer, der 99

10 100 bruges til at give denne verden sproglig repræsentation og kommunikativ realisering. Afgrænsningen af den faglige verden fører til, at der opstår en faglig diskursverden. Denne diskursverden har som sit indhold alt, hvad der meningsfuldt kan tales om inden for det givne fags rammer. Den er således på én gang afhængig af den faglige virkelighed og karakteriserende for det fag, hvis virkelighed den beskriver, ja den indgår i faget for så vidt, som det hører til fagets handlinger at kommunikere inden for dets rammer. I en fagtekst kan vi derfor på forhånd regne med at møde et ganske bestemt sæt strukturer, nemlig sådanne, der sprogligt materialiserer den faglige diskursverdens indhold. b) Den faglige diskursverden Et fags diskursverden er begrænset af 1) de fænomener (genstande), fagets arbejdshandlinger udøves på, 2) de arbejdshandlinger, der har udfældet sig som karakteristiske for faget gennem dets etablering og udvikling (som værende effektive og hensigtsmæssige), 3) de redskaber (værktøj, instrumenter, maskiner, hjælpemidler), der er nødvendige, for at disse arbejdshandlinger kan udøves effektivt og hensigtsmæssigt (al teknologisk udvikling går i virkeligheden ud på at forfine og raffinere disse forhold) og 4) den erhvervede viden om de forhold, der er nævnt i 1) - 3), d.v.s. fagets teknologi. For at give et eksempel: En mejeriteknologisk verden har som sit altovervejende objekt mælk i dens forskellige former (sødmælk, skummetmælk, fløde, kondenseret mælk, tørmælk osv.). Handlinger, som kan foretages med dette objekt, er f.eks. vejning, opvarmning, afkøling, skumning, centrifugering, opbevaring. Under udførelsen af disse arbejdshandlinger anvendes tanke, beholdere, pumper, centrifuger, pasteuriseringsapparater osv. Da disse arbejdshandlinger og redskaber ikke anvendes formålsløst eller på en tilfældig måde men ud fra en meget præcis og veldefineret viden om mælk og om, hvad der sker med mælken, hvis man gør sådan og sådan, fremkommer som den totale sum eller resultat af denne anvendelse produkter som smør, ost, youghurt, iscreme osv. (Vi kan her se bort fra, at et produkt som ost historisk set formentlig er opstået ved en utilsigtet behandling af mælk). En faglig diskursverden er relativt lukket i og med, at den ydre verden, d.v.s. faget, opstiller sine egne ret snævre grænser for, hvad der overhovedet er behov for at tale om eller kan tales meningsfuldt om på det pågældende område. Når et fag har nået et udviklingsstade, hvor det kan siges at være et egentlig fag, har klassen af arbejdshandlinger stabiliseret

11 101 sig. I reglen har de strukturer, der anvendes til at kommunikere herom (inden for fagets rammer) også gjort det. Der er således grænser for, hvad der kan siges, og hvordan det kan siges. Heri ligger en betydelig del af fagkulturemernes hemmelighed. Inden for den mejeriteknologiske diskursverden har teknologiens udøvere (fagfolk) behov for at meddele sig om råvaren (mælk, mælkeprodukter, forskellige hjælpestoffer som aromastoffer og andre ingredienser), de handlinger, råvaren/råvarerne underkastes for at nå frem til det færdige produkt, de redskaber (apparatur, maskiner og maskinkomponenter), der anvendes hertil, og endelig den viden, der dikterer forløbet (teknologien, recepterne, den kontrol, der undervejs sikrer, at recepterne følges, osv.). Dette fremkalder behovet for betegnelser for disse fagspecifikke entiteter, d.v.s. fagets terminologiske inventar, og betegnelserne fremkalder i næste omgang som følge af deres syntaktiske kombinatorik særlige strukturer. Og fordi betydningsgrænserne og strukturerne kan være forskellige i to sprog, kan der være forskel på, hvordan den samme faglige diskursverden realiseres. En faglig verden kan være forbundet med andre faglige verdener med tilsvarende konsekvenser for den faglige diskursverden. Inden for mejeriteknologien kan vi for eksempel begynde med mælk i den ene ende og slutte med en møtrik i den anden: Mælk hidrører jo fra en agrikulturel verden, hvor en central arbejdshandling kunne betegnes med verbet malke (som igen i den agrikulturelle verden indgår i et paradigme med andre arbejdshandlinger som så, pløje, harve, høste, fodre osv.), og møtrikken indgår i den maskinbygningsverden, som maskiner jo konstruktionsmæssigt hører hjemme i. Og fordi disse paradigmer ofte mødes i et givet fag, vil der i reglen opstå interaktion mellem forskellige faglige verdener og dermed mellem forskellige diskursverdener. Dette er umiddelbart indlysende, eftersom fag tit er sammensatte størrelser med rødder i andre fag eller dele af andre fag. I en mejeriteknologisk sammenhæng vil man f.eks. under vedligeholdelse af maskinparken få behov for at udtrykke sig om forhold, der er fælles med andre fag, hvor maskiner er involveret, ligesom forhold vedrørende malkning (teknik, hygiejne, veterinær sundhedstilstand osv.) og fodring (fodermidler, fodersammensætning osv.) ikke er uvedkommende i forbindelse med en vurdering af mælkens kvalitet (f.eks. smag, lugt og egnethed til fremstilling af visse produkter). Derved opstår nye sammensatte diskursverdener, der således afspejler den moderne tekniks kompleksitet.

12 102 En given tekst kan således som udtryk for en diskursverden afspejle en kompleksitet af forskellige fag, der tilsammen opgår i et andet fag og konstituerer dette. Netop dette forhold kan undertiden skabe store vanskeligheder for oversætteren, der ofte må tage tilflugt til et større udvalg af ordbøger i sin søgen efter noget, der dækker tekstens faglige områder helt. Erfaringsmæssigt sidder han eller hun imidlertid ofte tilbage med følelsen af, at der stadig mangler noget. Den faglige verden er altså et stærkt restringeret udsnit af den totale ekstrasproglige virkelighed. Restringeringen fremkommer ved, at faget i sin udvikling fokuserer - og efterhånden udskiller som relevante - et bestemt oftest begrænset og endeligt antal objekter, som underkastes et ligeledes begrænset antal handlinger i den hensigt at opnå et begrænset antal resultater. Dette inventar af objekter og begreber kan efterhånden, som faget udvikler sig, undergå ændringer, indskrænkninger eller udvidelser, hvorfor der opstår behov for nye termer eller for omtolkning af gamle termer. Dette er et udtryk for, at et fag som menneskelig aktivitetssfære er en dynamisk størrelse. Den statiske tilstand nås først, når faget er uddødt. Dette betyder imidlertid ikke, at den faglige diskursverden er dynamisk på samme måde: Det, man taler om i hovedparten af fagsproglige tekster, er i reglen forhold i dén konstante tilstand, der er faget set i et øjebliksbillede. At faget undergår en udvikling ses af, at der er dynamik i terminventaret: Der kommer hele tiden nye termer til, eller eksisterende termer får nye betydninger eller glider over i fagets historie. De strukturer, termerne indgår i, er derimod præget af en betydeligt større konstans. Dette skal formentligt ses i lyset af, at disse strukturer for hovedpartens vedkommende er centralt forankret i standardsprogets fundamentale strukturinventar. Og det skyldes ikke mindst, at den faglige diskurs forløber efter semantiske mønstre, der for længst har fundet passende udtryksstrukturer. Hvis man går dybere ned i analysen af den faglige virkelighed, vil man finde et sæt objekter, der kan gøres til genstand for fagets arbejdshandlinger eller som indgår som elementer i disse (som redskaber, instrumenter, maskiner etc.). Arbejdshandlingerne er ligeledes begrænsede til et sæt handlinger, der på forskellig måde påvirker eller indvirker på objekterne. Vi kan således skelne mellem arbejdshandlinger, der er udtryk for direkte fysisk påvirkning af objektet ved udøvelse af fysisk kraft (slag, ridsning, spåntagning, skæring, vridning, drejning osv.), og arbejdshandlinger, der er udtryk for indirekte påvirkning af objektet gennem proces (kogning, opvarmning, afkøling, bestråling, hærdning osv.).

13 103 Det er karakteristisk, at disse arbejdshandlinger på en eller anden måde er forbundet med mennesket, og hvad mennesket kan gøre med sine egne kræfter ved hjælp af sine ekstremiteter eller ved hjælp af sin fysiske udrustning i det hele taget (løfte, holde, gribe, støtte, se): påvirke objekt eller del af objektets overflade, dele helhed i bestanddele, ændre objektets fysiske placering etc. Dette kan så ske ved forlængere af disse ekstremiteter ved redskaber og instrumenter af forskellig art. Eller ved helt at substituere mennesket med en maskine, hvorved maskinen overtager de samme handlinger, hvilket bl.a. ses af, at handlingsordene, verberne, i reglen er de samme, hvadenten det er mand eller maskine, der udfører dem. Det er endvidere påfaldende, at mange fundamentale arbejdshandlinger er basale menneskelige aktiviteter, der knytter sig til menneskets påvirkning af verden for at tilfredsstille sine fysiske behov: Mange arbejdshandlinger, der har fået en specialiseret udgave i den faglige verden, udfører mennesket i sin civile dagligdag, f.eks. i sit køkken. Og mange industrielle teknologier er i virkeligheden blot voluminøse forstørrelser af processer og handlinger, der foregår i ethvert køkken. Køkkenet kan have forskellig indretning og være mere eller mindre veludstyret, men de fundamentale aktiviteter, der foregår i det, vil i overvejende grad være de samme i en faglig verden. Teknologiske nyskabelser vil i vidt omfang være et spørgsmål om at substituere et (ældre, måske teknologisk forældet) redskab med et andet (nyere, teknisk mere fuldkomment). De grundlæggende handlinger, der kan udføres i den nye teknologi, vil være de samme. Derfor vil kommunikationen, nyskabelser giver anledning til, også i de fleste tilfælde følge de vante normer og forløbe i kendte strukturer. Her er et vigtigt holdepunkt for undervisningen i fagsproglig oversættelse: Vi kan forvente betydelig konstans i fagsproglige tekster, fordi den bagvedliggende virkelighed - fagets virkelighed - er konstant. Og denne konstante virkelighed handler om at udføre bestemte handlinger eller lade bestemte processer ske, som i én eller anden forstand i vidt omfang indgår i den humanistisk orienterede oversætters erfaringsgrundlag, fordi det drejer sig om humanorienterede manipulationer. Min påstand er således, at meget i den faglige verden, når det kommer til stykket, ikke er så fremmed endda, men i virkeligheden indgår i den almene erfaringsverden, som også sprogmennesket besidder. Spørgsmålet er så, om denne viden kan udnyttes i oversættelsessituationen til at afgøre, hvordan en kildetekst bedst transformeres til en mål-

14 104 tekst, der også fungerer fagkulturelt rigtigt, d.v.s. opfylder kvalitetsparameteren neutralitet. Hvordan kan vi skabe kontakten mellem oversætterens latente forberedthed og den faglige diskursverden? Det vil vi se nærmere på i det følgende afsnit. 5. Målsprogstekster som middel til at afsløre den faglige verden Et fags relevante verdensbillede afsløres i fagets genuine tekster. Enhver faglig tekst vil derfor være en vigtig indgang til forståelsen af denne verden for så vidt, det drejer sig om, hvad der kan siges om denne verden, og hvordan det gøres. Brugen af genuine målsprogstekster i oversættelsesundervisningen er derfor en vigtig kilde til viden om den faglige verden. Desuden kommer vi her i umiddelbar kontakt med det pågældende målsprogs måde at materialisere den faglige diskursverden på. Når brugen af målsprogstekster kan anbefales som en vej til at opnå større indsigt - uden egentlig fagkundskab - skyldes det som nævnt ovenfor, at den verden, som et fag repræsenterer, er stærkt begrænset: der er et endeligt antal objekter, der behandles på et endeligt antal måder. Der er altså tale om en art forudsigelighed, der kommer af, at der er faste rammer for, hvad det er meningsfuldt at tale om inden for et givet fagområde. Denne forudsigelighed, disse faste rammer, er netop det skema som hovedmassen af især tekniske tekster er bygget op over. Og fællestræk mellem store grupper af fag gør forudsigeligheden stor for et meget stort antal tekster. Analysen af den faglige tekst viser, banalt sagt, hvad teksten handler om. De spørgsmål, en sådan analyse må stille, vil naturligt have til formål at indkredse, hvilke aktører der er i den pågældende faglige verden, hvilke roller de spiller i de handlingsforløb, der kan udføres, og hvilke relationer de indgår i. Svarene vil give den kommende oversætter en viden om, hvordan en faglig verden ser ud, og hvordan den afspejles naturligt i en tekst på det givne sprog. Denne indsigt kan naturligvis også erhverves ved at analysere fagsproglige tekster på modersmålet. Men brugen af målsprogstekster har den åbenbare fordel, at de modvirker ubevidst overtagelse af modersmåls/kildesprogsanalogier (orddannelsesmønstre, konstruktioner, vendinger o.l.). Fokuseringen på målsprogsteksterne får konsekvenser for strategien i forbindelse med undervisning i fagsproglig oversættelse, idet det her bliver muligt at koncentrere sig om faktorer, der bidrager til at sikre kvalitetsparameteren neutralitet.

15 105 I stedet for at træne i at oversætte bør undervisningen således på et tidligt stadium træne i at forstå, hvordan målsproget ser ud på det givne fagsprogsområde. Det må ikke glemmes, at fagsproglig oversættelse er en skriftsprogsbaseret disciplin for så vidt, som fagsprogets tekster er skriftlige. Derfor må det også understreges, at vi har at gøre med normer, der skal læres. Og derfor er det også nødvendigt at afsøge forskelle mellem fagsprog og standardsprog, når det gælder normkomplekser. Opgaven må derfor være at studere en genuin tekst og finde ud af, hvordan man gør på det pågældende område. At analysere teksten og identificere fagets objekter og handlinger, d.v.s. det, der kan tales om. At påvise hvilke sproglige rammer (sætningsmodeller m.v.), disse objekter (deres roller) og handlinger anbringes i for at skabe tekster. D.v.s. at identificere de rekursive strukturer og gøre dem til objekt for øvelser, d.v.s. produktion af eksemplariske tekster. Denne fremgangsmåde sikrer en mulighed for, at oversættelse kan ske til sproglige former, der af fagmanden på målsproget vil blive oplevet som fagkulturelt naturlige. Det vil også i mange tilfælde gøre det nemmere at undgå fejlgreb i ordbogssammenhæng. Når der er opnået en fortrolighed med målsprogsnormerne på det givne område, kan man så vende blikket mod kildesprogsteksterne og begynde de egentlige oversættelsesøvelser. Jeg skal prøve at eksemplificere nogle af de fænomener, en sådan analyse vil afdække. Alt efter det emne, en given fagtekst dækker, vil der være visse forhold, der går igen i andre tekster om det samme emne. Der kan således udskilles visse konstante indholdsfelter, som har at gøre med det, der kan udsiges fagligt meningsfuldt om et givet emne. Tager vi eksempelvis en centrifugalpumpe, vil enhver tekst om en sådan indeholde noget om dens specifikationer: mål og vægt, ydelse og energikrav. Der vil være noget om dens opbygning og funktion, opstilling, ibrugtagning og daglig drift (start, stop, overvågning). Endelig vil der være noget om vedligeholdelse og udskiftning af slid- og reservedele. Til hver af disse felter svarer særlige konstruktioner, der manifesterer det pågældende fagsprogs normer. Tager vi startfunktionen, vil der være noget om forudsætningen for, at pumpen kan starte, og der vil være noget om, hvordan starten udføres. Her vil derfor typisk optræde konstruktioner, der manifesterer klassen af betjeningshandlinger. Det er i den forbindelse vigtigt at koncentrere sig om det sæt verber, der finder anvendelse f.eks. i tekniske tekster. Verberne udtrykker som handleord de specifikke relationer, der prædiceres om genstande i det

16 106 tekniske univers. Men verber indgår i særlige valensrelationer, der tillige i vidt omfang prædestinerer de nødvendige konstruktioner. Endelig vil det ofte være sådan, at visse verber altid vil være fulgt af bestemte objekter/komplementer eller have bestemte modifikatorer knyttet til sig. Der må således fokuseres på, hvilke omgivelser, verber kan have, og på deres konsekvenser i form af nødvendige og almindeligt forekommende fakultative elementer i strukturen. F. eks. kan der tilsyneladende opstilles et sæt af grundverber, der i særlig grad karakteriserer aktiviteterne i det tekniske univers. Disse grundverber har tilsyneladende alle på en eller anden måde noget at gøre med de frihedsgrader, den menneskelige robots mekanisme kan udføre (bevægelse op-ned (vertikal positionsændring om en vandret akse), opned (vertikal positionsændring om en vandret akse vinkelret på den førnævnte bevægelse), fra side til side (horisontal positionsændring om en lodret akse). Dette svarer til bevægelserne hæve-sænke, vride, dreje (og deres forskelige synonymer). Dertil kommer så det mønster, der kommer af personens placering i et koordinat i vandret plan (frem-tilbage, højrevenstre, rundt). Disse grundverber kan optræde i modificerede varianter, der udtrykker en begrænsning eller udvidelse eller anden nærmere bestemmelse af den handling, der udtrykkes i det pågældende verbum. Sådanne modifikationer kan være leksikogrammatiske (som f.eks. aspekt og aktionsart i russisk) eller komme til udtryk gennem fakultative elementer (modifikatorer af forskellig type). Det afgørende er, at begrebernes antal er endeligt, selvom der optræder mange varianter. Det er karakteristisk ved moderne teknik, at den er karakteriseret ved den konvergerende tendens, som standardisering jo er udtryk for. En vigtig opgave for undervisningen i fagsproglig oversættelse er således med udgangspunkt i et antal repræsentative fagsproglige målsprogstekster (f.eks. fra de vigtigste genrer: lærebogstekst (eller anden videnskabelig fremstilling af faget), manual (professionel brugerkreds), brochure (mere almen brugerkreds, evt. mere populær i form og fremstilling af stoffet)) at afsøge og identificere de særtræk, der karakteriserer fagsproget. Det drejer sig her om at få identificeret de invariante indholdsfelter med tilhørende grammatiske (især syntaktiske) realisationsformer (minimalstrukturer (modeller) og fakultative udvidelser af disse minimalstrukturer). Med andre ord: om at identificere de frekvente og rekursive strukturer, som er foretrukne i fagsproget. Anvendelsen af disse struktu-

17 107 rer vil ofte være styret af teksttypologiske mekanismer, d.v.s. den enkelte teksts iboende krav til den sproglige realisering. Her kommer pragmatiske forhold ind i billedet. Således viser analysen af centrale teksttyper fagkulturelt vigtige tekstgrammatiske regler: deskriptive tekster kan have andre præferencer end operative. I russisk fagsprog viser en sådan tekstanalyse, at brugen af infinitiv i stedet for imperativ er affødt af, at der ikke i alle teksttyper er behov for at signalere handlingens aktør, idet denne kan være underforstået. Infinitiven kan således - fordi den netop er infinit, ubestemt - bruges til at angive en uspecificeret aktør, evt. en ikke-differentieret flerhed af aktører. Dette er en anden betydning end den, der sædvanligvis angives i traditionelle grammatikker, hvor netop denne - i virkeligheden ikke-differentierende - anvendelse af infinitiven ofte karakteriseres som udtryk for den kategoriske befaling, i reglen med henvisning til, at den er særegen for kommandosprog. Fænomener som deagentivering, nominalisering o.l. hyppigt anvendte fagsproglige mekanismer kan heller ikke uden videre ses og overføres fra kildeteksten. Her kan kun studiet af målsprogsnormer vise det korrekte. 8. Afslutning Analyse af genuine fagsproglige tekster vil således afdække mere om den bagvedliggende faglige virkelighed, som oversætteren som sprogmenneske kan bruge, end en egentlig faglig indføring i emnet. Og hvad der specielt er vigtigt i denne forbindelse: En sådan form for analyse er ikke fremmed for sprogmennesket men kan gennemføres ved hjælp af begrebskategorier, som er bekendte for det humanistisk orienterede sprogmenneske, der imidlertid ikke må glemme, at den er funderet på en begrænset virkelighed - fagets - og udelukkende fungerer på baggrund af denne. Det er denne afhængighed, jeg har villet pege på med overskriften Der er en verden uden for sproget. Der kan anes en mulig forbindelse mellem to oversættelsesstrategier: De eksisterende modeller og strukturer i målsproget (som afsløres ved studiet af den fagsproglige målsprogstekst) antyder, at oversættelse i virkeligheden er tekstkreering på målsproget: En tænkning af en tekst, indeholdende begreber fra den faglige verden i netop de relationer, der er meningsfulde for det pågældende fag, og under overholdelse af de normer, der gælder for teksters udseende inden for det pågældende fag. Men der forudsættes på den anden side også en forståelse af kildeteksten: En opdeling af denne i koncepter, der skal lede oversætteren på

18 108 sporet af, hvilken verden, målsprogsteksten skal appliceres på og genspejle. Herved bliver kildeteksten således nøglen til den tekstproduktion på målsproget, som der er tale om. Herunder må tekstproduktion opfattes som en udvælgelse og sammenstilling af formler, der på adækvat måde afspejler kildesprogets formler, uden dog nødvendigvis i alle forhold at ækvivalere hermed. Målsprogsanalysen synes endelig gennem analysen af den faglige diskursverden at kunne bidrage til at give oversætteren en forståelse af den faglige verden, som fagsproglige tekster repræsenterer, uden at forudsætte en egentlig fagkundskab. Denne forståelse gør det muligt for oversætteren at optræde med større sikkerhed i valgsituationer, f.eks. når det skal afgøres om luftkøling skal oversættes til russisk som køling med luft eller som køling af luft, d.v.s. som realisering af instrument (agenssubstitut) eller patiens (objekt). Samtidig bevirker den opnåede fortrolighed med målsprogets måde at manifestere den faglige diskursverden på, at kravet til neutralitet, d.v.s. overholdelse af fagkulturelle normer og vaner, kan opfyldes i langt større grad. Det aktive arbejde med fagsproglige målsprogstekster er således en afgørende faktor i forsøget på at optimere kvaliteten i fagsproglige oversættelser allerede i en forberedende undervisningssammenhæng.

19 109

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hans Arndt. Skriften på tapetet

Hans Arndt. Skriften på tapetet Hans Arndt 9 Skriften på tapetet Det er almindeligt at anskue skriftlig sprogfærdighed under en pædagogisk, eventuelt en undervisningspolitisk, synsvinkel. Jeg vedgår gerne at det også er mit udgangspunkt.

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Oversigt over sommerkurser

Oversigt over sommerkurser Sommerkurser 2017 Oversigt over sommerkurser Kursus Underviser Dato Kl Tilmeld 1. It for begyndere Trine Frederiksen 19/6-22/6 9:30-14:00 1/6 4 Side 2. Lyd og tryk på engelsk Søren Storm og Margretha Eyðfinnsdóttir

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Emne: Utilsigtet hændelse utilsigtet hændelse Generel definition: begivenhed, der ikke er tilstræbt,

Læs mere

l æ r e r v e j l e d n i n g

l æ r e r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også selv om det ikke er undervisning. Undervisningens

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere