Det militærfaglige råd. Det militærfaglige råd. og embedsvirke. og embedsvirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det militærfaglige råd. Det militærfaglige råd. og embedsvirke. og embedsvirke"

Transkript

1 Det militærfaglige råd Det militærfaglige råd og embedsvirke og embedsvirke

2 Det militærfaglige råd og embedsvirke FORSVARSAKADEMIET 2015

3 Det militærfaglige råd og embedsvirke Forfattere: Katrine Nørgaard, Vilhem S. Holsting & Simon E. Schultz-Larsen Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser København 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé København Ø Tlf.: Tryk: Rosendahls A/S Layout: Bent-Ole Kure ISBN: oplag 2015: 2.000

4 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...9 Politik og administration...13 Det professionelle demarkationsproblem...16 Fra forvaltningsteori til kritiksociologi...18 Kapitel 1 Det kritiksociologiske perspektiv: Max Webers embedsetik og den kritiske evnes sociologi...22 Bureaukrati og etik...24 Det professionelle kaldsarbejde...26 Kritik, retfærdiggørelse og legitimitet...29 Den kritiske kompetence...34 Kapitel 2 Sikkerhedspolitiske retfærdiggørelser: Det militærfaglige råd i et proaktivistisk projektregime...39 Det proaktivistiske sikkerhedsparadigme...40 En multiresistent retfærdiggørelsesstrategi...43 Fra domesticitets- til borgerregimets retfærdiggørelser...46 Fra borgerregimets til markeds- og opinionsregimernes retfærdiggørelser...48 Fra markeds- og opinionsregimerne til projektregimets retfærdiggørelser...50 Det domestiske regimes tilbagekomst?...54 Kontradiktion og kompleksitet i den militærfaglige rådgivning

5 Kapitel 3 Den strategiske projektorganisation: Fra bureaukratisk træghed til politisk parathed...58 De professionelle livsordener...59 Saglighed, faglighed og grundighed...61 Den integrerede rådgivningsmodel...63 Case 1: Reorganiseringen af Forsvarets ledelse...66 Spillet om storhed og legitimitet i embedet...72 Den hybride organisation...75 Partnerskabelse som politisk retfærdiggørelsesform...81 Rekonstruktionen af det militærfaglige demarkationskriterium...85 Kapitel 4 Den kritiske kompetence: Kreativitet, kvalitet og legitimitet i det militærfaglige råd...90 Kreativitet og fleksibilitet...93 Kvalitet og koordinering...96 Etablering af ækvivalens og princippet om det fælles bedste...98 Om at kigge i hver sin retning Den militære embedsmand mellem flere verdener Case nr. 2: Nyt Kampfly Program Afparadoksering og legitimering af typevalget Fortolkningen af den politiske meningshorisont Det militærfaglige oversættelsesarbejde Afslutning og udblik Litteraturliste

6 Forord Gennem de seneste 15 år har jeg som militær chef i flere omgange medvirket til omfattende forandringer af Forsvaret, som på mange måder har ændret vilkårene for det militære ledelses- og embedsvirke. De ændrede politiske rammebetingelser har gennem de senere år sat professionen under et betydeligt udviklingspres, og forsvarsforliget fra 2013 og tillægsaftalen af 10. april 2014 er ingen undtagelse herfra. Tværtimod. Der er nemlig ikke alene lagt op til store økonomiske besparelser, men der er også lagt op til mere grundlæggende ændringer i forholdet mellem den politiske og den militære ledelse. Det er den nye organisering af Forsvarsministeriets departement og den Værnsfælles Forsvarskommando et håndgribeligt udtryk for. Denne udvikling har givet anledning til debat om det militære embedsvirke, herunder om forholdet mellem politik og militær faglighed. Mange iagttagere både indenfor og udenfor Forsvaret har i den forbindelse udtrykt bekymring over en øget politisk indblanding og kontrol ikke mindst i forhold til den militærfaglige rådgivning. Omvendt har den eksplicitte politiske intention været større integration og synergi mellem den politiske ledelse og den militærfaglige ledelse. I den forstand rejser forligets forandringer af ledelseskonstruktionen en principiel diskussion om politikeres og embedsmænds roller og ansvar, som ikke blot vedrører den militære profession, men hele den offentlige forvaltning. 5

7 Det er disse generelle tendenser, der danner udgangspunkt for denne bog. Bogen stiller skarpt på det militærfaglige råd og embedsvirke, og præsenterer os for, hvordan det tager form under organisatoriske og samfundsmæssige forandringer. Der gives imidlertid ingen endegyldige løsninger. I stedet lægger bogen op til diskussion af nutidens og fremtidens embedsvirke. Med afsæt i en række empiriske eksempler og cases giver bogen et unikt indblik i samspillet mellem politik og militær faglighed og tilbyder dermed et vigtigt bidrag til tidens aktuelle diskussion om politiseringen af embedsværket og den militærfaglige rådgivning. Ikke ved at føje endnu et kapitel til den mediebårne og ofte unuancerede fremstilling af det militærfaglige embedsvirke, men ved at følge aktørernes egne bestræbelser på at håndtere den politiske kritik. Centralt i denne diskussion er forfatternes analyse af den politiske beslutning om at reorganisere Forsvarets ledelse og de afledte konsekvenser for Forsvarschefens rolle som ministerens øverste militærfaglige rådgiver. Den politiske begrundelse for reorganiseringen var bl.a. et ønske om at styrke den overordnede planlægning og økonomistyring, herunder at forenkle strukturen og skabe bedre ledelsesmæssig koordination. Der er imidlertid ingen struktur, der i sig selv kan garantere effektiv ledelse, styring og koordination. Det beror først og sidst på, at de involverede parter har vilje og evne til at etablere et velfungerende samarbejde. Det kræver, at alle de involverede parter forstår at vise hinanden og de forskellige faglige områder respekt. Bogens nøglebegreb om embedsmandens kritiske kompetence, tilbyder en forståelsesramme, der kan gøre det muligt at styrke et sådant tværfagligt samarbejde og dermed et bidrag til at opfylde den egentlige målsætning med 6

8 moderniseringen af Forsvarets ledelse. Forfatterne sætter således begreb på det, de kalder det professionelle oversættelsesarbejde, og det kritiske handleberedskab, der kræves af embedsmanden fremover. Der gøres endvidere op med den gængse opfattelse, at det militærfaglige råd er prohibitivt, dvs. noget der står over andre hensyn. Det er det ikke eller kun meget sjældent. Under den Kolde Krig havde det militærfaglige råd ofte eksistentiel betydning for nationen. Grundet den sikkerhedspolitiske situation stod det militærfaglige råd meget centralt i den politiske proces. Siden har den sikkerhedspolitiske situation ændret karakter og tidens War of Choice-scenarier har, trods en betydelig militær relevans, gjort Forsvaret til et delelement i den offentlige styring og det militære redskab til ét af flere udenrigspolitiske virkemidler, hvor mange forskellige rationaler helt legitimt kan være til stede i den samme beslutningsproces. Den militærfaglige rådgivning må derfor indrette sig på i højere grad at fremlægge forskellige valgmuligheder og deres konsekvenser og lade det være op til de politiske beslutningstagere at foretage prioriteringerne. Det er naturligvis fortsat vigtigt, at rådgivningen er kendetegnet ved høj faglig integritet, men den skal leveres med et sådant politisk boldøje, at den skaber det størst mulige politiske handlerum. Såfremt den militærfaglige rådgivning ikke leverer dette, øges risikoen for, at professionen bliver opfattet som egenrådig med den nærliggende konsekvens, at de professionelle frihedsgrader indsnævres yderligere. Set i et historisk perspektiv kunne man argumentere for, at det også har været perceptionen af professionens manglende politiske jussement, der har medvirket til beslutningen om at ændre konstruktionen af Forsvarets ledelse. 7

9 Fremtidens ledere og chefer i Forsvaret skal derfor ikke blot uddannes som krigere. De skal også uddannes som militære embedsmænd, således at de med deres militære faglighed kan bidrage konstruktivt til en i stigende grad kompleks politisk verden. Det er vigtigt for Forsvaret, og det er vigtigt for samfundet. Sammen med de tidligere bøger i rækken udgør bogen derfor et nødvendigt grundelement i videreuddannelsen af officerer. Bogen er endvidere relevant for mange andre embedsmænd i kommuner og i andre statslige styrelser, fordi dens budskaber har generel værdi og kan applikeres på embedsvirket inden for en række andre fagområder. God læselyst Nils Wang kontreadmiral 8

10 Indledning Man bliver nødt til at kigge på, hvad det er for en rolle, man som embedsmand har og embedsmænd, det gælder også officerer. Det gælder Forsvarschefen, det gælder mig, det gælder huset her. Og alle embedsmænd har pligt til at bistå den til enhver tid siddende regering med at få gennemført sin politik og oven i købet få det til at fremstå i det bedst mulige lys under overholdelse af sandhedsbegreber og alle de dér ting (Officer i Forsvarskommandoen, november 2013). Forholdet mellem politikere og embedsmænd og sondringen mellem deres professionelle roller og ansvar danner et grundtema i den forvaltningspolitiske tradition og i udviklingen af den moderne statsræson. Det drejer sig grundlæggende set om indretningen af og sondringen mellem centraladministrationen og det politiske system, herunder adskillelsen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Som udgangspunkt er forholdet mellem politikere og embedsmænd således forbundet med en refleksion over legitim magtudøvelse og ønsket om at indføre en regelbundet forvaltning, som skal sikre kontinuitet, neutralitet og effektivitet i implementeringen af de politiske beslutninger. Disse grundlæggende hensyn gør sig også og måske endog i særlig grad - gældende for det militære embede, for så vidt som det tjener til militærfaglig rådgivning om anvendelse af statens ultimative magtmidler, herunder beslutninger om deltagelse i krig. I almindelighed henviser det militærfaglige råd og ansvar 9

11 således til det forhold, at indretningen og anvendelsen af Forsvarets kapaciteter er underlagt et offentligt retfærdiggørelseskriterium, dvs. en begrundelsestvang, der omfatter retlige såvel som etiske principper. Det skyldes, at beslutninger om så alvorlige og belastende aktiviteter som krig ikke må træffes i forlængelse af det, der i enevældestater kaldtes gehejmpolitik, men må forpligte sig på kriterier, der følger den såkaldte deliberative rådslagning (Harste 2007:322). For så vidt som politiske beslutninger, herunder beslutninger om at gå i krig, forudsætter en afvejning mellem forskellige og ofte modsatrettede hensyn, kommer det militærfaglige råd ind i billedet, nemlig som en faglig vurdering af (militære) muligheder og konsekvenser både tilsigtede og utilsigtede - af en given politik. Man kan sige, at det militærfaglige råd angiver det aktuelle mulighedsrum, der kan arbejdes indenfor med henblik på at fremme de politiske målsætninger. Som en militær topchef i Forsvarskommandoen udtrykker det: Jeg skal bruges som den, der kan være med til at forme, hvad det er for nogle muligheder, vi kan stille over for politikerne for at nå et mål Så jeg kommer med [rådgivning om], hvordan man kan anvende det militære apparat til at understøtte et politisk ønske eller en hensigt. Men jeg kommer også med de risici, der er forbundet med at bringe disse her militære kapaciteter i spil Så vi er jo rådgivere på, hvad der kan være realistisk, og hvad der kan være relevant for politikerne, når de skal udtale sig. Når de så har udtalt sig, så skal vi så sige, hvordan man så reelt kan understøtte dette. Eller løse den opgave, der er stillet. Et konkret eksempel kommer fra en militær embedsmand i Forsvarsministeriets departement: 10

12 Hvis man nu tager en situation som Mali, hvor der kommer en anmodning om at stille et fly til rådighed f.eks. [ ], så kan de ude i Forsvarskommandoen sige: Er der overhovedet fly til rådighed? Har vi folk til at gøre det? Hvor længe ville de kunne være afsted? Kan de operere i det miljø? Hvor farligt er der dernede? Hvad er situationen på jorden? Alle de her ting. Det dér med, om det kan lade sig gøre, det er militærfagligt. Begrebet militærfaglig rådgivning kobles således nært til den operative opgaveløsning og den faglige vurdering af muligheder og risici. Samlet set er hensigten at fremme regeringens politik. For så vidt er rolle- og ansvarsfordelingen klar: Hvor politikerne sætter det overordnede mål, fortæller embedsmændene, hvordan det kan nås med hvilke midler og med hvilke konsekvenser. I denne forstand hviler det militære råd og embede på en klassisk bureaukratisk opdeling mellem politik og administration, hvor politikeren leder medens embedsmanden lyder. Af den militære embedsmand forventes derfor ikke bare faglighed, men også politisk lydhørhed, hvilket illustreres med følgende udsagn fra en militær sagsbehandler i departementet: Jeg sørger i virkeligheden for at prøve at forstå, hvad der er de politiske ønsker. Prøver at få stillet spørgsmålene, så man får sat ord på nogle af de politiske ønsker fornemme her i huset, hvad tror I, at de politiske ønsker er? - modtage det og så få det koblet med, hvad der militært er muligt. Med den politiske vision om et mere fleksibelt og omstillingsparat forsvar, som skal kunne kæmpe og vinde i det fulde opgavespektrum er der sat fornyet fokus på de politisk lydhøre embedsmænd som dem, der får stillet spørgsmålene og 11

13 får sat ord på de politiske ønsker. Som en militær topembedsmand i Forsvarskommandoen udtrykker det: Altså under den kolde krig var det jo langt nemmere I dag er det blevet dybt kompliceret i forhold til, at det er meget vanskeligere at forstå f.eks., hvad der er regeringens bevæggrund for, at de gerne vil være en del af operationerne i Syrien. Altså hvad er det helt præcist? Hvordan skal man forstå det? Vi er jo nødt til at forstå, hvad det er, man gerne vil. Og det er blevet langt sværere at afkode, end det har været tidligere. Også fordi det jo på mange måder er blevet svært nogle gange at følge med i en politisk verden, som bevæger sig meget hurtigt, fordi den sådan primært beskæftiger sig med dag-til-dag-sager Så på den måde er det blevet sværere eller mere kompliceret. Det stiller nogle andre krav. Så det med politisk lydhørhed er jo at forstå, hvad politikerne mener, ikke?. Kompleksitetsstigningen og tempoforøgelsen i det politiske miljø fordrer derfor en større omverdensåbenhed, fleksibilitet og politisk parathed af de militære embedsmænd: De skal udvise politisk situationsfornemmelse og træffe professionelle risikovurderinger i en politisk verden, som bevæger sig meget hurtigt, hvad enten det drejer som indsættelse af kampfly i Libyen eller om lukning af kaserner i Sønderjylland. Ofte vil det dreje som en afvejning mellem politiske, militære og økonomiske hensyn. Citatet illustrerer således en grundlæggende pointe, nemlig at det militærfaglige råd og embedsvirke ikke lader sig bestemme uafhængigt af den politiske kontekst, men som en måde at få koblet politiske ønsker til det, der militært er muligt. Det militære embede implicerer som sådan en politisk meningshorisont, som må gøres 12

14 til genstand for en vedvarende fortolkning og oversættelse af de professionelle aktører. I denne forstand anvender vi begrebet militærfaglig rådgivning bredt om de faglige analyser og vurderinger, der udarbejdes af militære eksperter på forskellige niveauer og i forskellige dele af organisationen. Tilsvarende anvender vi betegnelsen det militære embede som almen betegnelse for det formelle hverv og ansvar, der påhviler officerskorpset som helhed. Politik og administration I Finansministeriets undersøgelse af Centraladministrationens organisering status og perspektiver (2006) påpeges det, at embedsværket står overfor store udfordringer, der vedrører evnen til at håndtere komplekse policy-problemer, der ofte går på tværs af policy- og lovgivningsområder. Ministerierne har derfor behov for tværgående koordination og en øget styrings- og analysekapacitet i alle faser af beslutningsprocessen fra policyformulering til implementering og opfølgning på politiske udspil. Det konkluderes derfor, at der er gjort op med den skarpe sondring mellem policy-udvikling og løbende administration, og at embedsmændene i departementer og styrelser er involveret i begge typer af opgaver. Der peges således på en generel tendens til at organisere arbejdet på nye, mere fleksible måder samtidig med at samspillet med medierne er blevet professionaliseret: Det er i relation til medierne særligt kravet om hurtige politiske reaktioner, der er skærpet. Nytænkning og reaktionsevne er derfor blevet væsentlige elementer i ministeriernes policy-udvikling (Finansministeriet 2006:75). 13

15 Den traditionelle kontoropbygning afløses derfor i stigende omfang af nye typer af strategiske projektorganiseringer, der fremmer tværgående tænkning og samarbejde mellem ministeriernes forskellige områder (ibid.:84). Behovet for tværgående koordination og politisk reaktionsevne gør sig også gældende på Forsvarets område. I en generel tendenslæsning kan man sige, at udviklingen i de sikkerheds- og forvaltningspolitiske rammevilkår har udvisket grænsen mellem politiske og militærfaglige aspekter i rådgivningen. Det gælder særligt sager med stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Om dette udtaler tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup, at: Den tidligere så skarpe sondring mellem fred, krise og krig er blevet udvisket, og det gælder også skellet mellem politiske og militære aspekter. De skal i stadig stigende grad ses på i sammenhæng. I takt med de her ændrede vilkår er der derfor på samme måde et stadig større behov for et tæt samspil mellem den politiske og militære ledelse og for en løbende rådgivning om militære forhold (Nick Hækkerup i Krigsvidenskabeligt Selskab, 30. maj 2013). Med et stadigt større behov for et tæt samspil mellem politikere og embedsmænd sættes den klassiske bureaukratiske organisering og sondringen mellem politik og administration under pres. Der er, set fra politisk side, behov for øget koordination, hurtigere reaktionsevne og større analysekapacitet. Tempoet, fleksibiliteten og styringen skal øges samtidigt. Den hierarkiske struktur, som danner rygraden i organisationen, suppleres derfor i stigende omfang med strategiske projektorganiseringer og programmer, dvs. forskellige former for 14

16 tværgående og situationsbestemte organiseringer, der løbende kan tilpasses den politiske dagsorden. Som den tidligere forsvarsminister påpeger: Konkret er der behov for hurtigere og hyppigere stillingtagen. Dertil kommer de fornyede krav om bedre ressourcestyring og besparelser i den offentlige sektor, som selvfølgelig også gælder Forsvaret. Også det kræver, at vi udvikler måden vi organiserer Forsvaret og Forsvarets ledelse på. Alt dette betyder, at Danmark regeringen og de folkevalgte har brug for en organisering af Forsvaret, som effektivt kan give samlet rådgivning om militærfaglige, juridiske, økonomiske, kommunikative og sikkerhedspolitiske spørgsmål (ibid.). Generelt set kan man tale om en politisk-strategisk drejning i forholdet mellem politikere og embedsmænd, som forskyder embedsmændenes rolle som faglige rådgivere i retning af at blive strategiske partnere og professionelle policyproducenter (Salomonsen 2007). Som professor Tim Knudsen bemærker i en historisk analyse af dansk demokratiudvikling, er embedsmænd i dag langt mere aktivt politiserende end tidligere ikke i partipolitisk forstand, men ved at de designer politiske initiativer. Som han siger: De mest moderne embedsmænd ser ikke sig selv som bureaukrater, men som policy-entreprenører (Knudsen 2007:220). En militær sagsbehandler formulerer det således: Så er vi altså gået fra at være mellemmænd til rent faktisk at være nogle, der tager en strategisk rolle Og det er et forsøg på at få os ind i kampen på et område, som virkelig fylder noget Det sætter sagsbehandleren i en anden rolle end at være reproducerende, det sætter nemlig sagsbehandleren i rollen som projektleder 1. 1) Cf. Nørgaard: Den politiske kriger, Forsvarsakademiet

17 Det militærfaglige råd og embedsvirke bliver i denne tendenslæsning til andet og mere end et implementeringsværktøj. Det må i lige så høj grad ses som en politikdannelsesform, der sætter den militære embedsmand i rollen som strategisk sparringspartner i et komplekst og omskifteligt politisk terræn. Integreringen af den militærfaglige og strategiske rådgivning i nye hybride netværks- og projektorganiseringer kan således ses som et forsøg på at balancere en række forskellige og umiddelbart modsatrettede krav til embedsvirket, hvor det forventes, at embedsmænd på én gang er fleksible og politisk lydhøre samtidig med, at de er upolitiske, regelorienterede og neutrale. Det professionelle demarkationsproblem Med fremkomsten af de sikkerheds- og forvaltningspolitiske projektregimer stilles organisationen og den enkelte embedsmand over for en række nye udfordringer: Når grænsen mellem politik og faglighed bliver flydende, fører det ofte til diskussioner om rådgivningens politisering, både i den betydning at embedsmændene blander sig for meget i den politiske ledelse, og at politikerne blander sig for meget i den militære ledelse. For politikere såvel som for embedsmænd rejser der sig således det, man kan kalde for et professionelt demarkationsproblem: Grænsen mellem de professionelle roller og ansvar er ikke længere givet som en ydre strukturel binding, men må konstrueres løbende i den interne kommunikation. Som Niels Åkerstrøm Andersen pointerer: Skellets strukturlighed er dekonstrueret indefra det politiske system selv og har i stedet fået karakter af en indre dynamik (Andersen 2000:101). 16

18 Det ophæver ikke skellet politik/administration. Det ville svare til at ophæve demokratiet. Men det betyder, at rollerne ikke længere er givet på forhånd, og at det i vid udstrækning er blevet op til den enkelte embedsmand (og politiker) selv at retfærdiggøre sine dispositioner som strategisk partner. For, som Andersen siger: Nu lander man ikke automatisk på administrationssiden af forskellen politik/ administration, blot fordi man følger en embedsmandskarriere. Uanset hvor man er, kan man falde på begge sider (ibid.). Sondringen politik/administration sættes med andre ord hele tiden på spil og må begrundes på ny. Som strategisk partner er embedsmanden selv med til at sætte spillepladen og forme den politiske dagsorden. Det gælder først og fremmest de militære topembedsmænd, som her adresseres af Forsvarschefen: Det moderne forsvar handler om vores omdømme, om hvordan vi gør tingene, hvordan vi fremstår i offentligheden. Som jeg har nævnt før, ønsker jeg også, at vi deltager langt mere aktivt i den offentlige debat. Umiddelbart kan vi konstatere, at officersprofessionen har været udsat for nogle markante angreb over de sidste par år. Vi husker alle overskrifterne med råddenskab og dårlig kultur. Alene af den årsag bør vi tage til genmæle. Men, mindst lige så relevant for Forsvaret er den offentlige debat om, hvad Forsvaret skal bruges til og hvordan vi skal organiseres samt hvilke ressourcer vi skal tildeles Er det ikke en politisk beslutning, og burde vi ikke holde os uden for en sådan debat, vil nogen måske mene? Det er min holdning, at vi indtil der er truffet en politisk beslutning kan og bør præge de faglige drøftelser, men det vil naturligvis kræve overvejelser i de konkrete situationer. Der synes under alle omstændigheder at være brug for, at vi aktivt tager del i at forme, hvordan vores profession og forsvar skal være i fremtiden Men vi skal først og fremmest være fremadskuende og konstruktive. Hvis vi sidder passivt tilbage og 17

19 lader andre løbe med dagsordnen, har vi kun os selv at takke for det [D]et er en fælles opgave, vi har i chefgruppen. Kun når vi alle deltager, får debatten den diversitet, der skaber kvalitet og ikke mindst dybde og legitimitet i argumenterne (Forsvarschefens chefkonference 7. januar 2014). Citatet er interessant, fordi det rejser spørgsmålet om, hvordan skellet mellem politik og militær faglighed skal trækkes indenfor den militærfaglige diskurs. Forskellen ophæves altså ikke, men gøres til genstand for fornyet refleksion og diskussion med henvisning til professionens omdømme og debatten om, hvad Forsvaret skal bruges til dvs. et spørgsmål om offentlig legitimitet. Det, som før blev defineret som et rent politisk spørgsmål, nemlig organiseringen og prioriteringen af de militære kapaciteter, bliver nu adresseret og retfærdiggjort som et legitimt militært anliggende i de faglige drøftelser. De militære embedsmænd skal derfor ikke holde sig uden for den offentlige debat, lyder det. De bør derimod tage til genmæle og være fremadskuende og konstruktive frem for at lade andre løbe med dagsordenen. Fra forvaltningsteori til kritiksociologi For den militære embedsmand gælder det derfor om at være på forkant med de kritiske indvendinger og konkurrerende dagsordener, der sættes i den politiske kommunikation. Han skal så at sige kunne mønstre et kritisk handle- og svarberedskab med henblik på at skabe kvalitet og legitimitet i argumenterne. Det gælder i forhold til militærfaglige såvel som forvaltningspolitiske, sikkerhedspolitiske, økonomiske eller juridiske indsigelser, som bringes i spil 18

20 af politiske aktører, medier, interesseorganisationer, virksomheder, borgere og academia. Hermed anføres en væsentlig pointe, nemlig at det militære embedsvirke ikke kan reduceres til en forvaltningsretligt normeret og reguleret praksis. Retlige principper afgør, hvad der er lovligt eller ulovligt, men er ikke i sig selv tilstrækkelige til at sige, hvad der i en given situation vurderes som legitimt. Dertil fordres tillige en almen retfærdighedssans, dvs. en evne til refleksivt at evaluere, kvalificere og koordinere forskellige interesser og hensyn i en samlet helhedsvurdering. Denne sans for det almene undertiden kaldet sund fornuft er en afgørende egenskab ved dømmekraften og embedsmandens evne til at anlægge et professionelt skøn. Den beror ikke på personlige præferencer eller egenskaber, men derimod på en kritisk evne, som gør det muligt at vurdere andre mulige positioner og handlealternativer i formuleringen og implementeringen af politiske beslutninger. Vi forlader derfor et rent forvaltningsteoretisk perspektiv og introducerer i stedet et kritiksociologisk perspektiv, som beskæftiger sig med embedsmandens kritiske kompetence, dvs. det etiske og politiske jussement, der gør det muligt at træffe situationsbestemte risikovurderinger og evalueringer ikke bare på den militære, men også på den politiske slagmark. Med afsæt i en række empiriske eksempler og cases sætter vi os således for at belyse hhv. de sikkerhedspolitiske, de organisatoriske og de faglige demarkationskriterier, de militære embedsmænd benytter i formuleringen af det militærfaglige råd. 19

21 Hensigten hermed er ikke at tegne en ny kompetencemodel for militære embedsmænd eller at udstikke generelle retningslinier for god forvaltningsskik i Forsvaret, men snarere at tilbyde en militær professionsdiagnose, som er i stand til at udpege og begrebsliggøre de aktuelle tendenser, der sætter sig igennem i den militære organisation og dens embedspraksis. Bogen retter sig derfor mod en bred målgruppe af stabsofficerer, sagsbehandlere og ledere i alle dele af Forsvaret. Hermed fortsætter vi rækken af FAK publikationer 2, der sætter fokus på den militære professionsdannelse og de ledelsesmæssige dilemmaer og paradokser, der viser sig i den operative såvel som den administrative praksis. Denne bog kan således ses som del af en samlet professionsdiagnose, der stiller skarpt på embedsmandens rolle som strategisk partner og oversætter i spændet mellem politik og faglighed. Bogen bygger på et aktionsforskningsprojekt ved Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement i , hvor der blev gennemført en række kvalitative interviews og deltager-observationer. Af hensyn til fortroligheden mellem forskere og informanter er alle citater i bogen anonymiseret. Som en del af forskningsaftalen har myndighederne haft mulighed for at redigere i de anvendte citater i bogen. Denne mulighed har ingen af myndighederne valgt at benytte sig af. Vi er taknemmelige for den åbenhed og interesse for forskningsprojektet, vi 2) Internationale operationer i FOKUS (2006), Militær etik og ledelse i praksis (2008), Den politiske kriger (2010). 20

22 har mødt fra alle medarbejdere og chefer ved begge myndigheder. Uden deres tålmodige vejledning og overbærenhed med vores begynderfejl havde det ikke været muligt at gennemføre vores forehavende. 21

23 Kapitel 1 Det kritiksociologiske perspektiv: Max Webers embedsetik og den kritiske evnes sociologi Altså jeg har jo den metodik, at der er ingen her, der politiserer. Ellers smider jeg dem ud, hvis jeg opdager, at de gør det Jeg politiserer ikke i dette her. Det ville jeg jo i nogen grad være nødt til at gå på kompromis med, hvis jeg sad derinde [i departementet, red.], fordi det er en del af opgaven. Og så ville det blive lidt mere mudret, ikke?... Der tror jeg, zonerne bliver mere grå, når du sidder derinde. Fordi der er nogle andre interesser, som ikke kan forklares. Måske ikke engang rationelt, men som ikke kan forklares fagligt (Officer i Forsvarskommandoen, november 2013). Inden vi tager hul på bogens centrale problemstilling, nemlig det professionelle demarkationsproblem og bestemmelsen af de kriterier, der fastlægger skellet mellem politik og militær faglighed, vil det være nyttigt at afklare, hvad vi i grunden forstår ved et kritiksociologisk perspektiv 3. Betegnelsen kritiksociologi, kritikkens sociologi eller den kritiske evnes sociologi, henviser til den form for sociologi, der beskæftiger sig med studiet af menneskers kritiske aktiviteter og deres evne til at retfærdiggøre og legitimere deres synspunkter i offentlige tvister og stridsspørgsmål. Til forskel fra den form 3) Det teoretiske perspektiv, der præsenteres i dette kapitel, indgår også som et centralt element i den kommende ph.d.-afhandling, Professionalisering af det militære chefvirke, af Vilhelm S. Holsting. 22

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje?

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed Ledelses-professionen ( DJØF-kulturen) De professionsfaglige

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Tweets fra arrangementet: #embedstillid

Tweets fra arrangementet: #embedstillid Tweets fra arrangementet: #embedstillid Et juridisk blik på de aktuelle problemstillinger Jens Peter Christensen 12 December 2014 EMBEDSVÆRKET OG DEN AKTUELLE DEBAT EN POLITOLOGISK VURDERING JØRGEN GRØNNEGÅRD

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Den faciliterende forvaltning

Den faciliterende forvaltning Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Møde med jobcentercheferne 2. december 2010 1 Disposition Baggrunden Formålet og målet med analysen Metode og datagrundlag Resultater Hvad forstås ved kvalitet i aktiveringsindsatsen?

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere