Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet"

Transkript

1 Andreas Helmke Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen Oversat af Jens Peter Christiansen Bearbejdet af Jens Rasmussen Tilegnet Franz Emanuel Weinert

2 Andreas Helmke Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren Copyright 2012 Kallmeyer in Verbindung mit Klett Friedrich Verlag GmbH Seelze Germany All rights reserved Oversat af Jens Peter Christensen efter Unterrichtsqualität und Lehrerprofessionalität. Diagnose, Evaluation und Verbesserung des Unterrichts Den danske udgave af bogen er en forkortet og bearbejdet version af originalteksten Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Forlagsredaktør: Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

3 Indhold Forord til den danske udgave Indledning Det empiriske vendepunkt Vanskeligheder, forhindringer og ærgrelser Målgruppe Mål Undervisning og læring: teorier og begreber Oversigt Strategier og metoder i undervisningsforskningen Afsked med den traditionelle metodeorientering Procesorientering versus produktorientering Variabelcentreret versus personcentreret tilgang Enkeltkendetegn, mønstre og stil En socialiseringsteoretisk model for undervisning Kvantitative og kvalitative metoder Lineære og ikke-lineære sammenhænge Additive versus multiplikative virkninger Vekselvirkninger Sandsynlighedskarakter Undervisningens målkriterier De klassiske taksonomier Kritik af de klassiske taksonomier over læringsmål Typer af målkriterier for undervisningen Undervisning og læring: teorier, trends, kontroverser Fra lærerforskning til undervisningsforskning Fra instruktion til konstruktion og halvvejs tilbage Fra laboratoriet til klasseværelset Fra et alment til et fagspecifikt blik Fra den normative til den empiriske orientering Fra simple korrelationer til komplekse sammenhænge

4 2.5 Læring som adfærdsændring Klassisk betingning Operant betingning Modellæring Læring som informationsbearbejdning Multilagermodel for hukommelse Informationsbearbejdningens former Kognitivistisk syn Det socialkonstruktivistiske syn Et integrativt syn En tilbud-nyttiggørelses-model for undervisningens virkninger Tilbud og nyttiggørelse Lærerperson og lærerekspertise Undervisningens proceskvalitet Undervisningskvantitet Kvaliteten i undervisnings-/læringsmaterialet Familie og læringspotentiale Medieringsprocesser Virkninger Kontekstens rolle Lærerpersonlighed og professionsstandarder Tilløb til en klassifikation af undervisningsrelevante kendetegn hos læreren Sagskompetence Undervisningsrelevante kendetegn og orienteringer hos lærere Præstationsmotiv Engagement Subjektive teorier og epistemologiske overbevisninger Beredskab og evne til selvrefleksion Humor Diagnostisk kompetence Grundlæggende begreber Den pædagogiske betydning af diagnostisk ekspertise Kvalitetskriterier for diagnostiske bedømmelser Dimensioner i diagnostiske lærervurderinger

5 3.4.5 Tre komponenter i vurderingers præcision Tendenser, forudindtagethed og fejl i vurderinger Heuristik i vurderingsdannelsen Hvor godt kan lærere bedømme deres undervisning? Konstatering og forbedring af diagnosefærdigheden: en cyklus Professionsstandarder Klar til lærerjobbet? Undervisningskvalitet: områder, kendetegn, principper Klasseledelse Måder at anskue klasseledelse på Relevans for læring og præstation En teoretisk rammemodel Professionsviden Kounins tilgang Regler, rutiner, ritualer Klasseledelse som fremadrettet planlægning Udnyttelse af tiden Forhindring af forstyrrelser: low profile-tilgangen Klarhed og struktur Akustisk forståelighed og sproglig klarhed Dimensioner i den sproglige forståelighed Struktur og kohærens Pseudoklarhed: Dr. Fox-effekten Fag- og personspecificitet Konsolidering og sikring af det lærte Nødvendigheden af gentagelse og øvelse Paradokset om den kinesiske elev Øvelsens genstand Betingelser for vellykket øvelse i undervisningen Aktivering Kognitiv aktivering: at fremme selvstyret læring Kognitivt aktiverende arrangementer og programmer Læringsfremmende tilbagemelding (feedback) og understøttelse Interaktion, der fremmer sociale kompetencer Motivation Findes der god og dårlig motivation? Livsverdenens rolle

6 4.5.3 Lærerpersonen som model Kognitive konflikter og nysgerrighed som motor for læring Programmer til støtte for motivation Læringsfremmende miljø Konstruktiv behandling af fejl Afslappet læringsatmosfære En grundholdning, der er åben for overraskelser Reduktion af hæmmende præstationsangst Undervisningstempo og ventetider Elevorientering Elevfeedback Deltagelse i undervisningen Kompetenceorientering Orientering efter målstandarder Metoder til evaluering af præstationer i skolen Håndtering af heterogenitet Et tidløst tema Begreber for håndtering af heterogenitet Kendetegn hos eleverne Program og virkelighed Betingelser for, at individualisering kan lykkes Resume Mangfoldighed Metodedogmatismens tid er forbi Variationens genstand Variation i sansemodaliteter Diagnosticering og evaluering af undervisning Begrebsmæssig orientering Evaluering: mål, begreber og metoder Evaluering Evalueringens cyklus Evalueringens mål Selvevaluering Bestemme placering gennem benchmarking Mangfoldighed af metoder og aktører: et overblik Læreres noter til egen undervisning Tjeklister Lærerens selvreflekterende observationsprotokol

7 5.4.3 Hatties personlige helbredstjek for synlig læring Elevernes udsagn om undervisningen Hvorfor elevfeedback i forhold til undervisningen? Observation af undervisning Forskellige former for observation af undervisning Redskaber til observation af undervisningen Kvalitetskriterier for observation af undervisning Udvikling af undervisning Udvikling af undervisning: betingelser og problemer Hvad ved vi om kunnen og handling? Træg viden Mangelfuld adfærdsorientering En rammemodel Forskning om effekten af efteruddannelse af lærere: hus forbi Individuelle betingelser Sociale og institutionelle betingelser Modeller og scenarier Professionelle læringsfællesskaber Fælles forberedelse af undervisningen Kollegiale besøg Observationstemaer til kollegial feedback Fokusundervisning Gensidige undervisningsbesøg: en tandemmodel Metoden scene-stop-reaktion Coaching Lesson study Kooperativ observation af læring og undervisningsudvikling Virtuelle besøg i undervisningen Study groups og videogrupper Monitorering af undervisning Microteaching At kæmpe alene kan det lade sig gøre? Litteratur Personregister Stikordsregister

8 8

9 Forord til den danske udgave Af Jens Rasmussen Efter sigende skulle den britiske filosof Francis Bacon engang have fortalt en anekdote om, hvordan munkene i et kloster i 1432 skændtes om, hvor mange tænder der er i munden på en hest. Efter i 13 dage at have studeret gamle bøger og lærde skrifter uden at være nået til et resultat blandede en ung klosterbror sig i diskussionen med det forslag, at man da bare kunne åbne munden på hesten og tælle efter. Det var ikke en kærkommen indblanding. Forslaget blev af de lærde munke mødt med forfærdelse. Ja, de betragtede det ligefrem som foragt for gældende visdom og sand lære. Efter endnu nogle dage med søgen i bøger og skrifter, og stadig uden resultat, blev munkene i enige om, at spørgsmålet ikke kunne besvares. Anekdoten gengives i Klaus Larsens fortrinlige bog Dødens Teater om lægekunstens udvikling fra 1640 til Det var i den periode, lægekunsten udviklede sig til at blive videnskab. I en vis forstand kan den udvikling, som pædagogik gennemløber i disse år, sammenlignes med denne udvikling. Og som en væsentlig aktør i den udvikling har Andreas Helmke (1945-) spillet en rolle, der svarer til den unge munks. I et tysk pædagogisk miljø, der i 1980 erne var domineret af åndsvidenskab og kritisk teori, praktiserer han et kig ind i ikke hestens mund, men i undervisningens konkrete virkelighed for at studere dens praksis ved selvsyn. For Helmke giver det ikke mening at forholde sig normativt til forskellige undervisningsmetoder, pædagogiske koncepter og positioner. Om de dur, og hvad de dur til i forhold til at fremme elevernes udbytte af undervisningen, må afgøres gennem empiriske studier. Han er derfor skeptisk over for den hyppige sætten etiketter som traditionel og gammeldags eller progressiv og moderne på forskellige undervisningsmetoder. Det gælder også, når sådanne etiketter udledes af den måde, samfundet beskrives på som enten et industrisamfund eller et videnssamfund. Lærerens formidling af viden, klasseundervisning og færdighedsøvelser regnes for gammeldags og hørende til industrisamfundets skole, mens lærerens facilitering af elevers læring, gruppearbejde og selvstændige elevaktiviteter regnes for moderne og hørende til videnssamfundets skole. Problemet ved sådanne enten-eller- 9

10 opfattelser består i, at de ikke tager hensyn til, at undervisningen i skolen skal imødekomme forskellige læringsmål, som endog kan være forskellige fra elev til elev. Det indebærer, at undervisningsmetoder bedst bringes i anvendelse alt efter, hvilke mål der skal nås, og ikke efter en normativt funderet præference for bestemte metoder. Normative billeder om skole og undervisning kommer til sin ret, når de anvendes til at pege på forskellige mål for såvel skolen som undervisningen: Hvad er det vigtigt, eleverne lærer, for at kunne klare sig i og bidrage til fremtidens samfund? Men vejen til målene er undervisning, for undervisning er et middel og ikke et mål i sig selv. Dette middel består af et bredt repertoire af undervisningsmetoder, der hver især egner sig til noget forskelligt i forhold til, at de konkrete elever når de ønskede mål. Helmke tilhører en gruppe af skoleforskere, der fra slutningen af 1970 erne har betonet og praktiseret empirisk skoleforskning i Tyskland. Denne gruppe står i anseelig gæld til Franz E. Weinert ( ). Weinert, der var professor i psykologi og direktør for Max-Planck-Institut for psykologisk forskning i München, et af verdens ledende og største forskningsinstitutter inden for det pædagogisk-psykologiske felt, regnes i dag for en af efterkrigstidens mest betydningsfulde empiriske skoleforskere i Europa. Efter afsluttet uddannelse indledte Helmke et yderst frugtbart samarbejde med Weinert, der resulterede i mere end 30 fælles publikationer. Weinerts indflydelse på empirisk skole- og undervisningsforskning i almindelighed og på Helmke i særdeleshed ses af, at Helmke ikke alene har tilegnet sin bog til Weinert, men også i lange passager lader Weinert selv føre ordet. Forud for Helmkes møde og samarbejde med Weinert studerede han hos den østrigsk-tyske pædagogiske sociolog Helmut Fend (1940-) ved universitetet i Konstanz, og efter afsluttede studier var han også en tid forskningsassistent hos Fend. Fend er især kendt for sine indflydelsesrige bidrag til en teori om skolens og undervisningens sociologi. I disse bidrag tager han tråden op fra de amerikanske sociologer Talcot Parsons og Robert Dreebens analyser af skolen og af, hvad elever lærer i skolen, men dog med udgangspunkt i en kritik af disses strukturfunktionalistiske tilgang. Fra Fend har Helmke direkte overtaget ideen om at forstå undervisning som et tilbud. Det er Helmkes grundantagelse, at undervisning repræsenterer et tilbud. Ved at betragte undervisning som et tilbud ønsker han at fremhæve det konstruktivistiske element i undervisnings- og læreprocesser, der anerkender, at undervisning ikke nødvendigvis fører direkte til de ønskede virkninger i form af elevernes læringsudbytte. Det skyldes, at læring er en bevidstheds- 10

11 mæssig aktivitet og således altid et resultat af elevens egen indsats. Derfor er Helmke af den opfattelse, at interessen må samle sig om, hvor virkningsfuldt et givet undervisningstilbud er. Det afhænger i vidt omfang af en række faktorer som elevernes individuelle læringsforudsætninger i form af førviden, læringsstrategier og motivation, klassekonteksten, hvor det er af betydning, om der hersker et venligt eller et fjendtligt arbejdsmiljø, og om sammensætningen af elever er fremmende eller hæmmende for læring og af elevernes socioøkonomiske baggrund. I forhold til alle sådanne faktorer er undervisning blot at betragte som et tilbud. Om tilbuddet nyttiggøres af eleverne, og hvor effektivt det sker, det vil sige, hvor meget de lærer, afhænger af den lange komplekse række af sådanne mellemliggende faktorer. I denne bog præsenterer Helmke ikke alene sin egen forskning i undervisning. Han gennemgår også den store mængde internationale forskningsresultater, der foreligger, og han har i denne udgave af bogen, som er den fjerde i Tyskland, også indarbejdet John Hatties resultater af synteser af en lang række metaanalyser, hvor de er relevante for bogens temaer. Helmke søger ved sin empiriske tilgang til undervisningsforskningen at undgå alle former for dogmatik. Han er således ikke optaget af at tage parti for særlige pædagogiske, psykologiske eller læringsteoretiske skoler som for eksempel om en virksomhedsteoretisk forståelse af læring (Vygotsky) er bedre end en konstruktivistisk forståelse (Piaget) eller omvendt. Det afgørende for Helmke er, om der er forskningsmæssigt belæg for de anbefalinger, forskellige teoretiske retninger præsenterer. Han er sig således også bevidst, at der ikke findes forskningsresultater om alt, hvad man kunne tænke sig at gøre i skolen. Men i de tilfælde anbefaler han, tro mod sit empiriske udgangspunkt, at man gennemfører afgrænsede forsøg, inden nye ideer og tiltag rulles bredt ud. Bogen henvender sig til alle undervisere, men især til lærere i skolen og gymnasiet. Ikke mindst er bogen tiltænkt det nye fag Lærerens grundfaglighed i læreruddannelsen, hvor den vil kunne udgøre et væsentligt bidrag til, at de studerende når målene i Undervisningskendskab og Elevens læring og udvikling. Den vil dog også være nyttig i de pædagogisk/didaktisk orienterede moduler i undervisningsfagene. På seriens hjemmeside kan du printe de skemaer, der i bogen er markeret med. Se mere på 11

12 12

13 1. Indledning 1.1 Det empiriske vendepunkt Efter TIMMS-chokket og PISA-katastrofen er der inden for uddannelsesforskningen sket en afgørende empirisk vending. Orienteringen mod påviselige virkninger er kommet for at blive. Skole og undervisning må lade sig måle på, hvilket udbytte eleverne beviseligt får. Det er politikere, repræsentanter for skolen, forældreorganisationer og ikke mindst uddannelsesforskere enige om. Med gamle populistiske paroler som svinet bliver ikke federe af at blive vejet eller ikke måle, men udvikle! scorer man ikke længere point, for alle er i grunden enige: Vi har brug for begge dele. Ligesom ingen læge vil gennemføre behandlinger uden forudgående anamnese og diagnose, har vi i skolen brug for en velfunderet dokumentation som grundlag for pædagogiske indsatser. Alt andet vil være som at famle sig frem i blinde. Uddannelsesforskeren Rolf Dubs fra St. Gallen kaldte engang en sådan udsigtsløs strategi for blindflyvning. Ganske vist forholdt Dubs sig til undervisningens virkninger, men tanken kan umiddelbart overføres til undervisningens processer: Det er rigtigt at efterprøve, hvilke resultater uddannelse faktisk medfører. Som lærer var jeg hele mit liv på blindflyvning jeg vidste aldrig, hvor god eller hvor dårlig undervisningen var, der fandtes ingen data. Spørgsmålet er blot, hvad man stiller op med data. De, der argumenterer med PISA-studiet, ved ofte ikke, at det indeholder tre faser: indsamling af data, tolkning og beslutning om foranstaltninger. Det kræver to-tre års forskning. Men politikerne vil ikke vente, de vil hellere publicere meningsløse ranglister, der kan stille det hele på hovedet selv om udsagnskraften i de rå data er yderst begrænset. Selv i dag er der ingen, der ved, hvad man burde overtage fra ranglistens nummer et, Finland (Egli og Heller 2009). 13

14 På samme måde konkluderer Ewald Terhardt (2002): Det er afgørende og på en måde faktisk revolutionært for styringen af skoleområdet, at man ikke længere udelukkende orienterer sig efter detaljerede retningslinjer (love, læseplaner, bekendtgørelser, timeplaner, regler), men i højere grad retter opmærksomheden mod output og outcome, altså mod faktisk opnåede effekter og virkninger, og at sammenligne disse med opstillede standarder. Sådan noget har følger: Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at hævde, at yderligere midler her eller der vil føre yderligere effekter netop her eller der med sig det drejer sig om faktisk konstaterede virkninger, og det vil sige virkninger hos eleverne, for skolen er til syvende og sidst til for eleverne (s. 104). At indrette sig efter målelige effekter i skolen ( output ) betyder afsked med den længe herskende inputorientering og det, som Tom Stryck (2000) kalder styringsillusionen : at sikre uddannelsens kvalitet alene gennem en solid læreruddannelse, en god infrastruktur, omhyggeligt udvalgte curricula og hensigtsmæssig udformning af timeplaner. Med udvikling af målstandarder, kontinuerlig deltagelse i internationale undersøgelser af læringsudbytte (som PISA og TIMMS), etablering af nationale test på udvalgte klassetrin og oprettelse kvalitetsinstitutter som for eksempel Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der skal sikre kvalitet i skolen, er der skiftet retning hen imod outputorientering. Vi ved altså stadig mere om elevernes styrker og svagheder. Når det derimod drejer sig om at drage konsekvenser af resultaterne af de store evalueringsstudier i forhold til systematisk forbedring af undervisning og læring for at rette op på manglende kompetencer, ser det værre ud. Det synes derfor påtrængende nødvendigt at genskabe et fokus på undervisning som den væsentligste faktor i skolen, kerneydelsen. Hertil udtalte Franz Emil Weinert allerede i år 2000, før offentliggørelsen af PISA-resultaterne: I vores forfatning har vi postuleret, at ethvert barn har ret til passende undervisning. Hvad sker der så, når en skole er dårligere end andre skoler? Konsekvensen kan kun være, at staten, som er ansvarlig for skoleuddannelsen, er forpligtet til at forbedre undervisningen således, at disse skoler, regioner eller skoleformer bliver tilsvarende bedre ved den næste evaluering. Hvis der kun 14

15 bliver opnået middelmådige resultater, hvad skal man så gøre? For mig at se findes der kun én reel mulighed for at korrigere dårlige uddannelsesresultater, og det er en forbedring af undervisningens og læreprocessernes kvalitet (s. 4 f.). 1.2 Vanskeligheder, forhindringer og ærgrelser Nogle vanskeligheder og forhindringer står imidlertid i vejen for et videnskabeligt funderet blik på undervisningen. Jo bedre det lykkes at få disse af vejen, desto større er mulighederne for en evidensbaseret analyse og forbedring af undervisningen og elevernes læringsudbytte, det vil sige funderet på empirisk forskning. Nogle af disse vanskeligheder skal kort nævnes (se Helmke 2006, s. 42): I det tyske sprogområde er empirisk undervisningsforskning stadig en mangelvare først og fremmest på grund af den fremherskende åndsvidenskabelige orientering i pædagogikken. Det samme er tilfældet i Danmark. Ganske vist findes der talrige praksisberetninger, teoretiske afhandlinger, forsøgsrapporter og rådgivningslitteratur, men kun få empiriske undersøgelser, der lever op til metodiske standarder, når det drejer sig om stikprøveudtagelse, design og statistisk analyse. En strukturering af forskningen bliver vanskeliggjort af, at begreberne ofte er uskarpe: Hvad mener man med god undervisning? Lærerens professionalitet og kompetencer, undervisningens processer, undervisningens effekt eller en blanding af det hele? Når der bliver henvist til virkningerne, er det logiske følgespørgsmål: godt i forhold til hvilket målkriterium, for hvilken elevgruppe? Diskussionen om undervisningskvalitet er kendetegnet af udbredte misforståelser, især af den upassende ligestilling af kvantitet og kvalitet: Innovative undervisningsmetoder (for eksempel projektundervisning, gruppearbejde eller andre former for åben undervisning) er ikke i sig selv god undervisning, ligesom lærercentreret undervisning og klasseundervisning ikke automatisk er dårlig. Begge dele kan gøres amatøragtigt eller fremragende. At også klasseundervisning under visse betingelser kan være en legitim del af undervisningens orkestrering, har Gudjons (2003, 2007) udtrykkeligt gjort opmærksom på. Det er vanskeligt at skaffe sig overblik på grund af den omsiggribende tendens at føje suffikset kultur til alle mulige uddannelses- og skolerelevante ideer og på den måde tilsløre begreber i stedet for at afklare 15

16 dem. Næsten ingen begreber er forskånet for denne kulturinflation: opgavekultur, evalueringskultur, samtalekultur, samarbejdskultur, undervisningskultur, læringskultur og, som en yderligere forstærkning, ny læringskultur. Disse pseudovidenskabelige begreber påkalder sig respekt og tilslutning og fører tilsyneladende til konsensus, men bidrager på ingen måde til spørgsmålet om, hvorfor de forskellige komponenter eller faktorer er virksomme i forhold til for eksempel læring. De lader sig fylde med yderst forskelligt indhold og forleder til en konceptuel klarhed, som vi imidlertid i virkeligheden er meget langt fra. Og endelig er realisme på sin plads. Ganske vist er der teoretisk set tilslutning til nødvendigheden af, at uddannelse og skolepraksis skal være orienteret mod påviselige resultater kombineret med tilsvarende tilbagemeldinger. Men som Jürgen Oelkers (2008) advarer: Læreruddannelsen i Tyskland er meget langt fra en sådan feedbackkultur, der orienterer sig seriøst mod resultaterne. De første erfaringer med tilbagemeldinger fra aftagerfeltet gør det tydeligt, at der her er brug for et møjsommeligt kulturskifte ( ). Den reflekterende praktiker er ligesom det kooperative læringsmiljø eller effektiv ressourceudnyttelse kun slagord, så længe de ikke er forbundet med konkret praksis. De bliver først bæredygtige med relevante erfaringer. Det gælder også for retorikken om evaluering, der er lige så gummiagtig som al anden reformsnak (s. 28). 1.3 Målgruppe Hvem henvender denne bog sig til? Først og fremmest til lærere og skoleledere, undervisere og studerende ved læreruddannelsen og efteruddannelsen samt praktiklærere. Men også til alle de personer i ministerier, skoleforvaltninger og andre, der beskæftiger sig professionelt med kvalitetssikring og i den forbindelse ønsker at skaffe sig et overblik over vigtige spørgsmål i forbindelse med kvalitet i undervisningen, eller som har brug for at rekapitulere vigtige forhold. Ud over at tjene som litteratur for den enkelte kan bogen bruges som arbejdsmateriale til: 16

17 Interne skoleprojekter, professionelle lærings- eller styregrupper såvel som studiekredse om kvalitetssikring, især inden for undervisningsdiagnosticering og forbedring af undervisningen. Arrangementer i forbindelse med skoleintern videreuddannelse. Undervisningsarrangementer i forbindelse med uddannelse af lærere på alle niveauer. Uddannelse og videreuddannelse af institutioner og personer, der har skoleevaluering som en del af deres arbejdsområde. Kurser inden for psykologi og pædagogik i områderne pædagogisk psykologi, pædagogisk diagnosticering og evaluering. Det, der bliver sagt i denne bog om spørgsmål vedrørende kvalitet i skolens undervisning og målingen af den, kan for størstedelens vedkommende umiddelbart overføres til andre undervisningssituationer, for eksempel på universiteterne (se Helmke, Rindermann og Schrader 2008). 1.4 Mål Målene for denne bog kan beskrives ved hjælp af følgende tre spørgsmål: Hvad er god undervisning? Hvad er en kompetent underviser? Kapitel 2, 3 og 4 giver en orientering om grundlæggende teorier og elementære begreber vedrørende undervisning og læring, om lærerpersonens betydning og lærerprofessionalitet såvel som kendetegn på undervisningskvalitet på tværs af fag. Hvordan kan man registrere og vurdere undervisningens kvaliteter? Kapitel 5 handler om muligheder og begrænsninger for diagnosticering og evaluering af undervisning. Hvordan kan man forbedre undervisning? Kapitel 6 handler om udvikling af undervisningen, det vil sige om betingelser og handlemuligheder for ændringer i undervisningen. 17

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer 17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r.

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Undervisningens hvordan

Undervisningens hvordan Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Ledelse i en inkluderende skole

Ledelse i en inkluderende skole Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Sundhedspædagogik i børnehaven

Sundhedspædagogik i børnehaven Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises

Læs mere

Trivsel i udskolingen

Trivsel i udskolingen Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform

Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform Af Claus Holm Thomsen Claus Holm Thomsen Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børn et bidrag til Barnets Reform 1. udgave,

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Let design i håndarbejde

Let design i håndarbejde Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

Inklusion i klassens fællesskab

Inklusion i klassens fællesskab Forfattere Rune Barslund Louise Ekmann Brandt Dorte Lange Bjarne Nielsen Karen Marie Nielsen Dorte Sauer Anne-Marie Elgaard Seidler Anne Simon Tina Taarsted Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1 Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform

Læs mere

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo

Læs mere

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz

Læs mere

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009

Læs mere

Klasselærerens håndbog

Klasselærerens håndbog Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog Redaktion: Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael

Læs mere

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogtilegnelse i

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør:

Læs mere

Inkluderende fællesskaber

Inkluderende fællesskaber Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

wendy jolliffe hvordan gøres det? Oversat af Joachim Wrang Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard

wendy jolliffe hvordan gøres det? Oversat af Joachim Wrang Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard wendy jolliffe hvordan gøres det? Oversat af Joachim Wrang Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard Wendy Jolliffe Kooperativ læring i klasseværelset hvordan gøres det? 1. udgave, 2.

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Skolens værdiregelsæt

Skolens værdiregelsæt Susanne Malmborg Harder Mai-Britt Herløv Petersen Susanne Ploug Sørensen Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe 1 Skolens værdiregelsæt en kopi- og inspirationsmappe Susanne Malmborg Harder,

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden UNDERVISNING OG LÆRING THOMAS R.S. ALBRECHTSEN (RED.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Thomas R.S. Albrechtsen (red.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Linda

Læs mere

Læsning og skrivning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Læs mere

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen

Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen Susanne Banke, Peter Bilgrav (red.), Ole Branth, Tina Bådsgård Elgaard, Ulla Krogsgaard Espersen, Jan Hansen, Pia Hübertz-Jensen, Per Meldgård Iversen,

Læs mere

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Jette Schytte Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse

Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Lotte Salling. Vilfred. og verdens vaerste vikinger. Illustreret af Tom Kristensen

Lotte Salling. Vilfred. og verdens vaerste vikinger. Illustreret af Tom Kristensen Lotte Salling Vilfred og verdens vaerste vikinger Illustreret af Tom Kristensen Lotte Salling Vilfred og verdens værste vikinger 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Forlagsredaktør:

Læs mere

Metakognition, selvregulering og konsolidering

Metakognition, selvregulering og konsolidering UNDERVISNING OG LÆRING DORTHE GEISNÆS & PREBEN OLUND KIRKEGAARD Metakognition, selvregulering og konsolidering Fra teori til praksis Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard Metakognition, selvregulering

Læs mere

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Den enkelte har aldrig med

Læs mere

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Maria-Christina Secher Schmidt (red.) Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Thomas Binderup, Morten

Læs mere

undervisningsassistenten

undervisningsassistenten Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere