En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.:"

Transkript

1 BILAG: UDFORDRINGER FOR DE EUROPÆISKE BYER Der er stor forskel på Europas byer. Ca. 20% af EU s befolkning bor i storbyer med over indbyggere, yderligere 20% i mellemstore byer med indbyggere, og 40% i små byområder med indbyggere. Disse byområder står over for forskellige udfordringer, afhængigt af deres økonomiske strukturer og funktioner, sociale sammensætning, indbyggertal, demografiske struktur og geografiske placering. Fra land til land er der forskel på traditioner og kultur, økonomi, retslige og institutionelle strukturer og hensyn til almenvellet, og det slår naturligvis også igennem i byerne. Europas byer er ikke klippet efter én og samme skabelon. Med udvidelsen af EU kommer der endnu flere byer til, hvis udvikling den seneste snes år har været underkastet forskellige kræfter. Byområder, som er præget af fabrikskvarterer, får problemer med utidssvarende produktionsanlæg, lav energieffektivitet, miljøskader, ukontrollabel byspredning og utilstrækkelige tjenester, alt sammen forværret af dårligt fungerende fysisk planlægning. Det udgør en trussel mod de mere positive træk ved byerne, såsom udbredt brug af offentlig transport, lav kriminalitet, høj beskæftigelse, billige boliger og socialydelser, god social integration og velbevarede historiske bycentre. Og manglende tradition for lokalforvaltning forringer mulighederne for at tage nye udfordringer op. Selv om Europas byer er så forskellige, står de over for en fælles udfordring - at forbedre den økonomiske fremgang og konkurrenceevnen, nedbringe arbejdsløsheden og bekæmpe social udstødelse, og samtidig beskytte og forbedre miljøet i byerne. Det er den udfordring, der ligger til grund for bæredygtig byudvikling, og nogle byer tager den op med større held end andre. 1. Globalisering og økonomisk strukturomstilling: styrket økonomisk fremgang og beskæftigelse i byerne og harmonisk byforvaltning Globaliseringen, tjenesteydelsernes større rolle i økonomien og den stigende internationale konkurrence udgør både en chance og en risiko for byområderne, efterhånden som der bliver færre hindringer mellem lokalmarkederne. Byerne kan drage fordel af de nye muligheder som følge af den globale integration, f.eks. i bybaserede vækstsektorer såsom kommunikation, transport, international handel og detailvirksomhed, miljøteknologi, kulturindustri og turisme, design og forskning. Væksten i disse sektorer kan fremme beskæftigelsen og forbedre livskvaliteten i lokalområdet. Men ledigheden i byerne overstiger tit landsgennemsnittet, hvilket viser følgerne af økonomiske strukturomstillinger og forskellene i byernes evne til at omstille sig. Disse udfordringer er særlig udtalte i EU s mindre udviklede regioner og i ansøgerlandene. En styrkelse af den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i byerne forudsætter bl.a.: en alsidig og fleksibel lokaløkonomi med både produktion, tjenesteydelser, kulturindustri, fritidstilbud og turisme, hvor der især lægges vægt på iværksætterkultur og SMV er, som tegner sig for en større andel af de nye jobs. et godt udbud af menneskelige ressourcer, som kan drage fordel af væksten og innovationen i de videnbaserede sektorer af økonomien, og mulighed for livslang indlæring ved god sammenhæng mellem udbuddet af og efterspørgselen på faglært arbejdskraft

2 en god kommunikationsinfrastruktur, med informationsteknologi, transportforbindelser, som sikrer gode adgangsforhold internt og eksternt, og internationaliseringsstrategier, som fremmer kontakt, netværkssamarbejde og udveksling af viden mellem forskellige økonomiske og sociale miljøer. et godt miljø hvad angår byens naturlige og fysiske ressourcer, som igen forudsætter effektive forureningsbekæmpelsessystemer, velfungerende miljøinfrastrukturer og transport samt fysiske planlægningssystemer, som fremmer blandet bebyggelse og attraktive byomgivelser. høj kulturel og social livskvalitet, herunder også rimelige boligomkostninger og høj sikkerhed. god byforvaltningspraksis, som befordrer integrerede metoder og partnerskaber i byens økonomiske udvikling, herunder også dens virksomheder. Effektive og velfungerende forbindelser mellem bydelene og kapacitet til opbygning af effektive forbindelser til oplandet. Den stigende mobilitet får både enkeltpersoner og virksomheder til i højere grad at sammenligne geografiske forskelle mellem regioner og lande på omkostninger, livskvalitet og offentlige tjenesters effektivitet. I EU har det indre marked øget samhandelen og den gensidige afhængighed mellem byerne. Den Økonomiske og Monetære Union vil forstærke disse ændringer. Denne udvikling på globalt og europæisk plan har gjort byerne mere konkurrenceorienterede, fordi de prøver at finde en niche på et omskifteligt marked, og det har konsekvenser for EU s bysystem som helhed. I udkastet til det europæiske perspektiv for fysisk udvikling (ESDP) sættes der fokus på, hvordan man i visse dele af Europa presser på for at få den økonomiske aktivitet yderligere koncentreret, og hvordan man risikerer at forpasse chancen for at drage fordel af det potentiale, der ligger i byer af forskellige størrelser og typer. Der skal træffes foranstaltninger for at forbedre adgangen til de vigtigste europæiske transport- og kommunikationsnet, og det omfatter bl.a., at der skal etableres sekundære net, som forbinder små og mellemstore byer og kæder dem sammen med EU s vigtigste adgangsveje og større byer. Og for at afbalancere udviklingen og forbedre de økonomiske udsigter i regionerne skal små og mellemstore byers udviklingsstrategier også omfatte landdistrikterne i oplandet. Når man ser sådan på det, risikerer lokal- og regionalområder at komme ud i en farlig skatte/afgiftskonkurrence, som udhuler skattegrundlaget og forvrider konkurrencen i det indre marked. En vis samordning på skatteområdet kunne afværge eller afbøde de uønskede konsekvenser af konkurrencen mellem forskellige geografiske områder i medlemsstaterne. 2. Social integration: forebyggelse af sammenhængen mellem økonomiske strukturomstillinger, fysisk adskillelse og social udstødelse i problemramte byområder Social udstødelse er først og fremmest et problem i europæiske byer, i nogle tilfælde for 15-20% af byernes befolkning. Social udstødelse er både en trussel for Europas økonomiske fremgang og sociale stabilitet og en personlige tragedie for de mennesker, der rammes af problemet. Udstødelsen antager mange forskellige former: børn uden reelle fremtidsudsigter; lavt uddannelsesniveau; isolation; hjemløshed eller utilstrækkelige boligforhold; høj gældsætning; begrænset adgang til transport og grundlæggende tjenester, f.eks. informations- og kommunikationstjenester; begrænset adgang til politi og retsvæsen; helbredsproblemer; manglende borgerrettigheder. Der findes mange sekundære symptomer, såsom ghettodannelse, optøjer, racisme,

3 fremmedgørelse og kriminalitet blandt unge, retslige og politimæssige problemer, narkotikamisbrug og psykiske problemer. Processen er særlig udtalt blandt langtidsledige, etniske minoriteter og indvandrergrupper, som ikke blot må kæmpe med sprogbarrierer, men også udsættes for diskrimination på arbejds- og boligmarkedet. Social udstødelse hænger i et vist omfang sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet. Der er i dag færre stillinger i produktionssektoren, men flere af de videnintensive akademiske, tekniske og ledelsesrelaterede stillinger med god løn og fordelagtige arbejdstagervilkår, som primært er gået til den velkvalificerede, indenlandske arbejdskraft. Men væksten i kundeorienterede og personlige tjenester er på den anden side først og fremmest kommet kvinder og etniske minoriteter til gode, om end det drejer sig om jobs, som ofte er usikre, deltids og dårligt aflønnede. Sammen med en høj strukturel arbejdsløshed har det medvirket til at øge afstanden mellem de højeste og de laveste husstandsindkomster. I mange byområder har de manglende beskæftigelsesmuligheder haft alvorlige konsekvenser for unge mennesker. Konsekvenserne af omstillingen i økonomien og arbejdsmarkedet forstærkes af sociale ændringer i forbindelse med familiemønstre, ældres vilkår og udflytning af mennesker og virksomheder. Alle disse faktorer har været med til at skabe byer med fysisk adskillelse, også der hvor økonomien ellers er i orden. I mange byområder er afstanden mellem rige og fattige blevet forværret af nedskæringer i støtten til socialt boligbyggeri og andre tjenester. I nogle byer har byfornyelse i bykernen medført, at grundværdier og huslejer er blevet presset op, hvilket har tvunget lavindkomstgrupperne ud i socialt boligbyggeri i udkanten af byerne. I andre byer holder lavindkomstgrupperne til i forfaldne lejeboliger i bykernen. Når de grupper, der har den laveste indkomst og de dårligste beskæftigelsesudsigter, koncentreres i områder med underlødig boligstandard og dårlige miljøforhold, og ofte dårlige transport- og lokaltilbud, resulterer det i sociale problemer og spændinger. Sådanne kvarterer udelukkes reelt fra den generelle økonomiske og sociale udvikling, og der opstår dermed en fysisk adskillelse. Social udstødelse påfører samfundet som helhed omkostninger og hæmmer byernes økonomiske udvikling. Men byerne kan faktisk udnytte deres interne mangfoldighed som en faktor til at skabe økonomisk fremgang. Den diskrimination, der foregår i dag, medfører, at en kilde til økonomisk vækst ligger uudnyttet hen, ikke blot hvad angår de menneskelige ressourcer, men også i form af for dårligt udnyttede økonomiske og sociale forbindelser mellem etniske minoriteter i byen og andre dele af verden. Indførelsen af markedsøkonomi i ansøgerlandenes byer i forbindelse med fordeling og brug af landområder og ejendomme medfører, i forening med strukturomstillingerne på arbejdsmarkedet, tendenser, som er velkendte i EU. I disse byer bliver udfordringen især at forebygge fysisk adskillelse og udstødelse. Udfordringerne i de problemramte byområder kan ikke løses med politikker, som kun fokuserer på disse områder 1. Hvis man skal overvinde problemerne, forudsætter det en overordnet metode for byerne, som kombinerer forebyggende tiltag, som kan forhindre, at der opstår problemområder, med afhjælpningstiltag, som kan integrere sådanne områder i byens sociale, økonomiske og fysiske netværk. Det forudsætter bl.a. følgende: 1 OECD, Integrating distressed urban areas, Paris,

4 Adgang til grundlæggende tjenester til rimelige priser, især boliger, uddannelse, sundhedsvæsen, energi, transport og kommunikation samt ordentlige politi- og retsforhold. Forbedret evne til integration på arbejdsmarkedet, især for den hårde kerne af langtidsledige, unge ledige, enlige forældre, etniske minoriteter og andre socialt udstødte befolkningsgrupper. Økonomiske udviklingsstrategier, som virker befordrende for lokale virksomheder, især nystartede og ikke-kommercielle virksomheder, via hensigtsmæssige infrastrukturer, rådgivning og support. Forbedring af det fysiske miljø, f.eks. ved boligsanering, tiltag for at reducere forurening og hærværk, beskyttelse og sanering af bygninger og åbne pladser i forfaldne kvarterer og fredning af historiske og kulturelle værdier. Udvikling af lokalsamfundet til fremme af social udveksling og bedre sikkerhed for befolkningen, f.eks. ved bevarelse af lokale butiks- og fritidscentre i problemramte områder. Nationale og regionale politikker er en forudsætning for at man kan sætte gang i den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen og skabe et socialt sikkerhedsnet, men for effektivt at forbedre evnen til integration på arbejdsmarkedet kræves der også lokale tiltag, som svarer til de specifikke behov og muligheder i byområdernes problemramte lokalsamfund. Når man organiserer sådanne lokale tiltag, som omfatter både økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle faktorer, er det af yderste vigtighed, at lokalsamfundet inddrages i opgaven. 3. Byens miljø: lokal og global bæredygtighed Miljøtilstanden i byerne er et centralt emne med konsekvenser på lokalt, europæisk og globalt plan. Overforbrug af naturressourcer (især ved brug af ikke-vedvarende energikilder, mineraler og træ) og stigende forurenings- og affaldsproblemer i de lokale, regionale og globale økosystemer medfører udgifter for alle borgere, virksomheder og bymyndigheder. Et dårligt miljø forværrer ofte den fysiske adskillelse, som er en del af udstødelsesproblemet. Når bebyggede områder spreder sig ukontrollabelt, fordi jobs, handel og fritidstilbud decentraliseres og fordi boligpræferencerne ændrer sig, reduceres miljøværdien af store landområder på ubestemt tid. Elimineringen af grønne områder i og omkring byområder skader både biodiversiteten og borgernes livskvalitet. Mange europæiske byer står i dag tilbage med store ubrugelige og forurenede landområder (tidligere industriområder) efter den industrielle omstilling. Ukontrollabel byspredning forstærker behovet for pendling og gør befolkningen mere afhængig af privatbiler, hvilket igen medfører større færdselstæthed, energiforbrug, forurening og støjgener. Problemerne er mest udtalte i sparsomt bebyggede byområder, hvor der er langt mellem de daglige aktiviteter (arbejde, hjem, indkøb). En bedre forvaltning af mobiliteten i byerne er en forudsætning for bæredygtigheden. Transportsystemer, som baserer sig for stærkt på privatbilismen, medfører ikke blot ukontrollabel byspredning, men giver også andre negative konsekvenser, såsom fremmedgørelse og reduceret mobilitet for mennesker uden egen bil. Når mobiliteten er en nødvendighed, er der brug for lokale transportsystemer, som fremmer brugen af offentlig transport, cykler, gåben og kørselsordninger. Udfordringen ligger i at udforme integrerede transportstrategier, som kombinerer alternativer til privatbilismen med tiltag for at begrænse privatkørsel, brug af økonomiske midler, f.eks. afgifter, og

5 ny teknologi, f.eks. telematik, støttet af hensigtsmæssige politikker for arealanvendelse. Sådanne tiltag virker effektivitetsfremmende og medvirker til at reducere transportbehovet. Det stigende forbrug af primærenergi betyder større udledning af drivhusgasser, som medfører klimaændringer. Dårlig isolation af boliger er en væsentlig faktor bag overforbruget af energi. Et andet problem er det stigende vandforbrug pr. indbygger. I store dele af Sydeuropa er der allerede alvorlig vandmangel. Drikkevandskvaliteten trues af iltsvind og forurening med pesticider. Forureningen af havet truer ikke blot fiskeriet, men også lokaløkonomien i mange kystbyer, som er afhængige af fiskeriet. Luftforurening er en alvorlig trussel mod menneskers sundhed, og befolkningen i byerne udsættes i stigende grad for støjniveauer, som forringer både søvn og livskvalitet. Bymyndighederne skal også tage stilling til det stigende problem med affald, som efterhånden bliver langt mere omfangsrigt, forskelligartet og farligt, og med spildevand og kloakudledninger, som kræver effektiv rensning. Dårlig affaldsstyring medfører forringelse af landområder og forurening af vand og jordbund og giver grobund for skadedyrsproblemer og sygdomsspredning. Byerne skal også minimere og styre miljørisici som f.eks. bjergskred, landsænkning, jordskælv og oversvømmelse, og teknologiske risici i forbindelse med f.eks. store industrianlæg og atomkraftværker. Det er vigtigt at sikre kvaliteten af bygninger og infrastrukturer og at beskytte og forbedre kulturarven i alle typer byområder, om end det selvfølgelig er tydeligst i historiske bycentre. De miljømæssige udfordringer er særlig udtalte i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa, især i forbindelse med vand- og luftforurening, som er prioriterede områder. Der er en vis vekselvirkning mellem de miljømæssige udfordringer i byerne. Hvis udfordringerne skal tages op, forudsætter det: integrerede metoder udformet efter en overordnet strategi, hvor man udnytter og samordner alle tilrådighedstående politiske instrumenter for at tackle problemerne (som det klart fremgår i forbindelse med mobiliteten i byerne) og hvor tiltag udformes med henblik på at løse mere end ét problem ad gangen. politisk indgriben, som løser problemerne lokalt fremfor at skyde dem over på andre geografiske områder eller fremtidige generationer. politiske løsninger, som medfører ændringer i forbrugs- og adfærdsmønstrene hos de enkelte aktører, især virksomhederne og borgerne. Det anerkendes i stigende grad, at det bedste indsatsgrundlag er økosystemanalyser, som lægger vægt på at reducere byaktiviteternes samlede miljøvirkning. Politikker, der baserer sig på princippet om ressourceeffektivitet (dvs. at effektivisere materialeanvendelsen og brugen af ikke-vedvarende naturressourcer pr. produktionsenhed) og genbrug (f.eks. af materialer, arealer og bygninger) både kan reducere miljøvirkningen og gøre processen billigere, så det giver god fornuft både økonomisk og miljømæssigt. Byernes indsats for at gennemføre sådanne politikker kan hæmmes af traditionelle planlægnings- og forvaltningsmetoder samt af markedsmekanismerne. Prisstrukturerne tilgodeser typisk ikke i fuldt omfang knaphed eller ydre faktorer (f.eks. forurening). De belønner heller ikke genbrug og genanvendelse af ikke-vedvarende ressourcer. For eksempel kompliceres effektiv og mere

6 bæredygtig arealanvendelse i byerne af omkostningerne til rensning og genbrug af tidligere industriområder. Men de europæiske byer prøver i større og større omfang at rette op på markedsmekanismerne, så slutresultatet bliver mere bæredygtigt (f.eks. ved hjælp af lokale miljøafgifter). De fleste europæiske byer er nu klar over, at økonomisk fremgang, jobskabelse, livskvalitet og et godt miljø i byerne går hånd i hånd. Hvis fremskridtet skal opretholdes, er det vigtigt at få gjort miljømæssig kvalitet til en markedsfordel i stedet for en ulempe. 4. God byforvaltningspraksis: reaktioner på finansspændinger og institutionelle omstillinger, og større lokal kapacitet til at forvalte ændringerne Der er sket store ændringer i strukturerne hos de nationale, regionale og lokale myndigheder og i forholdet mellem den offentlige, den private og den ikke-kommercielle sektor. Selv om der er forskelle fra medlemsstat til medlemsstat, står byerne over for en række fælles udfordringer på institutions- og skatteområdet. Budgetbegrænsninger har betydet, at der er færre offentlige midler til rådighed til investering i byerne. Samtidig har den administrative decentralisering og regionalisering i mange lande givet byerne større ansvar - men ikke altid flere ressourcer til at påtage sig dem. Det har medført finansspændinger, som truer med at undergrave mulighederne for tiltag på lokalt plan og aktiv deltagelse i EU-programmer. I mange medlemsstater har balancen mellem staten og markedsmekanismerne forskubbet sig i sektorer, som primært vedrører byerne - f.eks. boligsektoren, velfærdstjenester, uddannelse, transport og kommunikation, og i visse lande energi- og vandforsyning, renovation og affaldsbearbejdning. Der er også blevet færre monopoltjenester og flere partnerskabssammenslutninger. Men presset på de offentlige udgifter letter ikke. At rette op på den sociale udstødelse kræver betydelige offentlige ressourcer. At øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen i byområderne og forbedre miljøkvaliteten kræver også omfattende investeringer i sociale og fysiske aktiver, som markedsmekanismerne ikke tilvejebringer i sig selv. Derfor må de europæiske byer blive mere kreative med at sammensætte finansielle pakker til finansiering af økonomiske, miljømæssige og sociale investeringer. Det forudsætter en kulturelt omstilling til nye metoder i arbejdet med den offentlige sektor og i arbejdet mellem den offentlige, den private og den ikke-kommercielle sektor. Det gælder især i tilbagestående regioner og i ansøgerlandene, hvor modernisering og forbedring af byernes fysiske rammer lægger et hårdt pres på de nationale og lokale budgetter. De økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer kan under alle omstændigheder ikke løses uden videre. Byerne er underlagt, eller skal selv fastlægge, programmer og prioriteter for forskellige myndighedsniveauer. De traditionelle programmer og initiativer i byerne, som fastlægges af forskellige myndighedsniveauer, har alt for ofte forskellige målsætninger, budgetter og tidsplaner, ligesom de er målrettet mod forskellige geografiske områder. Endvidere har politiske tiltag undertiden utilsigtede virkninger. Tiltag, der har til formål at løse bestemte problemer, kan modarbejde hinanden eller forhindre tiltag på et lavere myndighedsniveau. Dermed bliver indsatsen usamordnet, og programmer og ressourcer får ikke den gennemslagskraft, de kunne have haft. Der er brug for en bedre vertikal integration

7 På det horisontale plan står byerne over for den udfordring at de skal samordne tiltag, som spænder over meget forskellige politiske områder i lokalområdet, f.eks. beskæftigelse, uddannelse, boligpolitik, fysisk planlægning, transport, sundhedsvæsen og finansstyring. På grund af opsplitning mellem myndighedsfunktioner og specialiserede afdelinger bliver slutresultatet ofte dårlige og ineffektive løsninger. Forvaltningen skal gribes an fra helt nye vinkler, når man skal imødegå byernes flerdimensionelle og indbyrdes sammenhængende problemer. De økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem byerne og deres opland ændrer sig hurtigt. Men der er stor inerti i de institutionelle strukturer, som måske ikke passer så godt til den nye situation. Det kræver en forbedret samordning mellem de kommunale myndigheder og mellem deres arbejdsmetoder, på grundlag af de funktionelle byområders 2 behov og potentialer, hvis målsætningen om bæredygtighed i byerne skal føres ud i livet og hvis de politiske tiltag på EU-plan skal effektiviseres. Institutionel adskillelse hæmmer udviklingen i lokalsamfundet og forstærker tendenserne til socioøkonomisk og fysisk adskillelse i byerne. Men byerne må også udbygge demokratiet og det lokale engagement og inddrage alle berørte parter - også borgerne - i udformningen og gennemførelsen af integrerede strategier for bæredygtig byudvikling. De skal etablere partnerskaber, som indbyggerne og de lokale beslutningstagere kan bruge til at påvirke lokalsamfundets fremtid, og de skal modvirke tendensen til manglende tilslutning og voksende fremmedgørelse over for den politiske proces. Der er især brug for fremskridt i ansøgerlandene, hvor demokratiet i byerne først er blevet genetableret for kort tid siden. Det kan opsummeres, at de komplekse og sammenhængende økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer kun kan tages op ved hjælp af en strategisk og institutionelt integreret politisk reaktion, hvor alle berørte parter deler ansvaret for at udforme og gennemføre løsninger, som omfatter alle sektorer. Det forudsætter institutionel fleksibilitet og samarbejde. Det er den største udfordring bag god byforvaltningspraksis. 5. Opsummering af de største udfordringer Selv om der er stor forskel på de europæiske byers erfaringer og situation, så oplever de de samme tendenser og udfordringer. Det gælder globalisering og økonomisk omstilling, sociale ændringer og voksende udstødelsesproblemer, miljørisici, finansstramninger og ændringer i forholdet mellem institutionerne. Økonomisk fremgang, social integration og miljøbeskyttelse og -forbedring er nogle af de målsætninger, der skal supplere og forstærke hinanden som elementer i en strategi for bæredygtig byudvikling, som: forbedrer byernes økonomiske vitalitet, især i tilbagestående regioner, ved at stimulere innovation og iværksætterkultur, øge produktiviteten og udnytte nye beskæftigelseskilder i små, mellemstore og store byer for at fremme et polycentrisk, harmonisk europæisk bysystem; 2 Funktionelle byområder omfatter lokalsamfund, som sammenkædes af sociale, økonomiske og/eller miljømæssige faktorer, for eksempel et bycentrum og det opland, hvorfra folk pendler dertil. Sådanne områder hører ofte ind under flere forskellige kommunale myndigheder, og forvaltningen af områderne kan involvere et stort antal offentlige kontorer. Det er forskelligt fra land til land og fra lokalområde til lokalområde, hvordan man definerer sådanne områder

8 giver adgang til fordelene ved større produktivitet og konkurrencedygtighed på ligelige vilkår, reducerer sociale udstødelsesproblemer og forbedrer sikkerheden i byerne; social udstødelse har nået et omfang og en intensitet, hvor det er en svær byrde for de udstødte og er en trussel mod den sociale integration, konkurrenceevnen og bæredygtigheden i byerne; gør byerne mere miljøbæredygtige og forhindrer, at de omkostninger, som udviklingen er forbundet med, bliver påført det nære miljø, omkringliggende landdistrikter, regioner, hele verden eller fremtidige generationer; fremmer nyskabende og fleksible beslutningsprocesser og byinstitutioner, som giver bedre muligheder for at deltage i processen, og som kombinerer tiltag fra deltagere i byens offentlige, private og ikke-kommercielle sektor, såvel på EU-plan som på lokalt plan, og skaber øget gensidighed og samvirke mellem eksisterende institutionelle processer og ressourcer

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer Vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den 24.-25. maj 2007 PRÆAMBEL "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere