Rolf Czeskleba-Dupont: ØKOSOCIALISME MED UTOPI OG VIDENSKAB (fortsat fra intro-slides #1-3)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rolf Czeskleba-Dupont: ØKOSOCIALISME MED UTOPI OG VIDENSKAB (fortsat fra intro-slides #1-3)"

Transkript

1 Rolf Czeskleba-Dupont: ØKOSOCIALISME MED UTOPI OG VIDENSKAB (fortsat fra intro-slides #1-3) I) Et udkig på lang sigt Immanuel Wallerstein har anvendt uligevægts- eller kaos-teorien på verdenshistorien og taler for nutiden om et verdens-systemisk kaos, der har sine overraskelser (Unthinking the social sciences, 1991). Dermed ikke sagt, at videnskab skal vige til fordel for vilkårlige bestemmelser, som om der heller ikke fandtes del-determinationer. Tværtimod stiller kaos-situationen større krav til erkendelsen af virkeligheden i videnskabelige begreber og deres sammensætning i teorier. Det er ikke nok, i isolerende abstraktion at tale om selv-stabiliserende hhv. økonomiske, politiske eller sociale systemer hver for sig. Det moderne Verdens-system, som Wallerstein og andre analyserer, følger ikke længere nogen stærke, overordnede determinationsforhold, siden det er kommet ud af sin normalfase. Normalen blev til efter 30-års krigen. Via den Westfalske Fred fra 1848 opstod et interstatsligt system, i hvilket nationalstaterne anerkendte hinanden. Det var kombineret med en ekspanderende nordvest-europæisk verdensøkonomi først under Hollands handelskapitalistiske hegemoni. Krigene i 1700-tallet mellem Frankrig og England kan tolkes som kampe om denne hegemonis efterfølgelse. England med sin stærke basis for industrikapitalismen sejrede. Ligesådan kan krigene mellem USA og Tyskland i det 20.århundrede tolkes som kampe om efterfølgelsen af Englands hegemoni. Siden 1800 flyttede kapitalen mellem regionerne i takt med i alt fire lange bølger i verdensøkonomien, udløst af stedse nye førende brancher. Men siden 1980'erne har økonomerne forgæves ledt efter et nyt opsving (Elmar 1

2 Altvater). Jørgen Steen Nielsen har netop i Informations serie om at 'tage økonomien tilbage' omtalt teoriens ophavsmand, Nikolaj Kondratieff (Information 29./30. september). Jeg har i undervisningen brugt en figur, der direkte satte spørgsmålstegn ved det forventede opsving baseret på IT og bioteknologi. Den stammer fra en lærebog i politisk geografi, baseret på verdenssystem-analysen (Peter Taylor/Colin Flint, 6.udg., 2011, s.23). Forklaringen på det udeblevne opsving hænger sammen med forandringer i det interstatslige system. Efter den énsidige opløsning af systemkonfrontationen fra den kolde krig har Verden ikke virkeligt fundet tilbage til en unipolær verdensorden som den britiske hegemoni i det 19.århundrede. US-amerikansk hegemoni begyndte med afslutningen på guld-dollarens dominerende rolle omkring 1970 at krakelere økonomisk; og afsluttedes politisk senest med invasionen i Irak 2003, der fremkaldte modstander-aksen Paris-Berlin-Moskva-Peking. Nu har USA kun militært overherredømme og en finansiel magt tilbage, der smuldrer: Saddam Hussein blev kuppet, da han ville afregne olie i euro, men med Trumps handelskrige er EU tvunget over i lignende bestræbelser for at gøre sine økonomiske transaktioner uafhængige af dollaren (Mohssen Massarrat). På den måde er fremtiden mere åben end før. Verden er i gang med at konstruere et nyt system, uden at vi dog er klare over, hvad for et det vil være. Begrebet globalisering dækker over denne uvished. Wallerstein skriver engang, at det eneste vi ved, er at kampene om det nye verdenssytem drejer sig om mere lighed eller u-lighed. I lyset af de senere årtiers accelererende klimakrise må vi tilføje, at overgangen tillige drejer sig om det, som Marx og Engels i starten af Det Kommunistiske Manifest som alternativ til 'en revolutionær omformning af hele samfundet' betegnede som 'de kæmpende klassers fælles undergang' (MEUS I, s.27). Konter- 2

3 revolutionens mange sejre siden 1848/49 har med deres overvældende kraft ført os til randen af afgrunden. I dag søges kursen blandt andet skiftet med sloganet fra klimademonstrationerne: System change, not climate change. (RCD i Det Ny Clarté #28, s.23f) Men er det mere end en besværgelse? Til forskel fra 1917 er det revolutionære subjekt, der nu for alvor skulle agere på globalt plan, blevet til en usynlig knytnæve: revolution - en objektiv mulighed? Ja, men også en subjektiv? Forholdet mellem utopi og marxisme bliver dermed på ny relevant at gennemtænke. Byplanlægger og forfatter Peter Schultz Jørgensen har således rekonstrueret den utopiske tænkning fra de mere elitære og abstrakte utopier til nutidens folkelige utopier, der udspringer af kampe omkring byer og kvarterer (Schultz Jørgensen 2017). Hvis vi nu går til kilderne til marxistiske analyser, kan vi konstatere, at der var flere utopiske momenter i Marx og Engels' tænkning, end det under den statssocialistiske Marxisme-Leninisme så ud til (Marxhausen 2006). Intet er mere forkert, end at sætte Marx og Stalin i samme båd, sådan som Jørgen Steen Nielsen fornylig gjorde i sin beretning om Nikolaj Kondratieffs arrestation og henrettelse under Stalin, angiveligt fordi hans økonomiforståelse stred imod Marx' tese om det uvægerlige sammenbrud (Information, ). Her gælder det om at skelne: Jernstigen hen imod kommunismen, som Stalin propagerede, var ikke Marx' opfattelse af historiens gang. Marx så historisk stagnation i store dele af Verden samt variationer og trindelinger i produktionsmådernes udvikling, bl.a. betinget af geografiske forhold. Derfor er det fornuftigt, som geografen David Harvey er fortaler for, at kombinere den historiske og en geografisk materialisme (Harvey 2017) bare den ikke er mekanisk deterministisk f.eks. med en dualisme mellem 'natur' her og 'samfund' der. Jeg har skrevet om det i det sidst udkomne bind 9/I af 3

4 Marxismens historisk-kritiske ordbog (RCD 2018: Geografisk materialisme, HKWM 9/I). Samme ordbog skal i 2022 publicere en tekst om økosocialisme, som har været i arbejde siden 2011 ( Hovedforfatter til den er socialøkonomen og politologen Karl Hermann Tjaden, professor emeritus fra universitetet i Kassel. Vi har i 2013 publiceret et udkast til artiklen i det tysksprogede tidsskrift 'Z. Zeitschrift Marxistische Erneuerung' (Czeskleba- Dupont og K.H.Tjaden 2013a, 2013b). Jeg vil gerne benytte lejligheden til at få kommentarer til et udpluk af teksten. Punkt II bliver dermed en læseprøve. II) 'Natur og samfund' hos klassikerne (uddrag fra RCD og KHT 2013b, punkt 1) Først en bemærkning om Tjadens teoretiske udgangspunkt: Han afviste allerede i 1970erne en dualistisk modstilling mellem 'natur' og 'samfund'. I stedet for opfatter han samfundssystemet som en arbejdssammenhæng og formidlende instans mellem menneskets indre og den ydre natur, der tilsammen danner to omverdener (Tjaden 1977, s.9, note 1; Tjaden 1978). Dermed fås et kriterium for bedømmelsen af en samfundsforms hensigtsmæssighed, nemlig om den magter at dække befolkningens behov ud fra de naturpotentialer, der kan aktualiseres som ressourcer. Vi ser jo mange eksempler på lande, der på grund af specifikke samfundsmæssige forhold lider under en direkte 'ressource-forbandelse', fordi ressourcernes udnyttelse langt fra opfylder befolkningernes behov. Nu til den lidt kringlede læseprøve [oversat originaltekst]: [Forestillingen om ØS kommer fra bestræbelsen, inden for teorien om den kapitalistiske produktionsmåde og/eller i en socialistisk politisk praksis at tage højde for det faktum, at menneskers samfundsmæssige interaktioner er 4

5 indlejret i naturlige miliøer. Sådanne bestræbelser går langt tilbage, dog opstår ordet ØS og lignende begreber først i årene mellem 1970 og I tiden før de klassiske teorier om socialistisk politik og samfund er formuleret, som...hænger sammen med navnene Marx og Engels, fandtes udkast af en tilstræbelsesværdig samfundsorden, som kan kaldes 'socialutopier (Bloch 1946)] eller 'abstrakt-sociale utopier': De abstrakt-sociale utopier har det til fælles, at de er baseret på en utopi, der overvejende er udmalet, konstrueret i hovedet, og springer hen over det forhånden-værende samfund. Deres subjektiv-utopiske intention mangler en konkret forholden sig til køreplanen, betingelsernes modenhed...på den reale mulighed i selve virkeligheden. Først igennem disse hensyn bliver abstrakt utopi afløst af konkret utopi. (Bloch 1963/1980). Med andre ord: [Social-utopierne øver kritik ved produktionssystemet. Men relationerne mellem mennesker og den øvrige natur spiller næppe en stor rolle i dem (jf. Engert 2010, 44-47). Marx og Engels og mange af deres efterfølgere prøver at få undersøgt sådanne relationer og tager dertil udgangspunkt i en opfattelse af samfundet som orienteret på produktionen. Socialistiske klassikere I sine tidlige økonomisk-filosofiske skrifter fra 1844 anvender Karl Marx 'natur' som central kategori i en historiefilosofi, når han betegner selve historien som en virkelig del af naturhistorien (I.2/272, fremhævet i. o.) Under de aktuelle økonomiske forhold er den menneskelige organismes relationer til den øvrige 'natur' ganske vist modsætningsfyldte og kendetegnet gennem fremmedgjort arbejde. Men Communisme som positiv ophævelse (Aufhebung) af privatejendom ville realisere den sande opløsning af menneskets modsætning til naturen og til mennesket (I.2, 236, 263, fremhævet i. o.). På samme tid vil Friedrich Engels i Omridse, hans tidlige kritik af national- 5

6 økonomien, begribe produktion som en aktivitet, der forener menneske og natur : Vi har altså to produktionens elementer, naturen og mennesket [...]. (I.3/479) Hertil svarer hans fremgangsmåde ved fremstillingen af elendigheden i de kapitalistiske fabrikker, bjergværker, agerbrug og byerne i den første halvdel af det 19. århundrede i England. Han fremstiller her de sundheds- og miljøskadelige belastninger af arbejdskraften og arbejdsomgivelserne. Sådan har Marx og Engels i 1843/44 tegnet omridsene af en samfundslære, som gennem hensyn til de naturmæssige grundlag af ethvert menneskesamfund skulle fremme kritikken af den unge kapitalistiske produktionsmåde. I deres fælles tekster om den tyske ideologi betegner begge forfattere i 1846 disse grundlag som materialistisk eller jordisk basis. Dennes kendetegn bliver imidlertid i deres senere værker kun sjældent umiddelbart fremført. De bliver for det meste gemt bag økonomisk-sociale kategorier. Således skal økonomien ifølge Indledningen til kritikken af den politiske økonomi fra 1857 ses som et system af varernes produktion, distribution, cirkulation og konsumtion (II.1.1/26-35).] Hertil vil jeg gerne bemærke, at Rosa Luxemburg på lignende, blot mere grundlæggende vis har kritiseret Adam Smith: Hans borgerligt hildede blik overså bag ved det særlige forhold mellem lønarbejde og kapital fuldstændigt den almene relation mellem menneske og natur (Luxemburg 1912/1923, s.38, overs. RCD). [Men ifølge Grundrisse bliver det grundlæggende alligevel brugsværdien, det daglige, som udtrykker individets relation til naturen (II.1.1/109, fremh. i. o.). Nøglebegrebet i forhold til sammenhængen mellem det økonomiske system og naturforholdene bliver endelig i Kapitalens 1. bind arbejdet som værdidannende substans, der (som arbejde i det hele taget) først og fremmest er en proces mellem menneske og natur, hvori (arbejderen) gennem sin egen gerning formidler, regler og kontrollerer sit stofskifte med 6

7 naturen. Ved i denne proces [...] at påvirke naturen uden for ham og forandre den, [forandrer...] han samtidigt sin egen natur. På grund af denne aktivitets tekniske formidling er Marx af den opfattelse: Teknologien afslører menneskets aktive forhold til naturen. (II.8/70f, 192, 364f [note 89])] Tjaden tog denne tråd op i 1984, når han skrev, at han vurderer ingeniørviden til at være vigtigere end lingvistisk viden, når det handler om at udvikle en antikapitalistisk strategi (Tjaden 1984, s.174). [Den kapitalistiske økonomiske aktivitets naturrelationer beskrives i denne model tildels systemimmanent (hvad angår den menneskelige krops kraft), men betragtes tildels (hvad angår udplyndringen af oversøiske rigdomme) kun i ansatser som eksterne parametre og effekter...den teoretiske model af kapitalistisk produktion og reproduktion fokuserer på indsatsen af arbejdskraft-besparende produktionsmidler med det formål at øge arbejdets produktivkraft, ikke på dets virkninger på ressourcer og miljø. Ikke desto mindre kritiserer Marx ligesom Engels disse effekter... som undergravende de kilder, som al rigdom udspringer af: jorden og arbejderen ('Kapitalen', 1.bog 3, s.718f); for hvilket naturen hævner sig på os. (MEUS II, 84) Hos begge klassiker-forfattere findes så godt som intet udsagn om den kommunistisk-socialistiske økonomis forfatning i det tilstræbte post-kapitalistiske samfund. Det mest kendte findes i Manifestet og henholder sig til udformningen af frie mellem-menneskelige relationer. Der er dog udtrykkeligt tale om naturbetingelser, når Marx i...'kapitalen's 1.bog omtaler den tvang, der er tiltagende med kapitalistisk udvikling, til at stofskiftet mellem menneske og jorden på sigt må frembringes systematisk som regulerende lov for den samfundsmæssige produktion og... i en form, der er i overenstemmelse med menneskets fulde udvikling ('Kapitalen', 1.bog 3, s.718 med korrektur).] 7

8 Denne tekst om økosocialisme-konceptets historie fortsætter med postklassisk marxisme, 'Frankfurterskolens' kritiske teori, kritikken af økonomisk vækst og økologisk kapitalismekritik. Under sidstnævnte punkt nævnes [plantefysiologen Barry Commoner, der i 1971 fremsatte en omfattende evolutionsteoretisk kritik: (Siden kapitalintensiv teknik har udbredt sig), fortrænges i det globale økosystem i dag den cirkulære måde, hvorpå levende organismer (siden fotosyntesens realisering) reproducerer sig, i tiltagende grad gennem en lineær produktionsmodus.] Nogle årtier senere har økokapitalismen opdaget profitable muligheder i en cirkulær økonomi. Commoner kendte dog økokapitalismens grænser og har vist, hvordan og hvorfor den ikke løser problemerne, men kun forskyder dem (RCD 1997, sp.1148). Hans kapitalisme-kritik var velinformeret fra en tidlig læsning af klassikerne. I bestselleren 'Energiens elendighed' beskriver han de gjorte investeringer i atomkraftværker som en møllesten om halsen på profitproduktionen: [Ophobningen af kapitalintensive produktions- og infrastrukturanlæg udgør...en selvskabt barriere for den kapitalistiske økonomi gennem en forringet profitrate. Denne argumentation følges op gennem kritiske undersøgelser af den tekniske sfære og dens transformation (Commoner 1976; 1979; 1990) ] (Czeskleba-Dupont og Tjaden 2013b, s.150). III) Barry Commoner og den moderne miljøbevægelse Ifølge Commoner er 'røg, støj og møg', som den nuværende danske regering lægger op til at bekæmpe, det 19.århundredes miljøproblemer. Siden det 20.århundrede har vi derimod at gøre med miljøproblemer, skabt af det som Joachim Hirsch oprindeligt har kaldt 'science based industries' (Hirsch 1974, kap.ii.5). Samme omstilling har Barry Commoner analyseret statistisk med materiale fra USA fra 1940erne til 1960erne (Commoner 1967, 1971). Til at opdage skaderne skal der her bruges andre instrumenter end sanserne, f.eks. 8

9 Geiger-tælleren angående ioniserende stråling og analytiske instrumenter i øvrigt. Barry Commoner brugte i sit oplysende arbejde bevidst en trinfølge af grundvidenskabelige analyser, deres anvendelse på en kritik af produktive teknologier i videste forstand indtil affaldsproduktionen og kritikkens omsætning i sociale bevægelser for konkrete problemløsninger. Således afslutter han sin kritik af præsident Carters energipolitik fra 1979 med utopien om, at den nødvendige politiske forandring (The solar transition) foregår i en kulturelt specifik 'historisk overgang' (Commoner 1979). Sammen med metalarbejdere i Mid West dannede han i 1979 et økodemokratisk parti kaldt 'Citizen party' - og stillede i 1980 sammen med den indiansk-født LaDonna Harris op til præsidentvalget (Egan 2007, s.168f). Som bekendt sejrede Ronald Reagan og blev et forbillede for Anders Fogh, ved i 1981 at decimere USAs indtil da førende føderale kapaciteter inden for energi og miljø. Tilsvarende skete med Danmarks Miljøstyrelse i 2001/2002, hvorefter Steen Gade forlod posten som Miljøstyrelsens direktør. Økopolitik blev erstattet gennem geopolitisk magtanvendelse (Czeskleba-Dupont 1993). Bortset fra Commoners utopisk-praktiske forsøg i 1980 på at redde verden, er det værd at stifte nærmere bekendtskab med analytikeren Barry Commoner, jf. følgende præsentation....>>>slides 4-29 IV Økosocialisme i Danmark? (fortsat fra slide 27/28) Der har været en konkurrence mellem SF og andre venstrefløjspartier om, hvem der var bedst til at kombinere rød og grøn politik (Czeskleba-Dupont 2016c). Barry Commoner sagde i 1987 på mødet på RUC (Czeskleba- 9

10 Dupont 1987a), at det var ligeså stupid med de rent grønne som de rent røde. For en systemkritisk, rød-grøn opposition kan Commoner gælde som et paradigmatisk forbillede, fordi han formåede at gå ned i grundvidenskabelige udredninger, løfte dem op til en kritik af farlige innovationer og fremme systemkritiske bevægelser for en virkelig løsning af problemerne.- Dette syn konvergerede i øvrigt med tilsvarende erkendelser af økonomisk og geografisk uddannede miljø- og ressourceforskere i DDR som Hans Roos og Günther Streibel, hvis monografi om 'menneske-naturrelationen som økonomisk problem' (arbejdstitel) først efter visse kammeratlige ændringer, f.eks. af titlen, og tilføjelser fik lov til at blive publiceret i Jeg skrev da en dobbelt anmeldelse af Commoner 1976/77 og Roos/Streibel 1979 i Das Argument #117 (Czeskleba-Dupont 1979). Desværre matchede kapaciteterne på de danske højere læreanstalter ikke Commoners økosocialistiske ånd. Kun én af hans fire/fem hovedværker blev tilgængelig på dansk, nemlig 'Energiens elendighed', udgivet i 1977 på Gyldendal. I kampen om dioxin fra forbrændingsanlæg inspirerede han dog Folketingets grønne flertal, som blandt andet i 1985 stillede en dioxindagsorden i Folketinget, som næsten alle partier tilsluttede sig. Desværre lykkedes det Schlüter efter atomvåben-valget i 1988 at afmontere både Folketingets forsvarspolitiske og det grønne flertal ved at inddrage de Radikale i regeringen. For at rekapitulere: Barry Commoner var tidligt med til at søsætte kritikken af atomvåben og også deres konversion til civil atomkraft. I Danmark resulterede denne bevægelse ligeledes i 1985 i en Folketingsbeslutning om at fjerne atomkraften fra energiplanlægningen. Til forskel fra dioxindagsordenen blev denne beslutning alene båret igennem af det grønne flertal, Schlüter havde imod sig (Danielsen 2006, s.544). 10

11 Det må være en forudsætning for en økosocialistisk udvikling, at Danmark fastholder sin afsked fra atomkraften og på internationalt plan også retter skytset angående atomvåben mod de magter, der ligger inde med våbnene og ikke kun støtter jagten på nogle perifere magter, der begiver sig på dette farlige spor. De udbredte bioteknologiske indgreb omkring fødsler er en påmindelse om, at dioxin-problemet er langtfra løst, men udgør en nedarvet og akkumulerende belastning af den danske befolknings regeneration. Verdenssundhedsorganisationen WHO hvidvasker problemet med påstanden om, at der findes en 'bagatel-grænse' for alt det, der kan betegnes som tolerabel tilsætning til vores levnedsmidler (Czeskleba-Dupont 1987b), herunder til den luft, vi indånder. Man ser derfor i den danske Sundhedsstyrelse ikke, at 'sniftet' dioxin via lugtecellerne direkte kan trænge ind i centralnerve-systemet (Czeskleba-Dupont, S. 2018, s ). Neurotoksikologien er her svagere den traditionelle toksikologi, der generaliserer over dioxin-belastningen via målte blodkoncentrationer. Desværre lykkedes det historisk set Dow Chemical, Monsanto og andre dioxinproducenter fra Vietnamkrigen, gennem en forskernes filibustertaktik, som vi kender den fra tobaks-og fra klimaområdet, fra 1990erne indtil 2012 at forhindre den amerikanske miljøstyrelse i, effektivt at gøre noget ved dioxinforureningen. Styrelsens egen kræft-statistiske risikovurdering fra 1980erne, som jeg i Commoners ånd har forsvaret på Dioxin-kongressen 1986 i Japan (Czeskleba-Dupont 1987), har de imidlertid måttet opgive, selvom Obama ville fremme videnskaben i miljøspørgsmål. Under Trump ved vi at koncernerne direkte våger over, hvad der måtte komme fra den kant af tiltag, der truer profitraten. De sidder på og forsvarer det som Barry Commoners bog fra 1971 hed i italiensk oversættelse: LA TECNOLOGIA DEL PROFITTO. 11

12 Som overgangskrav til en økologisk og socialistisk forvaltning af naturgrundlaget for det danske samfunds reproduktion og regeneration er forslaget om et superministerium, der på tværs af ressort-områder kan gøre økologisk viden og økologiske krav gældende, et nødvendigt redskab (Scavenius 2018). En lignende idé fremsatte Poul Schlüter som statsminister, fordi han med Brundtland-rapportens fremkomst var presset af det grønne flertal: Hensynet til udviklingens bæredygtighed skal gennemtrænge hele den politiske og administrative struktur, og i sidste instans hele samfundet (Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling 1988, s.6). I efteråret 1988 var den 3. Schlüterregering klar til at fremlægge en handlingsplan i opløbet til Rio-konferencen om miljø og udvikling. Flere ministerier blev presset til at redegøre for, hvordan de ville omsætte impulsen fra Verdens-kommissionen. De indgik så i det danske bidrag til Rio-mødet om miljø og udvikling. For at springe ud i nutiden: Den netop udbasunerede klimaplan af VLAKregeringen viser, hvor uforpligtende et løst samarbejde mellem ressortministerierne er. Der sidder p.t. en arbejdsgruppe i Miljøministeriets departement, der er ved at formulere det 3.danske bidrag til Stockholmkonventionen til nedbringelse af persistente organisk-kemiske skadestoffer, herunder dioxin. Denne opgavestilling, som Danmark har sat sig selv ved at underskrive konventionen, var ikke del af 7 ministeriers 20 forslag til klimaplanen, der i sommers blev lækket til Politiken. Ellers burde forslagene til takling af luftforureningen fra brændeovne ikke har set ud som de nu er, idet brændeovnene i dag er den største kilde til dioxinforureningen i Danmark (Czeskleba-Dupont, S. 2018). Ganske vist indføres en skrotningsordning. Den er dog lagt op til at fremme udskiftningen af gamle mod nye ovne. Dioxin, kvælstofilter og ultrafine partikler bliver derigennem ikke formindsket, snarere tværtimod. Og det i en tid, hvor mange tusinde oliefyr 12

13 skal skrottes. Hvis nogen har forslag til, hvordan den kritiske viden herom, der er oparbejdet i Det Økologiske Råd og i Landsforeningen til Oplysning om Brændeovnsforurening ( kan blive populariseret, er I velkomne. Vi er ofte for gamle til at bruge de sociale medier effektivt. Det gælder f.eks. forslaget til et borgerforslag, som ligger klar, men vi frygter at det ikke bliver kendt nok med den infrastruktur, vi har til rådighed, f.eks. vores kun nødtørftigt ajourførte website Historien viser i hvert fald, at der skal andet og mere til end en verbal omstilling i den politiske farve-skala, hvis det nuværende politiskadministrative kaos skal overvindes med videnskaben og utopien i god behold. I øvrigt har jeg oversat et par afsnit mere fra K.H.Tjadens og min tekst, nemlig om spørgsmålet 'Hvad kendetegner et økologisk-socialistisk samfund?' og 'Hvordan kan en økologisk-socialistisk omstilling af samfundet virekliggøres?' Af tidsmæssige årsager kan jeg ikke komme ind på det her og nu [Teksterne ligger dog her nedenfor efter litteraturfortegnelsen, RCD]. Men jeg håber, at vi i IMA en anden gang kan komme tilbage på disse spørgsmål. Hertil kunne som lettere læsning bruges kapitler fra den netop udkomne artikelsamling af Victor Wallis: Red-green revolution. The politics and technology of eco-socialism ( Jeg har tidligere oversat nogle af disse tekster for tidsskriftet Das Argument. Wallis er også aktuel med et interview om bogen og om protesterne i Tyskland omkring Hambacher Wald fra Junge Welt 6.oktober. Teksten kan fås på både tysk og engelsk hos mig via 13

14 LITTERATUR Bloch, E. 1946: Freiheit und Ordnung. Abriß der Sozialutopien, New York Bloch, E. 1963: Antizipierte Realität Wie geschieht und was leistet utopisches Denken? I: H.Gekle, udg., Abschied von der Utopie? Vorträge, edition suhrkamp NF Bd.46, 1980 Borgnäs, K. [et al.] 2015: The politics of ecosocialism. Transforming welfare. Routledge. Anmeldt af RCD i Det Ny Clarté #30 ( Brundtland, G.H.[et al.], 1987: Vores Fælles Fremtid. Brundtland- Kommissionens rapport om miljø og udvikling. FN-Forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke (Our Common Future, World Commission on Environment and Development, Oxford, New York) Commoner, B. 1967: Science and survival, New York Commoner, B. 1971: The Closing Circle. Nature, Man, and Technology. New York Commoner, B.1976: The Poverty of Power. Energy and the Economic Crisis. New York Commoner, B. 1977: Energiens elendighed. København Commoner, B. 1979: The Politics of Energy. New York Commoner, B. 1990: Making peace with the planet. New York Czeskleba-Dupont 1979: Boganmeldelse af Commoner 1976/77 (sammen med Solveig Czeskleba-Dupont) og Roos/Streibel Das Argument. Zeitschritft für Philosophie und Sozialwissenschaften, vol.21, #117, s Czeskleba-Dupont 1987a (red.): Energi-og genbrugspolitik i et udviklingsperspektiv. Materiale til et seminar på RUC den Publikationer fra Institut for Geografi, samfundsanalyse og datalogi. Arbejdspapir #53 Czeskleba-Dupont, R. 1987b: A comparison of risk assessments for chlorinated dioxins by A.D.I.-values and by incremental cancer risk estimates. Chemosphere, vol.16, #8/9, s Czeskleba-Dupont, R. 1993: Die Stellung der USA im Spannungsfeld von Öko- und Geopolitik geographische Grundlagen. Dialektik, NF, vol.3, #3, Czeskleba-Dupont, R. 1997: Exkremente der Produktion. Historisch- Kritisches Wörterbuch des Marxismus, Bd. 3, sp ( Czeskleba-Dupont, R. 2003: Sustainable World-System Development, Restructuring Societal Metabolism. In: Review. Fernand Braudel Center 26, # 2, s Czeskleba-Dupont, R. 2009a: Gesellschaftlich antizipierende Planung: Welche Nöte wie zu wenden? I: Mies, Thomas/Tjaden, Karl Hermann, udg., Gesellschaft, Herrschaft und Bewußtsein. Symbolische Gewalt 14

15 und das Elend der Zivilisation. Kassel, s Czeskleba-Dupont, R. 2009b: Toxic emissions and devaluated CO 2 -neutrality, Expanded combustion of stem wood violates Sustainable Development. Saarbrücken Czeskleba-Dupont, R. og K.H. Tjaden 2013a: Ökosozialismus, Ökokapitalismus und 'Wachstumszwang'. Z. Zeitschrift Marxistische Erneuerung, vol.24, #94, s Czeskleba-Dupont, R. og K.H. Tjaden 2013b: Zur Vor- und Entwicklungsgeschichte des Konzepts 'Ökosozialismus'. Z. Zeitschrift Marxistische Erneuerung, vol.24, #96, s Czeskleba-Dupont, R. 2014: Karl Marx 1864 og forsigtighedsprincippet. Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik #3, s Czeskleba-Dupont, R. 2015a: Klimapolitik bør forny tænkningen om socialisme. Det Ny Clarté #28, s Czeskleba-Dupont, R. 2015b: Klimaet på dagsordenen. Anmeldelse af Oluf Danielsen 2015, Klimaet på dagsordenen. Dansk klimadebat Det Ny Clarté #28, s Czeskleba-Dupont, R. 2016a: Økosocialisme fra kritik til alternativ. Anmeldelse af F.Kjeller, red., Økosocialisme fra kritik til alternativ. Det Ny Clarté #29, s Czeskleba-Dupont, R. 2016b: Økosocialismens politik. Anmeldelse af K.Borgnäs, red., The politics of ecosocialism. Transforming welfare. Routledge Czeskleba-Dupont, R. 2016c: Fra klimakapitalisme til økosocialisme det nødvendige brud. Gert Petersen Selskabet Czeskleba-Dupont, R. 2018: Materialismus, geographischer. Historisch- Kritisches Wörterbuch des Marxismus. Bd. 9/I, sp ( Czeskleba-Dupont, S. 2018: Brænderøg og helbred. Fra kilde til krop. Hvalsø ( Danielsen, O. 2006: Atomkraften under pres. Dansk debat om atomkraft Roskilde Universitetsforlag Danielsen, O. 2015: Klimaet på dagsordenen. Dansk klimadebat København Egan, M. 2007: Barry Commoner and the science of survival. The remaking of American environmentalism. MIT Press Engert, K. 2010: Ökosozialismus das geht! Neuer ISP Verlag, Köln/Karlsruhe Foster, J.B. 2009: The ecological revolution. Making peace with the planet. Monthly Review Press Harvey, D. 2014/2017, 3.udg.: 17 modsætninger og enden på kapitalisme. Solidaritet Hirsch, J. 1974: Staatsapparat und Reproduktion des Kapitals. Projekt 15

16 Wissenschaftsplanung 2. edition suhrkamp 704 Kjeller, F. [m.fl.], red. 2015: Økosocialisme fra systemkritik til alternativ. Solidaritet. Anmeldt af RCD i Det Ny Clarté #29 ( Luxemburg, R. 1912/23: Die Akkumulation des Kapitals. Ein Beitrag zur ökonomischen Erklärung des Imperialismus. Berlin Marx, K. 1971: Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi. 10 bind. København Marx. K. og F. Engels 1971: Udvalgte Skrifter i to bind (MEUS). København Marx, K., F.Engels: Gesamtausgabe (MEGA II), citeres efter originalet i oversættelsen fra Czeskleba-Dupont og Tjaden 2013a og 2013b Marxhausen, T. 2006: Utopien zwischen Anspruch und Wirklichkeit. Perspektiven utopischen Denkens. Freie Akademie. Bernau Miljøministeriet 1988: Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling. Opfølgning af anbefalinger i rapporten fra Verdenskommissionen om Miljø og Udvikling og i FN's miljøperspektiv år 2000 (forord: Poul Schlüter) Nielsen, Jørgen Steen 2018: For Nikolai Kondratiev blev økonomisk nytænkning livsfarlig. Information, , s.6 Roos, H. og G. Streibel 1979: Umweltgestaltung und Ökonomie der Naturressourcen. Berlin (DDR) Scavenius, T. 2018: Hold fokus, og stop med at forplumre klimadebatten. Politiken, , Debat s.5 Schultz Jørgensen, P. 2017: Byer i opbrud. Om det anti-fælles, det fælles og det næste samfund. Forlaget Bogværket Taylor, P. og C. Flint: Political Geography. World-Economy, nation state and locality, 6.udg., 2011 Tjaden, K.H. 1977: Naturevolution, Gesellschaftsformation, Weltgeschichte. Überlegungen zu einer gesellschaftswissenschaftlichen Entwicklungstheorie. Das Argument. Zeitschrift für Philosophie und Sozialwissensschaften, vol.19, #101, s.8-55 Tjaden, K.H. 1978: Evolutionsteoriens betydning for teorien om den samfundsmæssige udvikling; og: Til den historisk-materialistiske udviklingsteori (oversat af Jesper Brandt og Rolf Czeskleba-Dupont). RUC geografi, Roskilde Universitetscenter Tjaden, K.H. 1984: What does 'The productive forces will burst the capitalist relations of production' mean? S.Hänninen, L.Paldán, udg., Rethinking Marx. Argument-Sonderband AS 109, s Tjaden, K.H. 1990: Mensch Gesellschaftsformation Biosphäre. Über die gesellschaftliche Dialektik des Verhältnisses von Mensch und Natur. Marburg 16

17 Tjaden, K.H. 2009: Arroganz und Exploitation, Menschen und ihre Um- und Mitlebewelten im Progreß der west-europäischen Zivilisation. In: Mies, Thomas/Tjaden, Karl Hermann, Hg., Gesellschaft, Herrschaft und Bewußtsein, Symbolische Gewalt und das Elend der Zivilisation, Kassel, S (Studien zu Subsistenz, Familie, Politik. 4) Wallerstein, I. 1991: Unthinking social science. The limits of 19th century paradigms. (ny udg. 2001) Wallis, V. 2018a: Red-green revolution. The politics and technology of ecosocialism Wallis, V. 2018b: Ökologische Politik ist im Kapitalismus nicht umsetzbar. Gespräch mit Victor Wallis. Über Widerstand im Hambacher Forst, Klassenpolitik, Technologie, Fortschritt und ökonomisch-ökologische Konversion. Interview: Christian Stache. Junge Welt,

18 IV) Hvad udgør et økologisk-socialistisk samfund? (uddrag fra RCD og KHT 2013a, punkt 4) Hvad kendetegner et økologisk-socialistisk samfund? Forsåvidt der i dag tales om et økologisk og socialt fredeliggjort fremtidssamfund, er enkle billeder af et harmoniskt samliv menneske imellem fremherskende i samklang med naturen. Den teori der direkte knytter an til Marx og Engels har især overleveret deres idé af en fremtidig assoziation af frie mennesker. Den kobles med kravet i 'Kapitalen's første bind om på et tidspunkt at udforme stofskiftet mellem menske og jorden gennem en fornuftig regulering af den samfundsmæssige produktion og i en form, der svarer til den fulde menneskelige udvikling. (II.8/481f) Hertil kommer den i Anti-Dühring formulerede målforestilling om en planmæssig, bevidst organisation af den samfunsmæssige produktion samt afskaffelsen af vareproduktionen og dermed produktets herredømme over producenterne. (I.27, 446) Alt i alt skal samfundsøkonomien så indskrænkes til at man afvejer forbruget af arbejde mod nyttevirkningen af de forskellige brugsgenstande (469). Ifølge Pariser-manuskripterne vil der opstå en communisme som opløsning af menneskets modsætningsforhold med naturen og med mennesket. (I.2, 263) Den aktuelle økosocialistiske diskurs betjener sig indimellem af sådanne betegnelser, når det tilstræbte samfund skal præsenteres. Korte versioner af økosocialisme-begrebet viser sig dog også her ofte at være uden indhold. Således beskriver Victor Wallis (2001, 534) et økologisksocialistisk samfund i al korthed som et samfund uden klassespaltning, i hvilket menneskene lever i ligevægt med naturen. En sådan abstrakt utopi står i modsætning til en konkret, som Saral Sarkar (1999, 207, fremhævet. i. o.) har designet i form af grundlæggende spørgsmål af en økoosocialisme som et langsigtet model. Samtidigt tager han hensyn til en overgangsperiode, som peger i denne retning. Dette udkast omfatter 18

19 håndteringen hhv. løsningen af en økosocialismes opgaver, hvis katalog rækker fra arbejdsforholdene indtil den økonomiske planlægning. Grundlæggende vigtig er Sarkars pålæg, at ombygningen af en produktionsmåde, især af dens tekniske instrumentarium, i økosocialismens ånd må kunne påvise positive stof- und energibalancer, hvis den tilstræbte bæredygtighed af den økonomiske aktivitet ikke skal vise sig at være en illusion. (Sarkar 2010, ; og: Sarkar 1999, 93ff, ) Hertil skal tilføjes: Forsøg på at fremstille et fremtidssamfund, der er karakteriseret af økosocialismen, må under alle omstændigheder også iagttage og bearbejde den måde, hvorpå der takles følgende ikke uvæsentlige hindringer i mellem-menneskelige samt interaktioner mellem menneske og omverden. Efter etableringen af det nye system viser sig nedarvede belastninger af mennesker og deres miljø. Til denne kategori af gammelt isenkram (Altlasten) hører blandt andet materielle, ofte giftige og sommetider ruine-agtige efterladenskaber i alle sfærer af jordkuglen fra en før-økosocialistisk fortid, der altid kun tilsyneladende er gjort op med. I det hele taget er kun en del af dem til at erkende og eventuelt til at kurere. Der findes ingen model økosocialisme, der også kun tilnærmelsesvis kan levere en fuldstændig forudskikkelse af fremtidens realitet en clean-up økosocialisme. Allerede på grund af den nævnte hindring gennem historisk nedarvede skrotbunker kan den heller ikke findes (Czeskleba-Dupont 2009a, 404). Alligevel må en økosocialismens politik foretage skridt i den antydede retning. V) Hvordan kan en økologisk-socialistisk omstilling af samfundet virkeliggøres? (uddrag fra RCD og KHT 2013a, punkt 5) Hvordan kan en økologisk socialistisk omstilling af samfundet virkeliggøres? 19

20 Det er vanskeligt at designe veje til et sådant samfund, fordi det drejer sig om mange misforhold, der skal overvindes, som griber ind i hinanden og vedrører forkellige grupper af mennesker og deres opholdsrum (Lebensräume). Derfor bliver forstillingen om et revolutionært subjekt snarere ved med at være en illusion. Her og nu skulle strategisk praksis gå i clinch med den økokapitalistiske udviklingsvej, der tegner sig. Det gælder om at tilkæmpe sig socialt som økologisk påkrævede modforanstaltninger og overgangstiltag. Og om at forberede den økologiske udformning af selve det post-kapitalistiske samfund. Barrierer på denne vej er kapital- og andre fraktioners modreaktion såvel som tunnelsynet hos strateger økologiske som socialistiske som ikke ser det, som delkriserne har til fælles. Dette gælder allerede for den marxistiske tradition, selvom Marx især begriber ophobningen af arbeitsmidler i form af kapitalens akkumulation dels som basis for økonomiske kriser, dels som et økologisk-socialt onde. Marxistiske revolutionsteorier tager for det meste kun sigte på de økonomiske klasseforhold. Disses tekniske indhold samt territoriale ressource- og milieubetingelser bliver derimod knap nok set. Historisk er de for det første fikseret på forstillingen om en Magtens erobring fixiert, en enestående, afgørende gerning, som igangsætter den samfundsmæssige ombrydning. Da det bliver klart, at det kun gennem lange forberedende udviklinger er muligt at erstatte det kapitalistiske med et socialistisk samfund, fører dette til overvejelser om overgangskrav. Ganske vist understreger økosocialister i dag i regelen, at kapitalismen ikke er kompatibel med en sozialistiskøkologisk forfatning af samfundet, men taler dog ind imellem for medierende short-term and long-term strategies. (Foster u. a. 2010, 436) Dertil skal opposition mod kapitalen kombineres med praktisering af økologisk-socialistiske alternativer. (Kovel 2002, ) Sådanne politiske koncepter hos de fleste forkæmpere for økosocialismen indeholder centralt en økonomi-kritik, ganske vist i overvejende grad som en abstrakt 20

21 kritik af kapitalistisk økonomisk vækst. Alligevel bryder i årtierne omkring årtusindskiftet langsomt den opfattelse igennem, at akkumulationen af produktiv kapital er en væsentlig tilknytningspunkt for den teoretisken og praktiske kritik af denne produktionsmåde. (Foster u. a. 2010, 201) Deraf resulterer endelig ideen om i den producerende og dertil relaterede økonomi at forhindre udvidelsen af kapitalbeholdningen og gennem investeringer i teknisk og værdimæssigt arbejdsintensive processer, der skal tilvejebringe nyttive effekter i til enhver tid givne miliø at omstille denne simple redproduktion. Samtidigt må der på samfundsmæssig makroplan ske en formindskelse af stof- og energiomsætningen, hvilket kræver en koordineret ombygning og indskrænkning af økonomien samt forandringer i den samfundsmæssige levevis. Uden en tilsvarende planlægning og styring af investeriner er dette ikke muligt. Hertil er først og fremmest grundvidenskabelige analyser fornødne, der klargør forudsætninger og konsekevenser af infrastrukturelle, sektorale og territoriale ombygnings- og indskrænkningstiltag. (vgl. Bimboes 2010) Teoretiske ansatser til et sådant investierings-styrings-koncept findes for eksempel hos Michael Löwy. I forhold til decisions on investment and technological change kræver han, at den privatøkonomiske control over the means of production bliver ophævet. Som transition between minimal demands and the maximal program kan dette være en vehicle for dynamic change. (Löwy 2005, 19ff) I forhold til udviklede kapitalistiske økonomier implicerer en sådan investeringsstrategi på samfundsmæssig makroplan en forøgelse af arbejdspladser og (alt andet lige) af det levende arbejdes mængde og af værdiskabelsen (Wertschöpfung), en nedsættelse af inputs i form af energi og materialer, en nedsættelser af de stoflige belastninger der påføres mennesker samt deres omverden og medlevende verden. Og der åbnes for muligheden af, bedre at imødegå de farer, der fresulterer ud af forhåndenværende anlæg og gammelt isenkram. Strategien indskrænker 21

22 kapitalistisk investereingsaktivitet på enkel reproduktion og indhegner virksomhedernes rådighedsret og udbytningsmagt, der er støttet gennem ejendomsretten, men ødelægger den lige så lidt som muligheden af at konkurrere om ekstraprofitter alt dette inden for en ramme af økologischsocialt orientieret samfundsmæssig praxis, der er politisk iværksat og gennemført. I takt med at denne investeringsstrategi ville blive gennemført politisk, ville de kun historisk betingede tvangsforhold under kapitalistiske produktionsmåder, der medfører væksten, være sat ud af kraft. Vigtige skridt til en omstilling af økonomien i retning af økosocialismen ville være gjort. (Se hertil Brundtland 1987, 43-46; desuden Smith 2010 og Lawn 2011) Med sin forstilling om en tilsvarende transitorisk politisk-økonomisk orden stemmer økosocialismen overens med den politiske idé af en overgangsorden mellem kapitalisme og socialisme. (Fülberth 2010, 11, fremh. i. o.) Chancerne for at gennemføre et sådant investeringsregime og en tilsvarende politisk orden, er ringe, men man skal tænke på, at kapitalen i sin mangehundrede-årige historie allerede har taget mange politiske skranker mod dens værdiforøgelse/valorisering (Verwertung) til sig

23 ad utopi og videnskab: Unser Wahlspruch muß also sein: Reform des Bewußtseins nicht durch Dogmen, sondern durch Analysierung des mystischen, sich selbst unklaren Bewußtseins, trete es nun religiös oder politisch auf. Es wird sich dann zeigen, daß die Welt längst den Traum von einer Sache besitzt, von der sie nur das Bewußtsein besitzen muß, um sie wirklich zu besitzen.karl Marx/ Friedrich Engels - Werke. (Karl) Dietz Verlag, Berlin. Band 1. Berlin/DDR S [ØKOSOCIALISME SOM SAMLENDE BEGREB Men også inden for de marxistiske samfundsvidenskaber har lejrene længe være delte, om relationen mellem menneske og natur f.eks. indgår som teori- bestanddel i Marx' kritik af den politiske økonomi. Den amerikanske økonom Poul M. Sweezy erklærede således i 1944, at brugsværdi ikke var et begreb af betydning i kritikken. En opfattelse, som også senere marxistiske økonomer delte. Omvendt argumenterer forfatterne af et internationalt økologisk manifest fra 2001, Michael Löwy og Joel Kovel, at produktionen af goder bør være styret af brugsværdierne frem for bytteværdier. De prøvede at nydefinere veje til og målsætningerne med en socialistisk produktionsmåde i en økologisk ramme (RCD/KHT 2013b, 153). Var det en misforståelse? Teresa Scavenius i kommentar POL inde på politiske forsømmelser, fremmer AL-ideen om et grønt superministerium Filosoffen Ernst Blochs forudskuende, 'anticiperende' tænkning bøjer begrebet 'nødvendighed' i praxis-filosofisk forstand som det, der er nødvendigt for planmæssigt at kunne vende nøden (RCD 2009). Der findes intet grundlag for en alternativløs 'nødvendighedens politik', der tjener som 23

24 skalkeskjul for en forøgelse af nøden. ABSTRAKT VS. KONKRET UTOPI (Bloch artikel fra 1963). Derimod skal det abstrakte lykke-begreb af oplysningsteoretikerne og liberalisterene (det største lykke for det største antal mennesker) konkretiseres gennem samfundskritikken. Det er i min forståelse, hvad utopien om øko-socialisme i det 21. århundrede kan bruges til. Men allerførst vil jeg med henblik på samfundsopfattelserne gennem tiden spørge, om og givetvis hvorfor denne økologiske vending af socialismebegrebet overhovedet er nødvendig. I det akademiske fag sociologi førte det til Emile Durkheims sociologisme, der i sine regler for den sociologiske metode krævede, at sociale fakta kun måtte forklares gennem andre sociale fakta. Denne mental-hygiejne har sine fordele ved at afværge vilkårlige bestemmelser, hentet fra vulgærpsykologien der f.eks. indskydes som forklaringer på, hvorfor der findes arbejdsløshed. Da er hårde, social-strukturelle fakta omkring arbejdsmarkedets forfatning at foretrække. Men forsøgene på at etablere lovformulerende socialvidenskaber havde en ligeså begrænset rækkevidde i forhold til den samlede historiske bevægelse af samfundene som det andet ekstrem, de erstattede, nemlig de såkaldte 'ideografiske' bestræbelser på at opbygge vidensstrukturer. Begrebet stammer fra den tyske historicisme med ledestjernen Ranke, der mente at enhver epoke (et homogeniserende begreb) stod i direkte relation til Gud (og de adelige), således at det var tilstræbt at kalkere historien 'sådan som den virkelig har været'. Disse opdelinger passede fint i et videns-univers, der oprettede vandtætte skodder mellem hhv. humaniora, natur- og socialvidenskaberne. Det gik i høj grad ud over den mere omfattende historiefortolkning, der så på sammenhæng mellem tænkningens, naturens og samfundets historie (Engels).] 24

ØKOSOCIALISME MED UTOPI OG VIDENSKAB

ØKOSOCIALISME MED UTOPI OG VIDENSKAB ØKOSOCIALISME MED UTOPI OG VIDENSKAB IMA Institut for Marxistisk Analyse, København 11.oktober 2018 Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D. energi og samfund AUC 1985 Geografi og samfundsvidenskab KU 1976, RUC 1976-2014

Læs mere

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Værditeori og kapitalismeanalyse

Værditeori og kapitalismeanalyse En artikel fra KRITISK DEBAT Værditeori og kapitalismeanalyse Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. august 2015 Indledende I dette indlæg vil jeg argumentere for, at den marxske værditeori-

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Næste VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Vi må nu forsøge at drage visse slutninger og at sammenfatte, hvad vi hidtil har sagt om

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Kapitalisme. kontra. Johan Galtung.

Kapitalisme. kontra. Johan Galtung. 1 Kapitalisme kontra Menneskehed Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kapitalisme kontra Menneskehed Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Globaliseret hyperkapitalisme har i voksende

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Historie

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk

Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts 2009 Resumé på dansk I mange lande verden over formuleres der i disse år politiske målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet 2016 Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)

Lenin: Hvad der bør gøres? (uddrag) Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag) Med sit skrift fra 1902:»Hvad må der gøres?«argumenterede Lenin for, at det russiske socialdemokrati må slå ind på en mere revolutionær retning. Skriftet blev medvirkende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28 Indhold Statskundskabens klassikere Antonio Gramsci Kapitel 1. En tid, et liv, et værk... 9 En sarder i Torino... 12 Wilson og Lenin... 15 Tilpasning. PCI og Komintern... 17 Repression og dissens... 19

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg

Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Klage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1

Klage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING

AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer. Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele

Læs mere

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen

Læs mere