Diskussion. Sprog, tekst, udgave, navn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussion. Sprog, tekst, udgave, navn"

Transkript

1 Diskussion Sprog, tekst, udgave, navn AF BENT JØRGENSEN Først på sommeren 2002 indtraf to begivenheder inden for dansk middelalderlig tekstudgivelse. Den sidste del af Diplomatarium Danicum forlod Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og en tobindsudgave med oversættelse af hele Esrumbogen kom på gaden. De to begivenheder repræsenterer et tilfældigt sammentræf, men belyser derved så meget desto bedre den ændring af viden og kunnen i forhold til ældre primære tekster som har været undervejs i en årrække. De primære tekster for dansk middelalders vedkommende er affattet på latin, nedertysk og dansk, og for brevstoffets vedkommende er alt nu fremlagt indtil 1412 i Diplomatarium Danicum. Grundlagt i 1938 og altså nu afsluttet i Til og med år 1400 udkom Diplomatarium Danicum med fulddækkende sted- og personregistre og med en sideløbende oversættelse af brevstoffet til moderne dansk i serien Danmarks Riges Breve. For perioden foreligger kun de originale tekster, og de er endda kun tilgængelige via internettet. Udgivelsen af dette storværk afsluttes med andre ord med en torso også selv om det skulle lykkes at få tilvejebragt en sideløbende oversættelse, hvilket der er bestræbelser på netop nu. Det i sig selv er beklageligt, men hvad der er langt værre er, at med lukningen af Diplomatarium Danicum mister Danmark et afgørende vigtigt værksted for det professionelle kendskab til centrale gamle danske sprogkilder. Hermed viser sig blot en enkelt side af en udvikling, som har været i gang i de sidste år, nemlig fravalget af uddannelse på højt niveau inden for de ældre danske sprogperioder.

2 196 Bent Jørgensen Der er således på sin vis god logik i at koncentrere sig om udgivelse på moderne dansk af gamle kilder som f.eks. Esrumbogen. Og Esrumbogen i sin nye udgivelsesform er jo endda ikke udtryk for nogen egentlig nyhed på det område. Siden slutningen af 1800-tallet har en bestemt linie blandt historiske tekstudgivere forfulgt princippet om, at sproget ikke skal stille sig imellem indhold og bruger, hvilket har ført til velkendte udgivelser som f.eks. Kancelliets Brevbøger, Kronens Skøder og Kong Frederik I s danske Registranter. Parallelt hermed er forløbet den autentiske kildefremlæggelse, repræsenteret af f.eks. Scriptores rerum Danicarum, Danmarks gamle Landskabslove og Diplomatarium Danicum. De to udgivelsesformer kan passende benævnes henholdsvis Erslev-linien og Langebek-linien efter hver sin fremtrædende og tidlige eksponent for de pågældende linier. Tankevækkende nok begge historikere, ikke filologer, hvad der imidlertid blot understreger, at for at være en god middelalderhistoriker må man beherske de filologiske redskaber, der sætter en i stand til at forstå sine kilder, og det kræver selvsagt lige så stor filologisk indsigt at følge Erslev-linien som Langebeklinien. En fremragende eksponent for den Langebek ske linie var historikeren og filologen Oluf Nielsen, der blandt mange andre udgivelsesarbejder også stod for den første samlede udgave af Esrumbogen. Den udkom i og blev fotografisk genoptrykt i 1973, og da udgaven stadig holder standardmål, er der god mening i, at holdet bag den nye Esrum Klosters Brevbog I-II har koncentreret kræfterne om at præsentere en nyoversættelse ledsaget af kommentarer. Det følgende er en forholdsvis detaljeret gennemgang af, hvordan holdet er sluppet fra de filologiske sider af udgivelsesarbejdet. Der er således ikke tale om en egentlig anmeldelse, da bl.a. hele behandlingen af håndskriftets overleveringshistorie og dets mulige tilblivelseshistorie og af klostrets godshistorie slet ikke berøres. Det følgende skal primært opfattes som et debatoplæg hvad gør vi ved vores ældre tekster? blandet med diverse nødråb. Holdet består af fire gymnasielektorer, en universitetslektor, Esrum Klosters kurator, der er tidligere rektor, samt en stud.mag. Altså et gennemført akademisk hold, men tydeligvis forkert sammensat. I al fald holder udgivelsen på en række centrale punkter ikke akademisk standard. Så er det sagt, og sarte sjæle må hellere forlade læsningen her. For dem der fortsætter vil det følgende være disponeret således: De latinske tekster De danske tekster Ordlisten Registrene

3 Sprog, tekst, udgave, navn 197 Personnavneregistret Slægtsnavneregistret Stednavneregistret Oversættelsens stil Samlet bedømmelse videre perspektiver. De latinske tekster Vi starter mildt, for som hovedregel volder de latinske tekster ingen større problemer. Men det allermeste er også serveret på et sølvfad, al den stund der er meget lidt latin uden for den periode, som dækkes af udgivelsen i Danmarks Riges Breve. Tilmed har udgiverne ifølge forordet haft indblik i utrykte oversættelser i Diplomatarium Danicums arkiv. Hvilke fremgår ikke. I alt ni breve på latin ligger efter 1400, hvortil kommer at enkelte tekster har været udeladt i Diplomatarium Danicum/ Danmarks Riges Breve som ikke-diplomatarisk stof. Til de latinske tekster kommer de forskellige latinske vendinger i de danske diplomer. Omvendt forekommer der en række danske ord i de latinske tekster. I de egentlige latinske tekster undrer det mig, at Digne nos decet (nr. 72) får bundet et verdslige på (p. 113 l. 5) det er der ikke belæg for og i nr. 139 er der ingen grund til at kalde præsten i Vejby for Hans Budonis. De latinske kilders Iohannis omsættes ellers konsekvent til Jens, og patronymet er simpelthen fejlgengivet. Originalen har Bundonis, der efter reglerne i eget forord skal omsættes til Bundesen eller Bondesen. Oversættelsen i nr. 74 af»vnacum bonis, inquilinis ac familia eis attinentibus«med med samt deres godser, som vedrører deres gårdsæder og familie rammer ikke plet, fordi den får gjort godserne underordnet gårdsæderne. Men det er ikke det der står; bonis, inquilinis og familia er sideordnede størrelser, jfr. i øvrigt formuleringen i det danske beskyttelsesbrev nr. 73. Meget besynderlig er den treklang, der består mellem tekst, note og ordliste med hensyn til ordet precarium (nr. 117). Når man nu har et bud på ordets betydning, så burde det først af alt ikke forekomme i en oversættelse til nudansk. Nuvel, noten til nr. 117 forklarer ordet som til gudeligt brug, mens ordlisten siger»ekstraordinær skat. På dansk kaldtes den bede «. Et af mange eksempler på, at der ikke er koordineret ordentligt mellem de forskellige medlemmer af udgiverholdet. Ordlistens sidste ord bede leder imidlertid på ret spor, for precarium er afledt af det latinske verbum precari bede, i senere latin også precariare. Det mærkeligste ved tekststedet er imidlertid, at der slet ikke står preca-

4 198 Bent Jørgensen rium i originalteksten, men derimod precariando, en bøjet infinitiv (gerundium). Nyudgiverne gentager simpelthen slavisk teksten fra Danmarks Riges Breve, men noten til nr. 117 har ikke forstået Danmarks Riges Breves note 3 til selve ordet, idet noten til nr. 117 ved at skrive til gudeligt brug tror, at bede har den religiøse betydning opsende en bøn. Men ordets betydning er fremsætte en anmodning, hvad der også kan sluttes af den videre tekst i Danmarks Riges Breve. Teksten i nr. 117, der nu lyder»som et precarium«burde simpelthen have været oversat til efter anmodning. Det latin, som forekommer i de danske tekster, er i det væsentlige begrænset til nogle mere teknisk betonede ord i jordebogen (mål, vægt, afgrøder o.l.), og her ser alt ud til at være i orden. Desuden forekommer latin i forskellige dateringer, og her kniber det mere. Nr. 234 har således fået en oversættelse, som burde have fået udgiverne til at datere brevet til 28. marts 1482 og ikke som anført i hovedet 4. juli Men 4. juli 1482 er det rigtige. For det første er den liturgiske datering nemlig visitatio Mariæ, dvs. Mariæ besøgelse, der er den 2. juli, og det er noget ganske andet end Mariæ bebudelse, annuntiatio Mariæ, der er 25. marts. For det andet betyder feria quinta ikke den femte dag, men torsdag. I ordlisten forekommer flere af de søndage, som har eget liturgisk navn. Reminiscere er stavet forkert, og Quasi modo geniti er oversat forkert som næsten nyfødt barn, men geniti er flertal (efterfulgt af infantes), og søndagsnavnet betyder på dansk ligesom nyfødte børn. Forholdet til datering er overhovedet et problem for nyudgiverne, selv om alt er serveret af Oluf Nielsen og/eller Diplomatarium Danicum. Direkte pinlig er noten til nr. 237, der behandler dateringen af et brev udstedt på købstaden Søborgs byting. Umiddelbart betyder årsangivelsen 1405, men det er der problemer med, fordi den angivne ugedag så ikke passer. For at få ugedagen til at passe foreslår Oluf Nielsen i en note, at årtællingen har glemt»oc thiwæ«, dvs. og tyve, så årstallet skal være Det samme når nyudgiverne frem til, men først efter at have skoset Nielsen for at have bragt 1415 i forslag. Men det har Nielsen overhovedet ikke. Derimod får man den forfærdelige mistanke, at nyudgiverne ikke kan gammeldansk og tror, at»thiwæ«betyder ti og ikke tyve. Nielsen kunne med fordel have undværet h et i»thiwæ«, men det havde næppe hjulpet nyudgiverne, der tilmed har negligeret, at Nielsen i næste linie faktisk skriver Nyudgiverne er langt under hæderlig standard. Abbedrækken p. 191 viser i øvrigt, at her anvendes dateringen 1425 (og 1437) for abbed Svend, og et blik på de øvrige abbeder viser, hvor

5 Sprog, tekst, udgave, navn 199 solid forbedringen til 1425 er, for hvis 1405 var det rigtige, måtte man operere med to abbeder Salomon og to abbeder Svend. Også borgmester Oluf Jensen i Søborg peger klart mod 1425 frem for Atter her udstilles, hvor lidt tværgående konsekvensarbejde nyudgiverne har bedrevet. Til dateringsmærkværdighederne hører også, at f.eks. Diplomatarium Danicums [1158] for nr. 80 er ændret til ca. 1160, og at Diplomatarium Danicums 10. december [ ] af nr. 90 er ændret til 10. december Den eneste begrundelse for ændringen af disse dateringer ses i begyndelsen af noten til nr. 80, hvor der står, at biskop Simon var biskop i Odense i 1163, og at brevet derfor må dateres til ca Det havde været udtryk for rimelig udgiverstandard, hvis man her og de øvrige steder, hvor dokumenter kun indirekte kan dateres, havde givet en begrundelse for, hvorfor Diplomatarium Danicums argumenterede datering ikke følges. Særlig opsigtsvækkende er den fuldstændig ukommenterede omdatering af nr. 6 (og 7), der både af Nielsen og af Diplomatarium Danicum er dateret til 22. februar Nyudgiverne ændrer til 22. februar 1227, og det kan man da godt umiddelbart forstå, når man ser selv samme årstal i dateringsformlen. Men det burde have strejfet udgiverne, hvordan i al verden både Nielsen og Diplomatarium Danicum kan lave den samme tanketorsk midt mod så klart et udsagn, og udgiverne burde have læst Diplomatarium Danicums udførlige begrundelse for dateringen. Den står ved diplom nr. 75 (Dipl Dan 1rk VI 75), og det er ganske vist ikke Esrum-privilegiet, men derimod et paveligt privilegium for Sorø kloster, men det er udstedt samme dag og med samme dateringsformler. Så indtil de hoster op med en ordentlig argumentation for, at 1227 i denne sammenhæng ikke er 1228 (sic!), ligger tanketorsken på nyudgivernes bord. Den danske tekst Mens det meste af den latinske tekst som anført er allerede betrådt område, repræsenterer de danske tekster næsten udelukkende 1400-tallet. De er dermed udækkede af Diplomatarium Danicum, og som tekster i en allerede udgivet brevbog er de heller ikke medtaget i Repertorium. Enkeltgloser kan i et vist omfang slås op i Kalkars ordbog, der imidlertid er meget ujævn og i tilgift vanskelig at anvende. Oluf Nielsens udgave har også enkelte ordforklaringer i registret. En vis supplerende hjælp kan der desuden være i aldrig at glemme, at de dansksprogede diplomer kalkerer og viderefører de latinske, og at traditionen fra 1400-

6 200 Bent Jørgensen tallet fortsætter ind i de følgende århundreder. Men alt sammen hjælper det meget lidt, hvis man ikke er skolet i 1400-tallets eget danske sprog, og her kommer nyudgiverne af Esrum Klosters Brevbog til kort. Ifølge Principper for oversættelsen (p. 11) falder ansvaret herfor i væsentlig grad på den udmærkede agrarhistoriker Karl-Erik Frandsen, som udgiverholdets sammensætning tilsyneladende helt har ladt i stikken, selv om det er uigennemskueligt, hvor meget ansvar formuleringen»har stået for oversættelsen«fordeler til det øvrige hold. Oversættelsesprincippet beskrives i øvrigt således:»oversættelsesprincippet har været at gengive teksten således, at den middelalderlige danske sprogtone kan høres i den nudanske oversættelse og derved minde læseren om, at det danske sprog ikke har forandret sig grundlæggende i over 500 år«(p. 11). Et forbløffende udsagn, som vil blive taget nærmere op senere. Foreløbig kan det stå under mistanke for at skulle fungere som kattelem for uforstået viderebringelse af 1400-tals-ord. Og i afdelingen for kontante fejl er det nødvendigvis i vid udstrækning ordforståelsen, der giver udslaget. Tag som eksempel nr. 254, et diplom udstedt i Helsingborg i I tekstens linie 2 står der rådmand, men der burde stå rådmænd, og senere i samme linie ses ordet menighed, en 1:1 omsætning af originalens»menygheth«, men 1400-tals-ordet betyder almenhed, almindelige mennesker, mens ordet 550 år senere kun kan bruges om mennesker, der (aktivt) søger en bestemt kirke. Fire linier længere fremme tales der om vort ting, men originalen har»gæste tyngh«. Hvorfor underslå denne nuance? Ordet gæsteting kunne have været forklaret i ordlisten.»de erklærede begge...«indleder tredie afsnit. Dette ordvalg er der ikke belæg for i originalen. Det er godt nok set, at teksten trænger til et punktum, men det er et dårligt greb at gøre Jeppe Petersen og Cecilia Svendsdatter til subjekt. Brevet er jo netop et tingsvidne, der retligt dokumenterer, hvad borgmesteren, rådmændene og de øvrige tilstedeværende så og hørte, og sådan er originalens syntaks da også skruet sammen. Med andre ord: Vi nærværende hørte og så, at begge med velberåd hu og god vilje... gav og skødede og afhændede (ikke afhændte!).... Indimellem kommer et udsagn, der skal dokumentere, at ægtefællerne var ved deres åndsevners fulde brug. Det har intet med samvittighed at gøre (tekstens linie 10); originalens»samwydh«skal oversættes til forstand. I næste linie gengiver dem originalens»them«, men det hedder nu engang sig (de gav... fra sig) på moderne dansk. Senere i linien gengiver al sin tilliggende originalens»alle synæ tilligelsæ«, men der burde stå sit, da tilliggende er intetkøn. Og da man ikke kan bo i et tillig-

7 Sprog, tekst, udgave, navn 201 gende, havde det været bedre at fortsætte som de nu bebor. Men det er måske alt sammen et led i at give 2000-tallets sprog en tone af tal. Derpå overdrages hele deres bryggeri til Esrum Kloster ifølge nyudgiverne, men ifølge originalen er det deres»bruggeredhe«, dvs. deres bryggeudstyr, hvad der er noget væsentligt andet. Et par linier længere fremme forpligter Jeppe Petersen og Cecilia Svendsdatter sig at fri og frelse.... Forpligte er et godt ordvalg for originalens datidsform af tilbinde, men når der nu er valgt et andet ord, hvorfor så ikke anvende det som nutidens sprogbrug foreskriver, nemlig med til (forpligte sig til noget). Det de forpligter sig til er at fri og frelse Esrum Kloster for alle mænds tiltale. Forstår en større kreds og almindeligt lokalt interesserede, begge målgrupper ivrigt fremhævet i forordet (p. 8), virkelig dette? Havde det ikke været mere informativt at droppe 1400-tals-koloritten og se i øjnene, at fri og frelse er en synonymfordobling, der tjener til at understrege ét bestemt betydningsindhold, i dette tilfælde friholde. Noget tyder også på, at udgiverne ikke helt har forstået sætningen. I al fald er der indsat et meningsødelæggende og mellem Esrum Kloster og førnævnte gård. Meningen med denne del af sætningen er nemlig, at Jeppe Petersen og Cecilia Svendsdatter forpligtede sig selv og deres sande arvinger til at friholde førnævnte Esrum Kloster for alle mænds tiltale med hensyn til førnævnte gård og bryggeudstyr. Nederst på siden (332) lader nyudgiverne Sven Nielsen på Hven meddele kvittering og afregning, men det giver originalteksten ikke belæg for. Ifølge den lod Sven Nielsen Jeppe Petersen være kvit og uden retsforfølgning, og den følgende del af sætningen skal hverken være hypotetisk eller have participiet til sidst (som måtte være hans datters børn tilfaldet), men simpelthen lyde som var tilfaldet hans datters børn. Det ville også være underligt, hvis han afskrev sig retsforfølgning og takkede for et godt og retfærdigt skifte, hvis bodelen havde været upræcist opgjort. Gennemgangen af dette ene diplom udstiller en række typiske fejl: forkert ordidentifikation, forkert syntaktisk identifikation, umiddelbar omsætning 1:1 af ord der har ændret betydning. I nogle tilfælde vil udgiverne formodentlig henvise til målsætningen om at kunne høre den middelalderlige danske sprogtone, men den ses foreløbig ikke at dække over andet end manglende oversættelseslyst eller -evne. For at ingen skal tro, at det kun er et enkelt diplom, der er problemer med, er jeg nødt til at fremhæve andre eksempler på, hvor galt det står til.

8 202 Bent Jørgensen I jordebogen (nr. 257) møder vi landsbyen Reerstrup, hvis indføring i nyudgaven slutter med foruden det samlede lån. Man studser, for lån er ikke jordebogsstof. Jordebøger er normative. Originalen afslører da også, at sætningen betyder og derudover kun hvad der gælder for hele lenet. En indføring under Sørup er gået helt galt i nyudgaven, som to gange på tre linier taler om såtid (skrevet så-tid). Men originalens tekst betyder så tit (så tit som de andre i sognet; så tit som han tilsiges). Havde nyudgiverne haft overblik over teksten, ville de have genkendt samme formulering under Soderup. Her oversættes»soo tiidh som«til når, hvilket da er OK. Under Saltrup rammer udgiverne plet med så ofte som. En sidste bemærkning til jordebogen gælder præstegården i Tikøb. Her skal Hans Petersen yde»en fed galt, når der er olden, hvad enten han haver svin (på olden) eller ej, mange eller få«. Parentesen (på olden) er nyudgivernes. Der er intet belæg for den i teksten, og den tilføjer ikke teksten nogen nødvendig oplysning. Tværtimod er den fejlagtig, for hvis præstebonden havde en galt i et oldenår, så ville den naturligvis være på olden. Det er det første del af udsagnet fortæller. Næh, meningen er, at han ikke kan unddrage sig afgiften ved at henvise til, at han har få eller ingen svin. Der forfalder en fed galt. Sådan! Igen havde det gavnet, hvis nyudgiverne havde bevaret overblikket tre byer frem, for under Tømmerup forekommer nøjagtig den samme bestemmelse, men her uden (på olden) tilføjet. Spredt fra andre dokumenter må endnu nævnes den klassiske fejl at oversætte gammeldansk hvis med hvis. Da hvis også er genitiv af hvad skal det meget ofte oversættes (af) hvad, således som i nr. 191, der hos nyudgiverne lyder... al anden rettighed mere eller mindre, hvis det end kan være.... En klassiker er også at kløjs i tal og verdenshjørner. I nr. 229 får vi således at vide, at en grund i København er på den østlige side 50 sjællandske alen og 54 alen på den vestlige side. Men originalen har ordret på den østre side halvtredsindstyve sjællandske alen og fire alen og så meget i længde på den vestre side. Skriveren er ved en fejl ganske vist kommet til at skrive ordet alen to gange det ene sted, men det gør ingen forskel. Grundstykket er altså 54 alen langt både mod vest og mod øst. Afslutningsvis et par typiske fejlskud. Nr. 233»foræ wor hemmels brysth skild«oversættes for vor skødesløsheds skyld, men det betyder for vor hjemmels brists skyld, eller på ordentligt nudansk på grund af mangel ved vores hjemmel. I nr. 120 oversættes»vwillight«med udvalgte, men det betyder uvildige, og i nr. 72 og 76 oversættes

9 Sprog, tekst, udgave, navn 203»rethskyuut, retskywdh«med sagefald, men det betyder pålagt kørsel, også kaldet ægt, hvad man kunne have set i Nielsens register. Det samlede indtryk af oversættelserne er som det vil forstås deprimerende. Godt nok er de rigtigt oversatte tekstdele naturligvis i overtal, men det er jo heller ikke på lige strækning, toget skal vise sine køreegenskaber, og hver gang nyudgiverne går ind i et sving, er risikoen for afsporing overhængende. En oversættelse på det niveau må efterlade læseren med en generel utryghedsfornemmelse, og selv om store passager som sagt er fuldt kurante, kan man ikke anbefale nogen at bruge nyudgaven uden at se efter hos Nielsen, om der nu også er oversat rigtigt, og således er vi stort set lige vidt. Ordlisten Ordlisten må naturligvis ses i tæt sammenhæng med oversættelserne, for det er indlysende, at middelaldertekster nødvendigvis må gøre brug af en række ord for ting eller begreber, som er nutidens mennesker fremmede. Man kan altid diskutere en sådan ordlistes omfang, og da den ikke er ledsaget af indledende bemærkninger, kan man ikke vide noget om dens ambitionsniveau. Men hvis udgivelsen virkelig mener noget med at henvende sig bredt, synes jeg ordlisten er for snæver. Hvad er pavens legater (nr. 258), hvad er Ordets Kødvorden (nr. 42), og hvad er travenøl (nr. 115)? Navnlig stiller udgiverønsket om at bevare middelalderlig sprogtone en række ekstrakrav netop til en ordliste. Når man i nr. 258 ønsker at skrive, at noget gods er undfanget under pavens værn, så er man pisket til i ordlisten at oplyse, at undfange betyder modtage. Enhver sagesløs nudansker vil tro, det betyder opstået under pavens værn. Og når man i nr. 140 taler om beskedne, gode mænd, så er man nødt til at forklare, at beskeden betyder forstandig. Som allerede nævnt er man også tvunget til at optage ordet samvittighed i ordlisten, når man ønsker at bruge det i stedet for det nugældende forstand. Der er ganske vist næppe nogen i den brede kreds og vel heller ikke i den snævre der vil finde på at slå ordet samvittighed op i ordlisten. Hvilket blot understreger, hvor håbløst ubetænksomt det er at bruge 1:1-gengivelser som middelalderlig lokalkolorit ved ord, der radikalt har ændret betydning. Men fra listen over savn til selve ordlisten, hvis indhold også er nødt til at modtage nogle korrektioner. Til småtingsafdelingen hører den underlige stavemåde bagn (fra nr. 72 og 76) for den normale nudanske form bavn, og hvorfor bestemme Esto mihi i forhold til askeonsdag, når alle de andre søndage indrangeres i forhold til faste eller påske. Hvad

10 204 Bent Jørgensen egentlige fejl angår, har jeg allerede under latinske tekstforhold været inde på Quasi modo geniti og precarium og skal derfor nøjes med en kort gennemgang af følgende opslag: fang, fri og hjemle, oppebørsel og tingstok. Fang betyder en landsbys område, en landsbys samlede jord, på nudansk svarer det til ejerlav (nr. 161, 183, ). Fri og hjemle (f.eks. nr. 124 og 246) udgør for det første ikke nogen fast frase, men optræder bare ofte sammen. Fri betyder holde fri for retsforfølgelse og hjemle garantere ejerskab, jfr. ordlisten. Det er misvisende at hævde, at de to ord betyder at skøde fast ejendom (således også noten til nr. 124). Det fremgår til overflod af masser af brevbogens breve, at først skøder, overdrager, afhænder osv. man ejendom, dernæst kommer verber som fri, frelse og hjemle ind i billedet som et led i det man i dag ville kalde garanti eller sikkerhedsstillelse. Oppebørsel betyder ikke inddrivelse af skatter og afgifter, men (indkassering af) afgifter og skatter. Der er ikke noget moment af tvang eller kongens foged i selve ordet. Tingstok endelig betegner de bjælker, som indrammede tinget, og som tingmændene kunne sidde på (nr. 72, 76, 97, 98; jfr. note til nr. 119). Betydningen budstikke er yngre og ikke aktuel i nogen af Esrumbogens dokumenter. Registre Til en kildeudgivelse hører naturligvis person- og stedregistre, og udgiverne har valgt den fornuftige strategi ikke at bunke det hele sammen i ét, således som Oluf Nielsen har gjort, men ovenikøbet at dele personregistret i to kaldet henholdsvis Personnavneregister og Slægtsnavneregister. Registrene er overladt til stud.mag. Peter Vogelius, der ikke har været med på selve udgiverholdet, hvad der i nogen grad må tjene til hans undskyldning, eftersom navnestoffet som sådan jo ikke bliver bedre eller rigtigere, end det er fremlagt i teksterne. Forestillingen om at registre er enkle at lave og tilmed måske kedelige ligger vel også bag indforskrivningen af en student, men det er ærlig talt ufint arbejde af udgiverne. Registre til tekstudgivelser af denne art bør være pligtarbejde for dem, der udgiver teksterne selv. Men lad os nu se på registrenes kvalitet uden at fordele fejl og fortrin på enkelte hoveder. Registrene indledes med en kort oversigt over valgte principper ved registerudarbejdelsen. De tre registre vil rumme 1) alle personnavne, 2) alle slægtsnavne og 3) alle stednavne undtagen Esrum, navne på brevudstedelsessteder og stednavne, der indgår i et

11 Sprog, tekst, udgave, navn 205 navn (f.eks. Peder af Holløse). Hvad er nu det? Holløse indgår jo ikke i Peders navn. Holløse er hans adresse. Vi bliver altså i stednavneregistret snydt for en lang række især nordsjællandske stednavne, hvad der er brandærgerligt, og ikke rigtigt harmonerer med forordets begejstring for, at almindeligt lokalt interesserede kan slå deres hjemsted op i registret. Og selv om brevvidners og tingmænds adresser ikke direkte vidner om, at Esrum Kloster har gjort sig gældende også dér (p. 8), så kan adressen da være lige så interessant som personnavnet. Mange ældre personnavneregistre udelod faktisk den slags personer, og nyudgavens forord har da heller ikke begejstrede ord om, at man kan træffe navne på måske tidligere naboer. Men registret har nu engang valgt at sætte sig midt mellem fuld dækning og gammeldags udeladelse, og noget er trods alt bedre end intet. Vi belæres dernæst om navneskikken, og her går det galt, for Peder Jens søn og Anne Hans datters anden søn og datter kommer minsandten ikke som påstået til at hedde Hans Jens søn og Bodil Jens datter. De hedder naturligvis Hans Peders søn (Hans Pedersen) og Bodil Peders datter (Bodil Pedersdatter). Det sidste afsnit i indledningen vedrører normalisering af navnestoffet, og overordnet set kan man ikke indvende noget mod det anførte. Når man kommer ned i den konkrete udmøntning, kan man nok undre sig over de valg, der er truffet eller ikke truffet. Det latinske mandsnavn Laurentius optræder under hele seks former: Lars, Lasse, Laurens, Laurids, Laurits, Lauritz. De kunne med fordel være reduceret til fire (Lars, Lasse, Laurens og Laurids), Peter burde optræde som Peder, Trud, Trued og Oluf Truitsen burde nøjes med én opslagsform, og det samme gælder Troels og Truels. De to bønder Velates burde efter fordanskningsreglerne kaldes Villads og Per Fadhersen for Fadersen. Derimod er det en fejlagtig modernisering at kalde Ide Krummedige for Ida. Personnavneregistret Personnavneregistret er artigt i den forstand, at det faktisk så vidt jeg kan se medtager alle nævnte personer, og det er som anført fint nok. Registerføreren burde have opdaget, at Tymme Thinnonde og Tymme Travemünde er én og samme person, og han burde også have fået mistanke om, at Trul Hågensen egentlig hedder Truels (eller Troels, jfr. Nielsens udgave; der er fejl i nyudgaven). Oluf Jensen og Oluf Jonsen, borgmester i Søborg, er én og samme mand, og det er heller ikke heldigt, at Olaf Styggesen og Oluf Stigsen er gjort til to personer, begge endda til Bollerup. Omvendt men lige så ulykkeligt er to forskellige

12 206 Bent Jørgensen kvinder Ingefred slået sammen til én. Fru Ingefred i nr. 92 og 115 er nemlig ikke den samme som fru Ingefred i nr Registerføreren er uden skyld i, at Hennike Mule i nr. 235 er blevet til Henrik Mule, og for udgivernes regning må det også stå, at Københavns lensmand sidst i 1400-tallet er blevet til Jesper Kruse. Han er af adelsslægten Krafse. Den stakkels mand på Elleholm kalder udgiverne hele tre gange for Christian van Haffu, selv om manden er af adelsslægten van Hafn, og selv om originalen alle gange har n som sidste bogstav i hans navn. Personregistrene tilfører plusstof i forhold til teksterne, idet de med årstal angiver»personens fødsels- og dødsår (hvor det har været muligt), ellers årstallene for de breve, hvori personen nævnes«(p. 197). Det er der kommet en del rod ud af, fordi registerføreren ikke fortæller noget om en eventuel forskel på at anføre enkelt åbent årstal, åbne årstal (fra-til), enkelt årstal i parentes, årstal fra-til i parentes og årstal mellem skråstreger. Hvad menes der f.eks. med 1164/1170/1178 om Aute Konradsen i Ramløse, som kun er nævnt i brev nr. 99, der er dateret til ca Bernhard af Clairvaux anføres som ( ), og det er fødsels- og dødsår, men når der for Jens, biskop i Børglum, anføres ( ), så er det nok hans embedsperiode, der oplyses. For en række personer, næsten udelukkende adelige, angives oplysning om dødsår, evt. modificeret med f., c. eller e. Jeg har selv måttet regne ud, at det nok betyder før, cirka og efter, for bogen indeholder ingen forkortelsesliste. I øvrigt har jeg kun i beskedent omfang tjekket oplysningernes rigtighed, men dog konstateret, at Birthe Bondesdatter Thott (kaldes også Berete) opgives som»død f. 1485«. Oplysningen er korrekt, men unødigt upræcis. Hun døde i Og hvorfor skal vi ikke have at vide, at Jørgen Marsvin døde i 1524 og Ingrid Billesdatter i 1507? Plusstoffet er endt som en uensartet rodebunke, og det havde været en fordel at udelade alt undtagen brevenes egen datering. Slægtsnavneregistret Brevbogsudgivelsen flotter sig med hele to personnavneregistre, hvoraf det andet er et såkaldt slægtsnavneregister.»såkaldt«, fordi der i høj grad er tale om falsk varebetegnelse. Først og fremmest springer det i øjnene, at man i et slægtsnavneregister kan møde folk uden slægtsnavn (f.eks. Erik Jensen, Niels Knudsen og Birger Torkilsen). De er ganske vist adelige, men hvis man synes der er et særligt behov for et register over standspersoner, så må man kalde sit register efter det. Man kunne da med fordel have udbygget den praksis, der enkelte ste-

13 Sprog, tekst, udgave, navn 207 der ses anvendt, nemlig at tilføje slægtsnavn i parentes, når man ved, hvilken slægt den pågældende tilhører. Men i øvrigt kan man hurtigt konstatere, at det slet ikke er noget adelsregister, udgiverne har ønsket at etablere, for hvor er f.eks. Niels Gagge, Birthe Bondes Thott og Anders Pedersen af Bollerup henne? Ene om at repræsentere folket i dette register er bryden Niels Griis i Plejelt, som der ikke er fjerneste grund til at mistænke for adelskab. Som bonde vil man normalt hævde, at hans Griis er et tilnavn, dvs. et individuelt erhvervet navn, men det kan man egentlig ikke vide, og af og til kan man faktisk støde på brugen af det samme tilnavn gennem flere generationers bønder, hvorved der kan hævdes at være sket overgang til brug som slægtsnavn. Uanset hvordan man drejer indholdet i det tre sider store såkaldte slægtsnavneregister, så forbliver det et tilfældigt og overflødigt udtræk af personnavneregistret. Stednavneregistret Om stednavneformerne hedder det i forordet, at man har»fulgt formerne i Danske Stednavne med korrektioner«. Hermed menes formodentlig serien Danmarks Stednavne. Noget værk med den anførte titel findes ikke. Mit faglige hjemsted, Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet, takkes for værdifuld hjælp med bogens vanskelige navnestof, hvortil nok er at sige mange tak, men også at tilføje, at man svarer nu engang ikke på mere, end det man bliver spurgt om, og at flere af de gode råd ikke er fulgt. Registret følger i øvrigt det fornuftige retskrivningsprincip at give en nudansk form også af navne på forsvundne lokaliteter, hvis den nudanske form uden videre kan etableres og ellers bibeholde kildens egen form. For stednavneregistret gælder, hvad der allerede er sagt i forbindelse med personnavneregistrene, at navneformerne ikke bliver bedre, end de fremtræder i de udgivne tekster. Fejl på det niveau vedrører derfor ikke registerføreren. Jeg har også allerede beklaget mig over, at stednavne, der fungerer som adresser, ikke er med i stednavneregistret. Problemer med sådanne navne vil dog også blive taget frem nu, hvor stednavnene er på programmet. Generelt slipper registerføreren meget pænt fra opgaven, men han har naturligvis også både Nielsens register og Danmarks Stednavne bd. 2 (Frederiksborg Amts Stednavne) at læne sig op ad, selv om begge er hjælpemidler, som skal anvendes med betydelig kritik, specielt med hensyn til de meget vanskelige stednavne i nogle af Esrumbogens gamle dokumenter.

14 208 Bent Jørgensen Mangelfulde eller forkerte lokaliseringer forekommer flere steder, og de kunne være undgået, hvis en nærlæsning af tekst og udarbejdelse af register var gået hånd i hånd. Bjergby henføres således til Mors eller det gamle Hjørring Amt, men det er fuldstændig usandsynligt, når man ser, at teksten et testamente kun fordeler gods og værdier på Sjælland. Nielsens forslag Stigs Bjergby er derfor godt, men bør suppleres med mulighederne Munke Bjergby og Slots Bjergby. Lindebjerg (og Lindedal) anføres som lokalitet muligvis i Slangerup sogn, men det er helt hul i hovedet, eftersom teksten højt og klart lokaliserer til Halland. Originalens»Stixwithby«(to steder i nr. 116 om en by med kirke) omsættes i nyudgaven både til Ruds Vedby og Vedbysønder. Ruds Vedby er det korrekte, mens Vedbysønder er Diplomatarium Danicums for en gangs skyld ukorrekte identifikation. Nielsen har Vedby S. og by. Der er ingen tvivl om, at han dermed mener Ruds Vedby, da der ingen andre sognebyer Vedby findes, men han kunne godt have været helt præcis. Vedbysønder er en landsby i Ottestrup sogn. De østensundske lokaliteter volder man kan roligt sige: som sædvanligt særlige problemer. Helvesø, Sinerud, Skiesholm og Weling ligger ikke muligvis i Halland, men efter kildestederne (nr. 40 og 41) med sikkerhed i Halland, man må formode i Morup sogn, Faurås herred. I al fald er lokaliteterne tæt knyttet til Glumstenskov, der i registret er fordelt på to opslag, Glommen og Glumstenskov, men det er kun et produkt af nyudgivernes fejltolkning af kildestederne, der alle indeholder betydningen Glumstenskov. I de ældre former bruges for ordet skov navneordet ved, glda. with, i nr. 4 og 5 fejlagtigt skrevet wigh. Glommen, der selvfølgelig navnemæssigt har forbindelse med Glumstenskov, er navnet på et langt yngre fiskerleje på områdets Kattegatskyst. Okome er ikke nogen uidentificeret lokalitet, men såmænd et sogn i Faurås herred, der også i dag hedder Okome. Klagerup er ikke en bebyggelse i Skåne, men hovedgården Klågerup i Hyby sogn, Skåne. Det er dog af gode grunde på Sjælland de fleste problemer ligger. Skjult på grund af de særlige udelukkelseskriterier for stednavne er udgivernes forveksling af sognenavnet Uggeløse med Uvelse, men det viser sig i registret ved at Vassingerød fejlagtigt henføres til Uvelse sogn. Og man skal til personnavneregistret eller til teksterne selv for at opdage, at dannemanden Jeppe Pedersen (nr. 118) henføres til Borup, selv om kilden har Botzstorp, der måske som foreslået af Nielsen kan være Boserup i Esbønderup sogn, men dog snarest som foreslået af Danmarks Stednavne er Båstrup i Asminderød sogn, jfr. centreringen af de øvrige dannemænds adresser lige rundt om Veksebo og Danstrup. Navneformen kan aldrig udvikle sig til Borup.

15 Sprog, tekst, udgave, navn 209 Samme halvskjulte tilværelse fører stednavnet Ganløse, og godt det samme for så vidt som det er 38 år siden, det blev påvist, at der er tale om en fejl for Bavelse (nr. 95, 96, 98; jfr. Kousgård Sørensen i Historisk Samfund for Præstø amt. Årbog 1964). Trist at måtte konstatere, at indarbejdningstiden for den slags korrektioner er så lang. På den baggrund skal man vel heller ikke undre sig over, at formen»doredorp«i mageskiftet nr. 80 stadig henføres til Torup i Esbønderup sogn, selv om jeg i 1991 (Festskrift til Svend Gissel p. 119) og såmænd også mundtligt over for udgiverne har påpeget, at der må være tale om en form af det nuværende Darup, Vor Frue sogn, Sømme herred, lige syd for Roskilde. Først og fremmest udelukker formen med D- sproglig identifikation med Torup, hvis ældste form, Thorthethorp (nr. 39), viser, at forleddet er mandsnavnet glda. Thorthær. Th- (= oldislandsk π-) i forlyd i sådanne navne udvikler sig aldrig til D-, men til T-. Darup er det eneste danske torpnavn, som formen Doredorp kan identificeres med uden sproglige problemer. Til bekræftelse af denne identifikation kommer flere solide ikke-sproglige argumenter. Darup er naboby til Tjæreby, ligeledes Vor Frue sogn, og selv om kilden (nr. 80), ikke direkte nævner nabobeliggenhed, taler den omstændighed, at de er ført sammen af grev Niels, og at de nu sammen føres videre til Absalon, for, at der også er en nær geografisk forbindelse mellem dem. Esrum Kloster modtager i mageskiftet gods ved Villingerød og i Karlebo sogn, længere væk fra selve Esrum end Torup i Esbønderup sogn, men begrundelsen for mageskiftet er, at det modtagne gods»grænsede op til deres område«. Skulle Torup være korrekt, ville mageskiftet have påført klostret en dårligere arrondering. Noget Tjæreby ved Torup, Esbønderup sogn, kendes ikke. Det nærmeste Tjæreby ligger lige vest for Hillerød, men her er intet, Doredorp kan identificeres med, og desuden er vi i Æbelholt Klosters hjemsogn. Mageskiftets anden part er Absalon, biskop i Roskilde, og også han opnår en væsentlig arronderingsfordel ved at modtage Darup og Tjæreby lige uden for stiftsstaden. Af det anførte følger, at Tjæreby i registret skal ombestemmes til landsby i Vor Frue sogn. Men vi er ikke færdige med Torup i Esbønderup sogn, for umiddelbart inden har registret et Torderup, der angives muligvis at ligge i Asminderød sogn, og der henvises til en note til brevet (nr. 126). Noten til nr. 126 nævner nu intet med relation til Torderup, der da også er et fantom, vel med rødder i Nielsens register. I virkeligheden er der tale om Torup, Esbønderup sogn. Der findes intet Torup eller Torderup i Asminderød sogn. Hvad Asminderød sogn så at sige sætter til det ene sted, får det igen et andet, idet Eskemose ikke ligger i Birkerød sogn, men ved Veksebo i

16 210 Bent Jørgensen Asminderød sogn. Lidt indlæsning på kildestederne (nr ) ville have elimineret denne fejl. Det ville også have gavnet Eskemose og det efterfølgende Eskemoseholt, hvis nyudgiverne i jordebogen (p. 341) havde anført det fulde navn på Per Skrædders bopæl, Eskemoseholt, der således skal have tilført Eskemoses henvisning til nr Jfr. noten til nr. 112, hvis eneste formål synes at være at oplyse, at Eskemoseholt ligger i Lynge sogn, men det er en fejl, som stammer fra Nielsen, og det er registrets Birkerød sogn, som er korrekt. Lokaliseringen i registret af Sørup (nr. 126, 162 og 257) og Nørre Sørup (nr. 163) til Grønholt sogn kan have Nielsen, Danmarks Stednavne eller min egen disputats som ophav, men det hjælper alt sammen lige lidt. Sørup og Nørre Sørup i de nævnte kilder må være identisk med et nu forsvundet Sørup i Esbønderup sogn, jfr. jordebogen p. 343, og det adskillende led nørre tjener netop til at holde denne bebyggelse ude fra Sørup i Grønholt sogn. I nr. 90 derimod må der være tale om Sørup i Grønholt sogn. En navneform og en tilsyneladende mystifikation, som jeg efter samråd med udgiverne har en vis andel i, er Dagerød i nr. 2, 39, 40 og 41 og i registret, hvor den betegnes som bebyggelse nær Esrum. I teksterne repræsenterer den originalformer som Dael Wondeholt, Dachwortheholt, Dowertholt og Dowerholt. I Danmarks Stednavne er disse former ført sammen med gårdnavnet Dagerød, navn på en gård lidt nord for Plejelt. Denne identifikation er plat umulig; gården nord for Plejelt er en udflyttergård fra 1800-tallet. Derimod er der grund til at søge identifikation med og 1900-tallets Dagerød, nu Holstenerhus i skellet mellem Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn, hvor der kan findes middelalderlige dyrkningsspor. Nutidens navn Dagerød på dette sted kan spores tilbage til den korrumperede matrikelkortform MK 1795 (1815) Dagelas Dam. Det burde af en note eller af registret være fremgået, at der med Dagerød, og vel at mærke det i Krogenberg Hegn, ikke foreligger et bevis for, men et kvalificeret bud på middelalderlokalitetens beliggenhed. Til stednavneregistret i øvrigt kun mindre bemærkninger. Almsrød har formodentlig forbindelse med Alsevang under Nybo i Asminderød sogn, Byrtingburgh der heller skulle skrives Birtingsborg er et forsvundet gårdsædested i Grønholt sogn, Ellebro Dam hedder i vore dage Elverdam, Fjælholt lå med sikkerhed i Grønholt sogn, Lyngby landsby og sogn skal være Lyndby, og Ørved er ikke noget andet navn for Villingerød. Öurup i Skåne er formodentlig en fejl for Önnarp, sogn i Vemmenhögs herred; u og n blandes ofte sammen. Skriver c, der kun har skrevet dette ene brev, anvender ikke diakritisk tegn over u, men

17 Sprog, tekst, udgave, navn 211 holder i almindelighed u og n ude fra hinanden. Netop i dette stednavn er læsningen som den fremtræder på faksimileudgaven på internettet dog mindre entydig, omend bogstav 2 trods alt mere ligner et u end et n. Men Esrumbogen er jo en afskreven kilde, og u/n-sammenblandingen kan bero på fejllæsning af originalen. Øverup i registret er en gammel ærgerlig traver af en fejl for Østrup, der er en nu forsvundet bebyggelse i Esbønderup sogn. Et spøgelse, som registret har overtaget fra teksten i nr. 91, er det påståede forsvundne vådområde nær Esrum kaldet Flodemål. Men her er tale om et dansk navneord, som indgår i den latinske tekst, og som ved formuleringen»quod flothsmal dicitur«( som kaldes f. ) præsenteres som en oversættelse af det foregående latinske ord inundatio. Om registrene kan sammenlagt konkluderes, at de uden større besvær på en række punkter kunne have været bedre, især hvis de havde forholdt sig kritisk og aktivt til teksterne og til det sikkerhedsnet under den slags arbejder, der udgøres af værker som Danmarks Stednavne, Danmarks gamle Personnavne, Danmarks Adels Aarbog og Trap Danmarks registerbind samt i dette tilfælde naturligvis ikke mindst Nielsens eget register. Oversættelsens stil Det vil muligvis undre en og anden, at der også anlægges en stilistisk vinkel på oversættelsen i denne ellers filologisk anlagte bedømmelse, men dels er stilistikken nu engang en af filologiens aktive sidekammerater, dels kalder nyudgiverne selv hele to gange på at få deres produkt bedømt fra denne synsvinkel. Udgivelsen har nemlig noget så sjældent som en stilistisk programerklæring, idet det som nævnt side 11 hedder, at»oversættelsesprincippet har været at gengive teksten således, at den middelalderlige danske sprogtone kan høres i den nudanske oversættelse«. Formålet er dermed at»minde læseren om, at det danske sprog ikke har forandret sig grundlæggende i over 500 år«. Det er udgivernes ene råb på stilistisk bedømmelse, og jeg har allerede i det foregående været inde på validiteten i dette program. Det andet råb er udgivernes bastante afstandtagen til oversættelserne i Danmarks Riges Breve. De følger principper, der er fastlagt i 1930 erne, de indeholder ord og vendinger, som byder den moderne læser unødige vanskeligheder i en i forvejen vanskelig tekst, de gengiver de samme latinske udtryk forskelligt. Nyudgiverne har derimod ofte fulgt dansk sprogbrug og har brudt det knudrede juridiske latin op i

18 212 Bent Jørgensen kortere sætninger, og de har i særdeleshed forsøgt at standardisere oversættelsen af centrale ord og nøglebegreber. De har til det formål betjent sig af en digitaliseret udgave af teksten, men må dog medgive, at en tilretning ikke har kunnet gennemføres konsekvent (p ). Med to så provokerende og indbyrdes modstridende programerklæringer er man nødsaget til at give de præsenterede tekster et nærmere stilistisk eftersyn. Ønsket om at give middelalderlig dansk sprogtone er allerede kommenteret flere gange undervejs uden anvendelse af pæne ord. Jeg finder ingen grund til at moderere mine udtryk. Når man har påtaget sig at formidle middelalderdansk til bredere nutidige kredse, er der ikke nogen som helst æstetisk eller formidlingsmæssig gevinst i at bibeholde ældre sprogtræk. Det kan muligvis give teksten en Thorkild Gravlundagtig højstemthed, men tjener som oftest til dække over manglende evne eller vilje til at give læserne en ordentlig nudansk information. Det middelalderlige indtryk fæstner sig allerede rigeligt i og med selve indholdets karakter. Der er sågu ingen der kommer til at tage fejl af et brev i Esrumbogen og en autentisk tekst fra Medens princippet om at opretholde middelalderlig dansk sprogtone kort sagt er jammerligt, er der mere grund til at hæfte sig ved holdningen til Danmarks Riges Breve. For det er jo rigtigt nok, at de indholdsteknisk vanskelige tekster som f.eks. pavebrevene også i oversættelsen i Danmarks Riges Breve kan være ganske indviklede. Indholdet i sig selv sætter naturligvis en grænse for, hvor dybe indgreb man kan gøre, og selv har jeg nu altid følt mig godt informeret af Danmarks Riges Breve, men jeg krediterer gerne nyudgiverne for at have bragt teksterne længere ud til folket. Først og fremmest ved at sætte flere punktummer og ved flere indrykninger. Det er da også ordmæssigt en klar gevinst at erstatte tilkommende med fremtidige. Derimod skulle nyudgaven feje for sin egen dør, inden den skoser Danmarks Riges Breve for at oversætte de samme ord eller vendinger forskelligt. Man kan i sig selv diskutere, hvor meget det betyder, at der i en oversat tekstmasse ikke anvendes præcis det samme ord, hver gang originalen har ét bestemt ord. Det kan faktisk være fornuftigt at variere mellem så tit som, så ofte som eller endda når, uden at nogen original nødvendigvis indeholder de samme udtryk. Men udgaven har intet som helst grundlag for at være efter Danmarks Riges Breve med sine konsekvensoversættelser, så længe den ikke engang selv kan finde ud af, om det hedder beskeden eller forstandig, om det hedder femte dag eller torsdag eller om inkarnation skal hedde kødvorden eller menneskevorden. Man flotter sig også med at skrive Anders

19 Sprog, tekst, udgave, navn 213 Staldsvend og Anders Stoldsven med to liniers mellemrum (nr. 240) og i registret Anders Staldsven! Med Danmarks Riges Breve som udgangspunkt for de fleste af de latinske breves oversættelse er det endt med, at denne del af nyudgaven tilsvarende har det mest polerede sprog. De danske tekster lægger sig jo takket være programerklæringen ganske tæt op ad originalen, og det resulterer ofte i meget lange sætninger, se f.eks. nr. 230, der begynder med 11 linier uden punktum. En sortering i de enkelte sætningsdeles rækkefølge ville også i en del tilfælde have lettet overblikket og stilen. Nr. 231 indledes f.eks. således:»alle som ser dette brev gøres vitterligt, at vi efterskrevne Erik Jensen, væbner, høvedsmand på Københavns Slot [+ seks rådmænd og borgere] i samme by år efter Kristi Vor Herres fødsel 1479 mandagen før den hellige Sankt Laurentius Martyrs dag var på Københavns Byting for os og menige tingmænd, som da søgte tinget, skikket ærlig mand...«. Her får ledophobningen taget overblikket så meget fra nyudgiverne, at de får gjort subjekt og indirekte objekt ens (vi.. var... skikket for os), hvilket ikke er nudansk, men udansk, og hvilket heller ikke svarer til originalen, som ikke har kludret. En bedre oversættelse ville lyde:»for alle, som ser dette brev, gør vi efterskrevne Erik Jensen, væbner og høvedsmand på Københavns Slot [+ seks rådmænd og borgere] i samme by vitterligt, at mandag før den hellige martyr sankt Laurentius dag i år 1479 efter Kristi Vor Herres fødsel var ærlig mand, borgmester Claus Nymand, fremstillet for os og de menige tingmænd, som havde søgt tinget. Han berettede...«. Sådan f.eks. kunne udgaven have lettet tilegnelsen for nutidens danskere. Den stilistisk blandede forståelighed i de danske tekster dykker karakteristisk nok i nr. 258, et nederdrægtigt dokument, der indeholder en oversættelse til gammeldansk af et latinsk pavebrev. Her kommer nyudgiveren virkelig til kort, og upræcis eller forkert oversættelse går hånd i hånd med dunkel sætningsbygning. Lad indledningen stå et øjeblik:»det tilkommer pavens embede, at de regler, som hans forfædre har højtideligt og forsynligt gjort for regelbundne personer, skal for deres ro og freds skyld blive des bedre og fastere, ved at de ofte og højtideligt stadfæstes og fornyes, som der er behov for det, og som kan synes det er nyttigt«. Hvor mange fanger mere end omridset af et indhold i denne sætning? Et forbedringsforslag kunne lyde:»det hører til pavens embedsopgaver, at de regler, som hans forgængere højtideligt og fremsynet har skabt for regelbundne personer af hensyn til disses fred og ro, bliver gjort mere holdbare og faste, ved at de tit og ofte stadfæstes og fornys, når der er behov for det, og når han synes det er nyttigt for Gud«.

20 214 Bent Jørgensen Udgiverholdet burde have sat fuld latinsk bemanding på dette kryptolatinske dokument, der virkelig kalder på en gennemskrivning. Man kan, som det turde være fremgået, ikke tale om noget homogent udgiverarbejde, og modsat nyudgiverne mener jeg også, at forestillingen om ensrettet oversættelse hele vejen igennem i grunden er et uattraktivt mål, der minder om McDonalds madidealer. Brevbogen indeholder breve skrevet af vidt forskellige mennesker, vidt forskellige steder og til vidt forskellige tider. Hvorfor må den naturlige forskellighed, som udspringer heraf, ikke træde frem? På dette punkt kan udgiverholdet roligt lade pennen hvile. Men skulle de nogensinde få chancen for en 2. revideret udgave, må og skal de bruge så meget desto mere energi på at give teksterne navnlig i den danske afdeling en mere ligefrem og nudansk stil. Samlet bedømmelse videre perspektiver Set fra et filologisk synspunkt må det stå klart, at den fremlagte nyudgivelse af Esrumbogen ikke er tilfredsstillende. De foregående siders ret fyldige, men dog stadig kun eksemplificerende gennemgang dokumenterer en bred vifte af svigt. Kunne de have været undgået? Det korte svar er naturligvis ja. Det længere svar er det nærmere begrundede ja. Ingen mennesker, der bringer noget til trykken, undgår at lave fejl. Det viser al erfaring, også min personlige, selv om ambitionsniveauet naturligvis skal være det fejlfrie produkt. Udgiverholdet bliver ikke mødt med arbejdslammende fordringer, og udgaver som f.eks. Troels Dahlerups Rettertingsdomme og C.A. Christensens Roskildebispens Jordebog viser, at historikere sagtens kan lave pålidelige sted- og personnavneregistre. En del af fejlene i nyudgaven skyldes, at der har været for mange kokke om produktet. Det fører både til, at den ene stoler på det, den anden har lavet, og til at det samme ord eller faktuelle forhold oversættes eller kommenteres på forskellig vis. Når der ovenikøbet går lang tid med projektet, og de enkelte medarbejdere har andre gøremål indimellem, så vil der næsten uundgåeligt opstå inkonsekvenser og fejl. Udgiverholdet burde have sat én medarbejder, helst en ny, på en langsgående superopmærksom gennemlæsning. Men først og fremmest burde holdet have indset, at de ikke kunne komme frelst igennem uden faglig medvirken fra en nordisk filolog med godt kendskab til middelalderdansk. Det er akademikerholdets forestilling om at kunne klare sig uden, der er det egentligt bekymrende ved hele miseren.

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1130 Klager: Jesper Thorsager Bogholder Allé 31A, 2. th. 2720 Vanløse Indklagede: Henrik Kjærsgaard Hansen Ildervej 7 Thorsager 8410 Rønde Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. Udstedt til rette vedkommende? Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. Udstedt til rette vedkommende? Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer) 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0213 Klageren: Indklagede: XX på vegne YY 2920 Charlottenlund Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. Udstedt til rette vedkommende?

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014 a) Valg af dirigent og referent. Som dirigent blev valgt Erik Hansen, UP 42 Som referent blev valgt Lene Yndal Erichsen, UP 15. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd:

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd: Resume: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der gives forhåndssamtykke til mageskifte/salg af ejendomskomplekser uden offentligt udbud, under henvisning til formålet med salget, hvorfor det findes

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere