Forskningsvogtning eller forskningsudvikling?
|
|
- Sofia Axelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommentar af Finn Hansson og Lars Frode Frederiksen Forskningsvogtning eller forskningsudvikling? Nogle kritiske kommentarer til: Et forsøg på Benchmarking. En analyse af de samfundsvidenskabelige og juridiske institutter ved de højere læreanstalter. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning, 2001/6. Den evaluering af forskningens kvalitet, som altid har været en integreret del af videnskaben (peer reviews), har i de senere år fået følgeskab af en anden form for evaluering, der udspringer af et udefra kommende politisk krav om dokumentation for effektivitet og produktivitet (accountability). Peer reviews har ikke fuldstændigt eller alene kunne tilvejebringe den viden, som kunne opfylde kravene til synliggørelse og kontrol (Hansson 2001). Der er derfor i de senere år blevet lavet en række forsøg med at udvikle enklere (og billigere) metoder til at vurdere forskningen hos den enkelte forsker, på fagområder, institutionsområder, nationer mm. Kravene til offentlige forskningsinstitutioner er ikke længere forskellige med hensyn til de krav, der i dag stilles til alle andre offentlige institutioners aktiviteter (value for money). Forskningsinstitutionernes synliggørelse af og begrundelse for sine aktiviteter over for andre myndigheder - i sidste instans offentligheden - er en proces, der er rettet udad, men det er også en proces, som med fordel kan anvendes til at rejse interne diskussioner om udviklingshastighed og retning, dvs. en proces der rummer muligheder for organisationsudvikling. Det hidtil seneste bud på en metode til en kvantitativ vurdering af produktivitet i en forskningsinstitution finder vi i en ny rapport fra Analyseinstitut for Forskning om benchmarking af samfundsvidenskabelige institutter i Danmark (Damm 2001) 1. Rapporten er bygget op som en benchmarking af de forskellige institutters forskningsproduktivitet baseret på DEA-modellens beregninger af input-output relationer. DEAmodellen bruges af finansministeriet 2 til at vurdere offentlige virksomheders produktivitet og forsøges her tilpasset forskningsinstitutter, eller med rapportens egne ord: Rapporten illustrerer en metode til evaluering af forskning, der kan hjælpe med at finde mulige indsatsområder for de institutter, som ikke opnår status som best practices, således at disse institutter kan anvende viden fra de bedste institutter til styrkelse af deres egen forskningsplanlægning (Damm 2001:8). 75
2 Rapporten vil således forstås som et bidrag til evaluering af forskning, men bevæger sig i virkeligheden også ind i områder som organisationsudvikling og videnoverførsel mellem forskningsinstitutioner, nemlig i det omfang der er tale om, hvordan man skal finde frem til og bruge erfaringer fra best practice institutter. Rapporten fremhæver, at den valgte metode ikke kan stå alene i vurdering af forskning, og den rejser nogle interessante problemstillinger og giver derfor anledning til kritik og diskussion af centrale emner som hvad er et godt forskningsmiljø? Hvordan finder man et godt forskningsmiljø? Og hvordan ændres et forskningsmiljø til det bedre? Rapporten veksler mellem at præsentere sig som et metodestudie og som en konkret benchmarking. I et efterfølgende notat fremhæver analyseinstituttet, at der ikke er tale om et metodestudie, hvis man accepterer modellens præmisser herunder produktionsmålene og publikationsopdelingerne. Under disse forudsætninger skal undersøgelsen opfattes som en regulær benchmarking (Mortensen 2001:3-4). I næste afsnit vil vi kommentere den konkrete rapport og debatten om den anvendte metode. Dernæst vil vi yderligere udfolde fire centrale problemstillinger. Disse er a) grundantagelser ved brug af benchmarking, b) tidsdimensionen i modellen med henblik intentionerne om læring af best practice, c) institutternes mange opgaver i sammenhæng med fokusering på publikationer og endelig d) forholdet mellem publicering og kvalitet med henblik på den konkrete opdeling af publikationerne. Afslutningsvist vil vi pege på nogle mere lovende tilgange til sådanne større sammenlignende forskningsevalueringer, som bl.a. kan findes i udlandet. Benchmarking, produktivitet og vurdering af forskning For at finde frem til et best practice institut foretages der en benchmarking af produktiviteten hos de samfundsvidenskabelige og juridiske institutter ved de højere læreanstalter i perioden Undersøgelsens centrale empiri er et instituts videnskabelige publikationer opgjort i årsberetninger i forhold til forskningsårsværk. Undersøgelsens teoretiske grundlag er DEA-modellen, der anvendes til at lave forskellige beregninger, hvor vægtningen mellem de forskellige publikationstyper ændres relativt for derved at sætte de enkelte institutters score i indbyrdes relationer 3. Brug af produktivitetsorienterede modeller til at belyse forskningsaktiviteten har været forsøgt før også her i landet. Bl.a. har Jennergren og Obels (1985) anvendt DEA-modellen til at benchmarke forskningen ved 22 økonomiske institutter. Denne benchmarking blev i sin tid kritiseret for at dels at antage, at de 22 udvalgte økonomiske institutter var homogene nok til at kunne sammenlignes ud fra denne produktivitetsorienterede model, og dels for at der bag deres argumentation for benchmarking af de økonomiske institutter ved brug af DEA-modellen lå en ikke klart formuleret antagelse om, at produktivitetssammenligninger på outputkategorier også var et gyldigt udtryk for kvalitetsforskelle. Ikke mindst Andersen og Foss Hansen (1985) bidrog med en omfattende gennemgang af for- og bagdele ved forskellige tilgange til forskningsevaluering, som især præciserede det begrænsede evalueringsperspektiv, som DEA-modellens effektivitetsorientering lægger op til. Men fremfor at tage afsæt i de problemer, som blev rejst i debatten fra midten af 80 erne, tager rapporten ukritisk Jennergren og Obels arbejde til indtægt for at allerede i 1985 fremhæves DEA som 76
3 en egnet metode til vurdering af forskning i Danmark (Damm 2001:110). Den nye rapport går et afgørende skridt videre i forhold til Jennergren og Obels undersøgelse ved at inddrage et kvalitetselement i selve modellen. Nu anvendes en klassificering af publikationer efter vigtighed og betydning, hvor to afgørende kriterier er international publicering og publicering i peer review ede tidsskrifter. Men anvendelse af denne opdeling eller rangorden af publikationer efter kvalitet/anerkendelse, som kan findes mange steder, rejser en række metodeproblemer om kvalitetsmåling, der ikke tages op i rapporten. Men heller ikke input-beregningerne er en enkel sag. For at nå frem til et enkelt tal til modellen antager rapporten, at antal forskningsårsværk gange 40% er det bedst mulige input-mål. Baggrunden må være, at arbejdstiden for forskere på universiteter beskrives ud fra en norm på (forskning-undervisning-administration), som dog aldrig er anerkendt af forskningsministeriet. Problemet med at bruge dette grove gennemsnit er, at der med de mange nye typer stillinger (ph.d., forskningsassistenter, -lektorer,-professorer mm.) er kommet meget store lokale variationer mht. forskningstid ind i billedet, hvorfor brugen af en gennemsnitlig procent kun har mening, hvis man antager, at der er samme struktur i stillingsmønstret på alle institutter (Barré 2001: 262). Hvad kan og skal man sammenligne? En af de fordele, der hyppigst fremhæves ved benchmarking metoder, er, at de muliggør en organisatorisk læringsproces, hvor erfaringer fra best practice søges overført på andre forskningsorganisationer (Barré 2001). Det indebærer ikke nødvendigvis, at de enheder, der sammenlignes, på alle væsentlige områder skal ligne hinanden, men det fremhæves dog ofte i litteraturen, at et vist mål af homogenitet skal være til stede. I universitetsverdenen betyder det, at hvis man ønsker at benchmarke institutters forskningsproduktivitet (alene forstået som antal publikationer i forhold til forskningsressourcer), er det en form for benchmarking, der kan gennemføres på en ret grov afgrænsning af fagområder eller hele institutioner eller lande som i en ny rapport fra EU 4. Men på dette punkt er rapporten fra ASFK mere ambitiøs. Udover at beregne produktivitetssammenligninger ud fra DEA-modellen har rapporten ambitioner om at udvide analysen med beregninger, hvor produktivitetsmål kombineres med et kvalitetsmål (Damm 2001:53, 74). Rapporten søger at løse det meget komplicerede problem med at kvantificere kvalitetsmål ved at opstille en form for rangorden af publikationer efter type og tildele disse forskellige vægte. Denne måde at lave kvalitetsvurdering på er imidlertid ikke uden problemer, og de løses ikke af, at rapporten kun (undersøger) institutter fra erhvervsøkonomiske, juridiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Problemet består i sin enkelthed i, at i det øjeblik benchmarkingen ændres fra den direkte målbare forskningsproduktivitet (som i princippet kan gennemføres mellem alle mulige fagområder, f.eks. medicin og fysik) til at benchmarke kvaliteten, så er vi tilbage i de helt grundlæggende problemstillinger, der er forbundet med at vurdere forskningens kvalitet. Skal den traditionelle videnskabelige kvalitetsvurdering gennem peer review s erstattes af andre metoder, kræver det, at de forskellige indikatorer for kvalitet vurderes mht. deres udsagnskraft 5. Desuden er det vigtigt at undersøge de områder, der sammenlignes, for at sikre, at der er et fagligt relevant grundlag og en ensartethed til stede, der gør brug 77
4 af sammenligningsindikatorer hensigtsmæssig. Til det sidste punkt er der i dag al mulig grund til at være på vagt over for en opdeling, der baserer sig på traditionelle organisatoriske strukturer som fakulteter og institutter. I en tid hvor diskussionen om grundlæggende forandringer i organiseringen af samfundets vidensproduktion er på dagsordenen med fokus på tværfaglighed og problemorientering i forskningen frem for discipliners traditionelle faggrænser (Gibbons 1994, Nowotny 2001), må institutter opfattes som en meget formel organisatorisk ramme om vidensproduktion. De er en ramme, som ikke uden videre kan tages til indtægt for, at der disse steder er en tilstrækkelig homogenitet mht. faglige områder, publiceringstraditioner og -veje, direkte og indirekte brugere. En afgrænsning til institutter kan være problematisk og forudsætter en ganske høj grad af stabilitet, som ikke er givet ved vidensproduktion i dag. Flere af de institutter, der indgår i undersøgelsen, er ganske nye, nogle med et gammelt navn men med nyt indhold, andre er siden undersøgelsestidspunktet forsvundet eller rettere er formodentlig indgået i nye organisatoriske strukturer, andre igen har beholdt navnet, mens indholdet er blevet ændret (nye centre og projekter kommer og går). Fremover må man forsøge at lokalisere homogene fagområder på tværs af institutionelle opdelinger. Rapportens udgangspunkt, at DEAmodellen er yderst velegnet til at udpege best practice institutter, bygger på en række forudsætninger som ikke diskuteres i nævneværdigt omfang. Rapporten arbejder konsekvent ud fra den opfattelse, at evaluering af forskning er en problemstilling, der bedst kan løses med kvantitative værktøjer fra økonomiske produktionsmodeller, cost-efficiency, cost-benefit eller som her DEA-modellen, og diskuterer ingen steder måling og kvantificering som en særlig forskningsstrategi (Hansson 2001a). Barré (2001:263) peger i et kritisk studie af benchmarking af forskning på, at forskningsproduktivitet ikke kan opfanges af et enkelt tal, men at indikatorer alene er startpunktet for en øvelse i learning-by-comparing gennem diskussion. Tidsdimensionen det lærende element Et andet forhold, vi vil omtale, er rapportens intention om, at institutter med best practice kan være forbilleder for institutter der ikke er best practice, men som ønsker at forbedre sig i håb om næste år at blive best practice (Damm 2001:51). Denne intention vedrører en åbning af black box en i produktionsfunktionen med et input og et output. Det interessante er derfor, hvilke processer, hvilken organisering og hvilken ledelse, der medvirker til at frembringe forskning af best practice og lige så interessant, hvordan man forbedrer disse processer og organisations- og ledelsesformer. Vi har ikke svaret på disse spørgsmål, men er tvivlende overfor, om bagudrettede indikatorer er de bedste virkemidler til at forstå disse processer ud over den ofte implicitte antagelse om at miljøer, der tidligere har udført god forskning, også fremover vil være i stand til at udføre god forskning. Problemstillingen kan sammenfattes således. De undersøgte publikationer er fra 1995 til 97. Afhængig af de konkrete forskningsprojekter og publiceringskanal kan forskningen være udført flere år forinden; f.eks. to, fem eller ti år. De gode råd, som institutterne derefter skal udveksle, skal derefter implementeres, forskningen skal udføres og den skal publiceres. Dette kan også tage f.eks. to, fem eller ti år. Samlet kan der derfor være tale om et timelag på ganske mange år, før en givet ønsket ændring kan konstateres. Hermed ikke sagt at in- 78
5 stitutter og forskningsmiljøer ikke skal lære af hinanden; effekter er blot vanskelige at måle, og DEA-modellens fokusering på produktivitet alene er ikke det bedste udgangspunkt. Der kan findes mange eksempler på, at åbne forskningsevalueringer kan være et godt udgangspunkt for interne refleksioner og efterfølgende udvikling i de evaluerede institutioner. Bl.a. kan nævnes forsøgene med forskningsevaluering på Handelshøjskolen i København i midten af 90erne, hvor der blev arbejdet målrettet mod at inddrage de evaluerede faglige miljøer. I den anvendte metode blev der benyttet en blanding af faktuelt baggrundsmateriale og site-visits af internationale peers (Foss Hansen og Borum 2000). Forskning er mere end publicering Spørgsmålet er, om fokuseringen på publikationer (som vi ved rummer mange vanskeligheder) også er den rigtige måde at vurdere universitetsinstitutter. Det fremhæves ganske rigtigt med eksempler, at det er mange af institutionernes eget ønske at øge publiceringen. Og flere andre outputmål bliver diskuteret (men ikke inddraget). De har alle tilknytning til en af universiteternes andre hovedopgaver undervisningen. Men med til billedet af institutterne som forskningsmiljøer hører andre væsentlige opgaver end publicering. På den forskningspolitiske dagsorden bliver emner som nytten for samfundet (både erhvervslivet, det politisk-administrative system og befolkningen i øvrigt) mere centrale (Gibbons 1994, Nowotny 2001). Kort fortalt bør aktiviteter som samarbejdsprojekter med og øvrige relationer til andre sektorer, arrangement af konferencer, deltagelse i høringer, efteruddannelse af forskellige samfundsgrupper, videnformidling i bred forstand medregnes ved siden af publikationer. Dertil kommer uddannelse af kommende forskere og udbygning og vedligeholdelse af nationale såvel som internationale netværk som en sikring af de fremtidige betingelser for god forskning. Skiftet i sigtet med og det overordnede syn på forskning med øget fokus på nytten og anvendelsen, og den større grad af samarbejde mellem institutioner og sektorer, får ofte betegnelsen af et skift fra modus-1 forskning til modus-2 forskning. Denne udvikling har også betydning for kvalitetskontrollen i forskningen. Hovedreglen for modus-1 forskning er det anonyme peer review med fokus på den individuelle videnskabelige produktion, mens kvaliteten for modus-2 forskning er en kontinuerlig forhandling af behov og kvalitet mellem grupper af interessenter (Jacob 2000). Den daglige praksis for de fleste universitetsmiljøer er ikke et spørgsmål om enten-eller, men findes snarere i et kontinuum mellem disse yderpunkter. Og sammenfattende kan en mis-match mellem opgaver og bedømmelse udtrykkes som et krav om, at mange institutter får til opgave at udføre modus-2 forskning (om end dette formål også i høj grad er til debat), mens de efterfølgende primært bliver bedømt på deres indsats inden for modus-1 forskning. Et bredere spektrum af benyttede indikatorer vil også ligge i god tråd med advarslen (Damm 2001:111) om, at institutterne og institutionerne vil forsøge at tilpasse sig og tænke strategisk i prioritering af forskningsområder for at øge publiceringen. Jævnfør også debatten om det britiske evalueringssystem (Trow 1996, Geuna & Martin 2001). Publicering og kvalitet Rapporten diskuterer kort vanskelighederne ved at måle kvalitet som et ikke umiddelbart kvantificerbart område. Uden at gå nærmere ind i denne diskus- 79
6 sion, som i årevis har været et stående tema i videnskabssociologien og informationsvidenskaben, vælger rapporten delvis at bruge nogle af institutionernes egne opdelinger i typer af materiale 6. En sammenfatning af rapportens definitioner ses her: Tidsskriftsartikler bliver opdelt i hhv. referee tidsskriftsartikler, ikke referee tidsskriftsartikler og populærartikler. Bøger opdeles alt efter, om bogen er udgivet af et forlag, udgivet af et ministerium o. lign. eller om der i teksten står, at det er en lærebog. Derudover findes konferenceindlæg, proceedings, indlæg i større værker, indlæg i årsberetninger, working paper og andet (rapporter, anmeldelser mm.). I den konkrete model bliver flere af disse kategorier dog slået sammen til en gruppe for henholdsvis nordisksprogede og fremmedsprogede referee tidsskriftsartikler, en gruppe for andre artikler, ligeledes henholdsvis nordisksprogede og fremmedsprogede (grupperne dækker alt fra artikler i forlagsudgivne antologier til indlæg i aviser), endelig en gruppe for bøger, danske såvel som udenlandske, samt en restgruppe. Det giver i alt seks kategorier, og den eneste forskel fra den førnævnte undersøgelse af Jennergren og Obel er dermed grupperne med nordisksprogede og fremmedsprogede referee tidsskriftsartikler, der er valgt på grund af muligheden for at give ekstra vægt til kvalitetsartikler (Damm 2001:48). Med andre ord er opdelingen udtryk for et kvalitetsmål, og centralt for forståelsen af best practice er derfor kvalitetsartikler i tidsskrifter med referee 7. Med tilføjelsen af denne kvalitative sondring ser rapporten derfor bort fra, at inden for mange fagområder findes de mest anerkendte, originale og benyttede bidrag i f.eks. bøger, artikler i antologier eller proceedings. I forhold til den ret detaljerede beskrivelse af de enkelte kategorier og af selve DEA-modelberegningerne er beskrivelsen af hvilke procedurer, der er brugt til at frembringe og klassificere dette empiriske råmateriale, meget kortfattet. Spørgmålet om udvælgelsen af kvalitetstidsskrifter er centralt i modellen. I fraværet af en direkte peer review-baseret kvalitetsbedømmelse opdeles artiklerne efter om det pågældende tidsskrift bruger peer review til den redaktionelle udvælgelse eller ej. Det fremgår ingen steder i rapporten, at dette i virkeligheden er en ganske kompliceret proces, og selv for førende tidsskrifter er der ingen entydig praksis eller standard for, hvor udførligt og formelt den redaktionelle proces er beskrevet. En anden og endnu mere kompliceret proces er, hvordan den daglige praksis er 8. Det er i dag vanskeligt at forestille sig et videnskabeligt tidsskrift, der vil bekræfte at de ikke bruger en udvælgelsesprocedure baseret på peer review. Og hvorledes kan man så skelne mellem disse tidsskrifter 9? Når man i bilagene ser den konkrete klassificering af de enkelte tidsskrifter (Damm 2001:157ff.), dukker der en række spørgsmål op, som der ingen steder i teksten kan findes forklaringer på. I kategorien Nordisksprogede tidsskrifter m. referee, dvs. med den højeste kvalitet eller vægt i modellen, finder vi følgende tidsskrifter: Ekonomisk Debatt, Ledelse og Erhvervsøkonomi, Nationaløkonomisk tidsskrift, Nordisk Administrativt Tidsskrift, Ugeskrift for Læger, Ugeskrift for Retsvæsen Fra den omfattende kategori Nordisksprogede tidsskrifter uden referee har vi valgt nedenstående samfundsvidenskabelige tidsskrifter ud, fordi det alle er tidsskrifter vi kender noget til, og som bruger en form for peer review ved den redaktionelle behandling af modtagne artikler: Dansk Sociologi, Den jyske Histo- 80
7 riker, Filosofiske Studier, GRUS, Historisk Tidsskrift, Kritik, Philosophia, Politica, Retfærd, Samfundsøkonomen, Sociologisk forskning, Statsvetenskaplig Tidsskrift, Økonomi og Politik, Økonomistyring og Informatik. Da ovenstående tidsskrifter kun er registreret i kategori 2 vil institutter, hvis forskere hyppigt skriver i disse tidsskrifter, få en meget lavere score mht. best practice. Holder vi os inden for de skandinaviske sprog, kan man sige, at sociologer har noget vanskeligere ved at få en høj score end jurister, da der ikke er et eneste nordisk sociologitidsskrift, der efter rapportens vurdering har en kvalitetskontrol! Alene på baggrund af at rapporten uden nærmere forklaring har valgt at se bort fra en række anerkendte (og peer review ede) samfundsvidenskabelige tidsskrifter, er det næppe så overraskende, at rapporten kan konkludere, at det er blandt juridiske og økonomiske institutter, man kan finde best practice! (Damm 2001:50). Den arbitrære opdeling af nordiske tidsskrifter i henholdsvis peer review ede og ikke peer review ede ser ud til på forhånd at have lagt en struktur i data, der afspejler resultatet, jf. rapportens sammenfatning (Damm 2001:83). Tilsvarende gælder for udvælgelsen af den specielle gruppe af fremmedsprogede tidsskrifter med referee. Ved klassificering af internationale tidsskrifter anvendes ofte det kriterium, om de bliver indekseret i ISI s citationsdatabaser. Denne opdeling er dog også ofte genstand for diskussion og kritik, da det hverken er entydigt eller gennemsigtigt hvilke tidsskrifter, der bliver optaget i disse databaser. Rapporten har da heller ikke benyttet denne metode, og i begge grupper (med eller uden peer review) findes mange tidsskrifter, der bliver indekseret i ISI s baser. Derimod bliver det ikke diskuteret hvilke kriterier, der så ligger til grund for opdelingen. Men da de fleste fremmedsprogede tidsskrifter er placeret i kategorien med peer review og omfatter en langt bredere faglig profil end tilfældet var med nordisksprogede tidsskrifter, har opdelingen formodentlig mindre systematisk betydning her. Konklusion Vi har i denne artikel påpeget nogle principielle fejl og begrænsninger i rapportens empiriske grundlag (især vedr. udvælgelse af de peer review ede tidsskrifter), og vi har påpeget, at en række forhold af betydning for evaluering af forskning, som de senere tiårs videnskabssociologi og evalueringslitteratur har fremhævet som væsentlige, hverken medtages eller diskuteres i denne benchmarking. En konsekvens heraf er, at rapportens tilgang til og diskussion af benchmarking er snævert fokuseret på brug af DEA-modellens produktivitetsmål, og vi er ikke blevet overbevist om det relevante og hensigtsmæssige ved at bruge DEAmodellen til en benchmarking af dansk samfundsvidenskabelig forskning. Det rejser naturligvis spørgsmål ved den anvendte benchmarking-models præmisser, men med Peter Mortensens ord så er resultatet af benchmarkingen givet når præmisserne accepteres: Resultaterne af de kvantitative beregningen skal imidlertid ikke opfattes som et metodestudie, hvis man vælger at acceptere en given models præmisser.. (Mortensen 2001:3, notatets fremhævelse). De vigtige spørgsmål omkring vurdering af den offentlige forsknings kvalitet ud fra en bredere forståelse af produktivitetsmåling og med inddragelse af de mil- 81
8 jømæsssige og foranderlige institutionelle rammer er det meget svært at finde blot antydning af svarmuligheder på i rapporten. Ikke desto mindre finder vi, at det er vigtigt at fastholde, at kritikken af DEAmodellen og de anvendte data ikke er en afvisning af at bruge sammenfattende kvantitative oversigter og beregninger til forskningsevaluering. Det er tværtimod en kritik, som forsøger at rejse mere principielle spørgsmål om vanskelighederne ved at bruge meget forenklede mål (med lav pålidelighed) som udtryk for kvalitetsindikatorer. Hvad skal man gøre fremover? Er der andre muligheder for at lave større tværgående evalueringer af forskningskvalitet og produktivitet i dansk forskning? Det er en problemstilling, der ikke tages op i ASFK-rapporten, men som uden tvivl må få stor opmærksomhed i fremtidige undersøgelser af forskningskvalitet. Hvis man retter blikket udover landets grænser, findes en række muligheder for inspiration til andre, nye evalueringsmetoder. Geuna og Martin (2001) fremhæver i deres undersøgelse af en række landes erfaringer med evalueringssystemer til kvalitetsstyring i forskningsverdenen de hollanske erfaringer med en fler-dimensionel model for forskningsevaluering, der foretages af kommiteeer med udenlandske eksperter (peer review), men med omfattende lokal indflydelse (bottom-up) og uden direkte forbindelse med budgetlægning. I USA har det siden været et krav, at der skulle ske en løbende offentlig fremlæggelse af forskningens præstationer og kvalitet (Susan Cozzens 1997, 2000). Men overraskende nok er er kvantitative resultatmål sjældne blandt amerikanske forskningsinstitutioner, og udviklingen har klart gået i retning af at opbygge systemer med paneler af eksterne interessenter fra industrien, men også fra NGO er, som deltager i vurderingen af opfyldelsen af institutionernes strategiske planer. Strategiske planer har tilsvarende fået større betydning mht. at præcisere institutionens målsætninger, men også mht. at stille nye krav til forskningens offentlige begrundelse eller med Cozzens formulering: Even basic research needs its public justification (Cozzens 2000:19). Noter 1. Rapporten kan hentes fra instituttets hjemmeside: 2. Benchmarking i den offentlige sektor - nogle metoder og erfaringer, Marts Findes på ministeriets hjemmeside: http// benchmarking_00/index.htm. 3. De anvendte beregningsmodeller er beskrevet i rapportens kapitel 3 og appendiks A. 4. European Commission Research Directorate General (2001). 5. En god diskussion af forskningsindikatorproblemer findes i Foss Hansen og Holst Jørgensen (1995). 6. For en sammenfatning og diskussion af publikationsopgørelser i et skandinavisk perspektiv se Frederiksen (1995). 7. Damm tildeler de peer reviewede tidsskrifter de højeste vægte i en række modelberegninger for at benchmarke kvaliteten i produktionen (s. 53, 69, 74) 8. Der er foretaget en del forskning i selve reviewprocessen, se ex. Hemlin, og Boe (1999), og Hemlin (1999). Også problemet om pålidelighed i denne proces har været genstand for omfattende forskning, en god oversigt giver Cicchetti (1991). En sammenfatning af problemer og styrker ved peer review systemet kan findes i Hansson (2001) og i Chubin og Hackett (1990). 9. Mængden af forsøg på at vurdere og rangordne videnskabelige tidsskrifter er meget omfattende. Se f.eks. Andersen og Frederiksen (1995). Et eksempel på en løbende service gives af Emerald Reviews, der inden for området management har udvalgt godt 400 centrale tidsskrifter og ladet dem bedømme af en accrediteringsgruppe (peer reviews) opdelt i 10 fagområder (Accounting & fi- 82
9 nance, Human resource management osv.) Se Government Performance and Results Act kræver at alle amerikanske regeringsinstitutioner fremlægger årlige rapporteringer af aktiviteter (Cozzens 1997, 2000) Litteratur Andersen, Heine og Lars Frode Frederiksen 1995: Internationale tidsskrifter i samfundsvidenskaber.myter og realiteter. Samfundsøkonomen 5 (l): Andersen, Ria og Hanne Foss Hansen 1985: Forskningsevaluering og forskningspolitik, Økonomi og Politik (4): Barré, Rémi 2001: Sense and nonsense of S&T productivity indicators. Science and Public Policy, 28 (4): European Commission Research Directorate General (ed.) 2001: Toward a European Research Area. Key Figure Special Edition. Indicators for benchmarking of national research policies. Bryssel: European Commission. Chubin, Daryl E. og Edward J. Hackett 1990: Peerless Science. Peer review and U.S. science policy. Albany, N. Y.: State University of New York Press. Cicchetti, Dominic 1991: The Reliability of Peer Review for Manuscript and Grant Submission. Behavioral and Brain Sciences, (14): Cozzens, Susan E. 1997: The Knowledge Pool: measurement Challenges In Evaluating Fundamental Research Programs. Evaluation and Program Planning, 20 (1): Cozzens, Susan E. 2000: Result Oriented Management: A New Ethical Context for Research Evaluation. IPTS Report (50): Damm, Bettina 2001: Et forsøg på Benchmarking. En analyse af de samfundsvidenskabelige og juridiske institutter ved de højere læreanstalter. Rapport, Aarhus: Analyseinstituttet for Forskning. Finansministeriet 2000: Benchmarking i den offentlige sektor nogle metoder og erfarin-ger. København: Finansministeriet. Foss Hansen, Hanne og Birte Holst Jørgensen 1995: Styring af forskning. kan forskningsindikatorer anvendes? Copenhagen: Samfundslitteratur. Foss Hansen, Hanne og Finn Borum 2000: The Local Construction and Entactment of Standards for Research Evaluation. The case of the Copenhagen Business School. Evaluation, 6 (3): Frederiksen, Lars Frode: Publicering, publikationsopgørelser og forskningsevaluering, i: Proceedings of the 13th Nordic Conference on Business Studies, 1, København, 1995: Geuna, Aldo og Ben Martin University Reserach Evaluation and Funding: An International Comparison. SPRU-Science and Technology Policy Research, University of Sussex. Gibbons, Michael, Camille Limoges, Helga Nowotny, Simon Scott Peter Schwartzman, og Martin Trow 1994: The new Production of Knowledge. The Dynamics of Science and Research in Contemporary Societies. London: Sage Pubications. Hansson, Finn 2001: Kan man have tillid til peer reviews? Evaluering af universitetsforskningen ved brug af peer reviews. Vest 14(2):7-30. Hansson, Finn 2001a: Tillid til samfundsforskningen - om at skabe tillid gennem kvantificering. In Wenneberg, Søren Barlebo og Anders Bordum (eds.) Det handler om tillid. København: Samfundslitteratur. Hemlin, Sven og Ole Boe 1999: Hur bedömer lektörer manuskript till vetenskapliga tidskrifter? Vest 12(4):
10 Hemlin, Sven 1999: (Dis)Agreement in Peer Review. in Juslin, Peter og Henry Montgomery (eds.) Judgment decision making: neo-brunswikian and process-tracing approaches. Mahwah, N.J.: Erlbaum Associates. Jacob, Merle 2000: Mode 2 in Context: The Contract Researcher, the University and the Knowledge Society. In Jacob, Merle og Tomas Hellström (eds.) The Future of Knowledge Production in the Academy. Buckingham: Open University Press. Jennergren, L. P og B. Obel 1985: Forskningsevaluering - eksemplificeret ved 22 økonomiske institutter. Økonomi og Politik (2): Mortensen, Peter S. 2001: Notat vedr. kritikken af rapporten Et forsøg på Benchmarking. Aarhus: Analyseinstituttet for Forskning. Nowotny, Helga, Michael Gibbons, og Peter Scott 2001: Re-thinking Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Oxford: Polity Press. Trow, Martin 1996: Trust, markets and accountability in higher education: a comparative perspective. Higher Education Policy, 9(4):
Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereBenchmarking på offentlige forskningsinstitutioner et ledelsesværktøj?
Kommentar af Seniorforsker cand. polit. Kamma Langberg ph.d. & Forskningsleder dr.merc. Peter S. Mortensen Benchmarking på offentlige forskningsinstitutioner et ledelsesværktøj? En kommentar til en kommentar...
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereFinn Hansson og Frode Frederiksen
Finn Hansson og Frode Frederiksen Institut for ledelse, politik og filosofi Handelshøjskolen i København Blaagaardsgade 23 B DK-2200 København N Forskningsvogtning eller forskningsudvikling? 1 Working
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereEvalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer
Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereMål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016
Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereForskning og udvikling på Metropol
Forskning og udvikling på Metropol 2015 Juni 2016 Introduktion Metropol ønsker at være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi uddanner til og med. Det gør vi først og fremmest med
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereStrategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereInstitutmøde 15. april 2005. Michael Christensen
Institutmøde 15. april 2005 Michael Christensen Organisation AC medarbejder NN Institutleder Michael Christensen Sparringsgruppe Claus Holm Jens Lysgaard gruppeledere Uddannelseskoordinatorer Forsknings-
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereVIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab
VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereLokal brug af publiceringsindikatoren
Lokal brug af publiceringsindikatoren Seminar den 28. januar, Oslo CFA Centre for Studies in Research and Research Policy Department of Political Science and Government School of Business and Social Sciences
Læs mereHvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?
Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereResultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016
Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 INDLEDNING KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret
Læs mereSamfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater
Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra 2012 Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens
Læs mereLearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet
vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereStyringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD
DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260
Læs mereKONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING
KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til
Læs mereUdvidet stillingsopslag
Udvidet stillingsopslag Resultatskabende styring og organisering i pengeinstitutter Vi søger en dygtig og engageret ph.d.-studerende til et forskningsprojekt om økonomistyring i pengeinstitutter. Du får
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereUndersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering
Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereUsability-arbejde i virksomheder
Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereElitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer
Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,
Læs mereStrategisk forhandling i praksis Læseplan
Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven
Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Den 15. december 2010 BBA/ka Att.: Helga Øregaard Dam ubst@ubst.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven
Læs mere1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)
Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereaf Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Forskningens kvalitet og kvantitet
af Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Quo Vadis? Forskningens kvalitet og kvantitet Formanden for Dansk Sociologforening, Rasmus Willig (RW), udtrykker i et åbent brev til Videnskabsminister Helge
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.2 5. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereHøringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale
Til universitetsledelsen AU Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Akademisk Råd Arts Hermed høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til generelle rekrutteringsnormer
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereForskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus
Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mere02-11-2009. Universitetsloven:
FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereStøtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver
Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereStrategi for Digital Arts Initiative
Af Christian Ulrik Andersen. Associate Professor, Ph.D Head of Digital Arts Initiative, Arts, Aarhus University Opdateret efter behandling i fakultetsledelse, Digital Arts Initiative og Akademisk Råd.
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereEFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.
EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR
Læs mereUBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder
UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereDen værdiskabende bestyrelse
Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver
Læs mereMøde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00
PHD SCHOOL KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 17. MAJ 2016 Forum Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen PHD SCHOOL Møde afholdt: 4. maj 2016 kl. 10.00-12:00 KAREN BLIXENSVEJ 4, 2300 Sted: Referent: 13b.0.27 Mia
Læs mereForandringsprocesser Læseplan
SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereKvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet
Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereÅrsberetning for året 2008.
Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen
Læs mere