Undervisningsforløb i friluftsliv SAMARBEJDE OG UDFORDRING
|
|
- Joachim Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsforløb i friluftsliv SAMARBEJDE OG UDFORDRING
2 INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: SAMARBEJDE OG UDFORDRING Udfordringer og mestringsglæde opbygger selvværd og identitet, ligesom accept af forskellighed i færdigheder og fysiske evner er grundlag for at indgå i anerkendende fællesskaber. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i at eleverne samarbejder i små hold om at løse forskellige fysiske udendørs udfordringer. Hver lektion er bygget op med en beskrivelse af læringsmål på elevniveau, beskrivelse af fremgangsmåde og tegn på læring. Til sidst følger forslag til udfordringsopgaver og evaluering. For nærmere instruktion i enkelte aktiviteter se Friluftsrådets Læringskort til Friluftsliv. Målgruppe Forløbet er i udgangspunktet målrettet 5. til 9. klassetrin, men kan tilpasses til yngre aldersgrupper. Lokalitet og årstid Hele året rundt, dog ikke isglatte perioder. Naturområder med varieret terræn i nærheden af skolen samt grus- og asfaltområder tilpasset til hjul-aktiviteterne. Materialer Reb Materialer til at lave forhindringer Andet Eleverne medbringer Praktisk påklædning til fysisk aktivitet. Cykel eller andet på hjul -redskab samt hjelm og andet sikkerhedsudstyr til f.eks. knæ og håndledsbeskyttelse til undervisningsgange på hjul. Sikkerhed Eleverne færdes i mindre hold, aldrig alene, i natureller nærområder ved aktiviteter, hvor der er risiko for, at de kan fare vild. Lektionsplan Lektion Indhold Side 1-2 Forhindringsbane Opfind en udfordring Stafetter på hjul Forhindringsbane på hjul Makkercykling i lokalområdet Opgaveløb Bike and Run 11 2 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
3 INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: SAMARBEJDE OG UDFORDRING Aktiviteterne på hjul kan give fald. Cykel skal være med cykelhjelm, og andre på hjul-aktiviteter, der foregår på asfalt, skal desuden være med knæ- og håndledsbeskyttelse. Forenklede Fælles Mål Eksempler på mål der kan indgå i forløbet Idræt Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier Eleven kan planlægge enkle friluftsaktiviteter Eleven kan anvende kropsbevidsthed i bevægelser Eleven har viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier Eleven har viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter Eleven har viden om kroppens spænding, balance, holdning og form Gennemførelse af undervisningsforløbet Undervisningen gennemføres på 2 lektioner pr. undervisningsgang og bør derfor foregå i nærheden af skolens område. Forhindringsaktiviteterne kræver et område, der egner sig til at lave en forhindringsbane på. Det kan f.eks. indeholde væltede træstammer, bakker, kuperet og varieret terræn, små bække, som man kan hoppe over, træer med stærke lavt hængende grene til hænge- og klatreaktivitet og græsarealer. Overvejelser omkring gruppedannelse knyttes til at skabe relationer og styrke evne til samarbejde. Derfor kan det være en fordel at danne grupper med forskellige kompetencer i gruppen. Aktiviteterne søger at fremme mestringsglæde, samarbejde og hjælpsomhed i et socialt samspil og konkurrence med sig selv eller mod andre. 3 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
4 LEKTION 1-2: FORHINDRINGSBANE Eleverne skal gruppevis gennemføre en forhindringsbane opstillet som poster på et forhindring sløb. Forhindring er karakteriseret ved at kræve samarbejde og være fysisk udfordrende friluftslivsaktiviteter. Posterne kan sættes op på et overskueligt område og gennemføres som et stjerneløb. Poster kan opsættes, så de er synlige, og det derfor ikke er påkrævet at bruge kort eller anden navigationsform, eller efter et kort over området, hvorfra grupperne finder posterne på stjerneløbet. Det afgøres af tidsrammen og af elevernes forudsætninger for at følge et kort og kendskab til området. Forhindringer kan være en kombination af stedbaserede udfordringer, hvor områdets muligheder udnyttes i aktiviteten, og aktiviteter der er uafhængige af en konkret lokalitet, men som kan igangsættes på mange forskellige steder. Læringsmål på elevniveau Får styrket sin grundform, bliver fysisk udfordret og oplever glæde ved alsidige fysiske øvelser Kan samarbejde om at gennemføre forhindringerne Kan lægge en strategi for den bedste måde at løse opgaverne Fremgangsmåde Der dannes hold på 3-4 personer, hvor særligt henblik på gode oplevelser ved at samarbejde og indgå i fællesskaber skal være til grund for holddelingen. Holdene skal i fællesskab finde frem til et holdnavn, ligesom de skal have et fælles tegn, f.eks. ved at være malet i ansigtet, have en særlig farve bånd om armen og/eller bygge en fane af en tyk gren og et stykke stof, hvorpå de maler deres holdsymbol. Denne fane skal medbringes under hele løbet og være med holdet hele vejen. Formålet med disse elementer er at knytte gruppen sammen og styrke sammenholdet på hvert hold. Konkurrenceelementet kan være at nå så mange forhindringer som muligt på den givne tidsramme eller at skrive holdets tider ned og få point efter, hvilke hold der var hurtigst. Forhindringsløbet kan også være som samarbejdsøvelser, hvor de skal give sig selv point efter hver udført forhindring efter, hvor godt de synes, de klarede at samarbejde og hjælpe hinanden på en skala fra Banen gennemføres som et stjerneløb, på et mindre og overskueligt område, hvor holdene hele tiden vender tilbage til basen efter hver post. Marker hver post som en sten med et tal på, så holdet skal tage en sten med et nummer på for at kunne løbe ud til posten, og når de vender tilbage til basen, skal de lægge stenen tilbage og tage en ny, der ligger på basen. Således sikres det, at der aldrig er flere hold, der løber til den samme post. Her er det nødvendigt med flere poster end hold, så der altid er ledige poster på basen. Afslut dagen med opsamling af elevernes oplevelse af aktiviteterne. Læg op til, at de taler om, hvordan de ser, at man kan justere på aktiviteterne for at 4 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
5 LEKTION 1-2: FORHINDRINGSBANE gøre dem sjovere, bedre, lettere eller mere udfordrende. Afslut med at forberede grupperne på, at hver gruppe den efterfølgende gang skal lave en forhindringspost som en del af en samlet forhindringsbane, der skal gennemføres af alle hold. Eksempler på forhindringer og opgaver Klatre i træ og bygge en rede. Et godt klatretræ har mange sidegrene og er sundt og friskt. Tjek at træet ikke har grene, der er gået ud og ser døde ud, og at der ej heller vokser svampe på træet. Grene skal være ca. 10 cm i diameter, for at de kan klatres på. Sørg for, at træet er placeret på græs og står med et blødt underlag omkring sig, fjern sten og store grene, der ligger på jorden omkring træet, så faldunderlaget er blødt og sikret for hårde ting, man kan lande på. Byg en fuglerede af kviste og strå, som skal placeres oppe i et godt klatretræ. Der skal lægges et vist antal æg op i reden (æggene kan være udgjort af kogler eller andet materiale. Brug ikke sten, da de er meget hårde at blive ramt af, hvis de falder ned). Blindestafet. Gennemfør en stafetbane på et kort område med mindre udfordringer, der skal navigeres udenom. Hver person på holdet skal med bind for øjnene transportere en genstand, f.eks. en kogle til et målområde og løbe tilbage igen, hvor en ny på holdet får bind for øjnene og instrueres igennem banen. Find inspiration til flere samarbejdsopgaver Se friluftsrådets læringskort til teambuilding gennem friluftsliv. Variationer Der kan lægges forskellige løbeformer ind imellem forhindringerne, f.eks.: Hink mellem forhindringer Kravl eller rul mellem forhindringer Hop på samlede ben mellem forhindringer Løb på fødder og hænder mellem forhindringer Tegn på læring Støtter og hjælper hinanden i at gennemføre forhindringerne Finder frem til den bedste måde for holdet og ud fra forudsætningerne til rådighed for at gennemføre løb og forhindringer 5 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
6 LEKTION 3-4: OPFIND EN UDFORDRING Eleverne arbejder sammen i grupper, der gennemtænker, opfinder og eventuelt bygger en udfordrende aktivitet, der så vidt muligt anvender områdets natur. Krav til opgaven er, at udfordringen skal løses igennem samarbejde. Hver gruppe finder et sted på et udpeget område, der passer til deres idé, eller de lader et godt område forme deres idé. Det skal være på et mindre område, så der er tid til, at de gennemfører banen bagefter og kan forklare, hvad de oplevede var udfordringen og opgaven ved hver forhindring. Læringsmål på elevniveau Kan samarbejde og løse opgaven i fællesskab Kan arbejde kreativt og innovativt med at skabe nye forhindringer og udfordringer og kan se muligheder i terrænet og området Kan finde på nye aktiviteter på hjul cykel, løbehjul, skateboard osv. Kan udvikle en strategi til at gennemføre de forskellige aktiviteter Fremgangsmåde Der laves grupper på ca. 4 personer, der sammen skal udtænke og udvikle en plan for at lave en forhindring. I denne proces kan der arbejdes med KIE-modellens faser: 1) Rammesættende rum. Kravene til projektet: Hvad er formålet med projektet? 2) Kreativ fase. Lad idéerne rulle og de kreative tanker sprudle. 3) Innovativ fase. Idéerne udvælges, forbedres, realiseres. 4) Entreprenørfase. Produktet præsenteres for sit publikum. Projektet møder virkeligheden. 5) Det refleksive rum. Hvad lærte I af dette forløb? Hvad kunne gøres anderledes næste gang? Se mere om KIE-modellen på EMU-siden Udviklingsopgaven skal have en klart defineret ramme, som eleverne skal arbejde efter. Eksempelvis kan der være krav om, at udfordringen skal være tilpasset: Et specifikt områdes potentiale altså anvende terræn og elementer i naturen (stammer, sten, bakker m.m.) Specifikke redskaber til forhindringen En specifik fysisk/motorisk udfordring, f.eks. balance, kredsløb En cykel-, løbehjuls- eller skateboardaktivitet Samarbejde Viden om den natur, forhindringen foregår omkring, f.eks. træsort og frøspredningsform ved aktivitet, der foregår omkring eksempelvis et bøgetræ. Det er vigtigt at tilpasse krav til elevernes forudsætninger og vaner med arbejdsformer. For få krav kan gøre opgaven for åben, og dermed kan eleverne have svært ved at forstå, hvad opgaven skal bruges til. For mange krav kan besværliggøre at leve op til det hele. Stil tydeligt definerede krav til udviklingsopgaven. 6 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
7 LEKTION 3-4: OPFIND EN UDFORDRING Præsenter grupperne for KIE-modellens faser samt de krav, der stilles til opgaven, og den lokalitet omkring skolen, der er til rådighed til opgaven. Det er en god idé at bede eleverne om at skrive idéerne ned i den kreative fase (brainstorm) og tegne en skitse af deres idé i den innovative fase. Idéer og skitser kan anvendes som en del af refleksionsfasen, ligesom hver elev kan tage et billede af dem og gemme i deres digitale portfolio. Lad grupperne afprøve hinandens forhindringer og fortælle om deres oplevelser og tanker med de forskellige forhindringer i refleksionsfasen. Hvis banen skal anvendes den efterfølgende undervisningsgang som en del af en forhindringsbane på hjul, skal område og krav til opgaven specificeres, f.eks. hvilke på hjul -redskaber skal kunne komme igennem banen? Klassen går efterfølgende en runde, hvor hver gruppe mundtligt præsenterer deres forhindringer og tankerne herom som en del af refleksionsfasen og som forberedelse til den efterfølgende undervisningsgang på hjul. Tegn på læring Samarbejder og løser opgaven i fællesskab Kommer med idéer, og arbejder kreativt med at skabe nye forhindringer og udfordringer Ser muligheder i terrænet og området Finder en strategi til at gennemføre de forskellige aktiviteter på sin egen måde og måske anderledes måde. 7 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
8 LEKTION 5-6: STAFETTER PÅ HJUL Til denne undervisningsgang medbringer eleverne deres egne redskaber/ transportmidler på hjul, f.eks. waveboard, rulleskøjter/inliner, rullesko, skateboard, løbehjul, cykel, tandem, ethjulet cykel, mooncar, sæbekassebil m.v. Vær opmærksom på sikkerhed, bringer hjelm og knæ-, albue- og håndledsbeskyttelse ved aktiviteter, hvor det er påkrævet. I kan f.eks. lave en eller flere af nedenstående baner: Samle op fra jorden-bane Køre med noget i hånden-bane, f.eks. en ringridningsbane, der gennemføres som stafet Hop og rampe-bane, hvis det er til rådighed eller bygges forsvarligt Stafetten gennemføres 2-3 gange alt efter, hvad tiden tillader, og eleverne skal gennemføre stafetten på et nyt på hjul -redskab. Eleverne skal derfor være indstillede på at låne deres grej til en klassekammerat samt støtte og instruere vedkommende i, hvordan man gør og hjælpe vedkommende igennem øvelserne. Læringsmål på elevniveau Kan gebærde sig i et skatermiljø, f.eks. holde afstand og give tegn Kan tilpasse udfordringen, hastighed og gennemførelse til egne forudsætninger og niveau Kan arbejde med de særlige muligheder og udfordringer, som den valgte hjultype har Kan eksperimentere med forskellige hjultyper og finde frem til deres udfordringer og potentialer Hjælper og instruerer sine holdmakkere i at anvende forskellige hjultyper Tegn på læring Tilpasser udfordringen til egen formåen Eksperimenterer med de forskellige hjultyper Viser motivation og glæde ved at afprøve sig selv på hjul Hjælper, instruerer og støtter sine holdmakkere ved de forskellige hjultyper Variationer Boldspil på hjul, f.eks.: Rullehockey med forskellige typer hjul (fx rulleskøjter, cykel, løbehjul), der spiller samtidig. For at være med på banen skal man være på en eller anden slags hjul. Street basket på hjul. Fremgangsmåde Der dannes hold på 4 elever så vidt muligt med forskellige transportmidler/redskaber. Holdene skal dyste mod hinanden ved forskellige stafetter, der er sat op i skolegården eller andet asfalteret og trafiksikkert areal. Slalombaner 8 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
9 LEKTION 7-8: FORHINDRINGSBANE PÅ HJUL Denne undervisningsgang kan enten foregå i sammenhæng med den foregående, hvor eleverne byggede forhindringer, som er tilpasset de naturlige elementer i området, og tilpasset nogle specifikke aktiviteter på hjul. I så fald gennemføres disse forhindringer, og der gennemføres midtvejs en refleksionsfase med feedback og justeringer til at forbedre forhindringerne på baggrund af de erfaringer, der bliver gjort. Læringsmål på elevniveau Eleven kan holde balancen på de forskellige former for hjul, også i enkle baner Eleverne medbringer cykel, løbehjul, waveboard, rulleskøjter eller et andet udendørs på hjul -redskab. I skolegården og området rundt om skolen, hvor underlaget er egnet til de forskellige aktiviteter på hjul, kan der opstilles en bane med forskellige udfordringer, der skal klares på hjul. Inspiration til udfordringer Tegn på læring Holder balancen på de forskellige hjul Gennemfører alle banerne Holder balancen, uanset om man er høj/lav/ smal/bred, kører opad, kører nedad, kører hurtigt eller kører langsomt, kører i en bane eller uden for en bane Eleven har viden om, hvordan balancen påvirkes ved forskellige udfordringer, f.eks. faste baner, kørsel op og ned ad bakke samt hastighed Fremgangsmåde Hvis undervisningen foregår uden sammenhæng til foregående gang, kan denne undervisningsgang bruges til at inddrage en bred vifte af aktiviteter på hjul, hvor eleverne tager mindst et lege-/transportmiddel med hjemmefra samt det fornødne sikkerhedsudstyr til f.eks. knæ- og håndledsbeskyttelse. Alle elever medbringer cykelhjelm. Eleverne skal finde sammen i par. Først gennemfører de banen på deres eget transportmiddel og følger tempo med deres makker. Herefter skal de bytte og afprøve hinandens transportmiddel. De skiftes til at være på hjul. 9 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
10 LEKTION 8-9: MAKKER-CYKLING I LOKALOMRÅDET I eget tempo færdes eleverne makkervis i et område og følger et kort. De skal være opmærksomme på at læse reglerne for færdsel i området undervejs, og kun cykle på områder, hvor det er lovligt at cykle. Følger de et mountainbikespor, er disse ofte ensrettede, og eleverne gøres opmærksomme på dette. Makkerparret skal indtegne deres rute på kortet. De skal desuden beskrive et sted på ruten indgående med ord og billeder. Er der noget, der undrer eleverne, skal de redegøre for deres undren i beskrivelsen. Det kan være en naturlokalitet, forårstegn, spor efter liv eller andet tema, der er oplagt i forhold til området, årstiden og andet arbejde i klassen. Her kan læreren bestemme en mere lukket ramme og sætte fokus på en bestemt tematik i området, som eleverne skal lægge mærke til undervejs. Øvelsen kan eksempelvis have fokus på at finde forårstegn eller gamle livstræer i den danske natur. Se f.eks. naturstyrelsens beskrivelse af livstræ-projektet link til livstræs. Læringsmål på elevniveau Får viden om regler for færdsel i naturen under hensyn til forskellige brugergrupper Oplever glæde ved fysisk aktivitet i naturen Kan genkende steder i naturen på et kort og indtegne ruten, der er cyklet Bliver opmærksom og nysgerrig på elementer i den natur, der findes i skolens nærmiljø Tilegner sig ny viden om naturen og nærmiljøet Fremgangsmåde Det er en fordel at benytte det skovområde, som eleverne den efterfølgende lektion skal på opgaveløb i. Imens eleverne cykler rundt i makkerpar, kan læreren rekognoscere i forhold til planter og andre naturelementer, der kan indgå stedspecifikt i opgaveløbet den efterfølgende gang, f.eks. finde en post med mange anemoner eller en stor gammel eg. Således at spørgsmål på en post eksempelvis handler om at finde anemoner eller en noget sværere opgave kunne være at navngive de blomster, der er i området omkring posten. Om vinteren kan det være at genkende et træ ved eksempelvis at finde de skaller, der ligger på jorden; her er agern fra egetræet let at genkende. Variation Lad eleverne dyste på tid sammen som hold. Enten med forskellige ruter eller med forskudt starttidspunkt pr. hold. Holdene skal finde flere punkter i området, udvalgt at læreren, og disse skal indgå i ruten de planlægger. Tegn på læring Samarbejder om at bruge området og indtegne ruten på kort Viser, at de evner at tilpasse tempoet hensigtsmæssigt efter turens længde og hensyn til hinanden Udviser glæde og engagement ved cykling i varieret terræn Fortæller med begejstring om det sted i naturen de har valgt at kigge nærmere på, og stiller undrende og nysgerrige spørgsmål herom. 10 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
11 LEKTION 10-11: OPGAVELØB BIKE N RUN Læreren har fundet et område med stisystemer uden biltrafik, hvor der må cykles, og som der er kort over. Klassen cykler i samlet flok hertil. I mindre grupper på 2-3 elever skal de følge et kort, finde poster og løse opgaver. Løbsformen er bike n run. Det betyder, at der medtages en cykel, og de andre løber. Gruppen skal selv aftale og finde frem til intervalskifte mellem cykel og løb, så de på skift løber og cykler. Posterne kan være med fysiske opgaver eller indsamling/registrering af ting i naturen, som de skal finde ved hver post. Læringsmål på elevniveau Får erfaring med terrænets forskellige måder at udfordre kroppen på Forbedrer balance, motorik og kondition Kan tage imod det ukendte og nye udfordringer med godt mod Kan samarbejde, støtte og hjælpe sine holdkammerater Kan finde vej ved hjælp af kort over området Fremgangsmåde Holdene etableres med 2-3 elever på hvert hold. Det er vigtigt at overveje grundlaget for holdfordeling. Lav evt. holdene, så de repræsenterer forskellige styrker og gerne en jævn kønsfordeling. Herved styrkes sociale kompetencer som fællesskab og tolerance igennem aktiviteten. Der kan skabes fælles ånd på holdene ved, at hvert hold skal lave et holdnavn, kampråb eller skabe et fælles symbol, f.eks. et flag, beklædning, udsmykning, ansigtsmaling eller andet. Holdet kan med fordel have en ting, som skal transporteres med rundt og være med til mål, for at gennemførelse er godkendt. Det kan f.eks. være, at holdet skal lave et flag og male deres logo eller slogan herpå. Dermed etableres ejerskab og tilknytning til holdet. Målet er, at holdet skal samarbejde om at bringe tingen i mål for at have gennemført. Holdet er uadskilleligt under hele løbet og skal følges ad. Posterne kan være tegnet ind på et kort, hvorved eleverne selv skal finde den smarteste strategi for at nå så mange poster som muligt. Hver post har et ord, der skal noteres og indsamles til at danne en sætning (denne sætning kan ved slut-evalueringen udgøre start-replik på evalueringshistorien). Husk, at posterne skal være synlige også på afstand. Undersøg eventuelt, om der findes faste orienteringsposter i området hos f.eks. eller i den lokale orienteringsklub: Opgaverne forklares af læreren inden afgang, så der plads til opklarende spørgsmål og tvivl. Eksempler på opgaver Tag billeder af udvalgte forårsplanter som anemone, skovsyre, ramsløg. Tegn på læring Alle elever på holdet er med tilbage og holdet ankommer samlet Eventuelle konflikter blev løst undervejs på løbet Eleverne giver udtryk for tilknytning og til holdet 11 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
12 UDFORDRING OG EVALUERING Udfordringsopgaver Find rute til en god trampesti i naturen nær skolen (længere projekt). Klassen kan udvikle et skolespor; det betyder etablering af en trampesti på 2-4 km i nærheden af skolen, der indbyder til at bruge området i undervisningen. Projektet er rettet mod udskolingsklasser. Se mere på projekt Skolespor. Brug en dag på vandet med samarbejde og udfordringer (en dag) Der er gode potentialer for samarbejde og udfordring ved at lave en dag med fokus på kanosejlads. Dette er oplagt for skoler med let adgang til udstyr, instruktører og let adgang til vandet. Det kan ofte lade sig gøre at samarbejde med en lokal kano-/ kajakklub eller et udlejningssted, der kan stille med kanoinstruktører. Vær OBS på de skærpede regler for sejlads med elever. Forslag til evaluering Hver undervisningsgang afsluttes med personligt logbogsnotat, hvor eleven skal beskrive: På hvilken måde vedkommende var med til at indgå i samarbejde og fællesskab i dagens undervisning og opgaver. På hvilken måde eleven blev udfordret i undervisningen og de opgaver, der blev stillet. På baggrund af elevens logbog omkring samarbejde og udfordring skal eleven sammenfatte den bedste og den sværeste oplevelse med samarbejde samt den bedste og den sværeste udfordring i forløbet og begrunde begge dele. Eleverne kan få en oplevelse af sammenhæng og afhængighed igennem et kropsligt udtryk, hvor eleverne laver en formation af deres kroppe, som hele klassen indgår i. Lav en skriftlig evaluering, der har form som et brev, der skal sendes til en bedsteforælder. Stil eventuelt krav om, at den sætning, som eleven dannede med sin gruppe på bike n run-opgaveløbet, skal udgøre starten af teksten. I brevet skriver eleven om dette forløb til sin bedsteforælder og beskriver sine oplevelser. 12 SAMARBEJDE OG UDFORDRING
13
14 Udgivet af Friluftsrådet i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon (2019) Forsidefoto: Adam Grønne Øvrige fotos: colourbox.com Layout: Kindly Projektet er støttet med Udlodningsmidler til Friluftsliv
Undervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING
Undervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: ORIENTERING I dette undervisningsforløb arbejdes der med at bevæge sig rundt i forskelligt terræn. Der opøves kompasforståelse,
Læs mereUndervisningsforløb i friluftsliv ADVENTURE RACE
Undervisningsforløb i friluftsliv ADVENTURE RACE INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: ADVENTURE RACE Eleverne skal igennem dette forløb få erfaringer med adventure race som disciplin og herunder opnå
Læs mereModul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb
Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave
Læs mereModul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb
Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave
Læs mereSTYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ
STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mereLæringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse
Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mere1. bogstavejagt. FYSISKE RAMMER En skolegård
DANSK 1 skolen cykler 1. bogstavejagt 0.-3. klasse 10 forskellige bogstaver 10 poser eller plastiklommer 10 snore 1 kridt pr. gruppe I hver pose skal der være et antal ens bogstaver svarende til antallet
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mere9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse
9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation.
Nr.10162 Haleleg Nr.10161 som placeres i buksekanten. Herefter skal alle mod alle samle flest mulige haler ved at stjæle dem fra de andre. Man må kun fange en hale ad gangen, som så skal placeres sammen
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om sjov motion og hårdt arbejde. Forløb 29 IDRÆT 2-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om sjov motion og hårdt arbejde Forløb 29 IDRÆT 2-6 klasse Engang var børn ikke inde. Kun hvis de skulle i skole eller spise eller sove. Det gælder så ikke længere - for PC, ipad og mobil
Læs mereSpejder: Fartpiloter. Formål. Forudsætninger for spejderne. Forudsætninger for lederne. Om trinene. Trin 1. Trin 2. Trin 3. Trin 4. Udfordring.
Spejder: Fartpiloter Formål Spejderne skal gå på jagt i fart og udfordre det, man kan med sin egen krop. Samtidig skal de finde ud af, hvordan de kan bevæge sig på forskellige måder, både til lands og
Læs mereBevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse
Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den
Læs mereLoboratorium. Trin for trin. Løboratorium Niveau 2. De overordnede formål med mærket. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: Tre trin + et døgn
Årstid: Hele året Forløbets varighed: Tre trin + et døgn Loboratorium Trin for trin De overordnede formål med mærket Formålet med,, er at udvide pigernes horisont indenfor løb og løbsformer. Pigerne vil
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereFRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv
FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv Friluftsliv i Understøttende undervisning Undervisningsforløb Basisfriluftsliv Udekøkken Udfordring
Læs mereNyhedsbrev august 2014 Nyt nyt nyt 3D-billeder Ansigtsmaling Ny legeplads på sporteren
Nyhedsbrev august 2014 Kære forældre Velkommen til et nyt skoleår, og særlig velkommen til den nye 0. årgang. Der er sket lidt ændringer i SFO. Alle dage undtagen torsdag har pædagoger og pædagogmedhjælpere
Læs mereFOTO S: JAN HAUE RSLEV
j e v e d n i f t a L ær også tværfagligt Orientering i undervisningen - FOTO S: JAN HAUE RSLEV! EJ V E D N FI AT R LÆ ED M G N A G I KOM GODT Lær at finde vej består af et skoleundervisningsforløb, der
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mereFormål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mereUndervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Læs mereAktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk
Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mere# DEN ÅBNE SKOLE. Et samspil mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune
# DEN ÅBNE SKOLE Et samspil mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune INDHOLD Den Åbne Skole i samspil mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune....3 1: Undervisning på vandet
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereKONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub
KONCEPTBESKRIVELSE - Adventureklub Adventureklubben er en idrætsklub for udsatte børn og unge. Gennem forskellige motions- og idrætsaktiviteter er det hensigten at stimulere deres nysgerrighed, styrke
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereKROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Læs mereBegynd eller afrund jeres samtale med dette kort
Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Kommer børn nok ud? Synes du, at det er vigtigt, at børn får oplevelser med og i naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Kommer dit barn nok ud og får de rigtige
Læs mereSTYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ
STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereAlsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereÅrsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Læs mereLUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs
LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line
Læs mereREGNBUEN Pædagogisk læreplan 2011
REGNBUEN Pædagogisk læreplan 2011 Værdier og menneskesyn: Vores overordnede målsætning er - at Regnbuen skal være et rart sted at være med respekt for alle børn, forældre og personaler. Derfor skal vi
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereHvor hurtigt kan du køre?
Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:
Læs mereFriluftsaktiviteter i Kærhaveskov
Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.
Læs merePædagogisk vejledning til skoler
Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePå tur i naturen. Spirer - Trin for trin. Trin 1 At gøre sig parat. Aktiviteter
1 På tur i naturen Spirer - Trin for trin Det har altid været centralt for pigespejdere på alle alderstrin, at er de klar til at tage på tur i naturen. Som spirer er det nødvendigt, at voksne tager det
Læs mereIdræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Intervalløb med styrkeøvelser INTERVALØVELSER INTERVALØVELSER.
Nr.10027 Nr.10026 Intervalløb med styrkeøvelser 2 Løberne går sammen to og to. Løber 1 laver en udvalgt styrkeøvelse, mens løber 2 løber en given strækning. Når løber 2 kommer tilbage, er det løber 1's
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereOrienteringsPatruljen
OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og
Læs mereTeambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet
Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet At lære mere om hinanden og få deltagerne til at snakke sammen. 6 eller flere Papir Blyant eller kuglepen Før aktiviteten skal du vælge 3 personer og bede
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereÅrsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn
Årsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn 2017-2018. Årsplanen er en beskrivelse af hvilke mål, sociale og faglige, som vi gennem året vil arbejde med. Målene står
Læs mereGenerel læreplan 2015 Efterår Ådalen
Generel læreplan 2015 Efterår Ådalen Tema Overordnede målsætning Læringsmål Sociale kompetencer Vi ønsker at børnene får mulighed for, at etablere og indgå i relationer, på en hensigtsmæssigt og ansvarsbevidst
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereSKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig
SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereIdræt, 1. klasse længere forløb
Idræt, 1. klasse længere forløb Planlægning af tema Fag: Idræt Undring? Klasse: 1.b i april måned Forløb over 4 gange 2 lektioner Hvad er 1. maj en forandring fra og til? Hvad er det spændende ved at komme
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereCROSS TRAINING FAKTA GODT AT VIDE OM AKTIVITETEN
CROSS TRAINING CROSS TRAINING I cross training laver du styrkeog pulsøvelser, der øger din kondition, og som gør dig stærkere. Nogle af øvelserne i cross training minder om øvelser fra gymnastik, mens
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Brændgårdskolen...
Læs merePædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereLæreplanstemaerne det overordnede mål:
Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereLæreplanstemaerne det overordnede mål:
Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen
Læs mereNaturfitness Tekster til illustrationerne
Naturfitness Tekster til illustrationerne OBS! Ved brug af illustrationerne, skal tegneren Bettina Reimer krediteres med sin signatur: Løft af egen vægt 1. Armhævninger i gren Udfordringen til denne øvelse
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereBlindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling
Paralympiske Lege Paralympiske Lege (PL) kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Deltagerne deles op i hold
Læs mereDelmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.
Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereKrop og bevægelse Indsatsområde
Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereHasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs mereNu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.
Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først
Læs mere4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereDANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET
DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker
Læs mere