Meningen med livet. - et kritisk essay. af Andreas Lloyd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meningen med livet. - et kritisk essay. af Andreas Lloyd"

Transkript

1 Meningen med livet - et kritisk essay af Andreas Lloyd - en besvarelse af spørgsmål 3: Diskuter religions, magis og/eller hekseris betydning som del af sociale, kulturelle og politiske processer. 2. semestersessay, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Forår 2001

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 THE PROBLEM OF MEANING...3 Forvirring...5 Lidelse...7 Ubearbedeligt moralsk paradoks...9 DISKUSSION...12 KONKLUSION...14 LITTERATURLISTE...16

3 Indledning Antropologi handler om forundring. Når man som antropolog finder sit fokus, skal det være baseret i denne forundring. Denne professionelle forbløffelse opstår i mødet mellem kulturelle forskelle (Hastrup 1992), dvs. den forbløffelse, der slår én, når man står overfor andre mennesker, som handler og tænker så anderledes end en selv. Som antropolog skal man have en drift mod forståelse en søgen efter at skabe mening i netop det, som har forundret én. Derfor tager denne opgave sit udgangspunkt i den forundring, der har slået mig på bedste antropologiske vis. Om end det ikke er et specifikt kulturelt fænomen, der har slået mig med forundring, så meget som det er et generelt aspekt af menneskehedens væsen, som har fascineret og forundret mig. Det er religion, som har forundret mig: Hvad er religion? Hvordan kan mennesker bruge religion til at skabe mening i livet? Eller hvordan kan de lade være? Er der situationer, hvor mennesket simpelthen bliver nødt til at bøje sig for livets tilsyneladende absurditeter og lægge alt ansvar fra sig og over på en religion, som i antropologiens barndom blev defineret som tro på overnaturlige væsener (Hylland Eriksen 1998:289)? 1 Dette er selvfølgelig et meget bredt udgangspunkt, så for at præcisere hvilken del af religion som kulturelt fænomen, jeg vil fokusere på, vil jeg gå ud fra Clifford Geertz essay Religion as a Cultural System (Geertz 1973), hvori han forsøger at definere religion. Denne definition og de karakteristika, som Geertz tillægger religionen, vil jeg give et kort overblik over. Jeg vil derefter gå ud fra hans opdeling af, i hvilke situationer, mennesket grundlæggende føler behov for at skabe mening i tilværelsen, og hvordan de i sådanne situationer bruger religionen. Jeg vil bruge adskillige empiriske eksempler til at give eksempler på sådanne situationer, hvor mennesket bruger religion til at skabe mening. Da disse følgende empiriske afsnit afhænger af min gennemgang af Geertz religionsdefinition, vil jeg vente med at introducere de dele af essayet indtil sidst i det følgende afsnit. Afsluttende vil jeg diskutere om, hvorvidt Geertz religionsdefinition kan bruges praktisk i antropologien og overveje antropologiens tilgang til religion. Som tegneserien på forsiden lægger op til, så er der ingen nemme svar i denne form for overvejelser, men jeg vil søge, at gøre diskussionen så saglig som muligt, med udgangspunkt i de empiriske eksempler, som jeg inddrager. 1 Som sådan defineret af Sir Edward Tylor i 1871, citeret i Hylland Eriksen.

4 The Problem of Meaning Hvorfor giver Gud lys til de elendige, hvorfor giver han liv til de fortvivlede, til dem, som længes efter døden, der ikke kommer, som søger den mere end nogen skat, som glæder sig og jubler og fryder sig, når de finder deres grav, til en mand, hvis vej er skjult, og som Gud spærrer inde? Job, 3; Clifford Geertz indleder sit essay Religion as a Cultural System (Geertz 1993) med en definition af religion: et system af symboler, som virker sådan, at det etablerer stærke, gennemgribende og varige stemninger og motivationer hos mennesker ved at formulere opfattelser af den generelle orden i eksistensbetingelser og omgive disse opfattelser med et skær af virkelighed, så stemningerne og motivationerne virker fuldstændigt troværdige. 2 (Geertz 1993:90) Dette siger selvfølgelig ikke meget, heller ikke på engelsk, og Geertz bruger da også resten af sit essay på at uddybe, hvad han lægger i denne definition. Han deler sætningen op i 5 underpunkter, som han så uddyber et for et. Han lægger ud med at kalde religion for et system af symboler, hvilket betyder mere end man umiddelbart skulle tro. Geertz er en af foregangsmændene i symbolsk antropologi, og hans grundlæggende tanke er, at kultur ikke ligger i menneskenes sind, men derimod er fysisk manifesteret i offentlige symboler. F.eks. er kristendommen en samling af symboler, hovedsageligt korset, men også pagtens ark, den hellige gral og mange flere, som indeholder en religiøs betydning, som de troende ser i dem. Geertz fokus er derfor, hvordan symboler påvirker menneskers opfattelser af verden kort sagt hvordan symboler bærer på kulturen (Ortner 1984:129). Geertz ser religion både som en model for, og en model af virkeligheden, dvs. at religionen både er en afspejling af de troendes verdenssyn, men den påvirker også den virkelighed, som de troende opfatter (Geertz 1993:93). Derfor varierer stemninger og motivationer 3 også meget fra kultur til kultur og dermed fra religion til religion - f.eks. er der stor forskel på, hvad man anser for at være gudfrygtighed i Indien og i Frankrig, ligesom religionernes udtryk gennem ritualer og normsæt er vidt forskellige. 2 Min egen oversættelse fra originalen vha. Hylland Eriksens norske oversættelse (Hylland Eriksen 1998:289) - jeg har valgt at oversætte det for at undgå at skulle kæmpe med de væsentlige begreber på engelsk, som han bruger. 3 Stemninger og motivationer er netop de følelser og retningslinjer, som religionen skaber i mennesket siden religionen er en afspejling af samfundet, kommer samfundets normer til at vise sig i de stemninger og motivationer, som religionen skaber.

5 For at forklare behovet for religion bygger Geertz videre på sociologen Max Webers begreb the problem of meaning om nødvendigheden af at skabe mening i tilværelsen for at gøre den udholdelig: For those able to embrace them, and for as long as they re able to embrace them, religious symbols provide a cosmic guarantee not only for their ability to comprehend the world, but also, comprehending it, to give a precision to their feeling, a definition to their emotions which enables them, morosely or joyfully, grimly or cavalierly, to endure it. (Geertz 1993:104) I sin definition kalder Geertz religionens forklaringer for opfattelser af den generelle orden i eksistensbetingelser. Det vil sige, at eksistensbetingelser er, hvad vi mennesker skal forholde os til mere eller mindre direkte hver dag: Verden, livet og døden og de omstændigheder, som får os til at konfrontere dem, så som smerte, angst, håb med videre. Det er netop disse aspekter af livet, som med deres tilsyneladende meningsløshed kan skabe det meningstomrum, som får mennesket til at søge løsningen i religionen. Geertz opdeler dette ubearbejdede kaos, som ikke bare mangler forklaringer, men også mulighed for forklaring, i tre: Forvirring (eng. bafflement ), Lidelse (eng. suffering ) og Ubearbejdeligt moralsk paradoks (eng. intractable ethical paradox ) (ibid.:100). 4 Men Religionen er ikke det eneste perspektiv på verden; den adskiller sig fra andre perspektiver, så som det videnskabelige, det æstetiske og det almentfornuftige, ved at løse samtlige meningsproblemer ved tro. Det væsentligste ved det religiøse perspektiv er den afgivelse af autoritet til en højere magt, der løser meningsproblemerne for en. Geertz siger, at det grundlæggende aksiom bag det religiøse perspektiv er: Han som vil vide, må først tro. Hvis vi vender tilbage til den ovennævnte tredeling af the problem of meaning altså de tre kaotiske omstændigheder, som både hver for sig og sammen kan sætte et menneskes forståelse af verden på spidsen og tvinge ham til at vælge religion til eller fra så vil jeg i resten af opgaven koncentrere mig om disse tre. I hvert af de tre følgende afsnit vil jeg introducere Geertz definition af det behandlede meningsproblem, og jeg vil søge at vise, hvordan disse meningsproblemer kan komme til udtryk gennem antropologisk behandlet empiri. Efterfølgende vil jeg, som sagt i indledningen, diskutere Geertz religionsdefinition og hvilke generaliseringer, som man kan udlede omkring menneskets brug af religion og antropologernes beskrivelse af den. 4 Det er dog ikke kun disse forklaringsproblemer, der får mennesker til at tilbede en højere magt, man kan også nævne ting som fascination af verdens skønhed og en erkendelse af den magt, der måtte have gået til at skabe verden (Geertz 1993:109).

6 Forvirring...we may wonder whether there is any purpose, and indeed whether God exists at all. But for someone who already has this belief, it is not unreasonable to draw comfort from the idea of a purpose that is beyond his understanding. - Oswald Hanfling: The Quest for Meaning Det første punkt, som Geertz nævner, er forvirring. Nærmere bestemt den forvirring eller forbløffelse, som rammer én, der har været udsat for noget, som man grundlæggende i den vestlige naturvidenskabelige tradition ville kalde tilfælde, uheld eller bare uforklarligt. Denne uforklarlighed, der ligger forbundet til hændelser af en bestemt art, så som uvejr, vulkanudbrud eller lignende bliver sat i system i forbindelse med religion. I den kristne fortolkningstradition bliver sådanne hændelser kaldt acts of God, hvilket er et alment brugt begreb bl.a. indenfor jura, hvor man i mangel af skyldige parter, forklarer folks kommen til skade eller ødelagt inventar med Guds indgriben. I E.E. Evans-Pritchards monografi om hekseri og magi hos Azande-folket i Sydsudan beskriver han, hvordan Azande, der har en udviklet tro 5 omkring hekseri, bruger denne tro til at forklare ellers uforklarlige hændelser (Evans-Pritchard 1963). Et eksempel bygger på et gammelt kornlager, der styrter sammen, mens der sidder nogle mennesker under dets tag og nyder skyggen. Disse mennesker dør da de termitinfesterede bjælker knækker og styrter ned over dem. Men hvor vi i vesten ville forklare uheldet med, at termitterne havde gnavet i bjælkerne tilstrækkeligt til, at de pludseligt knækkede, så forklarede azande erne hændelsen ved at sige, at det var hekseri termitterne havde været i bjælkerne i årevis, og taget kunne være styrtet sammen på hvilket som helst tidspunkt i løbet af de år, men hvorfor skulle det ske, netop mens disse mennesker sad under det? Der, hvor vores videnskabelige forklaring ikke ville kunne evne at forklare dette, ville azande erne kunne forklare det med hekseri. Og siden deres definition af en heks er, at en heks er født med noget organisk, mærkværdigt uspecificeret heksekraftsmateriale i sig 6, og ellers ikke er bevidst omkring sine hekseevner, så behøver de ikke følge videre op på sagen og kan nemt bruge hekseri i deres forklaringer. Et tilsvarende eksempel er, hvis der går betændelse i et sår, hvilket kun 5 Modsat f.eks. Emile Durkheims religionsdefinition, der skelner skarpt mellem kirke, der har et moralsk fællesskab, og hekseri/magi/shamanisme, der har en bestemt funktion og et klientel; så skelner Geertz ikke mellem forskellige grader eller former for tro. Alle religiøse udtryk, ligegyldigt hvor forskellige de er, er samlet under den samme definition, da jeg går ud fra Geertz definition, vil jeg ikke benytte Durkheims skel her. 6 Evans-Pritchard siger følgende om dette materiale: I have never seen human witchcraft-substance, but it has been described to me as an oval blackish swelling or bag in which various small objects are sometimes found. (...) They say: It is attached to the edge of the liver. When people cut open the belly they only have to pierce it and witchcraftsubstance bursts through with a pop. (Evans-Pritchard 1963:22) Det er altså ikke materialets fysiske fremtræden, der er

7 sker 1 ud af 20 gange men netop denne gang er det hekseri, for hvorfor skulle der ellers gå betændelse i såret? (ibid.:67-68). Et tilsvarende eksempel findes i den franske antropolog Jeanne Favret-Saada s analyse af hekseri i bocagen 7 i det vestlige Frankrig (Favret-Saada 1980). Det er det ikke det enkelte uheld, der tilskrives hekseri, men derimod de mange uheld, der rammer den samme person eller hushold. Dette uheld bliver symbolsk tilskrevet hekseri, når en person spørger de ramte: Tror du, der er nogen, der vil dig ondt? (Favret-Saada 1980:8). Derefter bliver afhekseriets store maskineri sat i gang for at stoppe dette. Som Favret-Saada siger, at selvom denne måde at afhekse på (ved at udstøde den mistænkte heks fra lokalsamfundet, også selvom han aldrig indrømmer, at han er en heks) gør det højst tvivlsomt, om der overhovedet findes hekse, der kan kaste formularer til at forårsage skade på andre mennesker, så er det af mindre betydning, for det er ikke væsentligt for at få systemet til at fungere (Favret-Saada 1980:24). Så længe uheldene bliver forklaret og en skyldig bliver fundet, så virker systemet. Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor vidt de hændelser, som er beskrevet ovenfor virker meningsløse nok til at rokke ved ens forståelse af verden. Ikke nødvendigvis i de enkelte tilfælde, men som Favret-Saada understreger, er det ikke ved enkelte uheld, men derimod ved gentagne og vedvarende negative tilfældigheder, at de franske bønder bruger dette forklaringsperspektiv. Vigtigst er det dog at slå fast, at der er tale om et meningstomrum 8, som religiøse mennesker sætter i et meningssystem for at give det en forklaring, som de kan tro på. væsentlig for azande, selvom de kan beskrive den grundigt, men derimod blot dens eksistens og dermed den forklaring de søger. 7 Bocage: Bestemt form for landbrugslandskab særegent for Frankrig. Består af mange marker, hver især omkranset af høje, tætte buskadser, hvilket skaber en form for kvadreret mønster, set fra luften. 8 Det er som sagt ikke hændelserne og ulykkerne i sig selv, som ikke er videnskabeligt uforklarlige, men derimod hvorfor er det netop disse bestemte personer, der udsættes for dem? Det er der vi søger en mening uden at finde en.

8 Lidelse Det forstår jeg, mumlede Paneloux. Dette er oprørende, fordi det går ud over vores målestok. Men måske skulle vi elske det, som vi ikke kan forstå. Rieux rettede sig op med et sæt. Han så på Paneloux med al den kraft og lidenskab, han kunne mestre og rystede på hovedet. Nej, Pater, sagde han. Jeg har en anden opfattelse af kærligheden, og jeg vil til min død nægte at elske en verden, hvor børn pines. - Albert Camus: Pesten p. 182 Lidelse er et grundlæggende problem for mennesket. Det kommer hovedsageligt til udtryk gennem sygdom, hungersnød og sorg. Som Schopenhauer bemærker, lader tiden til at gå hurtigere des mere behageligt man har det; tilsvarende går tiden langsommere jo værre altså smertefuldt man har det (citeret i Hanfling 1988). Samtidig fremhæver Schopenhauer på bedste pessimistiske vis, at vi føler smerte, men ikke mangel på smerte dvs. at lidelse er en konstant trussel, som kræver forklaring hver gang man udsættes for den. 9 Geertz fremhæver, at med meget få mulige undtagelser søger alle religioner at understrege, at livet gør ondt. Nogle går tilmed så vidt som at hylde denne lidelse, som livet kan være; som eksempel bruger Geertz en historie, der kunne være hentet fra Biblen, men istedet er fra de Ila-talende folkeslag i Sydrhodesia: Den handler om en gammel kone, Leza, hvis forældre døde, da hun var lille og alle, der siden lærte hende at kende, blev også revet fra hende; hun rejser mod verdens ende for at konfrontere sin skaber, for at spørge ham: Hvorfor skal jeg udsættes for denne smerte? Men i modsætning til Job svarer Gud aldrig på tiltalen og hun dør forladt (Geertz 1993: ). Et andet eksempel er, hvordan alkoholikere efter mange års druk får en spirituel vækkelse og finder mening og anger i kristendommen (Steffen 1997). Vibeke Steffen fortæller i sin artikel bl.a. om fortællinger blandt alkoholikere i behandling, om en typisk livshistorie for en dansk alkoholiker. Historien om Jens når sit dramatiske højdepunkt, da han i fuldskab brækker benet og kommer på hospitalet: During this hospitalization he experienced a spiritual awakening that all of the sudden made him feel free, sensing a strange overall meaning of life. (Steffen 1997:104) Det er netop denne vækkelse og finden ind til en autoritet, der våger over dem, der er kernen i foreningen Anonyme Alkoholikere. Man skal erkende Gud og den lidelse man ligger under for, før 9 Schopenhauer mente, at livet var et pendul mellem lidelse og kedsomhed, og at det derfor ikke var værd at leve. Pendul-metaforen skal forstås således, at ethvert ønske bliver en lidelse, hvis det ikke bliver indfriet øjeblikkeligt, og når det bliver indfriet vil man efter at have oplevet en kort glæde over at få ønsket opfyldt, blive grebet af kedsomhed indtil det næste ønske, og dermed en ny smerte greb een (Hanfling 1988:5-8).

9 man kan skille sig af med den. Når først lidelsen er sat i et system, og livet altså atter er meningsfyldt, kan man komme videre. Hos Tonga-stammen i det sydlige Zambia bruges forestillinger om forfædreånder til at forklare sygdom i forbindelse med en naturligt udløst abort (disease of miscarriage) og især hvordan denne sygdom rammer andre end den uheldige moder (Mogensen 1995). Denne sygdom, kaldet Kahungo, forårsages ved, at en person går over det døde fosters grav og bliver angrebet af det efterladte spøgelse, der smitter vedkommende med sygdommen. Der er mange andre forklaringsmodeller for sygdommen, så man til enhver tid kan forklare smitten. Det interessante er, at siden Kahungo har mange af de samme symptomer som AIDS, der hærger Afrika i disse år, bruger tongaerne den samme forklaringsmodel til at forklare AIDS som en slags Kahungo, der dræber (ibid.). De enkelte detaljer omkring tongaerne og deres religion er ikke videre væsentlige for denne opgave, men eksemplet viser, at lidelse bliver sat i system og selv en ny sygdom som AIDS bliver hurtigt inkorporeret i dette system for at skabe mening. Geertz konkluderer omkring lidelse, at som religiøst problem handler det ikke om at undgå lidelsen, men derimod hvordan man kan udholde lidelsen og dermed gøre fysisk smerte, personlige tab og overvejelser i forbindelse med andres smerte til noget udholdeligt (Geertz 1993:104). I forhold til meningsløs lidelse bruges religionen dels til at forklare smerten, men også til at lindre og helbrede. Claude Lévi-Strauss sammenligner i sit essay The Sorceror and His Magic (1963) bl.a. de ritualer, som en Kwakiutl 10 indiansk shaman bruger til at helbrede sine patienter med Sigmund Freuds psykoanalytiske terapi (Lévi-Strauss 1963:181), og hvordan shamanen udfylder en vigtig social funktion ved at forklare patientens sygdom overfor samfundet og derved skabe mening og stabilitet. Kort sagt er lidelse en del af livet, og religion er en måde hvorpå man kan forholde sig til lidelsen og dermed livet. 10 Kwakiutl-indianerne bor i Vancouver-området i Canada, og var gennem mange år studieobjekt for den amerikanske antropolog Franz Boas.

10 Ubearbedeligt moralsk paradoks Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen. Jeg så de undertryktes tårer, og ingen trøstede dem; jeg så undertrykkernes vold mod dem, og ingen trøstede dem. Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen. Præd. 4; 1-3. Det, som Geertz kalder ubearbejdeligt moralsk paradoks, kan også kaldes the problem of evil hvordan forklarer mennesket de gruopvækkende ting, som mennesket gør mod sin egen æt? Hvordan skal man forklare social ulighed, krig, vold og had, så det er til at tro på? I kristendommen forklares det med, at de første mennesker Adam og Eva spiste af kundskabens træ og fik dermed forstand på godt og ondt. Ikke alene blev de dødelige, men med dette syndefald blev mennesket i stand til at gøre ondt. Dette viste sig første gang med Adam og Evas sønner Kain og Abel, som begik det første mytiske brodermord (1. Mosebog kap. 2-3). Men i dag er det de færreste i den vestlige verden, der begynder med Adam og Eva, når man skal finde den skyldige til en forbrydelse. Krig er det forløb, hvor mennesket oftest får denne følelse af et ubearbejdeligt moralsk paradoks en fornemmelse af, at der virkelig ikke er nogen, der holder hånden over én, og at man er alene i en meningsløs verden. Mennesket kan ikke leve i en meningsløs verden behovet for tryghed er så grundlæggende i mennesket, at uden tryghed det, at kunne vide sig sikker fra trusler og farer i tilværelsen vil mennesket gå til grunde (jf. Abraham Maslows behovspyramide 11 ). Alligevel findes der eksempler på mennesker, der lever under så umenneskelige forhold (sic), i konstant frygt og som dårligt nok får opfyldt deres mest grundlæggende behov, men som alligevel formår at skabe mening i tilværelsen. Carolyn Nordstrom foretog sit feltarbejde i Mozambique under dette lands langvarige borgerkrig, en krig, der var præget af fuldstændig tilfældig og brutal vold fra de sydafrikansk-støttede Renamoguerillaers side (Nordstrom 1995). Denne vold, der hovedsageligt gik ud over civilbefolkningen, der ikke kunne forsvare sig og dårligt kunne flygte, betød, at befolkningen blev nødt til at gradbøje 11 Det er en af den slags ting, som jeg lærte om i gymnasiet og som jeg derfor tilfældigvis bare ved. Derfor kan jeg dårligt henvise til en bestemt kilde, for den bog, som vi læste i samfundsfag i 2.g. har jeg selvfølgelig ikke. Tough luck.

11 vold på en langt mere barsk måde, end man kan forestille sig. Når voldtægt og død er dagens orden, bliver den virkelige følelse af frygt gemt til de allerværste tilfælde: The Bandidos Armados [Armed Bandits: Renamo] came into our town. They rounded all of us up who had not been killed in the initial attack and brought us to the center of the village. They took my son, and they cut him up, and killed him, and they put pieces of him in a large pot and cooked him. Then they forced me to eat some of this. I did it, I did not know what else to do. (Nordstrom 1995:133) Denne terrorkrigsførelse, hvis mål er at fjerne mening fra de terroriseredes liv, virkede dog ikke, bemærker Nordstrom. Hun introducerer begrebet Kreativitet i forbindelse med helbredelsen af krigen i disse menneskers sind. De har et valg mellem at acceptere den døde verden med nedbrændte marker og de afdødes spøgelser, eller skabe en verden, der et til at leve i (Nordstrom 1995:147). Et af fikspunkterne i denne genskabelsesproces er Curandeiro erne en slags terapeutisk healer lidt i retning af Lévi-Strauss shaman der uddriver krigens følelseskoldhed og had fra menneskerne og giver dem nyt mod. Nordstrom omtaler ikke religion i sit essay, hvilket jeg finder bemærkelsesværdigt, for det ville være oplagt, at bruge religion som grundlag for at skabe mening under og efter krig. Jeg vil uddybe dette forhold i den senere diskussion, men for nu vil jeg blot fastslå, at det lader til, at det er en religiøs funktion, som disse curandeiros besidder: De forklarer ikke krigen og dens ofre, men giver derimod mening og livslyst tilbage til disse mennesker, der ellers har mistet alt. Det er selvfølgeligt groft sagt, men man kan på den måde sammenligne disse civile mozambicaneres situation med alkoholikerne i AA, der også skal aflære sig deres selvfornægtelse og finde mening i deres liv igen (Steffen 1997). Et tydeligere eksempel på religionens betydning for at sikre mening eller sammenhæng i tilværelsen kan ses i et interview med den guatemalske antropolog og præst Ricardo Falla, som har lavet feltarbejde gennem mange år hos de Communities of Population in Resistance, der findes i Guatemalas regnskov (Manz 1995). Disse mennesker lever også under den konstante trussel, at regeringssoldaterne vil angribe dem. Falla fortæller, hvordan de kristne ritualer får øget betydning blandt disse mennesker: F.eks. ønsker de deres børn døbt på den normale vis og bruger ritualet til at understrege deres egen menneskelighed og den mening, som de lægger i det (Manz 1995:273). Dette viser også, hvor vigtige ritualer kan blive for mennesker, fordi de netop er en fysisk manifestation af deres tro, der dermed tydeliggør deres behov for mening. Geertz mener ligefrem, at ethvert religiøst ritual ligegyldigt hvor konventionelt og automatisk det forekommer involverer den symbolske fusion af ethos og verdenssyn, der former menneskers spirituelle bevidsthed (Geertz 1993:113).

12 Ligesom med lidelsen og forvirringen, handler religion ikke så meget om at forklare det ondes eksistens, som om, hvordan man kan overleve det og skabe mening i livet på trods af det.

13 Diskussion Ligeså anerkendt og læst, som Clifford Geertz er, ligeså lidt lader hans overvejelser om religion til at have haft indflydelse på de antropologer, der skal forklare tro og meningsspørgsmål idag. Ingen af de antropologer, hvis empiriske eksempler, jeg har benyttet mig af, bruger Geertz eller et andet antropologisk forsøg på en definition af religion, f.eks. Emile Durkheims som grundlag for deres analyse. Generelt er der heller ikke stor fokus på the problem of meaning. Jeg er ikke selv nogen stor tilhænger af symbolsk antropologi, og jeg mener ikke, at religion udelukkende ligger i nogle faste symboler og ritualer, som man som antropolog kan fortolke over. Man kan nemt fortolke symboler derhen, hvor man vil, for at få en kultur eller en religion til at hænge sammen, men kan dårligt vise, at folk bruger symbolerne således. Desuden er tro så uhåndterlig en størrelse, at der ikke er nogen garantier for, at alle bruger symboler i deres religion. Men man skal ikke af den grund forkaste hele Geertz religionsdefinition; for mig står de tre ovenstående dele af the problem of meaning som et fuldt ud brugbart redskab til at beskrive menneskers livsvilkår og behovet for religion. Derfor finder jeg det bemærkelsesværdigt, at en antropolog som Carolyn Nordstrom slet ikke bruger begrebet religion til at forklare, hvordan mozambicanerne skaber mening i deres nedbrudte verden, men derimod introducerer det noget mere svævende begreb kreativitet til at vise, hvordan de skaber mening. Jeg skal ikke kunne udelukke, at disse mennesker omgår religionen som meningsskaber, men det er netop derfor, jeg ikke kan forstå, at Nordstrom i så fald ikke uddyber, hvorfor de ikke bruger religionen. Ud fra de beskrevne empiriske eksempler (bl.a. Steffen, Nordstrom, Mogensen og Favret-Saada) virker det som om, at religion som analysebegreb bliver undveget i et vist omfang, til fordel for teorier om narrativer og erfaring. Det kan tænkes, at der er i forbindelse med den postmodernistiske

14 bølge i antropologien, der gik ud fra, at man som antropolog ikke kunne generalisere over empiri og blot kunne videregive informanternes egne ord, og lade læseren fortolke det selv, er kommet en vis varsomhed i forbindelse med at bruge så stort et begreb som religion i en fast definition. Denne tanke kan understøttes af en artikel af filosoffen Alasdair MacIntyre, hvis udgangsspørgsmål lyder: Kan man forstå religion og samtidig tro? (Hylland Eriksen 1998:296) MacIntyre siger nej: For at forstå religion som kulturelt fænomen må man se det som en socialt stabiliserende faktor, der gennem systemer af mening og handling skaber orden i de troendes liv. Man kan ikke være troende, hvis man kan lave en sådan analyse og dermed forklare religion. MacIntyre fortsætter og siger, at hvis man vil tro, må man gå ind på helt andre præmisser, hvor man uden videre må godtage de selvmodsigelser, som troen indbærer 12 man bliver nødt til at tro. Derfor er det oplagt, at jeg som skeptiker kan acceptere Geertz uddybning af the problem of meaning, mens en troende ikke ville kunne forholde sig til det på samme måde, da de meningsproblemer, som jeg beskriver, ikke er problemer, hvis man tror på en bestemt forklaring i forbindelse hermed. Faktisk kan man som troende sætte spørgsmålstegn ved hele den antropologiske fremgangsmåde, idet vores metode og analytiske udgangspunkt er så fastankret i det videnskabelige perspektiv eller verdenssyn, så ligegyldigt analysens resultat vil den foregå på meningsfjendens præmisser. Dette skaber selvfølgelig et interessant spørgsmål om, hvordan religiøse antropologer forholder sig til dette. E.E. Evans-Pritchard, der selv var overbevidst katolik, mente, at det var et stort problem for antropologien, at så mange antropologer er religiøst umusikalske (ibid.:296). Således kan man forstå, hvorfor religion er et ømtåleligt antropologisk emne, for hvordan skal man gengive troen? Ud fra et sociologisk videnskabeligt udgangspunkt, der sætter religionen i system og dermed skaber en vis klarhed og analytisk håndterlighed, eller ud fra en humanistisk, postmodernistisk vinkel, der bedre kan vise, hvordan mennesker tror, istedet for hvorfor? Jeg tror, at som i så mange andre sammenhænge, kan vi blive nødt til at acceptere en blød konklusion på dette: Der er mange argumenter for at gå ud fra den ene tilgang frem for den anden, men, den tilgang man ender med at vælge med hensyn til religion, kommer nok til at afhænge meget af, med hvilket mål for øje man ønsker at belyse religion. Et er dog sikkert: Man kan som antropolog ikke ignorere religion og spørgsmålet om, hvordan mennesker skaber mening; eller hvordan vi skaber mening med antropologien. 12 Det er dette, som Kierkegaard kalder for det absurde (Hylland Eriksen 1998:296)

15 Konklusion They said Lord a plague is on the world Lord no man is free The temples that we build to you Have tumbled into the sea Lord, if you won t take care of us Won t you please please let us be? And the lord said And the lord said I burn down your cities how blind you must be I take from you your children and you say how blessed are we You must all be crazy to put your faith in me That s why I love mankind You really need me That s why I love mankind - Randy Newman: God s Song (That s why I love mankind) Den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg har indledt hvert afsnit af denne opgave med et mere eller mindre bombastisk citat, der beskriver et af de mange forhold omkring religion. Jeg har samtidigt brugt citaterne til at vise mit forhold til religion, som ikke er helt ensidigt. Jeg synes, at religion kan være en utrolig smuk ting, men samtidigt skræmmer det mig, at så mange mennesker kan kaste sig så fuldstændigt i armene på en, mere eller mindre tilfældig (?), forklaring på livets tilsyneladende meningsløshed. Jeg har brugt denne opgave på at vise hvad religion er, og nogle af årsagerne til, at mennesket har så stort behov for de forklaringsmodeller og den sikkerhed, som religionen yder. Jeg har fokuseret på meningsproblemet, og de situationer, hvor en mangel på mening i tilværelsen kan få mennesker til at søge til en religion efter svar. Der er tydeligvis situationer, hvor mennesker har brug for mening en forklaring at støtte sig til men den skal ikke nødvendigvis være religiøs: Man kan lige så vel bruge en videnskabelig eller en almenfornuftig forklaring 13, men det religiøse perspektiv er det mest interessante, og det nemmeste at undersøge, for det manifesterer sig gerne (om end ikke altid) klart i ritualer og symboler, og det giver den dybeste forklaring, men kræver til gengæld blind tro Geertz siger, at mennesket er i stand til at foretage spring mellem de forskellige provinces of meaning altså mellem det æstetiske, det videnskabelige, det almenfornuftige og det religiøse perspektiv. Disse spring beskriver han som kierkegaard ske spring i tro (Geertz 1993:111). 14 Ja, jeg er selvfølgelig klar over, at det videnskabelige perspektiv lige så vel kan anses for at være en religion også udfra disse indskærpelser, men jeg vil mene, at der er en gradsforskel mellem det religiøse perspektiv, der løser samtlige meningsproblemer, og det videnskabelige perspektiv, der måske forklarer fænomener, men ikke nødvendigvis giver dem mening. Selv en naturvidenskabsmand som Albert Einstein var troende og kunne, måske netop derfor, ikke forlige sig med kvantemekanikkens tilfældigheder Gud spiller ikke terninger med universet, som han sagde (Geertz 1993:99).

16 Jeg ville gerne have undersøgt forskellene mellem tro i det religiøse perspektiv over for f.eks. det videnskabelige perspektiv, men desværre har jeg ikke fundet nogle antropologiske tekster, der forholder sig til dette perspektiv. Dette er også noget, som antropologien kan se som en opgave at uddybe i fremtiden. Antropologer skal derfor være vagtsomme overfor, hvordan de repræsenterer religion i deres analyser, for man kan næppe anskue religion både som antropolog og som religiøs. Dette står dog stadig til at blive videre udforsket, ligesom der er mange aspekter af den religionsdefinition, der er kommet til udtryk i denne opgave, som der stadig kan files på.

17 Litteraturliste Bibelen. Det Danske Bibelselskab 1998, København. Albert Camus: Pesten ; Gyldendal 1976 [1949], København. Thomas Hylland Eriksen: Små steder, Store spørgsmål ; Universitetsforlaget 1998 [1993], Oslo. E.E. Evans-Pritchard: Witchcraft, Oracles and Magic among the Azande ; Oxford University Press 1963 [1937], Oxford. p.p og p.p J. Favret-Saada: Deadly Words. Witchcraft in the Bocage ; Cambridge University Press 1980, Cambridge. p.p Clifford Geertz: Religion as a Cultural System kap. 4 i: The interpretation of Cultures ; Fontana Press1993 [1973], London. p.p Oswald Hanfling: The Quest for Meaning ; Blackwell 1988, Oxford. Kirsten Hastrup: Det antropologiske projekt: Om forbløffelse ; Gyldendal 1992, København. Claude Lévi-Strauss: The Sorceror and His Magic kap. 9 i: Structural Anthropology ; Basic Books 1963, New York. p.p Beatriz Manz: Reflections on an Antropología Comprometida: Conversations with Ricardo Falla i: Antonius Robben & Carolyn Nordstrom (eds.): Fieldwork under Fire contemporary studies of violence and survival ; University of California Press 1995, London. p.p Hanne Mogensen: AIDS is a Kind of Kahungo that Kills ; Scandinavian University Press 1995, København. p.p og p.p Randy Newman: Sail Away ; Warner Bros. Records Carolyn Nordstrom: Creativity and Chaos War on the frontlines i: Antonius Robben & Carolyn Nordstrom (eds.): Fieldwork under Fire contemporary studies of violence and survival ; University of California Press 1995, London. p.p Sherry B. Ortner: Theory in Anthropology since the Sixties ; Comparative Studies in Society and History, vol. 26.1, p.p Vibeke Steffen: Life Stories and Shared Experience ; Social Science and Medicine 45, p.p Bill Watterson: The Days Are Just Packed ; Warner Books 1993, London. p. 66. Bill Watterson: There s Treasure Everywhere ; Warner Books 1996, London. p. 17.

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1 Bujudia Book Of Shadows Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning - Omkring Bujudia...3 Hvad er Bujudia...3 Betydning...3 Korrekt udtale...3 Opstandelsen...4 Gud, Gudinden

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb.

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. 16. trinitatis 2013 salmer: 749,316,524,551,784 Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. Og hvor blev den døde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere