En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.:"

Transkript

1 BILAG: UDFORDRINGER FOR DE EUROPÆISKE BYER Der er stor forskel på Europas byer. Ca. 20% af EU s befolkning bor i storbyer med over indbyggere, yderligere 20% i mellemstore byer med indbyggere, og 40% i små byområder med indbyggere. Disse byområder står over for forskellige udfordringer, afhængigt af deres økonomiske strukturer og funktioner, sociale sammensætning, indbyggertal, demografiske struktur og geografiske placering. Fra land til land er der forskel på traditioner og kultur, økonomi, retslige og institutionelle strukturer og hensyn til almenvellet, og det slår naturligvis også igennem i byerne. Europas byer er ikke klippet efter én og samme skabelon. Med udvidelsen af EU kommer der endnu flere byer til, hvis udvikling den seneste snes år har været underkastet forskellige kræfter. Byområder, som er præget af fabrikskvarterer, får problemer med utidssvarende produktionsanlæg, lav energieffektivitet, miljøskader, ukontrollabel byspredning og utilstrækkelige tjenester, alt sammen forværret af dårligt fungerende fysisk planlægning. Det udgør en trussel mod de mere positive træk ved byerne, såsom udbredt brug af offentlig transport, lav kriminalitet, høj beskæftigelse, billige boliger og socialydelser, god social integration og velbevarede historiske bycentre. Og manglende tradition for lokalforvaltning forringer mulighederne for at tage nye udfordringer op. Selv om Europas byer er så forskellige, står de over for en fælles udfordring - at forbedre den økonomiske fremgang og konkurrenceevnen, nedbringe arbejdsløsheden og bekæmpe social udstødelse, og samtidig beskytte og forbedre miljøet i byerne. Det er den udfordring, der ligger til grund for bæredygtig byudvikling, og nogle byer tager den op med større held end andre. 1. Globalisering og økonomisk strukturomstilling: styrket økonomisk fremgang og beskæftigelse i byerne og harmonisk byforvaltning Globaliseringen, tjenesteydelsernes større rolle i økonomien og den stigende internationale konkurrence udgør både en chance og en risiko for byområderne, efterhånden som der bliver færre hindringer mellem lokalmarkederne. Byerne kan drage fordel af de nye muligheder som følge af den globale integration, f.eks. i bybaserede vækstsektorer såsom kommunikation, transport, international handel og detailvirksomhed, miljøteknologi, kulturindustri og turisme, design og forskning. Væksten i disse sektorer kan fremme beskæftigelsen og forbedre livskvaliteten i lokalområdet. Men ledigheden i byerne overstiger tit landsgennemsnittet, hvilket viser følgerne af økonomiske strukturomstillinger og forskellene i byernes evne til at omstille sig. Disse udfordringer er særlig udtalte i EU s mindre udviklede regioner og i ansøgerlandene. En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.: en alsidig og fleksibel lokaløkonomi med både produktion, tjenesteydelser, kulturindustri, fritidstilbud og turisme, hvor der især lægges vægt på iværksætterkultur og SMV er, som tegner sig for en større andel af de nye jobs. et godt udbud af menneskelige ressourcer, som kan drage fordel af væksten og innovationen i de videnbaserede sektorer af økonomien, og mulighed for livslang indlæring ved god sammenhæng mellem udbuddet af og efterspørgselen på faglært arbejdskraft

2 en god kommunikationsinfrastruktur, med informationsteknologi, transportforbindelser, som sikrer gode adgangsforhold internt og eksternt, og internationaliseringsstrategier, som fremmer kontakt, netværkssamarbejde og udveksling af viden mellem forskellige økonomiske og sociale miljøer. et godt miljø hvad angår byens naturlige og fysiske ressourcer, som igen forudsætter effektive forureningsbekæmpelsessystemer, velfungerende miljøinfrastrukturer og transport samt fysiske planlægningssystemer, som fremmer blandet bebyggelse og attraktive byomgivelser. høj kulturel og social livskvalitet, herunder også rimelige boligomkostninger og høj sikkerhed. god byforvaltningspraksis, som befordrer integrerede metoder og partnerskaber i byens økonomiske udvikling, herunder også dens virksomheder. Effektive og velfungerende forbindelser mellem bydelene og kapacitet til opbygning af effektive forbindelser til oplandet. Den stigende mobilitet får både enkeltpersoner og virksomheder til i højere grad at sammenligne geografiske forskelle mellem regioner og lande på omkostninger, livskvalitet og offentlige tjenesters effektivitet. I EU har det indre marked øget samhandelen og den gensidige afhængighed mellem byerne. Den Økonomiske og Monetære Union vil forstærke disse ændringer. Denne udvikling på globalt og europæisk plan har gjort byerne mere konkurrenceorienterede, fordi de prøver at finde en niche på et omskifteligt marked, og det har konsekvenser for EU s bysystem som helhed. I udkastet til det europæiske perspektiv for fysisk udvikling (ESDP) sættes der fokus på, hvordan man i visse dele af Europa presser på for at få den økonomiske aktivitet yderligere koncentreret, og hvordan man risikerer at forpasse chancen for at drage fordel af det potentiale, der ligger i byer af forskellige størrelser og typer. Der skal træffes foranstaltninger for at forbedre adgangen til de vigtigste europæiske transport- og kommunikationsnet, og det omfatter bl.a., at der skal etableres sekundære net, som forbinder små og mellemstore byer og kæder dem sammen med EU s vigtigste adgangsveje og større byer. Og for at afbalancere udviklingen og forbedre de økonomiske udsigter i regionerne skal små og mellemstore byers udviklingsstrategier også omfatte landdistrikterne i oplandet. Når man ser sådan på det, risikerer lokal- og regionalområder at komme ud i en farlig skatte/afgiftskonkurrence, som udhuler skattegrundlaget og forvrider konkurrencen i det indre marked. En vis samordning på skatteområdet kunne afværge eller afbøde de uønskede konsekvenser af konkurrencen mellem forskellige geografiske områder i medlemsstaterne. 2. Social integration: forebyggelse af sammenhængen mellem økonomiske strukturomstillinger, fysisk adskillelse og social udstødelse i problemramte byområder Social udstødelse er først og fremmest et problem i europæiske byer, i nogle tilfælde for 15-20% af byernes befolkning. Social udstødelse er både en trussel for Europas økonomiske fremgang og sociale stabilitet og en personlige tragedie for de mennesker, der rammes af problemet. Udstødelsen antager mange forskellige former: børn uden reelle fremtidsudsigter; lavt uddannelsesniveau; isolation; hjemløshed eller utilstrækkelige boligforhold; høj gældsætning; begrænset adgang til transport og grundlæggende tjenester, f.eks. informations- og kommunikationstjenester; begrænset adgang til politi og retsvæsen; helbredsproblemer; manglende borgerrettigheder. Der findes mange sekundære symptomer, såsom ghettodannelse, optøjer, racisme,

3 fremmedgørelse og kriminalitet blandt unge, retslige og politimæssige problemer, narkotikamisbrug og psykiske problemer. Processen er særlig udtalt blandt langtidsledige, etniske minoriteter og indvandrergrupper, som ikke blot må kæmpe med sprogbarrierer, men også udsættes for diskrimination på arbejds- og boligmarkedet. Social udstødelse hænger i et vist omfang sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet. Der er i dag færre stillinger i produktionssektoren, men flere af de videnintensive akademiske, tekniske og ledelsesrelaterede stillinger med god løn og fordelagtige arbejdstagervilkår, som primært er gået til den velkvalificerede, indenlandske arbejdskraft. Men væksten i kundeorienterede og personlige tjenester er på den anden side først og fremmest kommet kvinder og etniske minoriteter til gode, om end det drejer sig om jobs, som ofte er usikre, deltids og dårligt aflønnede. Sammen med en høj strukturel arbejdsløshed har det medvirket til at øge afstanden mellem de højeste og de laveste husstandsindkomster. I mange byområder har de manglende beskæftigelsesmuligheder haft alvorlige konsekvenser for unge mennesker. Konsekvenserne af omstillingen i økonomien og arbejdsmarkedet forstærkes af sociale ændringer i forbindelse med familiemønstre, ældres vilkår og udflytning af mennesker og virksomheder. Alle disse faktorer har været med til at skabe byer med fysisk adskillelse, også der hvor økonomien ellers er i orden. I mange byområder er afstanden mellem rige og fattige blevet forværret af nedskæringer i støtten til socialt boligbyggeri og andre tjenester. I nogle byer har byfornyelse i bykernen medført, at grundværdier og huslejer er blevet presset op, hvilket har tvunget lavindkomstgrupperne ud i socialt boligbyggeri i udkanten af byerne. I andre byer holder lavindkomstgrupperne til i forfaldne lejeboliger i bykernen. Når de grupper, der har den laveste indkomst og de dårligste beskæftigelsesudsigter, koncentreres i områder med underlødig boligstandard og dårlige miljøforhold, og ofte dårlige transport- og lokaltilbud, resulterer det i sociale problemer og spændinger. Sådanne kvarterer udelukkes reelt fra den generelle økonomiske og sociale udvikling, og der opstår dermed en fysisk adskillelse. Social udstødelse påfører samfundet som helhed omkostninger og hæmmer byernes økonomiske udvikling. Men byerne kan faktisk udnytte deres interne mangfoldighed som en faktor til at skabe økonomisk fremgang. Den diskrimination, der foregår i dag, medfører, at en kilde til økonomisk vækst ligger uudnyttet hen, ikke blot hvad angår de menneskelige ressourcer, men også i form af for dårligt udnyttede økonomiske og sociale forbindelser mellem etniske minoriteter i byen og andre dele af verden. Indførelsen af markedsøkonomi i ansøgerlandenes byer i forbindelse med fordeling og brug af landområder og ejendomme medfører, i forening med strukturomstillingerne på arbejdsmarkedet, tendenser, som er velkendte i EU. I disse byer bliver udfordringen især at forebygge fysisk adskillelse og udstødelse. Udfordringerne i de problemramte byområder kan ikke løses med politikker, som kun fokuserer på disse områder 1. Hvis man skal overvinde problemerne, forudsætter det en overordnet metode for byerne, som kombinerer forebyggende tiltag, som kan forhindre, at der opstår problemområder, med afhjælpningstiltag, som kan integrere sådanne områder i byens sociale, økonomiske og fysiske netværk. Det forudsætter bl.a. følgende: 1 OECD, Integrating distressed urban areas, Paris,

4 Adgang til grundlæggende tjenester til rimelige priser, især boliger, uddannelse, sundhedsvæsen, energi, transport og kommunikation samt ordentlige politi- og retsforhold. Forbedret evne til integration på arbejdsmarkedet, især for den hårde kerne af langtidsledige, unge ledige, enlige forældre, etniske minoriteter og andre socialt udstødte befolkningsgrupper. Økonomiske udviklingsstrategier, som virker befordrende for lokale virksomheder, især nystartede og ikke-kommercielle virksomheder, via hensigtsmæssige infrastrukturer, rådgivning og support. Forbedring af det fysiske miljø, f.eks. ved boligsanering, tiltag for at reducere forurening og hærværk, beskyttelse og sanering af bygninger og åbne pladser i forfaldne kvarterer og fredning af historiske og kulturelle værdier. Udvikling af lokalsamfundet til fremme af social udveksling og bedre sikkerhed for befolkningen, f.eks. ved bevarelse af lokale butiks- og fritidscentre i problemramte områder. Nationale og regionale politikker er en forudsætning for at man kan sætte gang i den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen og skabe et socialt sikkerhedsnet, men for effektivt at forbedre evnen til integration på arbejdsmarkedet kræves der også lokale tiltag, som svarer til de specifikke behov og muligheder i byområdernes problemramte lokalsamfund. Når man organiserer sådanne lokale tiltag, som omfatter både økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle faktorer, er det af yderste vigtighed, at lokalsamfundet inddrages i opgaven. 3. Byens miljø: lokal og global bæredygtighed Miljøtilstanden i byerne er et centralt emne med konsekvenser på lokalt, europæisk og globalt plan. Overforbrug af naturressourcer (især ved brug af ikke-vedvarende energikilder, mineraler og træ) og stigende forurenings- og affaldsproblemer i de lokale, regionale og globale økosystemer medfører udgifter for alle borgere, virksomheder og bymyndigheder. Et dårligt miljø forværrer ofte den fysiske adskillelse, som er en del af udstødelsesproblemet. Når bebyggede områder spreder sig ukontrollabelt, fordi jobs, handel og fritidstilbud decentraliseres og fordi boligpræferencerne ændrer sig, reduceres miljøværdien af store landområder på ubestemt tid. Elimineringen af grønne områder i og omkring byområder skader både biodiversiteten og borgernes livskvalitet. Mange europæiske byer står i dag tilbage med store ubrugelige og forurenede landområder (tidligere industriområder) efter den industrielle omstilling. Ukontrollabel byspredning forstærker behovet for pendling og gør befolkningen mere afhængig af privatbiler, hvilket igen medfører større færdselstæthed, energiforbrug, forurening og støjgener. Problemerne er mest udtalte i sparsomt bebyggede byområder, hvor der er langt mellem de daglige aktiviteter (arbejde, hjem, indkøb). En bedre forvaltning af mobiliteten i byerne er en forudsætning for bæredygtigheden. Transportsystemer, som baserer sig for stærkt på privatbilismen, medfører ikke blot ukontrollabel byspredning, men giver også andre negative konsekvenser, såsom fremmedgørelse og reduceret mobilitet for mennesker uden egen bil. Når mobiliteten er en nødvendighed, er der brug for lokale transportsystemer, som fremmer brugen af offentlig transport, cykler, gåben og kørselsordninger. Udfordringen ligger i at udforme integrerede transportstrategier, som kombinerer alternativer til privatbilismen med tiltag for at begrænse privatkørsel, brug af økonomiske midler, f.eks. afgifter, og

5 ny teknologi, f.eks. telematik, støttet af hensigtsmæssige politikker for arealanvendelse. Sådanne tiltag virker effektivitetsfremmende og medvirker til at reducere transportbehovet. Det stigende forbrug af primærenergi betyder større udledning af drivhusgasser, som medfører klimaændringer. Dårlig isolation af boliger er en væsentlig faktor bag overforbruget af energi. Et andet problem er det stigende vandforbrug pr. indbygger. I store dele af Sydeuropa er der allerede alvorlig vandmangel. Drikkevandskvaliteten trues af iltsvind og forurening med pesticider. Forureningen af havet truer ikke blot fiskeriet, men også lokaløkonomien i mange kystbyer, som er afhængige af fiskeriet. Luftforurening er en alvorlig trussel mod menneskers sundhed, og befolkningen i byerne udsættes i stigende grad for støjniveauer, som forringer både søvn og livskvalitet. Bymyndighederne skal også tage stilling til det stigende problem med affald, som efterhånden bliver langt mere omfangsrigt, forskelligartet og farligt, og med spildevand og kloakudledninger, som kræver effektiv rensning. Dårlig affaldsstyring medfører forringelse af landområder og forurening af vand og jordbund og giver grobund for skadedyrsproblemer og sygdomsspredning. Byerne skal også minimere og styre miljørisici som f.eks. bjergskred, landsænkning, jordskælv og oversvømmelse, og teknologiske risici i forbindelse med f.eks. store industrianlæg og atomkraftværker. Det er vigtigt at sikre kvaliteten af bygninger og infrastrukturer og at beskytte og forbedre kulturarven i alle typer byområder, om end det selvfølgelig er tydeligst i historiske bycentre. De miljømæssige udfordringer er særlig udtalte i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa, især i forbindelse med vand- og luftforurening, som er prioriterede områder. Der er en vis vekselvirkning mellem de miljømæssige udfordringer i byerne. Hvis udfordringerne skal tages op, forudsætter det: integrerede metoder udformet efter en overordnet strategi, hvor man udnytter og samordner alle tilrådighedstående politiske instrumenter for at tackle problemerne (som det klart fremgår i forbindelse med mobiliteten i byerne) og hvor tiltag udformes med henblik på at løse mere end ét problem ad gangen. politisk indgriben, som løser problemerne lokalt fremfor at skyde dem over på andre geografiske områder eller fremtidige generationer. politiske løsninger, som medfører ændringer i forbrugs- og adfærdsmønstrene hos de enkelte aktører, især virksomhederne og borgerne. Det anerkendes i stigende grad, at det bedste indsatsgrundlag er økosystemanalyser, som lægger vægt på at reducere byaktiviteternes samlede miljøvirkning. Politikker, der baserer sig på princippet om ressourceeffektivitet (dvs. at effektivisere materialeanvendelsen og brugen af ikke-vedvarende naturressourcer pr. produktionsenhed) og genbrug (f.eks. af materialer, arealer og bygninger) både kan reducere miljøvirkningen og gøre processen billigere, så det giver god fornuft både økonomisk og miljømæssigt. Byernes indsats for at gennemføre sådanne politikker kan hæmmes af traditionelle planlægnings- og forvaltningsmetoder samt af markedsmekanismerne. Prisstrukturerne tilgodeser typisk ikke i fuldt omfang knaphed eller ydre faktorer (f.eks. forurening). De belønner heller ikke genbrug og genanvendelse af ikke-vedvarende ressourcer. For eksempel kompliceres effektiv og mere

6 bæredygtig arealanvendelse i byerne af omkostningerne til rensning og genbrug af tidligere industriområder. Men de europæiske byer prøver i større og større omfang at rette op på markedsmekanismerne, så slutresultatet bliver mere bæredygtigt (f.eks. ved hjælp af lokale miljøafgifter). De fleste europæiske byer er nu klar over, at økonomisk fremgang, jobskabelse, livskvalitet og et godt miljø i byerne går hånd i hånd. Hvis fremskridtet skal opretholdes, er det vigtigt at få gjort miljømæssig kvalitet til en markedsfordel i stedet for en ulempe. 4. God byforvaltningspraksis: reaktioner på finansspændinger og institutionelle omstillinger, og større lokal kapacitet til at forvalte ændringerne Der er sket store ændringer i strukturerne hos de nationale, regionale og lokale myndigheder og i forholdet mellem den offentlige, den private og den ikke-kommercielle sektor. Selv om der er forskelle fra medlemsstat til medlemsstat, står byerne over for en række fælles udfordringer på institutions- og skatteområdet. Budgetbegrænsninger har betydet, at der er færre offentlige midler til rådighed til investering i byerne. Samtidig har den administrative decentralisering og regionalisering i mange lande givet byerne større ansvar - men ikke altid flere ressourcer til at påtage sig dem. Det har medført finansspændinger, som truer med at undergrave mulighederne for tiltag på lokalt plan og aktiv deltagelse i EU-programmer. I mange medlemsstater har balancen mellem staten og markedsmekanismerne forskubbet sig i sektorer, som primært vedrører byerne - f.eks. boligsektoren, velfærdstjenester, uddannelse, transport og kommunikation, og i visse lande energi- og vandforsyning, renovation og affaldsbearbejdning. Der er også blevet færre monopoltjenester og flere partnerskabssammenslutninger. Men presset på de offentlige udgifter letter ikke. At rette op på den sociale udstødelse kræver betydelige offentlige ressourcer. At øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen i byområderne og forbedre miljøkvaliteten kræver også omfattende investeringer i sociale og fysiske aktiver, som markedsmekanismerne ikke tilvejebringer i sig selv. Derfor må de europæiske byer blive mere kreative med at sammensætte finansielle pakker til finansiering af økonomiske, miljømæssige og sociale investeringer. Det forudsætter en kulturelt omstilling til nye metoder i arbejdet med den offentlige sektor og i arbejdet mellem den offentlige, den private og den ikke-kommercielle sektor. Det gælder især i tilbagestående regioner og i ansøgerlandene, hvor modernisering og forbedring af byernes fysiske rammer lægger et hårdt pres på de nationale og lokale budgetter. De økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer kan under alle omstændigheder ikke løses uden videre. Byerne er underlagt, eller skal selv fastlægge, programmer og prioriteter for forskellige myndighedsniveauer. De traditionelle programmer og initiativer i byerne, som fastlægges af forskellige myndighedsniveauer, har alt for ofte forskellige målsætninger, budgetter og tidsplaner, ligesom de er målrettet mod forskellige geografiske områder. Endvidere har politiske tiltag undertiden utilsigtede virkninger. Tiltag, der har til formål at løse bestemte problemer, kan modarbejde hinanden eller forhindre tiltag på et lavere myndighedsniveau. Dermed bliver indsatsen usamordnet, og programmer og ressourcer får ikke den gennemslagskraft, de kunne have haft. Der er brug for en bedre vertikal integration

7 På det horisontale plan står byerne over for den udfordring at de skal samordne tiltag, som spænder over meget forskellige politiske områder i lokalområdet, f.eks. beskæftigelse, uddannelse, boligpolitik, fysisk planlægning, transport, sundhedsvæsen og finansstyring. På grund af opsplitning mellem myndighedsfunktioner og specialiserede afdelinger bliver slutresultatet ofte dårlige og ineffektive løsninger. Forvaltningen skal gribes an fra helt nye vinkler, når man skal imødegå byernes flerdimensionelle og indbyrdes sammenhængende problemer. De økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem byerne og deres opland ændrer sig hurtigt. Men der er stor inerti i de institutionelle strukturer, som måske ikke passer så godt til den nye situation. Det kræver en forbedret samordning mellem de kommunale myndigheder og mellem deres arbejdsmetoder, på grundlag af de funktionelle byområders 2 behov og potentialer, hvis målsætningen om bæredygtighed i byerne skal føres ud i livet og hvis de politiske tiltag på EU-plan skal effektiviseres. Institutionel adskillelse hæmmer udviklingen i lokalsamfundet og forstærker tendenserne til socioøkonomisk og fysisk adskillelse i byerne. Men byerne må også udbygge demokratiet og det lokale engagement og inddrage alle berørte parter - også borgerne - i udformningen og gennemførelsen af integrerede strategier for bæredygtig byudvikling. De skal etablere partnerskaber, som indbyggerne og de lokale beslutningstagere kan bruge til at påvirke lokalsamfundets fremtid, og de skal modvirke tendensen til manglende tilslutning og voksende fremmedgørelse over for den politiske proces. Der er især brug for fremskridt i ansøgerlandene, hvor demokratiet i byerne først er blevet genetableret for kort tid siden. Det kan opsummeres, at de komplekse og sammenhængende økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer kun kan tages op ved hjælp af en strategisk og institutionelt integreret politisk reaktion, hvor alle berørte parter deler ansvaret for at udforme og gennemføre løsninger, som omfatter alle sektorer. Det forudsætter institutionel fleksibilitet og samarbejde. Det er den største udfordring bag god byforvaltningspraksis. 5. Opsummering af de største udfordringer Selv om der er stor forskel på de europæiske byers erfaringer og situation, så oplever de de samme tendenser og udfordringer. Det gælder globalisering og økonomisk omstilling, sociale ændringer og voksende udstødelsesproblemer, miljørisici, finansstramninger og ændringer i forholdet mellem institutionerne. Økonomisk fremgang, social integration og miljøbeskyttelse og -forbedring er nogle af de målsætninger, der skal supplere og forstærke hinanden som elementer i en strategi for bæredygtig byudvikling, som: forbedrer byernes økonomiske vitalitet, især i tilbagestående regioner, ved at stimulere innovation og iværksætterkultur, øge produktiviteten og udnytte nye beskæftigelseskilder i små, mellemstore og store byer for at fremme et polycentrisk, harmonisk europæisk bysystem; 2 Funktionelle byområder omfatter lokalsamfund, som sammenkædes af sociale, økonomiske og/eller miljømæssige faktorer, for eksempel et bycentrum og det opland, hvorfra folk pendler dertil. Sådanne områder hører ofte ind under flere forskellige kommunale myndigheder, og forvaltningen af områderne kan involvere et stort antal offentlige kontorer. Det er forskelligt fra land til land og fra lokalområde til lokalområde, hvordan man definerer sådanne områder

8 giver adgang til fordelene ved større produktivitet og konkurrencedygtighed på ligelige vilkår, reducerer sociale udstødelsesproblemer og forbedrer sikkerheden i byerne; social udstødelse har nået et omfang og en intensitet, hvor det er en svær byrde for de udstødte og er en trussel mod den sociale integration, konkurrenceevnen og bæredygtigheden i byerne; gør byerne mere miljøbæredygtige og forhindrer, at de omkostninger, som udviklingen er forbundet med, bliver påført det nære miljø, omkringliggende landdistrikter, regioner, hele verden eller fremtidige generationer; fremmer nyskabende og fleksible beslutningsprocesser og byinstitutioner, som giver bedre muligheder for at deltage i processen, og som kombinerer tiltag fra deltagere i byens offentlige, private og ikke-kommercielle sektor, såvel på EU-plan som på lokalt plan, og skaber øget gensidighed og samvirke mellem eksisterende institutionelle processer og ressourcer

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

2. Definition af fiskeriområder

2. Definition af fiskeriområder Hvordan defineres begrebet fiskeriområder i eff-sammenhæng? Den Europæiske Fiskerifonds (EFF) prioriterede akse 4 adskiller sig fra de tre andre akser, da den er målrettet mod fiskeriområderne (titlen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer Vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den 24.-25. maj 2007 PRÆAMBEL "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 28-294

ÆNDRINGSFORSLAG 28-294 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/0115(NLE) 8.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 28-294 Udkast til betænkning Csaba Őry (PE441.223v01-00) om forslag til Rådets afgørelse

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere