Der er en verden uden for sproget. Om at sikre kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er en verden uden for sproget. Om at sikre kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster"

Transkript

1 Joel Nordborg Nielsen* 91 Der er en verden uden for sproget. Om at sikre kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster Abstract Translation of LSP-texts is not merely the transfer of "the meanings of a profession" but also the creation of a new text. Therefore, an important parameter is the neutrality of the translated text: It should observe norms and standards of original texts of a profession, written in the given target language. As many translations show, however, translators often seem not to be acquainted with such norms and standards, a subject which is normally not dealt with in dictionaries. Since a professional world has a restricted professional universe of discourse, being reflected in the - quite stereotype - texts of the profession (which is shown in the present paper with respect to technical texts), it should be possible for the translator trainee to learn what professional texts look like through the study of genuine texts of a profession, getting, at the same time, a certain understanding of the professional world reflected in the texts. It is suggested that, in teaching translation, the focus should at an early stage be put on texts of the target language, as this would secure the familiarity of the translator trainee with genuine structures of the target language before actually beginning the translation of source texts. 1. Indledning Der er i megen fagsprogsoversættelse et grundlæggende paradoks: Den, der har den sproglige kompetance til at udføre oversættelsesarbejdet, har ofte - for ikke at sige i reglen - ikke nogen dybere viden om, hvad fagsproglige tekster handler om. Omvendt er det sjældent sådan, at den egentlige fagmand, der har denne viden og derfor forstår tekstens indhold, også har den fornødne sproglige kompetance til at kunne oversætte teksten. Det forholder sig naturligvis ikke sådan i alle tilfælde, men man skal ikke have beskæftiget sig med fagsprogsoversættelser ret længe, inden man bliver klar over paradoksets eksistens. Det afslører sig i teksterne * Joel Nordborg Nielsen Slavisk Institut Århus Universitet 8200 Århus N (DK) Hermes, Journal of Linguistics no

2 92 som direkte fejloversatte termer, misforståelser, sære og unaturligt komplicerede måder at udtrykke noget på, unødvendige perifraseringer etc. og medfører i oversættelsesteoretisk forstand, at oversættelsen ikke bliver adækvat. D.v.s. at der under selve oversættelsesprocessen, den sekundære tekstproduktion, opstår en forskydning i den overordnede relation mellem de tekstpar, der optræder som original og oversættelse, således at den sekundære tekst af den fagligt indforståede læser opleves som mærkelig, eller - som man også kunne sige med en anden terminologi - markeret. Dette forhold gør overvejelser om, hvordan man sikrer kvalitet i oversættelsen af fagsproglige tekster, særdeles relevante. I en tid, hvor man i produktionslivet indfører standarder med høje kvalitetskrav (f.eks. ISO 9000), ville det være paradoksalt, hvis man ikke fra sprogmenneskets side også skulle interessere sig for at optimere den sproglige kvalitet af de oversættelser, der produceres. Og de virksomheder, der anvender oversættelser, burde som noget selvfølgeligt være interesserede i, at der var overensstemmelse mellem den software, der udsendes i virksomhedens navn, og de kvalitetskrav, virksomheden i almindelighed stiller til den hardware, der er virksomhedens primære produkt. Praksis viser imidlertid, at dette ikke altid er tilfældet. Spørgsmålet er da: Hvad er kvalitet i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster? Hvordan sikres den og - især - hvordan kommer man som oversætter i besiddelse af den viden, der sikrer kvaliteten? 2. Kvalitet i oversættelse af fagsproglige tekster Det er et indlysende og banalt kvalitetskrav, at originaltekstens mening på adækvat måde må afspejles i oversættelsen. Dette betyder ganske enkelt, at der ikke må ske fordrejelser, forvanskninger eller fejloversættelser af de elementer i originalteksten, der skaber denne mening. Det drejer sig f.eks. om ord med terminologisk indhold, såvel betegnelser for et fags objekter og begreber som betegnelser for fagets processer og handlinger. Og det drejer sig naturligvis også om betegnelser for de relationer, der hensættes mellem disse i teksten. Der er næppe nogen oversætter, der bevidst vil begå fejl på dette punkt, men oversættelser viser, at sådanne i en vis forstand elementære fejl begås. De skyldes først og fremmest manglende kendskab til det pågældende fag og dermed manglende evne til at afgøre, om en given ordbogsækvivalent nu også er et korrekt valg. Dette betyder imidlertid, at

3 den fagfremmede oversætter på grund af sin manglende fagviden ikke uden videre er i stand til sikkert at identificere ækvivalensrelationer, fordi dette i grunden kræver en faglig kompetance. Dette er en interessant problemstilling, fordi netop det at identificere ækvivalensrelationer er et betydningsfuldt moment i oversættelsesprocessen, og af mange betragtes som det centrale i denne. Dertil kommer, at manglende kendskab til et fagsprogligt område i reglen ledsages af en manglende eller indskrænket modersmålskompetance på det pågældende område. Hvem er f. eks. helt sikre på, hvad de gode danske ord snøftesnabel og tylle betyder? Unøjagtige oversættelser skyldes også, at mange ordbøger er for dårlige hjælpemidler. De tager ikke altid højde for, at brugerne kan tilhøre forskellige brugerprofiler, der hver især kan have særlige behov for oplysninger. Og de er sjældent i stand til at imødekomme de særlige krav til faglig kompensering, som en fagfremmed oversætter må stille. Dette indebærer, at der ligger en umådelig vigtig leksikografisk opgave i at skabe den optimale ordbog, d.v.s. en ordbog, der ud over at angive oversættelsesækvivalenter også giver brugeren mulighed for at bedømme korrektheden af sit eget valg. Dette vil sige, at ordbogen optimalt set skal kunne kompensere for brugerens manglende fagviden. Gode ordbøger er således en væsentlig forudsætning for at sikre kvalitet i oversættelsen af originaltekstens referentielle indhold. Men oversættelse er ikke blot en i en eller anden forstand bunden gengivelse af originaltekstens indhold, en transkodering af dette til et andet sprog. Det er vigtigt at holde fast i, at oversættelse også er skabelse af en tekst på målsproget. Dette indebærer, at målsprogets normer og vaner er væsentlige med- og modspillere for oversætteren. Det betyder, at vi kan hensætte et andet og meget væsentligt kvalitetskriterium, nemlig neutralitet: Oversættelsen må ikke som tekst være afvigende eller sær i forhold til, hvad der er normalt for genuine målsprogstekster af samme type. Den oversatte tekst må med andre ord ikke fremkalde undren hos læseren: Jeg forstår nok, hvad der menes, men man siger ikke sådan. Fagsproglige tekster har i reglen en éntydig informativ funktion: de beskriver og klassificerer sagforhold eller angiver mulige, ønskelige, påbudte eller forbudte handlemåder i forhold til konkrete sagforhold. De er således i særlig grad rettet mod kommunikationsobjektet og kommunikationens adressat. Karakteristisk for fagsproglige tekster er derimod, at de sjældent retter sig mod adressanten. Det er derfor afgørende, at denne information når frem til modtageren uden de forstyrrelser, som ejendommelige konstruktioner, der skal læses flere gange eller grundes over, jo 93

4 94 er. Det drejer sig her om at sikre, at originaltekstens kommunikative intention reddes over i oversættelsen, og at oversættelsen får samme kommunikative effekt som originalteksten. Hvis målet med oversættelse ikke blot er transfer af betydning men også, at denne betydning skal indskrives i en for målsproget naturlig form, så målsprogsteksten får en høj grad af autenticitet over sig, er det et spørgsmål, om det er gunstigt i oversættelsesundervisningen at opfatte oversættelse som en proces, hvor der ud fra en given eksisterende tekst formuleret i ét sprogsystem sker en overføring, der resulterer i en i én eller anden forstand ækvivalerende tekst blot formuleret i et andet sprogsystem. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med fagsproglig oversættelse, hvor der er tale om tekster, der realiseres i et særligt subsprogs formler, hvilket bl.a. vil sige, at de forekommende strukturer er relativt begrænsede i antal og variation. Dertil kommer, at det netop i forbindelse med brugstekster, som fagsproglige tekster jo er, vil være forkert at betragte kildeteksten som en unik tekst. I langt de fleste tilfælde vil man kunne gå ud fra, at en fagsprogstekst, for så vidt som det pågældende fag findes i de samfund, hvis sprog optræder i relationen kildesprog-målsprog, allerede har en adækvat invariant på målsproget: Manualen til en centrifugalpumpe eksisterer allerede som idé eller invariant på russisk i det øjeblik, oversætteren får en dansk eller engelsk variant til oversættelse. Dette har noget at gøre med den objektive verden, som den fagsproglige tekst knytter sig til, hvilket jeg skal komme nærmere ind på nedenfor. Oversætteren må derfor ud over at besidde evnen til at identificere ækvivalente termer også kende de rigtige kollokationer og have en grundlæggende viden om, hvordan det pågældende fags tekster ser ud. Det vil sige viden om fagets kultur. Dette er en nødvendig forudsætning for, at det i oversættelsen kan undgås, at kildetekstens strukturer ubevidst søges overført til målteksten, hvilket er en af de vigtigste kilder til forsyndelser mod neutralitetskriteriet. Dette er imidlertid en viden, som kun vanskeligt lader sig inkorporere i de oplysninger, man kan forvente at finde i en ordbog. Hvis oversættelse er en form for tekstproduktion, må denne produktion ske på målsprogets præmisser, d.v.s. under overholdelse af de normer og traditioner, der gælder for målsproget. Og det vil i en fagsprogssammenhæng sige de normer, der gælder for udformningen af fagets tekster. Det er den eneste mulighed for at undgå strukturel afsmitning af kildesproget i den oversatte tekst.

5 Oversættelseskvalitet er således et begreb, der opererer på flere niveauer: på ord/termniveau, på det strukturelle niveau, det pragmatiske niveau og på tekstniveau. Og det, der er bestemmende for relationen mellem disse niveauer i et sprogpar, som optræder i modstillingen kildesprog-målsprog, er den diskursverden og de diskursvaner, der karakteriserer det pågældende fag. En oversættelses kvalitet er således afhængig af, at oversætteren er fortrolig med de normer, der gælder for tekstproduktion inden for et fags diskursverden. Det er til syvende og sidst denne fortrolighed, der fremkalder neutralitet i den oversatte tekst. Kvalitet kræver sproglige færdigheder og vidensmæssige færdigheder både om fag og om fagkultur. Uden denne kombination af færdigheder kan oversætteren ikke producere en fagsproglig neutral tekst. Fagsproglig oversættelse kræver ud over elementær sproglig viden om de sprogpar, der indgår i oversættelsessituationen, også viden om den verden, originalteksten beskriver. Det er jo den viden, der skal viderekommunikeres i den sekundære tekstproduktion. Samtidig er det klart, at denne viden tilsyneladende ikke umiddelbart er en del af den erfaringsverden, et menneske - også sprogmennesket - har, og som ofte er en stor støtte i forbindelse med oversættelse af normale, d.v.s. skønlitterære tekster, hvor oversætterens evne til indlevende at interpretere teksten kan føre til fuldgyldige og givende oversættelser selv i tilfælde, hvor den oversatte tekst bogstaveligt står langt fra sin kildetekst. Og det er slet ikke en viden, der erhverves gennem den traditionelle undervisning i almen- eller standardsproget, hvor det ofte netop er dettes skønlitterære form, der udgør den faste basis. Megen traditionel undervisning i oversættelse tager desuden udgangspunkt i en tekst på ét sprog, kildesproget, der så skal oversættes til et andet sprog, målsproget. Derved bliver fokus imidlertid uvægerligt sat på kildesprogets måde at forme tekstens indhold på. Denne fokusering på kildesproget medfører faren for at oversætteren - især begynderen eller den uerfarne - i for høj grad lader sig styre af kildetekstens formelle og strukturelle karakteristika og i det væsentlige gør oversættelse til et spørgsmål om substitution og overser, at ækvivalenser etableres på mange andre og mere komplicerede måder end ved blot at substituere kildesprogselementer med målsprogselementer. Mange oversættelser af fagsproglige tekster lader imidlertid ane, at denne substitutionsstrategi er udbredt. En af de alvorligste konsekvenser af denne strategi er en negligering af neutralitetskriteriet. 95

6 96 3. Sikring af kvalitet Hvilke veje har man nu til at sikre oversættelsens neutralitet i den ovenfor anførte betydning? Der kan angives forskellige løsninger af problemet, der jo bunder i det forhold, at oversætteren ikke er bekendt med den faglige verden, ikke er indviet så at sige. Men for dem alle gælder, at de har visse indbyggede problemer, der gør det vanskeligt at betragte dem som andet end ideale fordringer. Den mest indlysende løsning af hele problemet er naturligvis, at vi som sprogmennesker trækker os tilbage og overlader det fagsproglige oversættelsesarbejde til en fagmand med sproglig kunnen. Kort sagt: Gør fagmanden til oversætter. Derved sikres den faglige indsigt i emnet, der skal sikre mod fejlgreb i posen med termækvivalenter. Sådanne personer findes naturligvis, men forholdet er på godt og ondt præget af en iboende modsigelse, der går ud på, at den tekniske fagmand i reglen er mere interesseret i teknik end i sprog. Dels fordi teknikken er hans valgte fag og som regel også hans job, og dels fordi det simpelthen er to forskellige mennesketyper, der støder sammen: den, der har forstand på og interesse for teknikken og den, der har forstand på og interesse for den sproglige realisering af en tekst om forhold i en teknisk verden. Derfor møder man også i praksis tit hos den ingeniør, der ofte fungerer som opdragsgiver i en konkret oversættelsessammenhæng, det synspunkt, at det funktionelle aspekt ved den oversatte tekst er det vigtigste: Kan den oversatte tekst opfylde sin intenderede mission, d.v.s. forstås, spiller den sproglige udformning en mere sekundær rolle. Ydermere viser den samme problemstilling sig ofte i originalteksten, der undertiden kan være ufuldstændig eller mangelfuld, så oversætteren må foretage en grundig gennemtænkning af, hvad teksten egentlig skal udtrykke. Teknikmennesket er ofte en dårlig tekstproducent, hvilket ikke er spor unaturligt, da tekstproduktion i reglen er sekundær i forhold til hans hovedinteresse. Da nu oversættelse dels er et forhold mellem tekster og dels er aktiv tekstproduktion, er løsningen så ikke at udstyre sprogmanden med en basal teknisk viden, der giver den fornødne indsigt i de faglige forhold? En væsentlig problemstilling i forbindelse med fagsproglig oversættelse er derfor spørgsmålet om, hvorvidt denne manglende fagkundskab kan overvindes eller kompenseres i en undervisning i fagsproglig oversættelse. Ofte fører erkendelsen af, at sprogmennesket mangler noget, til forsøg på at finde frem til en grundlæggende vidensmængde, den fagsproglige oversætter skal besidde. Dermed står man imidlertid også over for

7 problemet om, hvordan denne vidensmængde skal defineres og i næste omgang præsenteres i en for oversætteren tilgængelig form. 1 Dette spørgsmål kompliceres af, at fagene er forskellige, hvorfor det vil være vanskeligt at indkredse denne basale vidensmængde. En tredie løsning er maskinoversættelse med efterfølgende editering. Komputerens evne til at håndtere store datamængder synes at kunne udnyttes til at sikre en efterhånden høj oversættelseskvalitet. Men hvem afgør, om maskinens bud er korrekt? Sprogmanden kan i rollen som posteditor kun være helt sikker, når det gælder vurdering af den sproglige udformning. Pålidelig posteditering kræver faktisk viden om både fag og sprog, vel at mærke begge implicerede sprog. Vi er dermed tilbage ved modstillingen fagmand/sprogmand. Det vil formentlig en rum tid fremover stadig være sprogmennesket, der tager den opgave på sig, det er at oversætte tekniske tekster og fagsproglige tekster i bred forstand. Nu er sprogmennesket i reglen sådan indrettet, at omsorgen for det sproglige udtryk er mindst ligeså væsentlig som ønsket om at gengive kildetekstens indhold. Og da sprogmennesket jo netop på det sproglige område er fagmand, vil man undertiden kunne iagttage en vis tendens til, at udtrykket bliver det vigtigste og det tidkrævende element i oversættelsesarbejdet. Man må jo ikke glemme, at oversættelse er en egen nydelsesrig disciplin, hvor oversætteren filer og finpudser sin tekst - ofte til irritation eller forundring for den opdragsgiver, der ikke synes, at den slags kan tage så lang tid, fordi oversættelse vel i grunden bare er en mekanisk proces, en omskrivning eller gennemskrivning af teksten på et andet sprog, og som derfor kun afsætter begrænset tid til denne aktivitet i sin planlægning! Dermed står vi i det stadige dilemma, at den, der har den sproglige viden, ikke har den fornødne faglige kunnen og derfor ofte ikke har nogen dybere forståelse af, hvad teksten handler om. Den manglende fagkundskab fører til usikkerhed i valget af termer i ordbogen, idet en vis viden om de faglige realia er nødvendig for at kunne vurdere, hvilken af ordbogens tilbud, der er den rigtige i forhold til kildetekstens begreb. Men denne usikkerhed giver sig også til kende ved, at oversætteren i højere grad lader sig lede af kildeteksten og dens måde at fremstille indholdet på, så den oversatte tekst ofte bliver kunstig i forhold til de fagkul- 1 Et interessant forsøg er tobindsværket Technical Translation af Michael Hann, Amsterdam/Philadelphia 1992, John Benjamins Publishing Company, hvor især bind 1 (Concept Specification) søger at give en systematisk introduktion til en række tekniske grundbegreber. 97

8 98 turelle målsprogsnormer. Dertil kommer, at manglende forståelse af, hvad kildeteksten egentlig handler om, også kan få oversætteren til at følge den mere slavisk af frygt for ikke at få det hele med. Et eksempel: I vejledningen til den ansøgning om hektarstøtte, som danske landmænd skulle indsende til EF-direktoratet i maj 1993, optræder i et eksempel på en markskitse betegnelsen permanent græs. Dette udtryk er vel umiddelbart forståeligt, men den almindelige og hævdvundne faglige betegnelse er vedvarende græs eller varig græs, hvilket man havde kunnet se i fagets litteratur eller fundet ud af ved at spørge en agronom (for ikke at sige en landmand). Når fremmedordet permanent optræder, kan det skyldes enten 1) der er tale om en bastardisering af et fagsprog ved at et andet fagsprog (bureaukratens) trænger sig ind på området (hvor ordet så efter en vis periode meget vel kan vinde fodfæste og få status som almindelig term), eller 2) der er tale om en oversættelse, hvor kildesprogets term er fulgt, fordi oversætteren ikke er bekendt med det fagsprog, som den tekst, han eller hun skal producere, skal indskrives i. Resultatet får noget kunstigt over sig set fra målgruppens synspunkt og kan derved få en vis fremmedgørende effekt, der svækker den meddelelse, teksten kolporterer. Teksten er med andre ord ikke neutral. 2 Den humane oversætter har imidlertid nogle umiddelbare og iboende erfaringer, der kan udnyttes til at give den fagfremmede oversætter en større bevidsthed om den tekniske verden og dens sproglige realisering. Den fjerde løsning er derfor at fremelske sprogmandens latente tekniske forberedthed. I det følgende skal jeg forsøge at skitsere en vej, der efter min opfattelse giver mulighed for i hvert fald at give oversætteren en større sikkerhed i omgangen med fagsproglige tekster uden nødvendigvis at kræve et egentligt fagligt kendskab til de forhold, teksten handler om. Udgangspunktet er den opfattelse, at oversætterens almene erfaring trods alt også kan bidrage med væsentlige elementer til forståelsen af faglige teksters særtræk, og at vi i uddannelsen af oversættere til det fagsproglige område kan inddrage dette aspekt i undervisningen som et væsentligt ele- 2 Betegnelsen permanent græs bruges/kendes ikke af den lokale landboforenings planteavlskonsulent, der kun anerkender betegnelsen varig eller vedvarende græs. Danske EF-oversættere har over for mig bedyret, at de ikke har noget ansvar for termen permanent græs, idet deres terminologilister udelukkende indeholder fagets egne betegnelser, altså varig/vedvarende græs. I det foreliggende tilfælde ser det således ud til, at vi har at gøre med en interferens fra et andet fagsprog. Til sammenligning skal anføres termen permanent brak, der betegner et nyt begreb i landbrugsfaglig sammenhæng. Her er fremmedordet permanent en født bestanddel af den sammensatte term og opleves derfor ikke som fagkulturelt unaturlig.

9 ment i optimeringen af oversættelseskvaliteten. Denne opfattelse bygger på forståelsen af den faglige (tekniske) verden som en begrænset, relativt stabil og uforanderlig størrelse med en lige så begrænset og stabil diskurs, der forløber i begrænsede og tilbagevendende strukturer. 4. Fagsproglig oversættelse som en funktion af relationen mellem den faglige virkelighed og det faglige diskursunivers I det følgende bruges betegnelsen fagsprog om det subsprog af et givet standardsprog, der anvendes af fagligt indforståede til at kommunikere med andre fagligt indforståede om faget. Det er den primære betydning af termen. Den kan så i bredere forstand anvendes om det sprog, der afspejler denne anvendelse, og som i tilpasset form bruges i tekster, der retter sig mod fagligt udenforstående, og i sidste ende om elementer i andre subsprog eller standardsproget, hvor det får jargonpræg. Jeg vil begynde med at drage en distinktion mellem den faglige virkelighed - den professionelle verden - og det faglige diskursunivers, som knytter sig til denne virkelighed. a) Den professionelle verden Den professionelle verden - her fokuseres på den faglige verden, f.eks. den tekniske, i bredeste forstand - er karakteriseret ved, at den repræsenterer et bestemt udsnit af virkeligheden, idet den kan opfattes som det operationsfelt, der hører til den pågældende profession. Heraf følger, at den del af virkeligheden, der ikke afficeres af den pågældende profession, ikke hører til den virkelighed, der er professionens. Der er altså lagt grænser ind i den totale virkelighed, d.v.s. summen af det, der kan gøres til genstand for menneskelig perception eller handling - herunder kommunikation. Den professionelle verden er begrænset til de objekter og begreber, der kan gøres til genstand for den klasse af mønstergjorte arbejdshandlinger, der sammen med de førstnævnte konstituerer faget/professionen. Hertil kommer den akkumulerede viden om genstande/begreber og arbejdshandlinger, der sammen med de tekniske færdigheder udgør fagets teknologi. Det synes ret indlysende, at det netop er denne restriktion og klassifikation af arbejdshandlingerne, der adskiller fagmanden fra fuskeren (dillettanten, amatøren). Samtidig med at et fags udvikling fører til afgrænsningen af et fagligt operationsfelt, et fagligt virkelighedsudsnit eller en faglig verden, udvikles og fastlægges de leksiko-semantiske og grammatiske strukturer, der 99

10 100 bruges til at give denne verden sproglig repræsentation og kommunikativ realisering. Afgrænsningen af den faglige verden fører til, at der opstår en faglig diskursverden. Denne diskursverden har som sit indhold alt, hvad der meningsfuldt kan tales om inden for det givne fags rammer. Den er således på én gang afhængig af den faglige virkelighed og karakteriserende for det fag, hvis virkelighed den beskriver, ja den indgår i faget for så vidt, som det hører til fagets handlinger at kommunikere inden for dets rammer. I en fagtekst kan vi derfor på forhånd regne med at møde et ganske bestemt sæt strukturer, nemlig sådanne, der sprogligt materialiserer den faglige diskursverdens indhold. b) Den faglige diskursverden Et fags diskursverden er begrænset af 1) de fænomener (genstande), fagets arbejdshandlinger udøves på, 2) de arbejdshandlinger, der har udfældet sig som karakteristiske for faget gennem dets etablering og udvikling (som værende effektive og hensigtsmæssige), 3) de redskaber (værktøj, instrumenter, maskiner, hjælpemidler), der er nødvendige, for at disse arbejdshandlinger kan udøves effektivt og hensigtsmæssigt (al teknologisk udvikling går i virkeligheden ud på at forfine og raffinere disse forhold) og 4) den erhvervede viden om de forhold, der er nævnt i 1) - 3), d.v.s. fagets teknologi. For at give et eksempel: En mejeriteknologisk verden har som sit altovervejende objekt mælk i dens forskellige former (sødmælk, skummetmælk, fløde, kondenseret mælk, tørmælk osv.). Handlinger, som kan foretages med dette objekt, er f.eks. vejning, opvarmning, afkøling, skumning, centrifugering, opbevaring. Under udførelsen af disse arbejdshandlinger anvendes tanke, beholdere, pumper, centrifuger, pasteuriseringsapparater osv. Da disse arbejdshandlinger og redskaber ikke anvendes formålsløst eller på en tilfældig måde men ud fra en meget præcis og veldefineret viden om mælk og om, hvad der sker med mælken, hvis man gør sådan og sådan, fremkommer som den totale sum eller resultat af denne anvendelse produkter som smør, ost, youghurt, iscreme osv. (Vi kan her se bort fra, at et produkt som ost historisk set formentlig er opstået ved en utilsigtet behandling af mælk). En faglig diskursverden er relativt lukket i og med, at den ydre verden, d.v.s. faget, opstiller sine egne ret snævre grænser for, hvad der overhovedet er behov for at tale om eller kan tales meningsfuldt om på det pågældende område. Når et fag har nået et udviklingsstade, hvor det kan siges at være et egentlig fag, har klassen af arbejdshandlinger stabiliseret

11 101 sig. I reglen har de strukturer, der anvendes til at kommunikere herom (inden for fagets rammer) også gjort det. Der er således grænser for, hvad der kan siges, og hvordan det kan siges. Heri ligger en betydelig del af fagkulturemernes hemmelighed. Inden for den mejeriteknologiske diskursverden har teknologiens udøvere (fagfolk) behov for at meddele sig om råvaren (mælk, mælkeprodukter, forskellige hjælpestoffer som aromastoffer og andre ingredienser), de handlinger, råvaren/råvarerne underkastes for at nå frem til det færdige produkt, de redskaber (apparatur, maskiner og maskinkomponenter), der anvendes hertil, og endelig den viden, der dikterer forløbet (teknologien, recepterne, den kontrol, der undervejs sikrer, at recepterne følges, osv.). Dette fremkalder behovet for betegnelser for disse fagspecifikke entiteter, d.v.s. fagets terminologiske inventar, og betegnelserne fremkalder i næste omgang som følge af deres syntaktiske kombinatorik særlige strukturer. Og fordi betydningsgrænserne og strukturerne kan være forskellige i to sprog, kan der være forskel på, hvordan den samme faglige diskursverden realiseres. En faglig verden kan være forbundet med andre faglige verdener med tilsvarende konsekvenser for den faglige diskursverden. Inden for mejeriteknologien kan vi for eksempel begynde med mælk i den ene ende og slutte med en møtrik i den anden: Mælk hidrører jo fra en agrikulturel verden, hvor en central arbejdshandling kunne betegnes med verbet malke (som igen i den agrikulturelle verden indgår i et paradigme med andre arbejdshandlinger som så, pløje, harve, høste, fodre osv.), og møtrikken indgår i den maskinbygningsverden, som maskiner jo konstruktionsmæssigt hører hjemme i. Og fordi disse paradigmer ofte mødes i et givet fag, vil der i reglen opstå interaktion mellem forskellige faglige verdener og dermed mellem forskellige diskursverdener. Dette er umiddelbart indlysende, eftersom fag tit er sammensatte størrelser med rødder i andre fag eller dele af andre fag. I en mejeriteknologisk sammenhæng vil man f.eks. under vedligeholdelse af maskinparken få behov for at udtrykke sig om forhold, der er fælles med andre fag, hvor maskiner er involveret, ligesom forhold vedrørende malkning (teknik, hygiejne, veterinær sundhedstilstand osv.) og fodring (fodermidler, fodersammensætning osv.) ikke er uvedkommende i forbindelse med en vurdering af mælkens kvalitet (f.eks. smag, lugt og egnethed til fremstilling af visse produkter). Derved opstår nye sammensatte diskursverdener, der således afspejler den moderne tekniks kompleksitet.

12 102 En given tekst kan således som udtryk for en diskursverden afspejle en kompleksitet af forskellige fag, der tilsammen opgår i et andet fag og konstituerer dette. Netop dette forhold kan undertiden skabe store vanskeligheder for oversætteren, der ofte må tage tilflugt til et større udvalg af ordbøger i sin søgen efter noget, der dækker tekstens faglige områder helt. Erfaringsmæssigt sidder han eller hun imidlertid ofte tilbage med følelsen af, at der stadig mangler noget. Den faglige verden er altså et stærkt restringeret udsnit af den totale ekstrasproglige virkelighed. Restringeringen fremkommer ved, at faget i sin udvikling fokuserer - og efterhånden udskiller som relevante - et bestemt oftest begrænset og endeligt antal objekter, som underkastes et ligeledes begrænset antal handlinger i den hensigt at opnå et begrænset antal resultater. Dette inventar af objekter og begreber kan efterhånden, som faget udvikler sig, undergå ændringer, indskrænkninger eller udvidelser, hvorfor der opstår behov for nye termer eller for omtolkning af gamle termer. Dette er et udtryk for, at et fag som menneskelig aktivitetssfære er en dynamisk størrelse. Den statiske tilstand nås først, når faget er uddødt. Dette betyder imidlertid ikke, at den faglige diskursverden er dynamisk på samme måde: Det, man taler om i hovedparten af fagsproglige tekster, er i reglen forhold i dén konstante tilstand, der er faget set i et øjebliksbillede. At faget undergår en udvikling ses af, at der er dynamik i terminventaret: Der kommer hele tiden nye termer til, eller eksisterende termer får nye betydninger eller glider over i fagets historie. De strukturer, termerne indgår i, er derimod præget af en betydeligt større konstans. Dette skal formentligt ses i lyset af, at disse strukturer for hovedpartens vedkommende er centralt forankret i standardsprogets fundamentale strukturinventar. Og det skyldes ikke mindst, at den faglige diskurs forløber efter semantiske mønstre, der for længst har fundet passende udtryksstrukturer. Hvis man går dybere ned i analysen af den faglige virkelighed, vil man finde et sæt objekter, der kan gøres til genstand for fagets arbejdshandlinger eller som indgår som elementer i disse (som redskaber, instrumenter, maskiner etc.). Arbejdshandlingerne er ligeledes begrænsede til et sæt handlinger, der på forskellig måde påvirker eller indvirker på objekterne. Vi kan således skelne mellem arbejdshandlinger, der er udtryk for direkte fysisk påvirkning af objektet ved udøvelse af fysisk kraft (slag, ridsning, spåntagning, skæring, vridning, drejning osv.), og arbejdshandlinger, der er udtryk for indirekte påvirkning af objektet gennem proces (kogning, opvarmning, afkøling, bestråling, hærdning osv.).

13 103 Det er karakteristisk, at disse arbejdshandlinger på en eller anden måde er forbundet med mennesket, og hvad mennesket kan gøre med sine egne kræfter ved hjælp af sine ekstremiteter eller ved hjælp af sin fysiske udrustning i det hele taget (løfte, holde, gribe, støtte, se): påvirke objekt eller del af objektets overflade, dele helhed i bestanddele, ændre objektets fysiske placering etc. Dette kan så ske ved forlængere af disse ekstremiteter ved redskaber og instrumenter af forskellig art. Eller ved helt at substituere mennesket med en maskine, hvorved maskinen overtager de samme handlinger, hvilket bl.a. ses af, at handlingsordene, verberne, i reglen er de samme, hvadenten det er mand eller maskine, der udfører dem. Det er endvidere påfaldende, at mange fundamentale arbejdshandlinger er basale menneskelige aktiviteter, der knytter sig til menneskets påvirkning af verden for at tilfredsstille sine fysiske behov: Mange arbejdshandlinger, der har fået en specialiseret udgave i den faglige verden, udfører mennesket i sin civile dagligdag, f.eks. i sit køkken. Og mange industrielle teknologier er i virkeligheden blot voluminøse forstørrelser af processer og handlinger, der foregår i ethvert køkken. Køkkenet kan have forskellig indretning og være mere eller mindre veludstyret, men de fundamentale aktiviteter, der foregår i det, vil i overvejende grad være de samme i en faglig verden. Teknologiske nyskabelser vil i vidt omfang være et spørgsmål om at substituere et (ældre, måske teknologisk forældet) redskab med et andet (nyere, teknisk mere fuldkomment). De grundlæggende handlinger, der kan udføres i den nye teknologi, vil være de samme. Derfor vil kommunikationen, nyskabelser giver anledning til, også i de fleste tilfælde følge de vante normer og forløbe i kendte strukturer. Her er et vigtigt holdepunkt for undervisningen i fagsproglig oversættelse: Vi kan forvente betydelig konstans i fagsproglige tekster, fordi den bagvedliggende virkelighed - fagets virkelighed - er konstant. Og denne konstante virkelighed handler om at udføre bestemte handlinger eller lade bestemte processer ske, som i én eller anden forstand i vidt omfang indgår i den humanistisk orienterede oversætters erfaringsgrundlag, fordi det drejer sig om humanorienterede manipulationer. Min påstand er således, at meget i den faglige verden, når det kommer til stykket, ikke er så fremmed endda, men i virkeligheden indgår i den almene erfaringsverden, som også sprogmennesket besidder. Spørgsmålet er så, om denne viden kan udnyttes i oversættelsessituationen til at afgøre, hvordan en kildetekst bedst transformeres til en mål-

14 104 tekst, der også fungerer fagkulturelt rigtigt, d.v.s. opfylder kvalitetsparameteren neutralitet. Hvordan kan vi skabe kontakten mellem oversætterens latente forberedthed og den faglige diskursverden? Det vil vi se nærmere på i det følgende afsnit. 5. Målsprogstekster som middel til at afsløre den faglige verden Et fags relevante verdensbillede afsløres i fagets genuine tekster. Enhver faglig tekst vil derfor være en vigtig indgang til forståelsen af denne verden for så vidt, det drejer sig om, hvad der kan siges om denne verden, og hvordan det gøres. Brugen af genuine målsprogstekster i oversættelsesundervisningen er derfor en vigtig kilde til viden om den faglige verden. Desuden kommer vi her i umiddelbar kontakt med det pågældende målsprogs måde at materialisere den faglige diskursverden på. Når brugen af målsprogstekster kan anbefales som en vej til at opnå større indsigt - uden egentlig fagkundskab - skyldes det som nævnt ovenfor, at den verden, som et fag repræsenterer, er stærkt begrænset: der er et endeligt antal objekter, der behandles på et endeligt antal måder. Der er altså tale om en art forudsigelighed, der kommer af, at der er faste rammer for, hvad det er meningsfuldt at tale om inden for et givet fagområde. Denne forudsigelighed, disse faste rammer, er netop det skema som hovedmassen af især tekniske tekster er bygget op over. Og fællestræk mellem store grupper af fag gør forudsigeligheden stor for et meget stort antal tekster. Analysen af den faglige tekst viser, banalt sagt, hvad teksten handler om. De spørgsmål, en sådan analyse må stille, vil naturligt have til formål at indkredse, hvilke aktører der er i den pågældende faglige verden, hvilke roller de spiller i de handlingsforløb, der kan udføres, og hvilke relationer de indgår i. Svarene vil give den kommende oversætter en viden om, hvordan en faglig verden ser ud, og hvordan den afspejles naturligt i en tekst på det givne sprog. Denne indsigt kan naturligvis også erhverves ved at analysere fagsproglige tekster på modersmålet. Men brugen af målsprogstekster har den åbenbare fordel, at de modvirker ubevidst overtagelse af modersmåls/kildesprogsanalogier (orddannelsesmønstre, konstruktioner, vendinger o.l.). Fokuseringen på målsprogsteksterne får konsekvenser for strategien i forbindelse med undervisning i fagsproglig oversættelse, idet det her bliver muligt at koncentrere sig om faktorer, der bidrager til at sikre kvalitetsparameteren neutralitet.

15 105 I stedet for at træne i at oversætte bør undervisningen således på et tidligt stadium træne i at forstå, hvordan målsproget ser ud på det givne fagsprogsområde. Det må ikke glemmes, at fagsproglig oversættelse er en skriftsprogsbaseret disciplin for så vidt, som fagsprogets tekster er skriftlige. Derfor må det også understreges, at vi har at gøre med normer, der skal læres. Og derfor er det også nødvendigt at afsøge forskelle mellem fagsprog og standardsprog, når det gælder normkomplekser. Opgaven må derfor være at studere en genuin tekst og finde ud af, hvordan man gør på det pågældende område. At analysere teksten og identificere fagets objekter og handlinger, d.v.s. det, der kan tales om. At påvise hvilke sproglige rammer (sætningsmodeller m.v.), disse objekter (deres roller) og handlinger anbringes i for at skabe tekster. D.v.s. at identificere de rekursive strukturer og gøre dem til objekt for øvelser, d.v.s. produktion af eksemplariske tekster. Denne fremgangsmåde sikrer en mulighed for, at oversættelse kan ske til sproglige former, der af fagmanden på målsproget vil blive oplevet som fagkulturelt naturlige. Det vil også i mange tilfælde gøre det nemmere at undgå fejlgreb i ordbogssammenhæng. Når der er opnået en fortrolighed med målsprogsnormerne på det givne område, kan man så vende blikket mod kildesprogsteksterne og begynde de egentlige oversættelsesøvelser. Jeg skal prøve at eksemplificere nogle af de fænomener, en sådan analyse vil afdække. Alt efter det emne, en given fagtekst dækker, vil der være visse forhold, der går igen i andre tekster om det samme emne. Der kan således udskilles visse konstante indholdsfelter, som har at gøre med det, der kan udsiges fagligt meningsfuldt om et givet emne. Tager vi eksempelvis en centrifugalpumpe, vil enhver tekst om en sådan indeholde noget om dens specifikationer: mål og vægt, ydelse og energikrav. Der vil være noget om dens opbygning og funktion, opstilling, ibrugtagning og daglig drift (start, stop, overvågning). Endelig vil der være noget om vedligeholdelse og udskiftning af slid- og reservedele. Til hver af disse felter svarer særlige konstruktioner, der manifesterer det pågældende fagsprogs normer. Tager vi startfunktionen, vil der være noget om forudsætningen for, at pumpen kan starte, og der vil være noget om, hvordan starten udføres. Her vil derfor typisk optræde konstruktioner, der manifesterer klassen af betjeningshandlinger. Det er i den forbindelse vigtigt at koncentrere sig om det sæt verber, der finder anvendelse f.eks. i tekniske tekster. Verberne udtrykker som handleord de specifikke relationer, der prædiceres om genstande i det

16 106 tekniske univers. Men verber indgår i særlige valensrelationer, der tillige i vidt omfang prædestinerer de nødvendige konstruktioner. Endelig vil det ofte være sådan, at visse verber altid vil være fulgt af bestemte objekter/komplementer eller have bestemte modifikatorer knyttet til sig. Der må således fokuseres på, hvilke omgivelser, verber kan have, og på deres konsekvenser i form af nødvendige og almindeligt forekommende fakultative elementer i strukturen. F. eks. kan der tilsyneladende opstilles et sæt af grundverber, der i særlig grad karakteriserer aktiviteterne i det tekniske univers. Disse grundverber har tilsyneladende alle på en eller anden måde noget at gøre med de frihedsgrader, den menneskelige robots mekanisme kan udføre (bevægelse op-ned (vertikal positionsændring om en vandret akse), opned (vertikal positionsændring om en vandret akse vinkelret på den førnævnte bevægelse), fra side til side (horisontal positionsændring om en lodret akse). Dette svarer til bevægelserne hæve-sænke, vride, dreje (og deres forskelige synonymer). Dertil kommer så det mønster, der kommer af personens placering i et koordinat i vandret plan (frem-tilbage, højrevenstre, rundt). Disse grundverber kan optræde i modificerede varianter, der udtrykker en begrænsning eller udvidelse eller anden nærmere bestemmelse af den handling, der udtrykkes i det pågældende verbum. Sådanne modifikationer kan være leksikogrammatiske (som f.eks. aspekt og aktionsart i russisk) eller komme til udtryk gennem fakultative elementer (modifikatorer af forskellig type). Det afgørende er, at begrebernes antal er endeligt, selvom der optræder mange varianter. Det er karakteristisk ved moderne teknik, at den er karakteriseret ved den konvergerende tendens, som standardisering jo er udtryk for. En vigtig opgave for undervisningen i fagsproglig oversættelse er således med udgangspunkt i et antal repræsentative fagsproglige målsprogstekster (f.eks. fra de vigtigste genrer: lærebogstekst (eller anden videnskabelig fremstilling af faget), manual (professionel brugerkreds), brochure (mere almen brugerkreds, evt. mere populær i form og fremstilling af stoffet)) at afsøge og identificere de særtræk, der karakteriserer fagsproget. Det drejer sig her om at få identificeret de invariante indholdsfelter med tilhørende grammatiske (især syntaktiske) realisationsformer (minimalstrukturer (modeller) og fakultative udvidelser af disse minimalstrukturer). Med andre ord: om at identificere de frekvente og rekursive strukturer, som er foretrukne i fagsproget. Anvendelsen af disse struktu-

17 107 rer vil ofte være styret af teksttypologiske mekanismer, d.v.s. den enkelte teksts iboende krav til den sproglige realisering. Her kommer pragmatiske forhold ind i billedet. Således viser analysen af centrale teksttyper fagkulturelt vigtige tekstgrammatiske regler: deskriptive tekster kan have andre præferencer end operative. I russisk fagsprog viser en sådan tekstanalyse, at brugen af infinitiv i stedet for imperativ er affødt af, at der ikke i alle teksttyper er behov for at signalere handlingens aktør, idet denne kan være underforstået. Infinitiven kan således - fordi den netop er infinit, ubestemt - bruges til at angive en uspecificeret aktør, evt. en ikke-differentieret flerhed af aktører. Dette er en anden betydning end den, der sædvanligvis angives i traditionelle grammatikker, hvor netop denne - i virkeligheden ikke-differentierende - anvendelse af infinitiven ofte karakteriseres som udtryk for den kategoriske befaling, i reglen med henvisning til, at den er særegen for kommandosprog. Fænomener som deagentivering, nominalisering o.l. hyppigt anvendte fagsproglige mekanismer kan heller ikke uden videre ses og overføres fra kildeteksten. Her kan kun studiet af målsprogsnormer vise det korrekte. 8. Afslutning Analyse af genuine fagsproglige tekster vil således afdække mere om den bagvedliggende faglige virkelighed, som oversætteren som sprogmenneske kan bruge, end en egentlig faglig indføring i emnet. Og hvad der specielt er vigtigt i denne forbindelse: En sådan form for analyse er ikke fremmed for sprogmennesket men kan gennemføres ved hjælp af begrebskategorier, som er bekendte for det humanistisk orienterede sprogmenneske, der imidlertid ikke må glemme, at den er funderet på en begrænset virkelighed - fagets - og udelukkende fungerer på baggrund af denne. Det er denne afhængighed, jeg har villet pege på med overskriften Der er en verden uden for sproget. Der kan anes en mulig forbindelse mellem to oversættelsesstrategier: De eksisterende modeller og strukturer i målsproget (som afsløres ved studiet af den fagsproglige målsprogstekst) antyder, at oversættelse i virkeligheden er tekstkreering på målsproget: En tænkning af en tekst, indeholdende begreber fra den faglige verden i netop de relationer, der er meningsfulde for det pågældende fag, og under overholdelse af de normer, der gælder for teksters udseende inden for det pågældende fag. Men der forudsættes på den anden side også en forståelse af kildeteksten: En opdeling af denne i koncepter, der skal lede oversætteren på

18 108 sporet af, hvilken verden, målsprogsteksten skal appliceres på og genspejle. Herved bliver kildeteksten således nøglen til den tekstproduktion på målsproget, som der er tale om. Herunder må tekstproduktion opfattes som en udvælgelse og sammenstilling af formler, der på adækvat måde afspejler kildesprogets formler, uden dog nødvendigvis i alle forhold at ækvivalere hermed. Målsprogsanalysen synes endelig gennem analysen af den faglige diskursverden at kunne bidrage til at give oversætteren en forståelse af den faglige verden, som fagsproglige tekster repræsenterer, uden at forudsætte en egentlig fagkundskab. Denne forståelse gør det muligt for oversætteren at optræde med større sikkerhed i valgsituationer, f.eks. når det skal afgøres om luftkøling skal oversættes til russisk som køling med luft eller som køling af luft, d.v.s. som realisering af instrument (agenssubstitut) eller patiens (objekt). Samtidig bevirker den opnåede fortrolighed med målsprogets måde at manifestere den faglige diskursverden på, at kravet til neutralitet, d.v.s. overholdelse af fagkulturelle normer og vaner, kan opfyldes i langt større grad. Det aktive arbejde med fagsproglige målsprogstekster er således en afgørende faktor i forsøget på at optimere kvaliteten i fagsproglige oversættelser allerede i en forberedende undervisningssammenhæng.

19 109

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides

01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides 01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides Thomas Bolander 1 Udsagnslogik 1.1 Formler og sandhedstildelinger symbol står for ikke eller og ( A And) hvis... så... hvis og kun hvis...

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere