PROGRAM DLi s møder og studietur til Bruxelles marts 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAM DLi s møder og studietur til Bruxelles marts 2016"

Transkript

1 1/2 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois PROGRAM DLi s møder og studietur til Bruxelles marts 2016 Rev. 9/ KAA Torsdag den 10. marts 2016 Tid Møde Sted 08:15- København-Bruxelles SK593 09:45 09:45-11:00 Tog Brussels National Airport-Gare du Nord og check-in på Thon Hotel Brussels City Centre Thon, Avenue du Boulevard 17 11:30- Introduktion til Bruxelleskontoret, formøde og frokost DLi-kontoret, International 13:00 (internt DLi-møde) Trade Union House (ITUH), Boulevard du Roi Albert II5, 13:00-14:00 14:00-15:00 15:00-16:00 Det Europæiske Semesters indhold og proces med særligt fokus på uddannelse v. Paola Cammilli, ETUCE Transport til repræsentationen Repræsentationens arbejde vedr. uddannelse og Det Europæiske Semester v. Torben Hoffeldt Transport tilbage til ITUH 9. sal Mødelokalet, 9. sal, ITUH Metro Repræsentationen, d Arlon 73 16:00- Metro 16:30 16:30- EI s Global Response kampagne ITUH 17:30 v. Mar Candela, EI 19:30 Middag Restaurant Volle Gas, Place Fernand Cocq 21, 1050 Bruxelles Rue Side 1 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

2 2/2 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Fredag den 11. marts 2016 Tid Møde Sted Check-ud hotel Hotel Thon 09:30- Introduktion til EU s sektorsociale dialog (uddannelse) ITUH, Mødelokalet 9. sal 11:00 v. Alexandra Rüdig Ironside, ETUCE 11:00-11:30 Transport til Place Luxembourg Metro 11:30- Frokost og DLi-møde Restaurant Quartier 13:00 Leopold, Place Luxembourg 13:00- Transport til Kommissionen Gåben 13:30 13:30- Uddannelse, Det Europæiske Semester og Kommissionen DG EAC, Joseph II 70 15:00 særligt fokus på landerapporten v. Joanna Basztura, DG EAC (A2), Har Danmark som ansvarsområde ift. EU/Uddannelse 2020 og Eva Winther, DG EMPL 15:00- Afgang til lufthavnen 16:30 17:30/ 18:40/ 20:30/ 21:00 Hjemrejse til København Side 2 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

3 1/55 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den SWD(2016) 74 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Landerapport for Danmark 2016 Dette dokument er et orienterende arbejdsdokument fra Europa-Kommissionens tjenestegrene. Det er ikke udtryk for Kommissionens officielle holdning, og det foregriber heller ikke en sådan holdning. DA DA

4 2/55

5 3/55 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 3 1. Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter 6 2. Strukturelle udfordringer Beskatning, finanspolitisk ramme og finanspolitisk holdbarhed Arbejdsmarked, uddannelse og sociale spørgsmål Boligmarked og stabilitet i finanssektoren Produktivitet og konkurrence Ekstern konkurrenceevne samt nationale behov og barrierer for investering 34 A. Oversigtstabel 41 B. MIP-resultattavle 45 C. Standardtabeller 1 TABELLER 1.1. Økonomiske, finansielle og sociale nøgleindikatorer 11 B.1 Danmarks resultattavle for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer 45 C.1 Finansmarkedsindikatorer 1 C.2 Arbejdsmarkedsindikatorer og sociale indikatorer 2 C.3 Arbejdsmarkedsindikatorer og sociale indikatorer (fortsat) 3 C.4 Indikatorer for strukturpolitik og rammer for erhvervslivet 4 C.5 Grøn vækst 5 FIGURER 1.1. Komponenter af BNP-væksten i Danmark Error! Bookmark not defined Forbrugerprisinflation Udvikling i boligpriser Beskæftigelsesfrekvens DK og EU28 pr. fødested (Labour Force Survey)Error! Bookmark not defined Forskellige målinger af arbejdsløshed Udvikling i boligprisindekset og monetære finansielle institutioners lån til boligkøb (MFI-lån) Boligpriscyklus Pris i forhold til husleje og pris i forhold til indkomst Boligsalg og -investeringer Sammensat indikator for omkostningerne ved lejeregulering,

6 4/ Lånefinansiering i husholdningerne Lånefinansiering i ikke-finansielle selskaber Udvikling i långivningen Udvikling i finansieringen Stigning i arbejdsproduktivitet pr. sektor, Autorisationsordningernes overordnede restriktive virkning Eksportmarkedsandele Oversigt over den reale effektive valutakurs Oversigt over komponenter af betalingsbalancen Oversigt over formueindkomst Udvikling i finansieringen Andel af SMV'er, der har anmodet om et banklån Andel af SMV'er, der har anmodet om en handelskredit 40 BOKSE 1.1. Udfordringer for investeringer EU-budgettets bidrag til strukturelle ændringer Makroprudentielle foranstaltninger i Danmark 29

7 5/55 RESUMÉ I denne rapport analyseres Danmarks økonomi med udgangspunkt i Europa-Kommissionens årlige vækstundersøgelse, som blev offentliggjort den 26. november Vækstundersøgelsen anbefaler tre prioriteter for den økonomiske politik og socialpolitik i EU i 2016: nyt skub i investeringer, fortsatte strukturreformer med henblik på at modernisere medlemsstaternes økonomier og en ansvarlig finanspolitik. Opsvinget i den danske økonomi har været moderat, men ventes at tage til i 2016 og Det økonomiske opsving understøttes i øjeblikket af faktorer såsom meget lave renter og lav inflation. Situationen på arbejdsmarkedet er blevet bedre, de reale disponible indkomster er stigende, og der er et stort opsparingsoverskud i den private sektor. Det er alt sammen faktorer, der er med til at understøtte det igangværende opsving. BNP-væksten har været positiv i otte ud af de ni seneste kvartaler, og BNP ventes at være steget med 1,2 % på årsbasis i Ifølge Kommissionens vinterprognose 2016 vil BNP stige med 1,7 % i 2016 og 1,9 % i Det økonomiske opsving forventes at blive drevet frem af både den indenlandske efterspørgsel og eksporten. Det private forbrug var en vigtig drivkraft for BNP-væksten i Stigningen i det private forbrug understøttes af stigende reale disponible indkomster som kan tilskrives stigende beskæftigelse, lønstigninger og lav inflation. Det private forbrug ventes fortsat at stige i de næste to år med skønnede årlige vækstrater tæt på 2,0 % i Efter at have nået et historisk højt niveau sidste forår faldt forbrugertilliden en anelse i anden halvdel af Set i et historisk perspektiv ligger den dog stadig højt og afspejles i fortsatte stigninger i det private forbrug. Investeringsniveauet i Danmark er stadig lavt, men ventes at stige i fremtiden. Det overordnede investeringsniveau har været lavt efter det kraftige fald i private investeringer i Danmark under den økonomiske krise. Det afspejler delvist lave boliginvesteringer, efter at boligboblen brast, og en uudnyttet kapacitet i virksomhederne. De private investeringer udgjorde 14,8 % af BNP i 2014 sammenlignet med deres højeste niveau i 2007 på 20,6 % af BNP. Til gengæld nåede de offentlige investeringer et historisk højt niveau i 2014 (3,9 % af BNP). De private investeringer ventes at tage til i løbet af prognoseperioden, efterhånden som det generelle opsving får bidt sig bedre fast, og kapaciteten udnyttes bedre. Niveauet for offentlige investeringer ventes dog at normalisere sig. Situationen på arbejdsmarkedet er forbedret i de sidste to år. Beskæftigelsen er steget siden medio 2013, og arbejdsløsheden forblev forholdsvis lav under krisen. Arbejdsløsheden ventes i løbet af de næste år at falde yderligere, efterhånden som det økonomiske opsving bliver styrket. De danske myndigheder har i løbet af de seneste år vedtaget en række omfattende arbejdsmarkedsreformer, som navnlig har til formål at øge incitamenterne til at arbejde og effektiviteten af beskæftigelsespolitikken. Dette vil bidrage til at opfylde beskæftigelsesmålet under Europa 2020 og styrke bæredygtigheden af den danske velfærdsmodel. I de seneste tre år har visse markedssegmenter nydt særlig godt af opsvinget på boligmarkedet, som dog aftog en anelse i anden halvdel af De største prisstigninger er registreret i de større byer og især i hovedstadsområdet. De danske boligpriser ligger dog i gennemsnit langt under højdepunktet i Ejendomssalget er steget betydeligt siden primo 2013, og i hovedstadsområdet ligger salget af ejerlejligheder nu tæt på toppunktet i Den tendens kan tilskrives de lave realkreditrenter og den forbedrede situation på arbejdsmarkedet med en stigning i både beskæftigelsen og reallønnen. Der er dog endnu ikke kommet gang i boliginvesteringerne igen. Overordnet set har Danmark gjort begrænsede fremskridt med implementeringen af de landespecifikke henstillinger fra Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at lempe restriktionerne for placering af butikker og fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisationsordningerne i bygge- og anlægsbranchen. Hvad angår opfyldelsen af de nationale mål under Europa 2020-strategien har Danmark enten allerede nået eller er godt på vej til at nå sine mål inden for beskæftigelse, F&U, drivhusgasemissioner, vedvarende energi, antal elever, der forlader uddannelsessystemet tidligt, videregående uddannelse og energieffektivitet. Der kan dog ligge en vis udfordring i at nå målet for 1

8 6/55 Resumé nedbringelse af antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social eksklusion. De vigtigste konklusioner i denne landerapport, og de dertil hørende politiske udfordringer, er følgende: Den danske servicesektor påvirkes af adgangsbarrierer og en stor regelbyrde, som påvirker produktivitetsvæksten. Konkurrencen hæmmes stadig af strenge regler og en stram lovgivning, bl.a. hvad angår autorisationer og godkendelser i bygge- og anlægsbranchen og i detailbranchen. De initiativer, der blev lanceret i 2014 som led i strategien "Vejen til et styrket byggeri i Danmark", vil kunne forbedre situationen i bygge- og anlægsbranchen. Hvad angår detailbranchen foreslår regeringen en liberalisering af planloven i sin nye strategi "Vækst og udvikling i hele Danmark", som blev offentliggjort i november 2015 og i øjeblikket er under forhandling. De annoncerede foranstaltninger vil under forudsætning af deres vedtagelse bidrage i et vist omfang til at imødekomme udfordringen. Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, beskæftigelsen er høj, og arbejdsløsheden er lav. Nogle grupper er dog stadig marginaliserede. Det gælder navnlig migranter fra lande uden for EU, arbejdstagere over 60, unge og handicappede. Reformen af beskæftigelsespolitikken i 2014 har sikret de ledige en bedre og mere individualiseret støtte. Fra 2016 vil refusionssatsen på beskæftigelsesområdet (som styrer statens betalinger til kommunerne) i højere grad være baseret på beskæftigelsesindsatsens effektivitet. Reformen af dagpengesystemet i 2015 ventes at øge incitamenterne til at arbejde, navnlig med hensyn til beskæftigelse af kortere varighed. Andre ændringer i 2015 omfatter et loft over kontanthjælpen samt lavere ydelser til personer, der indtil for nylig har været bosat uden for Danmark. Arbejdsmarkedsintegrationen af tidligere migranter er en udfordring. Til trods for den relativt høje beskæftigelse af personer med oprindelse uden for EU er erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden for denne gruppe langt ringere end for resten af befolkningen. Mange indvandrere med oprindelse uden for EU med en videregående uddannelse er overkvalificerede til deres job. Børn med migrantbaggrund klarer sig synligt dårligere end børn af danske forældre, herunder når det gælder grundlæggende færdigheder. Over en halv million personer lever desuden i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet, og det danske 2020-mål vedrørende social inklusion er således langt fra at være nået. En af de store udfordringer er stadig at give erhvervsuddannelserne et kvalitetsløft og gøre dem mere attraktive. Reformen af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft medio 2015, fastsætter ambitiøse mål. De første meldinger er positive, og der er tegn på, at frafaldsprocenterne er faldet. En af de centrale problematikker er dog stadig at øge udbuddet af praktikpladser. Risiciene i forbindelse med den høje husholdningsgæld lader til at være begrænsede, og finanssektoren er solid. Den høje husholdningsgæld er et strukturelt træk ved den danske økonomi og kan tilskrives det særlige realkreditsystem. De danske husholdninger lader til at kunne håndtere markedschok, idet gælden modsvares af en stærk finansiel position med aktiver, der overstiger bruttogælden. De har desuden været i stand til at håndtere tilpasningen af boligpriserne siden De danske myndigheder og realkreditinstitutter har truffet passende foranstaltninger til at sikre stabiliteten af finanssektoren. Navnlig bidrager de seneste foranstaltninger i realkreditsektoren til at mindske risiciene forbundet med en længere periode med lave renter og faldende boligpriser. Endelig lader husholdningerne i de seneste to år til at være gået over til mindre risikable lån. Overførslen af universiteternes forskningsresultater til innovation i virksomhederne bør styrkes. De store offentlige investeringer i universiteternes F&U kunne omsættes bedre i produktivitet, beskæftigelse og økonomisk vækst. Der er store barrierer for anvendelsen af universitetsforskning i Danmark som følge af 2

9 7/55 Resumé et ineffektivt samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, hvilket påvirker afkastet af private investeringer i forskning og innovation negativt. For at imødegå denne udfordring offentliggjorde regeringen en rapport i 2014 med anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet kan forbedres, og hvordan universiteternes forskningsresultater kan udnyttes bedre. I strategien for vækst og udvikling er et af regeringens strategiske målsætninger at styrke samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Der er dog endnu ikke taget videre skridt i gennemførelsen af disse forslag. Der kan konstateres barrierer for investeringer i service- og forskningssektoren. Detailbranchen og byggeog anlægsbranchen påvirkes af adgangsbarrierer. Planloven, og navnlig reglerne for placering af store butikker, kan udgøre en adgangsbarriere for visse, især udenlandske, detailhandelsforretningsmodeller. Byggereglerne og certificeringsordningerne i bygge- og anlægsbranchen hæmmer også investeringerne og konkurrencen på markedet. Et bedre samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet vil desuden kunne øge produktiviteten og skabe et større afkast af private investeringer inden for forskning og innovation. 3

10 8/55 1. KONTEKST: DEN ØKONOMISKE SITUATION OG DE ØKONOMISKE UDSIGTER Drivkræfter for væksten og udsigter Opsvinget i den danske økonomi har været moderat, men ventes at tage til i løbet af i år og næste år. Der er skabt et grundlag for, at opsvinget kan fortsætte og tage til i styrke, situationen på arbejdsmarkedet er blevet bedre, og de reale disponible indkomster er stigende. Der er et stort opsparingsoverskud i den private sektor, og de lave renter og den lave inflation gavner økonomien. Væksten i BNP har været positiv i otte ud af de sidste ni kvartaler og ventes at være nået op på 1,2 % på årsbasis i Ifølge Kommissionens vinterprognose 2016 vil BNP stige med 1,7 % i 2016 og 1,9 % i 2017 (figur 1.1). Det økonomiske opsving forventes at blive drevet frem af både den indenlandske efterspørgsel og eksporten. Det private forbrug er blevet en vigtig drivkraft for BNP-væksten. Det er blevet understøttet af stigende reale disponible indkomster, som kan tilskrives beskæftigelsesvækst, lønstigninger og lav inflation. Den kraftige stigning i husholdningernes opsparingskvote i 2015 kan delvist forklares ved, at opsparingskvoten inden da var kunstigt lav, især i Det skyldes store skattebetalinger i forbindelse med ændringerne af kapitalpensionsordningen samt stigningen i 2015 i ændringerne af nettoformuen i pensionsordninger. Husholdningerne har forbedret deres aktivstilling, hvilket bl.a. kan tilskrives en stigning i boligpriserne siden medio Forbrugertilliden afspejles i den fortsatte vækst i det private forbrug og nåede et historisk højt niveau sidste forår, men er faldet en anelse i de seneste seks måneder. Investeringsniveauet i erhvervslivet er i øjeblikket meget lavt og kan delvist tilskrives uudnyttet kapacitet efter nedturen. Væksten i investeringer anslås at have været lav i Erhvervsinvesteringerne forventes at tage til i løbet af prognoseperioden, efterhånden som det overordnede opsving får bidt sig bedre fast, og kapaciteten udnyttes bedre. De offentlige investeringer ventes derimod gradvist at aftage efter at være nået et historisk højt niveau i Virksomhederne råder i øjeblikket over store opsparinger, hvilket styrker forventningerne om en stigning i erhvervsinvesteringerne. Investeringerne udgjorde i gennemsnit 18 % af BNP i sammenlignet med 22 % af BNP i Den samlede eksport faldt i 2015 som følge af et fald i eksporten af tjenesteydelser. Eksporten ventes gradvist at stige i løbet af de næste to år understøttet af stigende vækst på de danske eksportmarkeder og en forbedret konkurrenceevne - målt i relative enhedslønomkostninger. De makroøkonomiske risici lader til at være nogenlunde afbalancerede. Risiciene for de makroøkonomiske udsigter vedrører på den ene side eksterne faktorer såsom en afmatning på de nye vækstmarkeder og geopolitiske spændinger. På den anden side er de relateret til en mulig eksplosion i det private forbrug og investeringer, som har været holdt tilbage og er omsat til fortsat store private opsparinger til trods for de meget lave renter. Figur 1.1: pcp. Komponenter af BNP-væksten i Danmark prognose Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Lagerbeholdning Eksport, netto BNP (årlig vækst i %) Kilde: Europa-Kommissionen Forbrugerprisinflationen var fortsat lav i 2015, men ventes gradvist at stige over de næste to år (figur 1.2). Inflationen lå på 0,3 % på årsbasis i december 2015 og er blevet trukket ned af faldende energipriser. Kerneinflationen har derimod ligget stabilt omkring 1 % det meste af året. HICP-inflationen (det harmoniserede forbrugerprisindeks) ventes at stige, efterhånden som effekten af faldet i energipriserne aftager, og 4

11 9/ Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter det økonomiske opsving får bedre fat. HICP-inflationen anslås til 0,2 % i 2015, men ventes at stige til 0,9 % i 2016 og 1,7 % i Figur 1.2: 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 årlig ændring i % Forbrugerprisinflation Energi og uforarbejdede fødevarer (pcp.) Andre poster (kerneinflation) (pcp.) HICP Kilde: Europa-Kommissionen prognose Situationen på arbejdsmarkedet er forbedret i de sidste to år. Beskæftigelsesfrekvensen lå på 76,7 % (20-64-årige) i tredje kvartal af 2015 og er steget en anelse i de sidste to år, men ligger stadig under det flerårige gennemsnit på 77,3 % i Beskæftigelsen steg med 1 % på årsbasis i de første tre kvartaler af Arbejdsløsheden (20-64-årige) er gennemgående faldet siden 2012 og nåede ned på 5,7 % i tredje kvartal af Det igangværende økonomiske opsving ventes i løbet af de næste år at føre til et løbende fald i arbejdsløsheden. I tredje kvartal af 2015 havde 22,5 % af de ledige været uden arbejde i mere end 12 måneder. Langtidsledigheden som andel af den samlede arbejdsløshed er den tredjelaveste i EU (efter Finland og Sverige) og har været forholdsvis stabil i de sidste fire år. Det er vigtigt at holde langtidsledigheden på et lavt niveau for at mindske de negative konsekvenser, som længere perioder med ledighed har for den menneskelige kapital. Erhvervsfrekvensen forventes at stige som følge af de reformer og velfærdsprogrammer, der er vedtaget i de seneste år. Der er fortsat et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Det anslås at være faldet fra 7,7 % af BNP i 2014 til ca. 7,1 % af BNP i Det store overskud skal ses i lyset af den svage indenlandske efterspørgsel, herunder få investeringer, store opsparinger i virksomhederne og bedre afkast af investeringer i udlandet end i Danmark. Nettostillingen over for udlandet har været positiv de seneste fem år og nåede 46,4 % af BNP i Det store overskud på betalingsbalancen afspejler kombinationen af store opsparinger og få investeringer i Danmark. Danmark vil kunne styrke den økonomiske vækst, øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen ved at give investeringerne et skub. Produktivitetsvæksten har været sløv i de sidste tyve år. Den manglende konkurrence i den danske servicesektor er en vigtig faktor i den forbindelse. Konkurrence er en vigtig drivkraft for produktivitet, økonomisk vækst og velstand. I Danmark er der konstateret store barrierer for konkurrencen i bygge- og detailbranchen. Danmark fører en fastkurspolitik og holder kursen tæt bundet til euroen. Fastkurspolitikken har været det pengepolitiske anker for Danmarks økonomiske politik i mere end tredive år og nyder bred politisk opbakning. Det har været en vellykket strategi, selv i meget urolige perioder, f.eks. under valutakrisen i , den globale finanskrise i 2008 og gældskrisen i euroområdet i Den danske krone kom kortvarigt under et apprecieringspres i begyndelsen af Det var en konsekvens af, at den schweiziske centralbank den 15. januar besluttede ikke længere at lade francen følge euroen, og at Den Europæiske Centralbank annoncerede kvantitative lempelser. Nationalbanken reagerede først ved at købe udenlandsk valuta på markedet og derefter med at nedsætte indskudsbevisrenten til -0,75 %. Spekulation førte også til et midlertidigt stop for udstedelse af danske statsobligationer (fra den 30. januar til den 7. oktober 2015). Spekulationen mod kronen var forholdsvis kortvarig, og apprecieringspresset begyndte allerede at aftage i løbet af februar I januar 2016 hævede Nationalbanken indskudsbevisrenten til -0,65 %. Boligpriserne er steget i de sidste tre år, men er aftaget i anden halvdel af Mellem september og november 2015 steg priserne på enfamiliehuse med 3,8 % i forhold til samme periode året før, mens de for ejerlejligheder steg 5

12 10/55 1. Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter med 10,6 % (figur 1.3). Der var regionale forskelle, og de største prisstigninger blev registreret i de større byer, og navnlig i hovedstadsområdet. Ejendomssalget er steget betydeligt siden primo 2013, og i hovedstadsområdet ligger salget af ejerlejligheder nu tæt på toppunktet i Denne tendens skyldes de meget lave realkreditrenter og forbedrede forhold på arbejdsmarkedet med en vækst i beskæftigelsen og reallønnen. Figur 1.3: Udvikling i boligpriser årlig ændring i % Enfamiliehuse Kilde: Danmarks Statistik Ejerlejligheder Gælden i husholdningerne er faldet gradvist i de sidste fem år, men er fortsat meget høj (ca. 134 % af BNP i 2014). Husholdningernes høje bruttogæld modsvares af endnu større aktiver. De danske husholdningers aktiver hvoraf de fleste er i form af bolig- og pensionsopsparinger er meget illikvide. Den høje bruttogæld risikerer derfor at gøre økonomien mere sårbar over for f.eks. rentechok. Den høje bruttogæld i husholdningerne er imidlertid relateret til et velfungerende realkreditsystem (som investorerne anså for at være en sikker havn under finanskrisen). Gælden er desuden koncentreret i husholdningerne med de højeste indkomster, hvilket mindsker truslen mod den finansielle stabilitet. De danske myndigheder har truffet en række foranstaltninger til at gøre realkreditsystemet mere robust og øge stabiliteten, tilsynet med og reguleringen af det finansielle system. De offentlige finanser Budgetsaldoen er forværret. I 2014 udviste den offentlige saldo et overskud på 1,5 % af BNP. Den blev styrket af særligt høje skatteindtægter på pensionsafkast og en ændring af beskatningen af kapitalpensioner, som genererede betydelige ekstraordinære indtægter i Ifølge Kommissionens vinterprognose 2016 vil budgetsaldoen blive forværret i 2015 og udvise et underskud på 2,0 % af BNP. Forværringen skyldes primært volatile indtægtselementer, idet indtægterne fra ovennævnte engangsforanstaltning vil aftage (med ca. 1,8 % af BNP), og der vil være færre indtægter fra pensionsafkastskatten samt fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Dette ventes at være de vigtigste faktorer bag forværringen af budgetsaldoen. Skatterestancer trækker budgetsaldoen ned. I 2015 blev budgetsaldoen desuden trukket ned af en ekstraordinær afskrivning af skatterestancer som følge af fejl i it-systemet for inddrivelse, og på grund af overgangen til opgørelse af restancer efter deres markedsværdi i stedet for efter deres nominelle værdi. Tabet i skatteindtægter anslås at udgøre 0,25 % af BNP om året i perioden Disse tal vil dog muligvis blive justeret på et senere tidspunkt. Der ventes en yderligere forværring af de offentlige finanser, inden de atter kommer i bedring. Den offentlige budgetsaldo ventes at forværres yderligere i 2016 og udvise et underskud på 2,7 % af BNP. De vigtigste faktorer kan igen findes på indtægtssiden, idet der ikke længere vil være engangsindtægter fra ændringerne af beskatningen af kapitalpensioner (hvilket anslås at få indtægterne til at falde med 1,4 % af BNP). Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes desuden fortsat at aftage. Den offentlige budgetsaldo ventes at stige i 2017 og udvise et underskud på 1,9 % af BNP, efterhånden som de økonomiske konjunkturer forbedres. Prognosen tager udgangspunkt i en antagelse om en uændret politik. Den strukturelle saldo er også forværret. Det kraftige fald i de volatile indtægtselementer, bl.a. pensionsafkastskatten, har også ført til en forværring af den strukturelle saldo. Den strukturelle saldo, som udviste et anslået overskud på 0,3 % af BNP i 2014, ventes at udvise et 6

13 11/55 1. Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter underskud på 1,7 % af BNP i 2015 for derefter at forbedres til et underskud på 1,4 % og 1,0 % af BNP i henholdsvis 2016 og Den offentlige gæld er fortsat lav og faldende. Den offentlige bruttogæld, som udgjorde 44,6 % af BNP i 2014, ventes at falde til 39,9 % i 2015 og 38,3 % i 2016, før den ventes at stige en anelse til 38,8 % af BNP i Den betydelige nedbringelse af gælden i 2015 afspejler det midlertidige stop for udstedelse af statsobligationer, der var i kraft mellem januar og oktober

14 12/55 1. Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter Boks 1.1: Udfordringer for investeringer Afsnit 1. Makroøkonomisk perspektiv Investeringsniveauet i Danmark er fortsat lavt. Det kraftige fald i investeringer under krisen var resultatet af faldende investeringer i den private sektor, eftersom de offentlige investeringer nåede et historisk højt niveau i Faldet i husholdningernes investeringer skyldes, at boligboblen sprang, mens det nuværende lave investeringsniveau i erhvervet delvist kan tilskrives uudnyttet kapacitet efter nedturen. De private investeringer ventes at begynde at stige i løbet af prognoseperioden. Figur 1: Offentlige og private investeringer i % af BNP, , Danmark og EU-gennemsnittet Figur 2: Investeringer pr. område % af BNP, , Danmark og EU-gennemsnittet % af BNP prognose % af BNP prognose DK - offentlige investeringer DK - private investeringer EU28 - offentlige investeringer EU28 - private investeringer DK - boliger EU28 - boliger DK - bygge- anlæg, andet EU28 - bygge- anlæg, andet DK - udstyr EU28 - udstyr DK - andet EU28 - andet Anm.: Prognosen for tager udgangspunkt i en antagelse om uændret politik. Kilde: Europa-Kommissionen Under krisen brugte de danske myndigheder aktivt investeringer til at holde økonomien oppe. De offentlige investeringer steg fra et gennemsnitligt niveau på 2,8 % af BNP i til 3,7 % i De ventes at vende tilbage på et forholdsvis normalt niveau, men vil dog fortsat ligge højt i prognoseperioden (figur 1). Boliginvesteringerne steg markant op til krisen og blev hårdest ramt umiddelbart efter krisen (figur 2). Situationen på boligmarkedet er blevet markant bedre i de seneste to år, og denne tendens ventes at vare ved og at trække aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen med op. Både husholdningerne og erhvervslivet har sænket investeringerne efter krisen (figur 3). Både husholdningerne og virksomhederne har skullet konsolidere deres budgetter efter krisen, og begge sektorer har øget deres opsparing i denne periode. Med hensyn til virksomhedernes investeringer lader konsolideringen til at være nået til ende, og i lyset af de aktuelle store opsparinger ventes der at komme gang i investeringerne 1. Husholdningerne investerede kraftigt i boliger før krisen. Deres høje finansielle gearing kan tilskrives lave renter, skattefordele i form af rentefradrag på realkreditlån og attraktive lån. Efter krisen er långivningen til husholdningerne faldet og siden kun steget moderat. Renterne er stadig lave, men skattefradragene er reduceret og realkreditinstitutterne har truffet foranstaltninger til at fjerne incitamentet til at optage mere risikable lån. I lyset heraf ventes boliginvesteringerne at stige mere gradvist. 1 Danmarks Nationalbank (2015), "Kvartalsoversigt, 2. kvartal". (fortsættes på næste side) 8

15 13/55 NL BE UK FI LU RO BG HU PL IE FR PT DE ES CZ IT DK EU28 EL SK MT AT CY SE EE LV SI LT HR 1. Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter Boks (fortsat) Figur 3: Investeringer pr. institutionel sektor i % af BNP, , Danmark og EU-gennemsnittet % af BNP Figur 4: Indikator for barrierer for handel og investeringer 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, HH og NPISH GG NFC FC 0 Anm.: ESA HH og NPISH: husholdninger og selvejende institutioner, der servicerer husholdninger; GG: staten; NFC: ikke-finansielle selskaber; FC: finansielle selskaber. Kilde: Europa-Kommissionen/Eurostat Kilde: OECD, indikator for regulering af produktmarkeder Afsnit 2. Vurdering af barrierer for investering og igangværende reformer Det danske marked indeholder barrierer for investering, navnlig i servicesektoren 1. Ifølge OECD's indikator for regulering af produktmarkederne vedrørende barrierer for handel og investering klarer Danmark sig kun en anelse bedre en EU-gennemsnittet (figur 4). Detailbranchen og bygge- og anlægsbranchen er præget af adgangsbarrierer, som påvirker konkurrencen og produktivitetsvæksten. Bygge- og anlægsbranchen er underlagt byggelovgivning og -krav samt belastende certificeringsordninger, som hæmmer investeringerne og konkurrencen på markedet. De initiativer, der blev lanceret i 2014 som led i strategien "Vejen til et styrket byggeri i Danmark", er skridt i rette retning og vil kunne forbedre situationen i bygge- og anlægsbranchen (se afsnit 2.4). De stramme regler for placering af større butikker hæmmer også investeringerne. I lyset heraf foreslog regeringen som led i sin strategi "Vækst og Udvikling i hele Danmark", som blev offentliggjort i november 2015, at liberalisere planloven (se afsnit 2.4). De bebudede foranstaltninger vil i et vist omfang bidrage til at løse problemet, forudsat at de vedtages. Samspillet mellem den offentlige forskning og virksomhederne kan forbedres. Selv om Danmark investerer kraftigt i F&U, kan der gøres mere for at omsætte de offentlige udgifter til økonomisk vækst, beskæftigelse og produktivitet. Ifølge Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse og innovation fra 2014 lader samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet til at øge produktiviteten og skabe et større afkast af private investeringer inden for forskning og innovation. Rapporten understregede desuden, at anvendelsen af universitetsforskning i Danmark især hæmmes af overdreven kompleksitet i det regelværk, der regulerer samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, og modstående interesser i forbindelse med prisfastsættelsen af immaterielle rettigheder. Regeringen offentliggjorde en rapport i oktober , som indeholder flere forskellige foranstaltninger til bedre at omsætte de betydelige offentlige investeringer i forskning til produktivitetsvækst. Den nye regerings strategi "Vækst og Udvikling i hele Danmark" indeholder desuden et strategisk mål om at styrke samspillet mellem de videregående 1 Se "Member States Investment Challenges", SWD(2015) 400 final/2 ( 2 Vidensamarbejde under lup Evaluering af universiteternes erhvervssamarbejde og teknologioverførsel, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 19/2014, s

16 14/55 1. Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter Boks 1.2: EU-budgettets bidrag til strukturelle ændringer Danmark modtager støtte fra de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESIF) og vil modtage op til 1,4 mia. EUR i perioden Det svarer til 1,5 % af de forventede nationale offentlige investeringer på de områder, der støttes af ESIF. Alle de nødvendige reformer og strategier er tilrettelagt som forhåndsbetingelser på de områder, der vil modtage støtte, for at sikre vellykkede investeringer. Programmeringen under fondene fokuserer bl.a. på de prioriteter og udfordringer, der er indkredset i de senere år som led i det europæiske semester, bl.a. mål for social inklusion, beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet samt forbedringer af erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Gennemførelsen vil blive overvåget løbende, og i midten af 2017 vil der f.eks. blive udarbejdet en rapport om midlernes bidrag til at nå Europa 2020-målene for bl.a. innovation og bæredygtig udvikling af SMV'er gennem foranstaltninger til at skabe klynger, og som er rettet mod ressourceeffektivitet samt de øvrige områder nævnt ovenfor. Finansiering under den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten og andre EU-fonde med direkte forvaltning vil supplere ESIFmidlerne. Efter den første runde i projektindkaldelsen under Connecting Europe-faciliteten har Danmark undertegnet aftaler på 638 mio. EUR til transportprojekter. Der findes flere oplysninger om Danmarks anvendelse af ESIF på: 10

17 15/55 1. Kontekst: Den økonomiske situation og de økonomiske udsigter Tabel 1.1: Økonomiske, finansielle og sociale nøgleindikatorer prognose Realt BNP (på årsbasis) 2,0-0,7-5,1 1,6 1,2-0,1-0,2 1,3 1,2 1,7 1,9 Privat forbrug (på årsbasis) 3,2 0,5-3,4 0,8 0,2 0,4-0,1 0,5 2,2 2,0 2,1 Offentligt forbrug (på årsbasis) 1,3 3,2 3,0 1,3-1,4 0,0-0,7 0,2 1,1 0,8 0,0 Faste bruttoinvesteringer (på årsbasis) 4,9-3,3-14,3-4,0 0,3 3,9 1,1 3,4 0,0 2,7 4,1 Eksport af varer og tjenesteydelser (på årsbasis) 4,7 3,2-9,5 1,9 7,3 0,6 0,9 3,1-0,4 3,7 4,2 Import af varer og tjenesteydelser (på årsbasis) 7,4 4,3-12,4 0,9 7,1 1,8 1,1 3,3-1,0 4,5 4,4 Outputgab 2,4 1,5-4,4-3,3-2,7-3,2-3,8-3,3-2,9-2,2-1,5 Potentiel vækst (på årsbasis) 1,5 1,4 0,7 0,5 0,4 0,5 0,5 0,6 0,8 1,0 1,2 Bidrag til vækst i BNP: Indenlandsk efterspørgsel (på årsbasis) 2,7 0,2-4,2-0,1-0,2 0,9 0,0 0,9 1,3 1,7 1,8 Lagerændringer (på årsbasis) 0,1-0,5-2,1 1,2 0,9-0,4-0,1 0,3-0,3 0,2 0,0 Nettoeksport (på årsbasis) -0,8-0,4 1,2 0,5 0,5-0,6-0,1 0,1 0,3-0,1 0,1 Bidrag til potentiel vækst i BNP: Samlet arbejdsproduktivitet, timer (på årsbasis) 0,1 0,1-0,1-0,2-0,2-0,3-0,2 0,0 0,2 0,3 0,3 Kapitalakkumulering (på årsbasis) 0,7 0,7 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 Totalfaktorproduktivitet (på årsbasis) 0,6 0,6 0,6 0,7 0,6 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 Betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) 2,9 2,7 3,3 5,7 5,7 5,7 7,1 7,7... Handelsbalancen (% af BNP) 4,1 3,3 4,4 6,1 5,5 5,4 6,0 6,1... Bytteforhold, varer og tjenesteydelser (på årsbasis) 0,5 1,6 0,2 2,4-2,1 0,8 1,5 0,4 0,2 0,4 0,1 Kapitalbalancen (% af BNP) 0,1 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0... Nettostilling over for udlandet (% af BNP) -0,8-5,1 0,9 12,9 28,0 36,3 37,8 46,4... Omsættelig udlandsgæld, netto (% af BNP)1-28,4-33,7-32,6-28,0-23,6-16,8-14,7-6,2... Omsættelig udlandsgæld, brutto (% af BNP)1 138,0 155,8 166,1 171,0 163,4 160,1 158,1 152,5... Eksportresultater i forhold til udviklede lande (procentvis. 3.8* 3.6* -5,4-7,7-10,0-11,9-11,69 ændring over 5 år)... Eksportmarkedsandele, varer og tjenesteydelser (på årsbasis) -0,7 1,5-2,1-10,8-3,9-5,2 1,9-0,2... FDI-strømme, netto (% af BNP) 1,8 4,5 0,9 3,5-0,1 1,6 1,9 1,6... Opsparingskvote, husholdninger (nettoopsparing i procent af disponibel nettoindkomst) -2,0-4,2 0,8 2,1 0,9 0,7 1,2-2,8... Kreditstrømme i den private sektor (konsolideret, % af BNP) 15,9 18,9-1,9-3,0 4,5 7,9-2,9 4,3... Gæld i den private sektor (konsolideret, % af BNP) 188,4 222,8 233,4 222,1 222,8 225,6 218,7 220,2... heraf i husholdningerne (konsolideret, % af BNP) 113,4 130,0 142,3 138,5 138,8 136,6 134,6 132,3... heraf i ikke-finansielle selskaber (konsolideret, % af BNP) 74,0 91,8 90,2 82,8 83,3 88,4 83,6 87,5... Nettofordringserhvervelse, selskaber (% af BNP) 4,1 4,0 6,6 7,9 8,7 8,4 8,4 8,4 8,2 7,7 7,7 Bruttodriftsoverskud, selskaber (% af BNP) 22,6 22,1 20,0 22,2 22,2 22,9 22,7 22,4 22,2 22,2 22,4 Nettofordringserhvervelse, husholdninger (% af BNP) -4,2-4,5-0,5 0,6-0,6 0,9-0,2-2,1 1,0 2,2 1,4 Deflateret boligprisindeks (på årsbasis) 9,5-7,9-13,1 0,3-4,0-5,1 2,9 3,0... Boliginvesteringer (% af BNP) 5,9 5,4 4,2 3,7 4,3 4,1 4,0 4,1... BNP-deflator (på årsbasis) 2,2 4,1 0,5 3,2 0,8 2,8 1,4 0,8 0,9 1,3 1,8 Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP, på årsbasis) 1,6 3,6 1,1 2,2 2,7 2,4 0,5 0,3 0,2 0,9 1,7 Nominelle lønomkostninger pr. ansat (på årsbasis) 3,5 3,9 2,8 3,2 1,4 1,7 1,2 1,8 1,5 2,1 2,3 Arbejdsproduktivitet (reale værdier, pr. ansat, på årsbasis) 1,1-1,8-2,2 4,0 1,2 0,5-0,4 0,5... Enhedslønomkostninger (hele økonomien, på årsbasis) 2,3 5,9 5,1-0,8 0,2 1,2 1,5 1,3 1,3 1,2 1,3 Reale enhedslønomkostninger (på årsbasis) 0,1 1,7 4,6-3,9-0,6-1,5 0,2 0,6 0,4 0,0-0,5 Real effektiv valutakurs (ift. enhedslønomkostninger, på 2,3 4,0 3,3-4,4-1,4-3,6 2,8 1,5 årsbasis) -2,6 0,7. Real effektiv valutakurs (ift. HICP, på årsbasis) 0,8 2,0 2,7-4,4-0,7-2,9 1,0 0,8-3,2 1,4-0,3 Skattekile på arbejde for en enlig med gennemsnitsløn (%) 41,3 40,9 39,5 38,3 38,4 38,6 38,2 38,1... Skattekile på arbejde for en enlig, der tjener 50 % af gennemsnitslønnen (%) 37.7* Samlede passiver i finanssektoren (ikke-konsolideret, på årsbasis) 11,9-2,5 6,7 10,4-0,3 0,9 2,1 6,6... Kernekapitalprocent (%) Egenkapitalforrentning (%) Misligholdt gæld, brutto (% af alle gældsinstrumenter samt lån og forskud) (4) Arbejdsløshed 4,7 3,4 6,0 7,5 7,6 7,5 7,0 6,6 6,0 5,8 5,6 Langtidsledighed (% af den aktive befolkning) 1,0 0,5 0,6 1,5 1,8 2,1 1,8 1,7... Ungdomsarbejdsløshed (% af den aktive befolkning i samme 8,2 8,0 11,8 13,9 14,2 14,1 13,0 12,6 aldersgruppe) 10,6.. Erhvervsfrekvens (15-64) 80,0 80,7 80,2 79,4 79,3 78,6 78,1 78,1... Personer truet af fattigdom eller social eksklusion (% af den samlede befolkning) 16,8 16,3 17,6 18,3 18,9 19,0 18,3 17,9... Personer, der lever i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet (% af den samlede befolkning under 60) 9,8 8,5 8,8 10,6 11,7 11,3 11,9 12,1... Offentlig saldo (% af BNP) 3,4 3,2-2,8-2,7-2,1-3,5-1,1 1,5-2,0-2,7-1,9 Skattetryk (% af BNP) 48,0 46,1 46,5 46,6 46,6 47,2 48,1 50,8 47,5 45,7 45,6 Strukturel budgetsaldo (% af BNP)... -0,7-0,4 0,0-0,2 0,3-1,7-1,4-1,0 Offentlig gæld, brutto (% af BNP) 37,3 33,4 40,4 42,9 46,4 45,2 44,6 44,6 39,9 38,3 38,8 11

18 16/55 (1) Summen af gældsinstrumenter i porteføljen, andre investeringer og reserveaktiver. 2,3) Nationale bankkoncerner og selvstændige banker. (4) Nationale bankkoncerner og selvstændige banker, udenlandsk kontrollerede datterselskaber (EU og ikke-eu) samt udenlandsk kontrollerede filialer (EU og ikke-eu). (*) Angiver, at det er baseret på den femte betalingsbalancemanual (BPM5) og/eller ESA95. Kilde: Europa-Kommissionens vinterprognose 2016, ECB 12

19 17/55 2. STRUKTURELLE UDFORDRINGER I dette afsnit foretages en analyse af de største strukturelle økonomiske og sociale udfordringer, som Danmark står over for. Med udgangspunkt i de politikområder, der blev dækket i de landespecifikke henstillinger fra 2015, ses der i dette afsnit nærmere på spørgsmål relateret til beskatning, finanspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, boligmarked og stabilitet af finanssektoren, produktivitet og konkurrence samt den eksterne konkurrenceevne og nationale behov og barrierer for investering BESKATNING, FINANSPOLITISK RAMME OG FINANSPOLITISK HOLDBARHED Beskatning Skattetrykket faldt i 2015 i forhold til de foregående år, og tendensen ventes at fortsætte i I 2014 anbefalede Produktivitetskommissionen at lægge mere vægt på skatter på jord og fast ejendom og mindre vægt på beskatning af virksomheders og personers indkomst. Alligevel er der ikke foretaget nogen betydelig omlægning af skattebyrden væk fra arbejde over på andre former for beskatning. En af de vigtige anbefalinger, som dog stadig skal efterleves, er at bevare grundskylden og tillægge den større vægt i den samlede beskatning ( 1 ). Boligskattestrukturen påvirker udviklingen i boligpriser. Visse dele af boligmarkedet, navnlig ejerlejligheder i større byer og særligt i Københavnsområdet, har på det seneste været udsat for store og muligvis uholdbare prisstigninger. En af faktorerne bag denne stigning kan være boligskattestrukturen, og navnlig at ejendomsværdiskatterne ikke nødvendigvis afspejler ejendommens reelle værdi, samt de forholdsvis store rentefradrag på realkreditlån. Ejendomsvurderingssystemet er til revision. Vurderingssystemet til at fastsætte en ejendoms værdi på markedsvilkår danner grundlaget for beregningen af de vigtigste boligskatter, dvs. ejendomsværdiskatten og grundskylden. ( 1 ) Afsnittet bygger på følgende kilder: Skatteministeriet, Europa-Kommissionens faktaark om Danmark, som ledsager meddelelsen om status over energiunionen (2015) Eurostat, statistisk database Produktivitetskommissionens Slutrapport (2014): Anbefalingerne vedrørende skat findes i kapitel 6. Ejendomsvurderingerne er i øjeblikket suspenderet, således at 2011-værdien gælder for ejerboliger og 2012-værdien for erhvervsejendomme. Systemet er ved at blive gennemgået, og der vil blive indført et nyt system inden for de kommende år. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten giver anledning til betænkeligheder vedrørende markedsforvridninger og fordelingen af skattebyrden. Ejendomsværdiskatten, som opkræves af staten, har været underlagt en nominel fastfrysning siden Det anslås, at 95 % af alle boligejere betaler ejendomsværdiskat af eller 2002-vurderingen. Det betyder, at kun ca. 5 % af boligejerne betaler ejendomsværdiskat på grundlag af den aktuelle markedsvurdering, hvilket gælder de tilfælde, hvor ejendomsværdien på grund af en bestemt markedsudvikling vurderes lavere, end den ville have været i Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i 2002 har forvredet markedet ved at afkoble skatten fra ejendommens reelle værdi og har ført til en skævvridning af den geografiske fordeling af skattebyrden. Det har f.eks. ført til en situation, hvor den effektive ejendomsværdiskat for boligejere i Københavnsområdet ligger under landsgennemsnittet og er meget lavere end i andre dele af landet, hvor boligpriserne er steget mindre. Denne forskel vil sandsynligvis blive større, da der ikke findes en automatisk mekanisme til at knytte boligbeskatningen sammen med ejendommens og jordens reelle værdi. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten siden 2002 kombineret med suspensionen af vurderingerne i 2011/2012 risikerer at skabe forvirring og gøre det særlig svært for den almindelige borger at forstå denne skat. Det truer skattens vigtige bidrag til at sikre et stabilt, forudsigeligt og pålideligt skattesystem. Der er desuden stadig et loft over grundskylden, selv om den fortsatte 13

20 18/ Beskatning, finanspolitisk ramme og finanspolitisk holdbarhed på lang sigt fastfrysning risikerer at forværre forvridningerne på boligmarkedet. Grundskylden beregnes på grundlag af den værdi, der er fastsat efter den seneste værdiansættelse. Siden 2002 har der dog været et loft over den årlige værdistigning. Denne beslutning har haft en mindre forvridende effekt på boligmarkedet og har gjort det muligt for grundskylden at følge markedsudviklingen til en vis grad. Beslutningen om at fastfryse grundskylden i 2016 indebærer dog en risiko for at afkoble værdien af jorden fra den værdi, der anvendes til beregningen af boligskatterne. Det vil sandsynligvis skabe yderligere forvridninger på boligmarkedet. Fastfrysningen af grundskylden risikerer at undergrave ligebehandlingen i ejendomsskattesystemet yderligere ved at forstærke den ulige fordeling af skattebyrden, der skyldes de geografiske forskelle i effektive skattesatser som beskrevet ovenfor. Der vil sandsynligvis ikke blive gjort store fremskridt, før det nye vurderingssystem er på plads, eftersom det er en forudsætning for at beregne, hvordan en eventuel ændring af ejendomsbeskatningen vil påvirke skatteyderne. Danmark har de største indtægter fra miljøafgifter i forhold til BNP i EU, men afgifterne bør udformes bedre for at tjene deres miljømæssige formål. Indtægterne fra miljøafgifter udgjorde 4,1 % af BNP i 2014 sammenlignet med EU-gennemsnittet på 2,5 %. Emissionerne fra vejtransport pr. indbygger i Danmark er blandt de højeste i EU. Det tyder på, at strukturen af bilbeskatningen i Danmark, som i øjeblikket er baseret på lave årlige faste afgifter og høje registreringsafgifter på købstidspunktet, ikke opfylder det miljømæssige formål. For at modvirke det deraf følgende manglende incitament til at købe nyere og mere effektive biler har man sænket registreringsafgiften. Derudover er der taget skridt til også at lade hydrogen- og elbiler omfatte af registreringsafgiften, som vil blive indfaset over fem år. Der er også konstateret en vis fremgang med hensyn til indekseringen af punktafgifterne på olie. For at tilskynde befolkningen til at benytte hydrogen- eller elbiler er udligningsafgiften for dieselbiler øget med 52 %, dog ikke for lastbiler, busser og traktorer. De tidligere stigninger i afgiften på emissioner af nitrogenoxider er også trukket tilbage. Finanspolitisk ramme Danmarks finanspolitiske ramme er udformet som en mellemfristet budgetstrategi, der gælder på alle forvaltningsniveauer. Grundprincippet i budgetpolitikken er på mellemlang til lang sigt at opnå balance eller overskud på den strukturelle offentlige saldo. Nogle af Danmarks indtægtskilder er meget volatile. Det gælder bl.a. indtægterne fra skatten på pensionsafkast, som i løbet af de sidste 15 år har udgjort alt mellem 0,1 % af BNP (i 2001 og 2002) til 2,8 % af BNP (i 2014). Eftersom denne volatilitet ikke er direkte relateret til konjunkturerne, skaber det en udfordring for planlægningen af finanspolitikken. De danske myndigheder har forsøgt at imødekomme denne udfordring ved at fastlægge et strukturelt niveau for en række indtægtselementer ( 2 ) og at anvende dette strukturelle niveau ved beregningen af den strukturelle offentlige saldo. En uafhængig finanspolitisk institution kontrollerer overholdelsen af den nationale budgetregel og udarbejder makroøkonomiske prognoser. De Økonomiske Råd er udpeget som "finanspolitisk vogter" og fører tilsyn med de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt og balance på mellemlang sigt. Nærmere bestemt vurderer og kontrollerer de, om finanspolitikken er i overensstemmelse med budgetloven, vurderer om udgiftslofterne er afstemt med de finanspolitiske målsætninger, og kontrollerer at udgiftslofterne overholdes. De Økonomiske Råd offentliggør desuden halvårlige prognoser over den danske økonomi og de offentlige finanser. Finanspolitisk holdbarhed Risiciene er lave, når det kommer til Danmarks finanspolitiske holdbarhed. Med udgangspunkt i Europa-Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed, som blev offentliggjort i januar 2016, lader truslen mod Danmarks finanspolitiske holdbarhed til at være begrænset på kort, mellemlang og lang sigt. Ifølge rapporten er der ingen risiko for et finanspolitisk pres på kort sigt, selv om enkelte variabler (bl.a. det primære ( 2 ) Det gælder navnlig pensionsafkastskatter, indtægter fra Nordsøolie og -gas samt indtægter fra registreringsafgiften på biler. 14

21 19/ Beskatning, finanspolitisk ramme og finanspolitisk holdbarhed på lang sigt underskud og gælden i den private sektor) peger i retning af mulige udfordringer på kort sigt. På mellemlang sigt er der, når det kommer til gældsholdbarheden, ingen umiddelbare risici på mellemlang sigt i lyset af det lave gældsniveau i prognosens sidste år (2026), og da økonomien lader til at være robust og kunne håndtere potentielle stød relateret til den nominelle vækst, renterne eller den primære saldo. Analysen af indikatoren for holdbarhedsgabet (S1)( 3 ) giver heller ikke anledning til at frygte risici på mellemlang sigt. Det skyldes, at gældskvoten ligger langt under traktatens referenceværdi på 60 %, at de aldersrelaterede udgifter er faldende, og at der tages udgangspunkt i en allerede positiv budgetstilling. Endelig er der ingen risici for Danmarks holdbarhed på lang sigt, forudsat at finanspolitikken fortsat sikrer et strukturelt overskud som anslået af Kommissionen for 2017 og fremefter. Disse forholdsvis stabile og positive udsigter skyldes primært, at budgetstillingen ikke vil få en negativ indflydelse, og at de forskellige foranstaltninger vedrørende de aldersrelaterede udgifter udligner hinanden på længere sigt. ( 3 ) S1-indikatoren måler, hvor stor en finanspolitisk tilpasning der skal til i de næste fem år (fra det sidste prognoseår) for at bringe gældskvoten ned under 60 % af BNP i

22 20/ ARBEJDSMARKED, UDDANNELSE OG SOCIALE SPØRGSMÅL Arbejdsmarked og sociale udfordringer De største udfordringer for det danske arbejdsmarked er at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft i lyset af den aldrende befolkning og det højtudviklede velfærdssystems finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med en høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. De forskellige regeringer har i løbet af de seneste år vedtaget en række omfattende arbejdsmarkedsreformer, som navnlig har haft til formål at øge incitamenterne til at arbejde. Disse reformer ventes i vid udstrækning at kunne bidrage til at indhente de sidste 3,4 procentpoint, så Danmark kan opfylde sit Europa 2020-mål om en beskæftigelse på 80 %. Det vil også i høj grad understøtte den danske velfærdsmodels finanspolitiske holdbarhed på lang sigt ( 4 ). I betragtning af de demografiske udfordringer udgør personer på kanten af arbejdsmarkedet en stadig større potentiel arbejdskraft. Den største udfordring er at sørge for en bedre integration på arbejdsmarkedet af personer med ( 4 ) Afsnittet bygger på følgende kilder: Akademikerne (2010), "Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til job", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013), "Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2015), "Hver 10. unge er hverken i job eller under uddannelse", Den danske regering (2015), Danmarks Nationale Reformprogram Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Uddannelses- og Forskningsministeriet (2015), Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, "Nye Veje og Høje Mål", De Økonomiske Råd, "Vismandsrapport Dansk økonomi, efterår 2014", kapitel II: Dagpengesystemet, OECD (2015), Ageing and Employment Policies: Denmark 2015 "Working better with age", Paris. OECD (2015), "International Migration Outlook", tabel 2.A1.7, s OECD-EU (2015), "Indicators of Immigrant Integration - Settling In", Paris. OECD, TALIS (2013), "An International Perspective on Teaching and Learning", Paris Styrelsen for Forskning og Innovation (2013), "De skjulte helte produktivitetssucceser i dansk industri" Thomsen, Mads Krogsgaard (2014), "Vi har brug for flere skarpe talenter", indslag i Politiken den 10. juni 2014, migrantbaggrund samt af arbejdstagere over 60, unge og handicappede. Personer, som har fået tildelt flygtningestatus i Danmark, tilbydes et 3-årigt integrationsprogram, mens de øvrige indvandrere hører ind under den almindelige beskæftigelsespolitik. Der er en forskel i erhvervsfrekvensen på 13,3 procentpoint mellem personer med oprindelse uden for EU (68,8 %) og personer født i Danmark (82 %), hvilket er langt over gennemsnittet i EU på 3,7 procentpoint. Personer med oprindelse uden for EU er desuden ramt af større arbejdsløshed end personer født i Danmark (13,4 % mod 5,4 %). Danmark er blandt de EU-lande, hvor forskellene i arbejdsløshed er steget mest i de senere år. Den større andel af arbejdsløse og inaktive blandt indvandrere er med til at skabe store forskelle i beskæftigelsen, navnlig for kvinder. I 2014 var kun 59,6 % af personer med oprindelse uden for EU i arbejde sammenlignet med 77,6 % for personer født i Danmark. Denne forskel på 18 procentpoint er blandt de højeste i EU (figur 2.2.1). Der er desuden dokumentation for, at denne forskel er langt mere udtalt for kvinder end for mænd (en beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis 53,3 % og 74,5 %). Figur 2.2.1: % Beskæftigelsesfrekvens DK og EU28 pr. fødested (Labour Force Survey) Uden for EU28 (EU) Rapporterende land (EU) Uden for EU28 (DK) Dansk (DK) Kilde: Eurostat, Labour Force Survey Indvandrernes faglige potentiale lader ikke til at blive tilstrækkeligt udnyttet. Omkring 29 % af de beskæftigede indvandrere med oprindelse uden for EU med en videregående uddannelse er 16

23 21/ Arbejdsmarked, uddannelse og sociale spørgsmål overkvalificerede til deres job sammenlignet med kun 12 % af danskerne. Beskæftigelsen blandt nyligt ankomne personer viser sig at være faldende og ikke stigende ( 5 ). I lyset af den store tilstrømning af flygtninge er det nu endnu mere vigtigt at udvikle bedre politikker for integration af nyligt ankomne personer på arbejdsmarkedet. En række af Koch-udvalgtes anbefalinger fokuserede på at gøre det 3-årige integrationsprogram mere fleksibelt og jobrelateret. Der har dog ikke været nogen konsekvent national politisk opfølgning på disse anbefalinger. Der er heller ikke iværksat andre lignende beskæftigelsespolitiske foranstaltninger rettet mod nyligt ankomne flygtninge. De ringere arbejdsmarkedsresultater for personer med oprindelse uden for EU medfører både et tab af menneskelig kapital og skaber en udfordring med hensyn til den sociale integration. Den dårligere situation for indvandrere med oprindelse uden for EU kan delvist forklares ved lavere kvalifikationer, dvs. manglende anerkendelse af arbejdskvalifikationer og dårligere uddannelsesresultater (se afsnittet om uddannelse). Selv om der korrigeres for alder, læse- og skrivefærdighed, køn og uddannelse, er beskæftigelsessandsynligheden stadig lavere for personer med udenlandsk oprindelse. Denne forskel på mere end 6 procentpoint er højere for visse grupper af migranter med udenlandsk oprindelse end for andre. Forskellen kan dog også afspejle en vis opfattelse af diskrimination ( 6 ). Hvis der ikke gøres noget ved førstegenerationsindvandrernes ugunstige situation, risikerer det at smitte af på de yngre generationer. Andengenerationsindvandrere, som er født i Danmark af indvandrerforældre, er langt mere tilbøjelige til at være arbejdsløse end ( 5 ) Kun 4 % af de personer, der fik opholdstilladelse i 2010, var i beskæftigelse efter seks måneder. I 2014 var andelen endnu lavere (1 %). Dataene for 12 og 18 måneder viser samme faldende tendens. Kilde: Agenda (2015). Et af kapitlerne i Koch-udvalgets anden rapport, som fokuserer på nyankomne flygtninge/indvandrere, blev offentliggjort i februar 2015 tre måneder før den endelige rapport. ( 6 ) Andelen af personer med oprindelse uden for EU i alderen 15-64, som betragter sig selv som ofre for diskrimination på grund af etnicitet, race eller statsborgerskab, var 13,6 % i Danmark og 22,6 % i EU. OECD-EU (2015), "Indicators of Immigrant Integration Settling In". personer født af danske forældre (henholdsvis 16,3 % og 7,1 % i 2013 blandt årige). En anden potentiel kilde til et øget arbejdsudbud er arbejdstagere over 60, da denne gruppe er forholdsvis underbeskæftiget. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er betydeligt højere end gennemsnittet i EU, men der kan konstateres et kraftigere fald (med 2 procentpoint) mellem aldersgrupperne og Pensionsalderen blev hævet med reformerne i 2006 og 2011 og vil i løbet af de næste ti år blive tilpasset efter den forventede restlevetid som 60-årig. Formålet hermed er at begrænse folkepensionens gennemsnitlige varighed til 14,5 år. Selv om den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget i de senere år, ligger der stadig en stor udfordring i at sikre, at arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt inklusivt og fleksibelt for arbejdstagere over 60. De største hindringer for et længere arbejdsliv er en ringe adgang til fleksible arbejdsordninger, arbejdsmobilitet og arbejdsrelateret videreuddannelse. En anden udfordring er at forebygge og håndtere livsstils- og stressrelaterede sygdomme. Det skyldes delvist den manglende koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsessystemet. Ældre arbejdstagere er desuden mindre tilbøjelige til at vende tilbage i almindeligt arbejde efter at være blevet ledige. Den udbredte anvendelse af statsstøttede flex- og seniorjob i stedet for "almindelige" job kan også være en hindring. Beskæftigelsen blandt kvinder er normalt høj, men afhænger kraftigt af uddannelsesniveauet. Den ligger mellem 50 % og tæt på 90 % for højtuddannede. Hvis der ses på deltidsansatte forældre med små børn, tegner kvinder sig for en langt højere andel end mænd (29 % mod 5 %). Danmark har længe arbejdet på lovgivning i stil med EU's ungdomsgaranti til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. De foranstaltninger, der er særligt rettet mod unge arbejdsløse, falder ind under reformerne af kontanthjælpen og af beskæftigelsespolitikken. Alligevel falder unge med ringe uddannelse og meget begrænset arbejdsmarkedserfaring gennem systemet. Knap 40 % af personerne på overførselsindkomst er i alderen år. En nyere undersøgelse viser, at flertallet af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, har 17

24 22/ Arbejdsmarked, uddannelse og sociale spørgsmål befundet sig i denne situation i mere end seks måneder. Denne gruppe udgør 10 % af befolkningen under 30 år. Der er på det seneste registreret en stigning i antallet af hjemløse i alderen Denne stigning på 29 % ( ) et endnu et tegn på, at de nuværende sociale og sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige tiltag stadig ikke når ud til visse udsatte unge ( 7 ). Figur 2.2.2: 14 % Forskellige målinger af arbejdsløshed Den lave arbejdstilknytning hos visse grupper er en social udfordring. Selv om antallet af personer, som lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet, er faldet en anelse (figur 2.2.2), ligger Danmark over gennemsnittet for EU. Med personer i 2014 er det langt over Danmarks 2020-mål for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion. Denne tendens står i modsætning til de overordnet set gode arbejdsmarkedsresultater. Der er derfor behov for en bedre integration af de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, for at forebygge de langsigtede konsekvenser for den sociale inklusion og samhørighed ( 8 ). ( 7 ) Hjemløsheden blandt unge i alderen steg med 80 % i (fra 633 til personer). Dette tal er nu stabilt, men er ikke faldet. Mellem 2009 og 2015 steg antallet af hjemløse i alderen med 63 % (fra 490 til 799 personer). Denne stigende tendens blev ikke brudt mellem 2013 og 2015, hvor stigningen var på 29 %. SFI (2015), "Hjemløshed i Danmark". ( 8 ) Som følge af justeringer af tallene vedrørende husstande med lav arbejdsintensitet for 2013 og 2014, kan disse ikke fuldt ud sammenlignes med tidligere data, selv om der stadig kan spores en overordnet tendens. Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion er faldet en anelse fra 19 % i 2013 til 17,8 % i 2014, men de er langt under gennemsnittet for EU (24,4 % i 2014). Det afspejler marginale forbedringer i både antallet af personer i risiko for fattigdom efter sociale overførsler (faldt fra 13,3 % i 2010 til 11,9 % i 2014) og for at lide alvorlige materielle afsavn (faldt fra 3,8 % i 2013 til 3,2 % i 2014). Både andelen af personer i risiko for fattigdom og i risiko for at lide alvorlige materielle afsavn er langt under EU-gennemsnittet (henholdsvis 17,2 % og 9 % i 2014) Arbejdsløshed Børn (0-17) i AH (LFS) Personer (18-59) i AH (LFS) Personer (0-59) i HMLA (SILC) AH Arbejdsløse husstande HMLA Husstande med meget lav arbejdsintensitet. Kilde: EU LFS og EU SILC Aktiv arbejdsmarkedsintegration Reformen af beskæftigelsespolitikken i 2014 havde til formål at forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Den tog udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger og fokuserede hovedsageligt på personer, der for nyligt var blevet arbejdsløse (dagpengemodtagere). I 2015 blev der foretaget ændringer af indholdet af beskæftigelsespolitikken og organiseringen af den offentlige arbejdsformidling. Reformen sigter mod at tilbyde de ledige en bedre og mere individualiseret støtte. Anden fase blev gennemført i januar Den refusion, som staten betaler kommunerne for deres beskæftigelsesindsats over for ledige, reduceres gradvist, jo længere en person er ledig. Denne "trappemodel" styrker kommunernes økonomiske incitament til at levere en effektiv beskæftigelsesindsats og undgå, at borgerne ender i langtidsledighed. I modsætning til den overordnede reform af beskæftigelsespolitikken er der ikke truffet tilstrækkelige foranstaltninger for de grupper, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Et andet sæt anbefalinger fra eksperterne i Koch-udvalget fokuserede på personer, der befinder sig uden for eller yderst på kanten af arbejdsmarkedet (personer på offentlig forsørgelse osv.). Anbefalingerne omfatter en mere 18

25 23/ Arbejdsmarked, uddannelse og sociale spørgsmål virksomhedsrettet indsats, en styrket tværfaglig indsats, mere målrettet uddannelse og opkvalificering samt bedre understøttende initiativer. Målgrupperne for disse tiltag har flere fælles træk, bl.a. et lavt uddannelsesniveau, sundhedsproblemer og sociale udfordringer. Omkring 25 % af de personer, der er på offentlig forsørgelse, har været det i mere end tre år, og 70 % har ikke gennemført nogen form for uddannelse efter folkeskolen. De har en gennemsnitlig arbejdserfaring på mindre end fire år, til trods for at gennemsnitsalderen er tæt på 40. Personer med migrantbaggrund er betydeligt overrepræsenteret i gruppen af personer på offentlig forsørgelse ( 9 ). Der har ikke været nogen konsekvent politisk opfølgning på disse anbefalinger, og der er heller ikke iværksat andre lignende beskæftigelsespolitiske foranstaltninger direkte målrettet de personer, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Arbejdsincitamenter Flere arbejdsmarkedsreformer har været rettet mod at øge incitamenterne til at arbejde. Ca. 10 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder er på dagpenge eller offentlig forsørgelse, selv om to tredjedele af disse anses som "beskæftigelsesegnede". I 2014 var tallene for både arbejdsløshedsfælden (89,2 %) og for lavtlønsfælden (73,8 %) meget høje ( 10 ). Antallet af personer, der opbrugte deres 2-årige dagpengeret, var langt højere end ventet med ( 9 ) Personer med migrantbaggrund med oprindelse i visse lande uden for EU (Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten) udgør 7 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder, men 21 % og 33 % af disse er på offentlig forsørgelse (visiteret som henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate (dvs. ikke parate til et job, men kan deltage i andre foranstaltninger). ( 10 ) Arbejdsløshedsfælden henviser til den andel af indkomsten, der "går tabt" som følge af at skulle betale skat og sociale sikringsbidrag samt af at miste retten til offentlige ydelser, når en arbejdsløs person vender tilbage i beskæftigelse. Den er beregnet som 67 % af den gennemsnitlige løn for en enlig uden børn, der får et job. Lavtlønsfælden henviser også til situationen for en enlig uden børn. Den måler den andel af bruttoindkomsten, der "går tabt" som følge af de kombinerede følger af at betale skat, sociale sikringsbidrag og at miste retten til offentlige ydelser, når bruttoindkomsten stiger fra 33 % til 67 % af gennemsnitslønnen (indikatorer i den fælles evalueringsramme - JAF). dagpengereformen i Afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år førte til en uønsket overflytning af dagpengemodtagere til kontanthjælp. Der blev derfor indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse til at afbøde virkningerne af denne overgang. De øgede hindringer for at komme tilbage i dagpengesystemet havde også negative konsekvenser for navnlig personer med kortvarig beskæftigelse. Reformen kan også have øget den strukturelle arbejdsløshed ved at reducere forsikringselementet af flexicuritymodellen. I oktober 2015 blev der vedtaget en modernisering af dagpengesystemet efter anbefalinger fra et ekspertudvalg, som også inddrog arbejdsmarkedets parter ( 11 ). Reformen gør systemet mere fleksibelt og øger de lediges incitamenter til at finde arbejde, selv om det blot er for en kort periode. Der holdes som udgangspunkt fast i den toårige optjeningsperiode, men med en bedre anerkendelse af og belønning for kortere perioder med arbejde samt deltidsarbejde. Reformen vil således sandsynligvis fastholde flere ledige på dagpenge i lidt længere tid (i stedet for på kontanthjælp) og samtidig øge incitamenterne til at arbejde. Målet er at bidrage til et mere fair og afbalanceret dagpengesystem og dermed skabe støre ligevægt mellem fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet. Reformen ventes at rette op på størstedelen af manglerne i det nuværende system, men den omfatter ikke personer med særlige ansættelsesformer, bl.a. selvstændige og freelancere. Regeringen nedsatte i februar 2016 en arbejdsgruppe, der også inddrager arbejdsmarkedets parter, som skal fremsætte anbefalinger på området. Reformen af førtidspensionen og fleksjobordningen i 2012 viser også resultater. Stigningen i antallet af nyoprettede fleksjob, og særligt minifleksjob (under 10 arbejdstimer om ugen), er en forbedring. Samtidig blev der med reformen oprettet tværfaglige teams i kommunerne til at yde individualiseret vejledning med henblik på at få de ledige integreret på arbejdsmarkedet. ( 11 ) Dagpengekommissionen, en ekspertgruppe med formand Nina Smith, oktober Den vigtigste politiske aftale blev indgået den 22. oktober og blev den 17. december 2015 efterfulgt af en aftale om supplerende dagpenge til deltidsansatte. 19

26 24/ Arbejdsmarked, uddannelse og sociale spørgsmål Det er stadig usikkert, hvorvidt disse foranstaltninger har båret frugt. Kontanthjælpsreformen blev gennemført i januar 2014 og skal tilskynde unge arbejdsløse til at tage en uddannelse. Godt 58 % af de unge arbejdsløse under 30 blev erklæret uddannelsesparate i Denne visitering fastsætter, hvorvidt en person vil modtage den normale offentlige ydelse, eller om ydelsen erstattes af uddannelseshjælp svarende til en SU, og skal fungere som incitament til at tage en uddannelse. De store forskelle på kommunernes visitation (afhængigt af kommunen blev mellem 32 % og 72 % af de unge arbejdsløse erklæret uddannelsesparate) er tegn på en betydelig grad af vilkårlighed. Det kan betyde, at der i visse kommuner ikke tilskyndes tilstrækkeligt til at tage en uddannelse, eftersom alt for få unge arbejdsløse erklæres uddannelsesparate. På den anden side kan nogle kommuner eventuelt erklære visse unge arbejdsløse for uddannelsesparate, så de modtager den lavere uddannelseshjælp, selv om de i realiteten ikke er i stand til at påtage sig en uddannelse. I november 2015 blev der indgået en politisk aftale om at sænke kontanthjælpsloftet for modtagere af sociale overførsler. Der indføres et loft på 80 % af mindstelønnen over de samlede ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan få, inklusive familieydelser. Det ventes at få konsekvenser for godt ud af de personer på sociale overførsler. Kun 22 % af disse vurderes at være i stand til at påtage sig et normalt job. I september 2015 blev der indført en integrationsydelse, der udgør halvdelen af de sociale ydelser, for personer, der indtil for nylig har boet uden for Danmark ( 12 ). Selv om det tydeligt øger incitamentet til at søge job eller forbedre sine sproglige kompetencer, er det ( 12 ) Integrationsydelsen er målrettet personer, som ikke har haft bopæl i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år (undtagen personer kategoriseret som mobile arbejdstagere efter EU-lovgivningen). Nogle danske statsborgere, som har arbejdet/været under uddannelse i udlandet, påvirkes også af dette, selv om målgruppen er de nyligt tilkomne indvandrere/flygtninge. Den udgør ca. 50 % af den almindelige kontanthjælp og svarer til SU (dog uden de supplerende SU-lån). Flygtninge/indvandrere, der består en danskprøve, kan opnå et tillæg på 200 EUR om måneden. usikkert, hvorvidt disse foranstaltninger kan skabe de ønskede resultater uden at blive bedre understøttet af beskæftigelsespolitikken. Samtidig risikerer de lavere husholdningsbudgetter i denne allerede udsatte gruppe at føre til yderligere social eksklusion. Det skaber også en endnu større udfordring for kommunerne, som står for at levere sociale tjenester og ordentlige boligforhold til disse personer. Der skal derfor foretages en grundig undersøgelse reformens mulige sociale konsekvenser. Uddannelse og kvalifikationer Det danske uddannelsessystem er gennemgående velfungerende. Andelen af personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er lav, og gennemførelsesprocenten for de videregående uddannelser er høj. Danmark har allerede opfyldt sine Europa 2020-mål inden for uddannelse. En udfordring er dog migranternes ringe grundlæggende færdigheder. Der er behov for at udruste lærerne med færdigheder, så de kan håndtere elever med forskellige kulturelle baggrunde eller særlige behov. Niveauet for deltagelse i førskoleundervisning er næsten det samme for 4-årige udenlandskfødte og danskfødte børn. Derimod kan der konstateres forskelle i tilmeldingen for 3-årige og nedefter, hvor førsteog andengenerationsindvandrere deltager i mindre grad ( 13 ). Nyere undersøgelser peger på, at flygtninge med små børn er en gruppe, der skal gøres mere opmærksom på fordelene ved at deltage i førskoleundervisning ( 14 ). Samtidig er der stadig udfordringer forbundet med de høje frafaldsprocenter på ungdomsuddannelserne og den langvarige gennemførelse kombineret med de videregående uddannelsers arbejdsmarkedsrelevans. Migrantbørns skolepræstationer, herunder deres grundlæggende færdigheder, udgør stadig ( 13 ) I Danmark ligger deltagelsen i førskoleundervisning for børn fra indvandrerfamilier 19 procentpoint under den for børn uden indvandrerbaggrund. Forskellen i PISA-undersøgelsens resultater mellem børn, der har modtaget førskoleundervisning i mere end tre år, og børn, der ikke har modtaget førskoleundervisning eller kun har modtaget det i et år, er 36 point for læsning og 43,5 point for matematik (Key Data on Early Childhood. Education and Care, 2014 Edition Eurydice and Eurostat Report). ( 14 ) Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). 20

27 25/ Arbejdsmarked, uddannelse og sociale spørgsmål en udfordring. Der er en betydelig forskel (12-22 procentpoint) på andelen af elever med dansk baggrund og andelen af elever med udenlandsk baggrund, der klarer sig dårligt ( 15 ). Det placerer Danmark blandt de EU-lande, der har registreret de største forskelle, og er tegn på, at indsatsen bør styrkes. Gennemførelsen af Kommunernes Landsforenings strategi fra 2015 til støtte for udsatte børn risikerer at blive taget af bordet, efter at kommunerne har tilkendegivet, at de agter at skære i udgifterne til undervisning. Den nye regering er i færd med at granske politikken til fremme af integration af elever med særlige behov samt budgettet til støtteforanstaltninger, hvilket også risikerer at få negative konsekvenser for udsatte børn. Selv om Danmark har ambitiøse uddannelsesmål, falder for mange studerende fra de almene ungdomsuddannelser. Målet er, at 95 % af de unge inden 2015 i det mindste skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 60 % skal gennemføre en videregående uddannelse. Mange falder dog fra ungdomsuddannelserne. Omkring 82 % af de 25-årige uden en ungdomsuddannelse er faldet fra en eller flere uddannelser, hvoraf de fleste har været erhvervsuddannelser. Samtidig har 16 % af de unge stadig ikke gennemført en ungdomsuddannelse 10 år efter at have afsluttet den obligatoriske skolegang. Disse faktorer risikerer at forhindre Danmark i at opfylde de nationale uddannelsesmål. Gymnasiereformen, som blev fremlagt i 2014, står i stampe. De væsentligste elementer af reformen består i at nedbringe antallet af studieretninger og sikre et højere niveau inden for matematik og naturvidenskab samt forbedre de studerendes samarbejds- og innovationsevner. Et af målene er at tilskynde flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasieuddannelse. Fokus er rettet mod at gøre overgangen fra obligatorisk undervisning til ungdomsuddannelse mere arbejdsmarkedsrelevant. ( 15 ) Der er en forskel på 35,2 og 25,6 procentpoint mellem andelen af danskfødte børn, der klarer sig dårligt (13,2 %), og henholdsvis første- og andengenerationsindvandrere. *Link til resultater fra Pisa Etnisk-undersøgelsen. Reformen om "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" fra 2014 er meget ambitiøs. Den indeholder bl.a. målsætninger om at øge andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, fra de nuværende 19 % til 25 % i 2020 og 30 % i Målet er at forbedre gennemførselsprocenten på 52 % i 2012 til mindst 60 % i 2020 og 67 % i Reformen trådte i kraft fra skoleåret august/september De første meldinger er positive og peger i retning af, at frafaldsprocenterne i de første par måneder er faldet. De ekstra midler i 2016 skal gå til aktiviteter, der øger kvaliteten af uddannelserne, og bør sikre en bedre gennemførelse af reformen ( 16 ). Det er stadig yderst vigtigt at øge udbuddet af praktikpladser. Danmark har den højeste andel af erhvervsuddannede i arbejdsbaseret læring blandt alle EU-landene. Alligevel er der stadig behov for flere virksomhedsbaserede praktikpladser. I oktober 2015 søgte godt 5 % af de erhvervsstuderende aktivt en praktikplads, mens ca. 8 % kun var i uddannelsespraktik. I de seneste år er der oprettet 50 praktikcentre, som skal samarbejde med lokale virksomheder om at skabe praktikpladser og tilbyde skolepraktik. I januar 2015 blev det i en fælles rapport fra regeringen og arbejdsmarkedets parter anslået, at udbuddet af praktikpladser stadig kunne øges med 59 % i forhold til niveauet i Der er også stadig udfordringer relateret til de videregående uddannelser. Gennemførelsesprocenten for de videregående uddannelser er høj 44,1 % i 2014, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet i EU28 på 37,9 %. De høje frafaldsprocenter og den høje arbejdsløshed blandt dimittender er stadig en udfordring. Sammenlignet med andre højtudviklede lande bruger de unge i Danmark længere tid på en videregående uddannelse ( 17 ). Det kan dog delvist forklares ved, at mange danske ( 16 ) Aftalen om finanslov 2016 indeholder 150 mio. DKK i 2016 til at give erhvervsuddannelserne et løft Erhvervsuddannelserne er de eneste ungdomsuddannelser, der fritages for den årlige besparelse i uddannelsesudgifterne på 2 %. Kilde: Undervisningsministeriet. ( 17 ) Eurostudent-undersøgelsen viser, at studieintensiteten blandt danske fuldtidsstuderende er blandt de laveste i EU. Kun 72,87 % af de fuldtidsstuderende bruger mere end 21 timer om ugen på deres studier. 21

28 26/ Arbejdsmarked, uddannelse og sociale spørgsmål studerende har et job ved siden af studierne. Arbejdsmarkedets parter har peget på, at mindre jobs øger de studerendes muligheder for at finde et arbejde efter endt uddannelse, navnlig hvis de er studierelevante. Nogle multinationale virksomheder har meddelt, at de er nødsaget til at ansætte personer med en ph.d.-grad, da de færdiguddannedes faglige niveau er for lavt. Kvalitetsudvalget har anbefalet at øge kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af de videregående uddannelser. Regeringen ønsker at tilskynde flere studerende til at vælge kortere uddannelser eller uddannelser på bachelorniveau. Disse uddannelser fokuserer mere på praktiske aspekter, og der er dokumentation for, at denne type studier svarer bedre til behovene i de små og mellemstore virksomheder. Regeringen ønsker også at sikre en bedre regional dækning af de videregående uddannelser. Den har meddelt sine planer om at gennemgå taxameterordningen, som bestemmer, hvor mange penge staten yder i tilskud til de videregående uddannelser. De videregående uddannelsesinstitutioner bør desuden være mere frit stillet til selv at sørge for, at de studerende færdiggør deres uddannelse i tide. Det skal stadig vise sig, om disse foranstaltninger vil øge beskæftigelsen blandt dimittender og gøre de videregående uddannelser mere arbejdsmarkedsrelevante. De seneste uddannelsesreformer, navnlig af erhvervsuddannelserne og af folkeskolen, bør altså bidrage til at forbedre uddannelsesresultaterne. Hvis der nås til enighed om gymnasiereformen, vil det kunne bidrage endnu mere til gennemførelsesprocenterne og forbedre kvaliteten af de studerende. At lægge mere vægt på praktiske færdigheder i studierne og tilskynde til kortere studieforløb er skridt i den rigtige retning. 22

29 27/55 Ændring fra højdepunkt til seneste data (%) Procentvis årlig ændring 03Q1 04Q1 05Q1 06Q1 07Q1 08Q1 09Q1 10Q1 11Q1 12Q1 13Q1 14Q1 15Q1 2010= BOLIGMARKED OG STABILITET I FINANSSEKTOREN Boligmarkedet Boligpriserne er steget kraftigt i de sidste tre år, især i de større byer, men tempoet aftog i anden halvdel af I tredje kvartal af 2015 steg priserne på ejerlejligheder med 11,3 % på årsbasis. I samme periode steg priserne på enfamiliehuse lidt langsommere med 5,6 %. I gennemsnit ligger boligpriserne stadig 17,2 % under højdepunktet i 2006 (figur og 2.3.2). Boligprisstigningerne i Danmark har været størst i de større byer, navnlig i Københavnsområdet, hvor tre fjerdedele af alle de danske lejligheder sælges. Som nævnt i afsnit 2.1 kan rentefradraget på realkreditlån kombineret med ejendomsskatter, som ikke nødvendigvis afspejler ejendommens reelle værdi, være med til at få boligpriserne til at stige. Der bør derfor holdes et vågent øje med udviklingen på boligmarkedet ( 18 ). ( 18 ) Afsnittet bygger på følgende kilder: Carlos Cuerpo, Sona Kalantaryan, Peter Pontuch (2014), "Rental Market Regulation in the European Union", Europa-Kommissionen, Economic Papers 515, april Erhvervs- og Vækstministeriet (2013), "Gældsudgifter i husholdninger med realkreditlån". Danmarks Nationalbank, StatBank, Danmarks Nationalbank (2012), "Kvartalsoversigt, 4. kvartal, Del 1". De Økonomiske Råd (2001), "Dansk Økonomi forår 2001", kapitel III Boligmarkedet skævt og ineffektivt. DREAM (2012), "Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked". Den Europæiske Centralbank, statistik, Finanstilsynet (2016), "Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.", Kristensen, Joachim Borg (2011), "Det danske boligmarked i 2000 erne Kortlægning af boligbestand og flyttebevægelser", DREAM arbejdspapir 2011:3, december LSE London (2007), London School of Economics and Political Science, "Social Housing in Europe", redigeret af Christine Whitehead og Kathleen Scanlon, juli Figur 2.3.1: Udvikling i boligprisindekset og monetære finansielle institutioners lån til boligkøb (MFIlån) MFI-lån til boligkøb (årlig ændring) Realt boligprisindeks (2010=100), højre akse Nominelt boligprisindeks (2010=100), højre akse Seneste data fra tredje kvartal 2015 Kilde: Eurostat, ECB, Europa-Kommissionen Figur 2.3.2: Boligpriscyklus AT SE LU BE CZ FI UK -10 FR DE MT DK -20 PT CY HU SK IT NL -30 SI EE LT IE -40 HR RO ES EL LV -50 BG -60 Vækst fra lavpunkt til højpunkt (%) Kilde: Europa-Kommissionen, OECD, ECB, BIS Tidligere lavpunkt Boligprisernes afvigelse i forhold til gennemsnittet på lang sigt er steget. Når der ses på boligpriserne i forhold til deres langsigtede trend, kan der konstateres en stabilisering medio Både prisen i forhold til leje og prisen i forhold til indkomst peger i retning af, at de danske boligpriser er en anelse overvurderede (figur 2.3.3). 23

30 28/55 Procentvis afvigelse fra gennemsnittet 00Q1 02Q1 01Q1 03Q1 02Q1 03Q1 04Q1 04Q1 05Q1 05Q1 06Q1 06Q1 07Q1 07Q1 08Q1 08Q1 09Q1 09Q1 10Q1 10Q1 11Q1 11Q1 12Q1 12Q1 13Q1 13Q1 14Q1 14Q1 15Q1 15Q Boligmarked og stabilitet i finanssektoren Figur 2.3.3: Pris i forhold til leje og pris i forhold til indkomst Det danske boligmarked er karakteriseret ved stor diversitet. I 2011 var der 2,6 mio. boliger i Danmark, hvoraf ca. halvdelen var ejerboliger, tæt ved 20 % var almennyttige boliger, 18 % var private lejeboliger, 8 % var andelsboliger og 4 % hørte under andre kategorier eller var ikke specificeret nærmere. De almennyttige boliger, som spiller en afgørende rolle i dansk socialpolitik, udgør en forholdsvis stor del af den samlede boligmasse i Danmark i forhold til andre EU-lande Pris ift. leje vs langsigtet trend Pris ift. indkomst vs. langsigtet trend Seneste data fra tredje kvartal 2015 Kilde: Eurostat, OECD, ECB, BIS og Europa-Kommissionens beregninger Figur 2.3.4: 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Boligsalg og -investeringer 8,0 % af BNP 1000 enheder20 7,0 18 6, ,0 12 Boliginvesteringer Salg, ejerlejligheder, i alt (højre akse) Salg, enfamiliehuse (højre akse) Kilde: Europa-Kommissionen og Danmarks Statistik Boligsalget er steget, men boliginvesteringerne er stagneret i de senere år. Der blev solgt 26 % flere boliger i andet kvartal af 2015 sammenlignet med samme periode i Denne tendens kan tilskrives de lave realkreditrenter og den forbedrede situation på arbejdsmarkedet med en stigning i både beskæftigelsen og reallønnen. Tempoet er dog aftaget i tredje kvartal af Boliginvesteringerne udgjorde 4,0 % af BNP i andet kvartal 2015, hvilket er 3,2 procentpoint under højdepunktet i 2006 (figur 2.3.4) Der er en meget streng lejeregulering af det private lejemarked. Det private lejemarked i Danmark er underlagt lejeregulering, som er blandt de strengeste i EU og indebærer kontrol af både den første fastsættelse af lejen og efterfølgende stigninger heraf (figur 2.3.5). Reguleringen kompliceres desuden ved at være differentieret, således at der gælder forskellige regler for forskellige boligtyper, dvs. forskelle afhængigt af boligens alder. Formålet med lejereguleringen er at sikre en omfordeling, men det lader til at være et ringe instrument. Et af argumenterne for en streng lejeregulering er dens omfordelende effekt, dvs. at den tilgodeser personer med de laveste indkomster. En undersøgelse fra De Økonomiske Råd kaster mere lys over dette argument. Den peger på, at personer med de højeste og de laveste indkomster har størst gavn af den strenge lejeregulering, mens personer med mellemindkomst får mindst ud af den. Boligstøtten forekommer at være et mere målrettet instrument. Tre fjerdedele af boligstøtten går til personer med de laveste indkomster, mens dette kun gælder under halvdelen af gevinsterne ved den strenge lejeregulering. I en anden undersøgelse foretaget af DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) konkluderes det, at lejereguleringen i rimelig grad er målrettet de mindst velstillede lejere. Undersøgelsen viser dog også, at den giver lejere med de højeste indkomster forholdsvis høje gevinster. Disse gevinster lader til at skyldes, at de mest velstillede lejere typisk bor i store boliger, og ifølge undersøgelsen tilfalder 21 % af gevinsten fra lejereguleringen boliger med de 5 % højeste markedsværdier. Lejereguleringen skaber en større efterspørgsel, end der er udbud i denne del af markedet. En streng lejeregulering fører til en forvridning af 24

31 29/55 ES IT PT FI UK EL LV PL BE LT SK BG FR IE NL DE CZ AT DK LU CY SE 2.3. Boligmarked og stabilitet i finanssektoren markedsmekanismerne, eftersom en reguleret pris, der er lavere end markedsværdien, vil skabe en overefterspørgsel efter boliger i dette markedssegment. På grund af dette mismatch mellem udbud og efterspørgsel vil potentielle lejere blev skubbet over i andre segmenter af boligmarkedet. Lejereguleringen betyder, at lejerne ikke udvælges på basis af deres betalingsvillighed, men at der i stedet tages andre udvælgelsesmetoder i brug, f.eks. ventelister, personlige relationer eller familieforhold. Disse metoder kan beskrives som et "boliglotteri", hvor gevinsten er besparelser i fremtidige boligudgifter. De metoder, som anvendes på det private lejemarked, risikerer at gøre det vanskeligere for personer fra andre dele af landet eller fra udlandet at trænge ind på det danske boligmarked. Den strenge lejeregulering risikerer at have en fastlåsende virkning og føre til en ineffektiv udnyttelse af boligmassen. En kunstigt lav leje kan føre til en ineffektiv udnyttelse af boligmassen, eftersom lejere, der opnår gevinster ved lejereguleringen, ofte har et for højt boligforbrug (beregnes ved at sammenholde forbruget af kvadratmeter i lejeregulerede boliger med andre boliger). Undersøgelserne viser også, at personer, som har vundet "boliglotteriet", typisk bliver længere i deres bolig, eftersom fraflytning vil betyde mistede gevinster. Det risikerer ikke alene at bremse mobiliteten på boligmarkedet, men også på arbejdsmarkedet, da det kan påvirke tilbøjeligheden til at søge arbejde i områder, der vil indebære fraflytning fra en bolig med en kunstigt lav leje. Figur 2.3.5: 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15 Sammensat indikator for omkostningerne ved lejeregulering, 2013 Data for CY repræsenterer boligsegmentet for boliger før Kilde: Indikatorerne henviser til det private segment på boligmarkedet. Beregninger baseret på Cuerpo m.fl. (2014.) Gældsætning i den private sektor Husholdningernes gæld er fortsat høj, men faldende. I andet kvartal af 2015 nåede gældskvoten ned på 124 %, hvilket er et fald på næsten 20 procentpoint fra det højeste niveau i De monetære finansielle institutioners lån til husholdningerne er kun steget moderat (figur 2.3.6). Stigningen i 2015 kan delvist forklares ved de nuværende meget lave renter ( 19 ). ( 19 ) Danmarks Nationalbank sænkede i begyndelsen af 2015 sin toneangivende rente fire gange, så den nåede ned på historiske -0,75 %. Det skete som en reaktion på den schweiziske centralbanks beslutning om at ophæve minimumskursen og ECB's beslutning om at iværksætte et udvidet opkøbsprogram. Begge disse foranstaltninger førte til en betydelig tilstrømning af udenlandsk kapital til Danmark, som øgede valutareserverne. 25

32 30/55 % af BNP og aktiver % GDI 2.3. Boligmarked og stabilitet i finanssektoren Figur 2.3.6: Lånefinansiering i husholdningerne * Gæld / BNP, husholdn. Gæld / fin. aktiver, husholdn. Gæld / disponibel bruttoindkomst, husholdn. (højre akse) *Seneste data fra andet kvartal 2015 Kilde: Eurostat De danske myndigheder har truffet foranstaltninger til at imødegå de risici, der knytter sig til en længerevarende periode med lave renter. Finanstilsynet udsendte i februar 2016 en vejledning for at sikre passende forsigtighed ved belåning af boliger i områder med betydelige prisstigninger (dvs. København og Aarhus). Hensigten er at beskytte institutionerne og de private forbrugere mod risikoen for stigende renter og faldende boligpriser. En af de syv foranstaltninger indebærer, at banker og realkreditinstitutter ved tildelingen af lån med variabel rente skal foretage en stresstest for at vurdere, om kunden har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb i tilfælde af en stigning på 1 % i den aktuelle faste rente, dog minimum 4 % som udgangspunkt skyldes delvist, at de danske myndigheder og realkreditinstitutterne har truffet foranstaltninger til at begrænse de kreditrisici, der knytter sig til realkreditlån. De danske husholdninger lader til at kunne modstå chok på markedet. Gælden i husholdningerne modsvares af en stærk finansiel position med aktiver, der overstiger bruttogælden. Husholdningerne har desuden været i stand til at håndtere tilpasningen af boligpriserne siden 2007, og restancerne på realkreditlån steg kun marginalt under finanskrisen. Når det er sagt, består størstedelen af de danske husholdningers aktiver af pensionsopsparinger og fast ejendom, som er meget illikvide aktiver. Realkreditgælden er imidlertid koncentreret i husholdninger med højere indkomster, og en tredjedel af realkreditgælden er samlet hos de 10 % af husholdningerne, der har den højeste indkomst. Kun ca. 1 % af den samlede realkreditgæld er optaget af de 10 % af husholdningerne, der har de laveste indkomster. Undersøgelser foretaget af Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet har desuden vist, at husholdningerne ville kunne håndtere rentechok eller længere perioder med arbejdsløshed. Virksomhederne har fortsat en stor gældsætning. Set i forhold til egenkapitalen er gælden dog faldet siden 2011 (figur 2.3.7). I andet kvartal 2015 nåede den ned på 40,7 %, hvilket er mere end en halvering i forhold til det højeste niveau i Det kan tilskrives en generelt stigende egenkapital i de ikke-finansielle selskaber over de senere år. Forskellen mellem risikable og mere stabile lån i den samlede udlånsvolumen svinder ind. I de seneste to år er andelen af variabelt forrentede lån og afdragsfrie lån faldet. I 2015 udgjorde lån med variabel rente 67 % af de samlede realkreditlån, hvilket er et fald på 6 procentpoint i forhold til niveauet i Andelen af afdragsfrie lån, dvs. lån, hvor der i aftalens første fase kun betales renter, er også faldet. De udgør 49 % af de samlede realkreditlån sammenlignet med 54 % i 2013 ( 20 ). Det forhold, at folk optager mindre risikable lån, ( 20 ) Det skal bemærkes, at kun ca. 57 % af realkreditlånene ydes til boligejere. De resterende 43 % ydes til andre formål, f.eks. erhvervslån eller almennyttige boliger. 26

33 31/55 jan.10 maj.10 sep.10 jan.11 maj.11 sep.11 jan.12 maj.12 sep.12 jan.13 maj.13 sep.13 jan.14 maj.14 sep.14 jan.15 maj.15 sep Boligmarked og stabilitet i finanssektoren Figur 2.3.7: 120 % Lånefinansiering i ikke-finansielle selskaber for eksponeringer over for erhvervslivet (0,5 %) dog under vækstraten for realkreditlån (1,1 %). Hvad angår passiver aftog indlånsvæksten i 2015 (til 2,2 %) og bragte dermed en ende på stigningen i indlånskvoten, som er steget siden 2012 (figur 2.3.9). Den danske indlånskvote på omkring 280 % er den højeste i EU. Det skyldes det betydelige omfang af markedsbaseret finansiering, navnlig realkreditobligationer. I gennemsnit udgør 43 % af den danske banksektors passiver egne udstedte gældsinstrumenter i forhold til en andel på 23 % i indlån (inklusive interbankindskud og statslige indskud) Gæld/BNP Gælds/finansielle aktiver Konsoliderede data Kilde: Eurostat Gæld/egenkapital Figur 2.3.8: 6 % 4 2 Udvikling i långivningen Stabilitet i finans- og banksektoren, kreditvækst og adgang til finansiering Danmarks finansielle system er unikt sammenlignet med resten af verden. Det består af to søjler: forretningsbanker og realkreditinstitutter, som ikke håndterer indlån og indhenter midler ved at udstede realkreditobligationer. Det har konsekvenser for de øvrige segmenter af det finansielle system, eftersom disse udstedelser styrker kapitalmarkedet. Efter at være kommet sig oven på boligkrisen og som følge af effektive foranstaltninger truffet af de danske myndigheder er banksektoren nu robust og i moderat vækst Lån til ikke-finansielle selskaber, årlig ændring Lån til boligkøb, årlig ændring Kilde: Den Europæiske Centralbank Bankerne er de vigtigste finansielle formidlere. Deres aktiver, eksklusive udenlandske datterselskaber, beløb sig til 1 bio. EUR i 2014, svarende til 420 % af BNP. Forsikringsselskaberne lå nr. 2 med aktiver på 248 mia. EUR (98,1 % af BNP) i 2013 efterfulgt af pensionsfonde med 169 mia. EUR (66,7 % af BNP). Forsikringsselskabernes aktiver er siden 1997 steget løbende med 8,3 % årligt, mens pensionsfondenes aktiver har ligget nogenlunde stabilt siden 2010 efter en længere periode med vedvarende stigninger. Udlånsvæksten er svag. Siden 2013 er lån til erhvervslivet steget hurtigere end lån til boligkøb (figur 2.3.8). Ved udgangen af 2015 lå vækstraten 27

34 32/55 jan.10 maj.10 sep.10 jan.11 maj.11 sep.11 jan.12 maj.12 sep.12 jan.13 maj.13 sep.13 jan.14 maj.14 sep.14 jan.15 maj.15 sep Boligmarked og stabilitet i finanssektoren Figur 2.3.9: % Udvikling i finansieringen Indlånskvote Eksklusive fordringer på MFI, staten og ikke-residente Kilde: Den Europæiske Centralbank Indikatorerne for finansiel soliditet tyder på, at banksektoren er stabil. Bankerne er velkapitaliserede den gennemsnitlige soliditetsgrad lå over 18 % i juni Hovedparten af bankernes kapital udgøres af egentlige kernekapitalinstrumenter. De danske bankers aktiver er af forholdsvis lav kvalitet i forhold til de øvrige nordiske lande og lider stadig under eftervirkninger af krisen på boligmarkedet i Den gennemsnitlige andel af misligholdte lån er faldet fra 5,1 % i 2014 til 3,9 % medio 2015, men er stadig større end i Sverige (1 %) og Finland (1,1 %). Hensættelser til tab dækkede 43 % af de udestående misligholdte lån, hvilket er under gennemsnittet i EU. Rentabiliteten er steget på det seneste, og både egenkapitalforrentningen (4,8 %) og forrentningen af aktiver (0,3 %) ligger over EU-gennemsnittet (henholdsvis 2,7 % og 0,2 %). Den gennemsnitlige rentabilitet trækkes ned af realkreditinstitutterne, idet deres forretningsmodel bygger på lavere udgifter på realkreditlån. Nogle potentielle risici kræver overvågning. Den høje gæld i husholdningerne kan skabe en udfordring på mellemlang sigt, navnlig med hensyn til den store andel af afdragsfrie lån, hvor afdragsfriheden udløber i Et andet spørgsmål vedrører den lave risikovægtning ( 21 ), ( 21 ) Banker, der anvender interne risikomodeller til at beregne deres kapitalgrundlag, fastsætter selv risikovægtningen ved som bankerne anvender internt til beregning af kapitalgrundlaget, da det potentielt kan føre til kapitalunderskud i fremtiden. Svenske finanskoncerners ( 22 ) store markedsandel udgør en særlig udfordring. Det finansielle pres i det svenske banksystem, som bl.a. skyldes spændinger på de globale finansieringsmarkeder og korrektioner af boligpriserne, kan have en negativ indvirkning på de svenske bankers operationer i Danmark ( 23 ). De danske myndigheder har truffet passende foranstaltninger i kølvandet på krisen. Mellem 2008 og 2013 lancerede de danske myndigheder seks bankredningspakker, som fokuserede på rekapitalisering, afvikling og systemiske risici. Der blev truffet flere makroprudentielle foranstaltninger med henblik på at kontrollere låneefterspørgslen, øge bankernes robusthed og sikre stabile finansieringsmuligheder (boks 2.3.1). Finanstilsynet står for mikrotilsynet, mens Det Systemiske Risikoråd står for makroovervågningen. Kapitalmarkedet er veludviklet. Det danske marked for gældsinstrumenter er overordnet set steget fra 492 mia. EUR i 2008 til 638 mia. EUR i 2014 (247 % af BNP), og hovedparten af gældsinstrumenterne (198 % af BNP) er udstedt af bankerne. Det kan tilskrives realkreditinstitutternes særlige finansieringsmodel, som bygger på realkreditobligationer. Staten er den næststørste udsteder med udestående obligationer beløbende sig til 103 mia. EUR (svarende til 40 % af BNP). Ikke-finansielle selskaber anvender kun i forholdsvis lille omfang markedsbaseret gældsfinansiering, men deres andel er dog steget og nåede 25 mia. EUR i 2014, dvs. 10 % af BNP i forhold til under 6 % i Det danske aktiemarked er præget af stor markedsdybde og domineres af ikke-finansielle selskaber. Den samlede kapitalisering af de børsnoterede selskaber nåede 256 mia. EUR i 2014, svarende til 99 % af BNP (sammenlignet med 124 % i Sverige forskellige typer eksponering (f.eks. virksomheder, realkredit) på grundlag af historiske data og analyser. ( 22 ) F.eks. er Nordea den største bank i Danmark. ( 23 ) For en nærmere analyse af de potentielle finansielle spillovers i Baltikum/Norden henvises til landerapporten for Sverige

35 33/ Boligmarked og stabilitet i finanssektoren Boks 2.3.1: Makroprudentielle foranstaltninger i Danmark Låneefterspørgsel Bankrobusthed Stabil finansiering Trafiklysordning til at forbedre Tilsynsdiamanten for låntagernes forståelse af risici. pengeinstitutter (bindende siden 2013, nye ændringer på vej) tilsynsredskab til overvågning af Spredning bankernes resultater ud fra fem Krav til rådighedsbeløb, komparativ kreditvurdering for forskellige lånetyper (fast forrentede lån i forhold til variabelt forrentede lån; afdragsfrie lån i forhold til lån med afdrag) pejlemærker: store engagementer, udlånsvækst, ejendomseksponering, funding ratio og likviditetsoverdækning. obligationsauktioner over hele året af Større administrativ margin i realkreditinstitutterne for mere risikable lån Nedsættelse af rentefradraget på realkreditlån fra 33 % til 25 % i 2019 Krav om positiv likviditet i erhvervsejendomme, før der kan udstedes et lån med henblik på udlejning Krav om udbetaling på 5 % ved nye boliglån. Tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter (træder i kraft ) tilsynsredskab til overvågning af realkreditinstitutternes resultater ud fra frem pejlemærker: store eksponeringer, udlånsvækst, låntagers renterisiko, afdragsfrihed og begrænsning af lån med kort funding. Kontracyklisk kapitalbuffer (højst 0,5 %) Systemisk risikobuffer (indfases ). Obligatorisk forlængelse af løbetiden for realkreditobligationer med en løbetid på under 1 år. og 79 % i Finland). Markedsstrukturen er fuldt integreret i OMX-Nasdaq. I lyset af stigningerne i boligpriser og det danske boligbeskatningssystem er der behov for at holde et vågent øje med boligmarkedet. Det private lejemarked vil desuden have fordel af en lempet regulering. De nationale myndigheder og realkreditinstitutterne har truffet diverse foranstaltninger til at modvirke risiciene relateret til realkreditlån. Den store gæld i husholdningerne kræver dog nøje overvågning, navnlig hvad angår de mere risikable lån såsom afdragsfrie lån. 29

36 34/ PRODUKTIVITET OG KONKURRENCE Konkurrence Den utilstrækkelige konkurrence i Danmark, særligt i servicesektoren, udgør en udfordring. Der er store adgangsbarrierer på det nationalt orienterede tjenestemarked. En særlig barriere er de store regelbyrder, navnlig i bygge- og anlægsbranchen og i detailbranchen. Bygge- og anlægsbranchen lider under tunge autorisations- og certificeringskrav, mens detailbranchen er underlagt en restriktiv planlov. I november 2015 foreslog regeringen flere foranstaltninger til at liberalisere de eksisterende regler, navnlig vedrørende størrelse og placering af butikker ( 24 ). Stigningen i arbejdsproduktiviteten har gennemgående været sløv, dog ikke i alle sektorer. Arbejdsproduktivitetsstigningen har været langsom i hele den danske økonomi siden 2000 og har i snit ligget på 0,6 % mellem 2000 og 2014 (data fra OECD på basis af antal arbejdstimer). Der aftegner sig dog store forskelle mellem sektorer. De tre vigtigste sektorer med hensyn til produktivitetsvækst har været informations- og kommunikationstjenester (6,1 % om året), finansielle tjenester og forsikringstjenester (3,3 % om året) og fremstilling (3,0 % om året). Stigningen i arbejdsproduktiviteten har været gennemsnitlig i bygge- og anlægsbranchen, engros- og detailhandelen, hotel- og restaurationsbranchen, transport og oplagring. Inden for andre erhvervstjenester (liberale, videnskabelige, ( 24 ) Afsnittet bygger på følgende kilder: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2014): "Fremtidens detailhandel". Erhvervs- og Vækstministeriet (2015): "Vækst og udvikling i hele Danmark", Produktivitetskommissionen (2013): "Konkurrence, internationalisering og regulering". Data fra Eurostat: prisniveauer i bygge- og anlægssektoren, udenlandske datterselskaber i bygge- og anlægssektoren. Data fra Eurostat: udenlandske datterselskaber i bygge- og anlægssektoren. Data fra Eurostat: komparative prisniveauer for forbrugsvarer og tjenester (2014). Euromonitor (2015). Europa-Kommissionen (2015), "A Single Market Strategy for Europe analysis and evidence". SWD(2015) 202 final. Europa-Kommissionen (2015), "Simplification and mutual recognition in the construction sector under the Services Directive", final report. FSR Danske Revisorer og Experian (2015): "Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab". IMF, Danmark: Selected Issues, IMF Country Report No. 14/332, s. 42. tekniske, administrative og support) er arbejdsproduktiviteten til gengæld faldet med mere end 1 % i snit om året siden begyndelsen af dette århundrede (figur 2.4.1). Figur 2.4.1: Stigning i arbejdsproduktivitet pr. sektor, Indeks, 2000= Hele økonomien Fremstilling Bygge- og anlæg Handel, transport, oplagring osv. Informations-/kommunicationstjenester Finansielle/forsikringstjenester Andre erhvervstjenester Kilde: OECD En utilstrækkelig konkurrence i den danske servicesektor hæmmer produktivitetsvæksten. Konkurrence er en vigtig drivkraft for produktivitet, økonomisk vækst og velstand. På grund af det forholdsvis lille danske nationale marked er nogle af sektorerne i økonomien, navnlig dem der ikke er udsat for international konkurrence, karakteriseret ved en utilstrækkelig konkurrence mellem få eksisterende udbydere, mens potentielle nye markedsdeltagere finder adgangsbarriererne prohibitive. På varemarkederne samt markederne for tjenesteydelser, der kan handles på tværs af grænserne, er de udenlandsk producerede varer og tjenester til gengæld med til at kompensere for en manglende national produktion. Det presser desuden de nationale udbydere til at øge produktiviteten for at forblive konkurrencedygtige. På disse markeder kompenserer de udenlandske varer og tjenester således for den manglende indenlandske konkurrence. Fraværet af konkurrence er til hinder for fornyelse og økonomisk omstrukturering, og det er med til at holde kunstigt liv i virksomheder i økonomiske vanskeligheder. Produktivitetskommissionen pegede på, at den 30

37 35/ Produktivitet og konkurrenceevne ringe konkurrence inden for navnlig tjenesteydelser rettet mod hjemmemarkedet har tendens til at hæmme virksomhedsdynamikken. Lavproduktive virksomheder bliver på markeder, som de ellers normalt ville blive tvunget ud af nye og bedre konkurrenter. Sidstnævnte finder det vanskeligt eller direkte umuligt at vinde markedsandele på grund af stive adgangsbarrierer og de eksisterende virksomheders dominerende stilling. En nyere undersøgelse viser, at helt op til 10 danske virksomheder i øjeblikket holdes kunstigt i live ved hjælp af de lave renter. De befinder sig i en så ringe økonomisk situation, at de allerede ville være blevet tvunget ud af markedet af konkurrenter, hvis der havde været en større konkurrence. Disse virksomheder er især overrepræsenteret i sektorer såsom distribution og transport, bygge- og anlæg samt erhvervstjenester. Disse sektorer er alle karakteriseret ved lav udenlandsk konkurrence på grund af de begrænsede muligheder for grænseoverskridende handel. Bygge- og anlægsbranchen De økonomiske indikatorer peger på lav konkurrence i den danske bygge- og anlægsbranche, hvilket bekræfter de reguleringsmæssige barrierers negative effekt. De danske forbrugere lever med de næsthøjeste priser for byggetjenester i EU. Antallet af udenlandske udbydere af byggetjenester fra EU etableret i Danmark er det tredjelaveste blandt alle medlemsstater. Integrationen er betydeligt lavere i Danmark end i andre medlemsstater af tilsvarende størrelse. Der er truffet få foranstaltninger for at styrke konkurrencen i bygge- og anlægsbranchen. De initiativer, der blev lanceret i 2014 som led i strategien "Vejen til et styrket byggeri i Danmark", mangler stadig at bære frugt. Initiativerne var dog et skridt i rette retning. Navnlig vil gennemgangen af byggelovgivningen med en kortlægning af alle de nationale standarder, hvor der ses på, om disse kan afskaffes eller erstattes af internationale standarder, nedbryde adgangsbarriererne på det danske byggemarked. Derudover vil initiativet om at forenkle byggesagsbehandlingen kunne gavne alle de virksomheder, der er aktive inden for byggeri i Danmark. Den danske regering har endvidere meddelt, at den vil granske reguleringen på byggeområdet med henblik på at fjerne alle unødvendige nationale krav, standarder og autorisationer. En tung autorisationsordning og de obligatoriske certificeringsordninger skaber adgangsbarrierer for byggevirksomheder etableret i andre medlemsstater. Normalt er certificeringsordninger, der bygger på standarder, frivillige og anvendes af virksomhederne til at påvise og fremhæve kvaliteten af deres tjenester over for kunden. Anvendelsen af frivillige certificeringsordninger baseret på europæiske standarder kunne bidrage til at øge kvaliteten af tjenesteydelser i hele Europa. De kunne give virksomhederne og forbrugerne større tiltro til grænseoverskridende tjenester og dermed øge den grænseoverskridende handel. Hvis der kræves særlige nationale certificeringsordninger efter national lovgivning eller regler, kan det skabe adgangsbarrierer for virksomheder etableret i andre medlemsstater. Den danske byggelovgivning indeholder bestemmelser om certificeringsordninger. Virksomheder, der f.eks. er aktive på el-, vvs- og kloakområdet, har efter loven pligt til at indhente en autorisation fra de danske myndigheder for at levere en tjeneste. En af betingelserne under en autorisationsordning er, at kvalitetsledelsessystemet skal godkendes af den godkendte kontrolinstans. Udbyderen skal gennemgå to forskellige procedurer for at få lov til at levere en tjeneste: 1) kvalitetsledelsessystemet skal godkendes af den udpegede kontrolinstans, og 2) der skal indhentes autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen ( 25 ). Reglerne er besværlige for alle virksomheder, men er særligt belastende for virksomheder etableret i andre medlemsstater, som er midlertidigt aktive i Danmark. Det er heller ikke klart, om den danske lovgivning i forbindelse med vurderingen af, om en udenlandsk virksomhed opfylder betingelserne for at få en autorisation, anerkender kvalitetsledelsessystemer, som er blevet tilsvarende kontrolleret af en myndighed i en anden medlemsstat. Endelig er processen særligt belastende for SMV'er. Lovgivningen vedrørende installatører af varmefordelingsmålere er en anden byrde i ( 25 ) Lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. 31

38 36/ Produktivitet og konkurrenceevne bygge- og anlægsbranchen. Leverandører af tjenesteydelser har efter loven pligt til at have et kvalitetssikringssystem, der er certificeret i overensstemmelse med en kombination af en ISO-standard og dele af to europæiske standarder. Det organ, der certificerer systemet, skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan ( 26 ). Virksomheder etableret i andre medlemsstater skal enten allerede have et kvalitetssikringssystem i overensstemmelse med den særlige kombination af standarder, som er certificeret af et akkrediteret organ, eller indhente en ny certificering, der er i overensstemmelse med de danske regler. Den første mulighed er forholdsvis usandsynlig, hvorimod den anden kan føre til fordobling af certifikater eller dele af dem. Certificeringer er normalt kun baseret på en enkelt standard og ikke en række forskellige standarder. Nyere undersøgelser konkluderer, at de danske krav til tjenesteydere i bygge- og anlægsbranchen er blandt de mest restriktive i forhold til de øvrige medlemsstater i undersøgelsen. En undersøgelse foretaget af Kommissionen i 2015 ( 27 ) konkluderer, at der er store forskelle på den restriktive virkning af de krav, som medlemsstaterne pålægger leverandører af tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren for at få adgang til markedet ( 28 ), og at Danmark er blandt de mest restriktive lande i EU (figur 2.4.2). Undersøgelsen dækker de autorisationsordninger, som entreprenører og bygherrer er underlagt (undtagen ordninger, der gælder ens for alle sektorer). Den dækker også de horisontale autorisationer, som leverandører af tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsbranchen skal indhente for at få adgang til markedet, og byggetilladelsesprocedurerne. De restriktive autorisationsordninger (både med hensyn til regulering og administration), som leverandører af tjenesteydelser på tværs af grænserne konfronteres med, når de etablerer sig eller leverer midlertidige ( 26 ) Bekendtgørelse nr af 3. november 2014 om krav til målerinstallatører, som monterer, skalerer og servicerer varmefordelingsmålere. ( 27 ) "Simplification and mutual recognition in the construction sector under the Services Directive", Final report, Ecorys. ( 28 ) Bulgarien, Danmark, Det Forenede Kongerige (England), Grækenland, Finland, Frankrig, Italien (Milano), Nederlandene, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien (Madrid), Tjekkiet, Tyskland (Nordrhein-Westfalen). ydelser i en anden medlemsstat, vurderes med udgangspunkt i tjenesteydelsesdirektivet. Figur 2.4.2: DK BG PT IT PL ES FR EL SI CZ DE FI NL UK Autorisationsordningernes overordnede restriktive virkning Horisontale autorisationsordninger Byggetilladelser Kilde: Ecorys, "Simplification and mutual recognition in the construction sector under the Services Directive", Final report Der er meget store forskelle mellem Danmark og de øvrige lande i undersøgelsen med hensyn til autorisationsordningers restriktive virkning. F. eks. lader Finland og Nederlandene, som har tilsvarende reguleringsrammer, til i høj grad at efterkomme bestemmelserne i tjenestedirektivet med hensyn til bl.a. administrativ og lovgivningsmæssig forenkling. For det første kræver de to lande ikke, at leverandører af tjenesteydelser gennemgår horisontale autorisationsprocedurer. I stedet anses byggekontrolordningerne for at sikre et tilstrækkeligt niveau af kontrol i disse lande. Danmark scorede mindre godt på en række indikatorer på grund af ovennævnte overlappende horisontale autorisationsordning og obligatoriske certificeringsordning. Med hensyn til byggetilladelsesordningernes restriktive virkninger var Finlands og Nederlandenes indikatorer tilfredsstillende (gode scorer for både lovgivningsmæssige restriktioner og e-procedurer), hvorimod Danmark var blandt lande med mindre gode scorer, navnlig med hensyn til administrativ forenkling (antal procedurer, adgang til elektroniske midler, behandlingstid). 32

39 37/ Produktivitet og konkurrenceevne Detailbranchen Den danske detailbranche er stadig karakteriseret ved en utilstrækkelig konkurrence. Markedskoncentrationen er blandt de højeste i Europa. Priserne er de højeste i EU inden for kategorier som fødevarer, fodtøj og forbrugerelektronik, og de næstehøjeste inden for tøj og husholdningsapparater. Den lave produktivitet i sektoren kan delvist forklares ved den lave andel af udenlandske virksomheder, som tegner sig for 12 % af markedet for dagligvarer og kun findes i discount-segmentet. Reglerne for placering af butikker er blandt de strammeste i Europa. De omfatter forbud mod butikker over en vis størrelse (fra til m 2 afhængigt af beliggenhed). Der er også strenge regler for butiksplacering i bymidterne og bydelscentrene, idet der kun må opføres større butikker uden for centrale områder, hvis de forhandler varer, der kræver større gulvarealer. Det blev bekræftet i en nyere undersøgelse foretaget af Kommissionen om planlovenes restriktive virkninger i hele EU, hvor Danmark lå blandt de mest restriktive medlemsstater. Den stramme regulering påvirker ikke kun mulighederne for markedsadgang, men begrænser også de eksisterende butikkers muligheder for at udnytte skalaeffekter. De kan desuden afskrække udenlandske detailvirksomheder fra at investere i Danmark, navnlig hvad angår større butikker, som det også blev fremhævet af Den Internationale Valutafond i En lempelse af planloven vil styrke produktiviteten og konkurrencen i servicesektoren. I sin analyse af fremtidens detailhandel fra 2014 anbefalede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen atter at liberalisere planloven og at tage konkurrencemæssige hensyn i forbindelse med planlægningen. Den anbefalede også at gøre oplysningerne om de love og regler, der er relevante for udenlandske detailvirksomheder, som ønsker at etablere sig i Danmark, bedre tilgængelige og let forståelige. planlægningen ved at skabe mere fleksible administrative rammer. Regeringen agter at fjerne loftet på m 2 for butikker, der sælger udvalgsvarer (bøger, elektronikvarer, tøj, møbler), uanset byens størrelse. Denne foranstaltning bør give denne type butikker bedre mulighed for at håndtere det konkurrencepres, som e- handelsbutikkerne lægger på dem, navnlig udenlandske butikker. Der er planer om at hæve loftet for størrelsen af dagligvarebutikker fra til m 2 i lokalcentre. Loftet vil blive ændret fra til m 2 for enkeltstående butikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Disse hævelser af loftet kan tilskrives behovet for at gøre det lettere at etablere større og mere effektive butikker, som kan tilbyde et større varesortiment og lavere priser. Myndighederne understreger dog, at det er nødvendigt at bibeholde de særlige træk ved den danske dagligvaresektor, hvor nærhed spiller en stor rolle, og der er således ikke tale om en fuldstændig liberalisering. Kommunerne vil kunne bestemme, hvorvidt der kan åbnes større dagligvarebutikker. Strategien har desuden ikke til formål at skabe en ramme for etableringen af hypermarkeder (defineret som butikker på over m 2 ). Regeringen har også planer om at udarbejde en vejledning, som præciserer reglerne for etablering af e- handelsvirksomheder, navnlig showrooms. Hvis de bebudede foranstaltninger vedtages, vil det forbedre rammerne for etablering. Den planlagte reform vil imidlertid stadig ikke give mulighed for at etablere væsentligt større dagligvarebutikker. Det risikerer at skabe en adgangsbarriere for visse detailhandelsforretningsmodeller, navnlig udenlandske. En lempelse af planloven på dette område kan også give yderligere produktivitetsgevinster og sikre forbrugerne lavere priser og et større produktudvalg. I sin nye strategi "Vækst og udvikling i hele Danmark", som blev offentliggjort i november 2015, forslår regeringen en liberalisering af planloven. Forslaget ligger i øjeblikket på forhandlingsbordet. Strategien vil sørge for, at kommunerne i højere grad inddrages i 33

40 38/ EKSTERN KONKURRENCEEVNE SAMT NATIONALE BEHOV OG BARRIERER FOR INVESTERING Konkurrenceevne Ligesom mange andre udviklede lande er Danmark udfordret med hensyn til den eksterne konkurrenceevne. Siden århundredeskiftet har Danmarks tab af eksportmarkedsandele gennemgående fulgt den gennemsnitlige trend i de øvrige EU-lande (figur 2.5.1). Tabene kan delvist tilskrives de uforholdsmæssigt store lønstigninger op til krisen. I 2013 kunne Danmark registrere en gevinst i eksportmarkedsandele på 1,9 %, mens tabene i 2014 kun udgjorde 0,2 %. Lønudviklingen er desuden blevet mere moderat og er kun steget med 1 % på årsbasis de sidste tre år. For at bevare den relativt høje velfærd i Danmark er det absolut afgørende at forbedre konkurrenceevnen og produktivitetsvæksten ( 29 ). ( 29 ) Afsnittet bygger på følgende kilder: Styrelsen for Forskning og Innovation (2014), "Research and Innovation Indicators 2014". Erhvervs- og Vækstministeriet (2013): faktaark, Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014), "Vidensamarbejde under lup". Danmarks Nationalbank (2013), "Kvartalsoversigt, 1. kvartal". Danmarks Nationalbank (2015), "Kvartalsoversigt, 2. kvartal". Danmarks Vækstråd (2010): Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Den Europæiske Centralbank, statistik, Europa-Kommissionen (2014), "Research and Innovation Performance in the EU Innovation Union Progress at Country Level". Eurostat, "Community Innovation Survey" (andel af SMV'er beskæftiget med produkt- eller procesinnovation). Eurostat, Eurostats database, Finansrådet (2014): "Rapport om risikovillig kapital" InCites TM, Thomson Reuters (2012). Citeret i Research and Innovation Indicators 2014, Styrelsen for Forskning og Innovation, København (2014). Mandag Morgen (2015), "Vækstdanmark", rapport bestilt af Danske Regioner, Figur 2.5.1: 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00-2,00-4,00-6,00-8,00-10,00-12,00 Eksportmarkedsandele Procentvis årlig ændring EU-gennemsnit Danmark Data for vedrørende Danmark er tilbageregnet af Kommissionen med udgangspunkt i data fra forskellige standarder (bl.a. BPM5, ESA95). Kilde: Europa-Kommissionen Danmarks resultater inden for vareeksport påvirkes af udviklingen i priskonkurrenceevnen. Danmarks faldende konkurrenceevne op til krisen kan delvist tilskrives udviklingen i den reale effektive valutakurs. Den reale effektive valutakurs baseret på enhedslønomkostninger steg betydeligt i årene op til krisen (figur 2.5.2). I perioden registrerede Danmark den største gennemsnitlige årlige stigning på omkring 2 % blandt gruppen af overskudslande, selv om overskuddet på betalingsbalancen fortsatte med at stige. Stigningen i den reale effektive valutakurs baseret på enhedslønomkostninger blev delvist drevet frem af en stigning i lønningerne, som ikke blev modsvaret af produktivitetsvækst, lavere bruttoavancer eller en lignende udvikling i partnerlandene. Efter krisen var Danmark i stand til at genvinde en del af sin tabte omkostningskonkurrenceevne takket være produktivitetsvækst og en moderat lønvækst. Den reale effektive valutakurs baseret på enhedslønomkostninger faldt med 2,6 % på årsbasis i 2015, hvilket bidrog yderligere til bedringen af priskonkurrenceevnen. 34

41 39/ Ekstern konkurrenceevne samt nationale behov og barrierer for investering Figur 2.5.2: 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Oversigt over den reale effektive valutakurs Procentvis årlig ændring relativt HICP (-) REER (ULC) IC-37 Kilde: Europa-Kommissionen NEER IC-42 REER (HICP) IC-42 Eksportens geografiske orientering har bidraget til tabet i markedsandele. En shift share-analyse ( 30 ) viser, at varesammensætningen i eksporten har bidraget positivt til eksportandelen efter krisen. På den anden side lader eksportens ugunstige geografiske orientering til at have påvirket Danmarks eksportmarkedsandele negativt. Det kan afspejle det danske eksportmarkeds stærke orientering mod EU. Ifølge analysen ville Danmark kunne drage fordel af en større tilstedeværelse i de nye vækstøkonomier. Overskud på betalingsbalancen Overskuddet på Danmarks betalingsbalance lader ikke til at udgøre en ubalance, der kræver hurtig korrektion. Det afspejler til en vis grad den svage vækst i den indenlandske efterspørgsel sammenlignet med landets vigtigste handelspartnere. Det vedvarende overskud på Danmarks betalingsbalance er ikke et problem i sig selv, men er snarere et udtryk for underliggende problemer. Danmark har haft overskud på betalingsbalancen siden Efter 30 års underskud blev balancen positiv i 1990 som følge ( 30 ) Shift share-analysen giver mulighed for at differentiere mellem de konkurrenceevneparametre, der tegner et lands eksportstrategi med hensyn til geografiske markeder og produktmarkeder, og de strukturelle parametre, der måler dynamikken i destinationslandenes efterspørgsel og varesammensætning. af økonomiske politikker, der blev indført i midten af 1980'erne. Det drejer sig bl.a. om en afvikling af lønindekseringen samt skattereformer, f.eks. lavere rentefradrag. Reformerne opmuntrede til privat opsparing og lagde en dæmper på det private forbrug. I begyndelsen skyldtes overskuddet hovedsageligt en positiv handelsbalance for både varer og tjenesteydelser. Siden 2005 begyndte indtægterne fra udenlandske investeringer at spille en stadig større rolle og bragte saldoen op på et historisk højt niveau efter 2010 (figur 2.5.3). Der er ingen tegn på, at overskuddet skulle være en konsekvens af en forkert prisfastsættelse af risici og inflaterede forventede afkast på de udenlandske investeringer. Det danske overskud på betalingsbalancen er heller ikke med til at gøre landet sårbart over for en negativ udvikling i underskudslandene, da der er en begrænset eksponering over for disse lande. Figur 2.5.3: % af BNP Oversigt over komponenter af betalingsbalancen Sekundær indkomst Primær indkomst Handelsbalance - tjenester Handelsbalance - varer Løbende poster Indtil 2004 BPM5/ESA95. Fra 2005 BPM6/ESA2010. Kilde: Europa-Kommissionen Indtægterne fra investeringer spiller en vigtig rolle for stigningen i overskuddet på betalingsbalancen. Balancen for primær indkomst, som overvejende udgøres af formueindkomst, blev positiv i begyndelsen af 2000'erne. I dag kan ca. 60 % af formueindkomsten tilskrives afkast på udenlandske direkte investeringer (figur 2.5.4), hvilket afspejler stigende aktiebeholdninger og større afkast på investeringer i udlandet end i Danmark. Danmark har desuden haft fordel af positive 35

42 40/ Ekstern konkurrenceevne samt nationale behov og barrierer for investering værdiansættelseseffekter efter krisen, dvs. at de udenlandske porteføljeinvesteringers markedsværdi er steget, hvilket også har bidraget til det stigende overskud på betalingsbalancen. Stigningen i dollarkursen på 8 % i 2010 medførte valutakursgevinster for danske investorer med amerikanske aktiver. Figur 2.5.4: % af BNP Oversigt over formueindkomst Direkte investeringer Andre investeringer Porteføljeinvesteringer Reserveaktiver Formueindkomst Indtil 2004 BPM5/ESA95. Fra 2005 BPM6/ESA2010. Kilde: Europa-Kommissionen Et land med vedvarende store overskud på betalingsbalancen bør overvåges nøje. Det vil sætte Danmark i stand til også i fremtiden at identificere eventuelle ineffektiviteter, f.eks. værdiansættelsestab, forfejlede ressourceallokeringer eller en koncentration af risici i sårbare lande, som alle kan have negative konsekvenser for velfærden. Investeringer Det høje niveau af investering i udlandet lader ikke umiddelbart til at udgøre en udfordring for Danmark. Landets eksponering over for udsatte markeder og økonomier er begrænset ( 31 ), og det påvirkes i begrænset grad af kreditstramninger. De indenlandske investeringer, som er afgørende for det økonomiske opsving, stiger dog fortsat kun svagt. Niveauet for opsparinger i Danmark steg efter krisen, navnlig i ( 31 ) Sammen med Nederlandene og Belgien er Danmark blandt de få lande, der rent faktisk har haft gavn af værdiansættelseseffekter (både for priser og værdipapirer), mens Tyskland og Sverige har lidt tab. husholdningerne. Samtidig er de private investeringer, især i virksomhederne, stagneret på et lavt niveau sammenlignet med perioden før krisen. Det stigende gab mellem opsparing og investeringer i den samlede økonomi har således bidraget til en kraftig stigning i overskuddet på betalingsbalancen. I 2013 indførte regeringen skattelettelser ved hjælp af det såkaldte "investeringsvindue", som skulle tilskynde virksomhederne til at investere. Alligevel ligger de indenlandske investeringer på et lavt niveau, hvilket udgør en betydelig udfordring for den danske økonomi. Den store nettobeholdning af udenlandske aktiver ventes fortsat at generere betydelige finansielle indtægter i de næste år. Dette risikerer dog at blive modvirket af stigende indenlandske investeringer og den fremtidige demografiske udvikling. Den konsolidering, som virksomhederne har gennemgået efter krisen, er sandsynligvis nået til ende. Det skal dog stadig vise sig, om det kan føre til yderligere ændringer i investeringsadfærden i den nærmere fremtid. Denne indenlandske udfordring afspejles i et stort overskud på betalingsbalancen. Nationale behov og barrierer for investering Danmarks betydelige investeringer i F&U kunne omsættes bedre i produktivitet, økonomisk vækst og beskæftigelse. Danmarks samlede investeringer i F&U nåede op på 3,08 % af BNP i 2014, hvilket er over det nationale mål på 3 % af BNP. Erhvervslivets investeringer i F&U er steget fra 1,76 % af BNP i 2007 til 1,98 % af BNP i De offentlige investeringer i F&U er steget til 1,10 % af BNP i 2014, hvilket er den højeste andel af BNP i EU. Danmarks førsteplads risikerer dog fremover at blive udfordret som følge af de offentlige budgetnedskæringer i F&U fra Danmarks offentlige forskningsgrundlag leverer forskning af høj kvalitet dette omsættes imidlertid ikke i tilsvarende innovation. Danmark ligger på førstepladsen i EU, når det kommer til videnskabelige publikationer i forhold til befolkningens størrelse og citationer pr. artikel. Det ligger nr. 2 med hensyn til andelen af 36

43 41/ Ekstern konkurrenceevne samt nationale behov og barrierer for investering ofte citerede artikler ( 32 ). Landet ligger dog kun nr. 6 på den europæiske indikator for innovationsresultater. Ifølge en undersøgelse fra regeringen, der blev offentliggjort i 2014, halter den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater fra offentlige institutioner efter lande, som f.eks. Det Forenede Kongerige og Irland. Andelen af de offentlige investeringer i F&U, der finansieres af erhvervslivet i procent af BNP, ligger under EU-gennemsnittet. Andelen af innovative selskaber i Danmark ligger kun lige over EU-gennemsnittet. Produktivitetskommissionen fremhævede udfordringen med at sikre en bedre omsætning af de betydelige offentlige investeringer i forskning til øget produktivitet. Som følge heraf indeholdt en rapport offentliggjort af regeringen i oktober 2014 en række anbefalinger. Disse omfattede bl.a. at tilpasse kriterierne for tildeling af basismidler til forskning, fastsætte mål om videnudveksling i de treårige udviklingskontrakter, bedre anerkende og belønne forskere, der deltager i videndeling, i højere grad inddrage de studerende i videndelingen og afsætte flere midler til proof of concept ( 33 ). Den nye regerings strategi for vækst og udvikling omfatter et strategisk mål om at styrke samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Der er dog endnu ingen tegn på en efterlevelse af disse anbefalinger. Innovationsfonden, som blev etableret i 2014, har til opgave at yde effektiv og formålstjenlig finansiering til F&U. Fokus er rettet mod strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling samt innovation med henblik på at øge vækst og beskæftigelse i Danmark. Danmark har gjort fremskridt med hensyn til investeringer i klimavenlig teknologi til støtte for vækst og beskæftigelse. I 2015 lancerede Miljø- og Fødevareministeriet en ny grøn innovationsfond, som skal understøtte grøn teknologi og energiintensive virksomheder. Den har til formål at fremme innovation og udvikling af miljø- og klimavenlig teknologi i SMV'er og ( 32 ) Videnskabelige artikler i de 10 % mest citerede publikationer på verdensplan i procent af alle landets videnskabelige artikler. ( 33 ) Finansiering til støtte for det arbejde, der skal til for at påvise forskningsresultaternes kommercielle potentiale. samtidig understøtte vækst og beskæftigelse. Den har fået tildelt 15 mio. DKK (ca. 2 mio. EUR). Midlerne tildeles overvejende projekter om klimatilpasning og vand, reducering af miljøvirkninger og forbedret ressourceeffektivitet. Større ressourceeffektivitet kan stimulere investeringer. Danmarks ressourceproduktivitet (defineret som forholdet mellem bruttonationalprodukt og indenlandsk materialeforbrug) udtrykt i produceret værdi pr. kg brugte ressourcer var 2,1037 /kg i 2014, hvilket er over EU-gennemsnittet på 1,9492 /kg ( 34 ). Ikke desto mindre vil en mere cirkulær økonomi og større ressourceeffektivitet stimulere investeringer. Det vil skabe både kortsigtede og langsigtede fordele for økonomien, miljøet og beskæftigelsen. Danmark støtter gennemgående produktion af el fra vedvarende kilder. Kommissionen godkendte i februar 2015 statsstøtte til et offshoreanlæg på 400 MW. I juli 2015 blev der iværksat en ordning for havvindmølleanlæg med et forsøgselement, som Kommissionen havde godkendt i oktober Ordningen har til formål at udvikle innovative vindenergiprojekter og nedbringe produktionsomkostningerne for elektricitet, der produceres af offshore vindteknologi. Ordningen har en maksimumskapacitet på 50 MW. I december 2015 vedtog folketinget et forslag om at reducere tilskuddet til husstandsvindmøller. Lovforslaget omfatter en gradvis aftrapning af afregningspriserne for husstandsvindmøller samt fastsættelsen af afregningsprisen for 2016 for vindmøller med en kapacitet til og med 10 kw og installationer med en kapacitet på mellem 10 og 25 kw. Danmark nåede sit mål for sammenkoblingskapacitet i 2014, men der er tegn på mulig underinvestering i energiinfrastruktur. Danmark have en sammenkoblingskapacitet på 44 % i 2014, hvilket er langt over 2030-målet på 15 %. Alligevel peger undersøgelser i retning af mulig underinvestering i energiinfrastruktur siden begyndelsen af 2000'erne ( 35 ). Danmark har øget sine samlede investeringer i ( 34 ) Eurostat ( 35 ) Empiriske analyser, der sammenligner de anslåede investeringer med de faktiske investeringer på basis af en 37

44 42/ Ekstern konkurrenceevne samt nationale behov og barrierer for investering energi siden 2012, hvilket har ført til forbedringer af forbindelsesmulighederne og infrastrukturen samt øget kapacitet. Yderligere investeringer i elog gasnettene ville styrke sammenkoblingskapaciteten med nabolandene. Der kan gøres mere for at forbedre affaldshåndteringen. Danmark har taget passende skridt til at forbedre affaldshåndteringen og gennemføre EU's nuværende minimumsmål. Danmark rangerer dog stadig blandt de dårligste i EU, når det kommer til mængden af produceret kommunalt affald og den andel, der forbrændes. For at sikre en bedre og omkostningseffektiv håndtering kunne der arbejdes på at gøre genbrug og genanvendelse mere økonomisk attraktivt. Danske Regioner har peget på en række udfordringer, der hæmmer væksten ( 36 ). Disse omfatter: for få vækstvirksomheder, mangel på risikovillig kapital, en underudnyttelse af det regionale vækstpotentiale, mangel på kvalificeret arbejdskraft og manglende fokus i den offentlige vækstindsats (for rigide regler og en ofte ukoordineret indsats). Vækstvirksomhederne er vigtige drivkræfter for øget beskæftigelse. Undersøgelser fra før krisen viser, at de nye vækstvirksomheder genererer ca. en tredjedel af alle nye jobs (data fra ). Men kun 314 ud af de mere end virksomheder, der blev etableret i 2006, havde mere end 10 medarbejdere i 2008, og kun 52 af dem kunne kvalificeres som "vækstentreprenører". Undersøgelser fra Dansk Erhverv viser, at lån til små og nye virksomheder er ca. 25 % dyrere end lån i f.eks. Sverige og Tyskland, som begge har et højere antal vækstvirksomheder end Danmark. Det kunne være et tegn på manglende risikovillighed i finanssektoren, hvilket hæmmer virksomhedernes adgang til kapital og dermed forhindrer den i at udnytte deres vækstpotentiale. Der er iværksat en række foranstaltninger for at imødekomme denne økonometrisk model. Europa-Kommissionen (2014), "Infrastructure i the EU: Developments and Impact on Growth", European Economy, Occasional Paper 2013, december ( 36 ) Danske Regioner er interesseorganisation for de fem danske regioner, og dens overordnede mission er at varetage regionernes interesser nationalt og internationalt. udfordring, bl.a., inden for iværksætteri (Vækstpakken fra 2014 og "Vækstplan DK" fra 2013). Regionernes vækstpotentiale kunne udnyttes bedre. Der er måske ikke altid fuld forståelse for virksomhedernes behov i specifikke regioner. Rigide regler og manglende koordinering på tværs af regioner og forvaltningsniveauer eller sektorer kan føre til underudnyttelse af vækstpotentialet. Ved at fokusere på intelligent specialisering på regionalt plan, et initiativ der understøttes af De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde i programmeringsperioden , arbejdes der på at sikre en mere koordineret tilgang for at afdække og udnytte det særlige potentiale i hver region. Aktier er de danske virksomheders primære kilde til finansiering navnlig blandt de større virksomheder. En passende finansiering er afgørende for at sætte gang i investeringerne. De danske ikke-finansielle selskaber indhenter især midler på aktiemarkedet (72 % af BNP) og via banklån (56 % af BNP). I begge tilfælde ligger Danmark godt over EU-gennemsnittet (figur 2.5.5). Markedet for gældsinstrumenter spiller en forholdsvis mindre rolle. Virksomhedernes bruttodriftsoverskud, som viser potentialet for selv at finansiere investeringerne, ligger tæt på gennemsnittet i EU. Aktiefinansieringen spiller dog ikke nogen større rolle i SMV'erne. En af de kommende udfordringer for de danske SMV'er er deres overordnet set lave niveau af aktiefinansiering, da det gør dem afhængige af ekstern finansiering. Blandt de danske SMV'er, der indgik i undersøgelsen, anså næsten halvdelen ikke aktiefinansiering for at være relevant for dem. Størstedelen af de øvrige virksomheder havde ikke anvendt aktiefinansiering inden for de seks måneder forud for undersøgelsen om virksomhedernes adgang til finansiering. Flere instrumenter fremmer risikovillig kapital. Den Europæiske Investeringsfond og Dansk Vækstkapital understøtter det danske marked for venturekapital ved at investere i danske venturefonde. Dansk Vækstkapital blev etableret af regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2011 som en investeringsfond ("fund of funds") med en kapital på 4,8 mia. DKK, der kommer fra danske 38

45 43/55 CY DK BG NL EE UK IE LVSI PT MT SK EL LU HU PL RO FI HR DE SE CZ AT LT BE IT ES FR 2.5. Ekstern konkurrenceevne samt nationale behov og barrierer for investering pensionsselskaber ( 37 ). Dansk Vækstkapital støtter desuden venturekapitalmarkedet ved at investere enten direkte i virksomheder med et særligt vækstpotentiale eller i andre investeringsfonde. Figur 2.5.5: % af BNP Udvikling i finansieringen DK EU Ligesom i de fleste andre medlemsstater forklarede SMV'erne, at grunden til, at de ikke anmodede om banklån, en handelskredit, en kassekredit eller en låneramme, var at de rådede over tilstrækkelige midler. 55 % af de danske virksomheder, der indgik i undersøgelsen, anførte, at det var årsagen til, at de ikke anmodede om en låneramme eller en form for kassekredit ( 39 ). Figur 2.5.6: Andel af SMV'er, der anmodede om et banklån % Noterede aktier, dec 2014 Gælds -instrumenter, dec 2014 Kilde: ECB, Europa-Kommissionen MFI-lån, dec 2014 Bruttodriftsoverskud: selskaber, % 10% SMV'erne melder om et lille behov for ekstern finansiering. Til gengæld var afslagsprocenten høj for de SMV'er, der anmodede om banklån i % af de danske SMV'er, der indgik i undersøgelsen, havde anmodet om et banklån inden for de seneste seks måneder, hvilket er næstlavest i EU (figur 2.5.6). Ud af disse fik én ud af fem afslag. Derudover afslog én ud af 20 den låneaftale, de fik tilbudt af banken, fordi den var for dyr. Begge disse procenter ligger over EU-gennemsnittet på henholdsvis 8 % og 2 %. 13 % af de SMV'er, der indgik i undersøgelsen, anmodede om handelskredit, hvilket igen er næstlavest i EU (figur 2.5.6). Andelen af SMV'er i undersøgelsen, der havde anmodet om en låneramme, en kassekredit eller andre former for overtræk, var 22 %, hvilket er niende lavest i EU og under EU-gennemsnittet på 30 %. Danmark ligger på linje med EU-gennemsnittet, når det kommer til afslag på anmodninger fra SMV'er om en handelskredit, overtræk ( 38 ) eller en låneramme, samt til andelen af uforholdsmæssigt dyre lån. 0% Kilde: Undersøgelse om virksomhedernes adgang til finansiering (SAFE) ( 39 ) Undersøgelse om virksomhedernes adgang til finansiering (SAFE): resultater fra september-oktober 2015, offentliggjort den 2. december ( 37 ) I stedet for at investere direkte i obligationer, aktier eller andre værdipapirer investerer "fund og funds" i andre investeringsfonde. ( 38 ) Et overtræk er når der hæves penge i banken og rådighedsbeløbet falder under nul. 39

46 44/55 SI DK CY SE FR BG NL BE HU LV SK EL HR CZ AT LU FI DE PT MT IE LT IT EE ES UK RO PL 2.5. Ekstern konkurrenceevne samt nationale behov og barrierer for investering Figur 2.5.7: Andel af SMV'er, der anmodede om en handelskredit 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Undersøgelse om virksomhedernes adgang til finansiering (SAFE) Store banklån er billigere i Danmark end i euroområdet, men udgifterne er højere ved mindre lån. Knap to tredjedele af de banklån, der blev ydet til eller forhandlet af SMV'er i de seks måneder op til SAFE-undersøgelsen, var mindre lån (op til 1 mio. EUR). Det var overvejende lån på op til EUR, mens en tredjedel af lånene var på over 1 mio. EUR. Låneudgifterne er omkring 70 % højere ved mindre lån end ved lån på mere end 1 mio. EUR. Dette skyldes dog hovedsageligt, at udgifterne til store lån er relativt lave i Danmark (under halvdelen af gennemsnittet i euroområdet). De gennemsnitlige udgifter til lån i Danmark er de samme som i euroområdet, når det gælder lån på mindre end 1 mio. EUR (undtagen tilbagekøbsaftaler). De instrumenter, der har til formål at støtte finansieringen af mindre eller mere risikoprægede virksomheder, kunne bidrage til at øge væksten i investeringer i Danmark. Endvidere kunne gennemførelsen af foranstaltninger rettet mod regeringens strategiske målsætning om at styrke samspillet mellem de videregående uddannelser og virksomhederne bidrage til at imødegå den udfordring, som også fremhæves af Produktivitetskommissionen, med hensyn til en bedre omsætning af offentlig investering i F&U til økonomisk vækst. 40

47 45/55 BILAG A Oversigtstabel Forpligtelser Sammenfattende vurdering( 40 ) Landespecifikke henstillinger fra 2015 Landespecifik henstilling nr. 1: Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i Landespecifik henstilling nr. 2: Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a. detailsektoren og bygge- og anlægssektoren. Lempe restriktionerne for etablering af butikker og træffe yderligere foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisationsordningerne i bygge- og anlægssektoren. De landespecifikke henstillinger, der vedrører overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten, vil blive undersøgt nærmere i foråret, når der rådes over endelige data. Danmark har gjort begrænsede fremskridt med implementeringen af landespecifik henstilling nr. 2: Der er gjort begrænsede fremskridt med at lempe restriktionerne for etablering af butikker. I november 2015 offentliggjorde regeringen den nye strategi "Vækst og Udvikling", hvori den foreslog en liberalisering af planloven. Forslaget er i øjeblikket til forhandling. Hvis det vedtages som foreslået, vil det medføre store forbedringer af reglerne for etablering. Det vil dog ikke give mulighed for at etablere større dagligvarebutikker, end det er tilfældet i dag. Det kan udgøre en adgangsbarriere, navnlig for visse detailhandlende fra andre medlemsstater. Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisationsordningerne i bygge- og anlægsbranchen. De initiativer, der blev præsenteret i strategidokumentet "Vejen til et styrket byggeri i Danmark" fra 2014, går i den rette retning, navnlig hvad angår granskningen af byggelovgivningen og kortlægningen af de eksisterende nationale standarder med henblik på at undersøge, om de kan erstattes af internationale standarder. Det skal dog stadig vise sig, om strategien bærer frugt, og der er ikke meddelt efterfølgende reformer. ( 40 ) Følgende kategorier anvendes til at vurdere fremskridtene med implementeringen af Rådets landespecifikke henstillinger fra 2015: Ingen fremskridt: Medlemsstaten har hverken annonceret eller vedtaget foranstaltninger til at implementere den landespecifikke henstilling. Denne kategori bruges også, hvis en medlemsstat har nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere eventuelle foranstaltninger. Begrænsede fremskridt: Medlemsstaten har annonceret visse foranstaltninger til at implementere den landespecifikke henstilling, men de lader til at være utilstrækkelige og/eller risikerer ikke at blive vedtaget/gennemført. Visse fremskridt: Medlemsstaten har annonceret foranstaltninger til at implementere den landespecifikke henstilling. Disse foranstaltninger er lovende, men de er endnu ikke alle blevet gennemført, og i visse tilfælde ser de ikke ud til at blive det. Betydelige fremskridt: Medlemsstaten har vedtaget foranstaltninger, hvoraf de fleste er gennemført. Foranstaltningerne bidrager i høj grad til at implementere den landespecifikke henstilling. Fuldt ud implementeret: Medlemsstaten har vedtaget og gennemført foranstaltninger, der efterkommer den landespecifikke henstilling fuldt ud. 41

48 46/55 A. Oversigtstabel Europa 2020 (nationale mål og fremskridt) Mål for beskæftigelsesfrekvensen i det nationale reformprogram fra 2013: 80 % F&U-mål: 3 % af BNP Under krisen faldt beskæftigelsesfrekvensen fra sit højdepunkt i (80,6 % i tredje kvartal 2008). Mellem 2012 og 2013 var der en svagt positiv udvikling, idet beskæftigelsen steg fra 75,4 % til 75,6 %. I tredje kvartal 2015 var den på 76,7 %. Målet på 3 % af BNP er nået. Siden 2005 har Danmark forbedret sine resultater, fra 2,39 % i 2005 til 3,08 % i 2013 og Den offentlige F&U-intensitet er steget løbende mellem 2007 og 2013 og lagde sig stabilt på 1,10 % i Danmark ligger nu på førstepladsen i EU for denne indikator. F&U-intensiteten i erhvervslivet har ligget stabilt omkring 2,0 % siden Mål for drivhusgasemissioner: -20 % i 2020 i forhold til 2005 (i sektorer, der ikke er omfattet af ETS) mål: -20 % Ifølge de seneste nationale fremskrivninger og under hensyntagen til de eksisterende foranstaltninger ventes målet at blive nået: -20 % i 2020 i forhold til Mål for 2014 uden for ETS: -6 % Drivhusgasemissionerne fra sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet, er faldet med -15 % mellem 2005 og Målet er derfor nået. Andel af vedvarende energi: 30 % Med en andel af vedvarende energi på 29,2 % i 2014 er Danmark godt på vej til at nå sit mål på 30 % i Med en andel af vedvarende energi i transportsektoren på 5,8 % i 2014 er Danmark også godt på vej til at nå sit mål på 10 % inden for transport. Energieffektivitet: Danmarks 2020-mål for energieffektivitet er 17,8 Mtoe for det primære energiforbrug (14,8Mtoe Danmark skal fortsætte sin aktuelle ambitiøse indsats inden for energieffektivitet for at holde det nuværende primære energiforbrug på dette niveau i de kommende år for at nå 2020-målet. 42

49 47/55 A. Oversigtstabel for det endelige energiforbrug). Mål for andelen af elever, der forlader uddannelsessystemet tidligt: <10 % (En frafaldsprocent på under 10 % for befolkningen i alderen 18-24). Andelen af elever, der forlader uddannelsessystemet tidligt (andel af befolkningen i alderen år med højst en uddannelse på første sekundærtrin og ikke under videre uddannelse), var 8 % i 2013 og 7,7 % i 2014 (sammenlignet med EUgennemsnittet på 11,1 %). Danmark har allerede nået EU-målet på 10 %, og frafaldsprocenten er faldet betydeligt de seneste år (fra 11,0 % i 2010). Med reformen af folkeskolen og erhvervsuddannelserne er frafaldsprocenten godt på vej til at falde yderligere. Danmark har ingen specifik frafaldsstrategi men en række forebyggende og kompenserende foranstaltninger, f.eks. tilbud om førskoleundervisning, ordninger for registrering af tilstedeværelse og hjælp til elever med læringsproblemer. Videregående uddannelse: >40 % (Mindst 40 % af befolkningen i alderen skal have en videregående uddannelse) Gennemførelsesprocenten for videregående uddannelse var 43,4 % i 2013 og 44,1 % i Danmarks gennemførelsesprocent for de videregående uddannelser ligger langt over EU-gennemsnittet (37,9 % i 2014) og landet har allerede nået EU-målet på 40 %. Gennemførelsesprocenten er steget væsentligt de seneste år (den lå på 36,3 % i 2009). Regeringen har fastsat et nationalt mål på 60 % for unges (30-34-årige) gennemførelse af mindst én videregående uddannelse inden 2015 (25 % af disse skal være lange videregående uddannelser). Med reformerne af de videregående uddannelser (SU-systemet og kvalitetsreformen) er Danmark på rette vej til at forbedre gennemførelsesprocenten over de næste år. Mål for nedbringelse af antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social eksklusion (antal personer): Nedbringe antallet af personer i husholdninger med lav arbejdsintensitet med frem til Antallet af personer, der er truet af fattigdom eller sociale eksklusion, faldt mellem 2012 og 2014 (fra til ). Det danske 2020-mål for social inklusion var at reducere antallet af personer i husholdninger med lav arbejdsintensitet med personer. Udgangspunktet i 2008 var personer, men det er siden steget til personer i 2014 (Data for 2013 og 43

50 48/55 A. Oversigtstabel 2014 er ikke fuldt ud sammenlignelige med tidligere data, selv om der stadig kan spores en overordnet tendens). 44

51 49/55 BILAG B MIP-resultattavle Tabel B.1: Danmarks resultattavle for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer Betalingsbalancen, (% af BNP) Tærskler årigt gennemsnit -4%/6% 2,5 3,9 4,9 5,7 6,2 6,9 Nettostilling over for udlandet (% af BNP) -35% 0,9 12,9 28,0 36,7 38,0 47,0 Eksterne ubalancer og konkurrenceevne Real effektiv valutakurs - 42 handelspartnere, HICP-deflator Eksportmarkedsandele - % af verdenseksporten Nominelle enhedslønomkostninger (indeks 2010=100) procentvis ændring over 3 år3±5% & ±11% 5,5 0,2-2,5-7,7-2,6-1,2 procentvis ændring over 5 år -6% -5.1* -12,6-15,1-19,2-18,9-17,3 procentvis ændring over 3 år 9% & 12% 17,1 10,3 4,4 1,2 4,0 5,1 Deflaterede boligpriser (procentvis årlig ændring) 6% -13,1 0,3-4,0-5,2 2,8 3,1 Kreditstrømme i den private sektor i % af BNP, konsolideret 14% -1,9-2,9 4,5 7,4-2,3 1,7 Interne ubalancer Gæld i den private sektor i % af BNP, konsolideret Gæld i den offentlige sektor i % af BNP 133% 233,3 222,1 222,6 227,2 220,4 222,8 60% 40,4 42,9 46,4 45,6 45,0 45,1 Arbejdsløshed 3-årigt gennemsnit 10% 4,4 5,6 7,0 7,5 7,4 7,0 Samlede passiver i finanssektoren (procentvis årlig ændring) 16.5% 5,6 9,7 1,6 2,9 1,3 6,6 Erhvervsfrekvens - % af den samlede befolkning i alderen (ændring over 3 år i pcp) -0.2% -0,4-0,7-1,4-1,6-1,3-1,2 Nye indikatorer for beskæftigelse Langtidsledighed - % af den aktive befolkning i alderen (ændring over 3 år i pcp) 0.5% -0,2 0,9 1,3 1,5 0,3-0,1 Ungdomsarbejdsløshed - % af den aktive befolkning i aldereden (ændring over 3 år i pcp) 2% 4,1 6,4 6,2 2,3-0,9-1,6 *: tal fra BPM/ESA95. p = provisorisk De skraverede tal angiver en overskridelse af grænseværdien i Europa-Kommissionens rapport om varslingsmekanismen. For den reale effektive valutakurs og enhedslønomkostninger henviser den første grænseværdi til eurolandene. Kilde: Europa-Kommissionen 45

52 50/55 BILAG C Standardtabeller Tabel C.1: Finansmarkedsindikatorer Aktiver i alt i banksektoren (% af BNP) 471,3 465,3 461,6 413,9 419,9 386,4 Andel af aktiver i de fem største banker (% af samlede aktiver) 64,4 66,3 65,6 68,4 68,1 - Udenlandsk ejerskab af banksystemet (% af samlede aktiver) 19,1 15,0 16,6 19,2 - - Indikatorer for finansiel soliditet: - misligholdte lån (% af samlede lån) 1) 4,1 3,7 6,0 4,6 4,4 4,3 - kapitaldækning (%) 1) 16,0 17,2 18,9 19,2 18,2 19,1 - egenkapitalforrentning (%) 1) 0,0-0,6 1,5 1,1-1,6 1,6 Banklån til den private sktor (årlig ændring i %) 1,2-1,3-0,4 0,6 0,2 1,0 Lån til boligkøb (årlig ændring i %) 2,5 1,9 1,2-0,8 0,4 1,1 Indlånskvote 305,6 306,2 295,4 292,4 280,5 277,3 Nationalbankens likviditet i % af forpligtelser 2) 0,6 0,9 1,4 0,9 1,0 0,6 Privat gæld (% af BNP) 222,1 222,6 225,5 218,7 220,2 - Ekstern bruttogæld (% af BNP) 3) - offentlig 16,0 20,6 20,2 17,6 18,3 18,5 - privat 46,0 42,9 42,0 37,5 39,3 39,1 Lange rentespænd over for Tyskland (basispoint)* 18,4 12,2-9,2 17,6 16,3 19,5 CDS-spread over for statsobligationer (5 år)* 29,1 63,7 80,0 17,6 16,0 12,7 Anm.: 1) Seneste tal fra 3. kvartal ) Seneste tal fra oktober ) Seneste tal fra september Eksklusive pengepolitiske myndigheder samt monetære og finansielle institutioner. * Målt i basispoint Kilder: IMF (indikatorer for finansiel soliditet), Europa-Kommissionen (lange rentespænd), Verdensbanken (ekstern bruttogæld), Eurostat (privat gæld), ECB (alle øvrige indikatorer). 1

53 51/55 Executive summary Tabel C.2: Arbejdsmarkedsindikatorer og sociale indikatorer (4) Beskæftigelsesfrekvens (% af befolkningen i alderen 20-64) 75,8 75,7 75,4 75,6 75,9 76,3 Vækst i beskæftigelsen (procentvis ændring i forhold til det foregående år) -2,3-0,1-0,6 0,1 0,8 1,0 Beskæftigelsesfrekvens, kvinder (% af den kvindelige befolkning i alderen 20-64) 73,0 72,4 72,2 72,4 72,2 72,5 Beskæftigelsesfrekvens, mænd (% af den mandlige befolkning i alderen 20-64) 78,6 79,0 78,6 78,7 79,5 80,0 Beskæftigelsesfrekvens, ældre arbejdstagere (% af befolkningen i alderen 55-64) 58,4 59,5 60,8 61,7 63,2 64,7 Deltidsbeskæftigelse (% af samlet beskæftigelse, 15 år og derover) 26,3 25,9 25,7 25,4 25,5 25,6 Tidsbegrænset ansættelse (% af arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, 15 år og derover) 8,4 8,8 8,5 8,8 8,5 8,8 Overgang fra midlertidig til fast ansættelse : : 24,0 28,0 - - Arbejdsløshed (1) (% af arbejdsstyrken i alderen 15-74) 7,5 7,6 7,5 7,0 6,6 6,2 Langtidsledighed (2) (% af arbejdsstyrken) 1,5 1,8 2,1 1,8 1,7 1,7 Ungdomsarbejdsløshed (% af arbejdsstyrken i alderen 15-24) 13,9 14,2 14,1 13,0 12,6 10,9 NEET-procent (3) (% af befolkningen i alderen 15-24) 6,0 6,3 6,6 6,0 5,8 - Unge, der forlader skolen tidligt (% af befolkningen i alderen med højst en uddannelse på første secundærtrin, som ikke 11,0 9,6 9,1 8,0 7,8 - er under uddannelse) Gennemførelse af videregående uddannelse (% af befolkningen i alderen 30-34, som har gennemført en videregående 41,2 41,2 43,0 43,4 44,9 - Registreret børnepasning (30 timer eller derover, % af befolkningen under 3 år) 68,0 69,0 59,0 60,0 - - Anm.: (1) Ledige er alle personer, som ikke var beskæftiget, men aktivt søgte arbejde og var beredte på at påtage sig arbejde øjeblikkeligt eller inden for to uger. (2) Langtidsledige er personer, som har været arbejdsløse i mindst 12 måneder. (3) Hverken i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse. (4) Gennemsnit af de første tre kvartaler i Dataene for den samlede arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløsheden er sæsonkorrigerede. Kilde: Europa-Kommissionen (EU's arbejdsstyrkeundersøgelse). 2

54 52/55 Executive summary Tabel C.3: Arbejdsmarkedsindikatorer og sociale indikatorer (fortsat) Udgifter til sociale ydelser (% af BNP) Sundhed 6,9 6,7 6,6 6,6 6,5 - Invaliditet 4,2 4,3 4,1 4,2 4,2 - Alderdom og efterladte 13,2 12,7 12,8 12,7 13,8 - Familie/børn 4,2 4,1 3,9 3,7 3,7 - Arbejdsløshed 1,6 2,0 1,9 1,9 1,9 - Bolig og social udstødelse, der ikke falder ind under andre kategorier 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 - I alt 31,7 31,7 31,2 31,1 32,0 - heraf: indtægtsbestemte ydelser 1,7 2,1 2,1 2,1 2,3 - Indikatorer for social inklusion Personer i risiko for fattigdom eller soical udstødelse (1) (% af den samlede befolkning) Børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse (% af personer i alderen 0-17) 17,6 18,3 18,9 19,0 18,3 17,8 14,0 15,1 16,0 15,3 15,4 14,5 Fattigdomsrisiko (2) (% af den samlede befolkning) 13,1 13,3 13,0 13,1 11,9 11,9 Alvorlige materielle afsavn (3) (% af den samlede befolkning) 2,3 2,7 2,6 2,8 3,6 3,2 Andel af personer, som lever i husstande med lav arbejdsintensitet (4) (% af befolkningen i alderen 0-59) 8,8 10,6 11,7 11,3 11,9 12,1 Fattigdomsrisiko for personer i beskæftigelse (% af beskæftigede) 5,9 6,5 6,4 5,6 5,5 4,9 De sociale ydelsers evne til at nedbringe fattigdommen (ekskl. pension) 58,0 54,3 54,2 53,7 57,2 55,6 Fattigdomsgrænser, i national valuta i faste priser (5) Disponibel bruttoindkomst (husholdninger, procentvis stigning) 2,6 5,9 3,1 2,2-0,3 0,8 Ulighed i indkomstfordelingen (S80/S20 indkomstkvintilsats) 4,6 4,4 4,4 4,5 4,0 4,1 Anm.: (1) Personer truet af fattigdom eller social udstødelse: personer, som er i risiko for fattigdom og/eller lider alvorlige materielle afsavn og/eller lever i husholdninger med ingen eller meget lav arbejdsintensitet. (2) Fattigdomsrisiko: andel af personer med en disponible ækvivalensindkomst, der ligger under 60% af den nationale medianækvivalensindkomst. (3) Andel af personer, som lider afsavn i mindst fire af følgende kategorier: personer, der ikke har råd til at i) betale husleje eller forbrugsregninger, ii) holde deres hjem tilstrækkelig varmt, iii) betale uventede udgifter, iv) spise kød, fisk eller tilsvarende proteinholdig mad hver anden dag, v) holde en uges ferie uden for hjemmet om året, vi) have en bil, vii) have en vaskemaskine, viii) have et farvefjernsyn eller ix) have en telefon. (4) Personer, som lever i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet: andel af befolkningen i alderen 0-59, som lever i husstande. hvor de voksne (ekskl. børn, overfor hvem, der består forsørgerpligt) arbejdede mindre end 20% af deres samlede arbejdspotentiale i de foregående 12 måneder. (5) For EE, CY, MT, SI og SK er tærsklen i nominelle værdier i euro, HICP-indeks = 100 i 2006 (2007-undersøgelsen vedrører indkomst i 2006) Kilder: ESSPROS for udgifter til sociale ydelser, EU-SILC for data om social inklusion. 3

55 53/55 Executive summary Tabel C.4: Indikatorer for strukturpolitik og rammer for erhvervslivet Resultatindikatorer Arbejdsproduktivitet (reale værdier, pr. ansat, på årsbasis) Arbejdsproduktivitet i industrien -0,10 11,55 0,33 3,88-0,49-1,54 Arbejdsproduktivitet i bygge- og anlægssektoren 1,13-3,15 1,33 4,78-1,08 1,16 Arbejdsproduktivitet inden for markedsmæssige tjenester -2,43 5,08-0,38 0,86-1,59 0,86 Enhedslønomkostninger (hele økonomien, på årsbasis) I industrien 2,76-6,24 0,10-0,99 1,13 3,48 I bygge- og anlægssektoren -1,48 6,23-0,66-1,51-0,48 0,39 Inden for markedsmæssige tjenester 4,86-1,32 0,46 2,07 1,23 0,94 Rammer for erhvervslivet Gennemførelse af kontrakter (1) (antal dage) Opstart af virksomhed (1) (antal dage) 6,0 6,0 5,5 5,5 5,5 5,5 SMV'ers muligheder for banklån (2) 0,97 na 0,78 na 0,70 0,44 Forskning og innovation F&U-intensitet 3,07 2,94 2,97 3,03 3,08 3,08 Offentlige udgifter i alt til uddannelse i % af BNP, for alle uddannelsesniveauer 8,74 8,81 8,75 na na na Antal personer beskæftiget inden for videnskab og teknologi i % af den samlede beskæftigelse Andel af befolkningen med en videregående uddannelse (3) Unge med en ungdomsuddannelse (4) Handelsbalance for højteknologiprodukter i % af BNP 0,51-0,18-0,04-0,31-0,13-0,06 Produkt- og tjenestemarkederne og konkurrence OECD PMR) (5), alle sektorer 1,48 1,35 1,22 OECD PMR (5), detailsektoren 3,00 1,83 1,69 OECD PMR (5), liberale tjenesteydelser 0,87 0,78 0,82 OECD PMR (5), netværksindustrien (6) 2,05 1,70 1,61 Anm.: (1) Metoderne til bestemmelse af indikatoren, herunder antagelser, er nøjere beskrevet på (2) Det gennemsnitlige svar på spørgsmål Q7B_a. "[Banklån]: Hvis du har anmodet og forsøgt at forhandle om denne form for finansiering inden for de seneste seks måneder, hvad var da resultatet?". Svarene blev kodificeret således: 0 hvis fuld finansiering, 1 hvis størstedelen af finansieringen, 2 hvis kun en del af finansieringen, 3 hvis nægtet og afvist finansiering og behandlet som manglende oplysninger, hvis ansøgningen stadig behandles eller ved ikke. (3) Procent af befolkningen i alderen 15-64, som har gennemført en videregående uddannelse. (4) Procent af befolkningen i alderen 20-24, som har gennemført en ungdomsuddannelse. (5) PMR = regulering af produktmarkedet; Indeks: 0 = ikke reguleret; 6 = højest reguleret. Metodologien for OECD's indikatorer for regulering af produktmarkederne er nøjere beskrevet på: (6) Samlede OECD-indikatorer for regulering inden for energi, transport og kommunikation (ETCR). Kilder: Europa-Kommissionen, Verdensbanken "Doing Business" (for gennemførelse af kontrakter og opstart af virksomheder), OECD (for regulering af produktmarkederne), SAFE (for resultatet af SMV'ernes anmodning om banklån). 4

56 54/55 Executive summary Tabel C.5: Grøn vækst Resultater for grøn vækst Makroøkonomiske Energiintensitet kgoe / 0,09 0,10 0,09 0,09 0,09 - Kulstofintensitet kg / 0,30 0,29 0,27 0,25 0,26 - Ressourceintensitet (reciprok værdi af ressourceproduktivitet) kg / 0,54 0,51 0,58 0,56 0,55 0,54 Affaldsintensitet kg / - 0,08-0, Energihandelsbalance % BNP 0,8 0,9 0,7 0,5 0,1 0,0 Energivægtning i HICP % 10,37 10,68 11,46 11,41 10,31 10,56 Forskel mellem ændringer i energipriser og inflation % -3,8 5,1 4,5-0,7 0,8 0,8 Realomkostninger pr. energienhed % af merværdi 8,7 9,4 10, Miljøafgifter i forhold til arbejdsskatter andel 6,2 5,7 5,7 5,8 5,9 6,4 Miljøafgifter % BNP 4,0 4,0 4,0 4,0 4,2 4,1 Sektormæssige Energiintensitet i industrien kgoe / 0,08 0,08 0,08 0,07 0,07 - Realomkostninger pr. energienhed i % af fremstillingsindustrien merværdi 17,8 20,5 24, Andel af energiintensive industrier i økonomien % BNP 10,54 10,31 10,20 10,37 10,18 - Elpriser for mellemstore industrielle brugere / kwh 0,09 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 Gasprsier for mellemstore industrielle brugere / kwh 0,03 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 Offentlig F&U i energi % BNP 0,03 0,05 0,05 0,04 0,04 0,03 Offentlig F&U i miljø % BNP 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 Genanvendelse af kommunalt affald % 96,6 96,5 97,1 97,9 98,4 - Andel af drivhusgasemissioner omfattet af ETS* % 41,7 41,1 38,0 35,2 39,2 36,1 Energiintensitet i transportsektoren kgoe / 0,51 0,50 0,47 0,47 0,46 - Kulstofintensitet i transportsektoren kg / 1,31 1,27 1,15 1,19 1,16 - Energiforsyningssikkerhed Afhængighed af energiimport % -19,7-15,7-5,6-3,0 12,3 - Leverandørkoncentration, aggregeret indeks HHI 7,3 2,5 9,1 5,1 5,9 - Diversificering af energimix HHI 0,26 0,27 0,26 0,26 0,26 - Generel forklaring af tabellen: Alle de makroøkonomiske intensitetsindikatorer er angivet som en fysisk kvantitet i forhold til BNP (i 2005-priser) Energiintensitet: bruttoindlandsenergiforbrug (i kgoe) delt med BNP (i EUR) Kulstofintensitet: drivhusgasemissioner (i kg CO 2- ækvivalenter) delt med BNP (i EUR) Ressourceintensitet: indenlandsk materialeforbrug (i kg) delt med BNP (i EUR) Affaldsintensitet: affald (i kg) delt med BNP (i EUR) Energihandelsbalance: balancen mellem energiimport og -eksport, målt i % af BNP Energivægtning i HICP: andelen af "energi"-varer i den forbrugskurv, der bruges til at bestemme HICP Forskel mellem ændring i energipriser og inflation: energikomponenten af HICP og den samlede HICP-inflation (årlig ændring i %) Realomkostninger pr. energienhed: reale energiomkostninger i % af den samlede merværdi for økonomien Miljøafgifter i forhold til arbejdsskatter: fra Europa-Kommissionen, "Taxation trends in the European Union" Energiintensitet i industrien: industriens endelig energiforbrug (i kgoe) delt med bruttoværditilvæskten i industrien (i 2005 EUR) Realomkostninger pr. energienhed i fremstillingsindustrien: realomkostninger i % af værditilvæskten i fremstillingssektorerne Andel af energiintensive industrier i økonomien: andel af de energiintensive industriers bruttoværditilvæskt i BNP El- og gaspriser for de mellemstore industrielle brugere: forbrugsinterval MWh og GJ; tal ekskl. moms Genanvendelse af kommunalt affald: andel af det kommunale affald, der genanvendes, i forhold til den samlede mængde kommunalt affald offnetlig F&U i energi eller i miljø: offentlige udgifter til F&U (GBAORD) i disse kategorier i % af BNP Andel af drivhusgasemissioner omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS): på basis af drivhusgasemissioner (ekskl. arealanvendelse, Energiintensitet i transportsektoren: endeligt energiforbrug i transportsektoren (kgoe) delt med sektorens bruttoværditilvæskt (i 2005 EUR) Kulstofintensitet i transportsektoren: drivhusgasemissioner i transportsektoren delt med sektorens bruttoværditilvækst Afhængighed af energiimport: nettoenergiimport delt med det indenlandske bruttoenergiforbrug, inkl. forbrug af brændsel til international luft- og skibsfart Leverandørkoncentration, aggregeret indeks: dækker olie, gas og kul. En lavere værdi viser større diversificering og dermed en lavere risiko. Diversificering af energimix: Herfindahl-indekset for naturgas, samlede olieprodukter, nuklear varme, genanvendelig energi og fast brændsel * Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur Kilde: Europa-Kommissionen (Eurostat) medmindre andet er angivet 5

57 55/55 6

58 1/4 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois 07/ ELH & TKW Den Årlige Vækstundersøgelse 2016 Styrket opsving og større konvergens Hvad bruges vækstundersøgelsen til? D. 26. november fremlagde EU-Kommissionen sin Europæiske Semester-pakke, der indeholder en række rapporter og dokumenter, med det formål at sætte rammen for Det Europæiske Semester De vigtigste dokumenter i denne pakke er Alert Mechanism Report 2016, der identificerer medlemsstater med makroøkonomiske ubalancer, som forudsætter politisk handling, og den Årlige Vækstundersøgelse (Annual Growth Survey - AGS) 2016, som dette notat omhandler. AGS har til formål at rammesætte EU s prioriteter for vækst og beskæftigelse det kommende år. Disse leder til bilaterale møder med og fact-finding missions til medlemslandene i december og januar, hvorefter undersøgelsen formelt vedtages i Rådet. Disse møder og fact-finding missions har til formål at øge ejerskabet over semestret og sørge for en strømlining af prioriteterne blandt medlemslande og arbejdsmarkedets parter. Så længe et medlemsland ikke har problematiske makroøkonomiske ubalancer, hvor Macroeconomic Imbalance Procedure træder i kraft, skal man huske at AGS kun fastsætter meget overordnede prioriteter for EU, som en helhed. Da Danmark ikke hører under denne, skal rapporten derfor nationalt anskues, som en forsmag på hvad fokus bliver i det kommende Europæiske Semester. Da rapportens prioriteter er generelle og ikke juridisk bindende, bliver den i højere grad brugt til at forme den socioøkonomiske dagsorden frem mod udgivelserne af landerapporter og nationale reformprogrammer. Overordnede prioriteter I dette afsnit vil de overordnede prioriteter, fremlagt i vækstundersøgelsen, blive redegjort for, mens det i undersøgelsen, der har direkte eller indirekte betydning for uddannelse og undervisningspolitikken, vil blive udspecificeret i det efterfølgende afsnit. EU-Kommissionen har i år valgt at fastholde de tre samme overordnede økonomiske og sociale prioriteter som sidste år. Disse er: - Nyt skub i investeringer: i) Fremskridtene med at fremme private og offentlige investeringer og udvælgelsen af strategiske projekter under investeringsplanen for Europa skal ledsages af et forbedret investeringsklima og forbedrede lovgivningsrammer på nationalt og EU-plan. ii) Bankunionen skal fuldendes med henblik på at styrke den finansielle stabilitet i og uden for euroområdet. Arbejdet med kapitalmarkedsunion skal fremskyndes, så virksomhederne får adgang til rigeligere og mere forskelligartede finansieringskilder, og den finansielle sektor fuldt ud kan understøtte realøkonomien. Problemet med akkumuleret gæld, der hæmmer långivning og Side 1 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

59 2/4 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois investeringsbeslutninger, skal også løses. iii) Investeringsprioriteterne skal omfatte andet end traditionel infrastruktur og tage fat på human kapital og beslægtede sociale investeringer - Fortsatte strukturreformer med henblik på at modernisere vores økonomier: i) Reformerne skal bygge på effektiv koordinering mellem medlemsstaterne og sigte mod højere produktivitet og opadgående konvergens. ii) I arbejdsmarkedspolitikkerne skal der findes en balance mellem hensynet til fleksibilitet og hensynet til sikkerhed. Der bør særlig fokuseres på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed. iii) Mere integrerede produkt- og tjenestemarkeder bør sætte gang i innovation og jobskabelse. - Ansvarlig finanspolitik: i) Der er behov for fortsat støtte til vækst- og investeringsfremmende finanspolitisk konsolidering i mange lande. ii) Skattesystemerne skal takle de negative incitamenter til jobskabelse samt gøres mere fair og stadig mere effektive. iii) De sociale beskyttelsessystemer bør moderniseres, så de reelt kan reagere på risici i alle livsfaser, uden at det går ud over deres finanspolitiske holdbarhed i betragtning af de fremtidige demografiske udfordringer. Derudover har man omstruktureret dele af Det Europæiske Semester-forløb så der skelnes klarere mellem en europæisk fase (fra november til februar) og en national fase (fra februar til juni). Relevans for uddannelse og undervisningspolitik AGS 2016 lægger mere vægt på konvergensprocesser end tidligere år (side 17): Side 3: I denne sammenhæng bør politikkerne udformes, så de konsoliderer opsvinget og bidrager til konvergens i retning af de medlemsstater, der opnår de bedste resultater. Medlemsstaterne bør udnytte den øjeblikkelige medvind til at gennemføre ambitiøse reformer og føre en ansvarlig finanspolitik. Der er behov for en opadgående økonomisk og social konvergensproces for at imødegå de økonomiske og sociale skævheder mellem medlemsstaterne indbyrdes og inden for de enkelte samfund. Endvidere står der: Side 10: Selv om konvergensprocessen er startet igen, er resultaterne meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat på visse områder, som er afgørende for produktivitet og konvergens. Kommissionen agter at indlede drøftelser med medlemsstaterne og nøgleinteressenter om udfordringerne og om, hvordan de bedst kan takles politisk, således at der kan skabes konvergens i retning af de lande, der opnår de bedste resultater. Benchmarking, dvs. tværgående analyser af indikatorer vedrørende økonomiske og sociale resultater og politikker i den enkelte medlemsstat ud fra et bestemt benchmark, kan være et nyttigt redskab til at afdække dårlige resultater og behovet for at sætte ind på tidligt tidspunkt, overvåge fremskridt og kommunikere om resultaterne af politiske foranstaltninger. Det kan bidrage til at øge medlemsstaternes engagement i strukturreformerne og til at sikre gennemførelsen af disse reformer. Det følgende er en forlængelse af det ovenstående: Side 2 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

60 3/4 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Side 4-5: Fortsatte strukturreformer med henblik på at modernisere vores økonomier. ( ) Der bør særlig fokuseres på at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed. Horisont 2020 (FP8) nævnes som et redskab, der skal bruges aktivt til at skabe vækst og strategiske investeringer. Vidensproduktion og forskning i samspil med store og mellemstore virksomheder sættes i højsædet: Side 7: Desuden bør medlemsstaterne udnytte muligheden for at kombinere EFSI-midler med andre EU-midler under Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten og de europæiske struktur- og investeringsfonde fuldt ud, særlig fordi EU-programmerne under den flerårige finansielle ramme nu øger aktiviteten og i stigende grad støtter konkrete investeringer i infrastruktur, innovation og viden på lokalt plan over hele Europa. Medlemsstaterne skal finde frem til og fjerne specifikke hindringer af administrativ eller reguleringsmæssig art for hurtig tildeling af midler. Kommissionen vil også i forbindelse med den igangværende revision af den flerårige finansielle ramme undersøge, hvilke fremskridt der er gjort med anvendelsen af EU-midler med henblik på at forenkle og strømline gennemførelsen af dem og forøge synergierne med nationale fonde og privat finansiering, hvorved løftestangseffekten i forhold til nationale investeringer maksimeres. Endvidere nævnes human kapital og intelligente investeringer i uddannelsessystemer som fokusområder i at genoprette vækst og beskæftigelse: Side 9: Intelligente investeringer i Europas humane kapital og resultatorienterede reformer af uddannelsessystemerne er led i den nødvendige indsats for at genoprette beskæftigelse og holdbar vækst. Ved at udstyre folk med relevante færdigheder styrkes innovationen og konkurrenceevnen. Det er grundlaget for høj produktivitet, og det er den bedste måde at forhindre arbejdsløshed og mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse. Selv om EU frembringer et væld af færdigheder og kvalifikationer, er uddannelsessystemernes resultater ikke så gode, som de burde være efter international målestok. Ca. 20 % af befolkningen i den arbejdsaktive alder besidder kun helt grundlæggende færdigheder (f.eks. læsning og matematik), og 39 % af virksomhederne oplever vanskeligheder med at finde personale med de ønskede færdigheder. Disse vanskeligheder er blevet forstærket både af den årelange krise og af den hastigt foranderlige arbejdsrytme i den digitale økonomi: Arbejdsløsheden har ramt lavtuddannede særligt hårdt. Der er i stigende grad mangel på sammenfald mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer i mange sektorer og regioner. Jobskabelse og vækst nævnes også i samspil med digitalisering: Side 13: Desuden kan ibrugtagning af nye teknologier og forretningsmodeller give adgang til yderligere kilder til vækst og føre til betydelig jobskabelse. For at gøre bedst mulig brug af disse kilder bør medlemsstaterne etablere et erhvervsklima og reguleringsmæssige rammer, der er passende og rummelige, og styrke partnerskaber mellem erhvervslivet og universiteterne med særligt henblik på digital omstilling af industrien og servicesektoren, applikationer for big data og deleøkonomi. Side 3 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

61 4/4 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Henstillinger til Eurozonen En nyskabelse i år er, at Eurozonelandene har fået deres fælles henstillinger samtidig med AGS. De tidligere år er disse henstillinger faldet samtidig med de landespecifikke henstillinger i slutningen af semestret. Begrundelsen fra EU-Kommissionen har været, at øge fokus på de fælles udfordringer Eurozonelandene står over for, således at disse har bedre mulighed for at blive diskuteret og taget under overvejelse i forhold til nationale politiske tiltag. De fire henstillinger til Eurozonen i år, påtaler problemstillinger relevante for hele møntunionen og er som følger: 1. Pursue policies that support the recovery, foster convergence, facilitate the correction of macroeconomic imbalances and improve adjustment capacity. To this end, Member States, particularly those with large stocks of private and foreign debt, should implement reforms that enhance productivity, foster job creation, raise competitiveness and improve the business environment. Member States with large current account surpluses should implement as a priority measures that help to channel excess savings toward the domestic economy and thereby boost domestic investment. 2. Implement reforms that combine (i) flexible and reliable labour contracts that promote labour market transitions and avoid a two-tier labour market; (ii) comprehensive lifelong learning strategies; (iii) effective policies to help the unemployed re-enter the labour market, (iv) modern social protection systems that support those in need and provide incentives for labour market integration and, (v) open and competitive product and services markets. Reduce the tax wedge on labour, particularly on lowearners, in a budgetary-neutral way to foster job creation. 3. Maintain the planned broadly neutral fiscal stance in With a view to 2017, reduce public debt to restore fiscal buffers while avoiding pro-cyclicality, in full respect of the Stability and Growth Pact. Differentiate the fiscal effort by individual Member States taking into account their respective position visà-vis the requirements under the SGP and their stabilisation needs, as well as spillovers across euro area countries. To this end, discuss the euro area fiscal stance in time for the preparation and presentation of the Stability Programmes and the Draft Budgetary Plans. 4. Facilitate the gradual reduction of banks' non-performing loans and improve insolvency proceedings for businesses and households. In Member States with large stocks of private debt, promote an orderly deleveraging, including by facilitating the resolution of unviable private debt. Som man kan se ligger disse i tråd med semestrets overordnede prioriteter, der som tidligere beskrevet er en genstart på investeringer, strukturelle reformer og ansvarlig offentlig finanspolitik. Henvisninger Den Årlige Vækstundersøgelse 2016 EC: The start of the 2016 European Semester: The November European Semester package explained Side 4 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

62 1/7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT 24/ TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks præstation ift. unge, der forlader skolesystemet før tid; deltagelse i tertiær uddannelse; deltagelse i førskoleundervisning; deltagelse i livslang læring samt beskæftigelsesraten blandt nyuddannede. Ifølge rapporten opfylder Danmark allerede alle EU-2020 målene og lever allerede op til flere af sine nationale mål med undtagelse af målet om PISA-testene. Rapporten fremhæver dog, at Danmark har udfordringer i forhold til elever med indvandrerbaggrund og deres færdigheder samt frafald på erhvervsuddannelsesområdet. Nedenfor ses EU-2020-målene: Mål for 2020 EU lige nu Danmark 1) At under 10 pct. forlader skolesystemet før tid. 2) At mindst 40 pct. gennemfører en højere uddannelse. 3) At 95 pct. får dagtilbudsundervisning. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. 4) At højst 15 pct. ikke klarer PISAtestens niveau 2. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. Videnskab: 16,6 pct. Læsning: 14,6 pct. Matematik: 16,8 pct. Videnskab: 16,7 pct. 5) At der er 82 pct. beskæftigelsesrate blandt nyuddannede. 6) At 15 pct. af voksne har modtaget undervisning inden for den seneste måned. 76,1 pct. 83,8 pct. 10,7 pct. 31,7 pct. Side 1 af 7 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

63 2/7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Danmarks udgifter på uddannelsesområdet Tabel på side 25 i ET monitor 2015 viser hvor stor en del af BNP og de offentlige udgifter, der bruges på uddannelse i det samlede EU og i de enkelte lande. Danmarks udgifter til uddannelse generelt set udgør den største del, når der sammenlignes med BNP (med udgangspunkt i tal fra 2013: udgifter til uddannelse udgør 7 % af Danmarks BNP, hvor EU-gennemsnittet er 5 %). Men samtidig ses, at andre lande (fx Sverige, Portugal og Polen) bruger mere når der sammenlignes med de samlede offentlige udgifter. I forbindelse med netop denne tabel fastslår rapporten, at investeringer i uddannelse er afgørende for samfundsudviklingen og uddannelsesudgifter kan ses som et udtryk for landenes forpligtelse til uddannelse og hvordan uddannelse vægtes ift. andre offentlige udgifter. Side 2 af 7 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

64 3/7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Uddannelsesudgifter er i EU faldet med 3,2 % (se s. 24) fra 2010 til I 2010 udgjorde uddannelsesudgifter 10,6 % af de samlede offentlige udgifter og ,3 %. Det vil sige, at både uddannelsesudgifter og de samlede offentlige udgifter er faldet fra Faldet i uddannelsesudgifter har fulgt faldet, der er sket inden for de samlede offentlige udgifter. Dette betyder at overordnede set er der sket et fald inden for uddannelsesudgifterne, men at de samlede offentlige udgifter også er faldet. Rapporten fremhæver lande såsom Italien, Finland og UK, der har foretaget beskæringer på uddannelse. Men de beskæringer er altså sket som led i, at det har været nødvendigt at beskære de offentlige budgetter overordnede set. Beskæringerne har altså ikke været specifikt målrettet uddannelse. Rapporten fremhæver (se s ), at udgifter til uddannelse kan dækkes af staten eller af husholdninger (studerende og deres forældre). Tabel viser, at Danmark ligger blandt de lande, hvor husholdninger dækker mindst af de samlede uddannelsesudgifter. Dette er kendetegnende for de nordiske lande, hvorimod der er andre lande, hvor husholdninger dækker en meget større del af de samlede uddannelsesudgifter. Tabel (se s. 26) viser at cirka 60 % af uddannelsesudgifterne i EU bruges på lønninger til undervisere. Dernæst kommer (med 17 % af uddannelsesudgifterne i EU) indkøb af varer og ydelser, der er nødvendige for at kunne præstere undervisning. Endvidere viser tabel 1.2.2, at Danmark faktisk er det land, hvor der bruges 3. mindst på udgifter til lærerlønninger ud af de samlede uddannelsesudgifter. Danmark bruger ifølge tabellen lidt over 20 % på other expenditure, hvilket dækker en lang række transaktioner, herunder tilskud, sociale ydelser og overførsler. Side 3 af 7 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

65 4/7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT I landerapporten for Danmark (se s. 6-7) fremhæves, at implementeringen af folkeskolereformen frem til 2020 vil koste 7,2 mia. DKK. Dagtilbudsområdet (ECEC) På side i ET monitor 2015 redegøres for ECEC. Rapporten fremhæver, at ECEC er et væsentligt indsatsområde, da området har direkte sammenhæng med videre uddannelse, formindskelse af frafald fra uddannelsessystemet, bedre integration af børn af immigrantforældre samt udvikling af tværgående færdigheder såsom læsning, kreativitet, kritisk tænkning, social adfærd og kognitiv udvikling. ECEC fremhæves som havende en direkte sammenhæng med vækst og arbejdsmarkedet. Danmark fremhæves som et af medlemslandene, der har nået EU s 95 % mål om deltagelse i ECEC. Danmark har en deltagelsesrate på 98,3 %. Figur (se s. 50) viser deltagelsen af børn fra 0-2 år i ECEC. Igen fremhæves Danmark som det land, der har flest 0-2 årige, der deltager i ECEC med en score på over 60 %, hvor knap 60 % af børnene deltager med 30 timer eller derover. EU målsætningen for deltagelse er 33 %. I tabel bliver det fremhævet, at efteruddannelse ikke er en integreret del af pædagogernes professionalisering i Danmark, som det er i de fleste andre EU-lande. Modernisering af folkeskoleområdet Hovedfokus i dette afsnit af landerapporten ligger på folkeskolereformen, der betegnes som ambitiøs. Det vurderes dog også at det endnu er for tidligt i implementeringsprocessen til at kunne evaluere reformen i tilstrækkelig grad. Det nævnes yderligere at skoleåret på 1004 undervisningstimer er det højeste i EU. Herudover nævnes: Side 4 af 7 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

66 5/7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT - På trods af at efteruddannelse er valgfrit og med få incitamenter for undervisere i Danmark, deltager lidt flere end EU-gennemsnittet (86,4 % mod 84,7 %). Til gengæld bruger de mindre tid på sådan uddannelse og udvalget er lavere en EU gennemsnittet. (TALIS) - Brugen af IKT i undervisningen er langt over gennemsnittet i Danmark (73,9 % mod 34 %), og generelt er skolerne godt klædt på til at inkorporere IKT i undervisningen, ligesom at eleverne scorer højt i brugen af IKT. (s. 5 landerapporten) - Over 10 % af undervisere er over 60 år, samtidig med at kun 5 % er under 30 år. - Danske undervisere på alle niveauer tjener mere end EU gennemsnittet, pædagoger og folkeskolelærere tjener dog mindre end andre med en videregående uddannelse. - Kun 15 % af undervisere får tildelt en mentor mod EU gennemsnittet på 28,2 %. - Reformen af læreruddannelsen fra 2012 har medført, at flere er søgt ind på læreruddannelsen i Danmark, men at færre lever op til de nye adgangskrav. Videregående uddannelse (HE) På side 7-9, i landerapporten for Danmark, redegøres for HE. Danmark fremhæves som det land, der har den andenhøjeste incoming/outcoming ratio i EHEA. 7,4 % (2013) af studerende i EU kommer fra udlandet, hvilket er en stigning på 4,6 % siden Rapporten fremhæver, at 10,1 % (29.500) af studerende i Danmark kommer fra udlandet (primært fra Norge, Sverige Tyskland, Rumænien og Asien). Rapporten bemærker også, at kun 2 % af danske studerende tog til udlandet for at studere i Rapporten nævner, at mangel på information og opbakning samt økonomiske forhold er årsager til dette. Endvidere påpeger rapporten, at danske studerende har en af de laveste studieintensiteter i EU. 71,8 % af de fuldtidsstuderende bruger mere end 21 timer om ugen på at studere (se side 8 i landerapporten) ifølge Eurostudent V kan de resterende 28,2 % klassificeres som deltidsstuderende og ikke fuldtidsstuderende (se side 86). Førstegenerations indvandrere udgør 26 % af alle studerende og andengenerations indvandrere udgør 6 % af alle studerende. På side 71 i ET monitor 2015 nævnes Danmark som et af de medlemslande, der har igangsat policytiltag og nedskæringer på uddannelsesområder, der bedre skal matche videregående uddannelse med arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelsesområdet (VET) På side 9-10, i landerapporten for Danmark, redegøres der for VET. Rapporten fremhæver at årige, der vælger en erhvervsuddannelse er lavere end EU-gennemsnittet. EU-gennemsnittet er på 48,9 % hvor Danmark ligger på 43,3 %. Deltagelsen er dog højere hos elever der er over 20 år. Det bliver blandt andet fremhævet, at Danmark har det højeste antal elever, der deltager i arbejdspladsbaseret læring (97 %), hvor gennemsnittet i EU ligger på 28 %. Dog bliver der også nævnt, at frafaldet i erhvervsuddannelserne er for højt (næsten 50 %) nævnte årsager til dette er mangel på basale færdigheder og mangel på praktikpladser. Side 5 af 7 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

67 6/7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Endvidere nævnes, at Danmark har det højeste antal af voksne, der deltager i livslang læringstrategier (31,7 % sammenlignet med 11,7 % EU-gennemsnittet). Deltagelsesraten bliver især fremhævet som høj hos kvinder (37,5 %). Elever med indvandrerbaggrund Rapporten identificerer flere problemstillinger i forhold til forskellen på hvordan børn med indvandrerbaggrund og børn med dansk baggrund klarer sig i skolen. De vigtigste er følgende: - Der er fortsat problemer med at for mange børn med indvandrerbaggrund dropper ud af skolen. Forskellen er 6 procentpoint mellem udenlandskfødte og danskfødte. - Deltagelse i ECEC for 4-årige er nærmest identisk for børn med dansk og indvandrerbaggrund (98,3 % hvilket er blandt de højeste i EU). For børn yngre end 4, er der dog større forskel, da flere børn med indvandrerbaggrund ikke deltager end blandt dem med dansk baggrund. - Der er stor forskel på færdigheder inden for matematik blandt børn med dansk baggrund og børn med indvandrerbaggrund. Forskellen mellem andelen af børn med ringe matematikfærdigheder er 35,2 procentpoint flere for førstegenerationsindvandrere og 25,6 procentpoint for andengenerationsindvandrere ift. børn med dansk baggrund (13,2 % med ringe færdigheder). - Danske undervisere mangler erfaring og uddannelse i at undervise børn med særlige behov og multikulturelle klasseværelser. Kun hver tiende underviser har deltaget i efteruddannelse der promoverer multikulturel uddannelse og en fjerdedel har udviklet færdigheder til at undervise børn med særlige behov. Dette på trods af, at mere en halvdelen af underviserne har udtrykt, at der er behov for at lære mere om hvordan man underviser børn med særlige behov. Herefter følger en evaluering af tiltag, der er gjort bl.a. for at forbedre den sociale inklusion blandt indvandrere og helt generelt modvirke ulighed i uddannelse. Her bliver følgende fremhævet: - I forbindelse med regeringens tiltag for at fremme social inklusion, fremhæves folkeskolereformen (uddybes i efterfølgende afsnit). Her fastslås det er at nedskæringer på både det nationale og kommunale budget for specialundervisning til udsatte børn, vil gøre det svært at nå målene i reformen. - KL s strategi At risk children the future belongs to them. Successen af denne strategi er afhængig af om kommunerne er villige og i stand til at allokere tilstrækkelige ressourcer til at udføre dem. Mindre kommuner vil sandsynligvis ligeledes få problemer pga. mangel på fagfolk. - Social- og Indenrigsministeriet lancerede i 2015 en offentlig høring vedrørende kvaliteten af børnehaver og børnepasningstilbud m.m.. Initiativet blev stoppet ved indtrædelsen af den nye Venstreregering. - Taxameterordningen, der vil relegere anslået 33 mio. euro til fx erhvervsskoler, hvor der er en større andel af udsatte studerende. Side 6 af 7 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

68 7/7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Digitale læremidler i undervisning Det bliver understreget at brugen af digital teknologi i undervisning ikke er et mål i sig selv, da fx PISA 2012 viser at adgang til digitale teknologier i skoler i sig selv ikke giver bedre uddannelsesresultater. Hvis digitale læremidler skal have en positiv effekt må de bistå en ændring i pædagogisk praksis og undervisningsmaterialer, der kan gøre undervisning og læringsprocessen mere fordybende, sammenhængende og naturlig. Digitale læremidler har ligeledes potentiale til at gøre undervisningen mere effektiv. For at dette kan lykkedes er man nødt til at facilitere en tilgang, der inkluderer hele undervisningssystemet, og integrere teknologi i alt fra læreruddannelse til pensumdesign. Danmark er sammen med Holland de lande hvor underviseres forberedelse til brug af IKT i undervisningen prioriteres mindst. I Danmark er det kun en medium eller høj prioritet for 28 % af skolelederne (sammenlignet med 90 % i bl.a. Kroatien og Slovenien). Til gengæld er danske elever blandt dem med flest digitale ressourcer til rådighed ifm. undervisning (se tabel s. 58). Henvisninger Education and Training Monitor 2015 ET Monitor 2015 Landerapport: DK Side 7 af 7 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

69 1/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Education at a Glance / ELH & TKW Indhold Education at a Glance Introduktion...2 Rapportens executive summary...2 Finansiering og udgifter...3 Differencen mellem private og offentlige udgifter til uddannelse...5 Danmarks udgifter på uddannelsesområdet...6 Undervisningstid...7 Arbejdsmarked - overgange fra uddannelse til arbejdsmarked...9 Social mobilitet, uddannelse og arbejdsmarkedet...12 Ligestilling...14 IKT...16 Højere videregående uddannelser...17 Side 1 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

70 2/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Introduktion OECD offentliggjorde dette års Education at a Glance (EAG) den 24. november Rapporten indeholder en række indikatorer vedrørende uddannelse i OECD- og partnerlande i et internationalt komparativt perspektiv. De fleste indikatorer i dette års udgave af EAG er fra 2013 og Udgiftstallene for uddannelse er dog fra Selvom om indikatorerne i OECD s data er internationale sammenlignelige, skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i uddannelsesstruktur og datakvalitet OECD-landene imellem. Samtidig kan der være forskelle i opgørelsesmetoder i de enkelte lande der kan gøre visse data problematiske at sammenligne på tværs af landene. Ifølge OECD s generalsekretær Angel Gurria har store fremskridt i statistiske teknikker, dataindsamlinger mv. muliggjort at belyse, hvorledes gennemførelse af uddannelse er steget i verden samt relevansen af at benchmarke og lære af andre lande. OECD s tal taler ind i FN s 17 fælles mål for udviklingen af en bæredygtig verden (Sustainable Development Goals) samt kvalitet i uddannelse og livslange læringsmuligheder for alle i Det stigende internationale fokus på at fremme kvalitet betones som hovedformålet for EAG. Ifølge generalsekretæren vil målene for udviklingen af en bæredygtig verden blive fuldt integreret i OECD s dataindsamlinger og analyser i de kommende år. Formålet med dette notat er at fremhæve væsentlige nøglefund fra EAG relateret til Danmark. Hvor det findes relevant, vil EAG ens fund blive uddybet med EU s Education and Training Monitor 2015 s (ET Monitor 2015) tværnationale og landspecifikke resultater. ET Monitor 2015 er en årlig publikation, der giver et overblik over udviklingen i Europas uddannelsessystemer ved at samle en bred vifte af dokumentation. ET Monitor 2015 belyser de uddannelsesprioriteter, der har størst behov for investering. Rapportens executive summary I dette års udgave af EAG indgår i lighed med 2014-udgaven data fra OECD s måling af voksnes færdigheder og kompetencer som en væsentlig datakilde. Dataene stammer fra The Programme for International Assesment of Adult Competencies (PIAAC), som er den største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer hidtil. Endvidere er dagtilbudsområdet og dets udgifter, voksnes IKT-færdigheder samt mekanismer til evaluering af skoler nye fokusområder for rapporten sammenlignet med tidligere udgaver af EAG. I 2014 var international mobilitet samt tendenser i 1 De fleste indikatorer fra grundskolen og erhvervsuddannelser afspejler derfor ikke effekten af folkeskolereformen eller erhvervsskolereformen i EAG I Education and Training Monitor 2015 s landerapport for Danmark (s. 6-7) fremhæves, at implementeringen af folkeskolereformen frem til 2020 vil koste 7,2 mia. DKK. Side 2 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

71 3/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse primære fokusområder med særlig fokus på social ulighed. I 2015-udgaven af EAG bliver den nye internationale uddannelsesklassifikation: The International Standard Classification of Education (ISCED 2011) anvendt for første gang. I tidligere udgaver af EAG blev ISCED 1997 anvendt. Klassifikationsværktøjet sikrer, at det kun er relativt ensartede uddannelser, der sammenlignes. ISCED 2011 giver flere oplysninger om dagtilbudsområdet end tidligere og giver flere muligheder for at analysere de videregående uddannelser på tværs af OECD-landene. Det skal dog bemærkes at anvendelsen af den nye ISCED 2011 i visse tilfælde vanskeliggør sammenligninger med tidligere udgaver af EAG. Finansiering og udgifter Ifølge EAG har Danmark de højeste udgifter til uddannelse sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Tabel B1.1a Økonomiske investeringer i uddannelsesinstitutioner Danmark OECD-gennemsnit Årlige udgifter pr elev/studerende i USD Primary USD 8247 USD Lower & Upper USD 9518 USD Secondary Tertiary (inkl. R&D M USD aktiviteter) I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET Monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks præstation ift. unge der forlader skolesystemet før tid; deltagelse i tertiær uddannelse; deltagelse i førskoleundervisning, deltagelse i livslang læring samt beskæftigelsesraten blandt nyuddannede. Ifølge rapporten opfylder Danmark allerede alle målene i Europa 2020 og lever allerede op til flere af sine nationale mål med undtagelse af målet om elevpræstationer målt gennem PISA. Rapporten fremhæver dog, at Danmark har udfordringer i forhold til elever med indvandrerbaggrund og deres færdigheder samt frafald på erhvervsuddannelsesområdet. Nedenfor ses Europa 2020-målene: Mål for 2020 EU lige nu Danmark 1) At under 10 % forlader skolesystemet før tid. 11,1 % 7,7 % Side 3 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

72 4/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois 2) At mindst 40 % gennemfører en højere uddannelse. 37,9 % 44,1 % 3) At 95 % får dagtilbudsundervisning 93,9 % 98,3 % 4) At højst 15 % ikke klarer PISA-testens niveau 2. Læsning: 17, 8 % Læsning: 14,6 % Matematik: 22,1 % Matematik: 16,8 % 5) At der er 82 % beskæftigelsesrate blandt nyuddannede 6) At 15 % af voksne har modtaget undervisning inden for den seneste måned Naturvidenskab: 16,6 % 76,1 % 83,8 % 10,7 % 31,7 % Naturvidenskab: 16,7 % I 2012 brugte Danmark 5 % af BNP på uddannelsesinstitutioner, hvilket er det højeste blandt OECD-landene (Norge 4,9 %, Island 4,5 %, Finland 4,1 %, Sverige 3,9 %). Danmark ligger dog ikke højest i forbindelse med udgifter til specifikke uddannelsessektorer. Mellem 2005 og 2011 steg antallet af elever/studerende med 11 % på folkeskoleområdet, ungdomsuddannelsesområdet, og på de videregående uddannelser. De totale udgifter på uddannelsessektorerne forblev konstante, mens udgifterne pr. elev/studerende faldt med 10 %. Det er værd at nævne at rapporten ikke har tal på Danmarks udgifter ift. videregående uddannelser, og det er derfor svært at sige noget om Danmarks samlede udgifter til uddannelse. Ifølge Education and Training Monitor 2015 (ET Monitor 2015) er uddannelsesudgifterne dog faldet med 3,2 % fra 2010 til 2013 i EU (s. 24). I 2010 udgjorde uddannelsesudgifter 10,6 % af de samlede offentlige udgifter (2013 = 10,3 %). Det vil sige at både uddannelsesudgifter og de samlede offentlige udgifter er faldet fra Faldet i uddannelsesudgifterne har altså fulgt faldet, der er sket inden for de samlede offentlige udgifter. ET Monitor 2015 fremhæver lande som Italien, Finland og UK, der har foretaget beskæringer på uddannelse. Men at de beskæringer er sket som led i, at det har været nødvendigt at beskære de offentlige budgetter generelt. Beskæringerne har altså ikke alene været målrettet uddannelse. Side 4 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

73 5/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois På ungdomsuddannelsesområdet lå Danmark i 2012 som havende det tredje højeste udgiftsniveau på uddannelse som en procentdel af BNP (1,6 %). Belgiens procentdel lå på 1,9 og Finlands lå på 1,6 procent. I gennemsnit bruger OECD-landene 340 USD mere pr. elev på erhvervsuddannelser end på almene gymnasiale uddannelser (upper-secondary and post-secondary non-tertiary general programmes), der er dog stor forskel på skel landene imellem. På side 224 ses, at i forhold til EU21-gennemsnittet bruges der 543 USD mere pr. elev årligt på erhvervsuddannelser end på de almene gymnasiale uddannelser. Følgende tabel viser årlige udgifter pr. elev på henholdsvis almene gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelser for udvalgte lande samt OECD og EU21 gennemsnit i USD. Der er ikke specifikke tal for Danmark i forhold til de almene gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, men der er udregnet et samlet beløb: Årlige udgifter pr. elev by secondary educational institutions i USD Almene gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelserne Af begge områder Tabel Land Danmark X X 9959 B1.6 Finland Island Norge X X Sverige EU OECD-gennemsnit Differencen mellem private og offentlige udgifter til uddannelse Danmark er blandt de lande med de laveste private udgifter til uddannelse, med kun 2,8 % der dækkes af husholdninger, som kan ses af Chart B3.2. (s. 242). Der foreligger dog igen ikke data for videregående uddannelser i Danmark. Uddannelse bliver, ligesom i de andre nordiske lande, primært finansieret lokalt, dvs. i kommunerne i Danmarks tilfælde. Dette fremgår i Chart B4.4 (for præcise tal se s. 261). Alle de nordiske lande er medtaget, undtagen Sverige. Norge og Danmark ligger tæt på hinanden. Island har lidt højere centrale udgifter og Finland endnu højere: Side 5 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

74 6/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Finansieringen af de videregående uddannelser, herunder uddannelsesstøtte sker meget forskelligt i OECD-lande mht. studieafgifter og uddannelsesstøtte. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er placeret i en model omfattet gratis adgang til videregående uddannelse (og deraf følgende høje offentlige udgifter til uddannelsesinstitutioner) kombineret med generøse uddannelsesstøtteordninger (s. 270). Danmark fremhæves som et af de lande der opkræver en større deltagerbetaling for internationale studerende end for nationale studerende. Danmarks udgifter på uddannelsesområdet Størstedelen af udgifterne til uddannelse i alle lande og på alle uddannelsesniveauer går til aflønning af undervisere og andet personale. I Danmark betegnes 8,1 % af udgifterne til uddannelse, som capital expenditure, hvilket betegner langvarige investeringer, såsom renovering og konstruktion af bygninger såvel som tilkøb eller erstatning af udstyr til brug i undervisning og administration. De resterende 91,9 % er løbende udgifter, der bl.a. tæller lønninger, leje af bygninger og andre services fx madordninger. Af disse bruges 66,6 % på aflønning af undervisere, 17,9 % på aflønning af andet personale og 15,5 % på andre løbende udgifter. (se tabel B6.2, side 288). Når man sammenligner med andre lande, er det værd at lægge mærke til, at Finland, Island og Sverige bruger tæt på eller over 30 % på andre udgifter og kun lidt over halvdelen af de løbende udgifter på aflønning af undervisere. Til gengæld ligger de danske tal tæt på både EU21-tallene og OECDgennemsnittet (se tabel B6.2 s. 288). Side 6 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

75 7/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Undervisningstid Ifølge OECD-rapporten har eleverne i den danske folkeskole obligatoriske undervisningslektioner. Gennemsnittet blandt de 36 OECD lande er undervisningstimer. Svenske skoleelever har undervisningstimer og norske skoleelever har undervisningstimer 2. I tabel D1.1 på side 412 ses, at Danmark, udover de obligatoriske undervisningstimer, er et af de lande, hvor elever har flest undervisningstimer til lektiehjælp og faglig fordybelse nemlig 920 undervisningstimer i løbet af uddannelsesforløbet som ikke er obligatoriske. Finske skoleelever har 342 undervisningstimer til lektiehjælp og faglig fordybelse (Extra Curricular Activities) i løbet af uddannelsesforløbet. Understøttende undervisning i Danmark er ikke medtaget i opgørelsen over obligatoriske undervisningslektioner. Undervisningstid på primary and lower secondary niveau Compulsory instruction time (I timer) Non-compulsory instruction time (I timer) Intended instruction time (I timer) Tabel Danmark D1.1 Norge 7856 a (Ikke været 7856 genstand for undersøgelse) Sverige 6785 m (Data er ikke tilgængelig) m Finland På side 414, tabel D1.3.a fremgår det også hvordan den samlede obligatoriske undervisningstid fordeles på udvalgte skolefag på Undervisningstid fordelt på skolefag på uddannelsesområdet Læsning og skrivning (%) Matematik (%) Samfundsfag (%) 2 Se side om definitioner og opgørelsesmetode Side 7 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

76 8/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois folkeskoleområdet Tabel Norge D1.3.a Finland Sverige M m m Danmark I ET Monitor 2015 landerapporten for Danmark bliver folkeskolereformen betegnet som ambitiøs. Det vurderes dog også at det endnu er for tidligt i implementeringsprocessen til at kunne evaluere reformen i tilstrækkelig grad. Herudover nævnes: På trods af at efteruddannelse er valgfrit og med få incitamenter for undervisere i Danmark, deltager lidt flere end EU-gennemsnittet (86,4 % mod 84,7 %). Til gengæld bruger de mindre tid på sådan uddannelse og udvalget er mindre en EU gennemsnittet. (TALIS) Brugen af IKT i undervisningen er langt over gennemsnittet i Danmark (73,9 % mod 34 %), og generelt er skolerne godt klædt på til at inkorporere IKT i undervisningen, ligesom at eleverne scorer højt i brugen af IKT. (s. 5 landerapporten) Over 10 % af undervisere er over 60 år, samtidig med at kun 5 % er under 30 år. Danske undervisere på alle niveauer tjener mere end EU-gennemsnittet, pædagoger og folkeskolelærere tjener dog mindre end andre med en videregående uddannelse. Kun 15 % af undervisere får tildelt en mentor mod EU-gennemsnittet på 28,2 %. Reformen af læreruddannelsen fra 2012 har medført, at flere har søgt ind på læreruddannelsen i Danmark, men at færre lever op til de nye adgangskrav. Ligeledes bliver dagtilbudsområdet (ECEC) redegjort for i ET Monitor Rapporten fremhæver, at ECEC er et væsentligt indsatsområde, da dette har direkte sammenhæng med videre uddannelse, formindskelse af frafald fra uddannelsessystemet, bedre integration af børn af immigrantforældre samt udvikling af tværgående færdigheder såsom kreativitet, kritisk tænkning, social adfærd og Side 8 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

77 9/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois kognitiv udvikling. ECEC fremhæves som havende en direkte betydning for øget vækst og beskæftigelse. Danmark fremhæves som et af medlemslandene, der har nået EU s 95 % mål om deltagelse i ECEC. Danmark har en deltagelsesrate på 98,3 %. Figur (se s. 50) viser deltagelsen af børn fra 0-2 år i ECEC. Igen fremhæves Danmark som det land, der har flest 0-2 årige, der deltager i ECEC med en score på over 60 %, hvor knap 60 % af børnene deltager med 30 timer eller derover. EU-målsætningen for deltagelse er 33 %. I tabel bliver det fremhævet, at efteruddannelse ikke er en integreret del af pædagogernes professionalisering i Danmark, som det er i de fleste andre EU-lande. Arbejdsmarked - overgange fra uddannelse til arbejdsmarked Outcomes relateret til Danmark OECD gennemsnit arbejdsmarkedet Tabel Ledighedsrate for årige Uddannelsesniveau lavere end upper 8,2 % 12,8 % secondary A5.4a Uddannelsesniveau tilsvarende upper secondary and postsecondary non-tertiary 5,1 % 7,7 % Uddannelsesniveau tilsvarende Tertiary 4,4 % 5,1 % Procentdel af årige der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse (NEET) Mænd 9,5 % 13,2 % C5.2b Kvinder 12 % 17,9 % I tabel C5.3a, side 380 angives tal i forhold til NEET (Neither in employment nor in education or training). For de nordiske lande gælder: Side 9 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

78 10/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Tabel C5.3a. Andel af NEET blandt årige i % Danmark 11,3 Finland 13,2 Norge 5,2 Sverige 5,5 OECD-gennemsnit 13,7 EU-21 13,8 Andel af unge i aldersgruppe årige der er i arbejde og som har en uddannelse, kan ligeledes findes i tabel C5.3a. Tabel A5.1, s. 92 viser arbejdsløsheden fordelt på uddannelsesniveau, og heraf kan man se, at der for det første er en relativt lav ledighed i Danmark, men også at der ikke er stor forskel på ledighedsniveau fordelt på uddannelsesniveau, sammenlignet med fx OECD-gennemsnittet. Det samme gør sig gældende i Norge og Island. Som modsætning kan man se, at Sverige, og til dels Finland, har et større spænd i ledighedstal - over 5 % mellem dem der ikke har en ungdomsuddannelse og dem med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det kan være relevant at se nærmere på eventuelle sammenhænge mellem ledigheds- og uddannelsesniveau i et land og dermed den enkeltes incitament til at uddanne sig. Side 10 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

79 11/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois (s. 92 se præcise tal i tabel A5.1.a s. 105) Den efterfølgende tabel viser beskæftigelsesfrekvensen blandt voksne hvis højeste uddannelsesniveau er en ungdomsuddannelse. Her fremgår det, at det for Danmark gælder, at dem hvis højeste uddannelsesniveau er en almen ungdomsuddannelse er væsentligt dårligere stillet end dem hvis højeste uddannelsesniveau er en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse eller et mix af dem begge da ca. 20 % færre af dem er i beskæftigelse. Dem med kun en almen ungdomsuddannelse er væsentligt bedre stillet i Sverige, Norge, Island. Beskæftigelsesraten i Finland hos dem uden en videregående uddannelse er betydeligt lavere i forhold til de andre nordiske lande. I Sverige, Norge, Island og Finland er dem med en almen ungdomsuddannelse væsentligt bedre stillet end i Danmark, idet beskæftigelsesraten af årige i Danmark uden en videregående uddannelse er betydeligt lavere sammenlignet med de andre nordiske lande. Side 11 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

80 12/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois (s. 96. se præcise tal i tabel A5.3a s. 107) Den sidste tabel viser ledigheden blandt unge med en videregående uddannelse, hvor Danmark ligger lige under OECD-gennemsnittet og lavere end de resterende nordiske lande. På side 9-10, i ET Monitor 2015 landerapporten for Danmark, redegøres der for VET. Rapporten fremhæver at andellen af årige, der vælger en erhvervsuddannelse er lavere i Danmark end EUgennemsnittet. EU-gennemsnittet er på 48,9 % hvor Danmark ligger på 43,3 %. Deltagelsen er dog højere hos elever der er over 20 år. Det bliver blandt andet fremhævet, at Danmark har det højeste antal elever, der deltager i arbejdspladsbaseret læring (97 %), hvor gennemsnittet i EU ligger på 28 %. Dog bliver der også nævnt, at frafaldet i erhvervsuddannelserne er for højt (næsten 50 %) nævnte årsager til dette er mangel på basale færdigheder og mangel på praktikpladser. Endvidere nævnes, at Danmark har det højeste antal af voksne, der deltager i livslang læringsstrategier (31,7 % sammenlignet med 11,7 % EU-gennemsnittet). Deltagelsesraten bliver især fremhævet som høj hos kvinder (37,5 %). Side 12 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

81 13/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Social mobilitet, uddannelse og arbejdsmarkedet Education at a Glance 2015 skelner ikke mellem borgere med indvandrerbaggrund, migranter og ikkemigranter. Derfor kan rapporten i sig selv ikke bruges til at sige noget om forskellen på uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsdeltagelse for disse grupper. I det hele taget måler rapporten stort set kun på køn og forældres uddannelsesniveau, som faktorer der kan have indflydelse på arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse. Ligeledes måles der ikke på hvor mange der påbegynder en uddannelse uden at gennemføre den. Tallene i undersøgelsen viser kun hvor mange der gennemfører de specifikke uddannelser. I 2014 var ledighedsraten for kvinder mellem år med en uddannelse på 5,7 %. For mænd var ledighedsraten på 5 %. I Sverige var ledighedsraten for kvinder 5,6 % og for mænd 6 %. I Finland var ledighedsraten for kvinder 6,5 % og for mænd 7,7 %. Beskæftigelsesraten for kvinder er på 74 % og for mænd 82 %. I Finland er beskæftigelsesraten for kvinder på 74 procent og for mænd på 76 procent. I Norge er beskæftigelsesraten på 79 % og for mænd 84 %. De nordiske lande har alle en nedadgående social mobilitet omkring eller over OECDgennemsnittet. Hvilket betegner unge, der har et lavere uddannelsesniveau end deres forældre. Dette skal dog ses i lyset af at uddannelsesniveauet i Norden generelt er blandt de højeste, hvilket gør det sværere at opnå højere uddannelse end generationen før. I Danmark er der dog stadig flere med opadgående mobilitet end nedadgående, modsat Sverige og Norge. Island og Finland er ikke medtaget i denne del af undersøgelsen. Side 13 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

82 14/19 NOTAT Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois (s. 78. se præcise tal i tabel A4.1.a s. 86) ET Monitor 2015 landerapporten for Danmark identificerer flere problemstillinger i forhold til forskellen på hvordan børn med indvandrerbaggrund og børn med dansk baggrund klarer sig i skolen. De vigtigste er følgende: Der er fortsat problemer med at for mange børn med indvandrerbaggrund dropper ud af skolen. Forskellen er 6 procentpoint mellem udenlandskfødte og danskfødte. Deltagelse i ECEC for 4-årige er nærmest identisk for børn med dansk og indvandrerbaggrund (98,3 % hvilket er blandt de højeste i EU). For børn yngre end 4, er der dog større forskel, da flere børn med indvandrerbaggrund ikke deltager end blandt dem med dansk baggrund. Der er stor forskel på færdigheder inden for matematik blandt børn med dansk baggrund og børn med indvandrerbaggrund. Forskellen mellem andelen af børn med ringe matematikfærdigheder er 35,2 procentpoint flere for førstegenerationsindvandrere og 25,6 procentpoint for andengenerationsindvandrere ift. børn med dansk baggrund (13,2 % med ringe færdigheder). Side 14 af 19 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Landerapport for Danmark 2016

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Landerapport for Danmark 2016 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2016 SWD(2016) 74 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Landerapport for Danmark 2016 Dette dokument er et orienterende arbejdsdokument fra Europa-Kommissionens

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2018

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2018 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2018 COM(2018) 404 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

9291/17 bmc/lma/ef 1 DG B 1C - DG G 1A

9291/17 bmc/lma/ef 1 DG B 1C - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juni 2017 (OR. en) 9291/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ECOFIN 397 UEM 146 SOC 377 EMPL 291 COMPET

Læs mere

9263/15 aan/aan/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A

9263/15 aan/aan/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9263/15 UEM 198 ECOFIN 404 SOC 366 COMPET 278 ENV 361 EDUC 184 RECH 175 ENER 218 JAI 380 EMPL 239 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Forårsprognose : mod en langsom genopretning

Forårsprognose : mod en langsom genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en) 9235/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. maj 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ECOFIN 368 UEM 117 SOC 346 EMPL 261 COMPET 363 ENV 463

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Finlands nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Finlands nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 275 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Finlands konvergensprogram

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse K hospodářskému růstu v Evropské unii přispívají pozitivní ekonomické impulsy. Oživení unijního hospodářství, které by za jiných okolností bylo mírné a cyklické,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA

ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA GENNEMFØRELSE AF EUROPAS ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION Kommissionens bidrag til ledernes dagsorden #FutureofEurope #EURoadSibiu ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA Figur 1: Euroen er Den

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 304 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

Formstærk fremgang skal mærkes af alle

Formstærk fremgang skal mærkes af alle LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2

Læs mere

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0268 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0268 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0268 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 268 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10793/16 ECOFIN 675 UEM 261 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

9249/15 pfw/bbi/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9249/15 pfw/bbi/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9249/15 UEM 186 ECOFIN 391 SOC 354 COMPET 266 ENV 348 EDUC 172 RECH 163 ENER 205 JAI 368 EMPL 227 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. september 207 (OR. en) 240/7 ECOFIN 647 UEM 23 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af beslutning 2009/45/EF

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

9262/15 tm/kb/ef 1 DG B 3A - DG G 1A

9262/15 tm/kb/ef 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9262/15 UEM 197 ECOFIN 403 SOC 365 COMPET 277 ENV 360 EDUC 183 RECH 174 ENER 217 JAI 379 EMPL 238 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 311 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Estlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 520 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Portugal at træffe foranstaltninger

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Til Finansudvalget Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. februar 2015 EU-note Europæiske semester

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

9314/17 aan/dr/mta 1 DG B 1C - DG G 1A

9314/17 aan/dr/mta 1 DG B 1C - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juni 2017 (OR. en) 9314/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ECOFIN 416 UEM 165 SOC 396 EMPL 310 COMPET

Læs mere

Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning

Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 13. november 2013 Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning Den største udfordring, som Europas økonomi står overfor lige

Læs mere

9306/17 dr/jb/mta 1 DG B 1C - DG G 1A

9306/17 dr/jb/mta 1 DG B 1C - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juni 2017 (OR. en) 9306/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ECOFIN 409 UEM 158 SOC 389 EMPL 303 COMPET

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2017 (OR. en) 10738/17 ECOFIN 586 UEM 216 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 5734/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5188/17 Vedr.: ECOFIN 50

Læs mere

5188/17 dr/js/ef 1 DGG 1A

5188/17 dr/js/ef 1 DGG 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2017 (OR. en) 5188/17 ECOFIN 11 UEM 6 SOC 7 EMPL 4 COMPET 10 ENV 20 EDUC 5 RECH 6 ENER 5 JAI 17 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030 2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 336 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Luxembourgs nationale reformprogram for

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 377 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2013

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2014

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 428 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere