Det militærfaglige råd. Det militærfaglige råd. og embedsvirke. og embedsvirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det militærfaglige råd. Det militærfaglige råd. og embedsvirke. og embedsvirke"

Transkript

1 Det militærfaglige råd Det militærfaglige råd og embedsvirke og embedsvirke

2 Det militærfaglige råd og embedsvirke FORSVARSAKADEMIET 2015

3 Det militærfaglige råd og embedsvirke Forfattere: Katrine Nørgaard, Vilhem S. Holsting & Simon E. Schultz-Larsen Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser København 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé København Ø Tlf.: Tryk: Rosendahls A/S Layout: Bent-Ole Kure ISBN: oplag 2015: 2.000

4 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...9 Politik og administration...13 Det professionelle demarkationsproblem...16 Fra forvaltningsteori til kritiksociologi...18 Kapitel 1 Det kritiksociologiske perspektiv: Max Webers embedsetik og den kritiske evnes sociologi...22 Bureaukrati og etik...24 Det professionelle kaldsarbejde...26 Kritik, retfærdiggørelse og legitimitet...29 Den kritiske kompetence...34 Kapitel 2 Sikkerhedspolitiske retfærdiggørelser: Det militærfaglige råd i et proaktivistisk projektregime...39 Det proaktivistiske sikkerhedsparadigme...40 En multiresistent retfærdiggørelsesstrategi...43 Fra domesticitets- til borgerregimets retfærdiggørelser...46 Fra borgerregimets til markeds- og opinionsregimernes retfærdiggørelser...48 Fra markeds- og opinionsregimerne til projektregimets retfærdiggørelser...50 Det domestiske regimes tilbagekomst?...54 Kontradiktion og kompleksitet i den militærfaglige rådgivning

5 Kapitel 3 Den strategiske projektorganisation: Fra bureaukratisk træghed til politisk parathed...58 De professionelle livsordener...59 Saglighed, faglighed og grundighed...61 Den integrerede rådgivningsmodel...63 Case 1: Reorganiseringen af Forsvarets ledelse...66 Spillet om storhed og legitimitet i embedet...72 Den hybride organisation...75 Partnerskabelse som politisk retfærdiggørelsesform...81 Rekonstruktionen af det militærfaglige demarkationskriterium...85 Kapitel 4 Den kritiske kompetence: Kreativitet, kvalitet og legitimitet i det militærfaglige råd...90 Kreativitet og fleksibilitet...93 Kvalitet og koordinering...96 Etablering af ækvivalens og princippet om det fælles bedste...98 Om at kigge i hver sin retning Den militære embedsmand mellem flere verdener Case nr. 2: Nyt Kampfly Program Afparadoksering og legitimering af typevalget Fortolkningen af den politiske meningshorisont Det militærfaglige oversættelsesarbejde Afslutning og udblik Litteraturliste

6 Forord Gennem de seneste 15 år har jeg som militær chef i flere omgange medvirket til omfattende forandringer af Forsvaret, som på mange måder har ændret vilkårene for det militære ledelses- og embedsvirke. De ændrede politiske rammebetingelser har gennem de senere år sat professionen under et betydeligt udviklingspres, og forsvarsforliget fra 2013 og tillægsaftalen af 10. april 2014 er ingen undtagelse herfra. Tværtimod. Der er nemlig ikke alene lagt op til store økonomiske besparelser, men der er også lagt op til mere grundlæggende ændringer i forholdet mellem den politiske og den militære ledelse. Det er den nye organisering af Forsvarsministeriets departement og den Værnsfælles Forsvarskommando et håndgribeligt udtryk for. Denne udvikling har givet anledning til debat om det militære embedsvirke, herunder om forholdet mellem politik og militær faglighed. Mange iagttagere både indenfor og udenfor Forsvaret har i den forbindelse udtrykt bekymring over en øget politisk indblanding og kontrol ikke mindst i forhold til den militærfaglige rådgivning. Omvendt har den eksplicitte politiske intention været større integration og synergi mellem den politiske ledelse og den militærfaglige ledelse. I den forstand rejser forligets forandringer af ledelseskonstruktionen en principiel diskussion om politikeres og embedsmænds roller og ansvar, som ikke blot vedrører den militære profession, men hele den offentlige forvaltning. 5

7 Det er disse generelle tendenser, der danner udgangspunkt for denne bog. Bogen stiller skarpt på det militærfaglige råd og embedsvirke, og præsenterer os for, hvordan det tager form under organisatoriske og samfundsmæssige forandringer. Der gives imidlertid ingen endegyldige løsninger. I stedet lægger bogen op til diskussion af nutidens og fremtidens embedsvirke. Med afsæt i en række empiriske eksempler og cases giver bogen et unikt indblik i samspillet mellem politik og militær faglighed og tilbyder dermed et vigtigt bidrag til tidens aktuelle diskussion om politiseringen af embedsværket og den militærfaglige rådgivning. Ikke ved at føje endnu et kapitel til den mediebårne og ofte unuancerede fremstilling af det militærfaglige embedsvirke, men ved at følge aktørernes egne bestræbelser på at håndtere den politiske kritik. Centralt i denne diskussion er forfatternes analyse af den politiske beslutning om at reorganisere Forsvarets ledelse og de afledte konsekvenser for Forsvarschefens rolle som ministerens øverste militærfaglige rådgiver. Den politiske begrundelse for reorganiseringen var bl.a. et ønske om at styrke den overordnede planlægning og økonomistyring, herunder at forenkle strukturen og skabe bedre ledelsesmæssig koordination. Der er imidlertid ingen struktur, der i sig selv kan garantere effektiv ledelse, styring og koordination. Det beror først og sidst på, at de involverede parter har vilje og evne til at etablere et velfungerende samarbejde. Det kræver, at alle de involverede parter forstår at vise hinanden og de forskellige faglige områder respekt. Bogens nøglebegreb om embedsmandens kritiske kompetence, tilbyder en forståelsesramme, der kan gøre det muligt at styrke et sådant tværfagligt samarbejde og dermed et bidrag til at opfylde den egentlige målsætning med 6

8 moderniseringen af Forsvarets ledelse. Forfatterne sætter således begreb på det, de kalder det professionelle oversættelsesarbejde, og det kritiske handleberedskab, der kræves af embedsmanden fremover. Der gøres endvidere op med den gængse opfattelse, at det militærfaglige råd er prohibitivt, dvs. noget der står over andre hensyn. Det er det ikke eller kun meget sjældent. Under den Kolde Krig havde det militærfaglige råd ofte eksistentiel betydning for nationen. Grundet den sikkerhedspolitiske situation stod det militærfaglige råd meget centralt i den politiske proces. Siden har den sikkerhedspolitiske situation ændret karakter og tidens War of Choice-scenarier har, trods en betydelig militær relevans, gjort Forsvaret til et delelement i den offentlige styring og det militære redskab til ét af flere udenrigspolitiske virkemidler, hvor mange forskellige rationaler helt legitimt kan være til stede i den samme beslutningsproces. Den militærfaglige rådgivning må derfor indrette sig på i højere grad at fremlægge forskellige valgmuligheder og deres konsekvenser og lade det være op til de politiske beslutningstagere at foretage prioriteringerne. Det er naturligvis fortsat vigtigt, at rådgivningen er kendetegnet ved høj faglig integritet, men den skal leveres med et sådant politisk boldøje, at den skaber det størst mulige politiske handlerum. Såfremt den militærfaglige rådgivning ikke leverer dette, øges risikoen for, at professionen bliver opfattet som egenrådig med den nærliggende konsekvens, at de professionelle frihedsgrader indsnævres yderligere. Set i et historisk perspektiv kunne man argumentere for, at det også har været perceptionen af professionens manglende politiske jussement, der har medvirket til beslutningen om at ændre konstruktionen af Forsvarets ledelse. 7

9 Fremtidens ledere og chefer i Forsvaret skal derfor ikke blot uddannes som krigere. De skal også uddannes som militære embedsmænd, således at de med deres militære faglighed kan bidrage konstruktivt til en i stigende grad kompleks politisk verden. Det er vigtigt for Forsvaret, og det er vigtigt for samfundet. Sammen med de tidligere bøger i rækken udgør bogen derfor et nødvendigt grundelement i videreuddannelsen af officerer. Bogen er endvidere relevant for mange andre embedsmænd i kommuner og i andre statslige styrelser, fordi dens budskaber har generel værdi og kan applikeres på embedsvirket inden for en række andre fagområder. God læselyst Nils Wang kontreadmiral 8

10 Indledning Man bliver nødt til at kigge på, hvad det er for en rolle, man som embedsmand har og embedsmænd, det gælder også officerer. Det gælder Forsvarschefen, det gælder mig, det gælder huset her. Og alle embedsmænd har pligt til at bistå den til enhver tid siddende regering med at få gennemført sin politik og oven i købet få det til at fremstå i det bedst mulige lys under overholdelse af sandhedsbegreber og alle de dér ting (Officer i Forsvarskommandoen, november 2013). Forholdet mellem politikere og embedsmænd og sondringen mellem deres professionelle roller og ansvar danner et grundtema i den forvaltningspolitiske tradition og i udviklingen af den moderne statsræson. Det drejer sig grundlæggende set om indretningen af og sondringen mellem centraladministrationen og det politiske system, herunder adskillelsen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Som udgangspunkt er forholdet mellem politikere og embedsmænd således forbundet med en refleksion over legitim magtudøvelse og ønsket om at indføre en regelbundet forvaltning, som skal sikre kontinuitet, neutralitet og effektivitet i implementeringen af de politiske beslutninger. Disse grundlæggende hensyn gør sig også og måske endog i særlig grad - gældende for det militære embede, for så vidt som det tjener til militærfaglig rådgivning om anvendelse af statens ultimative magtmidler, herunder beslutninger om deltagelse i krig. I almindelighed henviser det militærfaglige råd og ansvar 9

11 således til det forhold, at indretningen og anvendelsen af Forsvarets kapaciteter er underlagt et offentligt retfærdiggørelseskriterium, dvs. en begrundelsestvang, der omfatter retlige såvel som etiske principper. Det skyldes, at beslutninger om så alvorlige og belastende aktiviteter som krig ikke må træffes i forlængelse af det, der i enevældestater kaldtes gehejmpolitik, men må forpligte sig på kriterier, der følger den såkaldte deliberative rådslagning (Harste 2007:322). For så vidt som politiske beslutninger, herunder beslutninger om at gå i krig, forudsætter en afvejning mellem forskellige og ofte modsatrettede hensyn, kommer det militærfaglige råd ind i billedet, nemlig som en faglig vurdering af (militære) muligheder og konsekvenser både tilsigtede og utilsigtede - af en given politik. Man kan sige, at det militærfaglige råd angiver det aktuelle mulighedsrum, der kan arbejdes indenfor med henblik på at fremme de politiske målsætninger. Som en militær topchef i Forsvarskommandoen udtrykker det: Jeg skal bruges som den, der kan være med til at forme, hvad det er for nogle muligheder, vi kan stille over for politikerne for at nå et mål Så jeg kommer med [rådgivning om], hvordan man kan anvende det militære apparat til at understøtte et politisk ønske eller en hensigt. Men jeg kommer også med de risici, der er forbundet med at bringe disse her militære kapaciteter i spil Så vi er jo rådgivere på, hvad der kan være realistisk, og hvad der kan være relevant for politikerne, når de skal udtale sig. Når de så har udtalt sig, så skal vi så sige, hvordan man så reelt kan understøtte dette. Eller løse den opgave, der er stillet. Et konkret eksempel kommer fra en militær embedsmand i Forsvarsministeriets departement: 10

12 Hvis man nu tager en situation som Mali, hvor der kommer en anmodning om at stille et fly til rådighed f.eks. [ ], så kan de ude i Forsvarskommandoen sige: Er der overhovedet fly til rådighed? Har vi folk til at gøre det? Hvor længe ville de kunne være afsted? Kan de operere i det miljø? Hvor farligt er der dernede? Hvad er situationen på jorden? Alle de her ting. Det dér med, om det kan lade sig gøre, det er militærfagligt. Begrebet militærfaglig rådgivning kobles således nært til den operative opgaveløsning og den faglige vurdering af muligheder og risici. Samlet set er hensigten at fremme regeringens politik. For så vidt er rolle- og ansvarsfordelingen klar: Hvor politikerne sætter det overordnede mål, fortæller embedsmændene, hvordan det kan nås med hvilke midler og med hvilke konsekvenser. I denne forstand hviler det militære råd og embede på en klassisk bureaukratisk opdeling mellem politik og administration, hvor politikeren leder medens embedsmanden lyder. Af den militære embedsmand forventes derfor ikke bare faglighed, men også politisk lydhørhed, hvilket illustreres med følgende udsagn fra en militær sagsbehandler i departementet: Jeg sørger i virkeligheden for at prøve at forstå, hvad der er de politiske ønsker. Prøver at få stillet spørgsmålene, så man får sat ord på nogle af de politiske ønsker fornemme her i huset, hvad tror I, at de politiske ønsker er? - modtage det og så få det koblet med, hvad der militært er muligt. Med den politiske vision om et mere fleksibelt og omstillingsparat forsvar, som skal kunne kæmpe og vinde i det fulde opgavespektrum er der sat fornyet fokus på de politisk lydhøre embedsmænd som dem, der får stillet spørgsmålene og 11

13 får sat ord på de politiske ønsker. Som en militær topembedsmand i Forsvarskommandoen udtrykker det: Altså under den kolde krig var det jo langt nemmere I dag er det blevet dybt kompliceret i forhold til, at det er meget vanskeligere at forstå f.eks., hvad der er regeringens bevæggrund for, at de gerne vil være en del af operationerne i Syrien. Altså hvad er det helt præcist? Hvordan skal man forstå det? Vi er jo nødt til at forstå, hvad det er, man gerne vil. Og det er blevet langt sværere at afkode, end det har været tidligere. Også fordi det jo på mange måder er blevet svært nogle gange at følge med i en politisk verden, som bevæger sig meget hurtigt, fordi den sådan primært beskæftiger sig med dag-til-dag-sager Så på den måde er det blevet sværere eller mere kompliceret. Det stiller nogle andre krav. Så det med politisk lydhørhed er jo at forstå, hvad politikerne mener, ikke?. Kompleksitetsstigningen og tempoforøgelsen i det politiske miljø fordrer derfor en større omverdensåbenhed, fleksibilitet og politisk parathed af de militære embedsmænd: De skal udvise politisk situationsfornemmelse og træffe professionelle risikovurderinger i en politisk verden, som bevæger sig meget hurtigt, hvad enten det drejer som indsættelse af kampfly i Libyen eller om lukning af kaserner i Sønderjylland. Ofte vil det dreje som en afvejning mellem politiske, militære og økonomiske hensyn. Citatet illustrerer således en grundlæggende pointe, nemlig at det militærfaglige råd og embedsvirke ikke lader sig bestemme uafhængigt af den politiske kontekst, men som en måde at få koblet politiske ønsker til det, der militært er muligt. Det militære embede implicerer som sådan en politisk meningshorisont, som må gøres 12

14 til genstand for en vedvarende fortolkning og oversættelse af de professionelle aktører. I denne forstand anvender vi begrebet militærfaglig rådgivning bredt om de faglige analyser og vurderinger, der udarbejdes af militære eksperter på forskellige niveauer og i forskellige dele af organisationen. Tilsvarende anvender vi betegnelsen det militære embede som almen betegnelse for det formelle hverv og ansvar, der påhviler officerskorpset som helhed. Politik og administration I Finansministeriets undersøgelse af Centraladministrationens organisering status og perspektiver (2006) påpeges det, at embedsværket står overfor store udfordringer, der vedrører evnen til at håndtere komplekse policy-problemer, der ofte går på tværs af policy- og lovgivningsområder. Ministerierne har derfor behov for tværgående koordination og en øget styrings- og analysekapacitet i alle faser af beslutningsprocessen fra policyformulering til implementering og opfølgning på politiske udspil. Det konkluderes derfor, at der er gjort op med den skarpe sondring mellem policy-udvikling og løbende administration, og at embedsmændene i departementer og styrelser er involveret i begge typer af opgaver. Der peges således på en generel tendens til at organisere arbejdet på nye, mere fleksible måder samtidig med at samspillet med medierne er blevet professionaliseret: Det er i relation til medierne særligt kravet om hurtige politiske reaktioner, der er skærpet. Nytænkning og reaktionsevne er derfor blevet væsentlige elementer i ministeriernes policy-udvikling (Finansministeriet 2006:75). 13

15 Den traditionelle kontoropbygning afløses derfor i stigende omfang af nye typer af strategiske projektorganiseringer, der fremmer tværgående tænkning og samarbejde mellem ministeriernes forskellige områder (ibid.:84). Behovet for tværgående koordination og politisk reaktionsevne gør sig også gældende på Forsvarets område. I en generel tendenslæsning kan man sige, at udviklingen i de sikkerheds- og forvaltningspolitiske rammevilkår har udvisket grænsen mellem politiske og militærfaglige aspekter i rådgivningen. Det gælder særligt sager med stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Om dette udtaler tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup, at: Den tidligere så skarpe sondring mellem fred, krise og krig er blevet udvisket, og det gælder også skellet mellem politiske og militære aspekter. De skal i stadig stigende grad ses på i sammenhæng. I takt med de her ændrede vilkår er der derfor på samme måde et stadig større behov for et tæt samspil mellem den politiske og militære ledelse og for en løbende rådgivning om militære forhold (Nick Hækkerup i Krigsvidenskabeligt Selskab, 30. maj 2013). Med et stadigt større behov for et tæt samspil mellem politikere og embedsmænd sættes den klassiske bureaukratiske organisering og sondringen mellem politik og administration under pres. Der er, set fra politisk side, behov for øget koordination, hurtigere reaktionsevne og større analysekapacitet. Tempoet, fleksibiliteten og styringen skal øges samtidigt. Den hierarkiske struktur, som danner rygraden i organisationen, suppleres derfor i stigende omfang med strategiske projektorganiseringer og programmer, dvs. forskellige former for 14

16 tværgående og situationsbestemte organiseringer, der løbende kan tilpasses den politiske dagsorden. Som den tidligere forsvarsminister påpeger: Konkret er der behov for hurtigere og hyppigere stillingtagen. Dertil kommer de fornyede krav om bedre ressourcestyring og besparelser i den offentlige sektor, som selvfølgelig også gælder Forsvaret. Også det kræver, at vi udvikler måden vi organiserer Forsvaret og Forsvarets ledelse på. Alt dette betyder, at Danmark regeringen og de folkevalgte har brug for en organisering af Forsvaret, som effektivt kan give samlet rådgivning om militærfaglige, juridiske, økonomiske, kommunikative og sikkerhedspolitiske spørgsmål (ibid.). Generelt set kan man tale om en politisk-strategisk drejning i forholdet mellem politikere og embedsmænd, som forskyder embedsmændenes rolle som faglige rådgivere i retning af at blive strategiske partnere og professionelle policyproducenter (Salomonsen 2007). Som professor Tim Knudsen bemærker i en historisk analyse af dansk demokratiudvikling, er embedsmænd i dag langt mere aktivt politiserende end tidligere ikke i partipolitisk forstand, men ved at de designer politiske initiativer. Som han siger: De mest moderne embedsmænd ser ikke sig selv som bureaukrater, men som policy-entreprenører (Knudsen 2007:220). En militær sagsbehandler formulerer det således: Så er vi altså gået fra at være mellemmænd til rent faktisk at være nogle, der tager en strategisk rolle Og det er et forsøg på at få os ind i kampen på et område, som virkelig fylder noget Det sætter sagsbehandleren i en anden rolle end at være reproducerende, det sætter nemlig sagsbehandleren i rollen som projektleder 1. 1) Cf. Nørgaard: Den politiske kriger, Forsvarsakademiet

17 Det militærfaglige råd og embedsvirke bliver i denne tendenslæsning til andet og mere end et implementeringsværktøj. Det må i lige så høj grad ses som en politikdannelsesform, der sætter den militære embedsmand i rollen som strategisk sparringspartner i et komplekst og omskifteligt politisk terræn. Integreringen af den militærfaglige og strategiske rådgivning i nye hybride netværks- og projektorganiseringer kan således ses som et forsøg på at balancere en række forskellige og umiddelbart modsatrettede krav til embedsvirket, hvor det forventes, at embedsmænd på én gang er fleksible og politisk lydhøre samtidig med, at de er upolitiske, regelorienterede og neutrale. Det professionelle demarkationsproblem Med fremkomsten af de sikkerheds- og forvaltningspolitiske projektregimer stilles organisationen og den enkelte embedsmand over for en række nye udfordringer: Når grænsen mellem politik og faglighed bliver flydende, fører det ofte til diskussioner om rådgivningens politisering, både i den betydning at embedsmændene blander sig for meget i den politiske ledelse, og at politikerne blander sig for meget i den militære ledelse. For politikere såvel som for embedsmænd rejser der sig således det, man kan kalde for et professionelt demarkationsproblem: Grænsen mellem de professionelle roller og ansvar er ikke længere givet som en ydre strukturel binding, men må konstrueres løbende i den interne kommunikation. Som Niels Åkerstrøm Andersen pointerer: Skellets strukturlighed er dekonstrueret indefra det politiske system selv og har i stedet fået karakter af en indre dynamik (Andersen 2000:101). 16

18 Det ophæver ikke skellet politik/administration. Det ville svare til at ophæve demokratiet. Men det betyder, at rollerne ikke længere er givet på forhånd, og at det i vid udstrækning er blevet op til den enkelte embedsmand (og politiker) selv at retfærdiggøre sine dispositioner som strategisk partner. For, som Andersen siger: Nu lander man ikke automatisk på administrationssiden af forskellen politik/ administration, blot fordi man følger en embedsmandskarriere. Uanset hvor man er, kan man falde på begge sider (ibid.). Sondringen politik/administration sættes med andre ord hele tiden på spil og må begrundes på ny. Som strategisk partner er embedsmanden selv med til at sætte spillepladen og forme den politiske dagsorden. Det gælder først og fremmest de militære topembedsmænd, som her adresseres af Forsvarschefen: Det moderne forsvar handler om vores omdømme, om hvordan vi gør tingene, hvordan vi fremstår i offentligheden. Som jeg har nævnt før, ønsker jeg også, at vi deltager langt mere aktivt i den offentlige debat. Umiddelbart kan vi konstatere, at officersprofessionen har været udsat for nogle markante angreb over de sidste par år. Vi husker alle overskrifterne med råddenskab og dårlig kultur. Alene af den årsag bør vi tage til genmæle. Men, mindst lige så relevant for Forsvaret er den offentlige debat om, hvad Forsvaret skal bruges til og hvordan vi skal organiseres samt hvilke ressourcer vi skal tildeles Er det ikke en politisk beslutning, og burde vi ikke holde os uden for en sådan debat, vil nogen måske mene? Det er min holdning, at vi indtil der er truffet en politisk beslutning kan og bør præge de faglige drøftelser, men det vil naturligvis kræve overvejelser i de konkrete situationer. Der synes under alle omstændigheder at være brug for, at vi aktivt tager del i at forme, hvordan vores profession og forsvar skal være i fremtiden Men vi skal først og fremmest være fremadskuende og konstruktive. Hvis vi sidder passivt tilbage og 17

19 lader andre løbe med dagsordnen, har vi kun os selv at takke for det [D]et er en fælles opgave, vi har i chefgruppen. Kun når vi alle deltager, får debatten den diversitet, der skaber kvalitet og ikke mindst dybde og legitimitet i argumenterne (Forsvarschefens chefkonference 7. januar 2014). Citatet er interessant, fordi det rejser spørgsmålet om, hvordan skellet mellem politik og militær faglighed skal trækkes indenfor den militærfaglige diskurs. Forskellen ophæves altså ikke, men gøres til genstand for fornyet refleksion og diskussion med henvisning til professionens omdømme og debatten om, hvad Forsvaret skal bruges til dvs. et spørgsmål om offentlig legitimitet. Det, som før blev defineret som et rent politisk spørgsmål, nemlig organiseringen og prioriteringen af de militære kapaciteter, bliver nu adresseret og retfærdiggjort som et legitimt militært anliggende i de faglige drøftelser. De militære embedsmænd skal derfor ikke holde sig uden for den offentlige debat, lyder det. De bør derimod tage til genmæle og være fremadskuende og konstruktive frem for at lade andre løbe med dagsordenen. Fra forvaltningsteori til kritiksociologi For den militære embedsmand gælder det derfor om at være på forkant med de kritiske indvendinger og konkurrerende dagsordener, der sættes i den politiske kommunikation. Han skal så at sige kunne mønstre et kritisk handle- og svarberedskab med henblik på at skabe kvalitet og legitimitet i argumenterne. Det gælder i forhold til militærfaglige såvel som forvaltningspolitiske, sikkerhedspolitiske, økonomiske eller juridiske indsigelser, som bringes i spil 18

20 af politiske aktører, medier, interesseorganisationer, virksomheder, borgere og academia. Hermed anføres en væsentlig pointe, nemlig at det militære embedsvirke ikke kan reduceres til en forvaltningsretligt normeret og reguleret praksis. Retlige principper afgør, hvad der er lovligt eller ulovligt, men er ikke i sig selv tilstrækkelige til at sige, hvad der i en given situation vurderes som legitimt. Dertil fordres tillige en almen retfærdighedssans, dvs. en evne til refleksivt at evaluere, kvalificere og koordinere forskellige interesser og hensyn i en samlet helhedsvurdering. Denne sans for det almene undertiden kaldet sund fornuft er en afgørende egenskab ved dømmekraften og embedsmandens evne til at anlægge et professionelt skøn. Den beror ikke på personlige præferencer eller egenskaber, men derimod på en kritisk evne, som gør det muligt at vurdere andre mulige positioner og handlealternativer i formuleringen og implementeringen af politiske beslutninger. Vi forlader derfor et rent forvaltningsteoretisk perspektiv og introducerer i stedet et kritiksociologisk perspektiv, som beskæftiger sig med embedsmandens kritiske kompetence, dvs. det etiske og politiske jussement, der gør det muligt at træffe situationsbestemte risikovurderinger og evalueringer ikke bare på den militære, men også på den politiske slagmark. Med afsæt i en række empiriske eksempler og cases sætter vi os således for at belyse hhv. de sikkerhedspolitiske, de organisatoriske og de faglige demarkationskriterier, de militære embedsmænd benytter i formuleringen af det militærfaglige råd. 19

21 Hensigten hermed er ikke at tegne en ny kompetencemodel for militære embedsmænd eller at udstikke generelle retningslinier for god forvaltningsskik i Forsvaret, men snarere at tilbyde en militær professionsdiagnose, som er i stand til at udpege og begrebsliggøre de aktuelle tendenser, der sætter sig igennem i den militære organisation og dens embedspraksis. Bogen retter sig derfor mod en bred målgruppe af stabsofficerer, sagsbehandlere og ledere i alle dele af Forsvaret. Hermed fortsætter vi rækken af FAK publikationer 2, der sætter fokus på den militære professionsdannelse og de ledelsesmæssige dilemmaer og paradokser, der viser sig i den operative såvel som den administrative praksis. Denne bog kan således ses som del af en samlet professionsdiagnose, der stiller skarpt på embedsmandens rolle som strategisk partner og oversætter i spændet mellem politik og faglighed. Bogen bygger på et aktionsforskningsprojekt ved Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement i , hvor der blev gennemført en række kvalitative interviews og deltager-observationer. Af hensyn til fortroligheden mellem forskere og informanter er alle citater i bogen anonymiseret. Som en del af forskningsaftalen har myndighederne haft mulighed for at redigere i de anvendte citater i bogen. Denne mulighed har ingen af myndighederne valgt at benytte sig af. Vi er taknemmelige for den åbenhed og interesse for forskningsprojektet, vi 2) Internationale operationer i FOKUS (2006), Militær etik og ledelse i praksis (2008), Den politiske kriger (2010). 20

22 har mødt fra alle medarbejdere og chefer ved begge myndigheder. Uden deres tålmodige vejledning og overbærenhed med vores begynderfejl havde det ikke været muligt at gennemføre vores forehavende. 21

23 Kapitel 1 Det kritiksociologiske perspektiv: Max Webers embedsetik og den kritiske evnes sociologi Altså jeg har jo den metodik, at der er ingen her, der politiserer. Ellers smider jeg dem ud, hvis jeg opdager, at de gør det Jeg politiserer ikke i dette her. Det ville jeg jo i nogen grad være nødt til at gå på kompromis med, hvis jeg sad derinde [i departementet, red.], fordi det er en del af opgaven. Og så ville det blive lidt mere mudret, ikke?... Der tror jeg, zonerne bliver mere grå, når du sidder derinde. Fordi der er nogle andre interesser, som ikke kan forklares. Måske ikke engang rationelt, men som ikke kan forklares fagligt (Officer i Forsvarskommandoen, november 2013). Inden vi tager hul på bogens centrale problemstilling, nemlig det professionelle demarkationsproblem og bestemmelsen af de kriterier, der fastlægger skellet mellem politik og militær faglighed, vil det være nyttigt at afklare, hvad vi i grunden forstår ved et kritiksociologisk perspektiv 3. Betegnelsen kritiksociologi, kritikkens sociologi eller den kritiske evnes sociologi, henviser til den form for sociologi, der beskæftiger sig med studiet af menneskers kritiske aktiviteter og deres evne til at retfærdiggøre og legitimere deres synspunkter i offentlige tvister og stridsspørgsmål. Til forskel fra den form 3) Det teoretiske perspektiv, der præsenteres i dette kapitel, indgår også som et centralt element i den kommende ph.d.-afhandling, Professionalisering af det militære chefvirke, af Vilhelm S. Holsting. 22

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

SYV C E N T R A L E PLIGTER

SYV C E N T R A L E PLIGTER SYV CENTRALE PLIGTER KODEX VII KODEX VII SYV C E N T R A L E PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN KODEX VII SYV CENTRALE PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN Syv centrale pligter

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere